Københavns Klimaplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Klimaplan"

Transkript

1 Københavns Klimaplan

2 Indhold Indhold CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Sådan læser du klimaplanen Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? CO2-reduktion på 20 % i Vision: København CO2-neutral by i Indsatser rettet mod 2015 og Implementering og opfølgning på klimaindsatsen Indsatsen Energiforsyning Fokusområde: Biomasse Energiinitiativ 1 Fuld erstatning af kul med biomasse på Amagerværkets blok Energiinitiativ 2 Biomasse på Amagerværkets blok Energiinitiativ 3 Nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager Fokusområde: Andre vedvarende energikilder Energiinitiativ 4 Vindmøller Energiinitiativ 5 Geotermisk varme udvidelse af Margretheholm Fokusområde: Energieffektivisering Energiinitiativ 6 Røggaskondensering af affaldsforbrænding Energiinitiativ 7 Lavere fremløstemperatur i fjernvarmeforsyningsnettet Videre mod Vision Transport Fokusområde: Alternativer til bilen Transportinitiativ 1 Flere cykler Transportinitiativ 2 Styrket kollektiv trafik Transportinitiativ 3 25 % CO2-reduktion for busser i rute Fokusområde: Begrænsninger af biltrafik Transportinitiativ 4 Trængselsafgifter Transportinitiativ 5 Miljøzone for personbiler Transportinitiativ 6 Trafikomlægninger Transportinitiativ 7 Parkeringsrestriktioner Fokusområde: Mere effektiv bilkørsel Transportinitiativ 8 Effektiv brug af biler Transportinitiativ 9 Miljørigtig taxikørsel Transportinitiativ 10 ITS - Optimering af signalanlæg og P-henvisning Transportinitiativ 11 Infrastruktur til el- og brintbiler Fokusområde: Københavns Kommunes egen transportindsats Transportinitiativ 12 Transportplaner for alle forvaltninger Transportinitiativ 13 Kommunale el- og brintkøretøjer Transportinitiativ % CO2-reduktion fra transport af affald

3 4.5 Fokusområde: Mindre elforbrug fra gadebelysningen Transportinitiativ 15 Udskiftning og udvikling af gadebelysningen Videre mod Vision Byggeri og renovering af bygninger Fokusområde: Københavns Kommunes egne bygninger Bygningsinitiativ 1 Energistyring og miljørigtig drift Bygningsinitiativ 2 Klimafokus ved renovering Bygningsinitiativ 3 Fremtidens lavenergibyggeri Bygningsinitiativ 4 Energibesparelser i private lejemål til kommunale formål Bygningsinitiativ 5 Etablering af energisparepulje Fokusområde: Boliger Bygningsinitiativ 6 Information om klima og renoveringer Bygningsinitiativ 7 Hotmapping Fokusområde: Erhvervsbebyggelse Bygningsinitiativ 8 Dialog og oplysning om energibesparelser Bygningsinitiativ 9 Samarbejde om energirenoveringer af statens og regionens bygninger Fokusområde: Lokal energiproduktion Bygningsinitiativ 10 Solceller Videre mod vision Københavnerne og klimaet Fokusområde: Københavnernes klimaindsats Københavnerinitiativ 1 Flere klimakøbenhavnere Københavnerinitiativ 2 Koordineret og gratis klimarådgivning Københavnerinitiativ 3 Affaldssortering med CO2-reduktion Fokusområde: Kommende klimagenerationer Københavnerinitiativ 4 Generation Bæredygtig Fokusområde: Klimavirksomheder Københavnerinitiativ 5 Klima+ koncept for virksomheder Københavnerinitiativ 6 Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber Københavnerinitiativ 7 Innovativ klimatænketank Fokusområde: Københavns Kommune en klimabevidst arbejdsplads Københavnerinitiativ 8 Vores klima Kampagne for kommunens ansatte Københavnerinitiativ 9 Energieffektive offentlige indkøb Videre mod vision Byudvikling Fokusområde: En klimavenlig byplanlægning Byudviklingsinitiativ 1 En by med mindre transportbehov Fokusområde: Lavenergi i byudviklingsområderne Byudviklingsinitiativ 3 Der skal bygges efter laveste energiklasse Byudviklingsinitiativ 4 Kontrol af lavenergiområder Videre mod vision Tilpasning til fremtidens vejr Fokusområde: Håndtering af øget mængde regnvand i byen og højere temperaturer108 Tilpasningsinitiativ 1 Lokal afledning af regnvand (LAR)

4 Tilpasningsinitiativ 2 Begrønning af byen Tilpasningsinitiativ 3 Bygningstilpasning Fokusområde: Øget hav- og grundvandsspejl Tilpasningsinitiativ 4 Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand i havet og grundvandet Fokusområde: Klimatilpasningsstrategi Tilpasningsinitiativ 5 Udarbejdelse af klimatilpasningsplan Metode, beregninger og baggrund Københavns CO2-fodaftryk Hvor stammer Københavns CO2-udledning fra? Hvor stammer Københavns Kommunes CO2-udledning fra? Hvor meget CO2 udleder københavnerne sammenlignet med andre danskere? Forudsætninger for fremskrivningen Forudsætninger for det konservative scenarie CO2-udledning fra vareforbrug Sådan er klimaplanen udviklet og beregnet Samarbejde i udvikling af klimaplanen CO2-opgørelser og CO2-neutralitet Usikkerheder og forbehold CO2-reduktion og kvotesystemet Vurderinger af virkemidler Metoder bag de enkelte indsatsområder

5 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan 1 CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Vi har i København vedtaget et ambitiøst mål om at reducere byens CO2 med 20 % i 2015 i forhold til Og vores vision går videre. Vi vil være den første hovedstad, der tør sigte så højt: Visionen er, at København i år 2025 ikke længere bidrager til verdens samlede CO2- udledning. Vi vil være CO2-neutrale. Vi vil være en del af løsningen på verdens klimaudfordring, ikke en del af problemet. Klimadebatten er allerede godt fyldt op med ambitiøse udmeldinger og store ord. Men det afgørende for, om de store ord bliver til mere end varm luft, er en præcis plan for, hvordan man når målene. Det er sådan en plan, du sidder med i hånden. Det meste af verden vil komme til at mærke klimaforandringerne. I København kan vi forvente op mod 40 % mere regn i løbet af dette århundrede. Men det er ikke dommedagsprofetier, der skal drive Københavns klimavision. Det er mulighederne for at skabe fremtidens miljømetropol, som vil vække opsigt verden over. Se mulighederne Men kan man overhovedet forestille sig en by, der samlet set ikke bidrager med CO2? Vi kan. Københavns Kommune har lavet en vurdering, der viser, at det ikke bare er muligt, men også realistisk for København at blive CO2-neutral. Vi påstår ikke, at det bliver let. Det kræver, at vi sætter ind på alle områder. Alle dele af Københavns Kommune skal være med til at løfte opgaven. Men kommunen kan ikke gøre det alene. Vi vil sætte rammerne for det brede samarbejde, hvor virksomheder, organisationer og borgere kan bidrage. At løse klimaudfordringen handler ikke om at finde skyldige og miljøsyndere. Det handler om at reducere udslippet alle de steder, hvor det er muligt og om at se mulighederne i det, som umiddelbart fremstår som udfordringer. Klimaplanen viser, hvad der vil blive gjort på de områder, hvor vi udleder store mængder CO2. Det vil sige energiforsyning, transport, bygninger, dagligdagen og byudviklingen. Endvidere danner klimaplanen et fundament for den fremtidige tilpasning af København til forandringerne i klimaet. Inden for hvert område er der mange gode muligheder, som enten er sat i gang eller vil blive sat i gang. Planen er dynamisk. Ikke alle initiativer vil se ud, præcis de som de beskrives her. For vi er en del af en foranderlig verden. Og national og global lovgivning, tiltag og målsætninger har også stor indvirkning på klimaet i vores by. Men vi holder fast ved målet. Derfor vil vi hvert år gøre regnskab. Har vi ikke fart nok på, skruer vi op for klimahandlingerne. Vi vil gøre København til verdens Miljømetropol. Der er ikke tale om en mirakelkur. Planens gennemførelse kræver ressourcer og hårdt arbejde. Men det er en fornuftig investering. Det er en investering i en fremtid for kloden ved at vise løsninger, som andre storbyer også kan anvende. Og mere jordnært er det også 4

6 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan en investering i teknologier og løsninger, som kan blive eksportartikler i fremtiden. København vil tage lederskab på klimaområdet ved at vise vejen. Hvis vore gæster kan se, at det godt kan lade sig gøre at leve et moderne og blomstrende storbyliv uden at belaste klimaet eller miljøet, så kan vi inspirere andre til at tage udfordringen om CO2-reduktion op. Klimaet skal ses meget bredere end som et miljøproblem. Klimahensyn behøver ikke at være en modsætning til den økonomiske og sociale udvikling. Tværtimod. Klimaplanens mange indsatser vil give en bedre storby at leve i. For klimahensyn handler på mange måder om at leve bedre. Om at få mere velkørende trafik, om bedre bygninger, om byplanlægning der passer bedre til den måde, vi lever på samt sikre København mod klimaforandringerne. Der er mange positive afledte effekter for os alle i at passe på kloden. Klimaet og vores sundhed og livskvalitet hænger sammen. Københavnerne har en af verdens bedste byer at bo i, viser alle undersøgelser. Sådan skal det også være i fremtiden. Et godt miljø er noget af det, alle københavnere og alle vore gæster får glæde af. København er et forbillede for andre storbyer, når det fx gælder cykler, badevand og genanvendelse af affald. Men vi kan gøre meget mere. Med klimaplanen vil vi sætte rammerne for, at livet i København kan leves endnu bedre end i dag. God læselyst. Klimaplanen er detaljeret og teknisk. Vi har også lavet en kortere og illustreret præsentation, som giver et overblik over både visioner, mål og initiativer. Den kan rekvireres hos Københavns Kommunes Center for Miljø (www.kk.dk/klima). København, august 2009 Hvad er Miljømetropolen? København vil i 2015 være verdens miljømetropol. Det vil sige, at København vil være den af verdens storbyer, der har det bedste storbymiljø. Visionen om Miljømetropolen har fire temaer: 1. Verdens bedste cykelby 2. Centrum for verdens klimapolitik 3. En grøn og blå hovedstad 4. En ren og sund storby København vil vise, at CO2-udledningen kan reduceres effektivt, uden at det går ud over den økonomiske vækst og bevise, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. 5

7 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan 1.1 Sådan læser du klimaplanen Klimaplanen er bygget op af tre elementer: Målsætningerne Her præsenterer vi, hvad vi vil opnå: 2. Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? præsenterer mål og visioner for hhv og Indsatsen Her gennemgår vi de konkrete initiativer, som skal sikre, at vi når målet i 2015: 3. Energiforsyning beskriver, hvordan Københavns Kommune vil sætte sig i spidsen for, at fossil energi omstilles til vedvarende energi. 4. Transport beskriver, hvordan kommunen vil få flere til at benytte klimavenlige transportformer og hvordan den indsats har betydelige sidegevinster for vores sundhed og velvære. 5. Byggeri og renovering af bygninger beskriver, hvordan en fornyelse af bygningsmassen i København kan lede til massive reduktioner i energiforbrug endda med et bedre indeklima til følge. 6. Københavnerne og klimaet beskriver, hvordan borgere, erhvervsliv og kommunen selv skal tænke og handle på nye måder i fremtiden, hvis målet om CO2-reduktion skal blive en realitet. 7. Byudvikling beskriver, hvordan de rette rammer og strukturer i byen kan understøtte den samlede indsats for klimaet i København. 8. Tilpasning til fremtidens vejr beskriver, hvordan byen allerede nu skal tilpasses til det vejr, som et ændret klima vil medføre hvilket primært skal ske gennem udvikling af en egentlig klimatilpasningsplan. Metoden Her beskriver vi metoden, forudsætningerne og beregningerne bag rapporten: 9. Københavns CO2-fodaftryk svarer på de centrale spørgsmål om udgangspunktet for klimaplanen: Hvor udleder københavnerne mest CO2? Udleder vi mere CO2 end resten af Danmark? Og hvordan forventer vi, at udledningen af CO2 vil udvikle sig? 10. Baselinescenarie sådan tror vi udviklingen vil gå beskriver den forventede udvikling i udledningen af CO2 frem til 2015 og Sådan er klimaplanen udviklet og beregnet beskriver de metoder og principper, som ligger til grund for klimaplanens beregninger 6

8 2. Mål, vision og strategi 2 Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? "København skal være en "tænkende storby". I den "tænkende storby" går udvikling og omtanke hånd i hånd. Det betyder, at bæredygtighed og nytænkning bliver de bærende værdier i Københavns udvikling." Københavns Kommuneplan 2009 Med klimaplanen kommer København et stort skridt nærmere den centrale vision, som er lagt for byen i Kommuneplan Netop nytænkning og bæredygtighed, med fokus på at skabe en dynamisk og attraktiv udvikling for byens borgere og erhverv, er kernen i klimaindsatsen. Klima har længe været et af Københavns Kommunes fokusområder. Vi har allerede reduceret CO2-udledningen med mere end 20 % i perioden 1990 til Det er sket takket være udbygning med fjernvarme, etablering af vindmøller, en målrettet indsats for flere cyklister og mange andre miljøtiltag. Vi skal nå længere endnu Men vi vil endnu videre gennem konkrete mål og indsatser. København er udnævnt som energiby og er efter aftale med Danmarks Naturfredningsforening klimakommune, og vi har herigennem forpligtet os til at nå endnu længere. Københavns Kommune har vedtaget, at udledningen af CO2 skal reduceres med 20 % i perioden fra 2005 til Og vi har en klimavision om at gøre kommunen CO2-neutral i En fremskrivning viser, at CO2-udledningen vil fortsætte med at falde i København. Udledningen reduceres med 16 % i 2015 og 39 % i 2025, forventer man. Men dels er den reduktion ikke nok. Dels forudsætter den udvikling, at en række internationale og nationale politiske beslutninger reelt udmøntes i praksis. Hvis disse beslutninger ikke realiseres fuldt ud, vil udviklingen i stedet blive et mindre fald. Derfor er det vigtigt, at Københavns Kommune aktivt tager ansvar, arbejder for at fastholde de politiske beslutninger og gør en omfattende indsats for at sikre den nødvendige CO2- reduktion i vores by. En klimaplan der tænker i helheder Klimaplanen er derfor ikke en sektorplan. Det er en plan, der går på tværs. Den skal sikre, at klima tænkes ind i alt, hvad Københavns Kommune foretager sig. Den giver mål og konkrete løsninger på, hvordan CO2-udledningen kan mindskes inden for alle relevante områder og forvaltninger, og hvordan borgere og erhvervsliv også kan mindske udledningen. Fremover vil alle kommunens forvaltninger og institutioner tage aktivt klimaansvar. Men klimaplanen vil også understøtte det arbejde, kommunen allerede har iværksat. Derfor er kommunens andre planer og målsætninger tænkt ind i klimaplanen. Ud over trafik, bolig 7

9 2. Mål, vision og strategi og byggeri gælder det også arbejdet inden for sundhed, uddannelse, det sociale område og kultur. Klimaplanen viser potentialet for CO2-reduktioner og omkostningerne, som varierer for de forskellige sektorer og indsatser. Planen viser, at det er nødvendigt at igangsætte mange forskellige initiativer for at nå 20 %-målet i 2015 og ikke mindst for at realisere visionen om et CO2-neutralt København. Det er en plan for københavnerne, virksomhederne og kommunen selv. Klimaplanens fokus Klimaplanen fastlægger overordnede indsatsområder og konkrete initiativer, som tilsammen udgør rammen for den fremtidige klimaindsats. Planens indsatsområder er udpeget ud fra en række overordnede principper, som også vil fungere som guidelines for det videre arbejde med at gennemføre klimaindsatsen: 1. Klimaindsatsen skal reducere CO2-udledningen med mindst 20 % inden 2015 og samtidig bane vejen for, at København kan blive CO2-neutral i København vil vise lederskab på klimaområdet nationalt og internationalt. 2. Klimaindsatsen skal bidrage til fremtidens by ved at have fokus på sammenhæng mellem miljø, sundhed og social og økonomisk udvikling og ved at lette overgangen for alle til et samfund baseret på ikke-fossile energikilder. 3. Klimaindsatsen skal være helhedsorienteret og skabe synergi og løsninger på tværs af indsatsområder og sektorer. 4. Klimaindsatsen skal tydeliggøre og fjerne nationale og internationale reguleringsmæssige barrierer. 5. Klimaindsatsen skal vise, at kommunen går forrest som en veldreven virksomhed, der demonstrerer en række hurtige og synlige resultater til gavn for kommunen og omverdenen. Kommunen vil som virksomhed reducere egen udledning med mindst 20 % inden Klimaindsatsen skal integrere CO2-reduktion og klimatilpasning af København. 8

10 2. Mål, vision og strategi 7. Klimaindsatsen skal gennemføres som en dynamisk proces, der gør det muligt at inddrage nye teknologier, ny viden og metoder samt fremtidige nationale og internationale rammer. 8. Klimaindsatsen skal ske i tæt samarbejde og partnerskab med erhvervsliv, borgere og lokale aktører i bydelene og med nabokommunerne, så der opnås et bredt funderet innovativt løft af opgaven, og så kommunens indsats til stadighed afspejler den virkelighed, planlægningen søger at påvirke. 2.1 CO2-reduktion på 20 % i 2015 Målet om en reduktion på 20 % i forhold til 2005-udledningen er et absolut mål. Med en udledning på tons i 2005 betyder det, at udledningen i 2015 højst må være 2 millioner tons CO2/år. Det svarer til 80 % af udledningen i Det er tons mindre end i Vi vil nå målet om 20 % reduktion af CO2-udledningen i 2015 ved at: Igangsætte omstillingen af energiproduktionen fra fossile til vedvarende energikilder Mindske spild af energi i bygninger Reducere energiforbruget Iværksætte initiativer for trafik og byplanlægning Inddrage københavnere og virksomheder De nødvendige tiltag for at nå målet i 2015 De primære indsatsområder er energiforsyning, byggeri og renovering af bygninger, transport, københavnernes klimaindsats og byudvikling. De potentielle muligheder for at reducere CO2 og følgevirkninger, økonomi og rammebetingelser inden for de enkelte områder er forskellige. Derfor vil de enkelte indsatsområder ikke bidrage med lige store CO2-reduktioner. De enkelte initiativer har dog anseelige positive sidegevinster for sundhed, velvære, trivsel og udvikling af byen. CO2-reduktion er dermed en vigtig faktor men bestemt ikke den eneste. 9

11 2. Mål, vision og strategi For hvert indsatsområde er der følgende delmålsætninger: Indsatsområder Tons CO2 i 2005 Andel af samlet besparelse Tons CO2 pr. år i 2005-tal Energiforsyning % Byggeri og renovering 10 % Københavnerne og 4 % klimaet Transport % Byudvikling 1 % Samlet % Nedenfor beskrives indsatsområderne efter størrelsen af CO2-reduktion: Energiforsyning Den største CO2-reduktion vil komme fra en omstilling af energiforsyningen. Her er potentialet nemlig størst, og samtidig er der god selskabsøkonomi i initiativerne. Derudover kræver omstillingen få beslutningstagere og kræver ikke handling fra slutbrugeren. Byggeri/renovering Potentialet for energibesparelser i bygninger er stort. Og en indsats vil give nærværende, konkrete og varige forbedringer for de berørte københavnere, hvad enten det er i deres bolig, på deres arbejdsplads, i skoler eller på institutioner. Samtidig vil den bidrage til at højne kvaliteten af bygningerne i København, give et sundere indeklima og dermed hæve livskvaliteten for københavnerne. Og der er mange penge at spare. Transport Potentialet på transportområdet er til stede, men i mange tilfælde er en indsats dyr og forbundet med barrierer. Til gengæld er der store synergieffekter mellem reduktion i udledningen af CO2 og andre højt prioriterede områder som sundhed, fremkommelighed, luftforurening og støj. De nødvendige teknologiske fremskridt er ikke så langt fremme som ved bygninger og energiforsyning og kræver videreudvikling. Til gengæld har kommunen en god position og mulighed for at gå foran, fortsætte med at presse på for at fjerne lovmæssige barrierer og lave demonstrationsprojekter. Københavnerne i front for klimaet Borgere, erhvervsliv og kommunens ansatte skal tænke og handle bæredygtigt. Potentialet for CO2-reduktion er stort, men realiseringen kræver, at alle i København er med. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Der skal være en langsigtet informations- og rådgivningsindsats, der synliggør de personlige og fælles gevinster ved at den enkelte gør en indsats. Og arbejdet skal understøttes af solide tekniske og systemmæssige ændringer. 10

12 2. Mål, vision og strategi Byudvikling København udvikles konstant, og det skal ske så byen sætter de rette rammer for klimaindsatsen. Byudvikling har stor indflydelse på de øvrige indsatsområder, men så godt som alle initiativer er meget lang tid om at slå igennem. Derfor vil meget blive sat i gang, men bidraget vil være beskedent i forhold til at skabe reduktioner i Til gengæld vil indsatsen være vigtig for at realisere 2025-visionen. Københavns Kommune sætter det gode eksempel Københavns Kommune vil gå foran og reducere virksomheden Københavns Kommunes CO2- udledning med mindst 20 % i Udledningen af CO2 fra el- og varmeforbruget fra kommunes egen virksomhed var i tons CO2. Det svarer til ca. 5 % af den samlede CO2-udledning fra el- og varmeforbrug i København. Med en reduktion på 20 % i 2015 skal udledningen reduceres til knap tons CO2/år. Vi vil opnå denne reduktion med energibesparelser i kommunens egne bygninger, energirigtige indkøb, herunder grøn strøm, som reelt reducerer CO2- udledning samt transportplaner, der vil kortlægge kommunens egen transport og fastlægge, hvordan CO2-udledningen reduceres. 2.2 Vision: København CO2-neutral by i 2025 Klimaplanen vil understøtte arbejdet med at gøre København til verdens Miljømetropol i Men med planen tillader vi os at se endnu videre, helt frem til Vores vision er, at byen bliver CO2-neutral i CO2-neutral by Københavns Kommune har fået udarbejdet en overordnet vurdering af, om København kan være CO2-neutral i Konklusionen er, at det er muligt og realistisk. Det er en ambitiøs vision og en udfordring, som skal tages op nu, hvis det langsigtede mål skal nås. Særligt er indsatsen de første år vigtig for at få succes. Det kræver, at resten af byen er med på den fælles målsætning. Sådan opnår vi de nødvendige ændringer i beslutninger, og sådan udvikles og finansieres teknologier, som kan understøtte en så markant omstilling af byen, som er nødvendig. Kommunen vil sætte handling bag ordene og gennemføre initiativerne i klimaplanen. Københavns Kommune er CO2- neutral når Københavns nettoudledning af CO2 er nul. Det vil sige når København har reduceret sin CO2-udledning til minimum og reduceret den resterende mængde CO2 med initiativer uden for byen. Hvis alle andre byer og regioner gør det samme, vil verden samlet blive CO2-neutral. Københavns Kommune vil invitere københavnerne og virksomhederne med til i fællesskab at udvikle rammerne for en CO2-neutral by, som også vil give byen ekstra tiltrækningskraft over for omverdenen. 11

13 2. Mål, vision og strategi De nødvendige tiltag for at nå visionen i 2025 At CO2-neutralitet er realistisk, er baseret på beregninger af CO2-udledningen i København i 2025 plus en fremskrivning af reduktionspotentialet af de virkemidler, som klimaplanens initiativer er baseret på fra 2015 til 2025 (se afsnit 10 vedrørende beregninger). Beregningerne viser, at CO2-udledningen vil falde væsentligt frem til 2025 med ca. 39 % i En alternativ beregning med mere konservative forudsætninger anslår en CO2 - reduktion på cirka 16 %. Hertil kommer de indsatser, som sættes i gang med denne klimaplan, og deres effekt i fratrukket vedvarende energi, fordi størstedelen af denne reduktion indgår i beregningen. CO2-udledning i 2005 og 2025 fordelt på sektorer fremgår af figuren nedenfor. Samlet set går udviklingen den rigtige vej. Høje energipriser og en stigende fokus på bæredygtighed, når der produceres og forbruges energi, bidrager også positivt. Figuren viser, at den største reduktion stammer fra elektricitet og fjernvarme. Det fremhæver, hvor vigtigt det er, at staten holdes fast på den nationale indsats, og at København bidrager til dette. Tilbage vurderes at være en udledning på tons i Der er flere veje til at reducere denne "rest-udledning". Det kan enten ske gennem yderligere tiltag i København eller tiltag uden for byen. Det væsentlige er, at København vil sikre, at byens klimaregnskab samlet bliver CO2-neutralt. 12

14 2. Mål, vision og strategi Københavns muligheder er mange: Etablere yderligere vindmøller (ca. 290 MW). Gøre en endnu større indsats for at fremme energibesparelser. Reducere CO2-udledningen fra transportsektoren, for eksempel gennem infrastruktur for el- og brintbiler og øge andelen af vedvarende energi. Udvikling af nye vedvarende energikilder, som marin biomasse, kan også vise sig som muligheder inden En kombination af mere vindenergi og energibesparelser vil formentlig være det mest hensigtsmæssige. Men verden står ikke stille, og der kan vise sig nye muligheder inden At nå visionen kræver dog en stor indsats fra Københavns side. Københavns Kommune har fået vurderet, hvilke virkemidler, der er nødvendige for, at København kan blive CO2-neutral i 2025: Virkemidler 2025 Reduktionspotentiale, tons CO2 Energibesparelser Energibesparelser i kommunen som virksomhed Biomassekonvertering Geotermi Solvarme Varmepumper og elpatroner Forbedret affaldssortering Yderligere vindmøllekapacitet Byudvikling Reduktion i vejtransport Virkemidlernes potentiale er udregnet med udgangspunkt i CO2-udledningen i Den samlede effekt af implementeringen af alle tiltag er mindre end summen af alle tiltagene. Med anvendelse af alle virkemidler vil København være CO2-neutral. For at nå visionen er det nødvendigt med en målrettet indsats for at udvikle et integreret energisystem. Det gælder særligt et intelligent fjernvarmesystem, som kan sikre fleksibilitet og balancere udbud og efterspørgsel efter el og varme. Det handler om at kunne håndtere større mængder vedvarende energi, end det er tilfældet i dag, og om at kunne udnytte elproduktionen når vinden blæser, og den overskydende varmeproduktion om sommeren. Københavns kraftvarmesystem er her ideelt til at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder i et system, der kan drives uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov, og som bygger på geotermi, vind og solvarme, varmepumper, elpatroner og de eksisterende kraftvarmeværker. En mulighed kan være at etablere et sæsonlagringssystem, der dels kan lagre overskudsvarme fra sommer til vinter, dels kan integrere geotermi, solvarme, varmepumper, elpatroner og de eksisterende kraftvarmeværker. På den måde kunne disse energikilder drives uafhængigt af det øjeblikkelige behov for varme og skabe plads til et betydeligt ekstra vindmøllepotentiale i elsystemet. Samtidig vil det bidrage til at øge 13

15 2. Mål, vision og strategi værdien af elproduktionen fra kraftvarmeværkerne, da disse kan drives i højere grad med udgangspunkt i markedspriserne i elsystemet frem for, som nu, med udgangspunkt i det øjeblikkelige varmebehov. For transporten er det vigtigt at skabe en målrettet byudvikling, der reducerer transportbehovet og forbedrer den kollektive trafik. Der skal samtidig etableres et betalingssystem for biler. Derudover skal der satses endnu mere på cyklister og en infrastruktur til biler, der kører på alternative drivmidler som el- og brintbiler. El- og brintbiler vil også kunne bidrage til et integreret energisystem, da bilernes batterier vil kunne "lagre" en stor andel af vindenergi. Den fremtidige udvikling kan vise andre teknologiløsninger, og der er behov for at vurdere rentabiliteten af de forskellige handlemuligheder i lyset af brændstofpriser og den økonomiske udvikling generelt. Københavns Kommune vil derfor invitere de relevante parter til at gå sammen i et partnerskabsprojekt, der skal undersøge, hvilken model der vil være mest hensigtsmæssig for København. Dette projekt vil være en del af en generel opfølgning på klimaplanen halvvejs mod 2015 i Desuden vil vi iværksætte en grundigere undersøgelse af, hvilke indsatser der yderligere skal sættes i gang for at nå den langsigtede vision om CO2-neutralitet i Det er et langt sejt træk, men vi vil løbende tilrette indsatsen frem mod målet. 2.3 Indsatser rettet mod 2015 og 2025 Nedenfor præsenterer vi en oversigt over klimaplanens seks primære indsatsområder. For hvert indsatsområde er der en række konkrete initiativer. I alt præsenterer vi 50 initiativer, som tilsammen skal realisere 2015 målet. Vi beskriver også, hvordan indsatserne bidrager til at lægge spor på vejen mod visionen om CO2-neutralitet i Initiativerne har fortløbende numre, som ikke er udtryk for en prioritering. Energiforsyning Mål i 2015 Fokusområder Biomasse Andre vedvarende energikilder Energieffektivisering 75 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås i energiproduktionen og -forsyningen. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Fuld erstatning af kul med biomasse på Amagerværkets blok 1 2. Biomasse på Amagerværkets blok 3 3. Nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager 4. Vindmøller 5. Geotermisk varme udvidelse af Margretheholm 6. Røggaskondensering af affaldsforbrænding 7. Lavere fremløbstemperatur i fjernvarmeforsyningsnettet 14

16 2. Mål, vision og strategi Transport Mål i 2015 Fokusområder Alternativer til bilen Begrænsninger af biltrafik Mere effektiv bilkørsel Københavns Kommunes egen transportindsats Mindre elforbrug fra gadebelysningen 10 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås på transportområdet. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Flere cykler 2. Styrket kollektiv trafik % CO2-reduktion for busser i rute 4. Trængselsafgifter 5. Miljøzone for personbiler 6. Trafikomlægninger 7. Parkeringsrestriktioner 8. Effektiv brug af biler 9. Miljørigtig taxikørsel 10. Intelligente transportsystemer - Optimering af signalanlæg og P-henvisning 11. Infrastruktur til el- og brintbiler 12. Transportplaner for alle forvaltninger 13. Kommunale el- og brintkøretøjer % CO2-reduktion fra transport af affald 15. Udskiftning og udvikling af gadebelysningen Byggeri og renovering af bygninger Mål i 2015 Fokusområder Københavns Kommunes egne bygninger Boliger Erhvervsbebyggelse Lokal energiproduktion 10 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 vil komme fra bygninger. Det svarer til ca tons CO2 (2005- tal) Initiativer 1. Energistyring og miljørigtig drift 2. Klimafokus ved renovering 3. Fremtidens lavenergibyggeri 4. Energibesparelser i private lejemål til kommunale formål 5. Etablering af energisparepulje 6. Information om klima og renoveringer 7. Hotmapping 8. Dialog og oplysning om energibesparelser 9. Samarbejde om energirenoveringer af statens og regionens bygninger 10. Solceller 15

17 2. Mål, vision og strategi Københavnerne og klimaet Mål i 2015 Fokusområder Københavnernes klimaindsats Kommende klimagenerationer 4 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås ved at involvere københavnerne i klimaindsatsen. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Flere klimakøbenhavnere 2. Koordineret og gratis klimarådgivning 3. Affaldssortering med CO2-reduktion 4. Generation Bæredygtig Klimavirksomheder Københavns Kommune en klimabevidst arbejdsplads 5. KLIMA+ koncept for virksomheder 6. Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber 7. Innovativ klimatænketank 8. Vores klima - Kampagne for kommunens ansatte 9. Energieffektive offentlige indkøb Byudvikling Mål i 2015 Fokusområder En klimavenlig byplanlægning Lavenergi i byudviklingsområderne 1 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås gennem en byudvikling. Byudvikling understøtter samtidig den samlede klimaindsats. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. En by med mindre transportbehov 2. Bæredygtig planlægning 3. Der skal bygges efter lavenergiklasse 4. Kontrol af lavenergiområder Tilpasning til fremtidens vejr Mål i 2015 Fokusområder Håndtering af øget mængde regnvand i byen og højere temperaturer Øget hav- og grundvandsspejl Klimatilpasningsstrategi Københavns Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan, der tilpasser byen til kommende klimaforandringer og samtidig er med til at løfte kvaliteten af København som by Initiativer 1. Lokal afledning af regnvand (LAR) 2. Begrønning af byen 3. Bygningstilpasning 4. Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand i havet og grundvandet 5. Udarbejdelse af klimatilpasningsplan 16

18 2. Mål, vision og strategi Videre mod vision 2025 Fokusområder Initiativer frem mod 2015, som bidrager til visionen Byudvikling Københavnerne og klimaet Energi Transport Byggeri og renovering af bygninger Energiklasse 1 i alle nye byudviklingsområder Ambitiøse demonstrationsprojekter Partnerskaber for planens hovedindsatser der rækker langt ud i fremtiden Udvikling af et intelligent kraftvarmesystem Bred vifte af vedvarende energi: biomasse, vind, geotermi, sol Satsning på udvikling af ny teknologi Etablering af infrastruktur til el- og brintbiler Langsigtet energirenovering af kommunens egne bygninger Demonstrationsprojekter 2.4 Implementering og opfølgning på klimaindsatsen Initiativerne, som skal realisere Københavns Kommunes klimaindsats, iværksættes i perioden fra 2009 til Københavns Kommune er en stor virksomhed, som vil arbejde sammen om klimaindsatsen. En succesfuld klimaindsats går på tværs af de traditionelle sektorer i kommunen og de eksterne aktører, og kommunen vil gå nye veje og etablere partnerskaber for at realisere en række af initiativerne i klimaplanen. Det tværgående samarbejde vil derfor blive styrket i implementeringen af klimaplanen, herunder også samarbejdet med nabokommunerne. Desuden vil Københavns Kommune kommunikere bredt om klimaindsatsen og skabe nye rammer for involvering af byens mange interessenter i initiativerne. For løbende at tilpasse klimaindsatsen, så målsætningerne nås, vil der årligt blive udarbejdet en status for fremdriften på de enkelte initiativer og CO2-udledningen fra Københavns Kommune både som geografisk enhed og som virksomhed. Status vil blive indarbejdet i Københavns Miljøregnskab. Det fremgår af klimaplanen, hvornår de enkelte initiativer vil kunne iværksættes. Hvert år vil der blive taget stilling til, hvilke initiativer der skal sættes i gang for at nå 2015-målet og 2025-visionen. I halvvejs mod udarbejder vi en opfølgning på klimaplanen. Den vil indeholde en status for målet om 20 %-reduktion af CO2 og en strategi for, hvordan vi vil nå målet i 2015 og visionen om København som CO2 neutral by i

19 2. Mål, vision og strategi Opfølgning på resultater Fokusområde Implementering Opfølgning Initiativer Tværgående indsats gennem en stærk projektorganiseret organisation på tværs af kommunens forvaltninger Årlig status for fremdrift ift målet og udpegning af nye initiativer Status i 2012 med strategi for 2015-målet og visionen Bred kommunikationsindsats om resultater 18

20 CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Indsatsen I de følgende seks kapitler gennemgår vi, hvordan vi helt konkret vil nå målet om 20 % CO2- reduktion i 2015, set i forhold til CO2-udledningen i Vi beskriver i alt 50 initiativer. Det er initiativer, som ikke kun bidrager til at reducere CO2-udledningen, men som også har betydning for en lang række andre områder: Sundhed, velvære, fremkommelighed i byen og muligheder for at bevæge sig, slappe af og nyde byen på en lang række områder. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, men præsenteres inden for seks indsatsområder. Indsatsområderne præsenteres i rækkefølge efter størrelsen af CO2- reduktion: Energiforsyning Transport Byggeri og renovering Københavnerne og klimaet Byudvikling Tilpasning til fremtidens vejr Hvert indsatsområde er underinddelt i en række fokusområder. For hvert fokusområde præsenteres konkrete initiativer, der skal bidrage til at nå målet i For hvert indsatsområde slutter vi af med at beskrive, hvilken yderligere indsats, der vil være nødvendig, hvis vi skal nå visionen om et CO2-neutralt København i

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimaplanen (udestår) Klimatilpasning November 2014. Teknik- og

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Københavns Klimaplan. Den korte version

Københavns Klimaplan. Den korte version Københavns Klimaplan Den korte version 2 VI VIL REDUCERE CO 2 - UDLEDNINGEN MED 20 % I PERIODEN 2005-2015. VORES VISION ER, AT VI I 2025 BLIVER VERDENS FØRSTE CO 2 -NEUTRALE HOVEDSTAD. EN MILJØ METROPOL

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN. Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan

Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN. Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan VI VIL REDUCERE CO 2 - UDLEDNINGEN MED 20 % I PERIODEN 2005-2015. VORES VISION ER,

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015

midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015 midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015 bilag 6 02 indhold 04 Indledning 06 Energiforsyning - Når vi målet? - Plads til vindmøller til lands og til vands - Fra kul til biomasse - Lavere fremløbstemperatur

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere