Markedsanalyse Solceller

Transkript

1 Markedsanalyse Solceller Jordbrugsteknolog Solcelleboomet i 2012 er kommet i farezonen med nye lovforslag, der vil bringe dem på niveau med andre vedvarende energikilder. Solcelleforhandleren SOLERGI A/S ønsker en markedsanalyse, der skal belyse markedet, og gøre dem bevidste om deres markedsføring i forhold til en lovændring og position i fremtiden. Af: Morten Pedersbæk Klaus Fuglsang Mariya Deyneka Juan Antonio Pedersen Morten Steg

2 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 3 Vedvarende energi... 3 Problemformulering Solceller nu eller?... 4 Afgrænsning... 5 Markedsafgrænsning... 5 Tidsafgrænsning... 5 Metodevalg... 5 Ingredienser... 5 Fremgangsmåde... 5 Sekundære viden... 6 Primær viden... 6 Proces... 6 Kvalitativ analyse(eksplorativ analyse)... 7 Respondenter... 7 Solergi... 7 Byggeafdelingen i Bilka... 7 Odense kommune... 8 Tim Vermund... 8 Pernille Rosenkrantz-teil... 9 Energi FYN... 9 Privat solcelleejer: Fremtidsperspektiver for teknologisk udvikling af solceller Fremtidsperspektiver for lagring af strøm Spørgerammer Deskriptiv analyse Hypoteser Kvantitativ analyse Spørgeskema Pre-test Respondenter Dataindsamling Databehandling

3 Fejlkilder Be- og afkræftelse Validitet Reliabilitet Konklusion Løsning Perspektivering Kilder Bilag

4 Problemstilling Vedvarende energi I det 20 århundrede er debatten om vedvarende energi for alvor startet. På grafen herunder ses udviklingen af den vedvarende energi, hvor der er sket en jævn stigning men en stor stigning fra år Der er observeret og fremlagt et utal af konsekvenser for global opvarmning og andre følger ved den store CO 2 udledning. Det har udmundet i vedtægter og projekter der fastlægger vedvarende energi i fremtiden. Derudover er der blevet forsket og udviklet på mange områder, alt med det formål at give effektive og miljøvenlige energiformer. Den vedvarende energi bliver produceret på mange måder, fx vindmøller, biogas og solceller. Grafen til højre viser at der er sket en stigning, når man ser på solcelleanlæg er antallet også steget drastisk i den senere tid. Grafen herunder viser kapaciteten af elektricitet i Danmark der kommer fra solceller. I midten af august 2012 var der private solcelle anlæg i Danmark. Det resulterer at der bliver produceret ca. 94,1MW hos de private. Der er rekordsalg af solceller, i juli måned 2012 blev der solgt 4119 nye anlæg Den meget store stigning inden for solceller bunder i virksomheder der producerer, markedsfører, monterer osv. solceller. Der er blevet en efterspørgsel på solceller, hvilket har medført mange forhandlere, alt fra Bilka til den lokale tømrer eller store specialiserede firmaer. Det øgede salg af solceller er resultatet af regeringens udspil med økonomiske fordele ved at kunne spare på afgifter og andre skattemæssige forhold. Nettoordningen er ordningen der har gjort folk mest interesserede i solceller. Ordningen bruges som en slags buffer til private, fordi el-nettet bruges som et stort batteri. En dag solen skinner meget bliver den overskydende strøm lagt på el-nettet og tilsvarende hvis der er overskyet kan man hente strømmen tilbage, helt gratis. Det seneste nye indenfor solcelle branchen er et nyt lovforslag der skal gøre vilkårene dårligere for solceller og gøre at de kommer på højde med andre energikilder. 3

5 Lovforslaget skyldtes at staten er gået klip af mange penge fra afgifter. Staten går klip af 3,7 millioner i , hvilket de gerne vil reducere ved at ændre i nettomåleordningen. Tvivlen omkring ordningen har resulteret i at mange forbrugere har købt solceller for at kommer med i nettomåleordningen. Der kan dog være skjulte scenarier, fx tilbagebetalingstiden, monteringen osv. Der er fx over 10 % af anlæggene hvor der giver problemer med tagkonstruktion, sne osv. 2 Solcelleanlæg-kunder har haft en tilbøjelighed til at hoppe med på dillen for hurtigt, men de har manglet ordentlig information omkring at investere i solceller eller vente til markedet er mere sikkert. Som virksomhed er man interesseret i at vide noget om kundens behov og tankegang. Markedet er kommet så hurtigt, så nogle kunder er hoppet med på bølgen mens andre afventer markedet. Potentielle kunder kan være i tvivl om effektivitet, rentabilitet og opsætning af solceller i dag og i fremtiden da der er usikkerhed omkring den nuværende nettoordning. Virksomheden SOLENERGI A/S er interesseret i at vide noget om solcellemarkedet, dvs. folk der har købt et solcelleanlæg og folk der ikke har købt (potentielle kunder). Ud fra oplysningerne kan de således tilpasse deres virksomhed via markedsføring, rådgivning, produkter osv. Problemformulering - Solceller nu eller? På vejene af SOLENERGI A/S vil vi undersøge forbrugernes holdning til køb og opsætning af solceller for følgende hovedspørgsmål 1. Er der en fremtid for solceller efter ændring af nettomåleordningen? Overstående spørgsmål giver anledning til underspørgsmålene herunder. 1. Etablering ved nettoordningen/vente til afklaring om ordningen? 2. Hvad er forbrugernes holdninger til afgifter og skatter? 3. Er det muligt at få forbrugere til at tænke mere grønt? 4. Vil forbrugere vente på mere effektive solceller? 5. Hvilken effekt vil en prisændring have på markedet? 6. Vil forbrugere vente på prisfald? 7. Hvor skal etableringen ske og hvorfor? 8. Hvad fokuser forbrugere på ved vedligeholdelse af solcelleanlæg? 9. Hvordan fungere garantiordninger?

6 Afgrænsning Markedsafgrænsning Solceller er et meget stort marked, som vi ikke kan lave en komplet analyse af. Derfor koncentrer vi os om en afdeling i firmaet SOLENERGI A/S, nemlig deres afdeling i Odense. Herudover vælger vi kun at se på de private husstande på Fyn. Tidsafgrænsning Projektet startede i uge 42 og slutter mandag, uge 50. Det vil sige det forløber over 2 måneder. På den baggrund bliver vi nødt til at begrænse projektets størrelse i forhold til tid. Dette vil blive set ved de forskellige analyser, fx spørgeskemaet, som vi må begrænse til et mindre antal respondenter. Metodevalg Ingredienser - Problemejer, SOLENERGI A/S - Solcelleejere - Offentlige myndigheder (Odense kommune) - Teknologi (Black Silicon Solar)(Effektivitet) - Teknologi (IRD Fuel Cells, Lars Jakobsen)(lagring af strøm) - Politik (Tim V og Pernille R) - Elselskaber (EnergiFyn) - Potentielle kunder (Spørgeskema til 130 personer) - Avisartikler - Hypoteser - Spørgeskema - Validitet, reliabilitet - Sammenkobling af resultater Fremgangsmåde Vi benytter eksplorativ analyse til redegørelse af mulige årsager til problemet. I opstart fasen søgte vi information i aviser og på internettet. Det henfører til dybdeinterviews fra politikere, elselskaber, forhandlere, solcelleejere, offentlige myndigheder og forskningsvirksomhed. Deskriptiv analyse benytter vi til at indkredse sandsynlige årsager til problemet. Ud fra samlet information opstilles hypoteser som udmunder i et spørgeskema til potentielle kunder. I den kvantitativ analyse udarbejdes et spørgeskema, som blev sendt ud på nettet. Opstilling af 18 hypoteser og indrette spørgeskema efter hypoteser. Ud fra svar fra spørgeskemaet, vurderes markedssituationen ud fra de forskellige hypoteser. Hypoteser forkastes eller accepteres. Stikprøvestørrelsen er på 123 stk. Alle kilder bliver herefter validitetsvurderet og reliabilitet vurderet. 5

7 Sekundære viden - Typer og størrelser af anlæg - Salget af solceller - Tilskudsordninger og afgifter - Byggereglement/ændring af konstruktion Primær viden - Dybdeinterview - Spørgeskemaer Proces Processen gennem projektets udarbejdelse er ændret mange gange, det skyldtes markedet der har været i konstant bevægelse med op og nedture. En af vores måder at holde os ajour er gennem artikler. Derfor har vi herunder oplistet nogle overskifter på artikler gennem processen. Artikler - 31/8 Solcelleboom i Danmark - 25/9 Ny solstrategi - 5/10Ministerens udmeldinger om ændringer - 14/11 Kritik: Solcellejubel slukket af forkert regnestykke - 14/11 Nu siger danskerne nej til solceller - 15/11 Borgerlig fløj siger nej til ændringer med tilbagevirkende kraft - 5/11 Udkast til Aftale - 16/11 Her er solcelleaftalen - 17/11 Danskerne hamster solceller før ny lov - 1/12 Gamle nettoordningen er død, nåede du at komme med? Som der ses, starter det med et stort salg af solceller og ender med nettomåleordningen er død, nåede du at komme med? 6

8 Kvalitativ analyse(eksplorativ analyse) Dybdeinterviews Respondenter Solergi Forventning Vi har forsøgt at finde de mest relevante personer inden for området til at dybdeinterviewes, vi har valgt SOLERGRI A/S. De mangler information om potentielle kunder til deres produkter, i forhold til det nye lovforslag der er på vej. Resultat - De sælger tyske solcelleanlæg som produceres i Indien af tyske robotter. - De har fokus på kvalitet og plus at de rådgiver og hjælper med at finde de anlæg, der passer til den enkelte, så prisen er i den høje ende. - Et solcelleanlæg koster fra til kr. for et 6 KW anlæg - Britta mener at politikerne ikke vil tøve med at ændre ordningen. - De forventer at der bliver dødt i markedet de første 2-3 mdr. i forhold til ændringer af nettomåleordningen. Det vil stadig være en god forretning for de private, men den vil være mindre god end nu. Validitet Den interne validitet blev påvirket af Brittas stress i forhold til hendes virksomhed. Hun blev hurtig forvirret og svarede meget kort. På den måde blev det også en dårligere begrebs validitet, vi følte hun skulle være hurtigt færdig, så vi fik ikke dybe og gode svar. Reliabilitet Målemetoden som var et telefoninterview pga. en af en afbrudt aftale om personligt møde var en dårligere metode end håbet. Telefoninterviewet blev forhastet og respondenten var stresset Byggeafdelingen i Bilka Forventning - Et møde omkring deres produkter og salg og markedsføring. - En modsætning til SOLERGI som sælger kvalitetsanlæg i forhold til prisen. - Deres placering i markedet og vide hvilke kunder de har Resultat - Hvilke anlæg der bliver solgt, de forhandler kun et anlæg og hvor mange der bliver solgt. De solgte 3-7 per uge - Bilka sælger lavprisvarer, fra til på forholdsvis til W 7

9 Reliabilitet og validitet Der er dårlig reliabilitet og validitet fordi det kun var muligt med et hurtigt telefoninterview med en chef i byggeafdelingen. Han vidste lidt til deres salg, men vi skulle have talt med indkøbsafdelingen for at opnå mere kvalificerede svar. Odense kommune Forventning - Få at vide hvor mange solcelleanlæg bliver der etableret i Odense - Kende til kommunens problemstillinger i forhold til lokalplaner osv. - Vide kommunens holdning og syn til solceller i fremtiden Resultat - Kommunen har kun en brøkdel af ansøgningerne - Der har været en fremgang i ansøgninger efter debatten om ændringer af nettomåleordningen, ca. 5 om dagen. - Kommunen har fået besked på at ansøgninger skal have en hurtig behandlingstid. Samtidig må de ikke bare afvise en ansøgning, men prøve at hjælpe folk videre. - De har ingen mening til opsætning af solceller, men sørger kun for tilladelser. Validitet Dette interview har lav validitet, fordi svarende var irrelevante i forhold til markedsanalysen Reliabilitet Vores måleinstrument var for dårligt til dette interview. Det skyldtes at vi ikke vidste hvilke svar vi ledte efter. Vi fik nogle svar, som ikke har noget betydning for markedsanalysen. Der er forholdsvis lav reliabilitet på baggrund af at Odense ikke er en stor aktør i solcellebranchen. Efter endt interview med Odense kommune kan vi ikke drage nogen gode konklusioner, kommunen kan ikke svare på spørgsmål omkring vigtige faktorer for solceller. Vi skal derimod have fat i noget politik som har meget stor indflydelse på ordninger og holdninger til solceller. Vi har derfor kontaktet Socialdemokraten og byrådsmedlem i Odense, Tim Vermund. Tim Vermund Forventning - Hvilken ordning eller tilskud er man interesseret i og er man overhovedet interesseret i solceller - Vide om politikkere bliver påvirket udefra, og hvordan styrer det med lagring på el-nettet - De manglende afgifter og skatter, vide om de har en problemstilling omkring dette - Har nettomåleordningen fungeret, hvordan styrer politikere branchen og hvilke konsekvenser kan der være ved ændringer. Resultat - Usikker information, pga. han ikke sidder med om det runde bord i Folketinget. - Et perfekt link til Miljø-og energiordfører fra socialdemokratiet. 8

10 Validitet Forholdsvis lav validitet fordi han ikke vidste nok om området. Vi interviewet ramte plet, og han kunne svare på mange grundlæggende holdninger fra partiet og generelt. Reliabilitet Der er høj reliabilitet, hvor rammerne var i orden, Vi sad i glasburet og havde gjort det hyggeligt. Vi var godt forberedte med spørgerammer Pernille Rosenkrantz-teil Forventning - Alle guldkorn om ændringer i nettomåleordningen - Kolde tal og facts Resultat - Den samme dag fremlagde regeringen et oplæg til ændring af ordningen. - Nettomåleordningen ændres: Timeafregning i stedet for årsafregning, max størrelse ændret til 400 KW i stedet for 6KW, Overskudsstrøm afregnes med 130 øre/ KWh i de første 5 år og derefter 60 øre/kwh. Efter 10 år afregnes der med 40 øre/kwh. - Nuværende solcelleejere vil medgå i den nye ordning efter 10 år. Validitet og Reliabilitet Der var høj validitet fordi tallene blev serveret og os som interviewer var godt forberedt. Reliabiliteten var høj, netop fordi vi var godt forberedte og telefonen var på medhør og båndet. Vi fik hvad vi ville på denne måde. Energi FYN Forventning Vores udgangspunkt for dette interview var at finde ud af mere, om de problemer solcelle anlæg kan medføre, særlig med henblik på at lagre el på el-nettet, som man f.eks. gør med nettomålerordningen. Vi havde overvejet, om det kunne være et problem, at mange eller alle opsatte solcelle anlæg, fordi vi var i tvivl om hvem der så skulle aftage overskuddet. Resultat Vi fandt ud af at det største problem ved solceller er at de producerer jævnspænding, fordi det er svært at konvertere til vekselspænding (som er det man bruger i stikkontakter). Det kan medføre spændingsudsving i stikkontakter, hos folk med solceller eller deres naboer. Jesper Knudsen mente ikke det ville være et problem at få en overskudsproduktion afsat, bl.a. fordi man kan sælge til udlandet. Validitet og Reliabilitet Der er høj validitet og reliabilitet fordi Jesper er stærkstrømsingeniør og arbejder med dette i hverdagen. Vi fik aktuel C-viden (Problem med spændingsforskel på el-nettet der kan ødelægge elektriske solceller) Vi fik svar på vores ønskede spørgsmål og lidt til. 9

11 Privat solcelleejer: Forventning Formålet med interviewet, var at få belyst hvorfor og hvilken interesse en privat husstand/privat personer har i at etablere et solcelleanlæg. Resultat Brugbare svar: Vi fik klart svar på at det er ren forretningsinteresse Muligheden for at bruge sit efterlønsbidrag på investeringen var medvirkende. Årsag til max størrelse på anlæg (lovgivningsbegrænsning ved nuværende regler) Kvaliteten blev vægtet højt. Udseendet havde betydning. Købt hos fagmanden var vigtig i forhold til tryghed. Usikkerhed om nettomåleordningen Forsikringsselskabet skal have besked Kommunen ikke så vigtig faktor Forrentningen af anlægget. Ikke brugbart: Usikker information om panelers kvalitet og restpartier, hvis man køber i Bilka. Vedligeholdelse nok ikke et brugbart værktøj i denne sammenhæng til det videre forløb. Montering/placering af paneler er tvivlsomt Garanti er en usikker faktor 10

12 Fremtidsperspektiver for teknologisk udvikling af solceller. Black Silicon Solar Black Silicon Solar er et joint venture med rod i København, som er stiftet af to innovative iværksættere. Danske David Rasmussen, som den tekniske stifter og svenske Hjalmar Nilsonne, som økonomi-med stifter. David Rasmussen har igennem en årrække forsket i anvendelsen af Nano struktur coating i forbindelse med hans master på DTU og hans budskab er klart: Jeg mener at teknologi og især udviklingen af nye, innovative løsninger baseret på teknologi er nøglen til mange af de problemer vi står overfor i dag Det er derfor nødvendigt at ingeniører begynder at tænke anvendt videnskab i stedet for kun at tænke grundforskning og at de begynder at arbejde sammen med økonomieksperter, for at gøre den anvendelige videnskab rentabel. Når dette sker, kan en idé som Black Silicon Solar forbedre solceller og gøre dem til en konkurrencedygtigt vedvarende energiform. 3 Hjalmar Nilsonne er master i Industrial Ingineering med speciale i energi fra det Royale teknologi institut (KTH), i Sverige. Han har desuden en entreprenør baggrund og har blandt andet været medstifter af to web-baserede forretninger. Han tilføjer: Mahatma Gandhi har sagt, at man skal stræbe efter at være den forandring i verden, som man ønsker at se. Min passion udspringer fra entreprenørskab og teknologi og tiltaler derfor problemet fra et forretningsmæssigt standpunkt. Jeg ønsker at gøre hvad jeg kan for, at øge overgangshastigheden hen imod vedvarende energi. Black Silicon Solar er et resultat af denne passion og overbevisning

13 Teknologi Firmaet Black Silicon Solar har udviklet en ny måde at øge udnyttelsesgraden af solens lys i silicium solceller. Ved at bruge nanoteknologi kan de, omkostnings effektivt, forbedre udnyttelsesgraden. Dette opnås ved at fremstille et mønster i solcellens overflade, som gør dem helt sorte. Dvs. ved at mindske den naturlige refleksion, som er fra overfladen af traditionelle solceller uden nano, skaber man en sort, som absorberer alt lys og på den måde ikke lader noget lys gå til spilde, hvilket på den måde øger den mængde strøm en solcelle kan producere på en given dag, uden egentligt at genopfinde teknologien bag solceller, men ved at ændre i overflade-strukturen. Som man kan se på billedet ovenfor, består nanolaget af en myriade af uensartede nano-toppe, som dog ikke kan ses med det blotte øje, men som man kan tænke sig til giver solcellen en form for rug overflade. Denne overflade, som ikke er glat eller blank vil således ifølge holdet bag Black Silicon Solar forbedre optagelsen af lys på enhver type solcelle, som det tilføres, med ca. 25 % samtidigt med at man vil mindske omkostningerne i produktionen med 10 %. Som man kan se illustreret ovenfor til højre. Så er forøgelsen af absorberet lys i Black Silicon Solar cells grundet af, at nanostrukturen muliggør en absorbtion af det lys som befinder sig i det ultraviolete og infrarøde spectre. Dvs. udenfor det synlige lys. Dette er altså the breaking point i forhold til konventionel teknologi. Firmaet Black Silicon Solar er på ingen måde de eneste i verden, som forsker i Black Silicon og det er heller ikke dem, som har opfundet den dybe tallerken, Der hvor Black Silicon Solar differentierer sig i forhold til andre er ved, at de vil udvikle billige celler, som ikke nødvendigvis er optimale mht. materiale valg og effektivitet. 4 F.eks. kan her nævnes danske SunFlakes, som også arbejder i anvendt nanoteknologi og solceller, dog sigter de på en

14 måde mod stjernerne, altså helt andre segmenter, som f.eks. rumfartindustrien, som jo har brug for ultra kompakte og monster effektive solceller. 5 Firmaet Black Silicon Solar arbejder i skrivende stund på en prototype, så man vil måske kunne forvente deres teknologi på markedet inden for et par år, men som med al udviklingsarbejde og forskning er der en vis usikkerhed forbundet med det. Det skal til David og Hjalmars forsvar siges, at de har modtaget adskillige priser for deres arbejde. 6 Fremtidsperspektiver for lagring af strøm Forventning Vi ville finde ud af perspektiverne for denne alternative måde at lagre strøm. Om det vil blive muligt at lagre strømmen fra solceller i brint via IRD s fuell cells. Da hele misæren omkring nettomålerordningen, vil kunne omgås, hvis man kunne finde et brugbart alternativ til el-nettet. Således at man om sommeren vil kunne gemme eller sælge sin overskudsproduktion af strøm og på den måde få fuldt udbytte af solcellerne. Resultat Lars Jakobsen fra IRD Fuel Cells mener at det vil være sandsynligt at man kan producere og opbevare brint hos private, men der dog to brændselsceller til. En til selve produktionen og en anden til udnyttelsen af den producerede brint. Dette vil muligvis gøre det for omkostningstungt, men man kan måske forestille sig at der vil opstå brint fællesskaber, altså former for foreninger, hvor man ligesom lokale varmeværker går sammen om at producere brinten decentralt. (Se i bilag for yderligere information) Spørgerammer Se bilag l 13

15 Deskriptiv analyse Hypoteser Ud fra oplysninger og viden fra dybdeinterviews har vi lavet følgende hypoteser 1. Over 30 % af potentielle kunder vil fravælge solceller pga. lovgivning. 2. Over 80 % af forbrugerne er bevidste om ændring af den nye ordning. 3. Over 80 % af forbrugerne vælger solceller pga. økonomi. 4. Under 20 % af forbrugerne vælger solceller pga. miljø 5. Over 60 % af forbrugerne vægter prisen på solcelleanlæg højere end kvalitet. 6. Over 50 % af forbrugerne føler det et trendfænomen 7. Over 70 % fravælger solceller pga. udseende. 8. Over 60 % nybyggeri vil etablere solceller pga. energirammer. 9. Over 80 % føler sig usikker omkring solcelle ordninger og ændringer. 10. Over 50 % af potentielle kunder er ældre end 45 år. 11. Over 70 % af de potentielle kunder har et elforbrug på over 6000 KWh om året. 12. Under 20 % vil bruge deres efterlønsbidrag på solceller. 13. Over 50 % af forbrugerne mener at et solcelleanlæg vil forøge ejendomsværdien. 14. Over 50 % af ikke interesserede kunder, er interesseret i solceller hvis teknologien bliver forbedret. 15. Mænd er mere interesseret i solceller end damer 16. Over 30 % er blevet informeret fra venner 17. Over 50 % af husejere der er interesseret i solceller stemmer blå blok i forhold til rød blok 18. Husstandsindkomst har betydning for interessen for solceller 14

16 Kvantitativ analyse Spørgeskema Pre-test Vi har foretaget 4 pre-test på et udskrevet dokument til neutrale personer. Ud fra de besvarede skemaer har vi fundet nogle problemstillinger i spørgeskemaet. 1. Indsætte ved ikke kasser når folk ikke kender deres oplysninger, fx elforbrug. 2. Indsætte venner og bekendte kasse når vi spørger om hvor folk har deres informationer fra. 3. Indsætte ingen indflydelse kasse når vi spørger om ejendomsværdi med solceller. 4. Vi har glemt information om anlæggets størrelse ved den nye ordning 5. Have fuldstændigt styr på spring i spørgeskemaet, så der ikke er dobbelt spørgsmål og at vi får så meget brugbart information som muligt Respondenter Vi definerede vores respondenter, som husejere i Danmark med mulighed for at opsætte solceller. Respondenter der ikke er husejere vil indgå som eventuelle kommende husejere og blive spurgt om nybyggeri og deres generelle syn på solceller. Dataindsamling Vi valgte at bruge Tric Trac til at lave vores spørgeskema fordi det er en betydeligt lettere måde at indsamle svar på. Dataindsamlingen foregik ved at vi sendte et link til en masse EAL studerende og vores bekendte, 123 gennemførte skemaet, men ud af disse var kun 52 egentlige målgruppe. Målgruppen identificeredes ved det første spørgsmål, om hvorvidt de var husejere med mulighed for at opsætte solceller. Databehandling Databehandlingen blev foretaget med Office Reports, vi krydsede udvalgte spørgsmål for at finde ud af, om der var en sammenhæng og for at få svar på nogle af vores hypoteser. Vi har valgt at vise alle vores resultater i dette afsnit. Vi blander ikke hypoteserne ind i dette kapitel, da det vil gøre det hele mere uoverskueligt. Ud fra vores resultater drager vi konklusioner og be- og afkræfter vi vores hypoteser i det næste afsnit. Hvordan påvirker det nye lovforslag din holdning til solceller? Hvorfor er du interesseret i at investere i solceller? Fordi det er Fordi det er økonomisk gavnligt gavnligt for Total for mig/os miljøet Det er blevet en dårlig forretning % 4 80 % % Påvirker mig ikke, jeg ville investere pga. miljøet 5 20 % 0 0 % 5 17 % Den forvirrer og gør mig mere usikker 7 28 % 1 20 % 8 27 % Total % % % På det ovenstående kryds skema, kan man se at 52 % af dem der var interesserede i solceller, fordi det er økonomisk gavnligt også mener, at det nye lovforslag gør solceller til en dårlig forretning. 15

17 Procentandel Procent 70 Interesse i forhold til politisk holdning Interesseret i solceller Rød blok Blå blok Interessert Ikke interesseret Ovenfor kan man se, at størstedelen af dem der er interesserede i at investere i solceller har stemt blå blok ved sidste valg. Der er 41 % der er interesseret i investeringen, og ud fra de interesserede er der ca. 25 % som stemte blåt. Ud fra Figuren kan vi konkludere at der er en tendens til at folk der stemmer blåt er mere økonomiske bevidste. Nogle af de blå mener det er en god forretning mens andre af de blå ikke er interesseret pga. de mener det ikke er en god forretning i det. 60 Interesse for solceller/køn Ialt Mænd Kvinder 10 0 Interesserede ikke interesserede Ovenfor kan man se at et flertal af de interesserede var mænd, det betyder SOLERGI skal satse på eventuel markedsføring baseret til mænd, men dog stadig også til kvinder. 16

18 Procent andel Som det næste har vi lavet en krydsning på husstandsindkomster og interessen for solceller. Det vil give et godt indblik i folks købsadfærd. Tænker folk mest på at spare penge når de tjener lidt eller meget? Hvad er din husstandsindkomst Er du/i interesseret i at investere i solceller? før skat i 1000 kr.? Ja Nej Under Over Det ses bedre på søjlediagrammet herunder, som viser sammenhængen mellem interessen i forhold til husstandsindkomsten. 120 Interesseret/husstandsindkomst Interesseret/husstandsindkomst 20 0 Under Over 800 Indtægt i 1000kr. På Figuren kan man se en lille tendens til øget interesse i forhold til husstandsindtægt. Der er dog en besynderlighed ved at husstandsindkomsten på kr. har mindre interesse for solceller. Det kan skyldes de kører den sikre vej og derved ikke tør risikere noget. Folk med husstandsindkomst derunder er sandsynligvis mere interesseret pga. at opnå økonomiske fordele og tør satse. Folk med høje husstandsindkomster er ikke bange for at investere, da de ikke mærker et tab på samme måde. Udsvinget kan også skyldes en tilfældighed. 17

19 Procent andel Interesse: kvalitet/pris Interesserede i solceller Kvalitet Pris Kvaliteten og økonomi bliver vægtes højest, og deraf kan der konkluderes at man ønsker at beskytte sin investering. Figuren herover viser interessen for solceller i forhold til elforbrug. På figuren ser man en tendens til dem med et elforbrug på KWh har den største interesse. En stor del af dem der ikke er husejer i dag, har stor interesse i solceller hvis de skulle blive husejere på et senere tidspunkt. 18

20 Procent andel 60 Påvirkning af det nye lovforslag Dårlig forretning ingen påvirkning Usikkerhed 10 0 Interesserede i solceller Det nye lovforslag påvirker interesserede. 50 % mener det bliver en dårligere forretning. 27% Faktorer som påvirker interesserede i solceller 18% etableringspris udseende 14% 41% manglende monterings muligheder lovgivning Ud fra figuren herover ses at udseendet har stor betydning og lovgivningen har stor indflydelse. Etableringspris og lovgivning kunne samles til et område, kaldet økonomi. 14% Primær viden om solceller 10% 6% 6% 32% TV Reklammer Venner og bekendte Internet 32% Virksomhedskont akt Avisartikler 19

21 På figuren at venner og samt internettet aktører til om solceller. Ikke interesserede kunder ved nuværende teknolgi/interesse ved ny teknologi Interesse ved ny teknologi 50% 50% Ikke interesse ved ny teknologi herover ses bekendte, er største information På figuren herover ses fordelingen af ikke interesserede kunder der bliver spurgt om deres interesse ved en ny udvikling af teknologi. Fejlkilder Spørgeskema kun udsendt via mail, og hovedparten via EAL, ud fra det fik vi sandsynligvis ikke nok besvarelse fra dem med eget hus og høj indtægt. Vi mangler respondenter over 60år, hvilket nok er lidt problematisk, da en god del af dem har eget hus og ligger inde med en god kapital til mulig investering i solceller. Vedr. spørgsmål 10, mangler boksen andet. Be- og afkræftelse 1. Over 30 % af potentielle kunder vil fravælge solceller pga. lovgivning. Bekræftes - 27 % fravælger pga. lovgivning % har hørt om det nye lovforslag % mener det bliver en dårlig forretning med det nye lovforslag - 42 % fravælger pga. lovgivning ved nybyggeri Ud fra følgende svar kan der konkluderes at der er over 30 % der vil fravælge solceller pga. lovgivning. 2. Over 80 % af forbrugerne er bevidste om ændring af den nye ordning. Afkræftes - 72 % har hørt om det nye lovforslag. 3. Over 80 % af forbrugerne vælger solceller pga. økonomi. Bekræftes - 86 % vil investere i solceller fordi de mener det er økonomisk gavnligt 4. Under 20 % af forbrugerne vælger solceller pga. miljø Bekræftes 20

22 - 14 % % vil investere i solceller fordi det gavner miljøet. 5. Over 60 % af forbrugerne vægter prisen på solcelleanlæg højere end kvalitet. Afkræftes - 78 % ville vægte kvalitet højere end pris 6. Over 50 % af forbrugerne føler det et trendfænomen Bekræftes - 56 % mener det er en trend 7. Over 70 % fravælger solceller pga. udseende. Afkræftes - 41 % fravælger etablering af solceller pga. udseende - 29 % fravælger solceller pga. udseende ved nybyggeri. 8. Over 60 % nybyggeri vil etablere solceller pga. energirammer. Bekræftes - 74 % vil vælge solceller for at overholder energikrav ved nybyggeri 9. Over 80 % føler sig usikker omkring solcelle ordninger og ændringer. Afkræftes - 24 % føler sig usikre på det nye lovforslag 10. Over 50 % af potentielle kunder er ældre end 45 år. Afkræftes - 28 % af potentielle er over 45 år. 11. Over 70 % af de potentielle kunder har et elforbrug på over 6000 KWh om året. Afkræftes - 10 % har et elforbrug på over 6000KWh 12. Under 20 % vil bruge deres efterlønsbidrag på solceller. Bekræftes - 36 % har fået udbetalt deres efterlånsbidrag - 10 % vil bruge efterlånsbidrag på solceller 13. Over 50 % af forbrugerne mener at et solcelleanlæg vil forøge ejendomsværdien. Bekræftes - 50 % af husejere mener det forøger ejendomsværdien - 77 % der ikke er husejere mener det forøger ejendomsværdien. 14. Over 50 % af ikke interesserede kunder, er interesseret i solceller hvis teknologien bliver forbedret. 15. Mænd er mere interesseret i solceller end kvinder - Størstedelen af interesserede er mænd. 16. Over 30 % er blevet informeret fra venner. Bekræftet - 32 % er blevet informeret fra venner 17. Over 50 % af husejere der er interesseret i solceller stemmer blå blok i forhold til rød blok - 69 % af interesserede i solceller er fra blå blok 18. Husstandsindkomst har betydning for interessen for solceller 21