Lærervejledning. Udarbejdet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Udarbejdet af:"

Transkript

1 Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet 2 Målgruppe og kompetenceområder 4 Læremidlets didaktiske fokus 4 IT i madkundskab 5 Introduktion til lærervejledning 6 Tema 1: Madspild i tal 7 Tema 2: Tiltag og værktøjer 9 Tema 3: Rester er guld 11 Evaluering 13 Baggrundsviden og litteraturliste 14 1

2 Formålet med læremidlet Mad eller affald? er at gøre eleverne bevidste om begrebet madspild, og få fokus på, hvordan det kan mindskes. Gennem teoretiske og praktiske læreprocesser tilegner eleverne sig færdigheder og viden om madspild, ressourcer og miljø for samtidig at give dem en række værktøjer således, at de, gennem et innovativt forløb, selv kan reflektere over, hvordan de kan medvirke til at blive bevidste forbrugere, der ikke smider mad ud. Formålet med læremidlet relaterer sig til fagformålene for madkundskab, hvilke ses nedenfor: Kilde: fælles mål læseplan og vejledning 2

3 Læremidlet er bygget op omkring hjemmesiden Mad eller affald?, hvor eleverne kan surfe rundt under de forskellige temaer. Hvert tema har sin egen fane: Under hvert tema er siden opbygget således, at der er baggrundsviden og tekst i midten, dagens læringsmål til venstre og opgaver til temaet i højre side. Alle opgaver på hjemmesiden er markeret med rødt : 3

4 Målgruppe og kompetenceområder Mad eller affald er et læremiddel, der henvender sig til klasse i madkundskab samt valghold. Forløbet koncentrerer sig om kompetenceområderne Fødevarebevidsthed og Madlavning, hvortil fokus lægges på nogle af områdernes færdigheds og vidensmål: Fødevarebevidsthed Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Kvalitetsforståelse og madforbrug Madlavning Madlavningens mål og struktur I linket herunder finder du en oversigt over kompetenceområder, kompetencemål og færdighedsog vidensmål, der viser, hvilke områder, undervisningsforløbet dækker over: Oversigt over Forenklede Fælles Mål med markering Læremidlets didaktiske fokus Læremidlet Mad eller affald er bygget op omkring forståelsen af det centrale begreb maddannelse med et fokus på valg og forbrug. Når man i dag taler om mad, madlavning og madkundskab er det nemlig umuligt at undgå det populære begreb maddannelse, der i den grad har vundet indpas i diskussionen om mad og madkundskabsundervisning i de senere år. En af de store fortalere for dette begreb er lektor Jette Benn, der definerer begrebet som handlende om mad i en bred forstand, da mad både handler om ernæring, produktion, tilberedning og spisning, dyrkning, forbrug og håndtering af mad. (Benn 2014:1 ) Læremidlet Mad eller affald, med fokus på madspild, kommer godt i berøring med alle de ovennævnte aspekter og ser dermed emnet i et bredt og nuanceret perspektiv. På den baggrund kommer det også tydeligt til udtryk, at maden rummer mange lag og indgår i mange forskellige sammenhænge eller niveauer som f.eks. hjem, institution, formelle og uformelle læringsrum osv. Disse niveauer eller sammenhænge kan, med udgangspunkt i 4

5 ovenstående model til højre, bidrage til forskellige former for maddannelse, hvor læremidlet Mad eller affald primært koncentrerer sig om niveauerne Fødevarer samt Retter og måltider. I bestræbelserne på at opnå en sådan maddannelse hos eleverne, må man som lærer altså betragte undervisningen i forhold til madens mange niveauer, hvilke også kan ses i relation til Jette Benns kompetencemodel, hvilken ses udfyldt for Mad eller affald nedenfor: Kompetencer At vide At gøre At sanse At ville At være Mål Eleverne skal have viden om madspild, ressourcer, miljø og forbrug, for derigennem at kunne træffe valg på et oplyst og nuanceret grundlag. Eleverne skal kunne træffe et oplyst og begrundet fødevarevalg, på baggrund af viden tilegnet gennem praktiske øvelser, bearbejdet teori og refleksioner med mindskning af madspild in mente. Eleverne skal have smags og sansemæssige oplevelser med et bredt udvalg af forskellige fødevarer, herunder sæsonvarer og ved fuld udnyttelse af ressourcerne. Eleverne skal ville forholde sig til problematikker omkring madspild, bæredygtighed, miljø og forbrug. Eleverne skal være bevidste om muligheder og tiltag for at mindske madspild, for derigennem at kunne træffe et selvstændigt valg med hensyn til eget liv og miljø I undervisningen må modellens kompetencer at vide, at gøre, at sanse, at ville og at være medtænkes og arbejdes med i relation til forskellige virksomhedsformer for i undervisningen at opnå det helt særlige, faget madkundskab kan nemlig at forene det praktiske og sansemæssige arbejde med de teoretiske kundskaber og på den måde arbejde med elevernes maddannelse vha. et hav af varierende arbejdsformer og opgaver med høj grad af elevinddragelse. SMTTE modellen er et planlægningsværktøj, der i dette læremiddel er inspiration til punktet tegn på læring under skemaet for kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds og vidensmål. Det er i denne sammenhæng tænkt som et redskab, som læreren kan bruge i den løbende evaluering af forløbet. IT i madkundskab I henhold til læseplanen for madkundskab bør IT spille en væsentlig rolle i undervisningen. De digitale medier kan i madkundskab give eleverne mulighed for at opsøge autentisk og aktuel viden og information, hvilke samtidig øger elevernes it og mediekompetence i kommunikative og anvendelsesorienterede sammenhænge. Herunder finder du beskrivelser af de digitale værktøjer, som benyttes i læremidlet: 5

6 Padlet Padlet er et onlineværktøj fra skoletube. Det fungerer som en online opslagsvæg, hvor alle eleverne kan bidrage samtidig. Den kan f.eks. bruges i diskussioner, brainstorms, quizzer etc. Prezi Prezi er et præsentationsværktøj på skoletube. Det giver mulighed for en mere kreativ og dynamisk præsentation end f.eks. powerpoint. Det er ligeledes nemt at indsætte både billeder og videoer i præsentationen. Smartboard Smartboard er en trykfølsom, interaktiv tavle. Man kan skrive direkte på boardet og anvende det som en digital tavle, og dermed ikke have brug for f.eks. kridt eller andre tavleredskaber. Der findes mange programmer, man kan anvende på smartboards, og den kan også anvendes som en projektor. Lærervejledningen til Mad eller affald? er bygget op således, at hvert tema indeholder et skema med kompetenceområder, der nedbrydes til kompetencemål, dernæst færdigheds og vidensmål, der slutteligt ender ud i elevernes læringsmål. Derudover lægges der også vægt på tegn på elevernes læring. Efter skemaet indeholdende mål og tegn, optræder nu et skema med en beskrivelse af, hvad du som lærer kan gøre og hvad eleverne kan gøre. Lærerens gøremål er opstillet under Hvad gør jeg? og elevernes gøremål under Hvad gør de?. Begge kolonner er yderligere opdelt i indledning, bearbejdning og opsamling, hvori benævnelser af de forskellige faner fra læremidlets hjemmeside er markeret med blå, mens opgaver er markeret med rødt. Sidst i lærervejledningen finder du et afsnit med baggrundsviden og litteraturliste indeholdende relevante links, der kan give dig information og faglig støtte i undervisningen. 6

7 Tema 1: Kompetenceområder Færdigheds og vidensmål Omsætning til læringsmål Tegn på læring Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Råvarekendskab Fase 1 Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Bæredygtighed og miljø Fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Du kan forklare, hvad madspild er. Du kan forklare, hvilken betydning madspild har for dig, dine omgivelser og miljøet. Du kan anvende kartoflen på forskellige måder i madlavningen med henblik på at mindske Eleven ved, hvad madspild er og kan sætte ord på, hvilke konsekvenser det har for sig selv, sine omgivelser og miljøet. Eleven kan tilberede en ret med kartofler med henblik på optimal udnyttelse af råvarerne. Eleven kan forklare, hvordan kartoflen er blevet anvendt og udnyttet i den enkelte ret. Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø. LÆRER Hvad gør du? ELEVER Hvad gør de? Indledning Indledning Du introducerer til emnet Madspild og præsenterer eleverne for elevmaterialet på hjemmesiden. Du præsenterer eleverne for dagens læringsmål. Herefter skal eleverne lave en Eleverne lytter til din præsentation af emnet Madspild samt de læringsmål, der indgår i forløbet. Eleverne brainstormer i små grupper omkring deres forståelse af ordet madspild via 7

8 fælles brainstorm (evt. på it værktøjet Padlet), omkring hvad de forstår ved begrebet Du beder eleverne læse og undersøge første del på hjemmesiden under fanen Madspild i tal. Herefter skal de løse opgave 1. it værktøjet Padlet. Eleverne læser og undersøger første fane på Mad eller affald?, Madspild i tal, hvor de i grupper også løser den første opgave i opgavebjælken. Du sætter, både de overordnede og dagens læringsmål, op i faglokalet, så de er synlige for eleverne. Bearbejdning Du beder eleverne læse sidste afsnit om kartoflen, hvorefter der samtales om kartoflens mange madtekniske egenskaber. Du tildeler alle grupper en af de fem kartoffelretter, som de herefter skal fremstille. Undervejs skal eleverne være opmærksomme på retternes madtekniske egenskaber, smag samt etiske overvejelser. Disse betragtninger skal afslutningsvis præsenteres for de andre elever. Opsamling Du samler alle elever ved første gruppe, hvorefter grupperne, på skift ved hvert køkken, skal præsentere retterne ud fra de betragtninger, de har gjort sig. Du beder alle eleverne smage på alle retter, og under spisningen reflekterer i sammen over, hvordan kartoflen kan udnyttes optimalt for at undgå Bearbejdning Eleverne læser i grupper sidste afsnit under fanen Madspild i tal, der handler om kartoflen som fødevare. Elevgrupperne fremstiller en ret med kartofler, hvor de samtidig skal reflektere over, hvordan råvaren bruges og udnyttes i retten. Der er her fokus på kartoflens madtekniske egenskaber, smag og etiske overvejelser over udnyttelse af råvarer. Opsamling Eleverne præsenterer på skift deres kartoffelretter for hinanden, hvor de samtidig søger at sætte ord på, hvordan kartoflen er anvendt og udnyttet, samt hvilken betydning dette har for smag og udseende. Eleverne smager på hinandens retter og reflekterer over kartoflens mange anvendelsesmuligheder i forhold til at mindske 8

9 Tema 2: Kompetenceområder Færdigheds og vidensmål Omsætning til læringsmål Tegn på læring Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Bæredygtighed og miljø Fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø. Kvalitetsforståelse og madforbrug Fase 2 Eleven kan vurdere madforbrug i relation til kvalitet, hverdagsliv, æstetik og markedsføring. Eleven har viden om faktorer, der påvirker madforbrug. Du ved hvilke teknikker og tiltag, man kan anvende for at mindske Du kan i samarbejde med dine klassekammerater diskutere forskellige praktiske tiltag mod Du kan i samarbejde med din gruppe forklare, vurdere og præsentere et tiltag mod Eleven har kendskab til de forskellige madspildstiltag og kan forklare, hvordan man kan anvende disse i praksis. Eleven udviser engagement i gruppearbejdet og deltager aktivt i diskussionen om tiltag mod Eleven viser forståelse for de enkelte tiltag mod madspild og kan med egne ord forklare resten af klassen, hvad netop dette tiltag har af betydning for mindskningen af 9

10 LÆRER Hvad gør du? Indledning Du præsenterer dagens program og dagens læringsmål. Du beder eleverne læse første del på hjemmesiden under fanen tiltag og værktøjer, om emnet Tips og tricks. Herefter kommer du med inputs til elevernes korte idégenerering omkring egen tips og tricks mod at mindske Idéer samles og diskuteres på klassen, inden der gås videre med arbejdet om tiltag. Du har inden lektionerne sat dagens læringsmål op i faglokalet sammen med de overordnede mål, så de er synlige for eleverne. Bearbejdning Bed eleverne om at læse teksten om tiltag to og to. Vælg evt. én der læser højt for den anden. De skal også lave opgave 2. I gennemgår svarene på padlet, og snakker sammen om dem. Du gennemgår opgaven, for at være sikker på, at eleverne har forstået den, og tildeler alle grupper et tiltag. Så beder du dem lave en præsentation af tiltaget ud fra spørgsmålene i opgaveformuleringen. Præsentationen skal være på 5 min. De forskellige tiltag er kort beskrevet med tekst og link til hjemmeside ude i højre side af fanen tiltag og værktøjer under opgave 3. De får 40 min til at lave præsentationen. Opsamling Du beder eleverne fremlægge deres præsentationer, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål til hver enkelt gruppe både fra dig og de andre elever. Afslutningsvis samler I op på dagens læringsmål er de nået? ELEVER Hvad gør de? Indledning Eleverne lytter til din præsentation af dagens program og læringsmål. Eleverne læser teksten under fanen tiltag og værktøjer. Eleverne snakker i grupper om forskellige idéer til tips og tricks for at udnytte fødevarerne optimalt, hvilke samles i klassens fælles mindmap. Bearbejdning Eleverne læser teksten om tiltag sammen to og to, og løser opgave 2 undervejs. Forslagene fra opgave 2 tales der fælles om på klassen. Herefter skal eleverne lave opgave 3, der er en præsentation af et givent tiltag til kampen mod Eleverne udarbejder en præsentation ud fra spørgsmålene til opgavebeskrivelsen, og de får 40 min til at lave den. Opsamling Eleverne fremlægger sine præsentationer, hvorefter de har mulighed for at svare på spørgsmål fra både lærer og elever. Afslutningsvis skal eleverne, sammen med læreren, samle op på dagens læringsmål. 10

11 Tema 3: Kompetenceområder Færdigheds og vidensmål Omsætning til læringsmål Tegn på læring Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Bæredygtighed og miljø Fase 2: Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø. Du kan udvikle en opskrift ud fra rester og basisvarer i et køkken. Du kan fortælle, hvordan din ret er med til at mindske Du kan, i samarbejde med dine klassekammerater, lave regler og råd mod Eleven deltager aktivt i samarbejdet med sin gruppe om udarbejdelsen af en opskrift med brug af rester. Eleven kan forklare, hvorfor gruppens ret er med til at mindske Eleven bidrager til klassediskussion om regler og råd mod Madlavningens mål og struktur Fase 2: Eleven kan udvikle opskrifter. Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter. 11

12 LÆRER Hvad gør du? Indledning Du præsenterer dagens program samt dagens læringsmål. Du beder eleverne læse teksten under fanen rester er guld. Du har inden lektionerne sat dagens læringsmål op i faglokalet sammen med de overordnede mål, så de er synlige for eleverne. Bearbejdning Du stiller forskellige fødevarer frem til eleverne. Du beder eleverne gå i gang med opgaven. Du beder eleverne benytte skabelon til udvikling af opskrift, der ligger under fanen opskrifter. Du godkender elevernes opskrifter, måltider og tidsplaner, eller giver feedback til videreudvikling. Opsamling Du beder eleverne fremvise og præsentere sine måltider, hvor I samtaler om, hvorfor madspild spiller en rolle, for netop den ret, som de har fremstillet. Herefter beder du eleverne lave en buffet, således at alle kan smage hinandens retter. Evaluering Herefter beder du eleverne lave sine egne råd og tiltag til at mindske madspild, som skrives ind i padlet. Herefter udvælger i fælles 10 råd, der skrives på planche og sættes op i faglokalet til senere brug. Afslutningsvis samler I op på dagens læringsmål er de nået? ELEVER Hvad gør de? Indledning Eleverne lytter til din præsentation af dagens program og læringsmål. Eleverne læser teksten under fanen rester er guld. Bearbejdning Eleverne arbejder i gruppen sammen om at udforme en opskrift, hvor fokus er på proces, tidsplan og brug af rester. Eleverne benytter skabelon til udvikling af opskrift, der ligger under fanen opskrifter. Eleverne skal have godkendt skabelonen, inden de går i køkkenet. Opsamling Eleverne præsenterer sine retter og forklarer for klassen, hvorfor de har valgt retten, og hvad den har med madspild at gøre. Eleverne stiller retter op til buffet, og smager hinandens mad. Evaluering Eleverne laver, i grupper, sine egne råd og tiltag til at mindske madspild, som skrives ind i padlet. Herefter udvælger eleverne 10 fælles råd, som skrives på planche. 12

13 I læremidlet Mad eller affald benyttes der formativ evaluering jf. Trude Slemmens Vurdering for læring i klasserummet. Lærervejledningen er bygget op således, at hver undervisningsgang samler op på dagens læringsmål. Derudover kan der gives løbende feedback ud fra de opnåede tegn på læring. Læringsmålene og tegn på læring kan laves om eller nytænkes efter behov af både lærer og elev. Læremidlets sidste opgave, hvor eleverne skal udarbejde egen opskrift med fokus på madspild, fungerer som slutevaluering, der lægger op til, at eleverne skal dokumentere deres tilegnede færdigheder og viden, og reflektere over de valg, der er truffet i forhold til opgaven. 13

14 Websider: EMU Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Læseplan for faget madkundskab Fælles Mål for faget madkundskab FødevareBanken. Udgivet af FødevareBanken. Besøgt d Meget mindre Udgivet af Rema ZWYSb7yuT exprltxaikq3niscfr9wdmuntztvyotjoyhocrijw_wcb Besøgt d ReFood. Udgivet af Daka Denmark A/S. danmark/refood maerket mindre ressourcespil mere genanv endelse/ Besøgt d Stop Spild af Mad. Udgivet af Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Besøgt d WeFood. Udgivet af Folkekirkens Nødhjælp. https://www.noedhjaelp.dk/vaer med/wefood danmarks foerste butik med overskudsmad/om wef ood Besøgt d Bøger og artikler: Benn, Jette (2014): Maddannelse, kompetencer og læring Carlsen, Helle Brønnum (2014): Maddannelse er det ikke noget med dejligt mad?, Madkundskab Pedersen, Kirsten Marie; Jensen, Kirsten og Christensen, Morten (2015): Lærervejledning til Madkamp 2016 Mælk & mælkeprodukter og deres fysisk kemiske egenskaber Slemmen, Trude: Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo,

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning På kant med EU Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS

INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Inspirationsforløb Dato Juni 2015 INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen

Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen RAMMESÆTNING I dette forløb lærer eleverne at arbejde med film og i særdeleshed filmværktøjet MovieCut fra Skoletube. Mere specifikt skal eleverne

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere