Solceller i arkitekturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solceller i arkitekturen"

Transkript

1 Solceller i arkitekturen

2 Solceller i arkitekturen Kim B.Wittchen Ole Svensson

3 Forsidebilled: Lærkelængen i Albertslund KOLOFON Titel: Solceller i arkitekturen Udgivelsesår: 2002 Forfattere: Kim B. Wittchen, Ole Svensson Redaktion: Sprog: Gusta Clasen Dansk Sidetal: 75 Litteraturhenvisninger: side English summary: side 75 Emneord: arkitektur, solceller, bygningsintegration. ISBN: Pris: Fotos: Kr. 250,00 inkl. 25 pct. moms Jørgen True (hvor andet ikke er nævnt) Grafisk tilrettelæggelse: Tryk: Udgiver: Marie d Origny Lübecker Center Tryk By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Solceller i arkitekturen. (2002) 4 solceller i arkitekturen "

4 Indhold 07 Forord 10 Indledning 14 Solceller - et nyt element i arkitekturen 18 Panta Rhei Rækkehuse i Amersfoort 24 De Kleine Aarde Miljøcenter i Boxtel 30 Brundtland Centret Et domicil i Toftlund 36 Solar-Fabrik CO 2 neutral produktion af solceller i Freiburg 42 Mont-Cenis Centret Middelhavsklima i Herne 50 Lærkelængen Et indskolingshus i Albertslund 56 Solgården En beboelsesejendom i Kolding 64 Fakta om solceller 67 Integration af solceller i bygninger 70 Myndighedskrav til solcelleanlæg 72 Definitioner og begreber 73 Referencer/ Summary " solceller i arkitekturen 5

5

6 Forord Denne bog præsenterer en række arkitektonisk spændende og vellykkede eksempler på større danske og udenlandske byggerier, hvor solceller er anvendt som en integreret del af arkitekturen. Målet med bogen er at inspirere danske arkitekter til at skabe arkitektonisk spændende byggerier med solceller, og at inspirere bygherrer til at se muligheder for anvendelse af solceller både ved nybyggeri og ved renovering af ældre bygninger. Bogens syv eksempler tre danske og fire udenlandske er på den baggrund valgt mere for deres arkitektoniske værdi og vellykkede integration af solceller end ud fra solcelleanlæggenes el-produktion. Da klimaet selvsagt har stor betydning ved anvendelse af solceller, er de udenlandske eksempler valgt i lande (Holland og Tyskland), som har en byggetradition og et klima, der ligner det danske. Et panel af professionelle arkitekturanmeldere har bidraget med en vurdering af de udvalgte bygninger og solcelleanlægs arkitektoniske kvalitet. Panelet bestod af arkitekterne MAA Olaf Lind, Poul Erik Skriver og Flemming Skude. Bogen er finansieret af et tre-årigt program for udvikling og demonstration af bygningsintegrerede solceller, og er gennemført i et samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Prøvestationen for Solceller på Teknologisk Institut inden for rammerne af SolEnergiCentret. Som et supplement til rapporten kan man på internettet på adressen finde datablade for udvalgte, større danske bygninger med bygningsintegrerede solceller. # Solgården i Kolding " solceller i arkitekturen 7

7 $ Glashallen Mont-Cenis Centret i Herne

8

9 Indledning Bygningsintegrerede solceller rummer et lovende potentiale for udnyttelse af aktiv solenergi både i nye og eksisterende bygninger, hvor solcellemoduler kan integreres i tage, facader, vinduer og andre byggekomponenter. Udviklingen er gået stærkt gennem de seneste år og har gjort solceller stadig mere effektive og billige at fremstille. Fremstillingsprisen på solceller er jævnt faldende og hvis den udvikling fortsætter, kan solstrøm blive konkurrencedygtig med el fra konventionelle energikilder inden for de næste år. I takt med at prisen for solceller er gået ned, er markedet for solceller vokset eksplosivt alene sidste år med 35 % på verdensplaâcellekapaciteten i 2030 overstige atomkraft. Solceller er ikke kun interessante sydpå, hvor man har lange perioder med stærk sol. Også i Danmark bidrager himmellyset til at gøre solceller effektive. Det potentielle bygningsareal for integration af solceller i Danmark er så stort, at der årligt vil kunne produceres 10 TWh sol-el, hvilket svarer til ca. en tredjedel af Danmarks samlede el-forbrug. Hvad koster solstrøm? I dag er solstrøm ikke konkurrencedygtig sammenlignet med konventionelle energikilder. Produktionsprisen for nettilsluttet solstrøm er ca. 2-4 kr. pr. kwh, mens den for kul er øre, for olie øre og for naturgas øre pr. kwh. En anden vedvarende energikilde, vindkraft, koster til sammenligning øre pr. kwh (ekskl. tilskud, moms, forbindelser til el-nettet m.m). Prisen for et solcelleanlæg ligger i øjeblikket på omkring kr. pr. m 2 solcellemodul ved større entrepriser. Producenterne garanterer typisk en levetid for solcellerne på år, og da tilbagebetalingstiden er år, kan solceller altså ikke med dagens el-priser tjene sig ind inden for garantilevetiden. Solceller kan dog udmærket leve længere end garantiperioden, men produktionen af el vil forventeligt falde. Der er dog også et andet vigtigt aspekt, man må have med i den økonomiske vurdering af solceller. Når solceller integreres i bygninger, er det muligt at spare en anden tag- eller facadebeklædning, hvorved ekstraomkostningen bliver lavere, og sammenlignet med dyre facadebeklædninger som fx natursten er prisen for bygningsintegrerede solcelleanlæg af samme størrelsesorden. Solceller giver arkitekten mere albuerum I fremtiden vil bygningsreglementet forventeligt komme til at operere med et mere rummeligt energirammebegreb, og det kan gøre solstrøm interessant ud fra en helt anden betragtning. Den producerede solenergi vil tælle med i bygningens totale energiregnskab, og anvendelsen af solceller kan derved medvirke til at give arkitekten større udfoldelsesmuligheder uden at sprænge energibudgettet. I den sammenhæng kan det være relevant at sammenligne investeringen i solcelleanlæg med foranstaltninger, som den projekterende kan tage i anvendelse for at nedbringe energiforbruget i moderne bygninger. Sammenligner man energiproduktionen pr. m 2 solcelle (ca kwh i garantilevetiden) med prisen for at skabe en tilsvarende energibesparelse fx ved yderligere isolering af moderne huse, ser man ofte tilbagebetalingstider af samme størrelsesorden. Positiv signalværdi Mange byggerier ville se helt anderledes ud, hvis økonomien var den eneste afgørende faktor for bygningens arkitektoniske udformning. Heldigvis har bygningens udtryk og de værdier, den signalerer, også stor betydning. Under de nuværende økonomiske og tekniske vilkår for anvendelse af solceller, er 10 solceller i arkitekturen "

10 % Rumstationen Mir i kredsløb om jorden. De kolossale ressourcer bag rumindustrien har været det økonomiske fundament for den nyere udvikling af solceller. Foto: Lockheed Martin Missiles & Space. %% Panta Rhei %% Lærkelængen det derfor af væsentlig betydning, at solceller har en positiv signalværdi, som kan anvendes af bygherrer og arkitekter til at signalere progressivitet og miljøansvarlighed. Nødvendigt med arkitektonisk integration En voksende erkendelse af nødvendigheden af vedvarende energi har de senere år ført til en forøget anvendelse af solceller i byggeriet, og det er primært sket takket være en række ildsjæles pionérindsats og offentlige tilskudsordninger. Men som det fremgår af mange af byggerierne, er en ildsjæl ikke nødvendigvis også en god arkitekt. Typisk er solcellerne anbragt uden på eller ved siden af bygningen som et fremmedelement, der sjældent bidrager positivt til det arkitektoniske udtryk. En tendens som også er set i forbindelse med udbredelsen af solvarme, især på enfamiliehuse. Og selv om solcelleanlæg har en positiv signalværdi, må man forvente, at det på længere sigt vil skabe en generel modvilje mod mere udbredt brug af solceller i bygninger, hvis man ikke formår at få solceller og arkitektur til at indgå i en naturlig symbiose. Af den grund er det vigtigt at sigte mod en udvikling, hvor solceller bliver en naturlig byggesten i byggeriet. En byggesten som arkitekten enten kan vælge bevidst at anvende som et arkitektonisk virkemiddel, eller som kan integreres fuldstændigt i bygningens klimaskærm, så solcellerne bliver usynlige. Kun ved en arkitektonisk vellykket integration i byggeriet er der håb om, at solceller kan vinde generel udbredelse også uden for demonstrationsbyggerier, byggerier med høj grad af signalværdi eller prestigebygninger. " solceller i arkitekturen 11

11 $ Brundtland Centret i Toftlund. Solceller i bygningens tagudhæng.

12

13 Solceller et nyt element i arkitekturen I modsætning til solfangere, der udnytter solen direkte til opvarmning af varmt brugsvand, er solcellen en del af et højteknologisk anlæg, der omdanner solenergien til elektricitet. Derfor har solcellens historie et andet forløb end historierne om solvarmen og om vindmøllerne, der begge begyndte som nogle ildsjæles famlende forsøg. Båret frem af rumindustrien Baggrunden for solcellen er den fotovaltiske effekt, der omdanner lys til elektricitet, og som blev opdaget af den franske fysiker Edmund Bequerel i Han påviste, at der opstår en elektrisk spænding, når to identiske elektroder i en svagt ledende opløsning bliver udsat for lys. Denne opdagelse skabte det teoretiske grundlag for udviklingen af den første solcelle af selen, som det lykkedes at fremstille i 1880'erne, og som havde en effektivitet på bare 1 /2%. Forskningen fortsatte op gennem 1900-tallet, men der skulle væsentlige teknologiske fremskridt til, før man i 1954 kunne fremstille en solcelle af højrent silicium med en effekt på 4 % en type, der i princippet svarer til nutidens solcelle. Rumindustriens eksplosive udvikling i 1950'erne og de kolossale ressourcer, der siden er blevet investeret her, har i høj grad skabt det økonomiske fundament for den nyere udvikling af solceller som vigtige leverandører af vedvarende og stabil energi til rumsonder, rumfærger og rumkapsler. Solceller i byggeriet Udviklingen af solcelleanlæg til anvendelse i byggeriet er af noget nyere dato og blev primært ansporet af 1970'ernes oliekrise og den deraf følgende opmærksomhed på de globale problemer med begrænsede fossile brændstoffer. De senere årtiers øgede miljøbevidsthed har også til en vis grad bidraget til at skubbe på udviklingen af bæredygtig energiudnyttelse. Indtil videre har der dog været en vis træghed i lysten til at anvende solceller i byggeriet. Det skyldes nok til dels, at solceller sammenlignet med andre nye byggematerialer har flere særpræg, der forsinker panelernes naturlige integration i arkitekturen. Solcellens overflade, struktur og farve adskiller sig fra de almindelige byggematerialer, fx har de krystallinske solceller en schatterende, blålig farve, mens solcellepaneler af tyndfilm har en strukturløs overflade. Solcellepaneler skal desuden nødvendigvis placeres på solvendte facader eller tagflader, hvilket kan modarbejde andre motiver og intentioner i arkitekturen end netop indvinding af energi. Og endelig skal arealet af solcellepaneler med cellernes nuværende effekt, være ganske betydeligt i forhold til bygningen, hvis solcellernes el-produktion skal kunne dække bygningens elforbrug. Fremkomsten af solceller har således haft en slående parallel i solfangernes indtog i byggeriet, idet begge installationsformer med mere end ønskelig tydelighed blev til indbegrebet af fremmedelementer på linje med parabolantenner. At solcellerne oven i købet markerede en helt ny stoflighed, ofte i stærkt schatterende farver, som en overmåde tydelig fornyelse op mod mere traditionelle byggematerialer, bidrog ikke just til at mindske den visuelle kontrast. Fra påklistring til arkitektonisk integration På den internationale arkitekturfront anviste Frank Gehry i Spiller House, Venice (1980) dog allerede i starten af firserne en dristig arkitektonisk løsning på problemet ved respektløst at anbringe fire store solfangerpaneler i en eksponeret, fordelagtig solvinkel i bevidst, dramatisk kontrast til den 14 solceller i arkitekturen "

14 % Villa Vision i Høje Taastrup (1994). Huset er forsynet med 20 m 2 solceller og er i princippet selvforsynende med energi til opvarmning og el. Foto: Teknologisk Institut, Taastrup. %% Hysolar Research Building i Stuttgart (1987) er et af de arkitektoniske forbilleder for anvendelse af solcelleanlæg i nybyggeri. Foto: photo Donald Corner & Jenny Young. tilhørende boligbebyggelse, der i sig selv udgør en pragmatisk blanding af så forskelligartede moderne byggematerialer som tyndplader og lamineret træ. Af mere bredt accepterede arkitektoniske forbilleder for anvendelse af solcelleanlæg i nybyggeriet kendes i hovedsagen kun Hysolar Research Building i Vaihingen, Stuttgart (1987). I dette byggeri producerer et terrænopstillet, drejeligt anlæg ren brint, mens forskerne selv er anbragt i et dramatisk komponeret laboratoriekompleks med solcelleanlægget bag en betonskærm, der skal hindre bygningerne i at blive jævnet med jorden i tilfælde af en ulykke med brintanlægget. Herhjemme indvarslede Villa Vision, Høje Taastrup (1994) et af de mere overbevisende forsøg på at skabe en energimæssigt selvforsynende bolig ved at samle tre solfangere og 20 m 2 solceller i en sammenhængende, sydvendt tagflade, hvor det underliggende hus i kraft af sin teknologiske fremtoning i nogen grad formåede at matche de nye bygningselementer. Tilsvarende kan det store, krumme solcelleanlæg på taget af Solgården i Kolding (1998) hævdes idémæssigt at ligge i forlængelse af Villa Vision ved at anlægget i det mindste tilpasser sig den underliggende bygnings form uden at give køb på sin installationsmæssige egenværdi. Aktuelt består den største udfordring i at gennemføre en overbevisende og reel integration af solceller i nybygningers klimaskærm. Og her må det konstateres, at det forlængst er muligt farvemæssigt at tilpasse ensfarvede solcellepartier, så de indgår i en naturlig symbiose med det oprindelige hus og dettes brystninger og vinduesbånd. Af overbevisende eksempler kan nævnes R 98-bygningen på Amager, hvor det netop fordrer mere indgående studier at afsløre, hvad der reelt er vinduesbånd, og hvad der er bånd af solceller. At gøre en dyd af en nødvendighed Der findes også gode eksempler på progressivt og arkitektonisk perspektiverende nybyggerier, hvor arkitekter vover at gøre en dyd ud af nødvendigheden og giver solcelleanlægget en selvstændig, udtryksmæssig bearbejdning. Det gælder bl.a. børneinstitutionen Lærkelængen' i Albertslund, hvor solcellerne med et citat af Asger Jorn 'er sat på spidsen, for dér befinder de sig egentlig meget godt. Solcellerne er dristigt integreret i fællesrummenes ovenlys. Udefra kan man tydeligt se cellerne anbragt på toppen af eksteriøre keglestubbe mens de inde fra børnehaven opleves som et dekorativt indslag af egen mønsterværdi på grund af de skygger, de kaster på gulve og vægge. Med arkitekternes notoriske kreativitet vil de utvivlsomt fremover skabe mange landvindinger a la Lærkelængen. Solceller kan eventuelt tænkes at udgøre klimaskærmens hovedmateriale og komme til at fremstå lige så udfordrende som Frank Gehrys Experience Music Project, Seattle (2000). Udfordringen vil være så meget større, hvis solceller bliver mere rentable, end det er tilfældet i dag. Eller hvis samfundets miljøkrav gør dem mere økonomiske eller politisk korrekte. Så vil de for alvor kunne tåle at blive sat på spidsen som et stolt signal om øget ressourcebevidsthed. " solceller i arkitekturen 15

15 Indpasning af solceller i eksisterende bygninger Erfaringerne med at indpasse solcelleanlæg i eksisterende bygningers arkitektoniske udformning er endnu ret beskedne, men de tyder på, at det er en udfordring. Ved indpasning i eksisterende bygninger kan der være stor forskel på, om der er tale om en facade til gården eller til gaden. Gårdfacaden kan være anonym eller helt uinteressant, så tilførslen af solcellepaneler som et ny element ligefrem bliver en arkitektonisk forbedring. Indpasning af solceller i en gadefacade kan derimod kræve, at der tages hensyn til en større helhed, fx et bevaringsværdigt gadebillede. Det kan i givet fald være en hindring for tilføjelse af solcelleanlæg, og det er det nok under alle omstændigheder, når der er tale om en fredningsværdig facade. Er den fredede bygning fritliggende, kan der i nogle tilfælde være mulighed for at placere solcellerne som et selvstændigt bygningsanlæg i bygningens nærhed. Ved total fornyelse af en facade, fx i forbindelse med varmeisolering, kan der være flere muligheder. I nogle tilfælde kan opgaven sidestilles med indpasning af solceller i nybyggeri, hvor solcellernes udformning og placering kan indgå i projekteringen. Nye former for arkitektur Der eksisterer flere eksempler på, at anvendelsen af solceller kan bidrage til udviklingen af helt nye former for arkitektur. Et meget utraditionelt udseende har Brundtland Centret i Toftlund i Jylland. Det er en fritliggende bygning, der er projekteret og opført med henblik på at demonstrere udnyttelsen af vedvarende energi. Der er anvendt solcellepaneler i forskellige udformninger, afhængigt af deres placering i bygningen. Her er man ikke i tvivl om, at solcellerne er en integreret del af arkitekturen, og at solcellepanelerne er udformet forskelligt, afhængigt af om de er en del af glastaget eller en del af glasfacaden. En bemærkelsesværdig anvendelse af solceller i et nybyggeri er Mont-Cenis i Herne i Ruhr-distriktet. En stor hal med glasvægge og glastag danner klimaskærm for en gruppe fritliggende institutionsbygninger og et hotel. Hallen er projekteret med henblik på, at bygningsanlægget energiøkonomisk skal hvile i sig selv, blandt andet med bidrag fra et stort solcelleanlæg, der er integreret i hallens tag og sydvestfacade. Solcellepanelerne er samlet i grupper med ujævn afgrænsning og med de lyseste paneler i yderkanterne og de mørkeste i midten. I taget virker grupperne som skyformationer og i facaden som spejlinger af skyer. Det kan sammenlignes med en billedkunstnerisk udsmykning og åbner for helt nye muligheder for integration af solceller i arkitekturen. Muligheder og begrænsninger Skal solcelleanlæg have større udbredelse i byerne, er det nødvendigt at indpasse dem i eksisterende bygninger. Solceller kan af gode grunde ikke være usynlige, og de vil derfor altid ved opsætning på eksisterende bygninger medføre en større eller mindre ændring af facade- eller tagarkitekturen. Alt afhængig af, hvor bevaringsværdig facaden er, kan man forsøge forskellige fremgangsmåder, men er facaden fredningsværdig, må den holdes fri for solceller. Arkitektonisk vil solceller bedst kunne integreres ved anvendelse i nybyggeriet, og her kan kreative og kunstnerisk begavede arkitekter som Frank Gehry og de franske arkitekter bag glashallen i Herne vise nye og uventede løsninger. I dag er bygningsintegrerede solceller endnu ikke økonomisk konkurrencedygtige, men man må forvente, at udviklingen af nye solcelletyper og billigere produktionsmetoder inden for ganske få år vil gøre fremstillingen af præfabrikerede byggekomponenter med integrerede solceller mere og mere attraktive. Her i starten af det nye årtusind er en industri til dette voksende marked i hastig udvikling. Fremtidens solcellebyggeri Mono- og polykrystallinske solcelleelementer baseret på silicium afviger i struktur og farve stærkt fra andre byggematerialer, mens amorfe solcelletyper, der kan fremstilles som tyndfilm, giver mere fleksible muligheder for at integrere solcellerne i bygningens klimaskærm. Desværre har de amorfe celletyper en noget lavere effektivitet end de krystallinske. Derfor er det måske slet ikke med disse traditionelle celletyper, at fremtidens el-produktion med sollys 16 solceller i arkitekturen "

16 % Frank Gehrys Experience Music Project i Seattle (2000). I fremtiden bliver det måske muligt at integrere solceller i bygninger med organiske former. Foto: photo Kevin Matthews. %% Lærkelængen i Albertslund (1998). Solceller er 'indbagt' i ovenlysets termoruder. % Ved renoveringen af Hedebygadekarréen i København har man eksperimenteret med forskellige former for tilpasning af solcellepaneler i de fornyede gårdfacader. Foto: Kim B. Wittchen. %% Solgården i Kolding fik etableret solcelleanlæg ved en renovering i Solcellerne er bl.a. monteret på taget på et stativ, som følger bygningens krumning. % Mont-Cenis i Herne (1999) er et meget bemærkelsesværdige eksempler på anvendelse af solceller i nybyggeri. %% Brundtland Centret i Toftlund (1995). Her er solcelleanlægget en karaktergivende del af den arkitektoniske helhed. skal foregå. Gennem flere år er der forsket i en fotoelektrokemisk celletype (PEC), som omdanner sollyset til elektricitet ved en proces, der ligner fotosyntesen i planter. Den schweiziske kemiker, professor Michael Grätzel, er pioneren i denne forskning, der foreløbig har ført til et element på størrrelse med et A4-ark og en celleeffektivitet på 4 %. Også Danmark deltager i forskningen i PEC-cellerne. Det sker på Teknologisk Institut, i regi af SolEnergiCentret. PEC-cellen har flere fordele frem for de traditionelle solceller. Den er billigere at fremstille, den er arkitektonisk fleksibel og kan fx anvendes som tagmateriale. Desuden kan den fremstilles mere eller mindre transparent, og den kan indeholde en usynlig, retningsbestemt selektivitet, hvorved den selv kan variere indtaget af varme og lys, mens den producerer elektricitet. I det perspektiv kan man forestille sig, at solcellen bliver som menneskets tredje hud - en organisk opbygget konstruktion, der reagerer efter samme biologiske mønster som menneskets egen hud eller som naturens planter. En klimaskærm med indbygget kunstig fotosyntese, den perfekte konstruktionsdel til en økologisk, bæredygtig arkitektur. Dermed rummer PEC-cellen i det mindste et potentiale for, at solceller i fremtiden kan integreres fuldstændigt i byggeriet. " solceller i arkitekturen 17

17 Panta Rhei rækkehuse i Amersfoort, Holland

18

19 Panta Rhei Rækkehuse i Amersfoort, Holland $ Forrige side. Solcellerne på hustagene er næsten usynlige, bl.a. fordi de har en overflade, som ligner almindeligt tagmateriale. # Det er tilstræbt at udnytte dagslyset optimalt ved at bruge almindelige vinduer eller bånd af højtsiddende vinduer, som leder lyset langt ind i bygningen. 20 solceller i arkitekturen "

20 " solceller i arkitekturen 21

21 Rækkehusbebyggelsen Panta Rhei ligger i Nieuwland lidt uden for Amersfoort i Holland. Nieuwland er verdens hidtil største beboelsesområde med bygningsintegrerede solceller ca. 500 huse har solcelleanlæg integreret i en del af klimaskærmen. Panta Rhei er blot en lille del af det samlede boligområde og består af 50 rækkehuse i to etager, som ligger i to rækker på hver side af en gade. Husene har en modernistisk arkitektur med hvide ydervægge, kubiske udbygninger og klart afgrænsede vinduesfelter. I gadeniveau ser de enkelte huse ud til at være fritliggende, men det sammenhængende tag kæder husene sammen og giver bebyggelsen et markant horisontalt element. Usynlige solceller Rækkehusene har énsidige tagflader med lav hældning, og på disse tage er solcellerne placeret. Ud fra en arkitektonisk vurdering må integrationen af solcellerne i byggeriet siges at være vellykket i den forstand, at solcellerne på hustagene næsten er usynlige fra terrænniveau. Hen over vejen, som deler de to husrækker, er der opført to portaler af stål med solceller på taget. Her bemærker man i højere grad, at der er tale om en speciel overdækning, fordi portalerne har semi-transparente solcellepaneler, som lader ca. 30 % af dagslyset skinne igennem. Projektet i Nieuwland 501 huse og 10 skoler Panta Rhei er opført som en del af Nieuwland-projektet, hvis formål har været at undersøge muligheden for at bruge solceller i større skala samt at demonstrere forskellige muligheder for bygningsintegration. Ved at opføre mange anlæg ønskede man desuden at reducere prisen pr. m 2 solcelle. I hele Nieuwland-bebyggelsen er der opført 501 huse, 10 skolebygninger, indendørs sportsfaciliteter og daginstitutioner med solceller integreret i klimaskærmen. I alt er der installeret m 2 solcellepaneler med en samlet ydelse på ca MWh, hvilket svarer til elforbruget i mere end 300 husholdninger. Bygningerne er tegnet af 10 forskellige arkitekter. Det var et krav i projektet, at alle designere og udviklere skulle arbejde sammen for på denne måde at kunne dele erfaringerne. Ejerskabet til solcelleanlæggene i Nieuwland er delt, sådan at ca. halvdelen ejes af REMU det offentlige forsyningsselskab og den anden halvdel ejes af beboerne. Som kompensation for at lægge tag til offentlige solceller, betaler beboerne en særlig lav tarif for den del af deres el-forbrug, som svarer til 20 % af produktionen fra anlægget på deres hus. Private anlæg, som leverer strøm til det offentlige forsyningsnet, afregner ved at elmåleren løber baglæns. FAKTA OM PANTA RHEIS SOLCELLEANLÆG 38 af de 50 huse i bebyggelsen er forsynet med solceller. Solcellerne er monokrystallinske, monteret i standardmoduler. Den tagflade, solcellerne er integreret i, er drejet 10 mod vest. Solcelleanlæggenes hældning er 18 i forhold til vandret. Der er 766 m 2 solceller på hustagene. Der er 94 m 2 solceller på de to portaler. Den forventede ydelse er ca. 65 MWh pr. år. FAKTA OM PANTA RHEI Bygherre: Van Zwol BV, Amersfoort, Arkitekt: Han van Zwieten BNA Architectuur en zonne-energie, P.O.Box 26, NL-3700 AA Zeits, Holland, Entreprenør: Bouw- en Aannemingsmaatschappij Van Zwol BV, Amersfoort, Adresse: Waterscheerling og Waterlelie, som krydses af Waterzuring i det såkaldte Waterkwartier i Nieuwland lidt uden for Amersfoort i Holland. Forsyningsselskab og ejer af solcellerne: REMU NV, Solceller: Shell Solar Energy, Helmond Vekselrettere: Mastervolt Solar, Amsterdam $ Snit gennem en husrække. 22 solceller i arkitekturen "

22 $ Solcellemodulernes mønster skaber skygger på væggen, når lyset falder gennem portalens tag. $ Portaler med semi-transparente solcellemoduler bygger bro mellem de to husrækker. % Solcelleanlægget set fra luften. Foto: Jan van IJken. % Panta Rhei de 50 huse ligger i to rækker, én på hver side af vejen. " solceller i arkitekturen 23

23 De Kleine Aarde miljøcenter i Boxtel, Holland

24

25 26 solceller i arkitekturen "

26 De Kleine Aarde Miljøcenter i Boxtel, Holland & De Kleine Aarde rummer et uddannelsescenter for miljø, og det afspejles tydeligt i bygningens udformning og i materialevalget. $ Forrige side De monokrystallinske solceller i atriets tag er monteret i lamineret enkeltglas. " solceller i arkitekturen 27

27 De Kleine Aarde ligger i Boxtel i Holland og rummer et uddannelsescenter for miljø. Bygningen er også i sig selv et eksempel på miljøvenlig design. Store flader af træ, glas og grøn beplantning sender klare signaler om bygningens idémæssige funktion. De Kleine Aarde består af to bygninger en bygning i én etage med trekantet grundplan og en 2-etages bygning. Imellem disse to bygninger findes et dobbelthøjt atrium. Den trekantede bygning rummer lokaler for undervisning, administration og udstilling. I den 2-etages bygning findes opholds- og soverum for kursister. Mens det høje atrium fungerer som fordelingsrum og udstillingsområde. Overfladerne består af arealer med lærketræ og arealer med plademateriale af komprimeret mineraluld. Den udvendige beklædning er lavet af robinia, som er en hård europæisk træsort. De flade dele af taget er dækket med beplantning, som kræver meget lidt vedligeholdelse og som samtidig beskytter den underliggende tagdækning. Solceller skærmer for solen i atriet Bygningens solcelleanlæg er integreret i atriets glastag, som er sydvestvendt. Det giver flere fordele. For det første tilbageholder solcellerne ca. 70 % af sollyset, hvilket nedsætter sommertemperaturen i atriet, og for det andet giver solcellerne en behagelig dæmpning af himmellyset i det underliggende atrium. Generelt er integrationen af solcelleanlægget i bygningen vellykket. Ikke mindst fordi anlægget ikke alene producerer elektricitet, men også bidrager til køling og lysdæmpning i bygningen. Køligt om sommeren, lunt om vinteren Øverst i taget er der placeret vinduer, som åbner automatisk, når temperaturen i atriet bliver for høj. Den naturlige ventilation gennem disse vinduer bidrager, i kombination med solcellernes solafskærmende virkning, til at holde temperaturen i atriet relativt lav om sommeren. Især kontorene i underetagen er behageligt kølige om sommeren. Om vinteren gør den modsatte effekt sig gældende. Varmetabet fra bygningerne på begge sider af atriet og solindfaldet gennem taget er med til at opretholde en temperatur, der ligger ca. 7 C over udetemperaturen hvilket betyder, at atriets gennemsnitstemperatur i fyringssæsonen er ca. 12 C. FAKTA OM DE KLEINE AARDES SOLCELLEANLÆG Anlægget består af 68 moduler med monokrystallinske solceller. Solcellepanelerne i atriets tag er monteret i lamineret enkeltglas. Den tagflade, solcellerne er integreret i, er drejet 14 mod vest. Solcelleanlæggets hældning er på 15 i forhold til vandret. Anlægget har et areal på 111 m 2. Den samlede installerede effekt er på 7,8 kwp. Anlægget er forbundet til det offentlige forsyningsnet via tre vekselrettere. I 1996 blev der gennemført omfattende målinger på anlægget. De viste en skuffende ydelse på 5746 kwh set i forhold til en forventet ydelse på ca kwh. For de tre delanlæg blev der i 1996 målt væsentlig forskellig effektivitet, hvilket bl.a. skyldtes to nedbrud i en af vekselretterne og slagskygger fra træer. Den gennemsnitlige systemeffektivitet for de tre delanlæg var 7,7 %, 9,2 % og 9,2 %. Den producerede elektricitet bruges primært i bygningerne, men eventuel overskudsstrøm sælges til elnettet. Prisen for køb og salg af strøm er den samme. FAKTA OM DE KLEINE AARDE Bygherre: Stichting De Kleine Aarde Boxtel Arkitekter: BEAR Architecten, Postbus 349, NL-2800 AH Gouda, Konstruktion: Intervam, Zuidoost Eindhoven Solceller: Ecofys Utrecht, Adresse: Het Klaverblad 1, NL-5280 AD Boxtel, N Andre energibesparende tiltag Opholdsbygningen er placeret på nordsiden af atriet, og har vinduer både mod atriet og mod det fri, så man opnår optimal udluftning. Om sommeren sørger planter uden for bygningen sammen med et stort tagudhæng for skygge i de to bygninger. Bygningerne er desuden opdelt i termiske zoner, som tillader differentieret opvarmning. Overskudsvarme lagres i konstruktionerne og i vand for at hindre store temperaturudsving. Ventilationsluften hentes som forvarmet luft fra atriet. $ Grundplan for De Kleine Aardes to bygninger og atriet. 28 solceller i arkitekturen "

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Terrassetag Carport Solceller

Terrassetag Carport Solceller Terrassetag Carport Solceller 2 Arkitektur og egen grøn elproduktion Denne folder er tænkt som information og inspiration for den grønne projektmager, som ønsker sig en kombination af æstetik og vedvarende

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Professionelle SOLCELLELØSNINGER

Professionelle SOLCELLELØSNINGER Til rådgivere, virksomheder og offentlige institutioner Professionelle SOLCELLELØSNINGER Tænk solceller ind i dit næste projekt 33180 solarelements Erhvervsfolder ny 2.indd 1 22/10/13 16.4906 Tænk solceller

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL Et solidt valg ENTREPRISE Se mere om os på www.krintel.com ring på 43691173 eller skriv på post@krintel.com Vi har arbejdet med Schüco produkter

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Med naturens egen energi

Med naturens egen energi Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ny chance for solceller i dansk byggeri?

Ny chance for solceller i dansk byggeri? Ny chance for solceller i dansk byggeri? Af Ivan Katic, Teknologisk Institut, april 2005 Denne artikel er et forsøg på at gøre status for udviklingen indenfor bygningsintegrerede solcelleanlæg der er inde

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007)

Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007) Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 60 Offentligt EBO Consult Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007) Store Hus i Avedøre

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere