Danmark som førende energination

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark som førende energination"

Transkript

1 Danmark som førende energination Foreningen af Rådgivende Ingeniører

2 FRI Vision: Danmark som førende energination Dok: Januar 2008 Forord Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker gennem en række oplæg at levere langsigtede visioner, der understøtter, at det danske samfund vil være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Dette oplæg fokuserer på Danmarks energiforbrug, -forsyning og -produktion i sammenhæng med den globale klimadagsorden. Omdrejningspunktet for oplægget er, hvad Danmark kan gøre som samfund. Forslagene, som oplægget præsenterer, er alle forslag, som kan og bør igangsættes så hurtigt som muligt. Introduktion Der er i verden i dag en stigende opmærksomhed omkring og en generel anerkendelse af, at en del af de klimaforandringer, som verden oplever, er menneskeskabte gennem udledningen af drivhusgasser, herunder CO2. Udslippenes konsekvenser for klimaet kalder på handling. Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer mod, at hvis verdens regeringer ikke ændrer politik, vil forbruget af fossile brændsler true forsyningssikkerheden og accelerere klimaforandringerne 1. Dertil kommer, at beregninger foretaget af IEA viser, at verdens energiforbrug og CO2- udslip, netop modsat anbefalingerne, vil stige med henholdsvis 50 og 57 procent frem til 2030, hvis udviklingen fortsætter som i dag 2. Også i Danmark forventes det samlede energiforbrug fortsat at øges frem til 2025, som en forudsætning for at fastholde økonomisk vækst 3. Det forventede energiforbrug og opmærksomheden omkring konsekvenserne for klimaet nationalt og globalt gør, at verdens regeringer, erhvervsliv og befolkning på linje med IEA s anbefalinger bør ændre holdning og ty til handling. Der skal skabes løsninger på energiproblematikken. Danmark har potentiale i forhold til at skabe løsninger gennem teknologiudvikling. Der forventes ikke nogen markant indtrængning af helt nye energiteknologier inden Men det er vurderingen, at flere nyere teknologier har et stort potentiale, og på lidt længere sigt vil vinde indpas i energisystemet. Denne position skal Danmark udnytte. 1 Kilde: World Energy Outlook, Det Internationale Energiagentur, IEA, november Kilde: World Energy Outlook, Det Internationale Energiagentur, IEA, november Kilde: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025, Transport- og Energiministeriet, juni 2005

3 Timing er imidlertid afgørende, og den rigtige timing er nu - frem mod værtskabet for FN s klimatopmøde i Denne begivenhed er en vigtig mulighed for at fremvise dansk ekspertise indenfor miljø- og energiteknologi, samtidig med at hele verden netop er opmærksom på energiproblematikken omkring klimaforandringer. Der foreligger derfor en væsentlig politisk udfordring i at skabe muligheder og rammerne gennem den rigtige energipolitik. FRI s vision er: Danmark som førende energination. Visionen skal styres af tre overordnede målsætninger, som skal være styrende for konkrete politiske forslag og handlinger: Forsyningssikkerhed Danmark skal også på langt sigt være selvforsynende med energi. Danmark skal skabe værdi på energi Danmark skal skabe overskud på energibetalingsbalancen. Reduktion i udledningen af drivhusgasser Danmark skal forbruge og producere energi på en måde, der er så skånsomt overfor miljø og klima som muligt. Fælles for de tre målsætninger er, at alle niveauer den enkelte forbruger, erhvervslivet, lokale og regionale myndigheder og staten har en rolle at spille. Men for at Danmark som samfund flytter sig i den rigtige retning, har især staten en særlig rolle at spille. Det er helt centralt, at staten fungerer som driver i processen. Danmark har brug for en stærk statslig aktør, som kan opstille de innovative vækstrammer, der er behov for til at sikre, at tiltag sker ud fra samfundshensyn og ikke ud fra snævre sektorinteresser. Det betyder, at staten som aktør, aktivt skal efterspørge samfundsmæssigt energirigtige løsninger, og som indkøber skal stille krav til sine leverandører. Staten skal på den ene side være en kompetent og krævende indkøber af energi- og energirelaterede ydelser. På den anden side skal staten udnytte sin rolle som den aktør, der fastlægger de overordnede rammer. Det være sig gennem forbud, prisfastsættelse eller afgifter rettet mod at erstatte Danmarks brug og produktion af miljøskadelig energi til fordel for renere energiformer. Eksempelvis ved at sætte en attraktiv pris på strøm fra vedvarende energiformer, forbud mod glødepærer eller afgifter på forurenende biler og afgiftsfritagelse af andre. Eller gennem aktivt at sætte sig i spidsen for udvikling af nye teknologier. Her er støtteordninger et effektivt middel i forhold til at afgøre retningen for udviklingen af en given teknologi. Støtteordninger kan gøre forskellen på, om eksempelvis virksomheder satser på miljøteknologi og innovation, eller på mere gængse forurenende løsninger. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed dækker over, at danskerne har energi til rådighed, når de skal bruge den. Baseret på den forventede produktion fra de eksisterende felter alene ventes Danmark at være selvforsynende med olie i hvert fald frem til Hertil kan der erfaringsmæssigt lægges et bidrag fra ny teknologi og efterforskning. Selvforsyningen med olie vil vare til efter 2025, hvis hele det vurderede potentiale fra nye indvindingsforbedrende metoder og efterforskning realiseres. For så vidt angår naturgas forventes Danmark at være - 2 -

4 selvforsynende frem mod omkring Perioden med selvforsyning af naturgas kan vise sig at blive forlænget afhængig af resultaterne fra efterforskningsaktiviteterne. Men teknologibidraget vurderes at være betydelig mindre for naturgas end for olie 4. Det betyder, at Danmark inden for en overskuelig årrække får brug for alternative energikilder. Set ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv, vil det være problematisk, hvis der i Danmark alene satses på bestemte energiformer, der ikke kan leveres på ethvert tidspunkt. Det gælder, hvis Danmark for det ekstreme eksempels skyld skulle vælge at satse ensidigt på vindenergi det kan ikke nytte noget, at der kun er el i stikkontakten, når det blæser. Tilsvarende gælder det, at Danmark ikke må basere sin energiforsyning på energi, der er under kontrol af enkeltnationer, der således kan anvende energiforsyningen som et udenrigspolitisk redskab. Det drejer sig eksempelvis om, at 2/3 af verdens oliereserver findes i Mellemøsten og kontrolleres af OPEC 5, og om at Rusland i dag leverer 30 procent af EU's olieimport og 50 procent af gasimport 6, hvilket samlet set gør Rusland til EU's vigtigste energileverandør. Dermed står EU på den ene side overfor en usagt, russisk trussel om at lukke for gasforsyningen og på den anden side står hele den vestlige verden overfor en eksplicit iransk trussel om et angreb på olieforsyningen. Dette er et sikkerhedsproblem, både pga. risikoen for helt konkret at være involveret i konflikter i regionerne, men også fordi forsyningssikkerhed og sikkerhed er kædet sådan sammen, at dagligdagen i den vestlige verden ikke fungerer uden energi. Kan man afskære Vesten energiforsyningen, så lammer man den vestlige verden, som vi kender den. Forsyningssikkerhed er derfor et bærende princip for en energivision. Værdi på energi 7 Hvis Danmark forfølger en strategi om at blive selvforsynende på langt sigt bør det tilrettelægges, så Danmark samtidig opnår overskud på energibetalingsbalancen. Vi skal med andre ord satse på at udvikle teknologier, der medvirker til at forbedre miljøet, øger Danmarks position som selvforsynende af energi og samtidig giver penge i kassen. Danmark skal skabe værdi på energi. Også når vi ikke længere kan regne med overskud på eksport af fossile brændstoffer fra Nordsøen. Markedet for miljøeffektiv energiteknologi er drevet af en forventning til en fortsat stigning i Energi redder handelsbalancen Danmarks indtjening fra eksporten af naturgas, olie og elektricitet betyder mere og mere for vores økonomi og velfærd. Overskuddet på handelsbalancen blev 39,2 milliarder kroner i Heraf tegnede eksporten af naturgas, olie og elektricitet sig alene for godt 29,8 milliarder kroner eller 76 procent af det samlede overskud på handelsbalancen i Der er tale om en nettofortjeneste, idet der er taget højde for importen af kul og andre energiformer. Kilde: Dansk Energi, marts Kilde: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025, Transport- og Energiministeriet, juni Kilde: The National Security Consequences of Oil Dependency, Heritage Lectures, maj Kilde: Origins of Natural Gas (2004) 7 De i dette afsnit følgende talreferencer baserer sig på følgende to kilder: Debatoplæg om det erhvervsmæssige potentiale i energieffektive løsninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2007 og Markedet for miljøeffektiv teknologi, COWI,

5 energiforbruget på omkring 1,7 procent per år - hvis der ikke gribes ind. De seneste Kyoto-målsætninger peger på et stort globalt investeringsbehov i ny teknologi på mia. kr. per år i , voksende til mere end mia. kr. i perioden Dansk eksport til dette voksende verdensmarked anslås på nuværende tidspunkt til at ligge over 45 mia. kr. (2004). Den mest kendte eksport er naturligvis eksporten af vindmøller, hvor Danmark med en markedsandel på mere end 40 procent har et stort vækstpotentiale. El - produceret via vindkraft - forventes at 17-doble mellem 2002 og Så Danmarks muligheder er store for at kunne sætte sig på udviklingen af nye vindmøller og vindmølleparker nationalt som internationalt. Vindteknologi er imidlertid blot et eksempel på, at Danmark ligger inde med et enormt teknologisk potentiale. Et andet åbenlyst eksempel er den danske fjernvarme, der er en helt unik teknologi. Teknologien er rygraden i den danske opvarmningssektor og kan med sin fleksibilitet og effektivitet udnytte kraftvarmepotentialet og et utal af effektive energikilder og spilprodukter, herunder overskydende vindkraft. Derudover er Danmark helt i front på bl.a. energibesparelsesområdet, på energiudnyttelse i affald, på spildevand og på enzymer til fremstilling af biobrændstof. Endeligt har Danmark også godt fat i det voksende marked for partikelfiltre, der drives af globalt stigende bilejerskab og et transportomfang, der i EU forventes at vokse med 31 procent for persontransport og med 75 procent for godstransport mellem 2000 og Denne vækst øger også de danske chancer for yderligere deltagelse på biodieselmarkedet og på markedet for støjreducerende foranstaltninger. Udledningen af drivhusgasser skal nedbringes En tredje rettesnor i forhold til visionen og konkrete politiske tiltag skal være at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder CO2. Det være sig lokalt, regionalt og globalt. Vi skal forbruge og producere energi på en måde, der er så skånsomt overfor miljø og klima som muligt. I historisk perspektiv har økonomisk vækst været tæt knyttet til et øget transportforbrug, ressourceforbrug og energiforbrug. Konsekvensen af et øget energiforbrug er, så længe dette er baseret på fossile brændsler, at der udledes drivhusgasser, herunder CO2, i et omfang som vil påvirke det globale klima og skabe klimaforandringer. Danmark har siden oliekriserne i 1970 erne med succes afkoblet den historiske sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i energiforbrug baseret på fossile brændsler. Denne afkobling er sket som følge af teknologiudvikling og planlægning, eksempelvis gennem udarbejdelsen af varmeplaner, baseret på visioner om et miljørigtigt Danmark. I Danmark og alle øvrige OECD lande er udledningen af CO2 pr. indbygger imidlertid fortsat på et niveau, som overstiger grænserne for bæredygtig global vækst. De fem største udledere af CO2 var i 2005 USA, Kina, Rusland, Japan og Indien - i nævnte rækkefølge. Tilsammen tegner disse lande sig i dag for 55 procent af de globale emissioner, hvilket forventes at stige til 59 procent. Især Kina og Indien bidrager til det - 4 -

6 negative billede. I 2030 vil Kina udlede 60 procent mere CO2 end USA. Indien vil i 2015 være verdens tredjestørste udleder, efterfulgt af Rusland og Japan. For både Kina og Indien gælder dog, at emissioner per indbygger ligger langt under USA både i dag og i Målt per indbygger ligger Danmark imidlertid ikke så godt statistikken. Danmark udleder cirka 11 tons CO2 pr. år pr. indbygger. Til sammenligning er USA topscorer med 20 tons CO2 om året per indbygger, men med 11 tons ligger Danmark over EU-gennemsnittet på otte tons, mens verdensgennemsnittet er helt nede på fire tons per indbygger 9. I Danmark (se boks) 10 er det primært transportsektoren og produktionserhvervene som står for den største udledning set relativt i forhold til andre sektorer såsom husholdningerne samt handels- og serviceerhvervene. Såvel i Danmark som globalt understøtter det behovet for at nytænke løsninger på energiforbrug der på en gang begrænser belastningen af miljøet og klimaet uden at begrænse den økonomiske udvikling. Staten som driver Igennem de senere år har der internationalt bredt sig en forestilling om, at markedet vil indtage en naturlig størrelse, som regulerer sig selv og skaber incitamenter for udvikling. Det er en holdning, som ikke giver verden et bedre klima eller giver potentiale for vækst på miljørigtig energiteknologi. Et opgør med den blinde tro på markedet er grundlaget for, at det overhovedet nytter noget at skabe en energipolitik. Skal Danmark nå målsætningen om en førende energination kræver det, at vi anerkender at staten kan og skal drive udviklingen frem. Selvfølgelig har den enkelte forbruger og erhvervslivet også en rolle at spille, men skal samfundet som sådan flytte sig, så skal staten spille en aktiv rolle i at få udbud (hvad erhvervslivet kan tilbyde) og efterspørgsel (de løsninger, som forbrugerne og erhvervslivet vil købe) til at mødes. Og i Danmark har vi faktisk gode erfaringer med at interagere med markedet, bl.a. gennem støtteordninger, afgifter og reguleringer. Et eksempel er energimyndighedernes ageren og det danske vindmølleeventyr. Hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem i 80 erne, havde dansk vindmølleindustri aldrig fået den succes, den har. Et andet eksempel er elforsyningsloven og varmeforsyningsloven fra hhv og 1979, der har gjort energi til en vigtig del af den fysiske planlægning i selskaber og kommuner. Uden disse love havde vi ikke været førende på området, og vi ville ikke have opnået samme resultater med at reducere opvarmningssektorens brændselsenergiforbrug. Det er disse loves fortjeneste, at vi har brudt koblingen mellem vækst og energiforbrug, og at vi i 8 Kilde: World Energy Outlook, Det Internationale Energiagentur, IEA, november Kilde: World Energy Outlook, Det Internationale Energiagentur, IEA, november Kilde: Energistyrelsen - 5 -

7 dag har en særlig gunstig udgangsposition for at nå en næsten CO2-neutral opvarmningssektor. Læren er, at man ikke kun skal satse på teknologisk udvikling. Barriererne for at teknologien kan indtage markedet skal undersøges og korrigeres. Historien viser, at støtteordninger kan være et effektivt middel i forhold til at afgøre retningen for udviklingen af en given teknologi. Støtteordninger, og troværdigheden omkring deres perspektiv, kan gøre forskellen på, om virksomheder satser på miljøteknologi og innovation, eller på mere gængse forurenende løsninger. Der er således al mulig grund til at regulere i markedet, og udvikle gode rammevilkår. Den private sektor har brug for en stærk statslig efterspørgsel efter miljørigtige teknologiløsninger. Derved får danske virksomheder et afgørende incitament til at øge sine investeringer og komme først med teknologier, som eksempelvis kan afhjælpe de klimamæssige udfordringer

8 Konkrete forslag som bringer Danmark i front som energination I det efterfølgende foreslår vi en række konkrete politiske tiltag, som alle kan bidrage til visionen ved at leve op til de tre servicemål. Forslagene er ikke prioriterede, og kan anvendes enkeltvis, men det vil være en fordel, at alle implementeres samtidig. Forslagene er opdelt i 5 kategorier: Vedvarende energi Kul Byggeri og husholdninger Transport Energisystemer og samlede systembetragtninger Vedvarende energi Danmark ligger i front, eller har potentiale til at ligge i front, indenfor en række vedvarende energiteknologier. Vindteknologi er et eksempel på dette, men det samme gælder for teknologier som udnytter energien i affald, enzymer til fremstilling af bioalkohol samt sol og bølgeenergi m.v. Vind Danmark har stærke kompetencer inden for vindenergi, hvor vi har skabt en førende position. Denne position kan udbygges og vindkraft har potentiale til at udgøre 50 procent af den danske elproduktion i Det kræver dog en bindende målsætning fra politisk hold. Det er forudsætningen for at skabe en kontinuerlig udbygning og nå de ca MW vindkraft i 2025, svarende til ca. 50 procent af elforsyningen. Ikke kun vind Det er dog vigtigt at understrege, at der også er potentiale i adskillige andre vedvarende energiformer. Vedvarende energi dækkede i procent af verdens energiforbrug. Det interessante er, at biomasse dækkede 10 procent, vand 2 procent mens mindre end 1 procent kom fra andre vedvarende energiformer herunder vind- og solenergi 12. Set i dette perspektiv kan der derfor være nok så megen grund for Danmark til også at satse på andre energiformer end vindenergi. Der er behov for et sammenhængende og strategisk fokus på de erhvervsmæssige 11 Kilde: Dansk Energi 12 Kilde: Sunlit Uplands, Economist, juni

9 potentialer, hvis Danmark skal være førende inden for energieffektive teknologier og løsninger og udnytte det store markedspotentiale. Biomasse Danmark er i dag teknologisk førende indenfor design af anlæg til produktion af energi baseret på biomasse, herunder affaldsforbrænding (Waste-to-energy plants). For at fastholde en teknologisk førerposition er det nødvendigt at fastholde en efterspørgsel i Danmark efter de relevante kompetencer og sikre at der er tilstrækkeligt marked og mulighed for at udvikle teknologien. Danmark er et foregangsland på forbrændingsområdet. For det første er Danmark det land i Europa, der målt i enheden kg pr indbygger pr år brænder og genanvender mest affald, samt deponerer mindst. For det andet er behandlingsprisen på affald lavest i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Det skyldes delvist de effektivt drevne anlæg og den store energiudnyttelse. I 2003 udgjorde den samlede affaldsmængde ca. 12,7 mio. ton. Heraf blev 8,4 mio. ton genanvendt, 1,0 mio. ton deponeret og 3,3 mio. ton brændt. Hele mængden er brændt i anlæg med høj energiudnyttelse 13. I moderne anlæg kan udnyttes op til 23 procent til elproduktion og den samlede virkningsgrad kan med røggaskondensering være op til 105 procent. Forbrændingsanlæggene dækkede 3 procent af den samlede el-produktion og 18 procent af den samlede fjernvarmeproduktion i Affaldsvarmen udgjorde 40 procent af den samlede varmeproduktion på vedvarende energikilder. Det svarer til, at anlæggenes elproduktion dækkede forbruget i husstande (ud af 2,5 mio.) og varmeproduktion svarende til forbruget i husstande 14. Samtidig skaber forbrænding af affald en langt mere miljøvenlig energiform. Pr. indfyret energienhed giver forbrændingsanlæggene mindre forurening end anlæg, der fyres med olie eller kul. 4 ton affald kan erstatte 1 ton olie eller 1,6 ton kul 15. I tillæg til dette undgår man ved affaldsforbænding udslip af lossepladsgasser. Affaldsforbrænding med kraftvarmeudnyttelse er med andre ord dobbelt fordelagtigt i forhold til deponering, dels fordi den producerede el og varme spares fossile brændsler på andre el- og varmeproducerende anlæg, dels fordi affaldet ved alternativ deponering ville afgive drivhusgasser i form af lossepladsgas, som indeholder methan og kulilte. Desuden er affaldskraftvarme mange gange mere energieffektivt end deponering efterfølgende indsamling og udnyttelse af lossepladsgas. Biomasse træ, halm og biogas mv. Danmark har et stort potentiale for biomasse, der kan udbygges og udnyttes bedre i samarbejde med landbruget og skovbruget. Der er allerede flere næsten CO2-neutrale lokalsamfund i Danmark, som har gode erfaringer med at udnytte den lokale biomasse på en miljømæssig acceptabel måde i de kollektive forsyningsanlæg. Den erfaring burde indgå 13 Kilde: Europas mest effektive affaldsbehandling Affaldsforbrænding i Danmark, RenoSam og Rambøll, oktober Kilde: Se ovenfor 15 Kilde: Se ovenfor - 8 -

10 i energipolitikken og eksempelvis fjerne det nuværende paradoks, hvor et fjernvarmeselskab ikke må etablere et forureningsfrit flisfyr med 100% virkningsgrad, medens dets fjernvarmekunder frit må bruge forurenende brændeovne med 50% virkningsgrad til opvarmning. Begge dele forringer den fælles økonomi i fjernvarmen betydeligt og skader samfundsøkonomien og miljøet. Solvarme Danmark er verdens førende med hensyn til at udnytte solvarmen effektivt i stor skala i fjernvarmeforsyningen. Produktionsprisen er således 4-6 gange lavere fra et storskalaanlæg til fjernvarme end fra individuelle anlæg på bygninger. Med dagens afgiftsniveau er individuelle solvarmeanlæg i dag konkurrencedygtig i forhold til el, medens storskalaanlæg i fjernvarmesystemerne er kommercielt konkurrencedygtige i forhold til gasfyret. Investeringer i demonstrationsanlæg Danmark har, som vist, allerede afgørende kompetencer, som kan bringes i spil globalt. Den væsentligste handling for at realisere det danske potentiale er en massivt styrket satsning på demonstrations- og referenceanlæg, der kan medvirke til at klargøre en række af de allerede kendte teknologier til det kommercielle marked. En af de mest afgørende forudsætninger for dansk succes er, at virksomheder og forskningsinstitutioner kan afprøve teknologiske nyskabelser på demonstrations- og testanlæg. Det er en forudsætning for at tiltrække private investorer og kunder på det globale marked. Her kan det offentlige spille en rolle, da det ofte er økonomisk uoverskueligt for den enkelte virksomhed at opstille anlæg selv. Det er også afgørende, at godkendelsesprocedurerne for at etablere anlæg i fuld skala fungerer smidigt og ubureaukratisk. Det er ikke altid tilfældet i Danmark. Danske virksomheder må som konsekvens heraf ofte vælge at etablere demonstrationsanlæg uden for landets grænser. Behovet for demonstrationsanlæg er eksempelvis gældende for vindenergi. Det danske vindmølleeventyr verdenskendt. Men for at fastholde den førerposition indenfor design og udvikling af vindkraftværker skal det være muligt at opføre forsøgsanlæg på land og i havet, som sikrer at udvikling af pionérteknologi indenfor vindkraft også i fremtiden er en dansk spidskompetence. Tidligere har innovation og demonstration i høj grad været endimensional med fokus på afprøvning af vindmøller. Der skal skabes nytænkning om validering, afprøvning og demonstration inden for vindkraftteknologi og vindkrafts integration i det samlede energisystem. På vindmølleområdet bør der eksempelvis iværksættes en sammenhængende strategi i forhold til afprøvning og demonstration af: Komponenter og mølledele Vindmøller og vindmølleparker Vindkraftværker i energisystemet Det er af vital betydning, at afprøvnings- og demonstrationsfaciliteterne indenfor alle typer af teknologier omfatter hele værdikæden fra komponent til kraftværk og fra slutbruger til systemansvarlig. Samtidig skal initiativerne spille sammen med de danske spidskompetencer inden for forskning

11 Forskning Som opfølgning på demonstrations- og testanlæg skal den langsigtede universitetsforskning og uddannelse generelt styrkes med en særlig prioritering af de grundlæggende teknologier, som indgår i udvikling af vedvarende energiformer. Forskningsindsatsen skal styrkes i hele værdikæden fra udvikling af komponenter og teknologier til integration i det samlede energisystem. Det kræver strategiske forskningsinitiativer eksempelvis inden for: Geotermi Solenergi (til såvel el som varme) Bølgeenergi Brintenergi Vindkraft Renere energi fra fossile brændsler satsning på kul Udvikling af vedvarende energi er blot den ene side af sagen. Den danske selvforsyning med olie og gas fra Nordsøen er allerede faldende, og hverken atomkraft, vind- eller vandkraft kan bære den fremtidige energiforsyning igennem herhjemme i nærmeste fremtid. Tilbage står den realistiske dagsorden: Danmarks energifremtid består de næste mange år af vedvarende energi og en satsning på fossile brændsler i en renere form. Dette er en forudsætning for at fastholde en række danske førerpositioner indenfor low carbon teknologi og for på lang sigt at udvikle et energineutralt samfund. For Danmarks vedkommende betyder det en satsning på kul. Det skyldes, flere ting: Pris: Kul er en billig energiform Rigelighed og tilgængelighed: Kul er en energiform, der er til rådighed. Verdens kendte reserver af kul rækker til års forbrug 16. Dertil kommer at kul er fordelt ud over hele kloden. Sikkerhed: Der er stor sikkerhed omkring afbrænding af kul sammenlignet med andre energiformer som gas, olie og uran. Kul er ikke et aggressivt materiale. Støder en olietanker på grund, får vi olie i havet med enorme miljøkonsekvenser til følge. Sker det samme med en kullast, sker der ikke andet end at kullene bliver våde og synker. De forurener ikke. Sker der et terrorangreb på et atomkraftværk konsekvensen er slet ikke til at holde ud at tænke på! Sker der omvendt et angreb på et kulkraftværk, er konsekvensen, at kullene forsvinder. Begge hændelser vil være ærgerlige i forhold til energiforsyningen, men ikke udgøre sikkerhedsproblemer. Det problem, som skal løses, er at gøre kulafbrænding CO2-neutralt. Kan det lykkes, indeholder det udover en betragtelig reduktion i CO2-udledningen et ikke ubetydeligt eksportmuligpotentiale for Danmark. 50 procent af USA's 16 Kilde: Dong Energy

12 elproduktion kommer fra kulkraftværker, det samme gælder for 70 procent af Indiens og 80 procent af Kinas elproduktion. Samtidig er der i USA 150 nye kulværker på tegnebrættet, mens der i Kina opstartes et 500MW kulbaseret værk hver uge, således at landets kulbaserede kapacitet hvert eneste år stiger med, hvad der svarer til hele Storbritanniens net 17. Nye mere effektive kulkraftværker Den danske energisektor er allerede i dag blandt de mest effektive i verden. Integrationen af el- og varmeproduktionen (kraftvarme) er en væsentlig faktor for dette. Danmark er blandt de allerforreste, når det gælder kulkraftværkernes energieffektivitet og begrænsning af den traditionelle forurening. Dem, skal vi bruge bedst muligt. Der skal for det første afsættes betydelige midler til nye og mere energieffektive kraftværker baseret på kul. For det andet skal Danmark afskaffe kulstoppets forbud mod at brænde kul på de nyeste værker. I Danmark har der i længere tid været indført et kulstop, som betyder to ting. Et, at der er en øvre grænse for, hvor meget kul, der må afbrændes i Danmark, og to, at de nyeste kraftværker ikke må afbrænde kul. Konsekvensen er, at de mest effektive anlæg til produktion af varme i Danmark, kun kører i meget få timer, fordi man er tvunget til at bruge brændsler, der er dårlig økonomi i. Hvis man tillader at fyre kul ind sammen med biomasse i de mest effektive værker, så kan anlægget køre i flere timer og derved fortrænge produktionen på ineffektive anlæg andre steder. Det har den fordel, at man brænder kullet, hvor det er mest effektivt hvor man får mest ud af det, i stedet for at lade disse værker stå stille, og lader værker, der ikke udnytter kulafbrændingen lige så godt brænde kul. Det er væsentligt for effektiviteten, at overskudsvarmen udnyttes, således at virkningsgraden ikke kun bliver omkring 50 procent men derimod over 90 procent eller evt. 100 procent med røggaskondensering. I Danmark har elforsyningsloven fra 1976 sikret at ny kapacitet kun er placeret, hvor varmen bedst kan udnyttes. Denne bestemmelse er nu undermineret af det danske kulstop og el-liberaliseringen. Som en konsekvens af el-liberaliseringen det derfor være et fælles EU anliggende at fremme, at ny kulfyret kraftværkskapacitet lokaliseres ud fra miljømæssige hensyn så varmen kan udnyttes. Den logiske konsekvens af el-liberaliseringen bør også være, at man i de nationale CO2- regnskaber korrigerer for import/eksport af el (for eksempel ud fra bedste kulkondensværk), således at de lande, (bl.a Danmark), der har de største varmemarkeder, der kan udnytte overskudsvarmen fra nye kulfyrede enheder, ikke straffes. 17 Kilde: World Energy Outlook, Det Internationale Energiagentur, IEA, november

13 CO2-lagring i undergrunden En måde at gøre kulafbrænding renere på er ved at tillade opbevaring af CO2 i undergrunden. (Se boks 18 ) Det er i dag op til de enkelte lande, om de ønsker at lagre CO2 i undergrunden. Hvis virksomheder ønsker at anvende teknologien i Danmark kræver det en tilladelse fra regeringen. Den tilladelse bør gives, ligesom Danmark bør underskrive den EUkonvention, der tillader CO2-lagring (OSPAR-konvention), hvorved landene i EU tillades at pumpe deres CO2-holdige kulrøg ned under havbunden (men ikke på havbunden eller i havets vandsøjle dette fik Tyskland bremset under forhandlingerne, med begrundelsen om, at risikoen for at skade havmiljøet er for stor). I øjeblikket kræver CO2-lagring procent af den producerede energi. Prisen for at fortrænge CO2 på denne måde angives til mellem 180 og 426 kroner per ton. Det omfatter udgifterne til fjernelse af kultveilten fra kulrøgen, transport og nedpumpning 19. Brug CO2-udledning i drivhuse Shell pumper CO2 fra et raffinaderi i Botlek-området i Holland ind i 500 drivhuse, der producerer frugt og grøntsager. Derved undgås en udledning af tons CO2 om året og det redder drivhusejerne fra, at brænde de 95 millioner m3 gas af, der skal til for at producere den CO2, de behøver 20. Dette kan kopieres i Danmark. Teknologien anvendes allerede. Statoil begyndte at lagre CO2 på denne måde allerede i 1997, fem år efter at Norge introducerede en afgift på kulstof. Desuden efterspørges tilladelse til at anvende teknologien også allerede. Det svenske firma Vattenfall, der med 20 procent af den danske elproduktion er Danmarks næststørste elproducent efter DONG, efterlyser netop at EUs politikere i år kommer med en plan og gennemfører regler for lagring af CO2 i undergrunden. I juni 2006 tog Vattenfall sammen med den tyske forbundspræsident Angela Merkel det første spadestik til et forsøgsværk sydøst for Berlin, der skal være færdig i Kilde: Første spadestik til CO2-frit kulkraftværk, maj 2006, Dirty King Coal, Economist, juni Forskning og udvikling Allerede i dag findes der teknologi som kan gøre kul til en renere energiform. Alene gennem anvendelse af kendte teknologiske muligheder, vil CO2 udledningen fra energiproduktion med fossile brændsler kunne reduceres med 30 procent 21. For at kulkraft bliver CO2-neutral kræver det, at der sættes betydelige midler af til forskning og udvikling. Emner, der for eksempel kan forskes i, er opsamling af CO2, samt lagring af den opsamlede gas i tømte olie- og gasreservoirer, eller brugen af CO2 til at forbedre olieudvindingen i de reservoirer, der egner sig for dette. Eller måske i den nye forgasning- 18 Kilde: The Future of Coal, MIT, marts Kilde: Danmark støtter op om CO2-lagring under havbunden, Ingeniøren, august Kilde: Trading thin air, Economist, juni Kilde: Dong Energy

14 teknologi, som amerikanerne i øjeblikket er i gang med, hvor almindeligt kul laves om til en syntetisk gas, der ved forbrænding er renere end kul 22. Energibesparelser i byggeriet og i husholdningerne 40 procent af det samlede danske energiforbrug anvendes i boligerne. Det svarer til, at danskerne hvert år bruger i omegnen af 45 milliarder kroner på energi i boliger 23. Derfor er der her et stort potentiale i forhold til energibesparelser. Energieffektivt nybyggeri og passivhuse Når der er tale om nybyggeri kan det både ud fra et byggeteknisk og økonomisk perspektiv lade sig gøre og betale sig at opføre bygninger, der kun anvender en brøkdel af den energi, der anvendes i den eksisterende bygningsmasse. Det er for eksempel muligt at bygge efter passivhusprincippet. Passivhuse Et passivhus er et hus, hvor det årlige energiforbrug til opvarmning højst må udgøre 15 kwh pr kvm. Det er så lidt, at man i princippet kan klare sig uden radiatorer eller gulvvarme. Varmen tilføres i stedet via ventilationsluften. Samtidig må det samlede energiforbrug max udgøre 120 kwh. De første passivhuse er opført i Danmark i Rønnebækhave i Næstved, baseret på jordvarme og varmevekslere til opvarmning, solfanger til det varme vand og solceller til elforsyning. Kilde: I Morgen 8, Rambøll, august 2007 Uanset, om man dog vil eller kan gå så langt i al nybyggeri, så batter det noget generelt at satse på at regulere nybyggeriet. Opstramningen af bygningsreglementet i 2006 og de kommende planlagte revisioner har således givet sig udslag i energibesparelser. Fremtidens nybyggeri vil bestå af bygninger, der bruger en fjerdedel af den brændselsenergimængde, der var normal frem til Stramme krav til nybyggeri er absolut fremmende for energieffektivitet. Et sted at starte er at forpligte kommunerne til at benytte Planlovens mulighed til at stille krav om, at nybyggeri skal opføres som lavenergihuse. En ændring af Planloven har gjort det muligt for kommunerne at stille krav om, at nybyggeri skal opføres efter lavenergistandarderne gennem lokalplanerne for udstykninger. Kravet om nye huse som lavenergihuse bør skrives ind i kommuneplanerne, så kommunerne har nogle retningslinjer for at stille kravet. Det kan forbedre Danmarks miljøregnskab markant. Ved at opføre lavenergihuse kan CO2-udledningen potentielt reduceres med ca ton om året 24. Det forudsætter dog, at bygningsreglementets bestemmelse om energirammeberegningen bringes i overensstemmelse med EU-direktivet således, at det fremmer en omkostningseffektiv reduktion af brugen af fossile brændsler under hensyn til lokale forhold, fjernvarme, kraftvarme mv. Det kan umiddelbart ske ved at anvende en passende faktor mellem 0,5 og 1,0 for den energi, der krydser matrikelgrænsen, således at de kollektive brændselsbesparelser, der eksempelvis dokumenteres i et godkendt projekt iht. 22 Kilde: Amerikanere bygger verdens reneste kulkraftværk, september Kilde: Dansk Byggeri 24 Kilde: Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen, Statens Byggeforskningsinstitut, til Ingeniøren den 25. oktober

15 varmeforsyningsloven kan indregnes. I modsat fald vil lavenergibestemmelsen føre til en unødig fordyrelse af byggeriet, og den vil blokere for mere effektive kollektive løsninger. Med hensyn til krav til varmeanlæg er bygningsreglementet allerede overhalet af god praksis, idet returtemperaturen med gulvvarmeanlæg kan bringes endnu længere ned, hvorved både de individuelle og de kollektive forsyningsformer kan gøres mere effektive. Det vil derfor være naturligt at overveje en stramning af kravet til returtemperatur. Energirenovering skal gøres attraktivt Det er ikke nok at satse på krav til nybyggeri. Nybyggeriet står nemlig kun for godt en procent af den samlede byggebestand. En satsning alene på denne del af byggeriet batter derfor ikke. Potentialet ligger derimod i de eksisterende 680 millioner etagekvadratmeter byggeri. Over halvdelen er opført før 1979, hvor energikrav blev en central faktor i kravene til nybyggeri i bygningsreglementet. Og her kan der udrettes noget i forhold til energibesparelser 25. Det samme kan siges om de besparelser i produktion og distribution, der opnås ved at sænke returtemperaturen. Her kom først generelle bestemmelser på et meget sent tidspunkt, hvorfor der også kan blive behov for at sætte ind i nyere bebyggelse. Potentialet for den eksisterende bygningsmasse hedder energirenovering. Bygningsejerne skal have øjnene op for energi-renovering af deres egen ejendom, modsat i dag, hvor energibesparende tiltag kun i et meget begrænset omfang efterspørges. Det har den konsekvens, at de politiske målsætninger fra 2005 om reduktion i bygningers energiforbrug kun i et vist omfang er blevet indfriet. Skal vi have bygningsejerne til at energirenovere, skal det gøres mere økonomisk attraktivt. Politikernes rolle er at generere efterspørgsel efter energirenovering i den offentlige bygningsmasse og at gøre det attraktivt for private at energirenovere. Dette kan helt konkret ske gennem en række tiltag: justeringer af energimærkeordningen: Der anvendes i dag næsten 500 mio. kr. om året til energimærkning, samtidig med at det kan konstateres, at energimærkerne ikke medfører energirenoveringer af nævneværdig betydning. Det kan overvejes at ændre mærkningskravet, så det i stedet for kun at være gældende ved ejerskifte også rettes mod de bygninger, der har det største energiforbrug. Desuden bør mærkningen gøres mere tilgængelig. Endelig bør mærkningen Energirenoveringer 2 gode eksempler Kend bygningerne En systematisk registrering af bygningernes energimæssige tilstand kan identificere og prioritere energibesparelser. Det har Esbjerg Kommune gjort igennem 30 år. I perioden 1988 til 2005 har kommunen sparet over 20 % CO2 Byg og renover energirigtigt Små investeringer i energieffektive installationer kan give store besparelser i den fremtidige drift. Skive har i forbindelse med opførelsen af et nyt rådhus investeret 5 mio. kr. ekstra ud af et budget på 100 mio. kr. til energitiltag, som har reduceret bygningens CO2-udslip med 25 % om året. Kilde: Berlingske Tidende, 22. november 2007 forholde sig til muligheden for kollektivforsyning. Det bør angives, om en ejendom med el eller oliefyr er beliggende i et område, der er udlagt til fjernvarme eller naturgas. 25 Kilde: Dansk Byggeri

16 justeringer i lejeloven: I dag tilfalder energibesparelser lejeren, mens udgifter til energieffektiviseringer tilfalder udlejer. udvikling af markedet for energitjenester (ESCO s): Udvikling af markedet for energitjenester. EU-direktivet om energitjenester blev vedtaget i 2006 og træder i Danmark i kraft i maj Formålet er at skabe et marked for integrerede energiløsninger, hvor rådgivning, udførsel og finansiering kan samles i pakkeløsninger. Der forestår en opgave i at leve op til direktivets krav om at fjerne de barrierer, der er i forhold til at leve op til løsningerne. udvidet datamateriale: For markedsaktørerne er det vigtigt, at der foreligger et langt mere detaljeret datamateriale om de forskellige bygningsgenerationers energimæssige efterslæb og dermed potentialerne. Også effekten af de forskellige tiltag bør belyses. anvendelse af økonomiske instrumenter ændringer i boligbeskatningen Udvikling af arkitektonisk nænsom energirenovering En stor udfordring i forhold til energirenovering er gamle bygninger, der er enten fredede eller bare af historisk og arkitektonisk kvalitet, som kan være svære at gøre mere energieffektive. Der bør sættes midler af til at udvikle nye metoder og materialer til arkitektonisk nænsom energirenovering af eksisterende bygninger. 12V-netværk til el-forbrugende elektronik og belysning Langt de fleste el-forbrugende 230V apparater anvender reelt ikke 230V, men kan nøjes med 12V. Der findes således transformere i en typisk husholdning, som hver især omformer fra 230 til 12 V, enten som eksterne komponenter med forskellige standarder eller indbygget i apparaterne. I stedet for kun at fokusere på at nedbringe tomgangstabet fra disse el-forbrugende apparater, ville det være mere langsigtet at udvikle standarder for elforsyning med 12V. Endelig vil 12V fremme udbredelsen af den meget energibesparende LED belysning. Det fungerer i campingvogne og kunne forbedres væsentligt, hvis der blev et større marked for det. Et sådant system kunne eksempelvis kombineres med bygningsintegrerede solceller og akkumulatorer. I praksis kunne det udformes som lavspændings USB-stik som supplement til de sædvanlige stikkontakter i hjemmet. Det langsigtede perspektiv er, at det fremmer markedet for de mest energibesparende produkter og, at det overflødiggør alle de små og mest ineffektive transformere. Ændret energimærkning af energiforbrugende apparater For at gøre det enklere for forbrugeren at vælge energirigtige løsninger bør der ske en ændring i administrationspraksis for mærkning af energiforbrugende apparater. Mærkningsordningerne i fremtiden skal tage højde for de forhold, der relaterer sig til brændselsforbrug og ikke til det direkte energiforbrug. En energimæssigt korrekt mærkningsordning for eksempelvis hårde hvidevarer, der tager højde for energiformer, vil give fabrikanterne på det europæiske marked et incitament til at videreudvikle og markedsføre flere apparater, der kan bruge den lavværdige energi fra fjernvarme, solvarme mv. hvor der er fordelagtigt, eksempelvis til tøjvask, opvask og tørring mv. Eksempelvis vil en vaskemaskine, der kunne anvende det varme brugsvand til opvarmning, i de 60 procent af landets husstande, som har fjernvarme, i gennemsnit

17 kunne klare opvarmningen af det varme vaskevand med ca. 5 gange mindre forbrug af fossilt brændsel, selvom det måske betyder, at den er mærket til at bruge lidt mere energi. En mærkningsordning bør mærke energiforbruget opdelt på energiformer, således at kunden kan beregne den økonomiske fordel og det fossile brændselsforbrug. Ændring af bygningsreglementet Bygningsreglementets krav til energirammeberegninger bør justeres, så der tages højde for brændselsindholdet i den tilførte energi til bygninger. Herved undgås det, at lovgivning og beregningsmetoder blokerer for en større og mere effektiv anvendelse af vedvarende energi. Energirammeberegningen bør ændres, så den i fremtiden sker på grundlag af en samlet samfunds- og energimæssig vurdering (hvori indgår forhold på både forbrugs og forsyningssiden). Øvrige tiltag Der er en række umiddelbare tiltag, som vil kunne medføre energibesparelser i bygninger og produktion: Bedre udnyttelse af energikonsulenters kompetencer, til at synliggøre potentielle besparelser, end lovgivningen tillader i dag, så konsulenterne kan fokusere på de rigtige løsninger for den enkelte bygning, og ikke alene foretage en mekanisk registrering af tekniske forhold. Indførelse af et marked for hvide certifikater (handel med energibesparelser) Udarbejdelse af strategiske energi- og varmeplaner for byområder, med henblik på optimering af det samlede brændselsforbrug for et område. Transport Transportsektoren andel af det danske CO2-udslip er stigende. Tal fra Danmarks Statistik viser, at trafikken nu er ansvarlig for knap 27 procent af det samlede udslip. I 2005 udledte transportsektoren mio. ton CO2, en stigning på 1,6 procent fra Hvis vi fortsat skal øge andelen af vedvarende energi og øge effektiviteten af vores energianvendelse, bliver vi nødt til også at handle i forhold til transportsektoren. De fossile brændstoffers noget nær 100 procent andel i transportsektoren har været forholdsvist stabilt siden 1970 erne. Alene siden 1990 er CO2-udledningen fra transportsektoren i Danmark steget 40 procent. Hvis Danmark skal reducere CO2- udledningen med 30 procent eller mere inden 2025, som foreslået af regeringen, kommer vi ikke uden om at granske nye tiltag på transportområdet. Det har hidtil ikke været teknologisk muligt at anvende vedvarende energi i transportsektoren på en miljømæssig forsvarlig måde samtidig med at slutbrugerens basale krav om komfort og eksempelvis rækkevidde stadig tilfredsstilles. De seneste års teknologiske landvindinger indenfor vedvarende energiteknologi til transport, såsom biobrændstoffer, brint og el, har imidlertid ændret udsigterne markant. 26 Kilde: Berlingske Tidende, 17. oktober

18 10 procents iblanding af biobrændsler i 2012 At blive foregangsland kræver ambitiøse målsætninger. Danmark har et godt udgangspunkt, når det kommer til at producere bioethanol. Derfor skal der sættes en målsætning om 10 procents iblanding af biobrændsel i benzin i Det er muligt at indføre en iblanding af ethanol til benzin på op til 10 procent uden at der skal ske ændringer i den eksisterende bilpark. Den enkelte forbruger skal altså ikke ud og investere i en ny bil for at køre grønt 27. For det andet vil en forøgelse til 10 Rigeligt med areal til jordbrugsproduktion procent ikke ramme forbrugerne. Danmark kan nå EUs målsætning om 5,75 pct. i 2010 alene Det er ikke korrekt, når kritikere ved at udvide roearealet med hektar (2005). anfører, at anvendelse af Roearealet i Danmark har tidligere været på hektar. Danmark kan også nå EU-målet i 2010 alene ved brug af biobrændstoffer helt sikkert er hvede. Det kræver et hvedeareal på hektar. Danmark dyrere end fossile. De eksisterende dyrkede i 2005 hvede på hektar, hvoraf beregninger, der peger på, at produktionen til eksport udgjorde hektar. Når blandingsbenzinen er dyrere tager teknologien til 2. generations bioethanol er fuldt udviklet udgangspunkt i en oliepris i og den tilstrækkelige produktionskapacitet er opbygget vil Danmark kunne opfylde EUs målsætning om 5,75 alene ved nærheden af 50 dollar per tønde. brug af halm fra ca hektar. Den pris har olien imidlertid for Kilde: Visioner for dansk bioethanol, Akademiet for de tekniske længst passeret. Flere gange i 2007 Videnskaber ATV, Februar 2007 og Morgendagens har olieprisen ligget over 90 dollar transportbrændstoffer - Danske Perspektiver, Teknologirådet, per tønde, hvilket gør, at en December 2006 iblandingsprocent på 10 procent godt kan betale sig. Derudover er der tilstrækkeligt med biomasse i Danmark til at nå de 10 procent. En tvungen iblanding af ethanol til benzin på 10 procent vil have en række øvrige positive effekter. For det første har Danmark et unikt udgangspunkt for at opnå en førende position indenfor ny, kommerciel teknologi på området. Ifølge Energistyrelsens vurderinger er fremstilling af flydende biobrændstoffer et af de energiteknologiske områder, som indebærer det absolut mest betydelige danske vækstpotentiale på kortere/mellemlang sigt. Der er mulighed for, at der kan skabes en teknologisk 1. generations-platform på markedsvilkår, som kan være med til at danne grundlag for udviklingen af 2. generationsteknologierne 28. For det andet er biodiesel og bioethanol, de eneste alternativer til fossile brændstoffer, der kan anvendes her og nu, og sikre at transportsektorens CO2-udledning mindskes. Brintteknologien og teknologien omkring elbiler, der er væsentligt mere energieffektiv end benzinmotoren, er ikke kommercielt færdigudviklet, hverken mht. brændselsceller eller lagringssystemer for brint i bilen. Teknologien findes på markedet, men er fortsat meget dyr Kilde: Produktion af bioethanol i Danmark Energiudbytter og CO2 fortrængning med forskellige teknologier, Niras, Februar Kilde: Alternative drivmidler i transportsektoren, Energistyrelsen, sendt i høring i efteråret Alternative drivmidler i transportsektoren, Energistyrelsen, Sendt i høring i efteråret 2007, Morgendagens transportbrændstoffer, Danske Perspektiver, Teknologirådet, december

19 Permanent afgiftsfritagelse af elbiler Danmark har mulighed for på sigt at blive foregangsland, når det gælder transportsektoren og en tæt på CO2-neutral bilpark. Løsningen hedder elbiler, for anvender bilerne el, der er produceret på baggrund af ren vindenergi, vil det sikre en CO2 reduktion på ca. 100 procent. Med en personbilpark bestående af 1,9 millioner, svarende til antallet i dag, af de nyeste elbiler, vil det årlige forbrug være cirka 3,8 mio. MWh. Det svarer cirka til, hvad en MW havvindmøllepark eller 500 styk 2 MW havbaserede vindmøller kan producere ved en gennemsnitlig årlig produktionstid på timer per vindmølle. Samtidigt svarer det til cirka en tredjedel mere end den nuværende vindmøllekapacitet på. ca MW eller en tredjedel af regeringens mål for udbygningen til MW inden Det årlige benzinforbrug i Danmark er i dag cirka 2,5 milliarder liter. Ligeligt fordelt på de 1,9 millioner personbiler ville modellen give hver bilist en årlig besparelse på ca liter benzin. Hvis man forudsætter, at hele personbilparken i dag er benzin-biler med en CO2-emmission på 140 gram per kilometer, ville en total udskiftning til elbiler nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning fra personbiler med næsten 4,5 millioner ton om året. 31 Samtidig betyder det, at vindmøllestrømmen også kan anvendes i de timer, hvor der ikke er behov for den i husene typisk om natten, hvor de fleste elforbrugende apparater er slukkede men hvor det stadig blæser, så der stadig produceres strøm. Nemlig til at oplade elbilernes batterier. På den måde kan elbiler ikke bare være et miljømæssigt fornuftigt alternativ til benzin- og dieseldrevne biler, men også fungere som energilager i perioder med overskud af vedvarende energi. Ibrugtagelsen af elbiler kan på den måde bidrage til udbygningen af vindenergien i Danmark. Når Danmark kan blive foregangsland skyldes det, at Danmark i forvejen er foregangsland på vindområdet. Vindkraft vurderes at have potentiale til at udgøre 50 procent af den danske elproduktion. Ud over de politiske initiativer, der skal til for at sikre den udbygning, så bør der fra politisk hold også handles i forhold til at sikre indførelsen af elbiler i sammenhæng med vindmølleproduktionen. I dag er elbiler afgiftsfritaget frem til 2009, og regeringen har foreslået at denne afgiftsfritagelse forlænges til Elbiler bør afgiftsfritages længere end til 2012, og afgiftsfritagelse bør ikke ske i 3 års intervaller. 3 år er for kort tid til at planlægge og investere i den nødvendige infrastruktur, og giver ikke incitament for de virksomheder, der skal få dette til at lykkes, til at gå i gang. Samtænk energiproduktion til transport med varmeproduktion Den danske energisektor er blandt de mest effektive i verden. Integrationen af el- og varmeproduktionen (kraftvarme) er en væsentlig faktor for dette. Energiproduktionen i Sverige går foran Senest i 2010 skal alle tankstationer i Sverige tilbyde kunderne enten bioethanol eller metangas (naturgas/biogas). Over personbiler i Sverige kører i dag på metangas, og flere trafikselskaber satser på, at gas skal være det foretrukne brændstof til busser inden for de næste 5-10 år. Det gælder blandt andet for Skånetrafikken, der har 310 bybusser til metangas og ordre på yderligere 60. Kilde: Dansk Energi 30 Jørgen Horstmann i Dansk Energis nyhedsblad El & Energi. 31 Jørgen Horstmann i Dansk Energis nyhedsblad El & Energi

20 transportsektoren er i dag derimod ikke integreret med den øvrige energisektor. En øget integration kan give en række muligheder for optimering af energisystemets samlede effektivitet. Dette er mest åbenlyst for teknologispor, der inkluderer el, eller hvor der anvendes varme ved fremstillingen af drivmidlet. Dette gælder blandt andet ved produktion af bioethanol, idet produktionen kræver en del energi, hvorfor der er fordele ved at integrere processen med andre procesindustrier fx kraftværker med et energioverskud, hvilket endvidere vil åbne for afbrænding af restprodukter fra bioethanolproduktionen. Nogle biprodukter kan afsættes til foder til en pris, der er højere end brændselsprisen, mens andre biprodukter kan omdannes til metanholdig biogas, der kan udnyttes i gasmotorer. En dansk satsning på biogasproduktion kan med fordel spille sammen med produktion af andre biobrændstoffer. Fx kan biogas anvendes i forbindelse med rensning af spildevand fra bioethanol-produktion, ligesom restprodukter fra bioethanol-produktion kan omsættes til biogas. Samtidig kan den fiberrest, der fås efter afgasning og separation af gylle, anvendes som substrat til produktion af bioethanol. Endvidere kan biogasanlæg nyttiggøre den glycerinrest, der opstår ved produktion af biodiesel 32. Flere cykler og mere kollektiv trafik som reelt alternativ til bilen Danskerne og især byboerne er flittige til at tage cyklen i stedet for bilen. Alene den nuværende cykeltrafik i København sparer atmosfæren for ton CO2 pr. år i forhold til, hvis alle disse kilometer blev kørt i bil 33. Der bør gøres endnu mere for cyklisterne; herunder bedre cykelparkering, mulighed for at medbringe cykel med den kollektive trafik, cykelstier mv. Samtidig bør der ske en massiv satsning og investering i den kollektive trafik. Energisystemer og samlede systembetragtninger Danmark har i dag tre grundlæggende net for energiforsyning: el, gas og varme. Hvert net er blevet etableret og udbygget i sin egen tid. Ingen af nettene er optimeret til at håndtere de udfordringer, vi som samfund står med i dag, i forbindelse med udbygning af decentral kraftvarme, lavenergibyggeri uden behov for varmetilslutning, stadig større afhængighed af vedvarende energi i elektricitetsforsyningen, nye behov for køling af bygninger osv. Det er på denne baggrund særligt indenfor el-, fjernvarme og det potentielle fjernkølesystem, at FRI finder et behov for styrende visioner for den fremtidige udvikling. El-systemet Der skal understøttes en udvikling på el-transmissionssiden som kan håndtere store mængder vedvarende energi, styrket handel på tværs af landegrænserne i Europa og en eventuel kommende energiproduktion på husstandsniveau. Men det er samtidig væsentligt, at den lovgivning der skal fremme en stadig større indarbejdelse af vedvarende energi i transmissionsnettene ikke skaber en økonomisk barriere for etableringen af nye og mere effektive kul- og gasfyrede kraftværker i Danmark og Europa. Det vil være stærkt uheldigt, hvis ønsket om øget integration af vedvarende energi medfører, at der ikke sker en tilstrækkelig hastig udskiftning af udtjente og mindre effektive kul- og gasfyrede værker med nye og mere effektive kondensværker. 32 Kilde: Morgendagens transportbrændstoffer, Danske Perspektiver, Teknologirådet, december Kilde: Københavns Kommunes Cykelregnskab for

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere