Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcelle-modulers effektivitet og transparens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcelle-modulers effektivitet og transparens"

Transkript

1 Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcelle-modulers effektivitet og transparens Simon Kaare Larsen Andreas Dan-Hua Svendsen Kasper Alexander Brauner Hansen Per Nielsen RUC Hus 14.1 Gruppe 3, 1.semesterprojekt Vejleder: Torben Lund

2 Forord Dette projekt er et 1.semester projekt på den naturvidenskabelige basis uddannelse på Roskilde Universitet, efterår Semesterbindingen omhandler anvendelse af naturvidenskab til belysning af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Vi har i dette projekt valgt at fokusere på anvendelser af farvestofsensibiliserede solceller, som halvtransparente glasfacader. I projektet har vi foretaget målinger af to farvestofsolcelle-firmaers solcellepanelers sol til strøm effektiviteter og deres lysgennemtrængelighed. Solcelle panelmålinger er foretaget i november måned, hvor vejrsituationen ofte indvirkede i forsinkelser, men det lykkedes at få foretaget dem en klar solskinsdag den 26. november Projektgruppens målgruppe er 1. års studerende ved de videregående uddannelser, solcelle interesserede og gymnasielever. Projektet afgrænses til at omhandle strømproduktionen fra transparente farvestofsolceller, mens inverter-teknologi og lagringsproblematik, ikke behandles. En særlig tak: Torben Lund for hans vejledning, entusiasme og gejst omkring projektet. Ib Høst for assistance og lån af udstyr til eksperimentet. Firmaet Glass2energi fra Schweitz, for at donere 2 små 12*12cm test moduler til vores forsøg. Byggestyrelsen for økonomisk støtte til indkøb af Solaronix-moduler. Billede på forsiden viser det grønne og røde Solaronix-modul anvendt til forsøget. Foto: Hülya Bektas 1

3 Abstract Dye solar cells (DSC) are expected to have a great application potential for integration into buildings (BIPV) and facades (BAPV), due to their semi-transparent properties. Since the introduction of DSCs in 1991 by O Regan and Grätzel [1] there has been intensive research and development of dye solar cells and the first companies have launched commercially available modules. In this project we have studied modules from the two companies, Glass2energy and Solaronix, both from Schwitzerland, in order to assess their transparency and light to electricity efficiency under Danish sunlight conditions. The two 50*35 cm modules from Solaronix are prepared with the ruthenium dyes Black Dye and N719 respectively, and the two small 12*12 cm Glass2energy test modules contain the ruthenium dye C101. The experimental study was performed 26/ at Roskilde University, on a clear sunny day with an estimated light intensity of 450 W/m2 on a vertical surface. The modules were mounted on a vertical southfacing glass façade. The same two Glass2energy modules were also measured at DTU Energy Conversion, Risø under standard solar cell testing conditions (1000 W/m 2 ), in order to compare the two sets of performance data. With the sun as lightsource we obtained efficiencies of the red N719 Solaronix Module to be % based on the active dye area, which is approximately 2 times less than obtained by Solaronix. For the Glass2energy an average active area efficiency of 1.6% was obtained, whereas the measurement at 1000W/m 2 gave %. Based on our own measured efficiency data an expected electricity production of a 30 m2 south-facing vertical surface of Solaronix modules mounted in Denmark is kwh/yr from a 30 m 2 south-facing vertical surface of Solaronix modules mounted in Denmark is expected. The transparency of the modules where found to be % of the total sunlight irradiation and % obtained with a LUX meter. 2

4 Resumé Farvestofsolceller antages at have en stor potentiel anvendelse integreret i bygninger (BIPV)og på facader (BAPV) grundet deres halvtransparente egenskaber. Siden introduktionen af DSC i 1991 af O Regan og Grätzel [1] har der været intensiv forskning og udvikling af farvestofsolceller og de første firmaer har lanceret kommercielt tilgængelige moduler. I dette projekt har vi vurderet moduler fra de to firmaer Glass2energy og Solaronix, begge fra Schweiz, med henblik på at vurdere deres transparens og lys til elektricitet effektivitet under danske sollysforhold. De 2 50*35 cm Solaronix moduler er farvet med henholdsvis ruthenium farvestof Black Dye og N719. De to små 12*12 cm Glass2energy moduler indeholder ruthenium farvestoffet C101. Eksperimentet blev udført den 26/ på Roskilde Universitet en klar solskinsdag med en estimeret lysintensitet på en vertikal flade på 450 W/m 2. Modulerne blev monteret på en sydvendt vertikal. De samme to moduler fra Glass2energy blev også målt af DTU Energy Conversion, Risø under standardbetingelser for solcelle måling (1000 W/m 2 ), til brug ved sammenligning med vores resultater af virkningsgrad. Med solen som lyskilde fandt vi effektivitet af den røde N719 Solaronix modul til 0,7-0,8% ud fra aktiv areal, hvilket er ca. to gange mindre end Solaronix angiver. For Glass2energy modulerne fandt vi en gennemsnitlig aktiv areal effektivitet på 1,6%, hvor målingen ved 1000 W/m 2 viste 2,1-2,3%. På baggrund af vores måleresultater af effektiviteten, kan der forventes en elektricitetsproduktion fra 30 m 2 sydvendt vertikalt facadeareal på kwh/år opsat i Danmark. Transparens af samlet lysindstråling er bestemt til 30-50% og 14-22% med LUX-meter for modulerne. 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 6 Problemformulering... 8 Projektets opbygning... 8 Vedvarende energi 1.1 Vedvarende energi som alternativ til fossile brændstoffer Solen som energikilde Solindstråling i Danmark Solceller 2.1 Solceller gennerelt Typer af solceller på markedet Solcellers opbygning Farvesensibiliserede solceller Anvendelse af DSC Parametre til vurdering af DSC-solceller 4.1 Effekt Fill-faktor Aktiv areal Virkningsgrad Farvestoffer i de anvendte solceller Levetid Transmittans

6 Eksperimentielt. Forsøgsplanlægning, opstilling og udførelse 5.1 Præsentation af anvendte solceller Eksperimentielt Valg af forsøg Kommentar til bestemmelserne Opstilling Fremgangsmåde CLOP s målinger af Glass2energy modulerne Resultater 6.1 Måleresultater af Glass2energy RUC Måleresultater af Glass2energy fra CLOP Måleresultater af Solaronix celler RUC Måleresultater af transmittans Diskussion 7.1 Korrektion af målt lysintensitet Dataoversigt Data analyse Estimeret el-produktion Konklusion Perspektivering Appendix Referenceliste Bilag

7 Indledning I flere årtier har forskere udtrykt bekymring for den stigende globale opvarmning. Årsagen til denne stigning antages generelt for at være et øget indhold af CO 2 i atmosfæren, forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det forøgede indhold af CO 2 i atmosfæren, indvirker på absorptionen af varmeudstrålingen fra jorden, der derved medfører en højere gennemsnitstemperatur for planeten. Fænomenet betegnes almindeligvis som drivhuseffekten. De præcise klimatiske konsekvenser af blot 1 grads stigning af gennemsnitstemperaturen er vanskelige at forudse, men der er bred enighed om, at temperaturstigningen medfører højere vandstand i verdenshavene og et voldsommere vejrsystem globalt, med dertil hørende katastrofale konsekvenser for lavtliggende landområder og udsatte egne. Internationalt har man hidtil forgæves forsøgt at indgå aftaler om reduktion af CO 2 - udledning, senest ved COP-19 mødet i Polen. Det er ekstremt vigtigt for livet på jorden, som vi kender det i dag, at alternative energikilder som f.eks. vindkraft, vandkraft og solenergi udnyttes i stor skala. I Danmark har vi siden 1980 erne anvendt vedvarende energi og konstant udvidet energiproduktionen herfra. Vindenergi er af særlig betydning og dækker i dag ca. 20% af elektricitetsforbruget, mens silicium solcellers bidrag ligger på ca. 1%. Da vind- og sol- energi ikke leverer energi kontinuerligt, men kun når vinden blæser eller i dagslys, forskes der ligeledes i nye måder at lagre den producerede energi på. Dannelse af brint ved omdannelse af overskudsvindmøllestrøm ved elektrolyse, 2. generations bioethanol fra enzymatisk omdannelse af cellulose, er blot eksempler herpå. Dette vil dog ikke berøres yderligere i denne rapport, selv om energilagringsproblematikken er af central betydning ved udnyttelse af vind og solcellestrøm i stor skala. Der er store forventninger til udnyttelse af solenergi, som vedvarende energikilde og der forskes intenst i at forbedre den dominerede silicium solcelle teknologi, samt udvikling af nye solcelleteknologier. Silicium solceller, der omsætter sollys til elektricitet, har hidtil haft sin begrænsning i at cellerne har været relativt dyre. Effektiviteten af 6

8 siliciumsolcellepaneler, som opsættes i dag i stor stil på landets tage, ligger på omkring %, målt under standardbetingelserne med 1000W/m 2 i lysintensitet og 25 C [1]. I 1991 publicerede Michael Grätzel og O Reagan en banebrydende artikel [2], hvor de med indførelse af den nano-krystallinske titandioxid farvestofsolcelle øgede effektiviteten af foto-elektrokemiske solceller fra under 1% til 7%. Princippet i farvestofsolcellen, har lighedspunkter med fotosyntesen hos planter, er meget billig at fremstille og giver mulighed for anvendelse i andre sammenhænge end hidtil. Farvestofsolcellen kaldes på engelsk Dyed Sensitized Solarcell (DSC). De bedste små (< 1 cm 2 ) laboratorie DSCs har en effektivitet på op til 13%, mens de bedste farvestofsolcelle-paneler har en effektivitet fra 5-9 %, altså en faktor 2 mindre end siliciumpanelerne. På trods af DSCs lavere effektivitet end silicium solcellerne, kan de i modsætning til silicium solcellerne, gøres delvis transparente. Det gør DSCs velegnede til bygningsintegration. f.eks. i form af farvede glasfacader, der dels kan producere strøm, reducere lysindfald i bygningen, altså virke som en slags persienne. Herudover kan de indgå som et arkitektonisk smukt element i bygningen. Efter 20 års forskningsindsats er farvestofsolcellerne så småt begyndt at blive kommercialiseret. Flere firmaer, bla. to Schweitziske firmaer Solaronix og Glass2energy, har i år påbegyndt produktionen af halvtransparente farvede solcellepaneler. Solaronix har netop færdiggjort opsætningen af *50 cm paneler på ialt 300 m 2 glasfacade på det nye Kublens Kongrescenter, der skal indvies i foråret 2014 i Lausanne. I dette projekt har vi ønsket at undersøge mulighederne i disse helt nye halvtransparente solceller fra de to firmaer Solaronix og Glass2energy. Vi vil undersøge effektiviteten og transparensen af disse moduler og sammenstille resultater med producenternes egne datablade og undersøge, hvor meget energi, der vil kunne produceres, ved vertikal opsætning på en 30 m 2 stort facadeareal. 7

9 Problemformulering Hvor stor strømproduktion kan der forventes fra Solaronix og Glass2energy firmaernes farvestofsolcelle-moduler, på et vertikalt facadeareal på 30 m 2 under danske lysforhold? Hvor godt passer firmaernes oplysninger af transparens og effektivitet, med egne målinger foretaget af gruppen på RUC oktober/november 2013? Projektets opbygning I afsnit 1 vil vi kort præsentere vedvarende energi og klimakommissionens forslag til fremtidens energiforsyning i Danmark og se på solens energi indstråling på jorden. Herved opnås værdifuld viden om, hvor meget energi, der kan forventes produceret i Danmark, fra solceller. I afsnit 2 ser vi nærmere på solcellers opbygning generelt og mere specifikt på DSC. I afsnit 3 ser vi på eksempler af anvendelsen af DSC. I afsnit 4 præsenteres de parametre, der anvendes til beskrivelse af solceller, samt kort introduktion til beregningsformler af f.eks virkningsgrad og lysintensitet. I afsnit 5 vil forsøgsplanlægning, opstilling og udførelse blive anskueliggjort med tegninger, diagrammer og billeder af opstillingerne. Vi præsenterer ligeledes de anvendte solceller til forsøget. I afsnit 6 angives forsøgsresultaterne og grafisk fremstilling. I afsnit 7 er diskussionen af de fremkomne data med dertil hørende beregningseksempler. Referencer angives med [] og oversigt kan findes i litteraturlisten. Ligningsnumre er angivet med () 8

10 1 Vedvarende energi 1.1 Vedvarende energi som alternativ til fossile brændstoffer Vedvarende energi udnytter energi, fra ikke kulstofbaseret energikilder, som f.eks vind, vand og sol. Den betegnes som grøn energi eller vedvarende energi. I Danmark satser vi stort på vindenergi og etableringen af testcentret for vindmøller i Østerild klitplantage i Nordjylland 2013, er et eksempel herpå. Her forskes i udvikling af vindmøller med vingelængder på over 265 m, der antages at kunne levere strøm til mere end husstande pr mølle.[3] Fra energistyrelsens rapport fra 2013 [4], kan der findes data, der går tilbage til 1990, der viser en væsentlig stigning i produktionen af solenergi og vindenergi. I 1990 blev der produceret 10 GWh fra vindkraft og i GWh, hvilket er en stigning på en faktor Solenergi har også haft en stor stigning fra 3 GWh i 1990 til 350 GWh i Grundet fordelagtige økonomiske vilkår i form af den såkaldte nettoenergi ordning i Danmark 2012, har installationen af private solcelle-anlæg vokset betydeligt det seneste år, som nedenstående figur 1 illustrerer. Figur 1: udvikling af solceller installationer i DK fra [5] 9

11 Klimakommissionen udsendte i 2010 en rapport [6], der angiver løsningsforslag til at Danmark i 2050, kan være helt fri for fossile brændstoffer. For nuværende (2013) dækkes ca. 30% af vores elektricitetsforbrug af vindkraft og denne andel planlægges udvidet. Solcelle produktionen svarer til ca. 1% af det danske elforbrug [4]. Tabel 1 viser klimakommissionens forventninger til produktion af vedvarende energi nu og estimat for Fra tabellen fremgår det tydeligt at Danmark satser stort på vindenergi, men at der er store forventninger til solenergien, der forventes at kunne producere op til 50% af vores energiforbrug i Tabel 1: Potentiale i GWh, fra kilder til vedvarende energi, i Danmark [4] Nuværende Produktion Ressource Hvor meget af energiforbruget i 2050 kan ressourcen teknisk set dække? Vind > 250% Bølgekraft < 10% Sol, el og < 50% varme Biobrændsl < 50% er og affald Samlet VE i alt > 300% Elektricitetsforbruget i Danmark, svarer kun til ca 20% af energiforbruget i landet [4], hvor resten anvendes til opvarmning og transport m.m. Denne del dækkes stadigvæk af fossile brændstoffer. Den samlede el-produktion var i GWh.[7] 10

12 1.2 Solen som energikilde. Der forskes intenst i at udvikle teknologier til udnyttelse af solenergi, som har et meget stort potentiale som fremtidens energikilde. Den årlige solindstråling, der rammer jorden er en faktor 1000 gange større end vores nuværende energiforbrug og udnyttelse af solenergi i stor skala, vil uden Billede 2: Soltårn i Sevilla, Spanien [8] tvivl spille en stor rolle globalt og også i Danmark i fremtiden. Der eksisterer i dag allerede flere typer af anlæg, der udnytter solen som energikilde. Der er solfanger/varme-anlæg, hvor solens varmeindstråling opvarmer vand enten direkte i rør eller gennem koncentrering af solstrålerne vha spejle, til brændpunkter, hvor vand bringes på dampform, der efterfølgende kan drive en dampgenerator. (se billede 2). Det er af afgørende betydning at have kendskab til solindstrålingen, dvs den solenergi der rammer jorden, når der projekteres med solen som vedvarende energikilde. Solens stråler kan beskrives som bølger, men også som partikler kaldet fotoner. Fotonernes energi afhænger af deres bølgelængde og som nedenstående figur 2 viser, er der en sammenhæng mellem bølgelængde, fotonens energi og hvor meget de enkelte bølgelængder svarer til i energi angivet i elektronvolt. 11

13 2,34 ev =grøn t lys Figur 2: Sammenhæng mellem fotonenergi, bølgelængde og hyppighed. [9] Vi vil se lidt nærmere på fotonens energi og får hjælp af fysikkens store mestre Einstein og Planck.[10] Energien af en foton med frekvensen ν, kan beregnes ud fra Plancks formel vist i ligning (1) (1) E=hν hvor h er planck s konstant. Bølgelængden (λ) kan ligeledes beregnes ud fra følgende formel (2) λ= c/ν hvor c er lysets hastighed Ved at indsætte (2) i (1) fås; (3) E=hc/λ Vi kan beregne hc ; 4,14*10-34 evs*3*10 8 ms -1 = 1242 ev nm Herved fås; E = 1242/λ hvor resultat angives i elektronvolt (ev) Lys med bølgelængde 530 nm (grønt lys)har således energien; E grønt = 1242/530 = 2,34 ev (se figur 1) Bemærk at ved større bølgelængder, er der lavere energi. Energi-indstrålingen fra solen er sammensat af lys fra de bølgelængder som den udsender, kaldet solens spektrum. Nedenstående figur 3 viser solspektret, hvor bølgelængden og intensiteten er afbildet. 12

14 Figur 3: Solspektret [11] Fra figur 3 ses, at der er maksimal energi fra solen i området for synlig lys (visible), men at der også er bølgelængder i solstrålingen, der svarer til det ultraviolette område (uv) og det infrarøde område. UVstrålingen har forholdsvis højt energi niveau (lille bølgelængde), hvorfor det er nødvendigt at beskytte de organiske farvestoffer i DSC med en UV-film. Den samlede solindstråling på jordens atmosfære kaldes solarkonstanten (I 0 ), kan findes ved simple beregninger. Beregning af I 0 : Stefan-Boltzmanns lov om energiudstråling fra et absolut sort legeme med temperaturen T er givet ved; (3) F sort = σ T 4 [10] σ er Stefan-Boltzmanns konstant; 5,67 * 10-8 W/m 2 K 4 Solens overflade temperatur er ca 5780 kelvin F sol =5,67*10-8 W/m 2 K 4 * W/m 2 = 6,33 * 10 7 W/m 2 Strålingen udsendes i alle retninger og da jordens afstand fra solen er ca 149,6 millioner km kan vi finde energiniveauet (=I 0 ), i denne afstand, ved at anvende formel for areal af en sfære: (4) A sfære = 4 * * r 2 og kende solens radius, der angives til 6,98 * 10 8 m. (5) I 0 = (r 2 sol /r 2 afstand jord)* F sol I 0 = ((6,98*10 8 m) 2 /(149,6*10 9 m) 2 )* 6,33*10 7 W/m 2 = 1378 W/m 2 Solarkonstanten angives normalt til 1367 W/m 2 [12], hvilket ligger tæt på vores beregning. Afvigelsen skyldes blandt andet antagelsen, at solens 13

15 afstand er konstant, hvilket den ikke er, da jorden bevæger sig i en elliptisk bane. For at sammenligne det globale energiniveau med den samlede indstråling kan der foretages flg. beregning: Vi betragter jorden som en skive hvor sollyset rammer. Jordens radius sættes til 3670 km. (6) A jordskive = * r 2 jord A jordskive = * (3670*10 3 ) 2 = 4,23 * m 2 F jord = 4,23*10 13 m 2 * 1378 W/m 2 = TW Til sammenligning anvender vi i dag globalt 15 TW, der forventes at stige til 50 TW i år [13]. Ud fra ovenstående beregning ses at solens samlede indstråling er ca. en faktor 4000x større, hvorfor solenergi absolut må regnes for en væsentlig potentiel vedvarende energikilde. 1.3 Solindstråling i Danmark For at beregne indstrålingen på jorden, skal der korrigeres for absorptionen af sollyset i atmosfæren. Vi vil i dette afsnit vise hvordan indstrålingen i Danmark kan beregnes. Til beregning af solindstrålingen på en vandret flade kan anvendes følgende formel af Frank Bason [12]; (7) I G = I 0 * a L * sin(v) + I F I G er den globale indstråling på en vandret flade et givent geografisk sted på jorden, der kan måles med et pyranometer. a er attenuationsfaktoren, der indeholder information om atmosfærens indhold af partikler. Vi antager en attenuationsfaktor til 0,7 i vores senere beregninger, men det skal bemærkes at denne afhænger af luftens klarhed. Således angiver Frank Bason a=0,70 for typiske danske forhold og a=0,87 for en klar sommerdag med lav luftfugtighed i Grønland. L er en faktor, der afhænger af luftmassen fotonerne passerer. L angiver derfor en værdi for atmosfærens sammensætning af gasser og beskrives oftest i litteratur som AIR-MASS (fork. AM). Denne er defineret som L=1/sin(V) V angiver deklinationsvinklen for solens placering over horisonten, der afhænger af breddegrad og årstid. I Danmark er breddegraden ca. 56 og solens indfaldsvinkel ±23,5. Herved kan interval for V i Danmark findes; 14

16 (8) V = ± 23,5 Dvs, at ved sommersolhverv står solen kl 12 med en solhøjde V over horisonten på 57,5 i Danmark og ved vintersolhverv kl 12 er V 10,5. Midtpunktet i intervallet er ca 34 og er forklaringen på, at vi i Danmark, ved opsætning af solceller på tage, monterer disse i en vinkel på grader. Ved lav deklinationsvinkel er fotonernes vej gennem atmosfæren længere end ved stor deklinationsvinkel, jfr. L=1/sinV ([12]. Den diffuse indstråling, I F, udgør et mindre bidrag i forhold til den direkte indstråling. Den fremkommer ved fotonernes brydning/spredning af atmosfærens molekyler og antages at bidrage til indstrålingen med W/m 2. Vi sætter værdien til 75 W/m 2 i vores beregninger. I 0 er den teoretiske solindstråling i rummet (uden for atmosfæren) beregnet ud fra temp. på solens overflade og afstand til jorden. Den angives, som nævnt i foregående afsnit, til 1367 W/m 2. Beregningseksempler: Følgende viser eksempler på anvendelse af formel (7) til beregning af indstråling på en vandret flade, direkte sol og lodret flade i Danmark: Vandret flade: Beregningseksempler ved attenuation = 0,7 og deklinationsvinkel på 20 kl 12 i Danmark, svarende til V= 14 den 26. november: a=0,7 L=1/sin(14) =4,134 I F = 50 watt/m 2 I 0 = 1367 * 0,7 4,134 * sin ( ) + 75 = 151 watt/m 2 Sættes a=0,8 fås; I 0 = 1367 * 0,8 4,134 * sin ( ) + 75 = 206 watt/m 2 Direkte sol: Vi kan beregne solens maksimale indstråling den pågældende dag ved at sætte V=90 og bevare øvrige værdier; I 0 = 1367 * 0,7 4,134 * sin (90) + 75 = 388 watt/m 2 Lodret flade: I vores forsøg anvendes vertikalt monteret solceller og herudfra kan vi beregne forventet indstråling ved samme dag som ovenstående eksempler: I 0 = 1367 * 0,7 4,134 * sin (90-14) + 75 = 379 watt/m 2 Ved en attenuationsfaktor på 0,8 (klar dag) fås følgende lysintensitet; I 0 = 1367 * 0,8 4,134 * sin (90-14) + 75 = 618 watt/m 2 Eftersom deklinationsvinklen ændres dagligt og beregningen af I 0 kun viser et øjebliksbillede, anvendes et estimat for indstråling i Danmark 15

17 over et helt år, til beregning af et forventet udbytte fra anvendelse af solceller som energikilde. USA s rumfartsorganisation NASA, har i en periode over 22 år ( ) målt lysintensiteten på jorden og nedenstående tabel 2 viser, hvad der kan forventes af kwh/år/dag på 56 grader nord og 12 grader vest (Danmark)ved vertikal montering.(se bilag 10) Tabel 2: Månedlig gennemsnitlig indstråling på sydvendt vertikal flade i Danmark i kwhm -2 dag -1. [14] Lat 56 Lon 12 Tilt 90 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Annual Average Den årlige indstråling i Danmark for vertikalt placerede solceller, kan derved sættes til 2,45 kwh/m 2 dag -1. I diskussionen vil vi anvende denne værdi ved estimering af forventet årlig produktion af elektricitet fra de anvendte solceller. Fra tabel 2 fremgår det dog, at der er store udsving i løbet af året. 16

18 2 Solceller 2.1 Solceller generelt Udstyr, der kan omdanne sollyset til elektrisk strøm kaldes photovoltaics eller solceller ikke at forveksle med solfangere, der omdanner solindstrålingen til varme. Terminologi for navngivning af solceller er angivet i figur 4. Figur 4 Terminologi for navngivning af solceller [13] For at en elektron kan udnyttes som en elektrisk strøm, skal den løsrive sig fra atomet. Dette sker ved, at der tilføres en mængde energi til atomet, der er større end det såkaldte bånd gab. Bånd gabet er den energiforskel, der er mellem atomets yderste valensbånd og inderste ledningsbånd. Valensbåndet er den yderste skal for et atom, hvor der er tilgængelige elektroner. Når fotoner rammer solcellen vil en elektron, hvis energien fra fotonen er støre end bånd gabet, flytte sig ud (excitere) i den næste skal, ledningsbåndet. I farvestofsolceller udnyttes solens fotoner til at excitere elektroner i et farvestof til et højere energiniveau, mens lyset i en silicium solcelle exciterer en elektron fra silicium krystallens valensbånd til ledningsevnebåndet, under dannelse af et elektron hulpar. Der er efterhånden blevet udviklet en mangfoldighed af solcelletyper, hvoraf mange er kommercielt tilgængelige(se afsnit 2.2) og dette projekt omhandler som nævnt, de særlige farvestof sensibiliserede solceller(dsc). 17

19 Billede 3: DSC fra Frauenhofer ISE, Tyskland[15] 2.2 Typer af solceller der udbydes på verdensmarkedet Der findes i 2013 et stort udvalg af solceller, men størstedelen er stadigvæk Silicium-baseret. Det skyldes først og fremmest den høje virkningsgrad og at de var de første celler på markedet. Ulempen har hidtil været prisen på fremstilling af ren Silicium, hvis renhed skal være mindst 99, %. Nye produktionsmetoder har været med til at prisen nu er faldet. Særligt Kina producerer i dag en stor del af denne type celler. Bilag 1 viser hvorledes virkningsgraden er forbedret for små laboratorie-solceller for en række forskellige solcelletyper i de seneste 30 år frem til Solceller på det kommercielle marked, opdeles i 1. og 2. generationssolceller. 1. generation består af monokrystallinske og polykrystallinske silicium solceller, mens 2. generations solcellerne består af de såkaldte tyndfilm solceller. Den fysiske opbygning af den enkelte celle medfører en yderligere opdeling. 1 Krystallinske siliciums solceller 1.1 monokrystallinske silicium solceller (sorte) 1.2 polykrystallinske silicium solceller (blå) 2 Tynd films solceller 2.1 CdTe (cadmium telluride) solceller 2.2 CIGS (copper indium gallium selenide) solceller Der findes andre forsøgsceller, men da de ikke er kommercielt tilgængelige har vi ikke medtaget dem her. (Se bilag 1) Monokrystallinske er den ældste anvendte og mest populære solcelle teknologi. De bliver kaldt monokrystallinske, fordi de er lavet ud fra en enkel Silicium krystal, der er groet større ved at dyppe det i smeltet 18

20 silicium og lade det sætte sig fast på den. Det er derefter skåret ud i den ønskede form. Denne proces gør, at det tag lang tid og meget energikrævende, at fremstille en monokrystallinsk siliciums solcelle, der skal have en tykkelse på omkring 0.5 mm. Der skal således bruges temmelig meget ren silicium til at frembringe en siliciumsolcelle-wafer. Årsagen hertil er, at silicium er en såkaldt indirekte bandgap halvleder, der absorberer lyset relativt ineffektivt, hvilket kræver at tykkelsen af silicium skiven er relativ tyk. Silicium solcellen er den type solcelle, der har den højeste effektivitet af de solceller som er på markedet, men den er også den dyreste. Firmaet Sunpower USA lover effektivitet af monokrystallinske silicium solceller på op til 22,5 %. Polykrystallinske silicium celler er lavet af flere Siliciumkrystaller. De fremstilles ved at hælde smeltet Silicium ind i støbe forme. De er billigere og kræver mindre silicium. Men de er også en smule mindre effektive end de monokrystallinske solceller og har typisk en effektivitet på % ved laboratorieforsøg. Tynd films solceller består af et eller flere lag af et fotovoltaisk materiale, tilført ovenpå et substrat. Tykkelsen af disse lag kan variere, fra nogle få nanometer til adskillige mikrometer. Der findes flere forskellige typer lavet af forskellige materialer, men de to mest udbredte er CdTe (Cadmium-Tellurid) og CIGS (kobber-indium-galliumselen). Nuværende markedsprodukter af tyndfilms-celler, har vist effektivitet på omkring %. CdTe solceller er blandt de billigste typer solceller der findes, også selvom prisen kan variere stærkt fra år til år. Markedet for disse typer solceller bliver primært domineret af firmaet First Solar. Et problem for denne type er b.la. giftigheden af Cadmium, der er særlig giftig hvis det bliver indtaget, inhaleret, bearbejdet uden brug af handsker eller anden værnemiddel. Til gengæld er selve CdTe meget mindre giftigt end grundstoffet Cadmium selv. Et andet problem er sjældenheden af grundstoffet Tellur, der er et af de sjældneste grundstoffer, i den del af jordens skorpe, der er tilgængelig for mennesker. Der anvendes dog forholdsvis små mængder, da produktionen stadigvæk er beskeden. Det andet grundstof cadmium findes i store mængder, som biprodukt fra oprensning af andre metaller. 19

21 Den anden type solcelle CIGS, er lavet af to solide blandinger af kobber indium selenide og kobber germanium selenide, mængden af hvert af stofferne varierer. CIGS er effektiv til at absorbere sollys, hvilket gør at man kan anvende en meget tyndere film. Den er mekanisk fleksibelt med en lav vægt, der giver det flere muligheder for anvendelse end visse typer solceller. De anses dog stadig at være for dyre til produktion i større skala. Indtil videre har markeds solceller af denne type, blevet solgt med en lovet effektivitet på 11 % og solceller af typen CdTe med en effektivitet på 11,3 %.( First Solar A/S) Farvestof sensibiliserede solceller beskrives detaljeret i afsnit Silicium solcellens opbygning En siliciumsolcelle er opbygget med en pn-overgang dvs. et n-type lag og et p-type lag sat sammen (figur 5). N-type laget er et siliciumgitter, der er doteret med Fosfor. At laget er doteret med Fosfor vil sige at nogle af Siliciumatomerne i gitret er udskiftet med Fosfor atomer. Figur 5: En pn-overgang Silicium har fire valenselektroner, mens Fosfor har fem. Derved kommer Fosfor-atomet i gitret til at have en fri ledningselektron. P-type laget er igen et Siliciumgitter, men denne gang doteret med Bor. Bor har kun tre valenselektroner og skaber derved et hul i gitret. Ved x 0 på figur 6 vil der ske en vekselvirkning mellem hullerne i p-type laget og de ledende elektroner i n-type laget. Dette medfører, at både elektroner og huller går tabt som frie ladningsbærere. Denne proces kaldes rekombination. Rekombinationen medfører, at der Figur 6: Model over en siliciumcelle 20

22 skabes et lag uden frie elektroner på n-siden og et lag uden huller på p- siden. Disse lag får dermed hver sin ladning og kaldes samlet rumladningsområdet. Bestråles Siliciumcellen med fotoner, hvis energi er større end energien i bindingerne, vil en elektron fra bindingen løsrive sig og skabe et elektron hul par. Normalvis vil elektronen rekombinere med hullet uden nogen effekt, men hvis elektronen løsriver sig inde i feltområdet, vil den ledende elektron vandre mod n-laget og hullet mod p-laget. Derved opstår en spændingsforskel kaldet tomgangsspændingen (V oc ), der kan trækkes ud af cellen, hvis de to kontakter forbindes som vist på figur 6. Yderligere viser figuren, at n-type laget er markant mindre end p-type laget. Dette skyldes at fotonerne kommer ind fra n-typens side, og kun de fotoner, der når feltområdet, bevirker en elektrisk spænding. Pga. denne størrelsesforskel er n-laget nødvendigvis overdoteret i forhold til p- laget. [34] Figur 7 Opbygning af farvestof-sensibiliseret solceller [16] 21

23 2.4 Farvestof-sensibiliserede solceller (DSC) Fotoanoden består af et stykke glas, på indersiden er coated med et tyndt lag af ledende indium doteret tionoxid. (Dette lag findes også på normalt termovinduesglas). På glasset er der lagt et såkaldt nanokrystallinsk lag af titanium dioxid (TiO 2 ). På overfladen af TiO 2 bindes farvestoffet,(se afsnit 4.5), som f,eks kan være forskellige Ruthenium-komplekser. En elektrolytvæske, som indeholder redox paret I - /I - 3 fyldes i mellemrummet mellem fotoanode og modelelektroden (katoden)[13]. Katoden udgøres af en glasplade pådampet et ledende lag samt en platinkatalysator. Katoden er koblet til det tidligere nævnte elektriske kredsløb. Yderligere er der lagt et tyndt lag film der blokere alt ultraviolet lys. Film laget er ikke relevant for omdannelsen af fotoner til elektrisk energi direkte, men hvis det ultraviolette lys ikke blev blokeret, ville det skabe såkaldte huller i farvestoffet, hvilket ville medføre en nedbrydning af farvestoffet. Når sollyset med en tilstrækkelig energi, rammer farvestoffet, S, bliver en elektron i farvestoffet exciteret. En excitering er en forøgelse elektronens energiniveau. Dette er markeret på figur 7 ved den røde pil mellem S og S*. (9) S o /S + S* Elektron fra farvestoffet injiceres herefter ultrahurtigt til ledningsevnebåndet i TiO 2 og medfører, at farvestoffet oxideres til S +. (10) S* e - + S +. Elektronen føres gennem TiO 2 laget ud til glasset, hvorefter elektronen løber gennem kredsløbet og ender ved katoden på cellens bagside. (11) e - (katode) e - (katode) + elektrisk energi Denne elektron afleveres efterfølgende til ox formen af elektrolyttens redoxmediator typisk I

24 Herved er der sket en omdannelse fra fotonerne udsendt fra solen, til elektrisk strøm. Da TiO 2 blev injiceret og farvestoffet oxideret, blev farvestoffet efterladt, som en positiv ladningsbærer (S + ). Dette oxiderede farvestof reduceres af redox mediatorens reducerede form f.eks. I - fra elektrolytvæsken. Herved gendannes farvestoffet og I - oxideres. (12) 2S + + 3I - - 2S + I 3 Som nævnt tidligere blev elektronen fra katoden afleveret til elektrolytvæsken. (13) I e - (katode) 3I - [17] 23

25 3 Anvendelse af DSC Siliciumbaserede solceller er stadigvæk de mest rentable, på grund af deres høje virkningsgrad. Farvestofsolceller har en effektivitet, der er 2 gange lavere end silicium solcellerne, men har mulighed for at blive fremstillet halvtransparente, hvilket giver grobund for en nicheproduktion inden for bygningsintegrerede elementer (BIPV) såsom farvede glasfacader (BAPV). I det følgende vise nogle eksempler herpå: Indendørs i bygninger: Lysintensiteten er normalt forholdsvis lav indendørs, men ikke desto mindre er det muligt at producere elektricitet med DSC, der ved lav lysintensitet har en højere virkningsgrad end siliciumsolceller. Der kunne f.eks. anvendes DSC, som afskærmning i kontormiljøer eller som vindues partier. Den producerede mængde elektricitet kan anvendes til opladning af batteri-drevet lamper, der vil kunne tændes efter behov. Billede 4: G2E præsentation[18] Udendørs anvendelse. DSC vil kunne anvendes som almindelige solceller udendørs om end virkningsgraden er væsentlig lavere end de traditionelle solceller. Det vil derfor være en bedre løsning at anvende dem der, hvor de transparente egenskaber egner sig bedst. F.eks steder hvor der anvendes glaspartier til afskærmning i forvejen. Det kunne være busstoppesteder og togstationer m.m. Kun fantasien sætter grænser. 24

26 Billed 5,6,7: G2E præsentation [18], Trekroner St, KBH. hovedbanegård Foto:Simon K Larsen Anden anvendelse. Med mulighed for at designe billeder med forskellige farver på DSC, er der tillige æstetiske muligheder tilstede. Nedenstående billede 8 viser en DSC med forskellige farvestoffer designet som et blomstermotiv. Bemærk i øvrigt den lille vifte, der drives af solcellen. Billede 8: DSC med æstetisk udtryk. [19] 25

27 4 Parametre til vurdering af DSC-solceller 4.1 Effekt Den maksimale effekt, der kan leveres fra en solcelle, afhænger af mange faktorer. Først og fremmest af solcelletypen og dennes opbygning, men også af solindstrålingen på fladen, intensiteten og frekvensområdet af lyset, og virkningsgraden af cellen. Til beregning af effekt anvendes følgende formel (14) P = V*I hvor V er spændingen i Volt, I er strømstyrken i ampere og P er effekt i Watt. [20] Ved at måle sammenhængende værdier ved forskellige belastninger (modstand) fremstilles en IV kurve og en PV kurve (se figur 8). Disse kan anvendes til, at bestemme solcellens fill faktor og lys til strøm effektiviteten, ƞ, også benævnt virkningsgraden. Den maksimalt opnåelige strøm kaldes kortslutningsstrømmen I sh eller på engelsk short current og bestemmes med 0 belastning af solcelle, mens det maksimalt opnåelige spændingsfald over solcellen, benævnes åben kredsløbsspænding V oc og fås når belastningen over solcellen er uendelig stor. 4.2 Fill-faktor (FF) Fill-faktor (kaldes også for filling faktor) beregnes ud fra IV kurven og afhænger af den maksimale effekt (P max ), I sh og V oc, der kan opnås ved den pågældende lysintensitet. Figur 8 viser en IV kurve (rød), hvor FF er angivet og den tilhørende PV kurve (blå), hvor toppunktet angiver P max. Det fremgår ligeledes af figuren, at FF er forholdet mellem arealet af max belastning Pmax = I max *V max, som på figur 8 er firkant med bordeaux farve og den lyserøde firkant med arealet I sh *V oc. 26

28 Figur 8: IV kurve (rød), PV kurve (blå) og fill faktor beregning. [21] 4.3 Aktiv areal Det aktive areal beregnes ud fra, hvor stor andel af hele modulets areal, der indeholder farvestoffet. 4.4 Virkningsgrad For at kunne sammenligne solcellers effektivitet anvendes deres virkningsgrad (η)som mål for, hvor effektivt den pågældende solcelle kan omdanne lysenergien, der rammer den, til elektricitet. (15) η = = [22] I dette udtryk er; V oc = målte max spænding over cellen, tomgangsspændingen I sh = målte max strømstyrke over cellen, kortslutningsstrømmen ff = fill faktor P lys = effekten i W af lyset, som rammer solcellen. Eks. En lille solcelle fremstillet ud fra Solaronix testkit i laboratoriet testes overfor en lyskilde. Der blev anvendt en grøn LED-lampe, der udsender lys med bølgelængden 530 nm og solcellens aktive areal er bestemt til 0,36 cm 2. V oc = 0,68 Volt I sh = 1,3 ma ff = 0,7 27

29 P lys = 156 W/m 2 Målt med pyranometer. Indsat i (15): η = = 11% Virkningsgraden af test-cellen er herved bestemt til 11 %, ved den pågældende grønne LED belysning. I resultatafsnittet anvendes 2 varianter af virkningsgraden. Den ene, hvor hele cellens areal er medregnet, ƞ total, og den anden hvor kun det aktive areal er medregnet, ƞ eff.. Normalt angives ƞ eff i datablade målt ved standardbetingelsen 1000 W/m 2 og 25 C. Til beregning af forventet effekt fra solcellerne, skal der anvendes ƞ total, da denne værdi i praksis angiver hvor meget solcellen reelt optager af arealet. 4.5 Farvestoffets betydning Farvestofferne benyttet i de i projektet anvendte DSC er: Vi har i projektet arbejdet med to forskellige DSC er fra fabrikanterne Solaronix og en fra Glass2energy. Farvestofferne, der er benyttet i disse celler, beskrives i det følgende. Yderligere vil farvestoffet N3 blive beskrevet. N3: N3 eller Ruthenizer535 (figur 9)er sammen med N719 nogen af de mest populære DSC farvestoffer på grund af deres relativ høje effektivitet i DSC cellen samt høje holdbarhed. N3 blev første gang beskrevet af Grätzels gruppe i 1993 [36]. I N3 farvestoffet er alle carboxylsyregrupperne på bipyridylringene protoneret. Navnet Ruthenizer535 fortæller at farvestoffet er Ruthenium baseret og har et absorptionsoptimum på 535 nm i det synlige del af spektret. I figur 11 vises IPCE spektret (Incident Photon-to-current Conversion Efficiency) af N3 og Black Dye. Figur 9[23] Molekylestruktrur af Ruhtenizer 535 /N3 28

30 Black Dye Farvestoffet Black Dye er benyttet i det grønne panel fra Solaronix, der selv kalder farvestoffet Ruthenizer 620-1H3TBA. Black Dye har et absorptionsoptimum på 620 nm og er rød forskudt i forhold til N3. At Black Dye er rød forskudt, bevirker at det har en større sandsynlighed for at høste fotoner i det røde område af lysspektret. Dette kan også aflæses af Figur 11. Ved 800 nm absorberer N3 ikke længere fotonerne, mens Black Dye stadig har omkring 40% sandsynlighed for at høste fotoner ved denne bølgelængde. Bemærk at farvestofferne absorbere længere ud i det røde del af spektret end deres respektive UV/Vis spektre indikerer. Dette skyldes den nanokrystallinske struktur af TiO 2 overfladen, hvortil farvestofferne er bundet. Figur10 molekulestruktur af Black Dye Ruthenizer 620-1H3TBA [24] Figur 12 molekylestruktur af N719 - Ruthenizer 535- bis[26] 29

31 N719 Farvestoffet N719 (figur 12) er det benyttede farvestof i det røde DSC panel fra Solaronix. Solaronix kalder selv farvestoffet Ruthenizer 535- bis TBA. Hvor N3 var fuldt protoneret, har N719 kun to protonerede carboxylsyregrupper og to COO - Na + Bu 4 N719 har en absorptionsoptimum ved 535 nm, hvilket kan ses på figur 14 der er et IPCE spektrum over N719, C101 og Z991. Vi kommer ikke yderligere ind på Z991 i denne rapport. C101 C101 (figur 13) er det benyttet farvestof i solcellen leveret af Glass2Energy. C101 har et absorptionsoptimum omkring 550 nm, hvilket også fremgår af figur 14. Figur 14. IPCE over N719, C101 og Z991 [22] Figur 13. Molekylestruktur af C101 [22] 30

32 Det er ikke kun valget af farvestof der påvirker solcellens effektivitet. Hvis man øger koncentrationen af farvestof i en celle, ved at lade cellen ligge i farvestofopløsningen i længere tid under fremstillingen, vil effektiviteten helt naturligt blive bedre, da der er flere farvestofmolekyler, der kan exciteres. Men en øget koncentration af farven, vil selvfølgelig også medføre en forringet transparens, og da denne faktor er DSC s måske største fordel, bliver man nødt til at være påpasselig med, at øge koncentrationen af farvestoffet, selv om det vil forøge effektiviteten. Tykkelsen af TiO 2 laget vil naturligt også påvirke både transparens og effektivitet, da et tykkere lag TiO 2 vil blokere mere lys, men også binde mere farvestof. Figur 15 viser visuelt sammenhængen mellem farvens intensitet ud fra tykkelsen af TiO 2 laget og hvor lang tid cellen har ligget i farvestofopløsningen. Figur 15: Viser forholdet mellem transparensen og effektivitet af DSC en.[27] Sammenhængen mellem transparens og effektivitet er vist i figur 16. Her fremgår det, at effektivitet falder ved stigende transparens. Jo mere farve jo højere effektivitet, men det sker altså på bekostning af farvestofsolcellens transparens. 31

33 Figur 16: Sammenhæng mellem 3 farvestoffers transparens og effektivitet ved forskellig lysintensitet.[27] 4.6 Levetid Farvestofsolceller fremstillet med ovennævnte rutheniumforbindelser har vist sig overordentlig stabile i accelererede-lys-badningsforsøg, samt i forsøg udført ved forhøjede temperaturer [22]. Disse langtidstest viser, at farvestofcellerne har en levetid på år. Dette afviger ikke fra traditionelle Si-cellers levetid [28]. 4.7 Transmittans Den særlige egenskab ved DSC teknologien er, at modulerne kan fremstilles mere eller mindre transparente, afhængig af TiO 2 lagets tykkelse og indfarvningsgrad. De transparente egenskaber kan enten defineres ud fra transmittans eller absorbans. Transmittans er den brøkdel af lyset,i, der passerer frit gennem et objekt. Det samlede lys, der rammer objektet, kaldes I 0. 32

34 Transmittansen er givet ved: (16) T=I/I 0 *100% Modsat Transmittansen, er absorbans den mængde af lyset der rammer objektet, der absorberes. Absorbans kan beregnes ud Beer s lov: (17) A=-log(I/I 0 ) [35] Til måling af transmittans kan anvendes pyranometer eller LUX-meter. Pyranometer måler den samlede lysindstråling, hvor LUX-meter måler lysintensitet i forhold til vores øjnes lysfølsomhed. Nedenstående figur 17 viser forskellen på de 2 typer lysintensitetsmålinger ud fra bølgelængde og følsomhed. Figur 17. Øjets lysfølsomhed og Siliciums absorptionsområde [29] Ved at anvende LUX-meter til transmittans målinger opnås en værdi repræsentativ for det menneskelige øjes opfattelse af det transmitterede lys. Hvorimod et pyranometer vil medtage bølgelængder udenfor vor øjes følsomhed. Figur 18 viser øjets følsomhed indenfor det synlige spektrum, hvor det fremgår at øjet er mest følsomt over for grønt lys. 33

35 Figur 18. Det menneskelige øjes følsomhed i det visuelle område [27] 34

36 5 Eksperimentielt: Forsøgsplanlægning, opstilling og udførelse 5.1 Præsentation af anvendte solceller Vi har målt på 4 forskellige farvestofsolcelle moduler. Et rødt og et grønt 35*50 cm modul fra firmaet Solaronix, med et total areal på 1750 cm 2 og aktiv areal på 1400 cm 2 med hver 13 celler. Derudover to røde små 12*12 cm test moduler (24A og 26A)fra firmaet Glass2energy bestående af 2 celler, med et total areal på 144 cm 2 og et aktiv areal på 54 cm Figur 19. til venstre ses rød Solaronix (1), i midten den grønne (2) og til højre de 2 celler fra glass2energy(3). Cellerne er monteret på indersiden af vindue på gangbro ml bygning 15 og 17, RUC. Desværre har det ikke været muligt at teste Glass2energys kommercielle facade moduler på 60*100 cm, da disse ikke var til rådighed. De er vist på billede 9 taget fra afgangshallen i lufthavnen i Geneve. 35

37 Billede 9. Glass2energy kommercielle moduler anvendt som gelænder. [30] 5.2 Experimentielt Valg af forsøg I henhold til vores problemformulering, ønsker vi at teste modulerne vertikalt, hvorfor alle modulerne blev monteret på indersiden af et vinduesparti (figur 19). De er målt i direkte sollys, men bag en termorude. DTU Energikonverterings målinger foretaget med kunstig belysning(se afsnit 5.3) Kommentar til bestemmelserne. Der blev udført manuelle målinger, der bestod i at notere sammenhængende værdier af spænding og strømstyrke ved forskellige belastninger (justering på modstandsbro) af kredsløbet. Der er fordele og ulemper ved manuel dataopsamling sammenlignet med digital dataopsamling. Fordelen er at udstyret til de manuelle målinger er nemt at opsætte. Ulempen er at hver måling er tidskrævende, kræver større koncentration, risiko for menneskelige fejl og antallet af målepunkter er begrænset. Det tidskrævende aspekt betyder, at der skal være konstant solindstråling i måleperioden, da en ændring af denne, har direkte indflydelse på målingen. Elektronisk dataopsamling vha. moduler, reducere muligheden for, at der kan opstå menneskelige fejl, kan behandle flere målepunkter og er væsentlig hurtigere. Det giver dog ikke mulighed for at stoppe eller afbryde dataopsamlingen, skulle solen forsvinde for et kort øjeblik. Elektronisk måling er hurtig og udføres ved at aktivere et dataprogram, hvorved målingen gennemføres i løbet af få minutter. Af tidsmæssige årsager, var det ikke muligt at gennemføre et tilfredsstillende digital dataopsamlingsforsøg. Vi har i appendix angivet, hvordan digital måling 36

38 kan udføres og vedlagt et dataprogram (Matlab-script), der kan anvendes ved evt. fremtidige forsøg på baggrund af vores erfaringer Opstilling Til de manuelle målinger, blev benyttet en variabel modstand og tre multimetre, konfigureret til at måle jævnstrøm, strømstyrke og lysstyrke. Derudover anvendtes tape, trefod, pyranometer (solindstråling) og diverse kabler til at forbinde enhederne. For specifikke data af udstyret henvises til bilag 2. Ligesom moduler, var monteret vertikalt, blev også pyranometret orienteret til vertikal måling, for at måle den præcise indstråling.(billede 10). Se figur 19 for hvordan de enkelte komponenter er sat sammen. Billede 10: Foto af forsøgsopstilling. Pyranometer Solcelle Modstand 150 ohm Volt=V Modstand var. =R Volt = V Strømstyrke=I Figur 19. Målekredsløb for pyranometer til venstre og solcelle-opstilling til højre. 37

39 5.2.4 Fremgangsmåde Solindstrålingen måles kontinuerligt med pyranometer, for at observere evt variationer i indstrålingen og bestemmelse af lysintensiteten. I solcellekredsløbet sættes den variable modstand til 0 ohm og den målte kortslustningsstrøm I sh noteres. Herefter øges modstanden trinvis og for hvert trin noteres sammenhørende værdier for I og V. Der fortsættes indtil I er nul og V har opnået sin maksimale værdi V oc. 5.3 CLOP s målinger af Glass2energy modulerne Under projektforløbet, blev der taget kontakt til DTU Energikonverterings Characterization laboratory for organic photovoltaics (CLOP)laboratorium ved Risø, der er i besiddelse af standard måleudstyr, bestående af elektronisk dataopsamlingsudstyr med høj præcision samt en såkaldt svovlplasma lampe. De svovlbaserede lamper består af en pære indeholdende Argon og få mg svovl indkapslet i et Faraday bur. Modsat andre lamper fungerer denne ved hjælp af en magnetron, som via mikrobølger opvarmer svovlen til plasma. Denne type lampe udsender lys, der ligger tæt op af solens lysspektrum. [31] Det har ikke været muligt at få et billede af opstillingen, men er skitseret i figur 20. Figur 20. Skitse af CLOP s opst. Lyskilde 0,1 sol/1,0 sol Modstand Datalogger Amp-meter Volt-meter 38

40 mw mw Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcellers effektivitet og transparens 6 Resultater IV målinger IV målingerne blev foretaget den 26. november 2013 mellem kl. 11 og 12 på en klar skyfri solrig dag med det manuelle IV udstyr vist i figur 19. Lysintensiteten blev målt til 605 W/m 2 ved at aflæse spændingsfaldet over pyranometret til 8,1 mv og multiplicere med en omregningsfaktor på 0,0134 mv/w/m 2. Solindfaldsvinklen var ca 14. Det er ikke nødvendigt at korrigere for vinklen, da pyranometret, var vertikalt orienteret ligesom modulerne. Rådata angivet i bilag Måleresultater af Glass2energy-cellerne på RUC I figur 21 ses IV-kurver for Glass2energy cellerne 24A og 26A. Figur 21. IV-kurver fra målinger af Glass2energy-cellerne 24A og 26A. Til bestemmelse af P max anvendes P = V*I. Figur 22 viser grafer over spænding og effekt, hvor toppunktet af grafen er lig P max. 26A 605 W/m 24A 605 W/m 60,0 40,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0 0,5 1 1,5 Volt 20,0 0,0 0 0,5 1 1,5 Volt Figur 22.: Effektkurver over Glass2energy-celler 24A og 26A. 39

41 ma ma Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcellers effektivitet og transparens Fra figur 22 kan P max aflæses til ca. 38 mw for begge celler. Herved kan fill-faktor og virkningsgrader beregnes i henhold til kapitel 4. Tabel 3 viser oversigt over vores resultater (RUC) af Glass2energy cellerne, hvoraf det fremgår at vi har beregnet effektiv virkningsgrad til 1,1% for begge celler. Tabel 3: Resultater fra målinger (RUC) og beregninger af Glass2energy cellerne 24A og 26A. V oc I sh P max Solcelle areal areal Total Aktiv I cm 2 cm 2 W/m 2 Fill- Virknings- Effektiv faktor grad Virkningsgrad Volt ma mw % % 24A , ,8 0,256 0,43 1,1 26A , ,5 0,256 0,43 1,1 CLOP-laboratoriet ved Risø har testet de samme Glass2energy moduler. Deres resultater er angivet i det følgende afsnit. 6.2 Måleresultater af Glass2energy celler fra CLOP. Her vises figurer og beregninger fra CLOP s målinger. I figurerne 23a og 23b ses IV-kurverne for cellerne 24A og 26A ved henholdsvis 100 W/m 2 (0,1sol) og 1000 W/m 2 (1sol). 26 A CLOP 100 W/m 2 26A CLOP 1000 W/m ,5 1 1,5 Volt ,5 1 1,5 Volt Figur 23a. IV kurver af glass2energy 26A ved hhv 0,1 sol og 1 sol CLOP. 40

42 ma ma Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcellers effektivitet og transparens 24A CLOP 100 W/m 2 24A CLOP 1000 W/m ,5 1 1, ,5 1 1,5 Volt Volt Figur 23b. IV kurver af glass2energy 24A ved hhv 0,1 sol og 1 sol CLOP. Fra tabel 4 fremgår det at virkningsgraden er højere ved 0,1 sol (100 W/m 2 ) end ved 1 sol(1000 W/m 2 ). Heraf udledes at virkningsgrad for DSC er tilsyneladende bedre ved lave lysintensiteter. Tabel 4: Data fra CLOP målinger Solcell e Tota l area l cm 2 Akti v area l cm 2 I W/m 2 V oc I sh P max Fill Virknings Effektiv - -grad Virkning Volt ma mw fakt % s-grad % or 24A ,195 49,0 31,9 0,54 2,21 5,90 24A , ,5 0,30 0,80 2, A ,13 51,0 32,2 0,56 2,24 5,97 26A , ,0 0,34 0,85 2,26 Eksempel på beregning af fill-faktoren og virkningsgrad(se afsnit 4.2 og 4.3) FF = P max / (I sc * V oc ) = 31,9 / (49 * 1,195) = 0,54 [22] ƞ total = = *100% = (0,1145)/(0,0144*100)*100% =0,80% 41

43 mw mw Vurdering af to kommercielt tilgængelige farvestof solcellers effektivitet og transparens 6.3 Måleresultater af Solaronix-celler Rød og Grøn. I figur 24a+b angives IV-kurver for målinger af Solaronix celler. Figur 24a+b. IV-kurver fra manuelle målinger af Solaronix-celler. Til bestemmelse af P max anvendes P = V*I. Figur 25a+b viser grafer over spænding og effekt, hvor toppunktet af grafen er lig P max Solaronix Rød 605 W/m 2 Solaronix grøn 605 W/m Volt Volt Figur 25a+b Effektkurver over Solaronix celler Fra vores data og figur 24a+b og 25a+b findes den maksimale strømstyrke for den røde celle 216 ma og 166 ma for den grønne. Den maksimale spænding er for den røde 6,6 V og for den grønne 6,2 V.(se tabel 5). P max er bestemt til 515 mw for den røde og 425 mw for den grønne. Tabel 5 Resultater af målinger og beregninger af Solaronix-celler. Sol- Total Aktiv I V oc I sh P max Fill- Virknings- Effektiv celle areal areal faktor grad Virknings- cm 2 cm 2 W/m 2 Volt ma mw % grad % Rød , ,515 0,49 0,61 Grøn , ,425 0,40 0,50 Fra tabel 5 fremgår det at vi har bestemt effektiv virkningsgrad til 0,61% for den røde Solaronix-celle og 0,50% for den grønne. 42

44 6.4 Resultater fra måling af transmittans. Transmittansen af cellerne blev målt ved at placere pyranometret eller LUX-meter henholdsvis foran og bagved de enkelte moduler. Tabel 6 angiver de målte værdier og beregnet transmittans %. Tabel 6. Transmittans målinger målt med pyranometer Foran Bagved %- Panel i mv i mv transmittans G2E 24A 8,3 3,2 39 G2E 26A 8,3 3,1 37 Sola Grøn 8,3 3,2 39 Sola rød 8,3 3,9 47 Fra tabel 6 fremgår det at vi har bestemt transmittans af glass2energy cellerne til 37-39% og Solaronix til 39% for den grønne og 47% for den røde med et pyranometer. Tabel 7 Transmittans målinger målt med LUX-meter Panel Foran Bagved %-transmittans Sola. grøn 2000 lux 440 lux 22% Sola. rød 2000 lux 280 lux 14% Som det fremgår fra tabel 6 og 7 er transmittans målt med LUX-meter mindre end ved måling med pyranometer. LUX meteret består ligesom pyranometeret af en lysdiode men for LUX meteret er øjets følsomshedskurve indregnet i LUX tallet, således at LUX målingen giver et bedre tal for den mængde lys øjet opfatter. Fra tabel 7 fremgår det, at der transmitteres mere lys i det visuelle område ved det grønne Solaronix modul fremfor det røde modul. Det grønne Solaronix modul, som er indfarvet med farvestoffet Black Dye, absorberer lys ved bølgelængder indenfor det røde område. Det røde modul med N719 farvestoffet absorberer lys ved bølgelængder indenfor det grønne område med et absorptionsmaximum ved 530 nm (grønt lys). Fra figur 18 fremgår det, at øjet er mere følsomt overfor grønt lys fremfor rødt lys, der derved kan forklare forskellen på transparens målt med LUX-meteret. 43

45 7 Diskussion 7.1 Korrektion af målt lysintensitet Vi har fra vores målinger og beregninger bestemt virkningsgrader af modulerne ud fra en lysintensitet på I 0 = 605 W/m 2. Lysintensiteten er målt med pyranometer til 8,1 mv, der med en omregningsfaktor på 0,0134 W/m 2 /mv, beregnes til 605 W/m 2. Denne værdi afviger dog væsentligt fra den teoretisk beregnet lysintensitet (se afsnit 1.3) på 417 W/m 2, der normalt ville kunne forventes på en klar solskinsdag ved målestedet på en november-dag. Derfor vil vi i det følgende estimere en mere sandsynlig lysintensitet ud fra målinger foretaget af DMI den 26/11-13 og derudfra korrigere vores virkningsgrader. DMI har, ved tlf. henvendelse [33], oplyst vandret solindstråling kl til ; Holbæk Flyveplads- (DMI målestation): 227 W/m 2 Sjælsmark målestation-(dmi målestation): 217 W/m 2 Fakse målestation (privat målestation) : 220 W/m 2 Målestationerne på Holbæk Flyveplads og Sjælsmark er udført af DMI, der garanterer for korrekt anvendelse og løbende kalibrering af pyranometrene. Fakse målestation er en privat målestation uden samme kvalitetskontrol, men måler tilsvarende værdi, der kan indikere at måleren er korrekt kalibreret. Bilag 8 viser en graf over lysintensitetsmålinger fra den november 2013 fra Fakse målestation. Ud fra DMI s målinger bestemmes korrekt vandret lysindstråling den 26. november kl. 12 til ca. 225 W/m 2. Denne passer tilnærmelsesvis godt med vores teoretiske beregning på 206 W/m 2, der derved understøtter vores antagelse, at vores målte værdi er misvisende. For at omregne lysintensitet fra vandret flade til vertikalt orienteret moduler bag termovinduet, måltes lysintensitet inde (8 mv) og ude (12 mv), hvor vi konstaterede et tab på ca 1/3 af intensiteten. Derved kan beregnes en forventet lysintensitet på vertikalt monteret moduler bag vinduet; 44

46 Først beregnes værdi for attenuationsfaktor, dernæst den korrigerede indstråling på lodret flade og til sidst indvendig bag vindue: I 0 = 1367 * a 4,134 * sin ( ) + 75 = 225 watt/m 2 a = 0,826 I 0 = 1367 * 0,826 4,134 * sin (90-14) + 75 = 677 watt/m 2 Indvendig vertikal lysintensitet beregnes til; 2/3*677 W/m 2 = 451 W/m W/m 2 Vi anvender derfor en lysintensitet på 450 W/m 2 til korrektion af vores virkningsgrader. 7.2 Data oversigt I tabel 8 fremgår data fra vores målinger (RUC) og data korrigeret med ovenstående lysintensitet (RUC korr ), samt data fra CLOP-laboratoriet og data fra firmaet Glass2energy (G2E, se bilag 7). Værdier er angivet som et gennemsnit af 24-A og 26-A modulerne. Tabel 8. Oversigt over resultater på Glass2energy moduler. RUC RUC korr CLOP G2E I 0 W/m Areal cm Aktiv areal cm 2 I sc ma V oc Volt 1,23 1,23 1,24 - FF 0,26 0,26 0,32 0,6-0,7 Ƞ total % 0,4 0,6 0,8 4-5 Ƞ effektiv % 1,1 0,6 2,2 - Transparens Pyranometer 38 % - - Transparent! Tilsvarende er data på Solaronix-modul (rød) er korrigeret og angivet i tabel 9. Værdier fra Solaronix er angivet i bilag 9. 45

47 Tabel 9. Oversigt over data på Solaronix (Rød) modul. RUC RUC korr Solaronix I 0 W/m Areal cm Aktiv areal cm 2 I sc ma V oc Volt 6,6 6,6 7,7 FF 0,5 0,5 0,33 Ƞ total % 0,5 0,7 1,5 Ƞ effektiv % 0,6 0,8 - Transparens Pyranometer Transparens LUX-meter 47 % - Transparent! 14 % Data-analyse Glass2energy: Fra tabel 8 fremgår det, at den effektive virkningsgrad korrigeret med en lysindstråling på 450 W/m 2 for Glass2energy modulerne, er ca 1,6%, hvor CLOP fandt 2,1-2,2% (1 sol). Vi finder således en lavere effektivitet end CLOP s målinger både før og efter korrektion for lysintensitet. Firmaet angiver 4-5%, hvilket er 2-3 gange over vores værdier. Det har således ikke været muligt at genfinde firmaets performance data. Det skal dog bemærkes at firmaets oplysninger vedrører et 60*100 cm modul opbygget af 25 mindre moduler, som vi har antaget er ens med vores test-moduler. Derudover angiver firmaet en fill-faktor på 0,6-0,7, hvilken er en faktor 2-3 gange større end bestemt af både os og CLOP-laboratoriet. Transparensen er målt til 38 % og da firmaet angiver at deres moduler er transparente, kan vi bekræfte dette. Solaronix: Fra tabel 9 fremgår det, at Solaronix modulerne giver en effektiv virkningsgrad med anvendelse af den teoretiske lysintensitet på 0,7% for det røde modul. Her angiver firmaet en effektiv virkningsgrad på 1,5% ved 46

48 1/2 sol (se bilag 8) og altså ca. en faktor 2 større. Endda med en fillfaktor, der er lavere end den vi fandt. Til gengæld angiver firmaet en forventet I sc på 413 ma, hvor vi kun måler ca. det halve, nemlig 216 ma. Virkningsgraden af vores Solaronix moduler kan således ikke genfindes hos producenten. Transparens er målt til 47 % med pyranometer og 14% med LUX-meter. Da firmaet blot angiver at deres moduler er transparente, men ikke angiver transparens %, kan vi derfor kun bekræfte at modulerne er transparente. 7.4 Estimeret el-produktion fra 30 m 2 vertikal sydvendt facade. Ud fra NASA s angivelse af en gennemsnitlig indstråling i Danmark på 2,45 kw/m 2 /dag, estimeres en forventet el-produktion ud fra vores korrigerede virkningsgrader, på et sydvendt vertikalt orienteret modul; Eks: G2E-modul: total virkningsgrad på 0,8 % (CLOP): 2,45 kwh/m 2 dag -1 * 0,008 = 19,6 Wh/m 2 dag -1. På 30 m 2 vil det i løbet af et år produceres; 365 dage/år * 30 m 2 * 19,6 Wh/m 2 dag -1 = 215 kwh/år. Ved anvendelse af den producerede elektricitet til 5 timers daglig drift af LED-pærer (5 Watt) kan beregnes hvor mange LED-pærer, der kan drives. 1 LED pære anvender; 365 dage/år * 5 timer *5 W = 9 kwh/pære/år Antal LED-pærer ; 215 kwh/år : 9 kwh/pære/år = 23 pærer Tabel 9 angiver oversigt over forventede el-produktion fra 30 m 2 sydvendt vertikalt orienterede paneler, ud fra vores korrigerede lysintensitet, CLOP s måling og firmaernes performance data. Det fremgår desuden hvor mange 5 Watts LED-pærer med 5 timers daglig brug, der kan drives, beregnet ud fra foregående eksempel. 47

49 Tabel 10. Forventede el-produktion fra 30 m 2 sydvendt, vertikalt monteret paneler fra firmaerne Solaronix og Glass2energy. RUC korr Ƞ total =0,6% CLOP G2E RUC korr Solaronix Ƞ total=0,8% Ƞ total=4% Ƞ total=0,7% Ƞ total=1,5% kwh/år Antal LED-pærer 5W ved 5 timers daglig drift Bemærkning: Der er ikke indberegnet evt. tab ved energilagring eller konvertering af den producerede elektricitet til lys. 48

50 8 Konklusion Hvor stor strømproduktion kan der forventes fra Solaronix og Glass2energi firmaernes farvestofsolcelle-moduler, på et vertikalt facadeareal på 30 m 2 under danske lysforhold? Den totale virkningsgrad af både Solaronix og Glass2energy modulerne er bestemt til ca. 0,6% og der kan således forventes en strømproduktion fra et sydvendt vertikalt facadeareal på 30 m 2 i Danmark, på ca kwh/år. Hvor godt passer firmaernes oplysninger af transparens og effektivitet, med egne målinger foretaget af gruppen på RUC oktober/november 2013? Firmaerne giver ikke oplysninger om modulernes specifikke transparens i deres datablade, men angiver blot, at de er transparente. Der kan derfor ikke sammenlignes med vores måling af transmittans. Vi kan dog konstatere at modulerne er transparente og finder en transmittans % på 30-50% med pyranometer og 14-22% med LUX-meter. Netop de transparente egenskaber vurderer vi til at være DSC s stærkeste argument for implementering i samfundet. Vi har ikke kunnet genfinde leverandørernes værdier for effektiv virkningsgrad i vores forsøg. Glass2energy angiver ca. 4-5% (1 sol), hvor vi kun finder ca. 0,6% (0,43 sol). CLOP s laboratorium har fundet en effektiv virkningsgrad på 0,8 % (1 sol), som er lidt større vores målinger, men udført ved kunstigt lys. Vi må derfor konkludere at modulerne fra Glass2energy giver en lavere effektiv virkningsgrad end firmaet angiver. For effektivitet af Solaronix-modulerne fandt vi 0,7-0,8% (0,43 sol), hvor firmaet angiver 1,5% (0,5sol). Vi konkluderer derfor, at det heller ikke her har været muligt, at genfinde firmaets angivne effektivitet. 49

51 9 Perspektivering For at kunne sammenligne vores målinger med firmaernes data er det nødvendigt at kunne teste modulerne under standardbetingelser. Dette kræver adgang til standardudstyr. Særligt en lyskilde, der kan levere 1 sol, som er standard ved måling og test af solceller. Det bør derfor ved fremtidige solcelleforsøg på RUC, overvejes investering i dette udstyr. Absorbans af termoglasset ved forsøget, bør undersøges af hensyn til troværdigheden af vores resultater. Her kan f.eks. afklares, hvorvidt termoglasset har haft indflydelse på solindstrålingens spektrum. DSC er en solcelletype, der adskiller sig med sin halvtransparente egenskab og derved kan berettige til en nicheproduktion indenfor området. De er imidlertid langt fra ligeså effektive, som de traditionelle Silicium-baseret celler og intens forskning på at forbedre effektiviteten, må anses som essentielt for deres fremtid. Den æstetiske værdi af DSC kan dog alligevel vise sig, at være en særlig god mulighed for udbredelsen. Farvestoffets betydning må anses for en af kernerne i forskningsarbejdet. Molekylets sammensætning, absorptionsspektret, holdbarhed, koncentration og sammenhæng mellem transparens og virkningsgrad, er blot nogle områder, hvor yderligere forskning kan anbefales. Da der ved manuelle målinger anvendes forholdsvis megen tid til dataindsamlingen, kan der ved fremtidige lignende forsøg anvendes digital dataopsamling, som anvist i bilag 6. 50

52 Appendix Referenceliste [1] Verbal kommunikation med Torben Lund ud fra egne erfaringer med sit Si-anlæg [2] Grätzel Michael(1991), Nature, side [3] plantage (på internettet den ) [4] (på internettet den ) [5] ANLAEG/Sider/Solceller-og-andre-VE-anlaeg.aspx (på internettet den ) [6] rapport (på internettet den ) [7] (på internet ) [8] (på internettet den ) [9] nanoteket/vejledninger/solceller.ashx (på nettet den ) [10] Elvekjær Finn og Børge Degn Nielsen(1987) Atomer og stråling fysik for gymnasiet og HF, GAD. [11] (på internettet den ) [12] Bason Frank, (2012), Solstråling, solceller, solenergi, Energistyrelsen, Silkeborg [13] Arne Nylandsted Larsen (2005), solceller, PowerPoint præsentation, institut for fysik og Astronomi/iNANO 51

53 [14] submit=submit (på internettet den ) [15] (på internet ) [16] Grätzel Michael (2005), Chemistry letters, side [17] Paper presented 26th EU PVSEC, Hamburg 2011 [18] Glass2energy (2013), Dye sensitive solarcells, PowerPoint præsentation, Glass2energy. [19] (på internettet den ) [20] Øhlenschlæger Erik (1990), Grundlæggende fysik Gyldendal [21] (på internettet den ) [22] Grätzel Michael (2009), Recent Advances in Sensitized Mesosocopic Solar Cells, Accounts of chemical research side [23] Molekylestruktrur af Ruhtenizer 535 /N3 (på internettet den ) [24] 3tba/ (på internettet den ) [25] Grätzel Michael, (2003), photochemistry review [26] / (på internettet den ) [27] S. Mastroianni (2012), ChemPhysChem [28] Hinsch Andreas, m.fl., 2008, Dye solar modules for facade applications: Recent results from project ColorSol, Solar Energy Materials & Solar Cells [29] Sevugan Nagappan, Product marketing manager of infrared and Laser Products at Osram Opto Semiconductors Inc. In Nortville, Michigan. (på internettet den ) 52

54 300dpi.jpg (på internettet den ) [30] [31] United States Patent and trademark Office, Patent Number: , Date of Patent: Apr. 4, HomeUrl=http%3A%2F%2Fpatft.uspto.gov%2Fnetacgi%2Fnph- Parser%3FSect1%3DPTO1%2526Sect2%3DHITOFF%2526d%3DPALL%2526p%3D1%2526u%3D% 25252Fnetahtml%25252FPTO%25252Fsrchnum.htm%2526r%3D1%2526f%3DG%2526l%3D50 %2526s1%3D PN.%2526OS%3DPN%2F %2526RS%3DPN%2F (på internettet den ) [32] Meyer Toby, Oswald Frédéric, Scott Mike, Narbey Stéphanie, Fabre Romain, Calame Brice (2013), Dye solar cell developments, PowerPoint præsentation, solaronix. [33] DMI- tlf henvendelse til kundeservice Christian Schmidt [34] Mayer N, Nørgård J, Galster G, Guldbrandsen T (1994) "Energi og Ressourcer for en bæredygtig fremtid" (2. udgave - 1. oplag) Polyteknisk Forlag, Lyngby [35] Rump, Thomas (ed) (2007): Kemi 112 Førstehjælp til Formler (1. udgave). Nyt Teknisk Forlag, København [36] M. K. Nazeeruddin (1993), Conversion of light to Electricity by cis-x 2 Bis(2,2 -bipyridyl-4,4 -dicarboxylate)ruthenium(ii)chage- Transfer Sensitizers (x = Cl -, Br -, I -, CN -, and SCN - ) on Nanocrystalline TiO 2 Electrodes, J. Am. Chem. Soc. 53

55 Bilag 1 Virkningsgrad af solceller - oversigt Bilag 2 Anvendt måleudstyr Pyranometer: Li-cor terrestrial radiation sensors type SZ-pyranometer Multimetre: Wavetek 15 XL Fluke75 serie II Fluke75 Variabel modstandsbro med spring på 10 ohm, 100 ohm, 1 kohm, 10 kohm. 54

56 Bilag 3 Rådata fra målinger på RUC Målinger fra 26. november 2013 Foretaget på gangbro mellem bygning 15 og 17. Bemærk at målinger er taget bag vindue.! Alle celler placeret direkte på vindue fastmonteret med tape 8,1 Lysintensitet vertikalt mvolt 604,5 watt/m2 Glass2 energy 26A Glass2energy 24A Volt mamp mwatt Volt mamp mwatt 0, ,4 0, ,4 0,617 60,8 37,5 0,616 61,3 37,8 0,825 41,3 34,1 0,83 41,3 34,3 0,93 30,9 28,7 0,939 31,2 29,3 0,99 24,8 24,6 1, ,2 1,03 20,6 21,2 1, ,0 1,06 17,7 18,8 1, ,4 1,08 15,5 16,7 1,104 15,8 17,4 1,11 13,7 15,2 1, ,7 1,11 12,3 13,7 1,137 12,6 14,3 1,11 11,2 12,4 1,149 11,5 13,2 1,21 1,12 1,4 1,25 1,15 1,4 55

57 Bilag 4 Rådata Rådata: Solaronix paneler målt på RUC 26/11-13 Solaronix gron Solaronix rød Volt mamp mwatt Volt mamp mwatt 0, ,03 216,2 6 1, ,89 186, , ,22 159, , , , ,35 108, ,57 91, ,67 93, ,83 80, ,92 81, , ,12 72, ,14 64, ,26 65, ,25 58, ,42 59, ,34 53, ,53 55, ,75 28, ,11 30, ,91 19, ,34 21, , ,47 16, ,02 12,1 73 6,74 4, ,05 10,1 61 6,79 2, ,07 8, ,82 2, ,15 3, ,83 0,52 4 6,17 2,3 14 6,83 0,3 2 6,18 1, ,83 0,22 2 6,19 1,33 8 6,84 0,08 1 6,19 1,1 7 6,21 0,41 3 6,21 0,26 2 6,22 0,

58 Bilag 5: CLOP data 26A Atotal/cm Aeff/cm I Pmax/m 2 2 W/m2 Voc/V Ish/mA W ff total% eff% t/c ,13 51,0 32,2 0,56 2,24 5,97 29 Atotal/cm 2 Aeff/cm 2 I W/m2 Voc/V Ish/mA Pmax/m W ff h total% h eff% t/c ,23 289,0 122,0 0,34 0,85 2, A Atotal/cm2 Aeff/cm2 I W/m2 Voc/V Ish/mA Pmax/mW ff total% eff% t/c ,195 49,0 31,9 0,54 2,21 5,90 29 Atotal/cm Aeff/cm I Pmax/m 2 2 W/m2 Voc/V Ish/mA W ff total% eff% t/c ,25 304,0 114,5 0,30 0,80 2,

59 Bilag 6 Vejledning digital dataopsamling Der blev under det experimentielle arbejde fremstillet måleudstyr til digital dataopsamling. Erfaringerne indsamlet undervejs er akkumuleret i denne forsøgsvejledning. Opstilling og udførsel Der kan til forsøget anvendes moduler af typen ICP CON, 7018R og Derudover anvendes en computer med MATLAB. Måling af lysintensitet noteres manuelt, og måles ved hjælp af pyranometer. Der opsamles 1001 målepunkter over 100 sekunder, hvor modulerne er programmeret til at ændre modstanden over kredsløbet. Kredsløbet kan fremstilles ud fra skemaet beskrevet i figuren herunder. Kredsløbet forbindes med modulerne 7018R og 7021 igennem stikket J1, til de respektive udgange beskrevet i tabellen. For at starte dataopsamlingen, er Matlab programmeret til at starte målingerne ved aktivering af scriptet (se næste side). Figur 5.1 viser hvorledes kredsløbet er opbygget, hvor Q angiver transistoren, J angiver udgangene og R angiver forskellige modstande 58

60 Forklaring til matlab kode. Herunder forklares programmet, som kontrollerer modulerne 7018R og Det bør bemærkes at programmet ikke kan køre selvstændigt, men skal køres I matlab miljøet, samt være tilsluttet porten COM3 for at kunne skabe forbindelse til modulerne. Bits =['# '...'# '] Den første lange del af koden består af listen bits, denne liste beskriver trin for trin hvad modul 7021 foretager sig I løbet af målingerne, modulet kodes således at tegnet # forekommer foran hver kommando, herefter modulets adresse I dette tilfæde 02, og til sidst antal volt der skal sendes til kredsløbets transistor angivet som de sidste 5 cifre. koden for at indstille modul 7021R til f.eks. 5.78V bliver således # og giver derefter svaret for at indikere at opgaven er udført. Modul 7018R kodes på samme måde, adressen er dog en anden i dette tilfælde 01. for at optage en måling sendes altså koden #01 og modul 7018R svarer efterfulgt af værdierne for det nuværende indput. Det bør bemærkes at disse komandoer endnu ikke er udfør, men kun defineret I matlab miljøet. obj1 = instrfind('type', 'serial', 'Port', 'COM3', 'Tag', ''); her produceres et objekt (obj1) således at matlab ved at den har en kanal til kommunikation. if isempty(obj1) obj1 = serial('com3','baudrate',9600,'terminator','cr'); else fclose(obj1); obj1 = obj1(1) end herefter defineres objekt 1 denne som seriel med en boudrate på 9600, 59

61 hvis objekt 1 eksistere i forvejen vil denne blive erstattet nyfundene kommunikationskanal, hvis ikke moduler og matlab er indstillet til samme baudrate kan kommunikation ikke foregår. fopen(obj1); done=0 herefter åbnes objekt 1 med komandoen fopen(obj1), hvorefter værdien done sættes til 0, dette indikere overfor brugeren at dataopsamlingen er startet. for n=1:1001 x=bits(n,:); her startes et loop med en længde svarende til længden af listen bits, herefter defineres værdien x til at være værdien i listen på pldsen n. fprintf(obj1,x); str2=fscanf(obj1); pause(0.01); derefter sendes værdien af x til modul 7021 med kommandoen fprintf(obj1,x) hvorefter svaret fra modulet læses med kommandoen fscanf(obj1), dette er vigtigt da svaret ellers vil være gemt i bufferen og dermed vil stå i vejen for svaret for måleresultaterne. der holdes herefter en kort pause for at målingen kan stabiliseres. fprintf(obj1,'%s\r','#01'); str1=fscanf(obj1); her sendes koden #01 til modul 7018R med kommandoen fprintf(obj1,'%s\r','#01') og svaret gemmes herefter som værdien str1. v1=sscanf(str1(2:8),'%f'); v2=sscanf(str1(9:15),'%f'); vf1(n)=v1; 60

62 vf2(n)=v2; end done=done+1 herefter læses str1 og værdierne for strømstyrke og spænding gemmes henholdsvis som v1 og v2, disse gemmes herefter I listerne vf1 og vf2 hvis værdi kan læses som måleresultaterne. Til sidst afsluttes loopet og værdien done sættes til 1 for at indikere overfor brugeren at målingen er afsluttet. Bilag 7 Datablad Leverandør data fra Glass2energy panels Data Sheet for a typical 100cmx60cm, 25cells module (serial connection) Nominal power: Pn = 50 W/m2 (later 70W/m2) Module efficiency: 4-5%, 7% efficiency foreseen in mass production Maximum power Voltage: Vmpp = 12.6 V Maximum power Current : Impp = 4.07A -Open Circuit Voltage: Voc = 18.0 V Short Circuit Current: Isc = 5.8 A Filling factor: FF = 60%-70% Light soaking test 1000W (one sun) Solaronix data fra præsentation-pp Transparent W module 50 x 35 cm cm2 active area 1 Sol: I sc =820 ma V oc =8.1 V Eff =1.500 % FF = 0,7 61

63 Bilag 8 Lysintensitetsmåling (vandret) Fakse målestation den 26 nov

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Tagintegreret solceller Solcelle placering Solcelle montering Effektivitet Solcelleanlæg

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nanoteknologi. Solceller. Nils Andresen & Sheela Kirpekar

Nanoteknologi. Solceller. Nils Andresen & Sheela Kirpekar Nanoteknologi Solceller Nils Andresen & Sheela Kirpekar Maj 2004 1 INDHOLD Nanoscience og nanoteknologi...3 Solceller - omdannelse af fotoner til elektroner...4 Lys og fotosyntese...9 Solcellen der kører

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

PV-solceller Barrierer og udfordringer

PV-solceller Barrierer og udfordringer 2013 PV-solceller Barrierer og udfordringer EN-B305 20-09-2013 Abstract In our P0-projeckt we have studied the challenges and barriers there are for the PV-solar cells to penetrate the market. We have

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Nettilslutning af elproducerende anlæg med fokus på mikroanlæg Energinet 19-06-2012 Danskerne

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL Et solidt valg ENTREPRISE Se mere om os på www.krintel.com ring på 43691173 eller skriv på post@krintel.com Vi har arbejdet med Schüco produkter

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Building integrated Photovoltaik (BIPV) Solarteknik til facade systemer. Martin W. Vagnholm

Building integrated Photovoltaik (BIPV) Solarteknik til facade systemer. Martin W. Vagnholm Solarteknik til facade systemer Martin W. Vagnholm Indhold 1 Bygningsintegrerede solceller 2 Krystallisk teknologi 3 Konklusion og muligheder Seite 2 Indhold 1 Bygningsintegrerede solceller 2 Krystalinsk

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TIL RÅDGIVERE OG INDKØBERE

TIL RÅDGIVERE OG INDKØBERE TIL RÅDGIVERE OG INDKØBERE Tjekliste til indkøb af Solcelleanlæg Når der skal træffes en beslutning om hvilket solcelleanlæg der skal købes, er det vigtigt, at sammenligne forskellige tilbud, da der er

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere