Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Øget fokus på gas til transport

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Øget fokus på gas til transport

2 G a s t i l t r a n s p o r t Nordjyllands Trafik har indsat seks nye biogasbusser på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn. Flere busser på biogas og naturgas Fredag den 21. november åbnede Nordjyllands Trafik den første regionale busrute i Danmark med busser, der kører på biogas. Det skete pudsigt nok på den samme rute mellem Aalborg og Frederikshavn, der tilbage i 30 erne som de første i Danmark blev betjent med gasdrevne busser, baseret på sumpgas fra et større fund ved Sæby. Med de seks busser i Nordjylland, der er leveret af Scania og skal køres af Arriva, er der nu ifølge HMN Naturgas 37 gasbusser på de danske landeveje. I forvejen var der bybusser på gas i Fredericia, Holstebro og København, og mindst 80 yderligere er på vej i bl.a. Odense og Sønderborg, ligesom Skive Kommune har anskaffet gasdrevne minibusser til handicapkørsel. Udviklingen sker i takt med et stigende antal gastankstationer rundt om i landet. Busserne kører på enten biogas eller naturgas eller en blanding af begge dele. Kørslen på biogas sker via den nye certifikat-ordning, som det statslige transmissionsselskab Energinet.dk administrerer. Sparer over 1000 tons CO 2 Biogasbusserne på rute 73 er en del af vores indsats som klimaregion, siger formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (S). Gasbusserne er et vigtigt skridt mod en mere miljøvenlig kollektiv trafik, der oven i købet kører på biogas, som er produceret lokalt. Med de to nye gastankstationer baner busdriften samtidigt vejen for øget brug af biogas i transporten i Nordjylland. Brug af biogas til de seks busser betyder, at udslippet af CO 2 bliver tons mindre om året. Det overvejes også at indsætte bybusser på gas i Frederikshavn. HMN Gashandel A/S, som er et datterselskab i HMN Naturgaskoncernen, har netop opført to gastankstationer til de nye busser i Nordjylland. Den ene ved Arrivas garageanlæg på Troensevej 18 i Aalborg og den anden på Suderbovej 16 i Frederikshavn. Sidstnævnte kan også bruges af andre gaskøretøjer. (Foto: HMN) Gasbussernes indtog sker i takt med, at der bygges stadig flere gastankstationer rundt i landet. Bedre end el til tung transport Elbiler fylder jo meget i den offentlige debat. Men uden at særligt mange har opdaget det, sker der en del på gasfronten, siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S. Når det gælder de tunge køretøjer, er det mere oplagt at bruge biogas og naturgas end el. Busserne og lastbilerne kan nemlig køre markant længere på gas end på el og skal derfor ikke tanke så ofte, siger Suasane Juhl. Flere af gasbusprojekterne har fået økonomisk støtte af Trafikstyrelsen. Partierne bag energiforliget fra 2012 ønsker nemlig grønne alternativer til dieseldrevne busser og lastbiler. Netop den dieselbaserede transportsektor tegner sig for ca. en fjerdedel af CO 2 -udledningen herhjemme. HMN Naturgas er i dialog med en række kommuner og trafikselskaber om at gå over til gasbusser i stedet for dieselbusser. 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 December årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Flere busser på biogas og naturgas Markant lavere gasregninger Partnerskab for Termisk Forgasning Årets Gaskonference er blevet en succes Glemt regning gav hul i regnskabet Nye kræfter i DGF-bestyrelse Tradition og fornyelse Fortsat brug for gas - især den grønne Behersket optimisme i gasbranchen Power-to-gas med CO 2 fra biogas barmarksværker kan droppe naturgas NO x -emission fra lavere end ventet Gassens fremtid i boligopvarmning Nye vejledninger for indregulering Nyt biogasanlæg påvej i Holsted Mindeord om Carsten Sørig Må man pille? Forligskredsen bag energiforliget har pillet ved en række vilkår og godkendt, at de 50 dyreste kraftvarmeværker nu også får mulighed for at konvertere fra naturgas til biomasse. Det betyder med andre ord, at det samlet set må forventes, at 85 værker vil konvertere i løbet af de næste år. Det vil de tilsluttede fjernvarmekunder være tilfredse med, deres varmeregning vil nemlig falde med kr. om året. Vi må så bare håbe på, at forudsætningerne holder, at ombygningerne kan gøres billigt, og at prisen på biomasse ikke eksploderer, som nogen forudser. Det vil være ærgerligt for fjernvarmekunderne. Der kunne alternativt også pilles ved afgifterne på naturgas. Det skrives og siges højt, at det er den høje naturgaspris, som er skyld i de høje varmepriser og dårlig økonomi for elproduktionen på de små værker. Det er ikke sandt, for det er de høje afgifter på naturgas, som er skyld i den dårlige økonomi. Der kunne ganske enkelt pilles ved afgifterne og på den måde kompenseres for bortfaldet af grundbeløbet til gavn for både elsystemet og for fjernvarmekundernes varmepris. Fru atmosfære, som har det skidt og næppe ser ud til at få det bedre de næste mange år, kan kun helbredes ved at modtage færre CO 2 -molekyler. Atmosfæren er nemlig ligeglad med, hvor molekylerne kommer fra de er alle skadelige. Det er jo menneskeheden, som har besluttet, at molekyler fra biomasse skader mindre end molekyler fra naturgas. Det ændrer ikke ved, at vi alle har en forpligtelse til at reducere CO 2 -emissionen, energieffektivisere, introducere mere VE og bruge det rigtige fossile brændsel, hvor det giver bedst mening. World Energy Outlook 2014 er netop udkommet, og meldingerne er klare slog en kedelig rekord og er indtil videre det år, hvor der er udledt mest CO 2. Energiforbruget stiger stadig voldsomt, og i 2040 er CO 2 -kvoten brugt op, hvis vi skal holde de 2 grader i global tempemperaturstigning, som er det officielle mål. Rapporten konkluderer, at verden kun kan reddes ved at bruge mere VE, CO 2 -lagring, a-kraft og naturgas, herunder store mængder skifergas, måske endda transporteret som LNG. Den store vækst i energiforbruget findes i Kina, Indien og andre asiatiske lande, mens Europa forventes at blive på samme niveau. Europa udfordres derimod på at skulle erstatte kapaciteten fra gamle kul- og brunkulsværker, der lukkes ned på grund af alder i de næste årtier, samt på at sikre kapacitet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Her er det ikke nyt, at gassen kommer til at spille en vigtig rolle også i Danmark. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Indvielsen af den første regionale busrute med biogasdrevne busser blev markeret i både Aalborg og Frederikshavn. Foto: HMN Gasteknik nr

4 K o r t n y t FN-panel: Stadig håb for klimaet Hvis vi ikke gør noget ved udledningen af drivhusgasserne, vil vi se en opvarmning i slutningen af århundredet på 3,7-4,8 C, fremgår det af en rapport, som FN s klimapanel IPCC offentliggjorde 2. november som afslutning på klimapanelets møde i København. Rapporten fastslår med større sikkerhed end tidligere rapporter, at temperaturstigningerne primært er menneskeskabte. Udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning har ifølge IPCC været den dominerende årsag til opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Men rapporten slår også fast, at vi sandsynligvis stadig kan nå at holde temperaturstigningerne under 2 C, hvis vi begrænser vores udledning af drivhusgasser drastisk. Nyt dansk olie- og gasfelt Energistyrelsen har godkendt en plan for olie- og gasproduktion på Ravnfeltet i den danske del af Nordsøen. Planerne indebærer en ny, ubemandet platform knap 245 kilometer fra den danske vestkyst og 11 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark. I alt investerer selskabet Wintershall Noordzee og Nordsøfonden 1,5 mia. kr. i at udbygge feltet. Der etableres to brønde og en undersøisk rørledning til det tyske oliefelt A6. Produktionen ventes at gå i gang efter næste sommer. Feltet ventes at bidrage med en ganske lille gasproduktion, der eksporteres til Holland via eksisterende rørledninger. Ny nitte i Nordsøen Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for DUC-selskaberne i eneretsbevillingen af 8. juli 1962 boret efterforskningsboringen Siah NE-1X i den vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke fundet producerbare sandreservoirer, og boringen bliver nu lukket permanent. Boringen gennemborede de kulbrinteførende kalklag i Nedre Kridt i Boje-forekomsten og gav yderligere oplysninger om udstrækningen af Bojefeltet. Der blev gennemført omfattende målinger og udtaget prøver til beskrivelse af de dybere geologiske formationer. Noble Sam Turner er nu flyttet til tilladelse 9/95 for at udføre HTHP efterforskningsboringen Xana-1X. Markant lavere varmeregning til naturgaskunder fra nytår Fra 1. januar får Danmarks godt naturgaskunder en markant mindre varmeregning. Det skyldes først og fremmest afskaffelsen af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift også kaldet brændeafgiften der blev indført pr. 1. februar Samtidig rulles en forhøjelse af energiafgiften, indført i 2010, nu tilbage til det oprindelige niveau. Den nye lov medfører, at prisen på en kubikmeter naturgas inklusive moms bliver 0,92 kr. billigere. En familie i et hus med gasfyr med et almindeligt forbrug på kubikmeter naturgas om året vil dermed opnå en nettobesparelse på kr. om året. Det svarer til, at den samlede regning bliver ca. 12 % lavere, end den ellers ville have været. Det viser beregninger, som HMN Gassalg A/S har foretaget. HMN Gassalg A/S er Danmarks største naturgasleverandør og har ca kunder, svarende til ca. 60 % af de danske naturgaskunder. Administrerende direktør i HMN Gassalg A/S, Ole Albæk Pedersen, påpeger, at det er første gang, at afgifterne på naturgas nu sættes ned herhjemme. Han glæder sig på kundernes vegne. Over halvdelen er afgifter Gennem de seneste år er afgifterne på gassen gang på gang blevet sat i vejret. I dag er det jo sådan, at miljø- og energiafgifter og moms udgør mere end halvdelen af den samlede regning. Faktisk udgør prisen for selve gassen mindre end en tredjedel af det, som kunderne betaler. Så det er godt, at afgiften nu sættes ned, siger Ole Albæk Pedersen og tilføjer: Vi synes ikke, at disse afgiftsstigninger altid har været lige retfærdige, da naturgas har en række miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med andre brændsler. For eksempel er belastningen med CO 2 og sundhedsskadelige partikler markant mindre i forhold til kul, olie og træpiller. Derfor er det glædeligt, at de danske naturgaskunder nu for en gangs skyld får en nedsættelse af afgifterne. Stresstest viser god gasforsyningssikkerhed EU-Kommissionen gennemførte i juli måned en stresstest med det formål at få klarlagt EU s afhængighed af russisk gasforsyning. Resultatet er nu offentliggjort, og det er positivt for danske gasforbrugere. Testen blev foretaget i 38 europæiske lande, herunder EUmedlemsstater og nabolande. Det var en ambitiøs test, som Danmark er kommet godt ud af. Den viser, at vi har et robust gassystem, der kan modstå en relativt hård belastning, siger Christian M. Andersen, systemdriftschef i Energinet.dk s Systemdrift Gas. Stresstesten analyserer forskellige scenarier, blandt andet et fuldstændigt stop for import af russisk gas til EU i en periode på seks måneder. Resultatet af testen viser, at den danske gasforsyningssikkerhed er solid. Kun i det tilfælde, hvor Rusland lukker for gassen i seks måneder, kombineret med en hård vinter samt med eksport af gas til vores nabolande, vil der kunne opstå problemer med gasforsyningen til en mindre andel af de ikke-beskyttede kunder. Vi hviler ikke på laurbærrene, men vil prøve at gøre det endnu mere spiseligt for de store industrivirksomheder, der bruger gas, siger Christian Meinicke Andersen ifølge Energinet.dk 4 Gasteknik nr

5 K o r t n y t Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er foreløbigt det største i Danmark, men den gas, der produceres, kan ikke anvendes i naturgasnettet. Partnerskab for Termisk Forgasning Der var god tilslutning til det stiftende møde i Partnerskab for Termisk Forgasning 20. november, hvor ca. 30 interesserede fra ca. 25 vidensinstitutioner og virksomheder deltog. Partnerskabet er en slags forening med det formål at koordinere, styrke og målrette den danske indsats inden for forskning, udvikling og demonstration af termisk forgasning, så teknologien fremmes og kan bruges optimalt i det fremtidige danske energisystem. EUDP har bevilget støtte til etablering af Partnerskab for Termisk Forgasning. På det stiftende møde diskuterede deltagerne formål, vedtægter og arbejdsopgaver. Morten Tony Hansen fra FORCE Technology blev valgt som formand. Bestyrelsen består endvidere af Søren Hylleberg Sørensen fra HMN Naturgas, Henrik Houmann Jakobsen fra Biosynergi Proces, Jesper Ahrenfeldt fra DTU Kemiteknik, Thomas Ritz Nissen fra 1Rgi og Per G. Kristensen fra DGC. Søren Hylleberg Sørensen siger i forbindelse med etableringen af partnerskabet, at HMN Naturgas er meget interesseret i forgasningsområdet, som set i et længere perspektiv kan blive det vigtigste bidrag til VE-gas. Energistuyrelsens scenarie er, at når de fossile brændsler udfases frem mod 2050, så er der forsat behov for ca. 65 PJ gas, hvilket er ca. er det halve af det nuværende naturgasforbrug. Forventningen er, at de 65 PJ kommer fra hhv. biogas, forgasningsgas og brint, og at ca. halvdelen af fremtidens VE gas kommer fra forgasning. Aktiviteterne i partnerskabet organiseres i seks arbejdspakker Work Packages (WP) med følgende emner: WP1 Status for termisk forgasning WP2 Termisk forgasning og det danske energisystem WP3 Strategi for termisk forgasning WP4 Rammebetingelser WP5 Implementering af strategien WP6 Organisering af opstart af partnerskabet DONG lukker sit forgasningsanlæg DONG Energy har besluttet at lukke sit Pyroneer-demonstrationsanlæg på 6 MW ved Asnæsværket i Kalundborg, selv om det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Det er ikke som planlagt lykkedes at finde en global partner til at gå sammen om at bygge et fuldskalaanlæg på 60 MW. Naturgassen er undervurderet Naturgas er en underkendt energitype, og det er en klar fejl, mener Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy med ansvar for selskabets olieog gasaktiviteter, ifølge Jyllands-Posten. Gas udleder knap halvt så meget CO 2 som kul; den har en rimelig pris og fungerer godt i et vedvarende energiscenario. Den er det mindst forurenende af de fossile brændstoffer, men man anerkender ikke gassens klare miljømæssige fordele. P.t. øger Europa sit CO 2 -udslip, fordi vi bruger kul. Det er præcis omvendt i USA pga. skifergassen, siger han med henvisning til, at USA s CO 2 -udslip for nylig røg tilbage på 1992-niveau på grund af skifergas. DONG Energy producerer i øjeblikket ca 5 mia. m 3 natugas årligt, fortrinsvis i Norge, men fra 2017 vil Hejrefeltet kunne levere 0,5 mia. m 3 årligt. Også Maersk Oil forventer en øget dansk produktion med den nye platform Tyra Sydøst, hvorfra to tredjedele af den forventede årsproduktion på 50 mio. tønder olieækvivalenter ventes at være naturgas. Topsøe udvikler elektrolyseceller DTU og Haldor Topsøe A/S har indgået en ikke-eksklusiv licensaftale inden for keramiske elektrolyseceller (SOEC). Aftalen gør det muligt at bruge celleteknologier, udviklet af DTU, for at sælge elektrolyseapplikationer på det åbne marked og betyder, at Haldor Topsøe A/S fortsat vil fremstille celler, stakke og systemer, nu inden for elektrolyse, og at de 30 mand, der blev overført fra Topsoe Fuel Cell til Haldor Topsøe, nu kan fremstille og udvikle keramiske elektrolyseceller (SOEC) i samarbejde med DTU Energikonvertering. Det gør det muligt for Haldor Topsøe A/S at udvikle nye forretningsområder, siger institutdirektør og professor Søren Linderoth, DTU Energikonvertering, i en pressemeddelelse fra DTU. Aftalen mellem Haldor Topsøe og DTU Energikonvertering vil styrke forskningen inden for disse vigtige områder for fremtidens energisystemer, og samarbejdet får også betydning, når Haldor Topsøe A/S i 2015 fremstiller en 40 kw SOEC-enhed til fremstilling af syntesegas i et projekt om omdannelse af biomasse og vind til syntetiske brændsler. Gasteknik nr. nr

6 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Af Peter Hodal, Dansk Gas Forening Årets Gaskonference er blevet en succes Formandens beretning på Dansk Gas Forenings 103. ordinære generalforsamling 13. november på Hotel Scandic Sydhavnen, København. Som optakt til Årets Gaskonference på Hotel Scandic i København gennemførte Dansk Gas Forening torsdag den 13. november sin 103. ordinære generalforsamling med knapt 100 deltagere. Henrik Andersen, gasforsyningschef i Aalborg Forsyning, blev valgt som dirigent og konstaterede indledningsvis generalforsamlingens lovlighed, hvorefter foreningens formand, Peter A. Hodal, Energinet.dk, aflagde beretning. Her sagde han: Vi introducerede sidste år det nye koncept Årets gaskonference. Og på baggrund af den store succes, vi havde med sidste års arrangement, har bestyrelsen besluttet, at også fremover vil det måske lidt gammeldags DGF s årsmøde være erstattet af Årets gaskonference. Fokus på gas i energisystemet Det er vores intention at brande Årets Gaskonference som den største og vigtigste fælles begivenhed med fokus på gassen i det danske energisystem. Og det ser allerede nu ud til, at denne branding er godt på vej. Vi har nemlig atter i år kunnet tiltrække nogle rigtig spændende foredragsholdere og de fleste af de energipolitiske ordførere. Det hjælper formentlig også, at vi er flyttet fra Nyborg til København en ændring som bestyrelsen finder har en række betydelige fordele, og som jeg forventer, vi vil holde fast i. Moderniseringen af årsmødet og transformationen til Årets gaskonference har også haft et andet meget vigtigt formål: nemlig så vidt muligt at tiltrække deltagere fra et bredere udsnit af den danske gas- og energiverden og meget gerne også de lidt yngre deltagere. Når jeg kigger ud over forsamlingen her oppe fra, ser det ud som om, at dette mål, i hvert fald delvis, også er nået. Nye gasser nye perspektiver Energistyrelsens scenarier for fremtidens energisystem er spændende læsning ikke mindst for gassektoren. Energiforsyningen og energiforbruget skal ændres dramatisk, hvis visionen om et fossilfrit energisystem skal realiseres, men der er bred enighed om, at gassystemet vil være et uundværligt aktiv i denne omstilling. Gassystemet har som bekendt en række enestående fordele: det er vidt forgrenet; det kan transportere store energimængder både i Danmark og over landegrænserne, det har en stor energilagerkapacitet, og det er et relativt nyt og sundt system. Og så kan det transportere og lagre fremtidens vedvarende energi, fx i form af biogas, brint og andre VE-gasser. Fortsat brug for gassystemet Der er derfor brug for gassystemet, når den fossile naturgas skal udfases, og det er også den overordnede konklusion i Energistyrelsens analyse af den fremtidige gasinfrastruktur, som blev udarbejdet som følge af Energiforliget fra marts Forliget foreskriver ganske vist, at el- og varmeforsyningen skal være VE-baseret i 2035, og hele energisystemet skal være fossilfrit i Men dette er politiske målsætninger, som endnu ikke forankret i specifikke aftaler. Der er derfor stadig god grund til at kæmpe for en passende rolle for gassen. Om det fortsat kan blive en hovedrolle vil bl.a. afhænge af, hvor dygtige vi er til at videreudvikle gassystemets muligheder og skabe en mangefacetteret og miljøvenlig gasforsyning. Gas til transport Det er endvidere afgørende, at vi er gode nok til at udbrede kendskabet til gassens muligheder også uden for vores egen snævre kreds. Vi må spørge os selv, om vi har gjort nok for at fortælle regering og folketing om de spændende perspektiver i grøn gas, gasbiler og gasfærger. Lad mig som et eksempel sige nogle få ord om gas i transportsektoren. Globalt bruger ca. 18 mio. kørertøjer naturgas eller biogas som drivmiddel, og der er stor vækst på området. I vores nabolande har man længe anvendt gas som drivmiddel. 6 Gasteknik nr

7 Dansk Gas Forenings formand, Peter Hodal, Energinet.dk. I Tyskland er der etableret ca. 800 gastankstationer, mens der i Sverige er knap 100 gastankstationer, hvoraf mange leverer biogas. Selvom både bil- og tankteknologien er tilstede, så har gas som drivmiddel indtil fornylig været uinteressant i Danmark. Dels pga. prisrelationen mellem de traditionelle drivmidler og naturgas, og dels pga. omkostningerne ved etableringen af en ny infrastruktur med gastankstationer. I de seneste år er udviklingen dog vendt, og der er etableret gastankstationer til personbiler og busser flere steder i Danmark. Det er disse nye muligheder og den positive udvikling, vi skal være bedre til at kommunikere til omverdenen. Energistyrelsens analyser Energistyrelsen opererer med fire mulige scenarier for det fremtidige danske energisystem: Vind, Biomasse, Bio+ og Brint. I alle fire scenarier reduceres gasforbruget til ca. halvdelen i 2035 i forhold til i dag, og gasforsyningen vil i 2035 være nogenlunde ligeligt fordelt mellem VE-gas og naturgas. De fremtidige gasanvendelser er: gas som drivmiddel til transportsektoren, gas til spidslast til el- og varmeproduktion og gas til procesenergi i industrien. Uanset hvad, står vi over for betydelige forandringer, som medfører økonomiske udfordringer. Den transporterede gasmængde vil uvægerligt blive væsentligt reduceret. Og da omkostningen til drift og vedligehold af gassystemet næsten er uafhængig af den transporterede gasmængde, så vil økonomien blive en udfordring for gassektoren og for kundernes energiomkostning. Bidrag til samfundsøkonomien Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at olie-gas-sektoren stadig har en væsentlig positiv indflydelse på dansk økonomi. Noget, som heller ikke kommunikeres tilstrækkelig tydeligt. I 2013 fik staten således godt 22 mia. kr. i indtægter fra olie- og gasproduktionen, svarende til knap 2/3 af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen. Og der er fortsat høj aktivitet i den danske nordsøsektor. I 2013 blev der således investeret godt 7 mia. kr. i udbygningen af oliegasfelter. Og aktivitetsniveauet vil fortsat være højt. Energistyrelsen modtog i september 25 ansøgninger i 7. udbudsrunde fra 15 olieselskaber om at søge efter olie og gas i den danske nordsøsektor. Det er flere ansøgninger end i de tidligere runder. Flere af selskaberne har ikke tidligere haft tilladelse i Danmark. De udbudte områder omfatter dels alle ikke-koncessionsbelagte områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også tidligere er gjort oliefund. Alt dette lover godt for den fremtidige aktivitet i Nordsøen. Nye muligheder afprøves Vi er lige nu midt i en brydningstid, hvor en række af de nye muligheder for gassystemet afprøves i fuld skala. Alle gasselskaber er aktive på hele den markedsmæssige og teknologiske udviklingspalet. Det medvirker selvfølgelig til, at det også fremover på alle måder vil være rigtigt spændende at arbejde i gassektoren. Og når vi er fælles om målet - et fortsat væsentligt og velfungerende gassystem - tror jeg fast på, at gassen og sektoren har en positiv fremtid. > > > Gasteknik nr

8 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Formandens beretning... DGF i 2014 Vores fælles forening Dansk Gas Forening har fortsat en vigtig rolle at spille i denne positive fremtid. DGF er et samlende fagligt forum på tværs af den danske gassektors mange aktører: gasselskaber, udstyrsleverandører, installatører, entreprenører, rådgivere, myndigheder, organisationer, etc. Gasteknik, Årets Gaskonference og de Gastekniske Dage er vigtige for det tværfaglige netværk, sektorens sammenhængskraft og følelsen af en fælles identitet og stolthed over at arbejde med gas. Og DGF er selvfølgelig også det mangeårige charter member af IGU - det vender jeg tilbage til. Det går generelt godt for DGF. Økonomien er stabil, medlemstallet er stabilt - vi er nu 450 medlemmer. Vi har god deltagelse i vores arrangementer, og vi har nu senest introduceret Årets Gaskonference, som er mere i pagt med tiden end det tidligere Årsmøde. Endvidere har vi et rigtig godt fagblad i form af Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i fuld gang i gassektoren. Fornyelse af Gasteknik Tidsskriftet Gasteknik er DGF s og gasbranchens faglige talerør. Det udkommer seks gange om året. Implementeringen af energiforliget, herunder især produktion, transport og anvendelse af grøn gas, har været et gennemgående fagligt tema i det seneste år, ligesom anvendelse af naturgas og LNG som drivmiddel har været et interessant nyt fagområde i bladet. Selvom Gasteknik har gode aftaler om både trykning og distribution, så er bladets økonomi alligevel anstrengt. Det er en situation, som de fleste trykte blade befinder sig i og redaktions-udvalget har derfor påbegyndt drøftelser af, hvorledes bladet kan fornys og udvikles i forhold til målgrupper, annoncører og læsere. Tak til alle i redaktionsudvalget for indsatsen i årets løb. Velkommen til Per Nielsen, Primagaz, som nyt medlem af udvalget og endelig en særlig tak for indsatsen i udvalget til Søren Hylleberg Sørensen, HMN, som efter 17 år i udvalget er trådt ud. Også tak til de frivillige forfattere, til annoncørerne og til bladsponsorerne. Uden alle jer intet gasteknisk fagblad! Gastekniske Dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage. De blev i år afholdt for syvende gang med stor succes - denne gang på Hotel Legoland i Billund i dagene maj. Der var 169 deltagere og 35 foredragsholdere. Som noget nyt var der også en vellykket udstilling med teknisk fokus. Successen gentages i gerne med flere udstillere. I 2015 bliver Gastekniske dage afholdt den maj også på Hotel Legoland. Et nyt spændende program udarbejdes i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas. Program og invitation forventes udsendt primo Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage i Vi håber, I også vil bidrage i Hvis nogen har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte Michael Larsen, DGC eller Jette Due Gudmandsen, DGC. Det internationale samarbejde Til sidst vil jeg sige noget om det internationale samarbejde. Som nævnt er DGF det danske medlem af den Internationale Gas Union (IGU). IGU er en organisation i betydelig udvikling og nyder stigende opbakning med voksende indflydelse på den globale energiscene. Jeg har netop deltaget i IGU s Councilmøde - eller generalforsamling, om man vil - i Berlin. Her var der et spændende kampvalg om, hvilket land, der skal stå i spidsen for IGU i perioden Gasteknik nr

9 Og det var ikke hvem-somhelst, der kandiderede til formandskabet. Tværtimod, det var globale sværvægtere både politisk og gasmæssigt, nemlig Rusland, Kina, Sydkorea og Norge. Det siger efter min mening to ting: For det første, at gassen tillægges afgørende betydning for den internationale udvikling og magtbalance; for det andet, at IGU anses for at være en vigtig spiller på den globale gaspolitiske scene. Det er derfor vigtigt at holde fast i vores danske engagement i IGU, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange aktører i den danske gassektor, som medvirker til dette ved at deltage aktivt i IGU s komitéarbejde. Og inden jeg glemmer det: Det blev Sydkorea, der efter en storstilet kampagne vandt værtskabet. Som mange af jer vil vide, er det p.t Frankrig, der står i spidsen for IGU. Det franske formandskab kulminerer med Verdensgaskonferencen den juni i Herefter tager USA over, og næste Verdensgaskonference igen bliver i Washington i Og så skal jeg selvfølgelig også nævne, at DGF for et par måneder siden var vært for IGU s forskningskonference - IGRC som blev afholdt i Tivoli Congress Center med stor succes. Tak til alle i vores National Organising Committee og i gasselskabernes servicehær. Optimisme trods forandringer Jeg er hermed nået til afslutningen af min beretning. Man kan sammenfattende sige, at historien om gassektoren er historien om en sektor i tilsyneladende evig forandring. Udfordringerne er ikke blevet mindre, men jeg synes, vi har god grund til at være optimister på gassens vegne. Og uanset hvad, så er gassektoren et spændende sted at befinde sig. Glemt regning gav hul i regnskabet - og øget kontingent Et ellers fornuftigt regnskab blev ødelagt af en ekstraordinær udgift på kr. til dækning af provision for salg af annoncer til Gasteknik flere år tilbage. De var ikke blevet opkrævet og derfor heller ikke betalt. Yderligere bidrog annoncesalg til bladet med kr. mindre end forventet, mens udgifter til trykning og distribution blev næsten kr. højere, end der var afsat i budgettet. Dermed blev årets resultat for Dansk Gas Forening for et underskud på godt kr., mod et underskud på godt kr. i forrige regnskabsår, oplyste formanden Peter Hodal på generalforsamlingen. Medlemstallet har ligget stabilt på 469 medlemmer, hvilket har givet kr. i kontingenter. Gastekniske Dage har bidraget med et overskud på kr., hvilket også var noget mindre end budgetteret. Resultatet overføres til det nye regnskabsår og foreningens egenkapital er dermed reduceret til knapt kr. Ingen af deltagerne havde spørgsmål eller kommentarer til resultatet. Det var der heller ikke til det fremlagte forslag til budget, som dækker perioden 2015/2016. Her budgetteres der med et lille overskud, idet foreningen for første gang i adskillige år hæver kontingent fra 500 kr. til 600 kr. plus moms for ordinære medlemmer. For pensionister er kontingentet dog uændret på 250 kr. inklusive moms. I budgettet er der netto afsat kr. til udgivelse af Gasteknik. Gasteknik nr

10 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Den samlede bestyrelse for Dansk Gas Forening efter årets generalforsamling, fra venstre Per Langkilde, Gastech- Energi, Ole Albæk, HMN Gassalg, Hans Henrik Dahl Andersen, NGF Nature Energy (ny), Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (ny), Peter Hodal, Energinet.dk, Anders Zeeberg, Vaillant, Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Flemming Jensen, DONG Gas Distribution og Henrik Rosenberg, Balslev. Nye kræfter i Dansk Gas Forenings bestyrelse NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) er atter repræsenteret i Dansk Gas Forenings bestyrelse efter nyvalg af anlægschef Hans Henrik Dahl Andersen på foreningens generalforsamling i København. NGF var indtil februar i år repræsenteret af tidligere adm. direktør Bjarke Pålsson. Generalforsamlingen betød også afsked med foreningens mangeårige sekretær, den tidligere direktør for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup. Han er Gasprisen 2014 til Bjarne Koch nu afløst i bestyrelsen af DGC s nye adm. direktør Thea Larsen. Generalforsamlingen genvalgte Vaillants adm. direktør Anders Zeeberg og Henrik Rosenberg, projektleder hos ingeniørfirmaet Balslev. På Årets Gaskonference fik Dansk Gas Forenings næstformand, direktør Flemming Jensen, DONG Gas Distribution, æren af at uddele Gasprisen 2015 til en af sine egne medarbejdere, nemlig Bjarne Koch, der er tilknyttet afdelingen i Vejen. Ifølge Flemming Jensen har Bjarne Koch arbejdet i gasbranchen siden år 2000 og har styr på både den teoretiske og den praktiske del, når vi taler gasanvendelse. Da det på et tidspunkt blev nødvendigt at importere naturgas fra Tyskland, stod han for den praktiske del og tog sig af alle de udfordringer, der i den forbindelse var med kunderne. Han er rigtig god til at tale med kunder, vvs ere og myndigheder, og han er god til at finde praktiske løsninger, fortalte Flemming Jensen. Han fremhævede også Bjarne Kochs store indsats i Fagudvalget for Gasanvendelse og Installation, FAU GI, hvor han er formand. Bjarne Koch takkede for prisen, som han betegnede som en stor ære at få tildelt. Skiftet fra kul til gas er kun lykkedes i kraft af rigtig gode kolleger og samarbejdspartnere, sagde Bjarne Koch. Efterfølgende takkede også sidste års prismodtager, Per Jensen, HMN Naturgas for Gasprisen 2013, som han fik tildelt sidste år uden selv at kunne være til stede. Ud over æren består gasprisen af en check på kr. Årets prismodtager, Bjarne Koch. 10 Gasteknik nr

11 Tradition og fornyelse Dansk Gas Forenings årsmøde er blevet til Årets Gaskonference og er flyttet til København. Det skete igen i år med flot opbakning godt 180 deltagere. Indholdsmæssigt er der også sket fornyelser, men visse traditioner er fulgt med. En af dem er brancheudstillingen, som Dansk Energi Brancheforening gennem mange år har stået for med sekretariatschef Jørgen K. Nielsen i spidsen. For ham var Årets Gaskonference sidste gang i den rolle. Om udstillingen så fortsætter under den nye sekretariatschef, Kim Beyer-Eskildsen, eller i andet regi, er endnu ikke afklaret. Andre traditioner holdes fortsat i live, herunder aftenens festmiddag med underholdning. I år leveret af standupkomikeren Lasse Rimmer. Formentlig for sidste gang præsenterede DEBRAs nu tidligere sekretariatschef Jørgen K. Nielsen udstillerne på Årets Gaskonference, her Cobalch med Rikke Dahlgaard i spidsen. I baggrunden firmaets stifter Gunnar Dahlgaard. Den nye dreng i klassen blandt udstillerne, BWT-HOH, præsenterede avancerede løsninger til vandbehandling. T.h. Standupkomikeren Lasse Rimmer underholdt under middagen. Uhm - lækker tapasmenu til frokosten. Kaffepause med tid til at tjekke mails. Gasteknik nr

12 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Af Jens Utoft, Gasteknik Fortsat brug for gas - især hvis den er grøn Venstre og Dansk Folkeparti ønsker ændring af målet om udfasning af naturgassen og ser også et behov for naturgasanvendelse efter Normalt er der bred enighed blandt de energipolitiske ordførere for de partier, der står bag det seneste energiforlig. Dette forlig gælder dog kun frem til Hvad der så skal ske derefter, er der mere delte meninger om, fremgik det af debatten blandt de fem, der stillede op til paneldebat på Årets Gaskonference i København november. Så måske er der alligevel grænser for enigheden: Venstres Lars Chr. Lilleholt sagde således: Vi skal næste år diskutere økonomien i den aftale, vi har indgået. For os skal økonomien holde, og vi skal sikre vores konkurrencekraft. Derfor skal det være så billigt som muligt. Vi skal også diskutere naturgassens fremtid. En borgerlig regering vil ændre målet om at udfase naturgas. Vi har en helt unik og meget velfungerende naturgassektor. Den skal ikke hældes ud med badevandet. Gas er bindeleddet til vedvarende energi, og infrastrukturen kan jo også bruges til grønne gasser. Gas vil efter 2035 fortsat være eneste mulighed for industri og andre erhverv, men vil også spille en rolle for tung transport. Kæmpe omlægning SF s Steen Gade: Vi er i gang med en kæmpe omlægning af energisystemet og har netop afsat penge til oplysning om det. Vi har taget hul på noget af omlægningen, bl.a. el til varme, store elvarmepumper og en forsikringsordning for geotermi. Men vi har fortsat brug for et pænt stort gasnet i Danmark og for at få sat ekstra tempo på omstillingen til grøn gas, bl.a. til tung transport. Men vi er nødt til at have alle udredninger på plads ved siden af hinanden, fordi vi skal have et sammenhængende system. Jens Joel (S): Der er gode, og der er dårlige nyheder for gasbranchen. I alle scenarier er der mindre gas i 2050 men heller ingen, hvor der ikke er gas. Hvis ikke det er naturgas, så skal det være VE-gas. Der er i alle tilfælde behov for gasnettet og -lagrene. En vigtig ressource Mikkel Dencker (DF): Vi anser gas som en vigtig ressource mange år frem. Det var en meget fremsynet beslutning, der blev truffet tilbage i 1979, om at føre naturgas i land i Danmark. Jeg ved ikke, hvor stor en andel VE-gas skal udgøre, men den er ret dyr, og prisen betyder altså også en del. Jeg tror, vi skal udnytte skifergas, og jeg er enig med Venstre i, at naturgassen ikke skal udfases i Den kan sikre os mod afhængighed af import fra andre lande. Jeg ser også gerne brug af gas til transport. Andreas Steenberg (R): Der er tradition for brede forlig om energipolitikken. Derfor er det ærgerligt at høre Venstre undsige tidligere forlig. Vi vil gerne fortsætte den grønne omstilling for at hindre klimaændringer. Jeg synes også, at vi skal se på økonomien i de små fjernvarmeværker. Det er urimeligt, at nogle få skal betale så meget ekstra på grund af vore beslutninger. Vi skal også se på muligheden for at producere grøn gas med el. Vi har ikke noget ønske om at nedlægge gasnettet. Lars Chr. Lilleholt: Vi har ikke nogen aftale om energien efter Det er regeringens målsætning. Det er nærmere regeringen, der bryder aftalen, bl.a. ved geotermiaftalen. Gas fra affald? Susanne Juhl: El til varme er vel med til at presse gassen ud? Jens Joel: Vi synes, at kul skal erstattes med gas, gerne hurtigst muligt. Og så skal vi gerne i gang med at producere mere grøn gas. Steen Gade: Mange fjernvarmeværker overvejer, om de skal gå i gang med biomasse. Nogle skal nok, men bestemt ikke alle. Det vigtigste er faktisk at få gang i gas til tung transport. Men vi skal også have ændret anvendelse af affald. Det skal termisk forgasses i stedet for at brændes af. Affald skal anvendes som en ressource. Der kan vise sig at være meget mere grøn gas, end vi tror i dag ikke kun biogas. Mikkel Dencker: Vi vil ikke afskære os selv fra at anvende fossil energi i 2051, hvis det er billigst. Vi har ikke nogen semi-religiøs holdning om, at vi kan redde 12 Gasteknik nr

13 De energipolitiske ordførere på Årets Gaskonference, fra venstre Andreas Steenberg (R), Mikkel Dencker (DF), Jens Joel (S), Lars Chr. Lilleholt (V) og Steen Gade (SF). HMN s adm. direktør Susanne Juhl (t.h.) var ordstyrer. verden ved at være fossilfrie i Vi har aldrig tilsluttet os den holdning, og det vil vi heller ikke gøre. Vi vil bruge den fossile energi. Lars Chr Lilleholt: Jeg er enig med Gade i at se på alternative anvendelser af naturgas, herunder til transport. Forgasning er en anden mulighed, og der er et betydeligt potentiale i biogas med store anlæg på vej, bl.a. i Sønderjylland og på Fyn. Naturgas kan også efter 2035 og i 2050 være en del af energiforsyningen. Aftrapning af støtte til biogas Susanne Juhl: Vi har fået gang i biogasproduktionen, men støtteordningen aftrappes, så vi risikerer, at udbygningen går i stå, hvis ikke der sker noget efter Steen Gade: Det er rimeligt nok at aftrappe støtten til biogas, som det også sker med vindkraft, fordi man bliver bedre og dygtigere, jo mere man laver. Alle må være mere effektive. Lars Chr. Lilleholt: Vi venter på en samlet analyse, som nu er udskudt til foråret. De nuværende aftaler er baseret på en helt anden tid. Vi skal have indrettet afgiftssystemet på at fremme den dagsorden, vi ønsker. Tilskud til biogas er i den dyre ende og vil ikke fortsætte. Sektoren må til at stå på egne ben. Fremadrettet tror jeg, at vi som politikere vil udbyde produktion af vedvarende energi. Så må markedet bestemme hvem, der skal producere den og hvordan. Jens Joel: Energipolitikken et af de mest regulerede områder. Ændringer har store konsekvenser for resten af samfundet. Jeg tror, I må acceptere politisk styring og indblanding for at sikre forsyningssikkerheden. Urealistiske forudsætninger Susanne Juhl: Jeg har det fint med, at vi bidrager til samfundsøkonomien og beder normalt ikke om støtte. Men vi oplever fx rådgivere, der hjælper fjernvarmeværker med energiplanlægning med urealistiske forudsætninger. Kunne man ikke centralt fastsætte kriterierne? Lars Chr. Lilleholt: Jeg mener, at kommunerne har de bedste forudsætninger for varmeplanlægningen, men forudsætninger bør hvile på et objektivt grundlag. Mikkel Dencker: Det er unaturligt, at vi har så stor støtte til bestemte dele af energisektoren. Det kan ikke fortsætte. Nu udfaser vi støtten til vindkraft, og det håber vi også sker med biogas. Jeg kan kun give den garanti, at støtten til biogasproduktion ikke fortsætter til evig tid. Andreas Steenberg: Jeg tror det er bedst, at forudsætninger for varmeplanlægning ikke fastsættes politisk. Jeg er også enig i, at støtten skal stoppe, når teknologien er udviklet, sådan som vi ser det på landmøller. Per G. Kristensen, DGC: Hvorfor er der ikke samme støttemuligheder for termisk forgasning som for biogas? Steen Gade: Fordi vi ikke kunne blive enige. Ole Hvelplund, NGF Nature Energy: Biogas bør ikke sammenlignes med vindkraft. Det er jo ikke kun energiproduktion, men også affaldsbehandling. I øvrigt kan jeg ikke se logikken i at opvarme en villa med biogas. Lars Chr. Lilleholt: Vi er nødt til at se på bygningsreglementets forbud mod installation af gasfyr. Gasteknik nr

14 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Af Jens Utoft, Gasteknik Behersket optimisme i gasbranchen Resuméer af nogle af de mange indlæg på Årets Gaskonference 2014 i København. Ib Larsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som kan spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-baseret energisystem. Det bidrager til fleksibilitet og vil yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden. Med disse ord fastslog Ib Larsen, kommitteret i Klima-, Energiog Bygningsministeriet på Årets Gaskonference i København, at den danske gassektor nærmere står foran en udvikling end en afvikling. Ib Larsen, tidligere direktør i Energistyrelsen, havde fået til opgave at redegøre for resultatet af energiforligets analyser. Analyserne er ikke en beskrivelse af fremtiden. De bygger på nogle forudsætninger, og virkeligheden bliver aldrig, som man troede, den ville blive. Uanset hvor stor en andel af energiforsyningen, der baseres på vindkraft, er der et stort potentiale for at konvertere individuel varmeforsyning til fjernvarme, men ofte er det ikke samfundsøkonomisk rentabelt pga. afgifter på gassen. Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også skal anvendes efter Gassystemet har en rimelig robust økonomi. Sidste del af distributionsnettet vil være betalt i 2026, mens transmissionsnettet først vil være det i Gaslagrene er mere presset økonomisk, men vigtige for forsyningssikkerheden. På sigt vil gassystemet få en vigtig rolle til transport og lagring af VE-gas og som backup til vindkraften. Susanne Juhl, HMN Naturgas: Er der ikke en risiko for, at vi aldrig når frem til 2050, hvis økonomien i gasselskaberne bliver smadret undervejs? Ib Larsen: Analyserne er lavet i respekt for de forudsætninger, der var lagt. Hvis omstillingen viser sig for dyr, kan beslutningen jo ændres. Peter I. Hinstrup: Kampen om energimixet bliver mellem biomasse og gas. Helveg har meldt ud, at vi kun skal bruge den biomasse, vi selv kan producere. Visioner for gas i den danske transportsektor COO Henrik Rasmussen, E.ON: Gas er bedre end olie til transport og biogas endnu bedre. Derfor bygger vi biogasanlæg. To anlæg er i drift, og to nye og meget store anlæg er undervejs. Målet er, at biogassen skal opgraderes, så den kan anvendes til transport, hvor det er en kæmpe udfordring, at CO 2 -udledningen fortsat stiger. Foreløbigt er det begrænset, hvad der er afsat af midler. 20 mio. kr. over tre år er småpenge. Den teknologiske udvikling og krav om iblanding af bioethanol betyder, at der forventes et fald i udledningen af CO 2 fra transport. Faldet afhænger af, hvor udbredte elbilerne bliver. Gas vil finde anvendelse alle vegne, bl.a. som flydende gas til tung transport og skibsfart. Teknologien er klar. Gasbusser og lastbiler er lidt dyrere i anskaffelse pga. mindre antal solgte enheder, men de løser også andre problemer, fx støj og luftforurening (emissioner). Vi producerer endnu ikke nok biogas til at dække behovet til transport. Derfor er det oplagt at bruge naturgas til indfasningen. Danmark har gode forudsætninger for øget biogasproduktion. Vi kan nå langt med anvendelse af 50 % af gyllen. Desuden har vi et effektivt og veludbygget distributionssystem. Det kræver samarbejde med bl.a. stat og kommuner om mål og initiativer, der sikrer grundlaget for investeringer i både produktion af biogas, investering i tankanlæg m.v. E.ON har planer om flere fyldestationer sammen med OK. Henrik Rosenberg, Balslev: Hvorfor ikke bruge gas til tog? Henrik Rasmussen: Det kunne man sagtens forestille sig til lokalbaner. Grønne gasser - fornuft og forretning Per Falholt, Executive Vice President, Novozymes: Vi er heldige i Danmark fordi vi har verdens måske mest effektive energisystem. Jeg tror selv på, at vi kan skabe et fossilfrit, biobaseret samfund med genbrug af ressourcer. Den største udfordring er at kunne genbruge det kulstof, vi udleder. Jeg mener, det er forkert at afbrænde biomasse i kraftværker. Det er bedre anvendt til at producere biogas og biofuel. 14 Gasteknik nr

15 Per Falholt, Novozymes Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme Til dem, der frygter, at brug af biomasse til energi går ud over fødevareproduktionen, kan jeg kun sige: Majspriserne har aldrig været lavere. Men vi skal selvfølgelig udnytte bioaffald og under alle omstændigheder opsamle og udnytte CO 2. Novozymes har egne anlæg og arbejder både på CO 2 -opsamling og forbedring af biogasproduktion. Vi bruger selv meget energi faktisk er vi den næststørste energiforbruger i Danmark. Al elforbrug er baseret på vindkraft, og vi bygger nu egne biogasanlæg, baseret på vores eget affald. Vi har allerede et i Kina og nu også et i Kalundborg. Tilbagebetalingstiden er under et år. Desværre har vi ikke hidtil været i stand til at forbedre udbyttet på eksterne biogasanlæg med vores enzymer, men vi tror på, det kan lade sig gøre. Vi laver i øjeblikket forsøg med at indfange CO 2 med enzymer på et renseanlæg i Avedøre. Det har foreløbigt kørt 1000 timer uden større problemer og ser ud til at være en billig og effektiv løsning. Den største udfordring bliver, hvordan vi deler den biomasse, vi har til rådighed. Den skal anvendes der, hvor den giver størst værdi. Grønt lys for biogassen Bruno Sander, Brancheforeningen for Biogas, var enig med Per Falholt på især ét punkt: Genanvend mere, brænd mindre biomasse. I øjeblikket er der gang i udbygningen af biogasproduktionen, der nu årligt udgør ca. 4 PJ, hvoraf 3/4 er fra gyllebaserede anlæg og resten fra renseanlæg og industri. Det bliver formentlig fordoblet på få år, men der langt op til at udnytte de 50 % af husdyrgødningen, som er målet. Potentialet for biogas er over 80 PJ, især hvis man udnytter halm og dybstrøelse og metaniserer CO 2 -indholdet. Jeg tror, vi kan nå 50 PJ inden Jeg synes, det er fint med loft over anvendelse af energiafgrøder. I Danmark bruger vi majs til at fodre husdyrene og deres gylle til at lave biogas af. Vi ønsker ikke tyske tilstande. Andre muligheder er øget brug af husholdningsaffald, roetop, og græs fra grøftekanter. Halm er den største ressource, men også svært at fordøje i et biogasanlæg. Men der er behov for bedre rammevilkår på lidt længere sigt, fordi støtten aftrappes. Næsten alle nye biogasanlæg baseres på produktion til gasnettet. Hidtil har biogasproducenter skullet betale for tilslutning til nettet. Jeg håber på en ordning som for elproduktion, så alle kun skal betale til nærmeste 4 bar net. Aksel Hauge Pedersen: Der er masser af teknologi til opgradering af biogas. Hvad tror du bliver fremtiden? Bruno Sander: Jeg tror, vi skal starte med eksisterende teknologi, men det er ikke biogasbranchen, der skal betale. Fjernvarme på grøn gas Astrid Birnbaum, afd.chef i Dansk Fjernvarme: Fjernvarme er et system ikke en energiform. Vi anvender forskellige energikilder. Det startede med olie og kul, blev så ændret til naturgas og nu til affald, biomasse, geotermi, varmepumper, elpatroner m.v., hvis der er overskud af el. I 2012 var 18 % af fjernvarmen baseret på kul, 27 % naturgas. Biogas fyldte 1 % i fjernvarmesektoren i 2012 og måske det dobbelte i 2013, men ofte er der billigere alternativer for fjernvarmeselskaberne, ligesom der er faldende økonomi i at anvende biogas til elproduktion - især på tidspunkter, hvor der ikke er afsætning for varmen. Pga. af faldende kraftvarmeproduktion, der ikke er konkurrencedygtig, har 27 % af fjernvarmekunderne nu en højere varmepris end ved individuel opvarmning med naturgas. Grundbeløbet, der sikrer forbrug af naturgas, udløber i Det vil give 36 % af fjernvarmekunderne en højere varmepris end ved selv at fyre med naturgas. Derfor forsvinder der måske mange kraftvarmeværker. Forbrugerne på de 35 barmarksværker, som slap for at bruge naturgas, har sparet i gennemsnit kr. om året. Vi ser markant fald i kraftvarmeproduktion frem til > > > Gasteknik nr

16 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Behersket optimisme... Peter Helmer Steen, Nordsøfonden. Skifergas i europæisk perspektiv Peter Helmer Steen, CEO, Nordsøfonden, fortalte om det aktuelle skifergasprojekt i Nordjylland, hvor Total er operatør med Nordsøfonden som licenspartner: Skifergas er ganske almindelig naturgas. Der ser ud til at være et stort potentiale i Danmark faktisk større, end der hidtil er produceret i Nordsøen, men endnu er der ikke indledt nogen egentlig produktion noget sted i Europa. Skifergas findes i alunskifer, der indeholder meget organisk materiale. Den produceres med samme metoder som olie og gas i Nordsøen, hvor vi også frakturerer med vand. Det er klart, at man skal passe på grundvandet, men det sker også. Hvis fase 3 af det aktuelle projekt i Nordjylland og et pilotprojekt viser, at det er interessant, har vi krav på at få en tilladelse til produktion i 30 år. Der kræves nu fuld VVM for hver boring, vi skal foretage. Det gælder ikke andre boringer til samme dybde, fx geotermi. Øverste del af boringen er nu lavet, men den egentlige boring starter først efter nytår. Nordsøfonden er Danmarks største koncessionsejer, ikke bare i Nordsøen, og Danmarks tredjestørste producent af olie og gas efter Shell og Mærsk med en omsætning på ca. 8 mia. kr. om året. Fonden koncentrerer sig om om fire indsatsområder: Udvinding af mere olie og gas fra de danske felter Udvikling af ny viden og nye teknologier Test og afprøvning af potentialet uden for eksisterende felter Optimal udnyttelse af den danske infrastruktur. Nordsøfonden tæller ca. 20 medabejdere + en række konsulenter og er nu en selvstændig, offentligt ejet virksomhed med egen bestyrelse. Fonden deltager på statens vegne som partner i foreløbigt 16 danske licenser. Power-to-gas Søren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og elmarked, Energinet.dk: Der er tre pointer: 1. Der er brug for brændstof til transport, industri og spidslast i elsystemet. Power-to-gas er en kilde til bæredygtigt brændstof og ikke alene en løsning på balancering af elsystemet. 2. Power-to-gas fungerer i dag, men er ikke en billig løsning. 3. Gaslagrene i Danmark har en enorm lagerkapacitet, som kan udnyttes til lagring af grønne gasser og til udjævning af fluktuerende produktion og forbrug. Energisystemet er under markant forandring og skal på sigt være fossilfrit. I den nye strategiplan fra Energinet.dk er missionen at levere sikker energi til samfundet og visionen at skabe balance i et bæredygtigt energisystem. Der bliver allerede investeret mange penge i dette, men der skal givet investeres endnu flere. Målet at få energikilderne til at dække flere behov. Elandelen ventes at stige markant, især fra vindkraft. Naturgas udfases og erstattes af grønne gasser. Gassen bliver mere værdifuld, fordi den kan lagres. El er sjældent gratis, men kan i ca timer om året købes for 158 kr./mwh og konverteres til brint til en pris på 541 kr./mwh og ændres til metan for 635 kr./ MWh, hvor markedsprisen nu er ca. 150 kr./mwh. Der findes flere teknologier. SOEC er mere effektiv og derfor billigere en traditionel elektrolyse, men kan måske blive endnu billigere dog næppe så billigt som naturgas. Power-to-gas er inden for skiven, selv om det ikke er bull s eye, men det kan også tænkes, at brint kan anvendes direkte i gasnettet. Gaslagrene kan rumme 11 TWh metan det er en stor muskel. Aksel Hauge Pedersen: Ingen tilråder brint i naturgasnettet, så længe vi har et akvifert gaslager (Stenlille), hvor man ikke kan lagre brint. Søren Dupont Kristensen: Vi er både i Danmark og i Tyskland begyndt at lukke vindmøller ned, når der er overskud af el. Peter I. Hinstrup: Ved du, hvad erfaringerne er i Tyskland? Søren Dupont Kristensen: Jeg tror, at vi i Danmark har bedre forudsætninger for at effektivisere pga. vores muligheder for at afsætte overskudsvarmen. 16 Gasteknik nr

17 Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk. Naja Mikkelsen, GEUS. Småskala-LNG - muligheder og udfordringer i Danmark Mogens Scrøder Bech, kontorchef i Søfartsstyrelsen: LNG er kun attraktivt for skibsfarten på grund af de nye udledningskrav. Udbredelsen i Norge skyldes alene de meget høje afgifter på NO x -udledning. LNG er en moden teknologi, men kræver store investeringer. Men der findes alternativer ud over at bruge den dyre, svovlfattige fuelolie, fx scrubbere, der kan fjerne svovl fra røggassen. Søfartsstyrelsen har stået i spidsen for North Europe LNG Infra Structure Project med deltagelse af 22 partnere. Målet har været at kunne forsyne flere typer kunder, herunder skibe, lastbiler, industri, gasnettet m.v. På nordisk plan har succesprojekterne været norske Fjordline og Ålandsøernes Viking Line, men forventninger til udviklingen har ikke holdt stik. Nogle redere har valgt at sige vent og se, og mange har valgt en løsning med scrubbere. Havnene i København/Malmø og Århus er med i projektet LNG in Baltic Ports, der finansieres af EU. København er gået lidt i stå, mens Århus er længere fremme. Hirtshals får et bunkeranlæg i 2. kvartal 2015, mens Samsø Færgefart er baseret på tankbiler. Gasteknik: Hvor er motivationen til at skifte, hvis ingen kontrollerer at reglerne holdes? Mogens Scrøder Bech: Kontrollen er på vej. Gashydrater - en joker i det globale energi- og klimasystem Naja Mikkelsen, projektleder, GEUS. Gashydrat er en isligende substans, der findes under specielle tryk- og temperaturforhold i marine områder. Gashydrat består overvejende af metan, der er bundet i et gitter af vandmolekyler. Hvis tryk eller temperatur ændres, kan gassen frigøres fra gashydaterne. Hvorfor er gashydrater vigtige? Gashydrater er en potentiel energikilde. Smeltende gashydrater kan påvirke klimaet og ændre kontinentalsoklernes stabilitet. Gashydrater indeholder måske dobbelt så meget energi som alle andre fossile brændstoffer tilsammen. Hvis metanen i gashydraterne slipper ud, påvirkes klimaet. Gashydrater er fundet mange steder ud mod dybhavet og ligeså på land i arktiske områder. Den globale opvarmning, der er stærkest i polarområderne, kan frigøre den metan, der er bundet i gashydraterne, og dermed forårsage en stigning i temperaturen, fordi metan er en meget stærk drivhusgas. Kan gashydaterne udnyttes kommercielt som energikilde? Japan har iværksat et stort eksperiment for at se, om gashydraterne kan udnyttes kommercielt, og i bl.a. Canada arbejdes der på lignende projekter. Men billig skifergas har mindsket interessen. Udviklingsprojekter for brint og brændselsceller Aksel Mortensgaard, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller: Jeg mener, at vi kan byde ind med teknologier til konvertering og lagring, der kan udligne en fluktuerende energiproduktion. Vi er ved at lave en ny strategi for energilagring og distribution. Energistyrelsens scenarieanalyse viser, at det er muligt at blive uafhængig af fossile brændstoffer i Det er ikke et mål i sig selv at blive uafhængig, men måske meget rart. Vi ser tre udviklingsspor for elektrolyse: Alkalisk elektrolyse, PEM og SOEC. I øjeblikket er der et interessant forsøg i gang i Lemvig, hvor CO 2 opgraderes til metan med brint. Teknologien til at bruge brint til transport virker, men prisen skal ned. Det arbejdes der på. Bilfabrikkerne er på vej med serieproducerede brintbiler. Toyota præsenteres i 2015, men også Honda og Ford er på vej. Vi har nu tre danske tankstationer, tre mere er besluttet, og yderligere tre planlagt i 2015, så man kan tanke brint i hele landet. Busser kan også køre på brint. Der er nu demonstreret to systemer til mikrokraftvarme, et med naturgas og et, der baseres på hydrolyse. Teknologien virker, men er stadig for dyr. Præsentationer fra Årets Gaskonference kan findes på Gasteknik nr

18 E n e r g i l a g r i n g Af Karsten Bejder, DTU mekanik og Thomas Boll, AU Herning Power-to-gas med CO 2 fra biogas Proof-of-concept-anlæg testes i øjeblikket hos Lemvig Biogas allerede i første omgang med rigtigt gode resultater. MeGa-stoRE (Methane Gas Storage for Renewable Energy) er et power-to-gaskoncept, som er udviklet med henblik på lagring af vindenergi som metangas i naturgasnettet. Dette sker ved hjælp af andengenerations opgradering af biogas. Elproduktionen fra vindmøllerne er til tider større, end de danske forbrugere kan aftage. Derfor sælges en stor del af landets overskuds-el billigt til udlandet. Det vil formentligt være anderledes, hvis der er mulighed for at gemme overskudsstrøm, og det er netop, hvad MeGa-stoRE-konceptet handler om. Metanisering af CO 2 -indholdet Biogas består af ca. 65 % metan (naturgas) og 35 % CO 2. Ved førstegenerations opgradering fjernes CO 2 -indholdet fra biogassen og den rene metan sælges som naturgas via naturgasnettet. I MeGa-stoRE konceptet, som er andengenerations opgradering, udnyttes biogassens CO 2 -indhold til produktion af metan. Ved at lade CO 2 reagere med brint dannes der metan og vand i følgende reaktion, også kaldet Sabatierreaktionen: CO 2 + 4H 2 > CH 4 + 2H 2 0 Ved at udnytte denne proces er det teoretisk muligt at forøge metanproduktionen med op til 54 %, uden at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for organisk affaldsmateriale. Metoden har samtidigt den ekstra fordel, at den forbruger CO 2, der i forvejen er problematisk for klimaet. Den brint, der skal bruges til denne andengenerations opgradering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor den elektriske energi er frembragt ved enten vindkraft eller solceller. Batteri for sol- og vindenergi Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til at producere metan kan meget store 18 Gasteknik nr

19 Containeren set indefra. Forrest i billedet ses methaniserings anlægget. Bagerst ses rensningsanlægget. Begge anlæg er bygget til at håndtere 1 Nm 3 biogas i timen. mængder vind-/solenergi lagres i naturgassystemet. Dels i rørsystemet; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder. Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftvarmeværker til el- og varmeproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt energi til at dække behovet for el. Forskningsprojektet MeGa-sto- RE har været undervejs i snart to år og baserer sig på denne teoretiske mulighed. Projektets målsætning har været at bygge et proof-of-concept - anlæg. Der er i projektet udviklet en rense- og en metaniseringsenhed, som tilsammen udgør anlægget (se diagram foregående side). Renses for urenheder Renseenheden er designet og udviklet til at rense biogassen for urenheder, der er skadelige for den katalytiske metaniseringsproces. Den rensede biogas ledes til metaniseringsenheden. Her bliver biogassen blandet med brint i Sabatier-reaktorerne, og under de rette tryk-, flow- og temperaturforhold omdannes CO 2 og brint til metan og vand. Anlægget er bygget til at håndtere 1 Nm 3 biogas i timen. Det overordnede designkriterium har under hele udviklingsprocessen været at opnå den størst mulige enkelhed i konstruktionerne. Denne enkelhed gør vejen til den endelige produktmodning kortere. Rensnings- og metaniseringsanlægget er monteret i en container, som er placeret ved Lemvig Biogas (se billede næste side). MeGa-stoRE-anlægget er udstyret med et SCADA-system til betjening og overvågning. Betjeningen forgår vha. en industriel computer med touch-skærm, som også kan fjernbetjenes, når man ikke er til stede ved anlægget. Alle data opsamles på to redundante databaseservere, således at der altid findes en sikkerhedskopi af de indsamlede data. Testes frem til årsskiftet Der pågår nu længerevarende tests, hvor anlægget skal demonstrere sin stabilitet og høje effektivitet, indtil projektet afsluttes ved årsskiftet. Inden anlægget blev placeret hos Lemvig Biogas, blev det testet omhyggeligt med syntetiske gasser, hvilket var en stor del af udviklingsprocessen. Denne del har fundet sted hos GreenHydrogen i Kolding, som udvikler anlæg til alkalisk elek- > > > Gasteknik nr

20 E n e r g i l a g r i n g Containeren med rense- og metaniseringsanlægget er placeret ved siden af de fire store biogasreaktorer hos Lemvig Biogas. Power-to-gas... trolyse, og som også er konsortiepartner i projektet. Lovende resultater De første længerevarende tests med biogas har vist rigtig gode resultater. Figur 1 nederst på siden viser resultaterne fra en 18-timers test med anlægget. Som grafen viser, lykkes det at omsætte biogassens indhold af ca. 65 % metan og ca. 35 % CO 2 til næsten 100 % metan med en meget lille rest af CO 2 i forsøgets løbetid. Dermed beviser MeGa-stoRE proof-of-concept-anlægget, at det også i praksis er muligt at omdanne CO 2 og brint til rent metan. Frem mod årsskiftet og projektets afslutning vil der blive gennemført langtidstest for at kunne vurdere systemets robusthed. Kan sikre energiforsyning Trods anlæggets ringe størrelse kan det få stor betydning for den nødvendige teknologiudvikling frem mod en fossilfri energiforsyning, baseret på fluktuerende energikilder. Folketinget har i 2012 med stor majoritet vedtaget, at den danske energiforsyning fra år 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energikilder. Derfor bliver lagring af el som metan i naturgasnettet en nødvendighed for at sikre energiforsyningen i perioder uden el fra de vedvarende kilder. Parterne i projektet MeGa-stoRE-anlægget er udviklet i et offentlig-privat samarbejde mellem DTU MEK, AU Herning, GreenHydrogen, Elplatek og Lemvig Biogas. Projektet er støttet af ForskEL-programmet. Torsdag den 11. december blev der gennemført et seminar i Lemvig, hvor projektet blev præsenteret og demonstreret, og hvor der var mulighed for at diskutere konceptet med projektgruppen. Gasteknik vender tilbage med flere informationer fra denne konference i næste nummer af bladet. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST ØST Figur 1. Denne test blev kørt over 18 timer med en stabil reaktortemperatur på 280 C. Gasflowet var 780 l/t hydrogen og 500 l/t biogas. Biogassen indeholdt ca. 39 % CO Gasteknik nr