Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2011"

Transkript

1 4 Find byens naturkvaliteter 10 Citrustræbukken på dansk visit udstillere mødte 9000 grønne fagfolk 34 Minigraverens mester 44 En succes man må justere for at bevare 48 Økologi og æstetik i Sävsjö 54 Udemiljøet skal også miljøcertificeres 58 Søbredden der flyder med affald 68 Rododendronens dommedag 74 Et døgn i røg og larm og lys og vand Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2011 GRØNT MILJØ 7/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - kontakt@skag.dk T Frederikssundsvej Ølstykke - oelstykke@skag.dk T Peder Wessels Vej Odence SØ - odense@skag.dk T Flakagervej Kalundborg - kontakt@skag.dk VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax salg@johansens-planteskole.dk 2 GRØNT MILJØ 7/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR ANOPLOPHORA & PHYTOPHTHORA Det lyder som røversprog, men er ikke spor sjovt. De latinske navne dækker over invasive skadedyr og svampe der som aliens fra det ydre rum angriber træer og buske, især på grund af den globale samhandel med træ og planter, men også på grund af klimaforandringerne. Elmesygen var slem, men vi troede at det var en enlig svale. Den viste sig i stedet at være en forløber for en sværm af foruroligende angreb hvor to af de mest aktuelle omtales i dette nummer. Den ene er den asiatiske citrustræbuk, Anoplophora chinensis, der nu også er konstateret i Danmark for første gang. Larven er en meget agressiv fætter der gnasker træ så længe der er noget og æder næsten al slags hvis der ikke er andet. Den skulle nødig etablere sig, fordi træerne enten dør eller skades slemt og fordi så mange træ- og buskarter rammes. Efter markante angreb indføres destruktionszoner hvor alle værtplanter skal destrueres. Det betyder i praksis at de fleste træer og buske i zonen skal fjernes, roden med. Den anden angriber er europæisk visneskimmel, Phytophthora ramorum. Den har hidtil kun været et problem i planteskoler, men nu er katten sluppet ud af sækken. Sygdommen er eskaleret i Storbritanien og er konstateret i Danmark, i hvert fald Søndre Anlæg i Herning hvor det er de store og flotte rorodendron der rammes, visner og dør. Men også andre arter rammes, f.eks. sitka, lærk og blåbær. Hvilke håb har vi? At sundhedsmyndighederne kan inddæmme truslerne med handelsforbud, overvågning og destruktion? At forskerne i tide finder behandlinger eller modstandsdygtige sorter? At naturen slår igen f.eks. fordi rovdyr opdager den nye ret på menukortet og opformerer sig? Måske, men intet kan tages for givet. I alle tilfælde retter udviklingen ekstra fokus mod at bruge artsblandinger i stedet for monokulturer. Og det mere end rokker ved dogmet om kun at bruge hjemmehørende arter, for vi har brug for helt nye sunde arter når de gamle trues. Når angrebet skyldes globalisering, må forsvaret også være globalisering. Når man ser gamle film og billeder med by og landskab er det slående hvor stor en forandring at elmene betød. Vi husker også hvor store huller de døde elme midlertidigt efterlod. Forandringerne kan desværre blive langt, langt større i fremtiden. Den grønne død venter. Søren Holgersen FORSIDEN. Sidste år begyndte det første hold have- og parkingeniørstuderende. I år tog de til Have & Landskab med pudeforede trillebøre, gratis træer og en mobil stand med kunstgræs på taget. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 7/2011 3

4 Find byens naturkvaliteter Bynaturen er vigtig for bæredygtighed og rekreative oplevelser. Med en ny metode kan man vurdere og forbedre kvaliteten. Den kombinerer kendte målemetoder med nye bykriterier Af Tilde Tvedt De grønne områder er vævet tæt sammen med hverdagen. Her er plads til motion, afslapning, mad, fest, leg, folkemøder og meget andet. Til at være sammen eller finde lidt ro alene. Folk værdsætter især variation, natur og sanseoplevelser, fortalte en rapport om hverdagsliv og bynatur tidligere på året. Den har nu fået følgeskab af endnu en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) der sætter fokus på naturen selv. I rapporten Naturkvalitetsanalyser i bynaturen opbygger seniorforsker Anna Bodil Hald, nu naturkonsulent i Natur & Landbrug ApS, en ny metode til at vurdere naturkvalitet. Grundlaget er dels kendte metoder fra DMU, dels nye mål der er tilpasset byen, bl.a. rekreative oplevelser. Metoden er udviklet i regi af projektet LiNaBy der undersøger samspillet mellem livsstil og bynatur. Livsstilsdelen er beskrevet i Grønt Miljø 2/2011. Anderledes natur Bynaturen er interessant, både fordi grønne områder er en vigtig del af bylivet, og fordi bæredygtighed er et grundlæggende hensyn i byplanlægningen. Byerne fylder mere og mere og skal også være med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Dermed stiger behovet for at kunne vurdere kvaliteten af byens natur. Men bynaturen er anderledes. Den består ikke af de traditionelle naturtyper der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Måske derfor har den heller ikke fået så meget opmærksomhed fra myndighederne hidtil. Alligevel kan naturen i byen være meget artsrig. En tidligere undersøgelse viser at en 5 x 5 km bykvadrat med centrum i Kgs. Enghave, København rummer stort set lige så mange arter af planter og dyr som et tilsvarende område centreret omkring Vesterlyng der er den største hede på Sjælland. Byens artsrigdom skyldes stor variation i miljø og mikroklima og mange overgangszoner. Den store forskel ligger i typerne af arter. Byen rummede færre meget sjældne og hjemmehørende arter og flere indførte eller indslæbte arter. Kvantiteten var der, men ikke kvaliteten. I Danmark folder naturen sig mest ud under næringsfattige vilkår. Også derfor er det nogle lidt andre arter der trives i byen hvor jorden ofte er meget rig på næring. Kræver ny metode De anderledes forhold betyder at naturen i byen må vurderes ud fra lidt bredere kriterier end natur i almindelighed. Rapporten tager udgangspunkt i en metode DMU tidligere har udviklet for lysåben natur som overdrev, fersk eng, lavmose, hede, strandeng og naturskov. Grundlæggende kvaliteter er oprindelighed og vildhed. Andre centrale begreber er kontinuitet og autenticitet. Oprindelighed handler om det der oprindeligt voksede i området. Vildhed er naturlige udviklingsprocesser uden menneskets påvirkning. Kontinuitet handler om tid og rum, men dækker et kortere tidsrum end oprindelighed. Autenticitet er ægthed og bety- der at spontan natur har større værdi end konstrueret natur. DMU har omsat disse overordnede begreber til fem generelle niveauer der spænder fra høj til dårlig naturtilstand. De fem niveauer kan så bruges på forskellige naturtyper. Udgangspunktet er plantearterne og vegetationens struktur. Alle danske plantearter er tildelt en score fra -1 til 7 alt efter den naturkvalitet, de er udtryk for. Scoren afspejler oprindelighed og tolerance over for næringsstoffer. Meget kræsne arter scorer 7, kulturarter 0 og invasive arter -1. God tilstand kræver en vis score for arter og struktur, der vægtes sammen til et samlet naturindeks. Her tager rapporten sit afsæt. Skov & Landskabs bynaturindeks fra 2004 indgår også i den nye metode, men bliver kritiseret for at operere med for få målearter og for at de oplevede værdier er svære at kvantificere, og for at de bygger på dyre målinger. Den nye metode vurderer naturen ud fra otte variable (se skemaet) med flere undervariable. Den bygger på DMU s system til vurdering af naturskov og lysåben natur der ligner byens grønne områder mest. Desuden er der nye variable for rekreativ oplevelse. Denne oplevelse vurderes ved hjælp af arter som giver en visuel oplevelse, er gode til buketter eller kan bruges til at lege med. Metoden er udviklet og afprøvet på 32 delområder i ni grønne områder i Sundby/Ørestad, Christianshavn/Holmen, Vanløse og ydre Nørrebro. De samme steder blev undersøgt i rapporten om bynatur og hverdagsliv. Hyppige slåninger reducerer på samme tid flere variable for naturkvalitet. Foto: Anna Bodil Hald. Arter og struktur Metoden opgør alle plantearter i bundvegetationen der får karakter efter deres udbredelse i en cirkel med radius 5 m i hvert delområde. Hver art til- 4 GRØNT MILJØ 7/2011

5 Her er efterladt en lille stribe blomstrende planter, og det fremmer naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald. 8 VARIABLE Oversigt over de variable der indgår i beregning af arts-, struktur- og samlet indeks for naturkvalitet. Variabel 1: Antal arter i en cirkel på 78 m 2, eksklusiv problemarter. Optælling af alle arter og deres forekomst. Variabel 2: Antal problemarter i samme cirkel. Optælling af alle problemarter og deres forekomst. Variabel 3: Naturkvalitetsindeks for bundvegetationen. Alle urte- og græarter får tildelt en score efter DMU s karakterskala. Variabel 4: Rekreativ naturværdi af bundvegetationen. Baseret på forekomsten af 26 synligt blomstrende arter, 11 buketegnede arter og fem legearter. Variabel nr. Variabel navn Metode Artsindeks Strukturindeks Samlet indeks Arter 1 Antal arter ekskl. problemarter Cirkel på 78 m 2 2 Antal problemarter Cirkel på 78 m 2 3 Naturkvalitets-indeks. Feltlag Kvalitativ inventering 4 Rekreativ naturværdi Kvalitativ inventering af feltlaget 5 Naturkvalitets-indeks. Trælaget Artsliste store og mindre træ-arter Struktur 6 Feltlagets struktur Vegetationsdække og -højde 7 Øvrig struktur Fysisk struktur 8 Hydrologi Fugtigheds-forhold Tabel fra rapporten. Feltlaget = bundvegetation af græs og urter. Variabel 5: Naturkvalitetsindeks for trælaget. Alle træarter får tildelt en score efter DMU s karakterskala. Flere almindelige bytræer, f.eks. parklind, scorer 0 da det er ikke-hjemmehørende kulturarter. De indgår dog positivt i variabel 7. Variabel 6: Strukturindeks for bundvegetationen, kronedække og invasive arter. Er beregnet for områder der kan betegnes som overdrev, eng eller mose ud fra DMU s beskrivelse af den optimale struktur for disse områder. Variabel 7: Kvalitetsindeks for den øvrige struktur. Omfatter kontinuitet (historie), fysisk struktur (f.eks. terræn) og påvirkning fra driften. Variabel 8: Antal hydrologiske typer. Antal ud af seks forskellige typer. Kvalitetsindeks ud fra arter Kvalitetsindeks ud fra optimum Samlet rank deles score fra -1 til 7 efter naturkvalitet. Desuden bliver de mest betydningsfulde arter af større og mindre træer noteret. Endelig beskriver analysen andre forhold der påvirker naturkvaliteten, bl.a. kontinuitet, områdernes fysiske struktur, driftspåvirkning og vandforhold. Arbejdet er struktureret efter de otte variable. Variabel 1 er mest simpel. Den består af antal arter i en cirkel med radius på 5 meter minus problemarter. Mest kompliceret er variabel 7 øvrig struktur der bygger på syv underliggende variable. Alle variable vejes til slut sammen til et samlet indeks for naturkvalitet. Rapportens forfatter, Anne Bodil Hald, vurderer selv at metoden er relativt hurtig og let at arbejde med. Kombinationen af kvalitative og kvantitative undersøgelser fungerer godt. Planterne er valgt som indikatorer da de - i modsætning til dyr - er til stede hele tiden. Dog er områderne undersøgt om sommeren, så forårsfloret er ikke med. Når metoden videreudvikles, bør man inddrage denne periode dels som et tilskud til artslisten, dels i forhold til den rekreative oplevelse. Anne Bodil Hald konstaterer også at det altid er et problem GRØNT MILJØ 7/2011 5

6 Den meget sjældne art, brændeskærm på Amager Fælled ved Ørestad, scorer 7 i naturkvalitet. Kommende byggeri kan her fortrænge bynatur af høj kvalitet. Foto: Anna Bodil Hald. hvordan man vejer æbler og pærer sammen, og argumenterer for sine valg. Hun henviser bl.a. til at der er god konsensus om det mål for naturkvalitet der ligger i scoren for de enkelte arter. Artsrigdom ikke nok I de 32 delområder i København fandt forskerne 397 plantearter i bundvegetationen. 113 arter voksede kun i ét delområde hver. I gennemsnit var der 58 arter pr. delområde. Mælkebøtte og almindelig rapgræs var de to mest almindelige arter. Almindelig rapgræs og kulturarterne almindelig rajgræs og hvidkløver var de mest dominerende. København rummer med andre ord mange arter, men kun få af dem scorer højt på naturkvalitet, bl.a. fordi mange ikke er hjemmehørende. Anna Bodil Hald mener at bynaturen derfor mest er hverdagsnatur - uden i øvrigt at forklare det nærmere. Blandt de ni grønne områder scorede Amager Fælled højst og Nørrebroparken og Grøndalsparken lavest. På Amager Fælled blev der målt på den oprindelige del, ikke på det opfyldte område. Forklaringen er at naturen har en lang sammenhængende historie som strandoverdrev. Her er variationen stor. Små par- tier med hedemose og kalkoverdrev ligger næsten side om side. Her vokser også den meget sjældne og truede art brændeskærm. Hald begræder derfor at området er udlagt til bebyggelse og opfordrer til at kommunen tænker sig om en ekstra gang før de ødelægger noget af Københavns mere værdifulde natur. Plads til forbedring Bynaturindekset kan bruges som afsæt for at øge naturkvaliteten. Nogle af de otte variable tager længere tid at påvirke end andre, men overordnet set handler det om at ændre drift og arealanvendelse mod større variation og kontinuitet. Grundlæggende kan man fremelske flere arter med høj naturværdi ved at gøre jorden mere næringsfattig. Det er ikke nemt, men kan hjælpes på vej ved f.eks. at fjerne biomasse i form af afslået græs. Desuden er det vigtigt at fjerne problemarter, f.eks. invasive arter som gyldenris der nemt kommer til at dominere et område og fortrænger mange andre planter. Den rekreative værdi af bundvegetationen kan forbedres ved at sikre at planterne får lov til at blomstre. Det kan betyde at langt græs skal slås sjældnere, og at slåningerne i højere grad skal følge planternes vækstmønstre end bestemte datoer. Spredningen kan også stimuleres ved at lade små øer stå og blomstre af og sætte frø når man slår græsset. Ekstensivt benyttede boldbaner scorer generelt lavt i naturkvalitet og kan have glæde af at blive slået sjældnere, fremhæver rapporten. Anna Bodil Hald kommer ikke ind på hvordan brugerne vil reagere på det, men er ellers ret konkret og realistisk i sine forslag. Naturkvaliteten i trælaget øges ved at vælge hjemmehørende arter. Desuden fremhæver Anna Bodil Hald at træer der ikke står i rækker øger variationen. Desuden er det vigtigt at lade nogle træer blive gamle, gerne over 150 år, og lade nogle af dem stå, også efter at de er døde. Det tilgodeser svampe m.m. der vokser på dødt stående træ. Hun er bevidst om dilemmaet mellem gamle træer og sikkerheden for publikum og peger på at man kan udvælge træer langt fra stier og opholdspladser til at blive gamle. Hvis vi hele tiden skal være meget forsigtige, går der noget natur tabt. Endelig peger forfatteren på fordelene ved at skabe variation i terrænet og bruge store natursten der kan fungere som landingsplads for insekter. Det sidste er ret nemt. A skabe variation i terrænet, kræver derimod omlægninger af arealet. Til gengæld kan man gøre det når man vil, mens det kræver tid at nå frem til gamle træer. Her kan processen ikke forceres, men kræver langsigtet planlægning. KILDER Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Faglig rapport fra DMU nr Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitet i bynatur, artikel i Jord & Viden 9/11. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelance fagjournalist. Desuden er hun deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. Sildig gyldenris er smuk, men samtidig invasiv og et stort problem for naturens mangfoldighed. Skal bekæmpes, hvis man vil øge naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald. 6 GRØNT MILJØ 7/2011

7 GRØNT MILJØ 7/2011 7

8 Ni golfklubber med ulovlige pesticider Syv påbud og to politianmeldelser. Det er resultatet af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions seneste kontrolkampagne med de danske golfklubbers brug og import af pesticider hvor man fra 8. marts til 19. juli undersøgte 34 golfklubber. To er politianmeldt fordi der var udenlandske produkter som ikke er tilladt på det danske marked. De øvrige syv klubber med ulovlige midler har fået et påbud. Ved Miljøstyrelsens kemikalieinspektion sidste år hos 25 klubber lå 18 af dem inde med ulovlige midler. Der er altså sket et fald fra 70 til 25% af klubber der ikke følger reglerne. Landets golfklubber lavede i 2005 en frivillig aftale med Miljøministeriet om at få forbruget af sprøjtemidler ned. Da det ikke lykkedes at nå de aftalte mål, har et politisk flertal i Folketinget i år besluttet at lovgive på området. Flere sommerfugle i sprøjtefrie rande Sprøjtefrie randstriber i marken har en positiv effekt på aktiviteten og diversiteten af dagsommerfugle i selve markranden. Årsagen er at floraen bliver mere varieret og derved rummer flere forskellige fødeplanter for sommerfuglene. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen om sprøjtefrie randzoners betydning for humlebier og dagsommerfugle. Der er dog kun udført fire målinger over tre måneder på marker og hegn i området mellem Horsens, Vejle og Give. Derfor er resultatet endnu usikkert. Undersøgelsen er en del af projektet Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzone der ventes engang i Dagpåfugleøje, en almindelig dansk sommerfugl. Ned i jorden og græs på taget Favrholms nye kursuscenter er anlagt så det går i et med landskabet Den nye bygning ligger diskret på lur i skyttegraven med sløring på toppen. Foto: J. Walter-Rasmussen Af Jesper Walter-Rasmussen og Bente Mortensen Novo Nordisk har anlagt et nyt kursuscenter i den gamle landbrugsejendom der tidligere rummede statens forsøgsgård Favrholm. En del af kursuscentret er bygget ind i jorden nede foran den eksisterende hovedbygning. Og har fået græs på taget. Det er sket for at leve op til kravene i naturbeskyttelsesloven og bygningsfredningsloven. Det var afgørende at det unikke syn af den gamle hovedbygning blev bevaret, at den nye bygning ikke skyggede, og at bygningen blev tilpasset landskabet i området. Det 2250 m 2 store tag har stillet sine krav til tagkonstruktionen. Der er anvendt 350 tons jord til at opbygge græstaget. Der er lagt cm specialjord oven på tagkonstruktion og isolering. Vækstjorden består af en blanding af kompost og knust tegl (substraljord) for at minimere vægten og for at optimere den vandholdende evne. Udgifter til den kraftige tagkonstruktion samt specialjord og jordprøver har bidraget til at gøre det grønne græstag dyrere end andre tagbeklædninger. Selv om taget går i et med terrænet på to af siderne og der er anlagt terrasser, er de ikke lavet til at gå på. Man skal jo ikke forstyrre fuglelivet. En af de store udfordringer har været at etablere græs på tagets skrå flader op til 75 grader. For at holde på jorden så den ikke skyller væk, og samtidig sørge for nok vand til græsset, er jorden placeret i specielle kassetter, ligesom tagvandingskassetterne fra Ritter. De er med til at holde på både jord og vand. Da taget ikke har ensidigt fald, men fald til mange sider, er græstaget opbygget med drænrender nede under jorden der kan opsamle og lede vandet væk. Disse drænrender leder vandet videre til de forskellige tagnedløb som er indbygget i væggene. Det eksisterende store stråtag på hovedbygningen har som andre stråtage ingen tagrender. For at tage højde for det er der lavet ekstra store drænrender under dryprenden med en stor drænledning samt en stenkiste oven over som sikrer hurtig afstrømning. Drænet samt de øvrige tagnedløb leder regnvandet ned til søen foran bygningen. Der hvor græstag og græsplænen mødes, er der lavet en underjordisk tagrende som er opbygget af en Aco-drain-rende med rist og filt. Det sikrer at vandet fra taget hurtigt løber væk og ikke giver fugtproblemer på kældervæggen. Til græstaget er anvendt en frøblanding med rødsvingel med lange udløbere, stivbladet svingel, finbladet svingel og engrapgræs. Det har været nødvendigt at forsyne taget med et vandingsanlæg af siveslanger som er lagt ind i jorden. Denne sommer har det af gode grunde ikke været nødvendigt at vande, men i fremtiden er det meningen at bruge vand fra søen. Favrholm blev første gang omtalt i 1364 hvor den er nævnt i Valdemar den Stores Jordebog. Ejendommen er fredet efter bygningsfredningsloven. Der ligger bl.a. et krav om at hele bygningen skal være synlig helt ned til soklen. Et andet krav er at man ikke må se lys fra bygningen. Området omkring den fredede gård er et unikt naturområde med et rigt fugle-og dyreliv. Det anvendes både som rekreativt område og som et regnvands- og udligningsbassin i kommunens afløbssystem. Sø- og vådområdet blev i 1996 genskabt af Hillerød Kommune i samarbejde med Novo Nordisk og Frederiksborg Amt efter kortmateriale fra 1700-tallet og arkæologiske undersøgelser. Med naturgenopretningen er vandstanden i søen ført tilbage til hvad den var i middelalderen. Det hollandske Arkitektfirma SeARCH har været arkitekter på projektet og Moe & Brødsgaard rådgivende ingeniører. SKRIBENTER Jesper Walter-Rasmussen er afløbsingeniør og Bente Mortensen er hortonom. Begge er ansat i Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. 8 GRØNT MILJØ 7/2011

9 GRØNT MILJØ 7/2011 9

10 Citrustræbukken på dansk visit Den frygtede skadegører på en lang række løvtræer er for første gang påvist her i landet For første gang er der i Danmark gjort et fund af den frygtede asiatiske citrustræbuk, billen Anoplophora chinensis, der er yderst skadelig for mange løvfældende træer og buske, især løn, poppel, pil og platan. Dermed står vi over for endnu en slem trussel mod vedplanterne. En trussel der som de andre især tilskrives den øgede globale samhandel og klimaforandringerne. En haveejer i Næsbyhoved- Broby ved Odense opdagede i foråret en voksen træbuk på sin terrasse og fandt også tre runde huller i to små japanske løn (Acer palmatum) der stod i potter på terrassen. Hullerne er typiske for træbukken. Haveejeren slog træbukken ihjel, og da Plantedirektoratet senere fik den i hænde, blev det dokumenteret at der faktisk var tale om en asiatisk citrustræbuk. Direktoratet udlovede ipods som dusør til dem der fandt de to træbukke som stadig var fri. Der kommer nemlig kun én træbuk ud pr. hul. Det viser noget om den alvor der ligger bag fundet. De to andre træbukke blev ikke fundet. Efter et tv-indslag kunne en anden haveejer i Odense derimod meddele at han også havde en japansk løn med det samme karakteristiske udgangshul som var opstået i Han havde også fotograferet skurken - som på billedet kunne fastslås som en asiatisk citrustræbuk. Angriber friske træer Træbukke er en meget artsrig gruppe af biller, og der er i forvejen mange arter i Danmark. En enkelt giver problemer i planteskoler, men ellers er der tale om arter der som andre hjemmehørende kun giver sporadiske skader. Det gælder derimod ikke de to asiatiske arter der uden naturlige fjender optræder invasivt. Asiatisk citrustræbuk stammer - sammen med søsterarten asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis - fra Sydøstasien, men er i flere tilfælde importeret til Europa og Amerika. Det er sket med import af levende planter (asiatisk citrustræbuk) og emballagetræ (asiatisk træbuk). Værst ser det ud i Italien hvor citrustræbukken nok er indført omkring og siden har etableret sig omkring Milano. Her bruges store ressourcer på at udrydde billen og undgå spredning. I 2008 er der også fundet et mindre angreb ved Rom. I 2009 er asiatisk citrustræbuk fundet i Holland i et område med mange planteskoler der afsætter planter til hele Europa. Billen er en såkaldt karantæneskadegører som slet ikke må forekomme i EU, så derfor forsøger man helt at udrydde den. Der blev i 2010 indført forbud mod import af Acerarter fra Kina. Selv med fundene i Odense i år tyder dog intet på at asiatisk citrustræbuk har etableret sig i Danmark, det vil sige formerer sig. Billen er kommet som larver, æg eller pupper i levende træer. Forskere og myndigheder forbereder sig alligevel på at den kan etablere sig. Hvis den gør det, er det en alvorlig trussel for skovbrug, planteskoler, private haver og landskabet som Plandirektoratet udtrykker det. Vores klima er ganske vist koldere end hvor citrustræbukken kommer fra, men den har stor geografisk udbredelse og i Kina træffes den så nordligt som i Beijing. De japanske løn i haven i Næsbyhoved-Broby ved Odense, 9. juni Der var to af de karakteristiske runde udflyvningshuller i det ene, et i det andet. Foto: Hanne Juul Andersen, Plantedirektoratet. Dør ofte af angrebet Begge de aisiatiske træbukkearter angriber og kan dræbe helt friske og sunde løvtræer. Asiatisk citrustræbuk angriber i roden og nederst på stammen, mens asiatisk træbuk angriber i toppen. Citrustræbuk angriber især løn, poppel, pil og platan, men også avnbøg, birk, hassel, cotoneaster, hestekastanje, bøg, elm, citrus, pære, æble laurbærkirsebær. Under sydlige himmelstrøg angribes også citrus let. Asiatisk træbuk angriber mange af de samme arter. Begge er meget bredspektrede og tager bare det næstbedste hvis der ikke er andet i nærheden. De fleste skader opstår fordi larverne gnaver store tunneller i stammer og rødder. Det ødelægger vandtransporten. Bladene gulfarves og falder af, og træerne bliver mere modtagelige for sekundære sygdomsangreb. Træerne dør ofte af angrebet, især unge træer. I 10 GRØNT MILJØ 7/2011

11 Asiatisk citrustræbuk og asiatisk træbuk (billedet) er som voksen mm lang. Den er let at kende på sine hvide flækker på dækvingerne og de gråblå farver nederst på benenes og følehornenes led. Larverne er mm lange hvide maddiker. Deres gange kan være 1-3 cm i diameter og delvist fyldt med gnavspåner. Fotos: Hannes Krehan. alle tilfælde svækkes de, og de angrebne træer kan hurtigt blive farlige træer der er en sikkerhedsrisiko i haver, parker og langs veje. Det øger omkostningerne til sundhedsbeskæring eller fældning, sådan som man har erfaret det i flere amerikanske og europæiske byer. Set med skovdyrkerøjne er det også et stort problem at tømmeret mister meget værdi. Det er larverne der er ansvarlige for miseren. De voksne træbukke gør derimod kun begrænset skade ved at gnave på blade, bladstilke og ung bark. Den flyver kun korte stræk til de nærmeste værtstræer. Spredningen ved egen kraft er altså meget langsom. I varme egne er de to træbukkearter et år om at udvikle en generation, men længere nordpå kan der gå op til 4-5 år. De voksne lever kun en måned. Æggene lægges under barksprækker som hunnen gnaver. Asiatisk træbuk lægger dem i stamme og grene over 5 cm i diameter, mens citrustræbuk kun lægger æggene på den nedre stamme op til 60 cm over jorden. Æggene er 5-7 mm aflange, først hvidlige, til sidst gulbrune. Larverne er mm lange benløse hvide maddiker der æder og æder så længe der er træ, også selv om de ikke fordøjer det. De gnaver først gange under barken, senere dybere ind i veddet hvor der opstår enorme systemer af gange der er så store som 1-3 cm i diameter, og som er delvist fyldt med gnavspåner. Afhængig af klima og føde kan det vare op til flere år før larven forpupper sig. Puppen klækker i løbet af sommeren, og de voksne dyr kommer ud gennem runde udgangshuller med en diameter på 6-11 mm. De voksne biller er typisk 25 mm (hannen) til 35 mm (hunnen) lange. Følehornene er længere end kroppen. Kroppen er sort med hvide pletter på dækvingerne og en karakteristisk blågrå farve på basis af benenes og følehornenes led. Forskellene mellem de to arter ligger i detaljerne og kan normalt kun ses i mikroskop. Forskerne arbejder I Sydøstasien er de to træbukkearter også et ubehageligt skadedyr der især giver problemer i citrusplantager. Også selv om der her er tale om hjemmehørende arter med naturlige fjender i form af bl.a. snyltehvepse. I Danmark er der ingen effektive naturlige fjender. Indtil videre er forsvaret den forebyggende indsats mod at dyrene breder sig. I USA praktiseres dog også en injektion med pesticider. Det er en succesfuld, men også meget kostbar behandling der kun er aktuel til meget værdifulde træer. Forskere verden over arbejder med at finde veje til at bremse træbukkene. Det sker bl.a. gennem et europæisk forskningssamarbejde hvor Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet begge er med. Den danske forskning er mest rettet mod at opdage angreb i planter og emballagetræ med bl.a. lytteudstyr og sporhunde. Desuden undersøger man om de to træbukke- Allerede i 2010 dukkede denne gæst op i Odense hos en haveejer der også havde fået en japansk løn. Det kan ikke være andet end en asiatisk citrustræbuk, fastslår Plantedirektoratet. Foto: Kim Leon Larsen. Snit af rod med gang fuld af smuld. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. GRØNT MILJØ 7/

12 ter destrueret, og der er etableret en overvågningszone på 100 meter rundt om fundene, men der er ikke indført nogen destruktionszone. Flækker man roden og rodhalsen kan man få syn for sagn. Når larverne laver så store gange i træet, forstår man godt de alvorlige følger det får for træet. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. arter kan overleve i Danmark, og hvilke forholdsregler der er bedst hvis de etablerer sig. Ifølge litteraturen skulle det ikke kunne lade sig gøre, og vi tvivler også på det, siger seniorforsker Steen Lykke Nielsen, Aarhus Universitet. Man mente dog det samme i Holland hvor det ifølge litteraturen heller ikke skulle være muligt med overvintrende træbukke. Ikke desto mindre opdagede man for to år siden at der var nogle asiatiske citrustræbukke der havde etablerede sig i Holland, så man skal ikke vide sig sikker. Klimaforandringerne kan også give billen bedre chancer for at overvintre og etablere sig. Svært at opdage i tide Det er svært at opdage problemet i tide. Æggene lægges under barken, og larverne gnaver uset løs inde i træet. Når man finder udflyvningshullerne, er skaden sket, og de voksne træbukke er på vej til at lægge æg et andet sted. De mest tydelige symptomer er netop de store runde udgangshuller der sidder på stammen lige over eller under jordoverfladen når det er citrustræbukken der er på spil. Der kan være gnavspåner i hullet eller i små bunker ved foden af de angrebne træer. Hvis man vil opdage angrebet før, skal man have øje for de fugtige ar på barken efter æglægning, visne blade, spor efter gnav på yngre grene og kviste og indsunken bark. Har man mistanke, kan man kun få den bekræftet ved at destruere planten. Når man flækker roden og rodhalsen, kan man se om der er gange, larver og pupper af citrustræbukken. Plantedirektoratet har set efter træbukken siden Overvågningen foregår i vækstperioden april-oktober, især i forbindelse med avlskontrollen i planteskoler og plantehandler. Især er man opmærksom i virksomheder der handler med træbukkens værtplanter, og mest blandt dem der handler med Acer fra Asien og de angrebne områder i Italien. Indtil og med 2010 fandt man intet. Hvis man finder noget, skal hele partiet formentligt destrueres. Eventuelt skal der også etableres en destruktionszone omkring det angrebne område hvor alle værtsplanter destrueres. I flere år skal man desuden overvåge området for at se om der er nye angreb. I forbindelse med fundene i Odense er de angrebne plan- Fortæl om opdagelsen Som led i sin overvågning vil Plantedirektoratet gerne høre fra bl.a. park- og landskabsforvaltere der ser de to asiatiske træbukke eller har mistanke om at de er på spil. Tag et billede af den og send det med kontaktoplysninger til Plantedirektoratet, Frø & Planter, fropla@pdir.dk, tlf Især skal man være opmærksom på unge træer af japansk løn der er købt og plantet de seneste tre år. Der er en risiko for at de er angrebet af asiatisk citrustræbuk som endnu ikke har gnavet sig ud. Træerne er via hollandske og tyske planteskoler indført fra Sydøstasien i 2010 og stammer ikke fra et større parti. Det gælder om at opdage angreb så tidligt som muligt for så kan det lettere slås ned. Større angreb betyder destruktionszoner hvor reelt de fleste træer og buske skal fældes, flises og og brændes inklusive rødderne der fræses op. Det er voldsomt. sh KILDER Skov & Landskab, KU (2011): Fund af asiatiske træbukke i Danmark Plantedirektoratet (2011): Hold øje med Asistisk citrustræbuk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Samtale med Jørgen Misser, plantekontrollør i Plantedirektoratet. Ernæringsgnav fra voksne træbukke. Disse gnav på blade, bladstilke og ung bark er generelt ikke ret alvorlige sammenlignet med de skader larverne skaber. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. 12 GRØNT MILJØ 7/2011

13 GRØNT MILJØ 7/

14 Have & Landskab 2011 På Strøget - udstillingens centrale hovedgade myldrede det med folk. Her er solen endeligt brudt igennem de grå skyer torsdag eftermiddag. 258 udstillere mødte 9000 grønne fagfolk Have & Landskab 11 løb af stablen i tre fine udstillingsdage hvor vejret forunderligt nok holdt Vi har haft tre fantastisk gode dage hvor vores mange professionelle udstillere har mødt en masse interesserede fagfolk fra især Danmark, men også Sverige. Det konstaterer Michael Husfeldt, formand for fagudstillingen Have & Landskab der arrangeres af fire af fagets organisationer, Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Maskinleverandørerne og Skov & Landskab. I den meget våde sommer var det næsten et under at vejret stort set holdt tørt i de tre udstillingsdage fra 24. til 26. august og i opstillingsdagene inden. Ja, solen lod sig tilmed se flere gange og kastede sine stråler nedover de besøgende som der dog ikke var lige så mange af som i 2009 da udstillingen blev holdt sidste gang besøgende lyder det officielle tal. Onsdag 2.463, torsdag og fredag Det er resultatet af en optælling af de billetter som gæsterne skulle aflevere ved indgangen. Tallet er derfor uden udstillernes og arrangørernes egne folk samt gæster der måske ikke fik afleveret et kort. Med dette besøgstal blev det for første gang ikke til en ny besøgsrekord i udstillingens 19-årige historie hvor udstillingen nu er holdt ti gange. Faldet var cirka 1500 gæster eller godt 14% i forhold til Derimod blev det igen til udstillerrekord med 248 stande og 258 udstillere. Tallene dækker over at nogle stande har to eller flere udstillere, men enkelte udstillere har to stande. At der var færre besøgende end i 2009 kunne også fornemmes på udstillingsarealet. Sammen med de flere stande var der - i hvert fald i teorien - et mindre besøg i hver stand. Den mest sandsynlige forklaring på de faldende besøgstal er at kommuner og firmaer i skyggen af den økonomiske krise har sendt færre af deres ansatte på udstilling eller simpelt hen har færre ansat. Det er det gennemgående svar blandt dem Grønt Miljø har talt med. Det gælder også udstillingsleder Kristian Larsen der samtidig understreger at det ikke alene er besøgstallet der har betydning. Det er mindst lige så vigtigt at det er de rigtige personer. Vi satser langt mere på at få den rigtige kvalitet af såvel udstillere som besøgende, forklarer Kristian Larsen som ikke er bekymret over udviklingen. Den professionelle udstilling, hvor professionelle udstillere møder professionelle fagfolk. Det er sådan vi gerne vil opleves, og det mener jeg vi har levet op til de seneste tre dage, fortæller han. Samme oplevelse har mange udstillere også haft Vi har haft rigeligt at gøre med at fortælle om vores produkter. Faktisk er vi i positiv forstand blevet overrendt i en grad, så vi knapt har kunnet nå at snakke med alle dem der har været inde på vores stand, siger Henning Roed, formand for Danske Planteskoler. Arrangørerne havde for deres egne stande valgt temaet klima og miljø, men det var BESØGSSTATISTIK Alle tal er angivet i procent af de optalte besøgende. Det er nemt at krydse sig på andet i beskæftigelse, men statistisk set er det skidt. Geografisk bekræfter tallene den tendens som før påvist: at besøget falder proportionalt med afstanden. Sjælland er stærkt overrepræsenteret mens Nord- og Midtjylland er stærkt underrepræsenteret. Tallene i paranteserne angiver hvor stor en del af den samlede befolkning i hver region der tog på Have & Landskab. også et tema der kunne mærkes på andre stande. Både forskere og kommercielle udstillere viste løsninger der kan aflede og rense nedbøren før den ledes ud i vandmiljøet. Vejret truede også udstillingen. Få dage før udstillerne begyndte at dukke op var der faldet megen regn. Aldrig før er der brugt så mange arbejdstimer, køreplader og læs træflis. Men da det kom til stykket, holdt vejret. Samme held håber de fire arrangører bag Have & Landskab næste gang. De har allerede aftalt Have & Landskab i 2013 og 2015, begge i august og i Slagelse. sh BESKÆFTIGELSE Kommune... 22% Anlægsgartner... 13% Entreprenør... 10% Kirkegård... 6% Boligselskab... 5% Landskabsarkitektfirma. 2% Golfbane... 2% Brolægger... 1% Region... 1% Andet... 40% REGIONER Sjælland... 40% (0,44%) Hovedstaden. 30% (0,16%) Fyn... 7% (0,13%) Syddanmark... 7% (0,09%) Midtjylland... 10% (0,07%) Nordjylland... 4% (0,06%) Udlandet... 1% 14 GRØNT MILJØ 7/2011

15 Produkter & tendenser På de følgende sider kan man se et udpluk af de - især helt nye - produkter som udstillerne præsenterede på udstillingen. De er med til at afspejle nogle tendenser i hele den faglige udvikling - eller mangel på samme. Inden for maskinområdet er det tydeligt at det lette og energitætte lithium-ion-batteri er slået kraftigt igennem og har gjort el-redskaber mere interessante. Der er kommet flere konkurrerende produktserier med kædesave, hækklippere. Også enkelte større maskiner er forsynet med denne batteritype, men når der er tale om energikrævende arbejde, er der endnu ikke arbejde længe nok på en opladning. Inden for de store jord- og græsmaskiner er der ikke de helt store ændringer i forhold til sidst i Måske den økonomiske krise og det faldende maskinsalg har sat produktudviklingen lidt ned i gear. Motorteknologien fortsætter dogufortrødent, og modeludbuddet blivet stadig mere nuanceret, ikke mindst i græsplejen. Og så kommer der stadig flere og større fjernstyrede maskiner, især motiveret af større krav til arbejdsmiljøet. En vis tendens er det også at der satses meget på den traditionelle traktortype der sælges som en billig driftssikker konstruktion. Ellers skal man mest ned i det mindre grej for at finde egentlige nyskabelser. F.eks. et græstrimmerhoved med gummipisk. Og en nytolkning af den almindelige trillebør. Og så blev kirkegårdstrucken med brændselsceller også vist frem, men den så vi trods alt som prototype sidst. Det er inden for inventar man tilsyneladende ser mest produktudvikling for tiden. Det strømmer fortsat ud med nye designs og løsninger. Bl.a. synes princippet med nedgravede affaldsbeholdere nu at være slået igennem ligesom sorteringsbeholdere er introduceret. Cyklismeprodukter er ved at få sin helt egen gruppe. LED-lys integreres mere og mere i produkterne. Solceller er også på vej. Alt integreres mere. En bænk er også et cykelstativ. Inden for belægningsområdet er der mest bevægelse i markedet inden for de mere eksklusive naturstensprodukter. Enkelte undtagelser er der dog, bl.a. inden for fugematerialer. Og så der - klimaet in mente - selvfølgelig gang i de afvandingsrelaterede produkter, bl.a. i form af en specialrende til grusarealer. Inden for planteområdet er der mere innovation end set i mange år. Plantenormer er stærkt på vej ind selv om det endnu mest er som forslag. Flere sorter introduceres, herunder alternativer til de mange sygdomstruede arter. På Have & Landskab dominerede træer og buske totalt, og man skal næppe tage det som et generelt tegn at stauder og slyngplanter førte sig så diskret frem. sh PLAZA DESIGN DIN EGEN FLISE Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som Plaza by Starka giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som smelter ind i dit design/miljø. Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By Starka kan evt. produceres med børstede overflade. Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. Og frem for alt Lad dig inspirere Velkommen! Green-Flames CartMate - en nytolkning af den gamle trillebør - var både en af de små og en af de store nyheder på maskinomnrådet. info@starka.dk GRØNT MILJØ 7/

16 Have & Landskab 2011 En Yanmar tilpasset den grønne drift Yanmar er som Kubota et stort velrenommeret japansk mærke inden for mindre klassiske traktorer. Nu har MaskinhandlerIndkøbsringen overtaget importen af Yanmar fra Svenningsens. Der er en række modeller fra 20 til 49 hk optimeret til sommer- og vintervedligeholdelse i kommuner og boligselskaber. På billedet 35 hkmodellen EF 235 med typisk vintermontering: kost i front og saltspreder bagi. Græsplejegrej og frontlæsser er andre muligheder. mi.dk. Lille sanddresser til problemarealer Ofte skal man kun sanddresse små problemarealer, f.eks. målfelter. Så kan man nøjes med denne lille sanddresser Rink SP950 som Lindholm Maskiner viste. Det er i princippet en let bugseret motorbør der kan komme til alle steder. Den laster 0,35 m 3 sand i strøget mål. Båndet i kassens bund og en roterende børste sørger for at lægge sandet pænt ud. lindholmmaskiner.dk. Fin kundekontakt i det velfungerende planteområde. Slagleknusere der sluger hele hegnet Meget kraftige slagleknusere kunne man se hos Wirtgen, både selvkørende på bælter og monteret på store traktorer. De kan nærmest tage hele hegn og krat i én muldfuld. Larvebåndsmaskinerne der er op til 10,4 tons totalvægt, har deres force i meget stejlt og blødt terræn. wirtgen.dk. Den sorte Kärcher og den gule Belos Den sorte redskabsbærer er Kärcher Professional MC50, en model som Kärcher udviklede med Belos-teknologi og satte et Kärcher fejesugeanlæg på. Så lavede Belos-ejeren GGP en ny Belos der lignede den man havde lavet til Kärcher, bare lidt kraftigere. Det blev til den Belos Trans Pro 3440 der står forrest. Men så ville Kärcher ikke levere fejesugeanlæg til den. Enden på det blev så at Kärcher købte Belos af GGP. Belos-mærket bevares dog nok i Skandinavien. Trans Pro 3440 har en 34 hk dieselmotor med hydrostatisk drift på alle hjul. Redskabsmulighederne er mange, herunder Kärchers hjertebarn: fejesugeanlægget. karcher.dk. Optimeret til den kommunale tjans En kommunetraktor er man traditionel traktortype optimeret til kommunale opgaver, og derfor let kan vintermonteres med kost/spreder og sommermonteres med rotorklipper/gasbrænder/ rabatklipper. Nellemann viste flere John Deere-bud som også kunne fås i den orange kommunefarve. Forrest er det model 3720 der med sine 42 hk kører 30 km i timen og har en 1½ meter kost. Bagerst den mindre model 2320 der mere er beregnet til boligselskaber. Begge er født med kabine. johndeere.dk. 16 GRØNT MILJØ 7/2011

17 Praktisk kvadrat tåler engangsgrills Meget robust, næsten vedligeholdelsefri, ingen mos, alger, splinter og knaster. Og til at betale. Den kraftige genbrugsplast har mange fordele. Rubæk har brugt den i det ny bord-bænkesæt Kvadraten til otte mennesker der alle kan komme let ind fra siden. Bordet er 112 x 112 cm og er fast med de to bænke, mens de andre eftermonteres. Farven er sort, brun eller mørkegrøn. Med en ramme af galvanisret stål er prisen kr. Det robuste møbel holder til éngangsgrilles lover Rubæk der sælger det meget til gymnasier mv. rubaek.dk. Danfast giver en fast, elastisk fuge Dansands basiske fugesand afholder ukrudtet fra at spire, men kan selv erodere væk. Derfor er produktet videreudviklet til det elastiske, faste materiale Danfast hvor cement og andre stoffer binder fugesandet. Det leveres som et tørt granulat der kan fejes og vibreres ned i fugerne. Efter vanding hærder materialet og får sin gummiagtige konsistens der bl.a. sikrer mod revner. En fugedybde på 30 mm anbefales for det nye materiale hvor 20 kg til 149 kr. cirka rækker til 5-10 m 2 brosten. dansand.dk. Fjernstyret klipper til de grønne volde Hos OG Maskiner kunne man se den fjernstyrede Irus Quattrak beregnet til volde og skrænter. Den er på hjul og benzin i modsætning til sin ældre bælte- og dieseldrevne søster i baggrunden. Det gør den nye model billigere, men også mere fokuseret på græsklipning hvor man til gengæld kan få både slagle-, rotor-, skive- og fingerklipper. Den 400 kg tunge maskine har 30 hk og styrer på alle hjul. Og styres aktivt skal den hele tiden. Synsafstanden afgør hvor langt fra man kan styre. Og tvstyring ligger altså ikke lige for. ogmaskiner.dk. Flishuggeren med drejebordet Vermeer er synonymt med kraftige amerikanske flishuggere - men firmaet er oprettet af hollandske indvandrere og navnet udtales stadig på hollandsk, hvor v et udtales om f. Den ny model BC 230 XL (billedet) med egen 66 hk motor tager op til 230 mm stammer og har - i denne europæiske version - drejebord så man kan arbejde mere sikkert ved f.eks. vejkanter. Maskinen har indbygget et system til at forhindre de lange stikkere, men det tager effekt og kan derfor slås fra hvis man vil. De største flisehuggere tager op til 510 mm stammer. vermeer.dk. GRØNT MILJØ 7/

18 Have & Landskab 2011 Baner vertidraines på bare 3-4 timer Verti-Drain til luftning (prik) og løsning af pakket jord (bræk) omfatter masser af modeller der kombinerer arbejdsdybde- og bredde efter behov. Denne model har stor arbejdsbredde, men går kun 25 cm ned. Det gør at man med en relativ let traktor på 50 hk hurtigt kan udlufte en fodboldbanr på 3-4 timer, tre gange hurtigere, men kun i den halve dybde i forhold til andre Verti-Drainere. Tit er 25 cm nok, da den typiske boldbanesål er i cm dybde. Verti-Drain fremstilles af Redixim Charterhouse og importeres af Lindholm Maskiner. lindholmmaskiner.dk. Bøjet terrassehegn af askelameller Hvis man skal have et lidt eksklusivt havehegn til f.ejs. terrassen kan det f.eks. være Jabos Dubai-hegn. Det er opbygget af vandrette lameller af massiv ask monteret på stolper. De enkelte enheder er 180 x 180 cm. Den sejllignende form skaber et blødt og harmonisk udtryk, lyder det fra producenten. jabo.se. Gummipisk afløser trimmersnoren Den typiske græstrimmer har nylonsnor der hurtigt slides og tit skal udskiftes. Et mere slidstærkt alternativ er Grene Danmarks Erasure. Her er snoren afløst af en 29 cm langt stykke hydraulikslange. Den sidder i et specialudviklet trimmehovede. Det betyder færre skift og sparet tid. Man kan samtidig slå grovere ting ned og tilmed uden at flosse mere i det. grene.com. Japansk kristtorn i stedet for buksbom Som alternativ til buksbom, der har har problemer med svampesygdomme, kan man bruge kristtorn. Denne sort af japansk kristtorn, Ilex crenata Dark Green, ligner i hvert fald meget godt - og den kan bruges på præcis samme måde, lyder det fra Holdens Planteskole der også peger på taks som et alternativ til buksbom. Men frygten for sygdommene skal heller ikke bankes unødigt op, advarer planteskoleejer Bjarne Holden. holden.dk. Kornel og æble kan også danne hæk Hækplanter kan være så meget. Også Cornus mas (kirsebærkornel) og Malus sargentii (sargentæble) selv om de ikke er kendt som sådan. De busker sig ved klipning så man får en nogenlunde tæt hækflade, og så får man både blomster og bær med i købet hvis man ikke er alt for ivrigt med saksen. Begge indgår i Møllegårdens Planteskole stadig større sortiment af store hækplanter i færdighøjde, altså typisk 180 cm. primafaerdig.dk. Tiltrotatoren har fået klo. Og så kan maskinføreren forsigtigt styre kurven med slik hen til værdigt trængende. Elbil der næsten føles som en rigtig Den nye Melex el-pickup 381 er næsten som en rigtig lille bil og kan køre km/t. På laddet kan der monteres en kasse, så den bliver en lille varebil. Modellen er en del af 300-serien med tre størrelser, lad op til 170x125 cm, åben eller lukket kabine og last op til 1 tons. Man kan vælge mellem blybatterier og liuthium-ionbatterier. svenningsens.dk. 18 GRØNT MILJØ 7/2011

19 GRØNT MILJØ 7/

20 Have & Landskab 2011 Med tiltrotator kan graveren det hele Tiltrotatoren er i sit princip ikke ny - bortset fra den integrerede gribeklo. Med en tiltrotator kan skovlen kan vippes trinløst og derfor styres præcist alle retninger. En dygtig maskinfører kan forme en grusbunke i næsten alle former som man kunne se hos Engcon. Tiltrotatorer kan fås til alle maskinstørrelser, men de er relativt dyre til småmaskiner. På en 5 tons graver koster en tiltrotator op mod en fjerdedel af selve gravemaskinen pris, og så må man overveje om fordelene kan tjene sig hjem. engcon.dk. Slagleklipper med voldsom slagkraft Vild og voldsom slagleklipper med en kæde der vil noget. Og så selvfølgelig af det svenske mærke Slagkraft! Den monteres typisk på en stor traktor eller gravemaskine op mod de 250 hk og bruges til rydning af den grovere slags. Gummi og kæder beskytter omverdenen mod at bliver skudt til plukfisk. Importøren er Hans Møller Vej- og Parkmaskiner. hmvp.dk. Stauder hele vejen op af facaden Kan stauder vokse på facader? Ja, når man har Byggros trådkassetter. Det kan være et valg hvis det ikke er muligt at etablere klatreplanter fra facadens fod - ellers hvis man bare vil noget andet. Kassetterne er 100x50x10 cm og fores med fiberdug. De skrues op på betonvæggen via lægder og fyldes med et vækstmedie af leca, kompost og knust tegl. Der plantes typisk tuedannende stauder. Drypvanding forudsættes. Når man planter skal man klippe tråde over, men et bedre system baseret på plugplanter er på vej. byggros.com. Opfindsomme italienske møbler Det kan ligne en dobbelt udendørs udgave af den klassiske chaise longue. Den skulpturelle bænk på Mastellones stand er fra italienske Metalco. Den hedder Torsion og indgår i modulsystemet Libra hvor bænke kan sammenstilles til flere forskellige former. Rørene er hule, men kan også leveres massive. Et andet af Metalco-produkterne er bænken Toso der også kan fungere som cykelstativ!mastellone.dk. Havepavilloner til det danske vejr VICAs pavilloner er bygget af glasfiber med stålforstærket PVC og udstyret med lavenergiglas. De består i princippet af samme materialer som man bygger huse af. Som noget nyt er der kulfiberkant ved ruderne for at tage den sidste kuldebro. Pavillonerne er mest til private haver, men uddannelsesinstitutioner bruger dem som rygepavilloner og plejehjem til udehygge. vica.as. Bænke af 200 årige bolværkspæle Bondeskovgård viste sine bænke Holmen fremstillet af bolværkspæle fra Holmen i København hvor den 200 år gamle pommerske fyr er blevet saltvandsimprægneret. Træet er bilet dvs. øksehugget så det har samme overflade som det oprindelige træ. Selv boltene i stålrammen under træet ligner boltene i de gamle pæle. Træet rækker dog kun til en begrænset, men eksklusiv serie der i øvrigt at designet af designeren Monica Ritterband. bondeskovgaard.dk. 20 GRØNT MILJØ 7/2011

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet

Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Pure Solution Aps - Din professionelle leverandør af energibesparende håndtørrere www.puresolution.dk Er du til lynhurtig tørretid og lavt el-forbrug? Så

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

BCS TOHJULEDE TRAKTORER

BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS SERIE 700 tohjulede traktorer. En BCS maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for BCS tohjulede traktorer at de er

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER. for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

GUIDE. Den lille sandhed. fra Dansand

GUIDE. Den lille sandhed. fra Dansand GUIDE Den lille sandhed fra Dansand Undgå ukrudt med Dansand fugeprodukter 2 Sådan fungerer fugeprodukterne Der findes to slags ukrudt: Ukrudtsfrø der bliver spredt med vinden og ukrudt, der spreder sig

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

august 2013 square square reolen aps Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi.

august 2013 square square reolen aps Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi. august 2013 square square reolen Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi.dk aps Square reolen Square Reolen Det naturlige valg - den alsidige reol,

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens

Læs mere

Timan RC Effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde bare fjernstyret. timan.dk. Driftsikker i alle sæsoner Let at transportere

Timan RC Effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde bare fjernstyret. timan.dk. Driftsikker i alle sæsoner Let at transportere Timan RC 1000 Effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde bare fjernstyret. Let og sikker betjening Bredt redskabsprogram Driftsikker i alle sæsoner Let at transportere Dansk design og kvalitet timan.dk Ordentligt

Læs mere

Redskaber til BCS tohjulede traktorer

Redskaber til BCS tohjulede traktorer Redskaber til BCS tohjulede traktorer Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup Tlf. 98653255 Fax. 98653300 www.bcsmaskiner.dk - mail@bcsmaskiner.dk Jordbearbejdning ekskl. Moms inkl. moms

Læs mere

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Udgivet af statens naturhistoriske Museum s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Indhold Birgitte

Læs mere

Tag din have med, når du flytter

Tag din have med, når du flytter Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Redskaber til FERRARI tohjulede traktorer

Redskaber til FERRARI tohjulede traktorer Redskaber til FERRARI tohjulede traktorer Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup Tlf. 98653255 Fax. 98653300 www.ferrarimaskiner.dk - mail@ferrarimaskiner.dk Jordbearbejdning ekskl. Moms

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natursten Inspiration og priser

Natursten Inspiration og priser Natursten Inspiration og priser Natursten i spændende farver og mange størrelser Skab fantastisk flotte haveanlæg, terrasser og indgangspartier med natursten. Gennem professionelle forhandlere leverer

Læs mere

Ahlnor.dk. Læs mere på. Terrasseoverdækning. Incl. prisliste. Nyd sommeren på terrassen - en overdækning skærmer for regn og dug samt holder på varmen

Ahlnor.dk. Læs mere på. Terrasseoverdækning. Incl. prisliste. Nyd sommeren på terrassen - en overdækning skærmer for regn og dug samt holder på varmen Læs mere på Ahlnor.dk Terrasseoverdækning 2017 Incl. prisliste Nyd sommeren på terrassen - en overdækning skærmer for regn og dug samt holder på varmen Terrasseoverdækning Ring 70 20 58 59 og få en snak

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere