Drivmidler baseret på vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivmidler baseret på vedvarende energi"

Transkript

1 Drivmidler baseret på vedvarende energi Kaj Jørgensen, Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet Lars Henrik Nielsen, Systemanalyseafdelingen, Forskningscenter Risø Abstract Konflikten mellem klimamålene og væksten i transporten medfører at stort behov for effektivisering af transportsektoren. I praksis sker der imidlertid meget få fremskridt trods mange forventninger om realisering af de store potentialer. Alternative drivmidler kan være et middel til at mindske denne konflikt. Forudsætningen for at de kan blive et effektivt middel til CO2-reduktion er imidlertid at de er baseret på vedvarende energi, eller som et minimum at de udnyttes meget effektivt. For de VE-baserede drivmidler er det imidlertid også vigtigt at disse udnyttes effektivt, ikke mindst fordi denne effektivitet bestemmer ressourceforbruget til drivmiddel-fremstillingen (især arealforbruget). I dette papir belyses perspektiverne ved at benytte el og brint som energibærer for vedvarende energi til anvendelse i transportsektoren. Der sammenlignes med forskellige andre muligheder for VE-baserede drivmidler (især biobrændstoffer). Endvidere analyseres de energi- og miljømæssige konsekvenser af el- og brintdrift, såfremt fremstillingen af disse baseres på fossile brændsler via det offentlige elnet. Analysen sker for biler der i udgangspunktet er ens, bortset fra de forskellige drivsystemer. Papiret er begrænset til at se på tekniske forbedringer af de enkelte tansportmidler, mens det ikke dækker mulighederne for mere effektive transportsystemer (f.eks. skift til kollektiv trafik, bedre udnyttelse af transportmidler og styring af trafikstrømme). De tekniske forbedringer kan - i grove træk - overføres mellem de enkelte typer af transportmidler, og derfor vil mere effektive transportsystemer yderligere forøge potentialerne for at reducere energiforbrug og emissioner. Indledning Ofte får de tekniske forbedringer en rolle som "feberredningen" i forsøgene på at skabe bæredygtig udvikling - det vil sige det middel der skal redde bæredygtigheden i land på trods af transportudviklingens katastrofekurs. Nogle argumenterer tilmed for at vi kan leve et sorgløst liv og alligevel nå bæredygtighedsmålene - f.eks. om CO2-reduktion - fordi der lige efter årtusindskiftet vil vælte hypereffektive biler frem der kører direkte på solens energi. Som der vil blive argumenteret for i det følgende er dette en særdeles urealistisk forventning. Ikke desto mindre kan de tekniske forbedringer af køretøjer og transportsystemer spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme en bæredygtig udvikling. Ikke som løsningen på alle problem men som et vigtigt hjælpemiddel der kan forøge manøvremulighederne i transportplanlægningen. Flere steder i det følgende bliver termen "køretøj" brugt, hvilket afspejler at der tages udgangspunkt i effektivisering af biler og busser. Men mange af overvejelserne kan dog også overføres på andre transportmidler som tog, skibe og fly.

2 Energikæde-begrebet Energikæden beskriver hele omsætningskæden fra primær energikilde - hvad enten denne er fossil eller en vedvarende energikilde - til den mekaniske energi der driver køretøjet. Konceptet benyttes bl.a. i Ecotraffic (1992), Bang & Holden (1991) og DeLuchi m.fl. (1989). Det skal understreges at energikæden knytter sig til den energi der benyttes til drift af køretøjet, mens der ses bort fra egentlige livscyklusbetragtninger af de benyttede teknologier (d.v.s. fra energi- og miljøeffekter i forbindelse med fremstilling og bortskaffelse af køretøjer, energiforsyningsteknologi m.v.). Energikædens effektivitet bestemmer arealforbruget. Som reference for for effektiviteten benyttes energiindholdet i solindstrålingen, der er ca kwh/m2 pr. år for en vandret flade. For visse typer af vedvarende energi - specielt solceller og biomasse - er det direkte den energi der indstråles på den konkrete flade som udnyttes, mens det for andre typer - specielt vindkraft - ikke direkte en den indstrålede energi der udnyttes. Energikæden falder i to hoveddele, jf. fig. 1: Energisystemet, der dækker konverteringen af primærenergien til drivmiddel og distributionen af denne til køretøjet. Køretøjssystemet, der omdanner drivmidlet til mekanisk energi. Solenergi Hjælpeenergi (proces, distribution) Energisystem Drivmiddel Tab og emissioner Køretøjssystem Tab og emissioner Mekanisk energi m.v. Figur 1. Skematisk illustration af energikæden for drivmidler baseret på vedvarende energi. Energisystemet omfatter bl.a. konvertering af solenergien til drivmiddel, hvad enten denne konvertering sker i ét trin - nemlig i forbindelse med el der anvendes direkte i elbiler - eller i to trin, f.eks. via biomasse til biobrændstof eller via el til brint.

3 Endvidere omfatter energisystemet distributionen af drivmidlet til de enkelte køretøjer. Udover det direkte solenergi-input vil der ofte være et hjælpeenergiforbrug til fremstilling og distribution af drivmidlet. Dette kan være fossil energi og dermed forbundet med CO2-emission. Derfor er CO2-reduktionen ikke nødvendigvis 100% selv for drivmidler der er 100% VE-baserede. Køretøjssystemet, d.v.s. energiomsætningen ombord i køretøjet, kan også deles op i en forbrugsside, der bestemmer hvor meget drivsystemet belastes, og en forsyningsside (d.v.s. drivsystemet), der bestemmer mængden af drivmiddel for at dække denne belastning. Forbrugssiden bestemmes af faktorer som køretøjets vægt, størrelse, aerodynamisk udformning, rullemodstand m.v. Der er også behov for forskellige former for hjælpeenergi ombord i køretøjet (f.eks. til pumpning, lys, opvarmning m.v.). Drivsystemet omfatter i første række følgende komponenter: traktionsmotor, transmission, energilager og elgenerator. De VE-baserede drivmidler kan inddeles i 3 hovedkategorier, baseret på henholdsvis biobrændstoffer, eldrift (og varianter heraf) samt brintdrift. Denne inddeling omfatter ikke alle varianter, men dækker langt de vigtigste muligheder. De tre kategorier gennemgås nærmere i de efterfølgende afsnit. Beskrivelsen bygger, hvor intet andet er nævnt, på Jørgensen & Nielsen (1997) og Jørgensen (1997). Energikæder baseret på biobrændstoffer Denne kategori omfatter først og fremmest de flydende biobrændsler - især etanol, metanol og rapsolie - men også biogas (metan). Fælles for dem er at de er baseret på biomasse. Det kan være affalds- eller overskudsprodukter eller energiafgrøder der dyrkes specifikt til energiformål. I det følgende fokuseres på flydende biobrændsler baseret på energiafgrøder, hvilket er af afgørende betydning for konklusionerne. For affaldsprodukter som der ikke er andre anvendelser for er problemstillingen anderledes. Omdannelsen af solenergi til biomasse (fotosyntesen) sker ved en meget lav effektivitet (omkring 0,3-0,5%), og derfor har disse energikæder generelt en meget lav effektivitet. Konverteringen af biomasse til biobrændsler - d.v.s. til etanol, metanol eller rapsolie - sker typisk ved en effektivitet på 50-80%. En del af dette energiindhold optræder dog i form af biprodukter, og de nævnte virkningsgrader forudsætter at disse kan udnyttes. I køretøjet udnyttes biobrændstofferne med en samlet virkningsgrad i størrelsesordenen 15-20%. Dette gælder for forbrændingsmotordrevne køretøjer. Metanol og etanol kan bruges i brændselscelledrevne køretøjer hvorved køretøjseffektiviteten bliver i størrelsesordenen 35-40%. Samlet bliver disse energikæders effektivitet ca. 0,05-0,10% ved anvendelse i forbrændingsmotordrevne køretøjer og 0,1-0,2% for brændselscelle-køretøjer. Selvom biobrændsler ofte betegnes som CO2-neutrale, er der i praksis et forbrug af fossil energi - og dermed CO2-emissioner - til fremstilling og distribution af disse drivmidler. Det varierer mellem drivmidlerne og afhænger desuden af hvorledes dyrkning, produktionsproces og distribution organiseres. Hvis der gøres en målrettet indsats for at minimere forbruget af fossil energi, svarer CO2-emissionen fra biobrændslernes energikæde til op til ca % af den CO2 der fortrænges. For visse

4 biobrændsel-typer kan den blive meget lav, i visse tilfælde tæt på nul. Men der er også eksempler på biobrændsler med større end CO2-udslippet fra benzin/diesel. Et middel til at reducere CO2-udslippet er at bruge biomasse som procesenergi, men herved forringes energiudbyttet pr. arealenhed. Det er som regel dyrkningen af energiafgrøder der er den mest problematiske del, specielt for afgrøder hvor det er svært at undvære kunstgødning og pesticider. Energikæder baseret på eldrift VE-drivmidler baseret på eldrift tager udgangspunkt i el produceret ved hjælp af vedvarende energikilder, f.eks. vindkraft, solceller, bølgeenergi og vandkraft. Også el produceret i biomasse-kraftvarmeanlæg er en mulighed. Solceller omsætter solens energi med en virkningsgrad på ca %, og betydeligt højere effektiviteter anses at blive opnåelige inden for de kommende år. Udbyttet pr. arealenhed for vindkraft afhænger af typen af anlæg og størrelsen af vindmøllerne, samt - ikke mindst - hvor meget areal der tælles med. For vindmølleparker kan der regnes med et udbytte på ca kwh/m2 pr. år, svarende til ca. 2-3% af den indstrålede energi på arealet, og ca. 50% mere for havbaserede møller. For enkeltstående møller er det svært at bestemme præcist hvor stort areal der skal medregnes. Lidt af denne el tabes ved distributionen: Baseret på det danske elsystems gennemsnit drejer det sig om ca. 7-8%, men hvis der er tale om lokalt produceret el kan der være tale om et mindre tal. I dagens elbiler omsættes den tilførte el med en effektivitet på ca. 50%, når regenerering af bremseenergi er medregnet. I de mere avancerede elbiler der kan forventes på markedet i løbet af år bliver køretøjseffektiviteten måske 70-80% eller endnu højere. Den samlede effektivitet fra solenergi til drivende hjul er på den baggrund ca. 5% for el fra solceller og 1-2% for el fra vindmølleparker. Sammenlignet med biobrændslerne er energikæden "solcelle-el til eldrift" altså gange så effektiv, mens "vindkraftel til eldrift" er mellem 10 og 40 gange så effektiv. Med disse energikæder er CO2-reduktionen 100% (hvis der ses bort fra livscyklusbetragtninger). Hybriddrift, der er en variant af eldrift, vil ikke blive berørt i denne sammenhæng. Energikæder baseret på brint Ved brintdrift baseret på vedvarende energi fremstilles brinten som regel ved elektrolyse på basis af el fra vindkraft, solcelleanlæg eller lignende. En anden mulighed er brintproduktion fra biomasse, men på grund af biomassens arealforbrug giver dette en meget ineffektiv energikæde, og derfor ses der bort fra den i det følgende. produktion ved forgasning af biomasse-affaldsprodukter kan dog være en god ide. Hvis man ikke sigter mod at fremstille brinten ud fra vedvarende energi, er der også andre fremstillingsmåder, ikke mindst reformering af naturgas. en kan enten anvendes i forbrændingsmotorer eller i brændselsceller.

5 På samme måde som for eldrift er lagringen af energien ombord i køretøjet et centralt problem for brintdrift. Lagring på flydende form (LH2) giver den største rækkevidde, men også en meget dårlig systemeffektivitet på grund af energiforbruget til at bringe brinten på flydende form (d.v.s. fordråbningen) samt relativt store tab i forbindelse med håndteringen af brinten). Lagring på gasform ved højt tryk (tryksat brint, forkortet CH2) eller i metalhydrider (MeH) giver bedre effektiviteter, men også mere begrænset rækkevidde (Jørgensen 1996). Produktionen er el ved hjælp af vedvarende energi svarer til det der er beskrevet i omtalen af eldrift-energikæden. Fremstillingen af brint kan typisk ske ved en effektivitet på ca % eller højere. I dag drives mange anlæg ved væsentlig lavere effektiviteter som følge af at de ofte bygger på overskuds-el i rigelige mængder - typisk i forbindelse med vandkraft - hvorfor der ikke er incitament til at spare på strømmen. Der er også tab i forbindelse med distribution og håndteringen af brinten. For CH2 og metalhydrider kan disse tab anslås til 10-20%, forudsat at der gøres en indsats for at minimere tabene (Ogden 1997). For flydende brint er tabene noget større fordi det er sværere at håndtere brinten på denne form. Tabene kan derfor sættes til 25-30% i bedste fald i dette tilfælde. Hvis brinten skal komprimeres, kræver dette typisk et elforbrug i størrelsesordenen 7-10%, mens fordråbningen af brinten kræver et elforbrug på mindst kwh pr. kg brint, svarende til ca. 1/3 af brintens energiindhold (Pescka 1992). Det store tab, der ikke kan genvindes, hænger sammen med at brinten skal nedkøles til -253 C. Køretøjseffektiviteten er i størrelsesordenen 15-20% i forbrændingsmotor-køretøjer og 40-45% i brændselscelle-køretøjer. I førstnævnte kan der opnås en vis forbedring af motorens energiomsætning sammenlignet med benzinmotorer - men mindre end den usikkerhed der opereres med i beregningen. Ved skift fra dieseldrift til brintdrift i forbrændingsmotorer forringes effektiviteten derimod fordi det er nødvendigt at skifte til gnisttændingsmotorer. Med el fra solceller bliver den samlede effektivitet for den forbrændingsmotordrevne bil ca. 1,0-1,5% baseret på CH2 eller MeH og ca. 0,5-0,7% baseret på LH2. For el fra vindmølleparker bliver energikæde-effektiviten ca. 0,2-0,6% for CH2/MeH og 0,1-0,3% for LH2. Med el fra solceller får den brændselscelle-baserede bil en samlet effektivitet på ca. 2,5-4% baseret på CH2 eller MeH, og 1-2% for LH2-lagring. Baseret på vindmølleparker bliver den samlede effektivitet 0,5-1,8% for CH2/MeH og 0,2-0,8% for LH2. Det er altså værdier der ligger mellem de værdier der blev beregnet for henholdsvis biobrændsler og eldrift - og tættest på sidstnævnte. Med brændselsceller kan brintdrift komme relativt tæt på dagens eldrift hvad angår effektivitet. Det ses at brintdrift baseret på lagring på flydende form er væsentlig dårligere. Arealforbrug Energikædernes effektivitet bestemmer det nødvendige arealforbrug til konverteringen af solenergien til et givet forbrug. I tabel 2 er dette vist ved de forskellige energikæders brutto-arealforbrug til at dække to transportenergiforbrug, nemlig dels en gennemsnitlig personbils årlige forbrug, dels det årlige danske transportenergiforbrug. At der er tale om brutto-arealforbrug, betyder at der ikke er

6 taget hensyn til om de beregnede arealer kan integreres med andre anvendelser. Beregningen illustrerer således problemets omfang, men ikke nødvendigvis det præcise forbrug af arealer. Ligeledes skal det understreges at der er tale om hypotetiske beregninger der ikke tager hensyn til om der er - eller vil blive - teknologier til at dække de pågældende behov. areal til ref. personbil m2 areal til transportenergi km2 Eldrift, solcelle Eldrift, vindkraft drift, forbrændingsmotor, solcelle drift, brændselscelle, solcelle drift, forbrændingsmotor, vindkraft drift, brændselscelle, vindkraft Flydende biobrændsel, forbrændingsmotor Flydende biobrændsel, brændselscelle Tabel 1. De to søjler viser det beregnede nødvendige areal for at dække hensholdsvis det årlige brændstofforbrug i en mellemklasse-personbil og det samlede danske transportenergiforbrug. Det ses at arealforbruget til biobrændsler er op til 100 gange så stort som for den mest effektive energikæde (eldrift baseret på solceller). Samtidig er arealkravet også af en størrelsesorden der kan gøre det til et problem i absolutte termer: Flydende biobrændsler i forbrændingsmotorer vil kræve mellem 1/5 og 1/3 af det samlede danske landareal ( km2) for at dække det samlede transportenergiforbrug i Danmark. Transportsektoren tegner sig for godt en femtedel af det samlede energiforbrug i Danmark. Sammenligning af el- og brintdrift Da beregningerne viser at eldrift er den mest effektive energikæde, og at den formentlig vil fortsætte med at være dette også i fremtiden, kunne man argumentere for at satse på denne mulighed og kun den. Dette er imidlertid problematisk, dels fordi det er en risikobetonet strategi at satse alt på én hest, dels fordi eldrift har en vigtig begrænsning: nemlig den begrænsede rækkevidde pr. opladning. I dag kan en elbil typisk tilbagelægge km pr. opladning. Med avancerede batterier kan rækkevidden formentlig øges til km, måske endda mere. Det vil betyde at køretøjet er anvendeligt til de fleste formål - hvorvidt den potentielle køber også vil opleve den som sådan er en anden sag - men der vil også være anvendelsesformål hvor en sådan rækkevidde er utilstrækkelig. Og så bygger en sådan rækkevidde på den forudsætning at de avancerede batterier bliver udviklet og bliver markedsført til en acceptabel pris. Dette kan give en rolle til brintdrift, som illustreres i figur 2. El- og brintdrift kan i denne opfattes som to forskellige måder at udnytte VE-baseret elektricitet på. Derfor kan sammenligningen forenkles til at tage udgangspunkt i den el der kommer fra de

7 elproducerende anlæg, mens der ikke tages hensyn til hvordan elektriciteten produceres. kwh el/km 2,0 4 1,5 1, , Rækkevidde (km) Figur 2. Illustration af sammenhængen mellem rækkevidde pr. opladning og specifikt elforbrug pr. km for forskellige drivsystemer: eldrift på dagens niveau (1), avanceret eldrift (2), brintdrevet forbrændingsmotor med CH2-/MeH-lagring (3), forbrændingsmotor med LH2-lagring (4), brændselscelle med CH2-/MeH-lagring (5) og brændselscelle el LH2-lagring (6). Det specifikke elforbrug er målt ab produktionsanlæg. Figuren viser at eldrift baseret på dagens teknologiniveau (1) giver en meget effektiv energikæde, men også en begrænset rækkevidde. Avanceret eldrift (2) kan give væsentlig større rækkevidde og samtidig en endnu mere effektiv udnyttelse. Med den angivne rækkevidde vil køretøjerne i praksis være anvendelige til de fleste formål. På den anden side er rækkevidden ikke ubegrænset, og det er under alle omstændigheder usikkert hvordan potentielle købere vil vurdere denne rækkevidde. Samtidig er det en løsning der bygger på en forventet teknikudvikling til et prisniveau der ikke er kendt. Derfor kan der være god grund til også at forfølge andre teknologiudviklingsretninger, f.eks. baseret på brint. Hvis der satses på brintdrevne forbrændingsmotorer vil der kunne opnås betydeligt større rækkevidder, men også med væsentlig dårligere energieffektiviteter. Med lagring som flydende brint (4) vil der kunne opnås de største rækkevidder men også med meget dårlige energieffektiviteter, mens lagring i gastanke eller metalhydrider (3) giver bedre energiøkonomi med en mere begrænset rækkevidde. Med brændselscelledrift (5 og 6) vil både effektivitet og rækkevidde blive forbedret. Med

8 gastank- eller metalhydridlagring (5) kan energikædens effektivitet komme tæt på dagens eldrift. Også her er der dog tale om en teknologi der kræver fortsat udvikling. Hvis brintdrift skal have en rolle, er det vigtigt at de enkelte led i energikæden bliver effektiv. I den forbindelse vil der formentlig kun være en rolle på længere sigt hvis brændselsceller til en overskommelig pris bliver en mulighed. El og brint baseret på dagens elforsyning I praksis er det ikke sandsynligt at el- og brintdrevne køretøjer vil blive forsynet direkte fra vedvarende energikilder, idet de formentlig vil blive forsynet med el fra det offentlige elnet. Det gælder i særdeleshed for elbiler. Derfor er det relevant at se hvilken energi- og miljøgevinst der er i dette tilfælde. Det drejer sig dels om primærenergiforbruget til fremstillingen af den nødvendige el, og dels om CO2-emissionen i forbindelse hermed. I forbindelse med sidstnævnte er det et problem ved dagens elforsyning at den altovervejende bygger på kul, der giver stor CO2-emission pr. energienhed. I den officielle energiplan, Energi 21 (Miljø- og Energiministeriet 1996), forventes det imidlertid at der sker et gradvist skift til naturgas som elforsynings-brændsel i år Endvidere planlægges det at en betydelig del - ca. 50% - af elproduktionen sker på basis af vedvarende energi. For drivsystemer baseret på el fra det offentlige elnet giver det en stor forskel for resultaterne om elektriciteten er produceret på kraftvarmeanlæg eller ved ren elproduktion (eller en mellemting), og i givet fald om kraftvarmefordelen tillægges el- eller varmesiden. For at vise spændvidde vises CO2-emissionen for begge yderpunkter.

9 Status i dag 1400 gram CO2 pr. km Maksimum Minimum Benzin, middel Elbil CH2 MeH LH2 FC Figur 3. Specifikt CO2-judslip pr. km for personbil med el- og brintdrift med dagens teknologistandard og baseret på dagens elforsyning. De viste drivsystemer er eldrift, brint-forbrændingsmotorer baseret på henholdsvis CH2-, MeH- og LH2-lagring samt brintdrift af brændselsceller (FC). Til sammenligning er vist CO2-emissionen for en benzinbil (den vandrette linie). CO2-emissionen er beregnet under med og uden kraftvarmeudnyttelse (minimum og maksimum). Baseret på bykørselsmønstre. Figur 3 viser beregnede CO2-emissioner for drivsystemer baseret på dagens teknologiniveau og dagens elforsyning. Oplysninger om elsystemets effektiviteter og emissioner er baseret på beregninger fra DEFU (Christensen 1996). "Dagens teknologiniveau" dækker over forskellige udviklingsstader, idet der for eldrift er tale om teknologier der markedsføres, mens dette ikke er tilfældet for de øvrige. Det ses at eldrift har lavere CO2-emissioner end den benzindrevne bil der sammenlignes med. Det gælder selv hvis kraftvarmen ikke forudsættes udnyttet. Derimod har de brintbaserede løsninger generelt større CO2-emissioner selv med kraftvarmeudnyttelse. Figur 4 viser beregnede CO2-emissioner i år 2030 med avancerede transportteknologier og baseret på den planlagte elforsyning i år 2030 ifølge Energi 21. De avancerede drivsystemer er teknologier der kan forventes på markedet i løbet af år hvis der internationalt gøres en særlig indsats for det. Også for benzinbilen er der forventet en betydelig teknologiudvikling, idet det antages at den kan køre ca. 50% længere på literen (ca. 20 km/liter i bykørsel). Det ses at CO2-emissionerne fra køretøjerne med brintdrevne forbrændingsmotorer nu er på niveau med den avancerede benzinbil (afhængigt af om kraftvarmen regnes med eller ej) og lavere end for dagens benzinbil. Dog er forbrændingsmotoren baseret på flydende brint dårligere end den avancerede benzinbil. I denne beregning er den brintbaserede brændselscellebil under alle omstændigheder væsentlig bedre placeret CO2-mæssigt end benzinbilen.

10 gram CO2 pr. km Maksimum Minimum Dagens benzinbil Avanceret benzinbil Elbil CH2 MeH LH2 FC Elforsyning: naturgas + 50% VE Figur 4. Specifikt CO2-udslip pr. km for personbil med forskellige drivsystemer. Figuren svarer til figur 3, bortset fra at den bygger på avancerede drivsystemer og den planlagte elforsyning i år 2030 samt at der også er medtaget en avanceret benzinbil i sammenligningen. Figur 3 og 4 bygger på bykørselsmønstre. Hvis samme beregning laves for kørsel ved en konstant hastighed 90 km/timen, vil eldrift (og brændselscelle-løsningen) stå relativt svagere. Det skal understreges at man næppe vil vælge den her forudsatte elektrolysebaserede brintproduktion for brindrift hvis der vælges løsninger baseret på fossil energi. fremstilling ved naturgas-reformering kan forventes at være både billigere og mindre CO2-forurenende. Reduktion af energiforbrug og CO2-emission gennem effektivisering Alternativt - eller som supplement - til VE-drivmidlerne kan energiforbruget og CO2- emissionerne reduceres ved at effektivisere køretøjerne. For at sætte VE-midlernes bidrag i relief gives der i det følgende en oversigt over besparelsespotentialerne ad denne vej. Der er en udbredt konsensus om at der er store potentialer med hensyn til at gøre biler og andre transportmidler mere energieffektive, selvom der er mange forskellige vurderinger af den konkrete størrelse af potentialerne. Det første og mest direkte tilgængelige besparelsespotentiale er det der kan opnås ved at vælge det bedste køretøj på markedet i sin kategori. Den mest benzinøkonomiske personbil på markedet er f.eks. ca. 25% mere effektiv end gennemsnitsbilen (i bestanden). Hvis man også accepterer et brændstofskift fra

11 benzin til diesel, er besparelsespotentialet ca %. Dette forudsætter dog at man accepterer "down-sizing", d.v.s. at der skiftes til en mindre model. I modsat fald er reduktionen væsentlig mindre. Hvis man udvider perspektivet til at omfatte en vis teknisk udvikling der kan nås inden for en relativt kort årrække og uden større udviklingsmæssige revolutioner, er besparelsesmulighederne i størrelsesordenen 30-40% - uden down-sizing (decicco & Ross 1993; Friis Hansen 1997; Transportrådet 1997). EU's hensigtserklæring om at opnå at den gennemsnitlige solgte personbil om en halv snes år er en såkaldt "5-liters bil", d.v.s. en bil der bruger 5 liter benzin til at køre 100 km ligger i den samme størrelsesorden. En mere radikal reduktion er "3-liters bilen", d.v.s. en bil der kører 33 km/liter, der bl.a. er materialiseret i den bilmodel, SmILE, der er udviklet på initiativ af Greenpeace (Greenpeace (1996). Dette giver en besparelse på ca. 60% sammenlignet med dagens gennemsnitsbil, men SmILE, der er baseret på en Renault Twingo, repræsenterer en vis down-sizing sammenlignet med dagens gennemsnitsbil. Også forskellige europæiske bilindustrier har tilsvarende interne udviklingsmål, omend med mere sigte på forskningsresultater end på udvikling og markedsføring af praktiske modeller. Det amerikanske Partnership for a New Generation of Vehicles (PNGV) er et fælles initiativ af henholdsvis de store amerikanske bilfabrikker og den amerikanske regering med det mål (bl.a.) at udvikle en personbil-prototype der kan køre 3 gange så langt på literen som dagens gennemsnitlige amerikanske personbil. Det svarer til en besparelse på 2/3 for en bil med specifikationer der svarer fuldstændigt til en gennemsnitlig personbil på det ameriakske marked (PNGV 1995a; PNGV 1995b). Der er dog ikke forpligtelser udover udviklingen af en prototype, og samtidig kritiseres den måde arbejdet i forbindelse med PNGV gribes an på for at føre til kortsigtede tekniske løsninger (Sperling 1997). Programmet har dog ikke mindst spillet en vigtig rolle for den hastige udvikling af brændselsceller til mobile formål i de seneste år. Det største reduktionspotentiale er blevet påvist af Amory Lovins m.fl. fra Rocky Mountain Institute (RMI) i USA, der har skitseret og analyseret en såkaldt "hyperbil" (Moore and Lovins 1995; Lovins 1996). Det er en bil der, ifølge beregningerne, kan køre km pr. liter og måske i de mere avancerede udgaver mere end 100 km/liter, svarende til en besparelse på 80-90% sammenlignet med dagens gennemsnit. På RMI understreger man kraftigt at der er tale om en bil der ikke på noget punkt går på kompromis med hensyn til præstationer, størrelse m.v. - et kriterium der forfølges næsten ud i det absurde. Man mener tilmed at bilen også vil være konkurrencedygtig i økonomiske termer. Ikke desto mindre er der tale om en bil der indtil videre kun findes på tegnebrættet. Opsummerende kan potentialerne for energibesparelse og CO2-reduktion gennem effektivisering opgøres til op til 80-90%. Konklusion Der har i Danmark især været fokuseret på de flydende biobrændstoffer (rapsolie, etanol, metanol) i debatten om alternative drivmidler, men meget tyder på at el- og brintdrift generelt er mere hensigtsmæssige løsninger, ikke mindst fordi biobrændstofferne er meget arealkrævende.

12 Eldrift er især blevet set som et middel til at forbedre transportens lokale miljøeffekter, mens der har været større usikkerhed om de samlede energi- og miljøeffekter. Men eldrift baseret på el fra VE-kilder (vind, solcelle m.v.) repræsenterer en meget effektiv energikæde, og der er som regel også betydelige energi- og miljøgevinster ved eldrift på basis af konventionelle elforsyning. Det forudsætter dog dels at elektriciteten produceres så rent og effektivt som muligt, og dels at køretøjerne udnytter strømmen effektivt. Den overvejende kulbaserede danske elforsyning bevirker at CO2-reduktionen er mindre end energibesparelsen i relativt mål. Men der opnås en CO2-reduktion selv baseret på dagens elforsyning. drevne forbrændingsmotorer repræsenterer en væsentlig mindre effektiv energikæde end batteribaseret eldrift, men de muliggør større rækkevidder end der kan opnås med dagens batterier. Med brændselsceller kan både effektivitet og rækkevidde forbedres betydeligt, men systemeffektiviteten er normalt dårligere end ved batteridrift. Avancerede batterier kan dog på længere sigt reducere denne forskel, hvorfor brintens rolle på længere sigt er usikker. Endvidere skal brinten være VE-baseret for at opnå de meget væsentlige energi- og miljøgevinster. De miljøgevinster der kan opnås ved hjælp af VE-drivmidler vil være lang tid om at slå igennem i køretøjsbestanden. Derfor kan VE-drivmidler ikke være et middel til at løse de kortsigtede problemer med at nå klimamål m.v. (f.eks. i 2005). Derimod udgør de et væsentligt langsigtet virkemiddel, der kan bidrage til at give bedre handlemuligheder på CO2-området. De erstatter ikke andre initiativer på transportområdet, bl.a. fordi der er en del trafikale problemer der ikke bliver løst af at skifte til renere drivmidler. Referencer Bang, Jon R. & Erling Holden (1991): "Energiforbruk og relative CO2-utslipp ved utvinning, produsjon, distribusjon og bruk av tradisjonelle og alternative drivstoffer. En helhetlig vurdering". Teknologisk Institutt, Oslo. Christensen, Jørgen (1996): "Elbiler set i forhold til elforsyningen". DEFU, Lyngby. DeCicco, John and Marc Ross (1993): "An Updated Assessment of the Near-term Potential for Improving Automotive Fuel Economy". American Council for an Energy-Efficient Economy, Washington, DC. DeLuchi, Mark A. m.fl. (1989): "Electric Vehicles: Performance, Life-Cycle Costs, Emissions, and Recharging Requirements". Transportation Research-A, Vol. 23A, No. 3, p DeLuchi, Mark A. (1992): "Hydrogen Fuel Cell Vehicles". Institute of Transportation Studies, University of California, Davis. Ecotraffic (1992): "The Life of Fuels". Stockholm. Flavin, Christopher & Nicholas Lenssen (1995): "Power Surge. Guide to the Coming Energy Revolution". Worldwatch Institute, Washington DC. Friis Hansen, Ken (1997): "'Bilen & Miljøet'. Teknologikatalog". DTI Energi, Motorteknik, Århus. Greenpeace (1996): "The SmILE Concept. The Technology". Hamburg. Jørgensen, Kaj (1996): Analyse af brintdrift i det danske trafiksystem". Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby.

13 Jørgensen, Kaj (1997): "Transport and Sustainability - with Special Emphasis on Grocery Distribution". Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby (ikke publiceret). Jørgensen, Kaj og Lars Henrik Nielsen (1997): "Alternative drivmidler og bæredygtig udvikling". Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby & Systemanalyseafdelingen, Forskningscenter Risø, Roskilde. Lovins, Amory B. (1996): "Hypercars: The Next Industrial Revolution". EVS13, Osaka, October, {}. MacKenzie, James J. (1994): "The Keys to the Car. Electric and Hydrogen Vehicles for the 21st Century". World Resources Institute, Washington. Miljø- og Energiministeriet (1996): "Energi 21". København. Moore, Timothy C. & Amory B. Lovins (1995): "Vehicle Design Strategies to Meet and Exceed PNGV Goals". SAE Special Publications No. 1105, pp Jørgensen, Kaj (1997): "Transport and Sustainability - with Special Emphasis on Grocery Distribution". Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Bygninger og Energi, Lyngby. Ogden, Joan M. & Joachim Nitsch (1993): "Solar Hydrogen". I: T. B. Johansson m.fl. (eds.): "Renewable Energy - Sources for Fuels & Electricity", pp , Island Press, Washington. Ogden, Joan (1997): "Infrastructure for Hydrogen Fuel Cell Vehicles: A Southern California Case Study". World Car Conference 1997, januar, pp Pescka, Walter (1992): "Liquid Hydrogen. Fuel of the Future". Springer-Verlag, Wien & New York. PNGV (1995a): "The PNGV Program Plan". Washington, DC. PNGV (1995b): "Inventions Needed". Washington, DC. Sperling, Daniel (1995): "Future Drive. Electric Vehicles and Sustainable Transportation". Island Press, Washington, D.C. Sperling, Daniel (1997): "Can Industry-Government Partnerships Produce the Next Generation Vehicles?". 30th ISATA, Plenary Session, Firenze, juni, pp Transportrådet (1997): "Mere miljøvenlige biler - tekniske muligheder og politiske tiltag" (rapport nr København.

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køretøjer på el fra vedvarende energi

Køretøjer på el fra vedvarende energi Seniorforsker Kaj Jørgensen Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, DTU Køretøjer på el fra vedvarende energi Baggrund og problemstilling De vigtigste energibærere for vedvarende energi i transportsektoren

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Brændselsceller og brint i transportsektoren Teknologisk innovation og bæredygtig transport

Brændselsceller og brint i transportsektoren Teknologisk innovation og bæredygtig transport Brændselsceller og brint i transportsektoren Teknologisk innovation og bæredygtig transport Af seniorforsker Kaj Jørgensen, Forskningscenter Risø, Afd. for Systemanalyse Indledning For øjeblikket er bilindustrien

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere