Københavns Klimaplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Klimaplan"

Transkript

1 Københavns Klimaplan

2 Indhold Indhold CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Sådan læser du klimaplanen Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? CO2-reduktion på 20 % i Vision: København CO2-neutral by i Indsatser rettet mod 2015 og Implementering og opfølgning på klimaindsatsen Indsatsen Energiforsyning Fokusområde: Biomasse Energiinitiativ 1 Fuld erstatning af kul med biomasse på Amagerværkets blok Energiinitiativ 2 Biomasse på Amagerværkets blok Energiinitiativ 3 Nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager Fokusområde: Andre vedvarende energikilder Energiinitiativ 4 Vindmøller Energiinitiativ 5 Geotermisk varme udvidelse af Margretheholm Fokusområde: Energieffektivisering Energiinitiativ 6 Røggaskondensering af affaldsforbrænding Energiinitiativ 7 Lavere fremløstemperatur i fjernvarmeforsyningsnettet Videre mod Vision Transport Fokusområde: Alternativer til bilen Transportinitiativ 1 Flere cykler Transportinitiativ 2 Styrket kollektiv trafik Transportinitiativ 3 25 % CO2-reduktion for busser i rute Fokusområde: Begrænsninger af biltrafik Transportinitiativ 4 Trængselsafgifter Transportinitiativ 5 Miljøzone for personbiler Transportinitiativ 6 Trafikomlægninger Transportinitiativ 7 Parkeringsrestriktioner Fokusområde: Mere effektiv bilkørsel Transportinitiativ 8 Effektiv brug af biler Transportinitiativ 9 Miljørigtig taxikørsel Transportinitiativ 10 ITS - Optimering af signalanlæg og P-henvisning Transportinitiativ 11 Infrastruktur til el- og brintbiler Fokusområde: Københavns Kommunes egen transportindsats Transportinitiativ 12 Transportplaner for alle forvaltninger Transportinitiativ 13 Kommunale el- og brintkøretøjer Transportinitiativ % CO2-reduktion fra transport af affald

3 4.5 Fokusområde: Mindre elforbrug fra gadebelysningen Transportinitiativ 15 Udskiftning og udvikling af gadebelysningen Videre mod Vision Byggeri og renovering af bygninger Fokusområde: Københavns Kommunes egne bygninger Bygningsinitiativ 1 Energistyring og miljørigtig drift Bygningsinitiativ 2 Klimafokus ved renovering Bygningsinitiativ 3 Fremtidens lavenergibyggeri Bygningsinitiativ 4 Energibesparelser i private lejemål til kommunale formål Bygningsinitiativ 5 Etablering af energisparepulje Fokusområde: Boliger Bygningsinitiativ 6 Information om klima og renoveringer Bygningsinitiativ 7 Hotmapping Fokusområde: Erhvervsbebyggelse Bygningsinitiativ 8 Dialog og oplysning om energibesparelser Bygningsinitiativ 9 Samarbejde om energirenoveringer af statens og regionens bygninger Fokusområde: Lokal energiproduktion Bygningsinitiativ 10 Solceller Videre mod vision Københavnerne og klimaet Fokusområde: Københavnernes klimaindsats Københavnerinitiativ 1 Flere klimakøbenhavnere Københavnerinitiativ 2 Koordineret og gratis klimarådgivning Københavnerinitiativ 3 Affaldssortering med CO2-reduktion Fokusområde: Kommende klimagenerationer Københavnerinitiativ 4 Generation Bæredygtig Fokusområde: Klimavirksomheder Københavnerinitiativ 5 Klima+ koncept for virksomheder Københavnerinitiativ 6 Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber Københavnerinitiativ 7 Innovativ klimatænketank Fokusområde: Københavns Kommune en klimabevidst arbejdsplads Københavnerinitiativ 8 Vores klima Kampagne for kommunens ansatte Københavnerinitiativ 9 Energieffektive offentlige indkøb Videre mod vision Byudvikling Fokusområde: En klimavenlig byplanlægning Byudviklingsinitiativ 1 En by med mindre transportbehov Fokusområde: Lavenergi i byudviklingsområderne Byudviklingsinitiativ 3 Der skal bygges efter laveste energiklasse Byudviklingsinitiativ 4 Kontrol af lavenergiområder Videre mod vision Tilpasning til fremtidens vejr Fokusområde: Håndtering af øget mængde regnvand i byen og højere temperaturer108 Tilpasningsinitiativ 1 Lokal afledning af regnvand (LAR)

4 Tilpasningsinitiativ 2 Begrønning af byen Tilpasningsinitiativ 3 Bygningstilpasning Fokusområde: Øget hav- og grundvandsspejl Tilpasningsinitiativ 4 Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand i havet og grundvandet Fokusområde: Klimatilpasningsstrategi Tilpasningsinitiativ 5 Udarbejdelse af klimatilpasningsplan Metode, beregninger og baggrund Københavns CO2-fodaftryk Hvor stammer Københavns CO2-udledning fra? Hvor stammer Københavns Kommunes CO2-udledning fra? Hvor meget CO2 udleder københavnerne sammenlignet med andre danskere? Forudsætninger for fremskrivningen Forudsætninger for det konservative scenarie CO2-udledning fra vareforbrug Sådan er klimaplanen udviklet og beregnet Samarbejde i udvikling af klimaplanen CO2-opgørelser og CO2-neutralitet Usikkerheder og forbehold CO2-reduktion og kvotesystemet Vurderinger af virkemidler Metoder bag de enkelte indsatsområder

5 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan 1 CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Vi har i København vedtaget et ambitiøst mål om at reducere byens CO2 med 20 % i 2015 i forhold til Og vores vision går videre. Vi vil være den første hovedstad, der tør sigte så højt: Visionen er, at København i år 2025 ikke længere bidrager til verdens samlede CO2- udledning. Vi vil være CO2-neutrale. Vi vil være en del af løsningen på verdens klimaudfordring, ikke en del af problemet. Klimadebatten er allerede godt fyldt op med ambitiøse udmeldinger og store ord. Men det afgørende for, om de store ord bliver til mere end varm luft, er en præcis plan for, hvordan man når målene. Det er sådan en plan, du sidder med i hånden. Det meste af verden vil komme til at mærke klimaforandringerne. I København kan vi forvente op mod 40 % mere regn i løbet af dette århundrede. Men det er ikke dommedagsprofetier, der skal drive Københavns klimavision. Det er mulighederne for at skabe fremtidens miljømetropol, som vil vække opsigt verden over. Se mulighederne Men kan man overhovedet forestille sig en by, der samlet set ikke bidrager med CO2? Vi kan. Københavns Kommune har lavet en vurdering, der viser, at det ikke bare er muligt, men også realistisk for København at blive CO2-neutral. Vi påstår ikke, at det bliver let. Det kræver, at vi sætter ind på alle områder. Alle dele af Københavns Kommune skal være med til at løfte opgaven. Men kommunen kan ikke gøre det alene. Vi vil sætte rammerne for det brede samarbejde, hvor virksomheder, organisationer og borgere kan bidrage. At løse klimaudfordringen handler ikke om at finde skyldige og miljøsyndere. Det handler om at reducere udslippet alle de steder, hvor det er muligt og om at se mulighederne i det, som umiddelbart fremstår som udfordringer. Klimaplanen viser, hvad der vil blive gjort på de områder, hvor vi udleder store mængder CO2. Det vil sige energiforsyning, transport, bygninger, dagligdagen og byudviklingen. Endvidere danner klimaplanen et fundament for den fremtidige tilpasning af København til forandringerne i klimaet. Inden for hvert område er der mange gode muligheder, som enten er sat i gang eller vil blive sat i gang. Planen er dynamisk. Ikke alle initiativer vil se ud, præcis de som de beskrives her. For vi er en del af en foranderlig verden. Og national og global lovgivning, tiltag og målsætninger har også stor indvirkning på klimaet i vores by. Men vi holder fast ved målet. Derfor vil vi hvert år gøre regnskab. Har vi ikke fart nok på, skruer vi op for klimahandlingerne. Vi vil gøre København til verdens Miljømetropol. Der er ikke tale om en mirakelkur. Planens gennemførelse kræver ressourcer og hårdt arbejde. Men det er en fornuftig investering. Det er en investering i en fremtid for kloden ved at vise løsninger, som andre storbyer også kan anvende. Og mere jordnært er det også 4

6 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan en investering i teknologier og løsninger, som kan blive eksportartikler i fremtiden. København vil tage lederskab på klimaområdet ved at vise vejen. Hvis vore gæster kan se, at det godt kan lade sig gøre at leve et moderne og blomstrende storbyliv uden at belaste klimaet eller miljøet, så kan vi inspirere andre til at tage udfordringen om CO2-reduktion op. Klimaet skal ses meget bredere end som et miljøproblem. Klimahensyn behøver ikke at være en modsætning til den økonomiske og sociale udvikling. Tværtimod. Klimaplanens mange indsatser vil give en bedre storby at leve i. For klimahensyn handler på mange måder om at leve bedre. Om at få mere velkørende trafik, om bedre bygninger, om byplanlægning der passer bedre til den måde, vi lever på samt sikre København mod klimaforandringerne. Der er mange positive afledte effekter for os alle i at passe på kloden. Klimaet og vores sundhed og livskvalitet hænger sammen. Københavnerne har en af verdens bedste byer at bo i, viser alle undersøgelser. Sådan skal det også være i fremtiden. Et godt miljø er noget af det, alle københavnere og alle vore gæster får glæde af. København er et forbillede for andre storbyer, når det fx gælder cykler, badevand og genanvendelse af affald. Men vi kan gøre meget mere. Med klimaplanen vil vi sætte rammerne for, at livet i København kan leves endnu bedre end i dag. God læselyst. Klimaplanen er detaljeret og teknisk. Vi har også lavet en kortere og illustreret præsentation, som giver et overblik over både visioner, mål og initiativer. Den kan rekvireres hos Københavns Kommunes Center for Miljø (www.kk.dk/klima). København, august 2009 Hvad er Miljømetropolen? København vil i 2015 være verdens miljømetropol. Det vil sige, at København vil være den af verdens storbyer, der har det bedste storbymiljø. Visionen om Miljømetropolen har fire temaer: 1. Verdens bedste cykelby 2. Centrum for verdens klimapolitik 3. En grøn og blå hovedstad 4. En ren og sund storby København vil vise, at CO2-udledningen kan reduceres effektivt, uden at det går ud over den økonomiske vækst og bevise, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. 5

7 1. CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan 1.1 Sådan læser du klimaplanen Klimaplanen er bygget op af tre elementer: Målsætningerne Her præsenterer vi, hvad vi vil opnå: 2. Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? præsenterer mål og visioner for hhv og Indsatsen Her gennemgår vi de konkrete initiativer, som skal sikre, at vi når målet i 2015: 3. Energiforsyning beskriver, hvordan Københavns Kommune vil sætte sig i spidsen for, at fossil energi omstilles til vedvarende energi. 4. Transport beskriver, hvordan kommunen vil få flere til at benytte klimavenlige transportformer og hvordan den indsats har betydelige sidegevinster for vores sundhed og velvære. 5. Byggeri og renovering af bygninger beskriver, hvordan en fornyelse af bygningsmassen i København kan lede til massive reduktioner i energiforbrug endda med et bedre indeklima til følge. 6. Københavnerne og klimaet beskriver, hvordan borgere, erhvervsliv og kommunen selv skal tænke og handle på nye måder i fremtiden, hvis målet om CO2-reduktion skal blive en realitet. 7. Byudvikling beskriver, hvordan de rette rammer og strukturer i byen kan understøtte den samlede indsats for klimaet i København. 8. Tilpasning til fremtidens vejr beskriver, hvordan byen allerede nu skal tilpasses til det vejr, som et ændret klima vil medføre hvilket primært skal ske gennem udvikling af en egentlig klimatilpasningsplan. Metoden Her beskriver vi metoden, forudsætningerne og beregningerne bag rapporten: 9. Københavns CO2-fodaftryk svarer på de centrale spørgsmål om udgangspunktet for klimaplanen: Hvor udleder københavnerne mest CO2? Udleder vi mere CO2 end resten af Danmark? Og hvordan forventer vi, at udledningen af CO2 vil udvikle sig? 10. Baselinescenarie sådan tror vi udviklingen vil gå beskriver den forventede udvikling i udledningen af CO2 frem til 2015 og Sådan er klimaplanen udviklet og beregnet beskriver de metoder og principper, som ligger til grund for klimaplanens beregninger 6

8 2. Mål, vision og strategi 2 Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå? "København skal være en "tænkende storby". I den "tænkende storby" går udvikling og omtanke hånd i hånd. Det betyder, at bæredygtighed og nytænkning bliver de bærende værdier i Københavns udvikling." Københavns Kommuneplan 2009 Med klimaplanen kommer København et stort skridt nærmere den centrale vision, som er lagt for byen i Kommuneplan Netop nytænkning og bæredygtighed, med fokus på at skabe en dynamisk og attraktiv udvikling for byens borgere og erhverv, er kernen i klimaindsatsen. Klima har længe været et af Københavns Kommunes fokusområder. Vi har allerede reduceret CO2-udledningen med mere end 20 % i perioden 1990 til Det er sket takket være udbygning med fjernvarme, etablering af vindmøller, en målrettet indsats for flere cyklister og mange andre miljøtiltag. Vi skal nå længere endnu Men vi vil endnu videre gennem konkrete mål og indsatser. København er udnævnt som energiby og er efter aftale med Danmarks Naturfredningsforening klimakommune, og vi har herigennem forpligtet os til at nå endnu længere. Københavns Kommune har vedtaget, at udledningen af CO2 skal reduceres med 20 % i perioden fra 2005 til Og vi har en klimavision om at gøre kommunen CO2-neutral i En fremskrivning viser, at CO2-udledningen vil fortsætte med at falde i København. Udledningen reduceres med 16 % i 2015 og 39 % i 2025, forventer man. Men dels er den reduktion ikke nok. Dels forudsætter den udvikling, at en række internationale og nationale politiske beslutninger reelt udmøntes i praksis. Hvis disse beslutninger ikke realiseres fuldt ud, vil udviklingen i stedet blive et mindre fald. Derfor er det vigtigt, at Københavns Kommune aktivt tager ansvar, arbejder for at fastholde de politiske beslutninger og gør en omfattende indsats for at sikre den nødvendige CO2- reduktion i vores by. En klimaplan der tænker i helheder Klimaplanen er derfor ikke en sektorplan. Det er en plan, der går på tværs. Den skal sikre, at klima tænkes ind i alt, hvad Københavns Kommune foretager sig. Den giver mål og konkrete løsninger på, hvordan CO2-udledningen kan mindskes inden for alle relevante områder og forvaltninger, og hvordan borgere og erhvervsliv også kan mindske udledningen. Fremover vil alle kommunens forvaltninger og institutioner tage aktivt klimaansvar. Men klimaplanen vil også understøtte det arbejde, kommunen allerede har iværksat. Derfor er kommunens andre planer og målsætninger tænkt ind i klimaplanen. Ud over trafik, bolig 7

9 2. Mål, vision og strategi og byggeri gælder det også arbejdet inden for sundhed, uddannelse, det sociale område og kultur. Klimaplanen viser potentialet for CO2-reduktioner og omkostningerne, som varierer for de forskellige sektorer og indsatser. Planen viser, at det er nødvendigt at igangsætte mange forskellige initiativer for at nå 20 %-målet i 2015 og ikke mindst for at realisere visionen om et CO2-neutralt København. Det er en plan for københavnerne, virksomhederne og kommunen selv. Klimaplanens fokus Klimaplanen fastlægger overordnede indsatsområder og konkrete initiativer, som tilsammen udgør rammen for den fremtidige klimaindsats. Planens indsatsområder er udpeget ud fra en række overordnede principper, som også vil fungere som guidelines for det videre arbejde med at gennemføre klimaindsatsen: 1. Klimaindsatsen skal reducere CO2-udledningen med mindst 20 % inden 2015 og samtidig bane vejen for, at København kan blive CO2-neutral i København vil vise lederskab på klimaområdet nationalt og internationalt. 2. Klimaindsatsen skal bidrage til fremtidens by ved at have fokus på sammenhæng mellem miljø, sundhed og social og økonomisk udvikling og ved at lette overgangen for alle til et samfund baseret på ikke-fossile energikilder. 3. Klimaindsatsen skal være helhedsorienteret og skabe synergi og løsninger på tværs af indsatsområder og sektorer. 4. Klimaindsatsen skal tydeliggøre og fjerne nationale og internationale reguleringsmæssige barrierer. 5. Klimaindsatsen skal vise, at kommunen går forrest som en veldreven virksomhed, der demonstrerer en række hurtige og synlige resultater til gavn for kommunen og omverdenen. Kommunen vil som virksomhed reducere egen udledning med mindst 20 % inden Klimaindsatsen skal integrere CO2-reduktion og klimatilpasning af København. 8

10 2. Mål, vision og strategi 7. Klimaindsatsen skal gennemføres som en dynamisk proces, der gør det muligt at inddrage nye teknologier, ny viden og metoder samt fremtidige nationale og internationale rammer. 8. Klimaindsatsen skal ske i tæt samarbejde og partnerskab med erhvervsliv, borgere og lokale aktører i bydelene og med nabokommunerne, så der opnås et bredt funderet innovativt løft af opgaven, og så kommunens indsats til stadighed afspejler den virkelighed, planlægningen søger at påvirke. 2.1 CO2-reduktion på 20 % i 2015 Målet om en reduktion på 20 % i forhold til 2005-udledningen er et absolut mål. Med en udledning på tons i 2005 betyder det, at udledningen i 2015 højst må være 2 millioner tons CO2/år. Det svarer til 80 % af udledningen i Det er tons mindre end i Vi vil nå målet om 20 % reduktion af CO2-udledningen i 2015 ved at: Igangsætte omstillingen af energiproduktionen fra fossile til vedvarende energikilder Mindske spild af energi i bygninger Reducere energiforbruget Iværksætte initiativer for trafik og byplanlægning Inddrage københavnere og virksomheder De nødvendige tiltag for at nå målet i 2015 De primære indsatsområder er energiforsyning, byggeri og renovering af bygninger, transport, københavnernes klimaindsats og byudvikling. De potentielle muligheder for at reducere CO2 og følgevirkninger, økonomi og rammebetingelser inden for de enkelte områder er forskellige. Derfor vil de enkelte indsatsområder ikke bidrage med lige store CO2-reduktioner. De enkelte initiativer har dog anseelige positive sidegevinster for sundhed, velvære, trivsel og udvikling af byen. CO2-reduktion er dermed en vigtig faktor men bestemt ikke den eneste. 9

11 2. Mål, vision og strategi For hvert indsatsområde er der følgende delmålsætninger: Indsatsområder Tons CO2 i 2005 Andel af samlet besparelse Tons CO2 pr. år i 2005-tal Energiforsyning % Byggeri og renovering 10 % Københavnerne og 4 % klimaet Transport % Byudvikling 1 % Samlet % Nedenfor beskrives indsatsområderne efter størrelsen af CO2-reduktion: Energiforsyning Den største CO2-reduktion vil komme fra en omstilling af energiforsyningen. Her er potentialet nemlig størst, og samtidig er der god selskabsøkonomi i initiativerne. Derudover kræver omstillingen få beslutningstagere og kræver ikke handling fra slutbrugeren. Byggeri/renovering Potentialet for energibesparelser i bygninger er stort. Og en indsats vil give nærværende, konkrete og varige forbedringer for de berørte københavnere, hvad enten det er i deres bolig, på deres arbejdsplads, i skoler eller på institutioner. Samtidig vil den bidrage til at højne kvaliteten af bygningerne i København, give et sundere indeklima og dermed hæve livskvaliteten for københavnerne. Og der er mange penge at spare. Transport Potentialet på transportområdet er til stede, men i mange tilfælde er en indsats dyr og forbundet med barrierer. Til gengæld er der store synergieffekter mellem reduktion i udledningen af CO2 og andre højt prioriterede områder som sundhed, fremkommelighed, luftforurening og støj. De nødvendige teknologiske fremskridt er ikke så langt fremme som ved bygninger og energiforsyning og kræver videreudvikling. Til gengæld har kommunen en god position og mulighed for at gå foran, fortsætte med at presse på for at fjerne lovmæssige barrierer og lave demonstrationsprojekter. Københavnerne i front for klimaet Borgere, erhvervsliv og kommunens ansatte skal tænke og handle bæredygtigt. Potentialet for CO2-reduktion er stort, men realiseringen kræver, at alle i København er med. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Der skal være en langsigtet informations- og rådgivningsindsats, der synliggør de personlige og fælles gevinster ved at den enkelte gør en indsats. Og arbejdet skal understøttes af solide tekniske og systemmæssige ændringer. 10

12 2. Mål, vision og strategi Byudvikling København udvikles konstant, og det skal ske så byen sætter de rette rammer for klimaindsatsen. Byudvikling har stor indflydelse på de øvrige indsatsområder, men så godt som alle initiativer er meget lang tid om at slå igennem. Derfor vil meget blive sat i gang, men bidraget vil være beskedent i forhold til at skabe reduktioner i Til gengæld vil indsatsen være vigtig for at realisere 2025-visionen. Københavns Kommune sætter det gode eksempel Københavns Kommune vil gå foran og reducere virksomheden Københavns Kommunes CO2- udledning med mindst 20 % i Udledningen af CO2 fra el- og varmeforbruget fra kommunes egen virksomhed var i tons CO2. Det svarer til ca. 5 % af den samlede CO2-udledning fra el- og varmeforbrug i København. Med en reduktion på 20 % i 2015 skal udledningen reduceres til knap tons CO2/år. Vi vil opnå denne reduktion med energibesparelser i kommunens egne bygninger, energirigtige indkøb, herunder grøn strøm, som reelt reducerer CO2- udledning samt transportplaner, der vil kortlægge kommunens egen transport og fastlægge, hvordan CO2-udledningen reduceres. 2.2 Vision: København CO2-neutral by i 2025 Klimaplanen vil understøtte arbejdet med at gøre København til verdens Miljømetropol i Men med planen tillader vi os at se endnu videre, helt frem til Vores vision er, at byen bliver CO2-neutral i CO2-neutral by Københavns Kommune har fået udarbejdet en overordnet vurdering af, om København kan være CO2-neutral i Konklusionen er, at det er muligt og realistisk. Det er en ambitiøs vision og en udfordring, som skal tages op nu, hvis det langsigtede mål skal nås. Særligt er indsatsen de første år vigtig for at få succes. Det kræver, at resten af byen er med på den fælles målsætning. Sådan opnår vi de nødvendige ændringer i beslutninger, og sådan udvikles og finansieres teknologier, som kan understøtte en så markant omstilling af byen, som er nødvendig. Kommunen vil sætte handling bag ordene og gennemføre initiativerne i klimaplanen. Københavns Kommune er CO2- neutral når Københavns nettoudledning af CO2 er nul. Det vil sige når København har reduceret sin CO2-udledning til minimum og reduceret den resterende mængde CO2 med initiativer uden for byen. Hvis alle andre byer og regioner gør det samme, vil verden samlet blive CO2-neutral. Københavns Kommune vil invitere københavnerne og virksomhederne med til i fællesskab at udvikle rammerne for en CO2-neutral by, som også vil give byen ekstra tiltrækningskraft over for omverdenen. 11

13 2. Mål, vision og strategi De nødvendige tiltag for at nå visionen i 2025 At CO2-neutralitet er realistisk, er baseret på beregninger af CO2-udledningen i København i 2025 plus en fremskrivning af reduktionspotentialet af de virkemidler, som klimaplanens initiativer er baseret på fra 2015 til 2025 (se afsnit 10 vedrørende beregninger). Beregningerne viser, at CO2-udledningen vil falde væsentligt frem til 2025 med ca. 39 % i En alternativ beregning med mere konservative forudsætninger anslår en CO2 - reduktion på cirka 16 %. Hertil kommer de indsatser, som sættes i gang med denne klimaplan, og deres effekt i fratrukket vedvarende energi, fordi størstedelen af denne reduktion indgår i beregningen. CO2-udledning i 2005 og 2025 fordelt på sektorer fremgår af figuren nedenfor. Samlet set går udviklingen den rigtige vej. Høje energipriser og en stigende fokus på bæredygtighed, når der produceres og forbruges energi, bidrager også positivt. Figuren viser, at den største reduktion stammer fra elektricitet og fjernvarme. Det fremhæver, hvor vigtigt det er, at staten holdes fast på den nationale indsats, og at København bidrager til dette. Tilbage vurderes at være en udledning på tons i Der er flere veje til at reducere denne "rest-udledning". Det kan enten ske gennem yderligere tiltag i København eller tiltag uden for byen. Det væsentlige er, at København vil sikre, at byens klimaregnskab samlet bliver CO2-neutralt. 12

14 2. Mål, vision og strategi Københavns muligheder er mange: Etablere yderligere vindmøller (ca. 290 MW). Gøre en endnu større indsats for at fremme energibesparelser. Reducere CO2-udledningen fra transportsektoren, for eksempel gennem infrastruktur for el- og brintbiler og øge andelen af vedvarende energi. Udvikling af nye vedvarende energikilder, som marin biomasse, kan også vise sig som muligheder inden En kombination af mere vindenergi og energibesparelser vil formentlig være det mest hensigtsmæssige. Men verden står ikke stille, og der kan vise sig nye muligheder inden At nå visionen kræver dog en stor indsats fra Københavns side. Københavns Kommune har fået vurderet, hvilke virkemidler, der er nødvendige for, at København kan blive CO2-neutral i 2025: Virkemidler 2025 Reduktionspotentiale, tons CO2 Energibesparelser Energibesparelser i kommunen som virksomhed Biomassekonvertering Geotermi Solvarme Varmepumper og elpatroner Forbedret affaldssortering Yderligere vindmøllekapacitet Byudvikling Reduktion i vejtransport Virkemidlernes potentiale er udregnet med udgangspunkt i CO2-udledningen i Den samlede effekt af implementeringen af alle tiltag er mindre end summen af alle tiltagene. Med anvendelse af alle virkemidler vil København være CO2-neutral. For at nå visionen er det nødvendigt med en målrettet indsats for at udvikle et integreret energisystem. Det gælder særligt et intelligent fjernvarmesystem, som kan sikre fleksibilitet og balancere udbud og efterspørgsel efter el og varme. Det handler om at kunne håndtere større mængder vedvarende energi, end det er tilfældet i dag, og om at kunne udnytte elproduktionen når vinden blæser, og den overskydende varmeproduktion om sommeren. Københavns kraftvarmesystem er her ideelt til at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder i et system, der kan drives uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov, og som bygger på geotermi, vind og solvarme, varmepumper, elpatroner og de eksisterende kraftvarmeværker. En mulighed kan være at etablere et sæsonlagringssystem, der dels kan lagre overskudsvarme fra sommer til vinter, dels kan integrere geotermi, solvarme, varmepumper, elpatroner og de eksisterende kraftvarmeværker. På den måde kunne disse energikilder drives uafhængigt af det øjeblikkelige behov for varme og skabe plads til et betydeligt ekstra vindmøllepotentiale i elsystemet. Samtidig vil det bidrage til at øge 13

15 2. Mål, vision og strategi værdien af elproduktionen fra kraftvarmeværkerne, da disse kan drives i højere grad med udgangspunkt i markedspriserne i elsystemet frem for, som nu, med udgangspunkt i det øjeblikkelige varmebehov. For transporten er det vigtigt at skabe en målrettet byudvikling, der reducerer transportbehovet og forbedrer den kollektive trafik. Der skal samtidig etableres et betalingssystem for biler. Derudover skal der satses endnu mere på cyklister og en infrastruktur til biler, der kører på alternative drivmidler som el- og brintbiler. El- og brintbiler vil også kunne bidrage til et integreret energisystem, da bilernes batterier vil kunne "lagre" en stor andel af vindenergi. Den fremtidige udvikling kan vise andre teknologiløsninger, og der er behov for at vurdere rentabiliteten af de forskellige handlemuligheder i lyset af brændstofpriser og den økonomiske udvikling generelt. Københavns Kommune vil derfor invitere de relevante parter til at gå sammen i et partnerskabsprojekt, der skal undersøge, hvilken model der vil være mest hensigtsmæssig for København. Dette projekt vil være en del af en generel opfølgning på klimaplanen halvvejs mod 2015 i Desuden vil vi iværksætte en grundigere undersøgelse af, hvilke indsatser der yderligere skal sættes i gang for at nå den langsigtede vision om CO2-neutralitet i Det er et langt sejt træk, men vi vil løbende tilrette indsatsen frem mod målet. 2.3 Indsatser rettet mod 2015 og 2025 Nedenfor præsenterer vi en oversigt over klimaplanens seks primære indsatsområder. For hvert indsatsområde er der en række konkrete initiativer. I alt præsenterer vi 50 initiativer, som tilsammen skal realisere 2015 målet. Vi beskriver også, hvordan indsatserne bidrager til at lægge spor på vejen mod visionen om CO2-neutralitet i Initiativerne har fortløbende numre, som ikke er udtryk for en prioritering. Energiforsyning Mål i 2015 Fokusområder Biomasse Andre vedvarende energikilder Energieffektivisering 75 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås i energiproduktionen og -forsyningen. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Fuld erstatning af kul med biomasse på Amagerværkets blok 1 2. Biomasse på Amagerværkets blok 3 3. Nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager 4. Vindmøller 5. Geotermisk varme udvidelse af Margretheholm 6. Røggaskondensering af affaldsforbrænding 7. Lavere fremløbstemperatur i fjernvarmeforsyningsnettet 14

16 2. Mål, vision og strategi Transport Mål i 2015 Fokusområder Alternativer til bilen Begrænsninger af biltrafik Mere effektiv bilkørsel Københavns Kommunes egen transportindsats Mindre elforbrug fra gadebelysningen 10 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås på transportområdet. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Flere cykler 2. Styrket kollektiv trafik % CO2-reduktion for busser i rute 4. Trængselsafgifter 5. Miljøzone for personbiler 6. Trafikomlægninger 7. Parkeringsrestriktioner 8. Effektiv brug af biler 9. Miljørigtig taxikørsel 10. Intelligente transportsystemer - Optimering af signalanlæg og P-henvisning 11. Infrastruktur til el- og brintbiler 12. Transportplaner for alle forvaltninger 13. Kommunale el- og brintkøretøjer % CO2-reduktion fra transport af affald 15. Udskiftning og udvikling af gadebelysningen Byggeri og renovering af bygninger Mål i 2015 Fokusområder Københavns Kommunes egne bygninger Boliger Erhvervsbebyggelse Lokal energiproduktion 10 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 vil komme fra bygninger. Det svarer til ca tons CO2 (2005- tal) Initiativer 1. Energistyring og miljørigtig drift 2. Klimafokus ved renovering 3. Fremtidens lavenergibyggeri 4. Energibesparelser i private lejemål til kommunale formål 5. Etablering af energisparepulje 6. Information om klima og renoveringer 7. Hotmapping 8. Dialog og oplysning om energibesparelser 9. Samarbejde om energirenoveringer af statens og regionens bygninger 10. Solceller 15

17 2. Mål, vision og strategi Københavnerne og klimaet Mål i 2015 Fokusområder Københavnernes klimaindsats Kommende klimagenerationer 4 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås ved at involvere københavnerne i klimaindsatsen. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. Flere klimakøbenhavnere 2. Koordineret og gratis klimarådgivning 3. Affaldssortering med CO2-reduktion 4. Generation Bæredygtig Klimavirksomheder Københavns Kommune en klimabevidst arbejdsplads 5. KLIMA+ koncept for virksomheder 6. Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber 7. Innovativ klimatænketank 8. Vores klima - Kampagne for kommunens ansatte 9. Energieffektive offentlige indkøb Byudvikling Mål i 2015 Fokusområder En klimavenlig byplanlægning Lavenergi i byudviklingsområderne 1 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås gennem en byudvikling. Byudvikling understøtter samtidig den samlede klimaindsats. Det svarer til ca tons CO2 (2005-tal) Initiativer 1. En by med mindre transportbehov 2. Bæredygtig planlægning 3. Der skal bygges efter lavenergiklasse 4. Kontrol af lavenergiområder Tilpasning til fremtidens vejr Mål i 2015 Fokusområder Håndtering af øget mængde regnvand i byen og højere temperaturer Øget hav- og grundvandsspejl Klimatilpasningsstrategi Københavns Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan, der tilpasser byen til kommende klimaforandringer og samtidig er med til at løfte kvaliteten af København som by Initiativer 1. Lokal afledning af regnvand (LAR) 2. Begrønning af byen 3. Bygningstilpasning 4. Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand i havet og grundvandet 5. Udarbejdelse af klimatilpasningsplan 16

18 2. Mål, vision og strategi Videre mod vision 2025 Fokusområder Initiativer frem mod 2015, som bidrager til visionen Byudvikling Københavnerne og klimaet Energi Transport Byggeri og renovering af bygninger Energiklasse 1 i alle nye byudviklingsområder Ambitiøse demonstrationsprojekter Partnerskaber for planens hovedindsatser der rækker langt ud i fremtiden Udvikling af et intelligent kraftvarmesystem Bred vifte af vedvarende energi: biomasse, vind, geotermi, sol Satsning på udvikling af ny teknologi Etablering af infrastruktur til el- og brintbiler Langsigtet energirenovering af kommunens egne bygninger Demonstrationsprojekter 2.4 Implementering og opfølgning på klimaindsatsen Initiativerne, som skal realisere Københavns Kommunes klimaindsats, iværksættes i perioden fra 2009 til Københavns Kommune er en stor virksomhed, som vil arbejde sammen om klimaindsatsen. En succesfuld klimaindsats går på tværs af de traditionelle sektorer i kommunen og de eksterne aktører, og kommunen vil gå nye veje og etablere partnerskaber for at realisere en række af initiativerne i klimaplanen. Det tværgående samarbejde vil derfor blive styrket i implementeringen af klimaplanen, herunder også samarbejdet med nabokommunerne. Desuden vil Københavns Kommune kommunikere bredt om klimaindsatsen og skabe nye rammer for involvering af byens mange interessenter i initiativerne. For løbende at tilpasse klimaindsatsen, så målsætningerne nås, vil der årligt blive udarbejdet en status for fremdriften på de enkelte initiativer og CO2-udledningen fra Københavns Kommune både som geografisk enhed og som virksomhed. Status vil blive indarbejdet i Københavns Miljøregnskab. Det fremgår af klimaplanen, hvornår de enkelte initiativer vil kunne iværksættes. Hvert år vil der blive taget stilling til, hvilke initiativer der skal sættes i gang for at nå 2015-målet og 2025-visionen. I halvvejs mod udarbejder vi en opfølgning på klimaplanen. Den vil indeholde en status for målet om 20 %-reduktion af CO2 og en strategi for, hvordan vi vil nå målet i 2015 og visionen om København som CO2 neutral by i

19 2. Mål, vision og strategi Opfølgning på resultater Fokusområde Implementering Opfølgning Initiativer Tværgående indsats gennem en stærk projektorganiseret organisation på tværs af kommunens forvaltninger Årlig status for fremdrift ift målet og udpegning af nye initiativer Status i 2012 med strategi for 2015-målet og visionen Bred kommunikationsindsats om resultater 18

20 CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan Indsatsen I de følgende seks kapitler gennemgår vi, hvordan vi helt konkret vil nå målet om 20 % CO2- reduktion i 2015, set i forhold til CO2-udledningen i Vi beskriver i alt 50 initiativer. Det er initiativer, som ikke kun bidrager til at reducere CO2-udledningen, men som også har betydning for en lang række andre områder: Sundhed, velvære, fremkommelighed i byen og muligheder for at bevæge sig, slappe af og nyde byen på en lang række områder. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, men præsenteres inden for seks indsatsområder. Indsatsområderne præsenteres i rækkefølge efter størrelsen af CO2- reduktion: Energiforsyning Transport Byggeri og renovering Københavnerne og klimaet Byudvikling Tilpasning til fremtidens vejr Hvert indsatsområde er underinddelt i en række fokusområder. For hvert fokusområde præsenteres konkrete initiativer, der skal bidrage til at nå målet i For hvert indsatsområde slutter vi af med at beskrive, hvilken yderligere indsats, der vil være nødvendig, hvis vi skal nå visionen om et CO2-neutralt København i

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015

midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015 midtvejsstatus københavns klimaplan 2009-2015 bilag 6 02 indhold 04 Indledning 06 Energiforsyning - Når vi målet? - Plads til vindmøller til lands og til vands - Fra kul til biomasse - Lavere fremløbstemperatur

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser.

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser. - ENERGIFORBRUG I 2010 stod varme- og elforbruget i bygningerne i København for, hvad der svarer til 64 pct. af den samlede CO2-udledning i København. Med forventninger om, at København vil vokse med knap

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by KBH 2025 Klimaplanen en grøn, smart og CO2-neutral by KBH 2025 Med klimaplanen investerer vi i vækst og livskvalitet: københavnerne får en bedre hverdag. Investeringerne sikrer jobs nu og de nye løsninger

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Kort om: Fossilfri energi

Kort om: Fossilfri energi Kort om: Fossilfri energi I de kommende år vil der ske en stigning i verdens energiforbrug. Samtidig bliver mængden af fossile brændstoffer som eksempelvis olie mindre og følgelig dyrere. Der er derfor

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere