Udviklingen i da bstallene siden 1990

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i da bstallene siden 1990"

Transkript

1 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene, og da der overordnet set er tale om en faldende dåbsprocent gennem perioden, kan beskrivelsen med fordel følges op af analyser af årsagerne til denne udvikling. Dåbsprocenterne på stiftsniveau i 2012 Figur 1: Stiftsvis dåbsprocent 2012 Kilde: Kirkeministeriet: [hentet ] Note: Selvom kortet viser de enkelte sogne, viser det ikke dåbsprocenterne på sogneniveau men opsummeret for hvert stift. Heraf følger, at alle sogne i det pågældende stift er registreret på sammen niveau. Derfor bliver Bornholm formodentlig noget misvisende markeret med rødt. På dette overordnede stiftsniveau (jf. figurens note) tegner der sig et entydigt mønster i retning af, at dåbsprocenten falder i takt med, at man bevæger sig fra vest mod øst. Som vi skal se af Figur 4 nedenfor, ser billedet dog væsentligt anderledes ud, når vi foretager en nogenlunde lignende opgørelse på sogneniveau. 1

2 Dåbsprocenterne på stiftsniveau i Den næste figur viser, hvordan dåbsprocenterne har udviklet sig i de enkelte stifter siden 1990: 100 Stiftsvis dåbsprocent fra Dåbsprocent København Helsingør Roskilde Lolland-Falster Fyn Aalborg Viborg Århus Ribe Haderslev Figur 2: Dåbsprocenterne på stiftsniveau Kilde: Kirkeministeriet: [hentet ] Note: Da kirkeminister Tove Fergo i 2001 fandt det unødvendigt for folkekirken at lave statistiske opgørelser, så mangler tallene for 2001 og Disse årstal er i figuren anført med tallene for Figuren viser dels, at Københavns og Helsingør stifter skiller sig ud ved at ligge markant lavere end de øvrige stifter og dels, at der i alle tilfælde er tale om faldende dåbsprocenter. En accelererende udvikling Vi vil her se nærmere på den faldende udvikling ved at inddele perioden fra Figur 2 i to underperioder, nemlig og For hver af de to ni-årige perioder er det beregnet, hvor mange procentpoint dåbsprocenten er vokset 2 : 1 Begrundelsen for, at årene ikke er med i denne omgang er dels det forhold, der blev nævnt i noten til Figur 2 og dels at den følgende sammenligning af de to perioder kun giver mening, når de er lige lange; i dette tilfælde ni år. 2 Da væksten er negativ, bliver værdierne negative. 2

3 Haderslev Ribe Århus Viborg Aalborg Fyn Lolland-Falster Roskilde Helsingør København Hele landet Figur 3: Dåbsprocentens vækst for to perioder á 9 år Kilde: Kirkeministeriet: [hentet ] Vi ser, at alle vækstangivelser er negative, og da det for alle stifterne gælder, at den numeriske værdi af de røde søjler er større end de blås, kan vi konkludere, at dåbsprocenterne er faldet mere fra 2003 til 2012 end de gjorde fra 1990 til Det betyder, at de dåbsprocenterne har været inde i en accelererende negativ udvikling. Denne acceleration kan nærmere beskrives ved at beregne forholdet mellem den røde og den blå søjle. For hele landet gælder det således, at den røde søjle er 3,8 gange så stor som den blå. Dvs. at dåbsprocenterne er faldet knap 4 gange så meget fra 2003 til 2012 som de gjorde fra 1990 til Og den mindste acceleration finder vi i Københavns, Lolland-Falsters, Viborg og Ribe stifter. Medlemsprocenten for 0-4 årige på sogneniveau i 2011 Vi forlader nu opgørelsen på stiftsniveau med det formål at se på den variation, der måtte være inden for de enkelte stifter. For at få flest mulige nuancer frem ønsker vi at belyse dåbsprocenterne helt nede på sogneniveau. Da dåbsprocenterne imidlertid ikke er tilgængelige for de enkelte sogne, må vi vælge at betragte en anden parameter, som heldigvis er tilgængelig i kirkestatistikken, og som er en umiddelbart afledt konsekvens heraf, nemlig andelen af de 0 til 4 årige, der er medlemmer af folkekirken. 3 3 Grunden til, at medlemsprocenten for 0-4 årige er umiddelbart afledt af dåbsprocenten er, at antallet af voksendåb er aldeles minimalt i Danmark. 3

4 Den følgende figur viser disse andele med de samme farver og kategoriinddelinger, som blev benyttet i Figur 1, der viste dåbsprocenterne på stiftsniveau, hvorfor det giver god mening at sammenligne de to figurer: 4 Figur 4: Medlemsprocenten for 0-4 årige i 2011 Kilde: Den digitale arbejdsplads Kirkestatistik, tabel KMSTA8 Vi genkender her tendensen fra Figur 1 til en faldende tendens i medlemsniveauet fra vest mod øst, men ser samtidig, at variationerne indenfor stifterne i høj grad er urbaniseringsbestemt: Bornholm er nu ikke længere entydigt rødt, hvorimod byerne Aarhus og Odense nu er blevet røde, hvor de opgjort på stiftsniveau blev løftet op i det gule felt pga. de mange landsogne, som modsvarende blev sænket fra grønt til gult pga. de to store byer. Medlemsprocenten for de 0-4 årige danskere efter urbaniseringsgrad Som det fremgår af note 2 i den følgende tabel, har jeg valgt at vise, hvordan denne medlemsprocent varierer med urbaniseringsgraden for de 0-4 årige med dansk oprindelse: 4 Desværre er de to figurer ikke fra det samme år som følge af, at kirkestatistikken kun bliver opdateret med uregelmæssige mellemrum, men der er dog kun ét enkelt års forskel på de to opgørelser. 4

5 Tabel 1: Medlemmer af folkekirken blandt 0-4 årige med dansk oprindelse A: Sognets urbaniseringsgrad 1) pr. 1/ B: Medlemsprocent for 0-4 årige danskere 2) Ændring i procentpoint fra Byer < 200 indbyggere 90,9 89,3 87,0 81,8-9,1 Byer med indbyggere 87,6 85,1 83,9 82,2-5,4 Byer med indbyggere 87,1 84,5 83,2 82,0-5,1 Byer med indbyggere 86,0 84,1 83,0 81,5-4,5 Byer med indbyggere 86,5 84,2 82,8 81,1-5,4 Byer med indbyggere 85,9 83,5 82,5 80,9-5,0 Byer med indbyggere 82,7 79,9 78,2 75,7-7,0 Byer med indbyggere 82,9 80,5 78,0 76,3-6,6 Byer med indbyggere 82,3 79,0 76,3 74,1-8,2 Byer med indbyggere 79,9 77,2 75,5 72,4-7,5 Byer med indbyggere 84,9 83,1 81,3 78,4-6,5 Byer indbyggere bortset fra hovedstadsområdet 79,0 74,7 72,0 68,5-10,5 Hovedstadsområdet 66,7 61,5 56,8 51,6-15,1 Hele landet 80,3 77,3 74,4 71,3-9,0 Kilde A: Danmarks Statistik oktober 2014 Kilde B: Danmarks Statistik: Kirkestatistikken, tabel KMSTA11, Note 1) Note 2) Sognets urbaniseringsgrad er bestemt af antallet af indbyggere i den største by i sognet. Inddelingen af Danmarks sogne efter urbaniseringsgrad er blevet udviklet i et samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsråd og Danmarks Statistik og blev første gang anvendt 1992 og er blevet ajourført i 1996, 2000, 2004, 2008 og Den operationelle definition er bestemt således: Urbaniseringsgraden defineres ud fra den største by, der rækker ind i sognet, der er altså tale om en delmængde af byen liggende i sognet. Den her anførte urbaniseringsgrad er bestemt pr. 1/1 2014, hvilket indebærer, at den er tilbageført til årene 2004 og Tabellen viser derfor den ændring i medlemsprocenten, der siden 2004 har fundet sted i de sogne, der i 2014 havde den anførte urbaniseringsgrad. Beregningen bygger på tal for den danske befolkning, når der ses bort fra indvandrere og efterkommere af disse. Det er fristende at kalde denne gruppe for etniske danskere, men det behøver strengt taget ikke at være tilfældet, da etnisk tilhørsforhold er et kulturbegreb, mens kategorien dansk oprindelse handler om en kombination af fødested og statsborgerskab, jf. denne definition: Befolkningen i Danmark kan opdeles i dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. En person har dansk oprindelse, hvis vedkommende har mindst en forælder, som både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Det har hverken indvandrere eller efterkommere. Forskellen mellem de to grupper er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 231, den 1. maj 2014, s. 2). Af definitionen følger, at en førstegenerationsindvandrer ikke kan have dansk oprindelse, da begge dennes forældre er født i udlandet. En andengenerationsindvandrer kan have dansk oprindelse, hvis den ene af forældrene er etnisk dansker, mens en tredjegenerationsindvandrer kan have dansk oprindelse, selvom begge forældre ikke er etniske danskere men f.eks. indere. Dette er tilfældet, hvis det gælder, at den ene af disse er en andengenerationsindvandrer, der har fået dansk statsborgerskab. For 2011 ser vi en næsten entydig sammenhæng i retning af, at de 0-4 åriges medlemsprocent falder i takt med sognenes stigende urbaniseringsgrad. Eneste undtagelse er sognene i byer med

6 indbyggere, som består af de større jyske byer Kolding, Vejle, Horsens, Esbjerg og Randers. Helt så entydigt er mønstret ikke for de øvrige år, men tendensen er dog den samme. Som det fremgår af tabellens note 2, så er indvandrerne og deres efterkommere ikke medtaget i tabellen. Begrundelsen for dette er, at denne gruppes størrelse også varierer med urbaniseringsgraden på den måde, at deres andel af befolkningen er stigende med stigende urbanisering. Og da hovedparten af denne gruppe er muslimer, ville denne gruppe i sig selv kunne forklare en del af falden i medlemsprocenten med stigende urbanisering, selvom denne del af faldet ikke er en direkte følge af selve urbaniseringen. Det er altså for at vise urbaniseringens selvstændige 5 indflydelse på medlemsprocenten blandt de 0-4 årige, at indvandrerne og deres efterkommere ikke er medtaget. Det følger dog af definitionen af personer med dansk oprindelse fra tabellens note 2, at det ikke er muligt ud fra tallene at vise udviklingen alene for de etniske danskere, da også f.eks. tredjegenerationsindvandrere i muslimske miljøer kan have dansk oprindelse. Af kolonnen yderst til højre ser vi dels, at medlemsprocenten siden 2004 er faldet for alle urbaniseringsgrader og dels, at faldet er størst i de største byer, som allerede i 2004 lå lavest. Det er dog bemærkelsesværdigt, at faldet også er meget stort i byerne med under 200 indbyggere; der er her tale om det tredjestørste fald i procentpoint fra 2004 til Ændring i medlemsprocenten for 0-4 årige på sogneniveau i Vi skal nu se nærmere på, hvordan medlemsprocenten for de 0 til 4 årige har ændret sig fra 2004 til 2011, når den opgøres på sogneniveau: 6 5 For at vise dette, er det strengt taget også nødvendigt at tage højde for andre forhold som kan have en selvstændig indflydelse på medlemsprocenten som for eksempel, at uddannelsesniveauet og indkomsterne også vokser med stigende urbanisering. Disse yderligere forhold er der ikke kontrolleret for i Tabel 4. 6 Det har ikke været muligt at benytte de samme årstal, som blev anvendt i Figur 3, da kirkestatistikken ikke går længere tilbage end til 2004, og tallene for 2014 forelå ikke, da beregningerne til dette afsnit blev foretaget. 6

7 Figur 5: Ændring i medlemsprocenten for 0-4 årige, Kilde: Den digitale arbejdsplads Kirkestatistik, tabel KMSTA8. Da der imidlertid er fejl i denne tabel for 2004 (registreret og indberettet den 12. juni 2014), bygger tallene for dette år på egne beregninger fra tabel KMSTA11. Figuren viser styrken og retningen i ændringerne af de 0 til 4 riges medlemsprocent fra 2004 til 2011, og det er påfaldende, at det ikke er sådan, at sogne med en lav andel af folkekirkemedlemmer blandt de 0 til 4 årige i 2004 også er der, hvor der fortsat er det største fald i den efterfølgende periode fra 2004 til Faktisk ser vi, at der er en del sogne i Københavns og Helsingør stifter (som jo havde de laveste dåbsprocenter, jf. Figur 2), som har haft en stigende medlemsandel blandt de 0 til 4 årige siden

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 2008 Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening Præsteboligfaktagruppen Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 Analyse af ulemper ved indretningen og konkluderende anbefalinger I januar 2008

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD:

DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: I. Samlet opgørelse over perioden 2004-2008 1. Fordelingen af de 2060 forskellige præsters kursusaktivitet beregnet ud fra antal dage

Læs mere

Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse

Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse A NALYSE Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse - Før og efter implementering af den nye sygehusstruktur Af Bodil Helbech Hansen og Lasse Vej Toft Formålet med denne kortlægning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan?

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Steen Marqvard Rasmussen sociolog og Marie Hedegaard Thomsen, teolog Formål med projektet Kirken på landet : Forståelse og inspiration at skabe

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund

Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund Sagsnr: 2012-12502 Doknr. 2012-87639 Udviklingsafdelingen, juni 2012 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Indledning Det

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Januar januar 2019 J-nr.: /

Januar januar 2019 J-nr.: / Januar 2019 28. januar 2019 J-nr.: 81855 / 2585666 Lavere dækningsafgifter i 2019 Otte kommuner har sænket dækningsafgiften i 2019, hvoraf Vejle Kommune, som har afskaffet den helt. Samlet set opkræver

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune november 2001

Ledigheden i Odense Kommune november 2001 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen, Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere