Vi øgede udnyttelsen af kontantrabatter med 26%... Kirsten Poulsen, Botica Entreprise A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi øgede udnyttelsen af kontantrabatter med 26%... Kirsten Poulsen, Botica Entreprise A/S"

Transkript

1 3. årgang nr 3 april 2005

2 Vi øgede udnyttelsen af kontantrabatter med 26%... Kirsten Poulsen, Botica Entreprise A/S I adminstrationen hos Botica Entreprise har økonomiansvarlig Kirsten Poulsen kikket på arbejdsgange udfra princippet work smarter, not harder. Et af de helt klare målbare resultater er, at firmaets kontantrabatter blev forøget med 26%. Dette er sket uden investeringer i nye IT-løsninger, men blot ved at udnytte BFC Systemets mange muligheder for smidigere arbejdsgange. - Hvor vi før havde ting kørende i flere adskilte subsystemer, samler vi nu økonomistyringen og sagsbehandlingen i BFC Systemet til et mere stringent, elegant og effektivt informationsflow, siger Kirsten Poulsen - Time-/sagsregnskabet er blevet afsnitsog artsopdelt, så det er lettere at overskue en sag og omkostningsarter, og se fordelingen på underentreprenører, varer med videre. Næste trin er et netop installeret modul i BFC Systemet til håndtering af aftalesedler, fortsætter Kirsten Poulsen. - Jeg har ikke før prøvet at arbejde med et så fleksibelt system som BFC Systemet. Samtidig får vi en support fra Byggeriets IT af folk, der både kender til IT, bogholderi og til byggevirksomhed, slutter Botica Entreprise s økonomiansvarlige Kirsten Poulsen. Du kan læse mere om Botica Entreprise s udnyttelse af BFC Systemet på - vi gør de bedste bedre Vojens 2605 Brøndby 7400 Herning 5220 Odense Tlf Fax Forretningsorienteret Engageret Serviceminded Troværdig

3 14 22 LEDER 5 Socialt engagement Børge Elgaard AKTUELT 7 Forsøg med rammeaftaler for alment nybyggeri Interview med Socialministeren KORT OG GODT 9 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen TEMA: ENERGIBESPARELSER Der er milliarder at tjene på en målrettet indsats for at spare på energien i bygningerne 14 Et interessant markedsområde 15 Energiforbruget i vores bygninger skal ned 16 Vallensbæk gik systematisk til værks 17 Huset uden elregning Energimærkning af vinduer og forsatsløsninger Nyt dansk lavenergihus 18 Renoveringsprojekt viser stort potentiale 20 Energivinduer fra Farsø MENNESKER OG MENINGER 22 Den levende badebro Etableringen af Kastrup Søbad års erfaring Portræt af Malerfirmaet Fr. Nielsen og Søn A/S 26 Skoleudvikling i Gentofte - Byggeri i børnehøjde FAGLIGT 29 Seks ringbinds fakturalinjer sparet væk 30 Fra Industrilakerer til overfladebehandler 31 Ændring i snedkeruddannelsen 32 Fakta er bedre end misforståelser SERVICESTOF 35 Paragraffer 37 Entreprenørskolens kurser 38 Produktnyheder 41 Navne 42 Kalender INDKØBSNYT 45 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD APRIL 2005 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Anna Schmidt og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt materiale og læserbreve. Forside Renovering af Ordrup Skole. Foto Simon Ladefoged 3

4

5 leder direktør BØRGE ELGAARD foto RICKY JOHN MOLLOY Socialt engagement. Dansk Byggeri ønsker at være fremtidens erhverv præget af vækst, høj produktivitet og gode arbejdsforhold. Ellers kan vi ikke også tiltrække de dygtigste medarbejdere fremover. Derfor skal vi selv gøre, hvad vi kan - her og nu og ikke overlade initiativet til det offentlige. Jeg tænker især på to områder, hvor vi skal gøre det lidt bedre: Integration af indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk og reduktion af sygefravær. Integration af ny-danskere står højt på Dansk Byggeris dagsorden. Ikke alene fordi det er vigtigt for os som arbejdsgivere, at der er kvalificeret arbejdskraft, men fordi vi alle har et ansvar for, at det danske samfund er sammenhængende, og at alle unge også ny-danskere får en uddannelse og et arbejde. "Socialt engagement på arbejdspladsen er også dit ansvar. Tag det" - Børge Elgaard Senest har Dansk Byggeris medlemmer i Københavns Amt sat fokus på integration. Gennem en systematisk dialog, bl.a. med integrationsministeren og med en række bygge- og anlægsvirksomheder om de udfordringer der nu engang er ved at ansætte ny-danskere, sætter vi fokus på området. Og ved at se på løsninger og muligheder, hvad angår ansættelse af ny-danskere, er vi med til at fremme integrationen. Socialt engagement handler også om syge og svage medarbejdere. Vores erfaringer viser, at jo længere man er væk fra arbejdspladsen, jo sværere er det at komme i gang igen. Har man været sygemeldt i fx to måneder, er der stor risiko for, at man aldrig vender tilbage til arbejdslivet. Det kan meget vel være, at man ikke kan vende tilbage til det samme arbejde men er højre arm dårlig, ja så lad os da være åbne for at finde et job, hvor man bruger venstre arm. I langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at finde en løsning. Socialt engagement på arbejdspladsen er også dit ansvar. Tag det. 2 5

6

7 Ved dannelsen af den nye VK-regering blev dele af det gamle boligministerium overført fra Erhvervsministeriet til Socialministeriet, som venstrekvinden Eva Kjer Hansen har stået i spidsen for siden 2004 interview MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto JENS HONORÉ FORSØG MED UDBUD AF RAMMEAFTALER FOR ALMENT NYBYGGERI Som et forsøg vil socialministeren i en periode fra 2006 til og med 2009 give mulighed for, at almene boliger kan opføres på baggrund af rammeudbud. Det vil sige, at ministeren indgår aftaler med en række leverandører, der så bygger for de almene boligselskaber, som deltager i forsøget. Tanken bag den nye måde at udbyde alment byggeri på er, at det er de samme aktører, der opfører byggeriet fra gang til gang, og at det i vidt omfang er den samme type byggeri, de opfører 2 Hvad er baggrunden for forsøget og hvad skal der komme ud af det? Almene boliger er en vigtig del af den danske boligmasse. I dag bor der i størrelsesordenen 1 mio. mennesker i mere end boliger. Det er altså i alles lejernes, boligselskabernes og samfundets interesse, at vi løbende udvikler den almene boligsektor. Dét er det, forsøget går ud på. Meget tyder på, at der kan bygges billigere, end vi gør i dag. Så formålet er at bygge flere boliger til en rimelig husleje samtidig med at vi fastholder kvaliteten og god arkitektur. Dér ligger udfordringen! Jeg tror på, at det er muligt at nedsætte omkostningerne ved byggeri ved at bruge allerede indøvede processer. På den måde kan vi bidrage til at styrke produktivitets- og effektivitetsudviklingen i byggeriet. Det er ambitiøst, det er klart. Det gør vi ved forsøget med rammeudbud og de byggekoncepter, det skal munde ud i. Når byggekoncepterne er på plads, er det planen at bruge dem til byggeriet af almene boliger. Det svarer til 20-25% af de almene familie- og ældreboliger, som skal opføres de næste fire år. Med forsøget er det mit mål at reducere prisen for nybyggede almene familieog ældreboliger med mindst 10%. og som sagt uden at det går ud over kvaliteten. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at der er tale om en frivillig ordning, som boligorganisationerne kan benytte, hvis de vil. Samtidig skal man være opmærksom på, at bruger man denne ordning, kan kommunerne dispensere fra kravet om at vælge bygherren i åben konkurrence. Det er gjort for at gøre ordningen så enkel som mulig. Hvor mange og hvilke konsortier forventes at blive udvalgt? Jeg forventer at kunne indgå aftaler med tre til seks konsortier, der skal dække familie- og ældreboliger i både etage- og tæt-lavt byggeri. Alle kan byde ind på opgaven, men det er klart, at det kræver en vis volumen, hvis man over en fire-årsperiode skal kunne levere varen. Men i længerevarende samarbejdsaftaler ligger jo netop mulighed for at skabe den volumen. For mig er det vigtigt, at også mindre og mellemstore virksomheder kan deltage og konsortierne har selvfølgelig mulighed for at bruge lokal arbejdskraft. Proceduren bliver, at vi kører en prækvalifikationsrunde fra begyndelsen af maj til midten af juni og tiden fra slutningen af juni og cirka. tre måneder frem er så dér, hvor tilbuddene skal udvikles og skrues sammen ude i virksomhederne. Hvordan ser du aktivitetsniveauet i forsøget bl.a. i lyset af grundkapitalen og den forhøjelse fra 7 til 14% ved årsskiftet? Første skridt er at få kommunernes økonomi på plads. Det er dog min klare holdning, at kommunerne og boligorganisationerne nok skal bygge det, de vurderer, er nødvendigt for at kunne klare efterspørgslen. Hvor stor er interessen i virksomhederne, kommunerne, boligorganisationerne? Det er først nu, varen skal præsenteres, men vores meldinger er, at der absolut er interesse for forsøget. Jeg håber med dette forsøg at skabe nye veje og spændende muligheder for dansk byggeri, så det bare med at komme i gang. Jeg er sikker på, at dansk byggeri er parat til at tage handsken op. 2 7

8 Andelsbolig.dk - dit ekstra udstillingsvindue Gratis markedsføring Som udbyder af andelsboliger får du med andelsbolig.dk en enestående mulighed for at nå mange købere nemt og hurtigt, idet andelsbolig.dk hver uge har ca brugere, som specifikt søger efter en andelsbolig. Mange udbydere bruger allerede andelsbolig.dk til markedsføring af deres projekter og sandsynligvis har du allerede stiftet bekendtskab med os - men måske har du et nyt projekt, som du med fordel kunne markedsføre på andelsbolig.dk? Få egen hjemmeside til nye projekter Du kan gratis oprette en hjemmeside til hvert af dine projekter på andelsbolig.dk. På hjemmesiden kan du beskrive de forskellige boliger, vise billeder, plantegninger og evt. linke til egen hjemmeside. Kontakt andelsbolig.dk Du skal altid være velkommen til at kontakte andelsbolig.dk mailadressen eller via vores hotline tirsdag og torsdag 9-15 på telefon Sådan gør du: Gå ind på Vælg menupunktet Opret ny projekthjemmeside Udfyld de tomme felter og klik Send Inden for det efterfølgende døgn modtager du en fra andelsbolig.dk med vejledning, vilkår og adgangskode til hjemmesiden. Når du efterfølgende får et nyt projekt, skal du logge på med din adgangskode på andelsbolig.dk, inden du sender en ansøgning om at oprette hjemmesiden.

9 KORT OG GODT Dansk Byggeri og Tekniq har besluttet sig til ikke at gennemføre en sammenlægning. Man vil i stedet koncentrere indsatsen om at udbygge det allerede eksisterende samarbejde. De to organisationer er langt inde i arbejdet med en fusion af de to itvirksomheder Byggeriets IT og EL & VVS Data. Derudover vil samarbejdet mellem de to organisationer bl.a. omfatte arbejdsmiljømæssige og erhvervspolitiske tiltag samt lokal og regionalpolitiske forhold. Lige fra starten har en enklere og billigere affaldsordning stået højt på dagsordenen i Dansk Byggeri Sønderjyllands Amt. For amtsformand Asmus Schmidt har det været en hjertesag: "Vi skal have én sortering og til ens priser i Sønderjylland," sagde han i starten af Og den målsætning har nu fået ben at gå på. Den syd- og sønderjyske landsdel er den første, hvor Dansk Byggeri i samarbejde med affaldsselskaberne, laver fælles information for håndtering af byggeaffald. amter Der er udgivet en ny udgave af lommetelefonbogen, 'Guide til Dansk Byggeri', hvor man kan få overblik over tillidsvalgte og ansatte i organisationen. forlag.dk FREMTIDSSIKRING: Niveauet hæves på mureruddannelsen tekst og foto ANJA BINDERUP, "Hvis vi vil øge produktiviteten og sikre kvaliteten i murerfaget er det nødvendigt at opretholde et vist niveau i uddannelsen." Sådan lød det fra Hans Ulrik Jensen, formand for Dansk Byggeris Murersektion, på generalforsamlingen fredag den 1. april. Baggrunden var, at det faglige fællesudvalg har indført en række ændringer på mureruddannelsen. "Ændringerne er sket for at hæve niveauet på mureruddannelsen og for at sikre, at vi får nogle veluddannede og velkvalificerede medarbejdere," fortalte Hans Ulrik Jensen. "Der har været talt meget om svendeprøverne og til tider også klaget over, at de har været for svære. Men vi har i fællesudvalget holdt fast ved den linje, at kravene skal skærpes både når det gælder den af Vibeke Gaardsholt, Dansk Byggeris konjunkturanalyse blev offentliggjort den 1. april og konjunkturbilledet for byggeriet i de kommende år tegner fortsat lyst På markedet for reparation og vedligeholdelse er stormen den 8. januar en stærkt medvirkende årsag til den betydelige aktivitetsfremgang i Aktiviteten på det professionelle marked forventes at stige med 3,5 mia. kr. Det er dog ikke stormen alene, der forårsager væksten. Som i de foregående år er reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten stadig høj hos de private boligejere, der ansporet af den fortsat høje beskæftigelse, lave rente og nye låneformer med uformindsket styrke skifter køkkener, badeværelser, tage og vinduer ud. Reviderede tal Danmarks statistik har offentliggjort nye og kraftigt reviderede tal for byggeaktiviteten. Tallene tegner et helt nyt billede af udviklingen i byggeriet fra 1998 og frem. Igennem de seneste 7 år har det samlede antal påbegyndte kvm ligget jævnt omkring 9 mio. kvm årligt. teoretiske og den praktiske del," fortsatte han. Gælder fagets fremtid Det faglige fællesudvalg støtter synspunktet om, at branchen skal hjælpe de unge i arbejde. Men mureruddannelsen skal ikke opsamle de svageste lærlinge. "Hvis murerfaget skal overleve er vi nødt til at have nogle kreative, dygtige og kvalitetsbevidste murersvende fremover," fastslog Hans Ulrik Jensen. Han benyttede desuden lejligheden til at opfordre murervirksomhederne til at tage imod flere lærlinge. Målet er, at der slet ikke er skolepraktikelever på mureruddannelsen. I sin beretning gav Hans Ulrik Jensen desuden status på arbejdet med at udvikle en branchevejledning for tunge løft samt det såkaldte grænsefladeudvalg. Grænsefladeudvalget skal udarbejde fælles spilleregler for samarbejde på tværs af faggrupperne i Dansk Byggeri. Spilleregler, der skal være med til at højne kvalitet og produktivitet i byggeriet. 2 KONJUNKTURANALYSE: Det tegner lyst for byggeriet i de kommende år Hermed udgør de seneste 7 år den mest stabile periode for byggeriet igennem de sidste 30 år! Forklaringen på den stabile udvikling i byggeaktiviteten skal søges i, at et stort fald i erhvervsbyggeriet er blevet opvejet af et kraftigt stigende boligbyggeri. Boligbyggeri boomer 2005 tegner til at blive året, hvor det private boligbyggeri når det højeste niveau i 25 år. Ikke siden 1979 er der blevet bygget flere end de private boliger som forventes påbegyndt i år. Til gengæld tegner fremtiden langt fra lyst for det almene boligbyggeri. Her er der udsigt til et historisk lavpunkt. I 2005 forventes det samlede antal nyopførte familie-, ungdoms- og ældreboliger at blive og i 2006 falder byggeriet yderligere til det laveste niveau siden Det er udsigten til en fordobling af grundkapitalindskuddet den 1. januar 2006 kombineret med, at kommunerne har fremrykket alment boligbyggeri i stor stil i 2002 og 2003, der forårsager faldet. Erhvervsbyggeriet faldt fra år 2000 og frem til 2004 med ikke mindre ,1-6,0-3,3 Ændringer i antal kvm påbegyndt i byggeri end 23%. I 2005 er der imidlertid udsigt til en lille stigning. Fremgangen er trukket af administrationsbyggeriet og af byggeriet af fabrikker og værksteder, mens landbrugsbyggeri fortsætter tilbagegangen. Adminstrationsbyggeriet forventes at stige med 8% til godt 1 mio. kvm fra 2004 til 2005, mens byggeriet af fabrikker og værksteder nyder godt af de forbedrede udsigter for industrien og stiger med 11%. Stigningen sker dog fra et lavt niveau, og i alt forventes der påbegyndt kvm fabrikker og værksteder i Også anlægsaktiviteten er i fremgang i 2005 om end stigningen er behersket. I alt stiger anlægsinvesteringerne med 329 mio. kr. til 14,7 mia. kr. 2 konjunkturanalyse 3,3 2,6 0,2 Hans-Ulrik Jensen på Murersektionens generalforsamling 9

10 KORT OG GODT Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, frygter, at ellers fornuftige og nødvendige byggeprojekter bliver sat i stå på grund af usikkerhed om, hvem der efter strukturreformens ikrafttræden skal betale gildet. Dertil kommer, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen administrativt har standset/ parkeret byggerier for godt 700 mill. kr. Liftgruppen under Dansk Byggeri, udskriver nu en konkurrence - så at sige mod sig selv. Det handler nemlig om at udfordre Liftkontrollen. Hvis man som bruger kan finde en lift hos en af de certificerede liftudlejere under Liftkontrolordningen, som ikke bærer et gyldigt liftkontrolmærke, kan man vinde 12 flasker rødvin samt en omgående udskiftning af liften. Ved at besvare et par spørgsmål kan man også vinde en indregistreret Buggy bil. Deltag på: Der er udsigt til millionbesparelser i byggesektoren, når alt statsligt byggeri for fremtiden skal udbydes digitalt i licitation. Beregninger har ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen vist, at der kan spares ca. 225 mill. kr. årligt på at gennemføre licitationer via internettet. VEJLEDNING: Forbrugere finder håndværkere med BYG GARANTIORDNING på krak.dk af METTE SCHMIDT, Dansk Byggeri har en aftale med Krak, der betyder, at forbrugerne kan finde alle medlemmer af Dansk Byggeri både på og på "Formålet er at markedsføre Dansk Byggeris medlemmer over for forbrugerne ved at synliggøre, at de er ansvarlige virksomheder, der som de eneste tilbyder BYG GA- RANTIORDNING. Forbrugerne kan således vælge udelukkende at søge efter håndværkere med BYG GARAN- TIORDNING på krak.dk. Desuden har alle medlemmer af Dansk Byggeri et lille garanti-ikon på Krak.dk," forklarer kommunikationschef Anders Hundahl, Dansk Byggeri. Profil og 5 søgeord - gratis Som en del af aftalen får alle medlemmer en gratis profiltekst, fem gratis søgeord på krak.dk og et garanti-ikon, der fører til byggaranti.dk. Normalt ville det koste kr. at oprette profiltekst og søgeord på krak.dk. Sådan gør du Du kan oprette og ændre din pro- MODYDELSER: Noget for noget når venskab skal holdes af MOGENS HJELM, Korruption lød det. Denne gang var ofrene danske byggevirksomheder, som følte sig presset til at levere modydelser ud over det saglige for at få et stykke arbejde. En noget spinkel undersøgelse i Økonomisk Ugebrev fik i februar Dansk Byggeri til at undersøge problemet til bunds. Er der et problem, eller er der blot tale om myter, når det postuleres, at byggevirksomheder presses med krav modydelser? Det vil sige situationer, hvor håndværkere er blevet bedt om fx at lave arbejde privat hos offentlige embedsmænd for at få en opgave. Medlemsundersøgelse Dansk Byggeris undersøgelse er blevet foretaget blandt medlemmerne i samarbejde med Observer Dan- Forbrugerne kan vælge kun at søge efter håndværkere med BYG GARANTI- ORDNING, når de søger på filtekst og de fem søgeord på Første gang, du besøger skal du oprette et login, dvs. dit eget brugernavn og password. Husk også at skrive virksomhedens telefonnummer. Herefter kan du ved at klikke på 'Stikord' i menuen skrive fem søgeord og 25 ord i en profiltekst. Har du spørgsmål, kan du kontakte Kraks Kundeservice på telefon eller mailadressen 20% på reklamer på krak.dk Ud over de fem gratis søgeord og profiltekst kan man som medlem vælge selv at købe flere søgeord samt annoncer og bannerreklamer. mark og dagbladet Politiken af Dansk Byggeris medlemmer er blevet spurgt, om de inden for det seneste år er blevet mødt med et krav om modydelser for at få en opgave. 608 har svaret. Af de 608 har 7,6% oplevet at blive afkrævet modydelser for at få et stykke arbejde. Det er færre, end tidligere undersøgelser har konstateret. Men hvad vigtigere er, så har kun 3% rent faktisk efterkommet opfordringen om modydelser. Der er altså bekræftet en praksis, som ridser danskernes ellers fine ry med hensyn til korruption. Der er imidlertid ikke tale om nogen omfattende tendens. Revideret opfattelse "Vi skal nok revidere opfattelsen af danskerne som de artige drenge i klassen. Vi ved eksempelvis, at sort Medlemmer af Dansk Byggeri får 20% rabat, hvis de tegner sig for yderligere søgeord og reklamer. Det har murermester Palle Laurentiussen valgt at benytte sig af. "Jeg var faktisk ret usikker på, om annoncering på Krak.dk ville give nogen effekt for min virksomhed. Men jeg kan konstatere, at jeg har fået henvendelse fra flere, som har fundet mig på Krak.dk. På den baggrund har jeg besluttet at markedsføre mig mere på Krak.dk og har valgt at købe en netannonce, som både viser mit logo, billeder og en god tekst," fortæller Palle Laurentiussen. 2 arbejde ikke alene er meget udbredt men desværre også i brede kredse - almindeligt anerkendt. Undersøgelsen af omfanget af modydelser peger på, at der også er andre områder, hvor danskerne tager let på tingene," udtalte adm. direktør Jens Klarskov i en kommentar til undersøgelsen. Af de 7,6%, der er blevet afkrævet modydelser, svarer 41%, at kravene kommer fra medarbejdere i almene boligselskaber og 33%, at det kommer fra embedsmænd i kommunernes tekniske forvaltninger. Undersøgelsen kan læses i sin helhed på Dansk Byggeris hjemmeside 2 10

11 Godt danske virksomheder og selskaber fik fra i år mulighed for at aflevere digitalt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så man undgår fejlindtastninger og dobbeltbogholderi. Erhvervsog Selskabsstyrelsen kan modtage årets balance og resultatopgørelse, så de næsten bogstaveligt smutter rigtigt ind i styrelsens store database over regnskaber. Murværksnorm skifter fra En lang række harmoniserede europæiske standarder for murværksprodukter har de sidste par år set dagens lys. Det gælder fx produktstandarder for mursten, blokke, mørtel, bindere og overliggere. I løbet af første halvdel af 2006 bliver det obligatorisk at bruge de fælles europæiske produktstandarder med tilhørende prøvningsmetoder. forlag.dk Fælles målsætninger overtager fokus på økonomien ved byggerier gennemført efter partneringmodellen. Det viser den første undersøgelse fra Byggeriets Evaluerings Center af den nye byggeriform baseret på de første 130 byggeprojekter, som er opført efter partneringprincippet. evaluering.dk PROJEKT: Hvad er veludført træhåndværk? tekst og foto MOGENS HJELM, Træsektionen i Dansk Byggeri samarbejder med Teknologisk Institut om et projekt, som skal komme nærmere en fælles forståelse af begrebet 'veludført træhåndværk'. Forbrugerne ønsker, at det produkt, de har bestilt og ønsket udført af en bygningshåndværker, bliver leveret i håndværksmæssig korrekt udførelse og kvalitet. Men hvornår er det korrekt udført, hvem afgør det, og hvad er der eksempelvis på forhånd aftalt vedrørende kvaliteten af det udførte arbejde? Hvor meget handler om eksempelvis om valg af materialer og sorteringer? Det er ofte bitre tvister af denne type som ender hos skønsmænd. Og afgørelsen af, hvad der er veludført arbejde, er deres, og de afgør, hvad der er veludført træhåndværk. Men det er ofte en gordisk knude. På den anden side står nemlig tømrersvendene, som via overenskomstens akkordaftale er forpligtet til at levere håndværk i god kvalitet. Træsektionen i Dansk Byggeri har derfor involveret sig i et projekt, der UDVIKLING: af MOGENS HJELM, Arbejdsgiverens mulighed for at kontrollere bytteforholdet mellem løn og udført arbejde er et levn fra industrisamfundet, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Ålborg Universitetscenter. Kontrol af medarbejdernes indsats har længe været et dominerende ledelsesværktøj som følge af dette lønsystem. Det er dog som lønsystem også internationalt på retur. Ifølge Flemming Ibsen hænger det sammen med det fremvoksende service- og vidensamfund, hvor en arbejdstager anses som et investeringsobjekt for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren investerer altså i sin arbejdskraft i form af tilbud om udvikling og øgede kompetencer. "Løn er med andre ord en brik i virksomhedernes målopfyldelse en forandringsagent, som baserer sig på en psykologisk kontrakt med gensidige forventninger mellem arbejdsgiver og ansatte. Lønnen er betaling for kompetencer og fær- forhåbentligt kan tilvejebringe en fælles forståelse af begrebet veludført træhåndværk, som også kan bygge bro mellem forbrugerne på den ene side og de udførende bygningshåndværkere på den anden side. Det sker i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor projektleder Niels Morsing er i gang med at opridse problemstillingerne. Afhænger af mange ting "Godt håndværk afhænger af øjnene, der ser. Det samme arbejde kan vurderes forskellige af mester, svend og kunde. Dertil kommer en række andre forhold. Hvis vi alene holder os inden for landets grænser, bliver veludført håndværk i København ikke nødvendigvis betragtet som veludført i Vejle," fortæller Niels Morsing, som præsenterede resultaterne på Træsektionens generalforsamling i marts. Kurt F. Sørensen aflægger beretning Nye lønsystemer i træfagene digheder, og ledelse sker gennem belønning af de ansatte for deres bidrag til organisationen." Mange facetter Flemming Ibsen forklarer, at ledelse via belønning kan spille på mange facetter. Det kan også handle om at belønne de ansatte efter deres resultater og præstationer i jobbet, eller belønne teambuilding og teamarbejde eller eksempelvis de ansattes innovative initiativer. Løn lig belønning bliver dermed det moderne ledelsesværktøj, hvor arbejdsgiveren vil være fokuseret på udvikling af medarbejderne til fordel for virksomhedens muligheder for at konkurrere. Træsektionen i Dansk Byggeri blev på deres generalforsamling præsenteret for et forslag til et nyt lønsystem, som efter Flemming Ibsens vurdering kunne tages i anvendelse i træfagene. Et nyt lønsystem for Træsektionens virksomheder kunne se sådan ud: Han peger på, at kommunikationen er helt afgørende for succesen af det forestående udviklingsprojekt. "Det handler ikke mindst om at give kunderne realistiske forventninger til udfaldet af arbejdet, fastslår Niels Morsing, som forventer, at udviklingsprojektet udmønter sig en såkaldt operationel publikation med beskrivelse af kvalitetskriterier for udfald af veludført tømrerarbejde inden for et års tid." Udviklingsprojektet skal bygges op omkring målinger, som foretages på en række nybyggerier. Efterfølgende fastlægger man politisk et acceptabelt niveau for udførelsens kvalitet, inden man endeligt afgør, hvordan resultaterne formidles videre til forbrugerne. 2 Flemming Ibsen Fast grundløn +Variabel del til alle på et givet projekt +Skræddersyede resultatlønsparametre, som andel i overskud til en vis grænse, sparet tid, kvalitet, kundetilfredshed, sortering af byggeaffald, sparede materialer, miljø- og sikkerhedsarbejde Bør tilpasses Det ideelle lønsystem, som alle kan betjene sig af, findes dog fortsat ikke. Blandt andet fordi det bør tilpasses branchen, kulturen og organiseringen af arbejdet. "Men alle kan vel være enige om, at lønsystemet i al fald bør være enkelt, gennemskueligt og fremmende for produktiviteten, og de ansatte skal selvfølgelig have muligheder for at tjene penge," slutter Flemming Ibsen

12 KORT OG GODT nyt indsatsområde i Det Digitale Byggeri, som følge af en strategsk samarbejdsaftale, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har indgået med sbs Rådgivning om et udviklingsprojekt, der skal afprøve de kommende digitale bygherrekrav på renoveringsområdet og udvikle løsninger, der er tilpasset de særlige vilkår, som gælder ved renovering af eksisterende bygninger. Halvdelen af samfundets byggeinvesteringer går til renovering af den eksisterende bygningsmasse. Opmåling og projektering udgør en ganske betydelig del af ressourceforbruget. Hvis digitaliseringen kan effektivisere denne post med 5 %, hvilket anses for realistisk, ville det i 2004 have reduceret omkostningerne med 425 mio. kr., viser beregninger i Er-hvervs- og Byggestyrelsen. byggeri.dk Reform kan give hullede veje i hovedstadsområdet. Indbyggerne i hovedstadsområdet risikerer at bumle hen over asfaltlapper og huller i vejene fremover. Når amterne forsvinder fra landkortet om to år, overtager de 18 kommuner i Københavns Amt alle de nuværende amtsveje, men de får kun to tredjedele af den nuværende pengepose for at holde vejene i ordentlig stand. BYGGERIETS ANKENÆVN: Fald i antallet af indbragte sager af MOGENS HJELM, Opgørelsen af årets sager ved Byggeriets Ankenævn handler om 'business as usual'. Der er som den gode nyhed sket et markant fald i antallet af sager indbragt for Byggeriets Ankenævn, men ellers er det igen de forholdsvis korte sagsbehandlingstider, og det store antal sager, som forbrugerne vinder, der atter falder i øjnene, det viser årsberetningen fra nævnet. "Det har været et turbulent år for ankenævnet. Først og fremmest på grund af ophør af samarbejde med Forbrugerrådet i februar Efter en periode med uenighed om fortolkning af nævnets vedtægter valgte Dansk Byggeri for et år siden at indlede samarbejde med Parcelhusejernes Landsforening for at sikre, at ankenævnet kunne fortsætte arbejdet, og forbrugerne kunne få behandlet deres klagesager," for- DANSK BYGGERI TAGMALERFORENING: Positiv udvikling af JØRGEN HEIEN, På Dansk Byggeri Tagmalerforenings generalforsamling kom formand Peter Christiansen ind på den positive udvikling, Tagmalerforeningen er inde i. Medlemstallet stiger, og sidste år blev der indført en kontrolordning på arbejdet, som indebærer, at alle medlemmer skal indsende kopi af 15 fortløbne opgaver. Kontroludvalget udvælger fem opgaver fra de virksomheder der er udtaget til kontrol. Inden arbejdet bliver besigtiget, får kunderne et tæller sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn, Gro Andersen. Hun peger på, at tendensen fra de foregående år fortsætter. I 2004 faldt antallet af sager indbragt for Byggeriets Ankenævn med hele 31 % et stort fald, som Gro Andersen især tilskriver de formelle problemer omkring godkendelsen. Det har skabt usikkerhed hos mange forbrugere. Godkendelse på vej "Det håber vi, at vi snart får rettet NY HJEMMESIDE: Tunge løft og virksomhedskultur af Martin K.I. Christensen, Arbejdsmiljørådet har etableret en hjemmeside, der sætter fokus på, hvordan adfærd og vaner på arbejdspladsen kan hænge sammen med tunge løft problemer. På hjemmesiden kan man bl.a. læse om, hvorfor det kan være svært at få ændret den daglige adfærd og hvad man bør være opmærksom, hvis man vil lette forandringsprocessen. Hjemmesiden indeholder også fem praktiske eksempler, som belyser sammenhængen mellem, hvad de ansatte eller ledelsen synes er informationsbrev fra tagmalerforeningen om at deres tag vil blive besigtiget i forbindelse med kontrolordningen. Herefter bliver det udførte arbejde efterset, og er der bemærkninger til arbejdet får den pågældende virksomhed en henvendelse fra sekretariatet om, hvad der skal udbedres og hvornår. Peter Christiansen fremhævede, at denne fremgangsmåde er blevet utrolig positivt modtaget af kunderne, at alle var meget glade for informationen. Det er hans opfattelse, op på. Vi arbejder hårdt på så hurtigt som muligt at få godkendelse af Byggeriets Ankenævn tilbage, udtaler Gro Andersen og forklarer, at godkendelsen af ankenævnet var baseret på et samarbejde mellem Dansk Byggeri og Forbrugerrådet. Derfor måtte ministeren nødvendigvis trække godkendelsen tilbage ved bruddet mellem Dansk Byggeri og Forbrugerrådet." Forventningen er, at ankenævnet godkendes i løbet af foråret. 2 vigtigt i deres daglige arbejde og tunge løft problemer. På hjemmesiden findes også en tjekliste, som virksomheder kan bruge i arbejdet med at ændre vaner om tunge løft. Tjeklisten kan hjælpe virksomheden med at kortlægge, hvilke områder der kan være problemer i. Herudover indeholder hjemmesiden et omfattende baggrundsmateriale om virksomhedskultur. 2 kultur at det giver et stort plus til foreningen, at medlemmerne er omfattet af en kontrolordning. Der blev på generalforsamlingen vedtaget en yderligere skærpelse af medlemmernes ansvar, da der blev vedtaget en ændring til vedtægterne, således at der i fremtiden hvert år på generalforsamlingen skal vedtages en officiel behandlingsanvisning, som alle medlemmerne er forpligtet til at følge

13 0,- * LG U8130 for 3Mobilen. Og det samme for samtaler. ** Kun 0 øre/min. til 3Mobiler på 3 s net. Og tal for 54 øre/min. til alle andre i hele landet. Nu kan alle medlemmer af Dansk Byggeri få den nyeste LG U8130 for kun 0 kr. Og hele firmaet kan tale løs for stort set ingen penge. Ja, faktisk kan du ringe fra 3 s net til alle 3Mobiler for 0 øre/min. Og for kun 54 øre/min. til alle andre, uanset hvor i landet I befinder jer. LG U8130 hører til de mindste 3Mobiler men lad dig ikke snyde af det. Du har lynhurtig adgang til , kalender og f.eks. de seneste nyheder. Som mobilt modem downloader den med op til 384 Kbit/s. Og VGA kameraet klarer foto- og videodokumentation i høj kvalitet. Ring og hør hvordan du kommer i gang. Kun for medlemmer 3Basis Pro + 0 På 3 Samlet pris pr. md. 71,28 kr. Ubegrænset forbrug af tale og videosamtale mellem alle 3Mobiler i 3's eget netværk i Danmark. Generelle takster: Taleopkald NetConnect SMS MMS 3Mail 0,54 kr./min 7,20 kr./mb 0,16 kr./stk. 1,60 kr./stk. 7,20 kr./mb 3.dk/business 3 er international markedsleder på den nye standard for mobiltelefoni 3G. 3 opererer i dag i Danmark, Australien, England, Hong Kong, Italien, Israel, Sverige og Østrig. Og er på vej i Irland og Norge. 3 har pt. mere end ansatte og 5,9 mio. abonnenter. *Prisen forudsætter oprettelse af 3Basis Pro samt 0 På 3. Abonnementet er bindende i 24 måneder. **Ubegrænset forbrug af tale og videosamtale gælder kun mellem alle 3Mobiler i 3 s eget netværk i Danmark. Alle priser er eksklusiv moms og gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.

14 NYE ENERGIBESTEMMELSER i bygningsreg- Bruttoenergiforbrug i typisk parcelhus PJ/år Bruttoenergiforbrug i bygninger KvM/år lementerne. EU har vedtaget et direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, som træder i kraft den 1. januar Direktivet har til formål at reducere energiforbruget i bygninger, fx energi til opvarmning, ventilation, køling, belysning og varmt vand. Den nationale målsætning for reduktion af energiforbruget findes i Energistyrelsens Energispareredegørelse og udgør 25 30%. Direktivets overordnede krav bliver her i landet udmøntet via tillæg til de to bygningsreglementer. Der er tale om ganske omfattende og indgribende krav. Hertil kommer, at der er forholdsvis kort tid til, at kravene skal være opfyldt for udstedelse af byggetilladelser ENERGIBESPARELSER JONAS MØLLER potentiale ET INTERESSANT MARKEDSOMRÅDE Et projekt som BYG.DTU har gennemført viser at energibesparelser i den danske bygningsmasse vil kunne reducere energiforbruget drastisk over de næste 50 år. Se mere side 19. For nylig udsendte Dansk Byggeri sammen med byggeriets andre parter et udspil med titlen 'Energieffektivisering af bygningsbestanden'. Det indeholdt en målsætning om, at der over de næste 20 år vil kunne ske en halvering af det samlede energiforbrug, som er forbundet med benyttelsen af bygninger. Økonomisk svarer det i nutidskroner til en årlig besparelse for boligejerne på ca. 25 mia. kr. og så er der oven i købet tale om en besparelse, der vil kunne opnås uden at den koster bygningsejerne noget. Byggesektorens udspil er bl.a. baseret på to større analyser, som BYG.DTU og SBI offentliggjorde sidste år. Ifølge DTU vil det både være realistisk og rentabelt at reducere energiforbruget pr. kvm med 85% over de kommende 45 år. Mere kontant forventer DTU, at der i de kommende 15 år kan ske en reduktion på 35% - og at der i 2030 vil kunne være gennemført en halvering. Eftersom renoveringer er mere løntunge end nybyggeri, er der tale om rigtig mange arbejdspladser. For hver milliard, der investeres i renovering, udløses der en aktivitet, der svarer til ca mandeår. Samlet vil der således kunne blive tale om en meget omfattende aktivitetsstigning i byggeriet over de næste 20 år. De vigtigste spareområder De to analyser af sparepotentialerne går grundigt til værks. SBI har gennemført beregninger over sparepotentialet i den samlede boligmasse ved at skelne mellem fire forskellige 14 ejendomstyper (parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etagehuse) og samtidig opdele hver type i syv forskellige generationer efter deres opførelsestidspunkt. Det betyder, at analysen giver et billede af den energimæssige tilstand og de dertil hørende sparepotentialer i 28 forskellige kategorier af ejendomme. De store gevinster. For det første er der efterisolering af ydervægge. Velisolerede ydervægge blev først normalt efter 1977, hvor det nye bygningsreglement indeholdt en markant skærpelse af isoleringskravene. DTU anbefaler i den forbindelse udvendig isolering som en effektiv løsning, der samtidig forhindrer problemer med skimmelsvampe og kuldebroer. For det andet er der vinduesudskiftninger. Fx udgør varmetabet gennem vinduer i det typiske parcelhus fra 1960'erne (og dem er der mange af) 45% af det samlede transmissionstab i disse huse. 80% af det samlede vinduesareal i Danmarks 2,4 mio. boliger er enten traditionelle termoruder eller vinduer med ét lag glas og forsatsvinduer. Ved at udskifte disse vinduer med nye lavenergiruder kan varmetabet nedbringes betragteligt. Alternativt kan man bevare de gamle vinduer og nøjes med at udskifte ruderne eller opsætte forsatsvinduer med lavenergiglas. For det tredje anbefales installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Mens det nuværende varmetab som følge af ventilation er kwh pr. m2, vil 80-90% kunne genvindes samtidig med at el-forbruget til drift af ventilationsanlæg kan nedsættes fra syv til tre kwh. Barrierer mod energibesparelser Man kan med god ret spørge, hvorfor der ikke for længst er kommet gang i energirenoveringerne, når de nu er så rentable. Det er der også givet mange forklaringer på. Her skal blot nævnes to, som illustrerer, at alle involverede parter i ejendomsmarkedets værdisystem skal omstille sig. For det første er der peget på, at mange af byggeriets virksomheder ikke har tilstrækkelig viden og kompetence til at rådgive og servicere deres kunder i spørgsmål om energirenoveringer selv om disse ofte med fordel kan gennemføres i sammenhæng med andre reparations- og moderniseringsarbejder. Dette tyder på, at der både er behov for at udvikle bedre kompetencer på disse områder i byggeriets virksomheder og for at virksomheder specialiserer sig i at tilbyde pakkeløsninger og systemleverancer, der både omfatter energirenoveringer og andre former for renovering. For det andet er der peget på, at de gængse finansieringsformer udgør en barriere. Her vil det kunne være en hjælp, hvis de kreditformidlende institutioner også tilbyder låneformer, hvis afdragsprofil er tilpasset det tempo, i hvilket bygningsejere indhøster gevinsten på energiregningen. I så fald vil byggeriets kunder i bogstaveligste forstand kunne undgå at skulle have hånden i lommen. 2

15 Ifølge Transport- og Energiminister Flemming Hansen er det afgørende, at der til stadighed er fokus på forskning, udvikling og markedsmodning af energieffektive teknologier og produkter Energiforbruget i vores bygninger skal ned Det er regeringens mål at nedsætte energiforbruget med 10% over de næste syv år af Transport- og Energiminister FLEMMING HANSEN, foto HELLE MOOS. Det er tankevækkende, at op mod 40% af energiforbruget anvendes i vores bygninger. Hvert år betaler vi mere end 30 mia. kr. på at varme vores boliger og bygninger op. Og de fleste danskere har med energiprisernes himmelflugt oplevet en stigende energiregning. Et lavere energiforbrug vil ikke kun lette forbrugernes energiregning. Det vil også styrke Danmarks forsyningssikkerhed, forbedre miljøet og i mange tilfælde give os konkurrencefordele på eksportmarkederne. Der er derfor god grund til, at regeringen i sit forslag til energisparehandlingsplan har sat særlig fokus på at nedbringe energiforbruget i bygningerne. Det er der god økonomi i for både samfundet og forbrugerne. Det er regeringens mål årligt at spare godt 1% af energiforbruget. Det vil i 2012 betyde, at der er skåret næsten 7 mia. kr. eller 10% af danske forbrugeres omkostninger til energi ekskl. transport. Bygningsreglementet skal strammes Men potentialerne realiserer ikke sig selv. Der er brug for en effektiv energispareindsats, som sikrer at de rentable projekter bliver realiseret. De vigtigste virkemidler, som regeringen vil tage i brug er: 2 Bygningsreglementets energibestemmelser for nye bygninger strammes med 25-30% fra 1. januar 2006 og samtidig bliver der indført energikrav ved renoveringer og udskiftninger i eksisterende bygninger. 2 Der etableres nye energimærkningsordninger af bygninger og tilsynsordninger i forhold til kedler og ventilationsanlæg. Jeg har netop fremlagt lovforslag herom i Folketinget. 2 Indsatsen for energibesparelser i de statslige institutioner skal styrkes. Jeg vil udsende et cirkulære herom. Regeringen vil arbejde for, at kommuner og regioner skal leve op til samme krav om energieffektivisering og energirigtigt indkøb som staten. Herudover indeholder handlingsplanen en række andre initiativer. Regeringen ønsker bl.a. at indgå en aftale med byggebranchen om standard- og pakkeløsninger, som kan medvirke til at gøre det lettere for forbrugerne at gennemføre energibesparelser. Byggebranchen har gode muligheder for en øget omsætning, når det store potentiale for varmebesparelser skal realiseres. Jeg har derfor en forventning om, at branchen vil medvirke positivt til at styrke den samlede indsats. Større fokus på forskning og udvikling Det er afgørende, at der til stadighed er fokus på forskning, udvikling og markedsmodning af energieffektive teknologier og produkter. For at sikre en målrettet og effektiv indsats har Energistyrelsen i 2004 udarbejdet en strategi for den fremtidige forsknings- og udviklingsindsats til fremme af energieffektivisering. Regeringen prioriterer en øget forskningsindsats meget højt, og der vil i de kommende år blive afsat betydelige midler. I handlingsplanen lægges op til, at der i perioden vil blive anvendt mindst en halv mia. kr. til forskning og udvikling af energieffektive teknologier. Herudover vil forskning i energieffektive teknologier indgå i den nye højteknologifond. Organiseringen af indsatsen skal styrkes Set i forhold til de fremtidige udfordringer er den nuværende organisering af energispareindsatsen ikke tilstrækkelig effektiv. Regeringen har derfor lagt op til at drøfte med forligspartierne og aktørerne, hvordan der kan skabes større sammenhæng i indsatsen, og hvordan indsatsen for at fremme varmebesparelser kan øges. Det er vigtigt at se organiseringen i en sammenhæng og samtidig afklare finansieringen af de forskellige initiativer. En eventuel etablering af en varmesparefond vil indgå i de kommende drøftelser. Jeg forventer herefter at kunne fremlægge en endelig handlingsplan inden sommerferien. Handlingsplanen vil fastlægge rammerne for en styrket og robust energispareindsats, som i høj grad sætter fokus på energibesparelser i bygninger

16 Vallensbæk ligger ved Køge Bugt og ENERGIBESPARELSER Egholmskolen er blevet energirigtigt renoveret grænser op mod Brøndby, Albertslund og Ishøj. Kommunen har indbyggere og har valgt at indgå en samarbejdsaftale med Ishøj Kommune frem for at lægge sig sammen med en eller flere af nabokommunerne. Vallensbæk idrætcenter er også blevet sat i stand Svømmehallen på Pilehavens skole er blevet udstyret med et termotæppe (som ses til venstre), der holder på varmen % 16

17 Kommunens bygninger er blevet gået systematisk igennem Ventilationssystemerne er blevet effektiviseret Egholmskolen har fået udskiftet tag, og det er blevet isoleret Vallensbæk gik systematisk til værks Kommunen har reduceret energiforbruget i sine skoler, idrætsfaciliteter og andre institutioner, ved at gå dem systematisk igennem og sætte ind, der hvor der var mangler. Man forventer, at investeringen på otte millioner kr. er tjent ind efter seks år af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto SIMON LADEFOGED. Vallensbæk er en af de forstadskommuner, der voksede op uden om København i 1960erne og 1970erne. Derfor stammer store dele af bygningsmassen fra en tid, hvor der ikke var fokus på energibesparelse. Det har kommunen taget hånd om gennem et målrettet projekt, der startede i den nordlige del af kommunen i 2002 og siden gik videre i resten af kommunen. Som led i projektet har Vallensbæk de sidste tre år investeret otte millioner kroner i energiforbedringer, og tililbagebetalingstiden er beregnet til at være seks år. Projektets start "I den nordlige del startede vi med Pilehaveskolen, der med sine kvm er kommunens største skole," siger afdelingsleder Hans Ewald Christensen, Vallensbæk Kommune. På Pilehaveskolen bestod projektet bl.a. i at etablere en selvstændig varmestyring af de enkelte rum ved hjælp af edb. Det indebærer fx, at man ikke behøver, at varme hele skolen op, når den bruges til aftenskoler. "Men det krævede nogen opdragelse i begyndelsen. Det var ikke nok at booke et rum. Man skulle huske at booke varmen også, hvis man ikke ville sidde og fryse." Som led i projektet er de store ventilationsanlæg blevet renoveret, svømmehallen er udstyret med et termotæppe, der holder på varme, og der er investeret i nye pumper og styringer. "Et meget vigtigt element er den løbende informering af ledelsen og de ca. 100 medarbejdere samt de 700 elever. De er meget interesserede, men en af de ting, vi godt kunne tænke os på sigt, er et display over energi- og vandforbrug, fx ved døren, for at skolens brugere løbende kan følge med i udviklingen i forbruget," sger Hans Ewald Christensen og fortsætter: "Vi har naturligvis høstet forskellige erfaringer undervejs. Den kolde vinter vi fik her i marts, har fx lært os, at det kan være uhensigtsmæssigt, at lukke for meget ned om natten." Første etape blev gennemført i samarbejde med Ingenørfirma Thorkild Laursen, der er kommunens energikonsulent. Anden etape Energispareprojekt Syd blev gennemført i samarbejde med COWI. "Her satte vi ind på Egholm og Vallensbæk skoler samt Vallensbæk Idrætscenter, ungdomskole og ridecenter. Også Korsagergård, et slags medborgerhus og aktivitetscenter for ældre, kom med i projektet," fortæller Hans Ewald Christensen. "Fokus var særligt på uhensigtsmæssig ventilation. Det var dyrt og dårligt og trængte til fornyelse. Mange steder har vi samtidig konverteret fra el-opvarmning til naturgas, og en oliefyret varmecentral på ridecentret blev også ændret til gas med langt bedre styring." Offentlige byggerier i 1960erne og 10970erne var meget præget af flade tage, som ikke er særlig godt isolerede. Derfor har Egholmskolen fået skiftet sit kvm store tag ud med et tag, som har en svag hældning og blev samtidig isoleret. Dette projekt blev afsluttet i begyndelsen af 2004, og Hans Ewald Christensen forventer at kunne aflæse den fulde effekt af effektiviseringerne allerede i løbet af i år. Fokus fortsætter "Nu har kommunen rettet sin opmærksomhed mod de mindre institutioner; vuggestuer, børnehaver osv., hvor vi kigger på energiinstallationerne som led i den almindelige vedligeholdelse," siger Hans Ewald Christensen. "Samtidig vil vi løbende efterisolere, når vi alligevel er i gang med at vedligeholde vores bygninger, som næsten alle er omkring 30 år gamle. Eneste undtagelse er Vallensbæk Skole, der stammer fra 1950erne." 2 17

18 Huset uden elregning af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, ENERGIBESPARELSER. Med eksisterende teknik og nytænkning har en projektgruppe hos NCC under ledelse af Kristina Gabrielii udviklet et konceptbyggeri NCC Concept House som får al energi fra sol- og vindkraft. Ledningen til el-nettet er kappet. Det er endnu ikke økonomisk realistisk at opføre huset, men en øget satsning på miljøteknik kan gøre konceptet kommercielt attraktivt og gøre de nordiske lande førende på området. Gennem solceller og vindkraft får huset strøm til daglig drift. Overskudsenergien lagres i batterier og brintbeholdere til brug om natten og i vintermånederne. Huset opvarmes med den overskudsvarme, som opstår ved produktion og brug af brintenergi. Afkøling sker gennem energibrønde. Huset er velisoleret med en god planløsning og intelligente installationer. Projektet er startet af NCC og er udført i samarbejde med ABB Corporate Research og AIX Arkitekter AB. 2 Energimærkning af vinduer og forsatsløsninger af Jan Hesselberg, Den kendte mærkningsordning for energiruder udvides nu til vinduer og forsatsløsninger Energistyrelsen har skudt trin 2 i en tretrins kampagne i gang, og Dansk Byggeri har på møder rundt i landet informeret om 2005 kampagnen. Det centrale bliver en omfattende informationskampagne vendt mod den private forbruger om de nye mærkningsordninger i form af TV-reklamer med Poeten og Lillemor, landsdækkende annoncer i 100 forskellige aviser og ugeavi- ser, samt artikler i dagspressen og fagpressen. Teknisk set bliver de nye mærkningsordninger lige så lette for forbrugeren, som de nuværende for energiruder og for så vidt også for hvidevarer. Der findes tre kategorier A, B og C, hvor A er bedre end B, som er bedre end C. Tre hovedkrav Det bliver straks sværere for vinduesproducenterne, der nu skal overholde tre hovedkrav i mærkningsordningen for vinduer her nævnt for bedste kategori 'Klasse A'. For det første skal det være en energirude klasse A (det er let, da der på markedet kun findes klasse A), for et andet skal Linietabet Ψg < 0,06 W/mK i praksis betyder det, at ruden skal være med det man i fagsproget kalder for en 'varm kant' (kunststof) og for det tredje skal 'bu-værdien' (hvor b er bredden af ramme-karm set forfra og U er U-værdien af ramme-karm regnet fra varm til kold side) være mindre end 0,18. Er disse 3 krav opfyldt er vinduet et energivindue klasse A. Vinduesproducenten skal desuden være omfattet af en uvildig kontrolordning, og have et internt kvalitetssikringssystem. Ca. 350 af Dansk Byggeris medlemmer har deltaget i møderne om de nye mærkningsordninger - og er nu en del af håndværkerlisterne på kampagnens hjemmeside, hvor der kan findes yderligere information om de nye mærkningsordninger. 2 Nyt dansk lavenergihus af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Rockwool-koncernen og Seest Huse lancerer en bolig, der er bedre end lavenergiklasse 1 i BR06. Ifølge Rockwool 'kører' Lavenergihus 2005 syv gange længere på literen end et moderne standardhus. Det har ikke noget traditionelt varmeanlæg og opvarmes ved hjælp af jordvarme. Forud for opførelsen af Lavenergihus 2005 er gået flere års forskning og udvikling for at tage hånd om de akilleshæle, der ofte er forbundet med lavenergibyggeri. Resultaterne er opnået ved, i samarbejde med DTU-BYG, at udvikle vinduer, som reducerer kuldebroerne mellem væg og vinduer og ved at reducere kuldebroer ved fundament ved hjælp af udvendig isolering og lufttætte samlinger. "Det er vores forventning, at dette hus vil sætte trenden i Danmark inden for typehusbyggeri og medvirke til en forbedret økonomi for husejerne, et bedre miljø og,ikke mindst, en uafhængighed for nye husejere af udviklingen i energipriser og fremtidige energiforsyningsproblemer. Det betyder, at huset kan få energipolitisk betydning for Danmark," siger salgsdirektør Jes Damm Jessen, Rockwool A/S

19 ENERGISPAREPOTENTIALET i bygninger er betydeligt, fordi energiforbruget til drift af bygninger udgør omtrent 40% af Danmarks samlede energiforbrug. Opgjort i årlige energiudgifter er der tale om mere end 50 mia. kr. I Erhvervs- og Økonomiministeriets Udkast til regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra december 2004 opgøres det privatøkonomiske potentiale for energibesparelser på rumvarmeområdet i 2015 til 47%. Dette viser, at der er store muligheder for udnyttelse af energibesparelser i energipolitikken, men det forudsætter selvfølgelig en stor indsats på området. NÆRMERE oplysninger kan findes på hvorfra rapporterne R-080, R-088 og R-102 kan findes under 'Publications/Scientific Reports'. For at opnå energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse stilles der i bygningsreglementet energikrav til løsningerne i forbindelse med større renoveringer og udskiftninger af vinduer og tagbeklædning. Dokumentationen, for at renoveringer og udskiftninger er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet, vil ske i forbindelse med energimærkningen af bygningerne. HENRIK TOMMERUP og SVEND SVENDSEN, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, BYG-DTU besparelser RENOVERINGSPROJEKT VISER AT DER ER PENGE AT TJENE BYG.DTU, Rockwool og Danfoss har stået bag et projekt, hvor en ældre murermestervilla er blevet isoleret, og resultatet viser, at potentialet er stort. Det store potentiale for energibesparelser er blevet synliggjort i projektet, hvor murermestervillaen fra 1927 har fået klimaskærmen efterisoleret. Huset har fået hulmursisolering, isolering af loft og vinduesbrystninger og energiforsatsvinduer. Huset havde stort set ingen isolering og var mærket C5 i henhold til energimærkningsordningen; et isoleringsniveau, der er repræsentativt for ældre huse, idet 25% af alle energimærkede huse opført ligger på dette niveau. Foreløbige målinger viser, at opvarmningsbehovet er reduceret med i størrelsesordenen 50%. Økonomisk set har energirenoveringen kostet kr.. Finansieret med realkreditlån svarende til et lavrisiko 4 % obligationslån over 30 år koster det kr. om året, mens energibesparelsen er opgjort til kr. pr. år, svarende til en årlig nettobesparelse på kr. Det var således både nemt og en god forretning at spare halvdelen af husets varmebehov. Potentialet er endnu større Havde man valgt mere omfattende tiltag som isolering af skråvægge i forbindelse med I projektet har en murermestervilla fra 1927 fået klimaskærmen efterisoleret. Huset har fået hulmursisolering, isolering af loft og vinduesbrystninger og energiforsatsvinduer udskiftning af tag, udvendig efterisolering af ydermuren og kælderydermuren, ventilation med varmegenvinding og udskiftning af varmeanlæg ville besparelsen blive endnu større. På DTU er der udført en samlet analyse af energisparepotentialet i den danske boligmasse, som viser, at det vil være realistisk at reducere energiforbruget over de næste 45 år med op til 80%. Det kræver, at energiforbruget i nybyggeriet yderligere reduceres med 25% i 2010, 2015 og 2020, og at hele den eksisterende boligmasse i løbet af perioden enten erstattes med nyt eller energirenoveres svarende til kravene til nybyggeri. Forudsat at der kan opnås tilsvarende besparelser i andre bygninger, kan energiforbruget i den samlede bygningsmasse altså reduceres til 20% af det nuværende, hvilket vil være et meget vigtigt bidrag til en løsning af de økonomiske samt de forsynings- og miljømæssige problemer med energiforbruget i Danmark. Behov for vidtgående løsninger En af de største udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de vidtgående energibesparelser i bygninger er, at byggebranchen skal tilbyde energibesparende løsninger i forbindelse med renoverings- og udskiftningsopgaver. Specielt i forbindelse med renoverings- og udskiftningsopgaver i private boliger er der et stort behov for, at byggefirmaerne tilbyder bygningsejerne vidtgående energibesparende løsninger. Hvis byggebranchen vil påtage sig den opgave, vil den kunne få en betydelig stigning i omsætningen. Samtidig vil byggebranchen kunne få en vigtig fremtidig rolle som bygge- og energisparebranche

20 ENERGIBESPARELSER DANSK BYGGERI, Glasindustrien, Vinduesproducenternes Samarbejdsorganisation, Glarmesterlauget i Danmark, Håndværksrådet og Energistyrelsen står bag kampagnen for energiruder. Energivinduer fra Farsø I Irland og England anses skandinaviske vinduer for 'high performance'. Bestræbelserne for at opnå energibesparelser resulterer derfor i eksportmuligheder Med ny teknologi og konstant procesoptimering har dansk fortsætter med at udvide. "Vi er på de rene trævinduer tæt på at kunne honorere 2008-kravene i det nye bygningsreglement, og træ/aluvinduerne fra den nye fabrik bliver i energiklasse A," siger direktør Niels Peter Pretzmann, Storke Vinduer. Energivinduer er ved at være blevet standard, og det er klasse A, kunderne efterspørger. "Der er en vilje i markedet til at betale den beskedne meromkostning for at få vinduer i den bedste energiklasse. Den vilje understøtter det nye bygningsreglement og er derfor en vækstmotor for Storke Vinduer." Den vilje findes ikke kun i Danmark, men også i Irland og England, hvortil Storke Vinduer eksporterer en tredjedel af produktionen. "Skandinaviske vinduer anses i de to lande for at være high performance. De bestræbelser vi i Danmark har gjort for at opnå energibesparelser, gavner os direkte på de to markeder," siger Niels Peter Pretzmann. Satser på nyeste teknologi Niels Peter Pretzmann har opbygget Storke Vinduer på resterne af et konkursbo, han overtog i Han havde dengang en tømrer- og snedkerforretning og savnede noget mere udfordrende: Han ville gå fra håndværk til industrialiseret produktion. "Vi skulle have volumen og fik derfor en afsætningspolitik; vi blev forhandlerorienterede. I begyndelsen af 90erne eksporterede vi til Tyskland, men da vi fik tilstrækkelig meget succes i Danmark, trak vi os ud af Tyskland i tide og kunne rationalisere produktprogrammet." Succesen førte til pladsmangel og naboklager over støj og til en radikal løsning. Man 20

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug Õ Ô fl Î Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lykkesholm 42 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-124962 Energikonsulent: John Christiansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Adelgade 12B 6000 Kolding BBR-nr.: 621-245619 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vejrupvænge 8 Postnr./by: 5491 Blommenslyst BBR-nr.: 461-427049 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti 81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti Sådan får får du du fat fat i dem i Byg Garanti er synlig i både tv, radio, i aviser og på internettet Hvert år afvikler Dansk Byggeri en

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sønderhavvej 10A 6340 Kruså BBR-nr.: 580-003034 Energikonsulent: Jakob Bøving Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Højvangen 2A Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-057045 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering Í ÜÛ ï ßÚ ë Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsebanken 32 A Postnr./by: 4681 Herfølge BBR-nr.: 259-115396 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: C. F. Møllers Allé 28-40 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-610900 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Formål og arbejdsområder Formålet med videncentret

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sundtoften 79A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-008252 Energikonsulent: Knud Lorentzen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Boligrenovering barrierer og muligheder

Boligrenovering barrierer og muligheder Boligrenovering barrierer og muligheder Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Energirigtig renovering af den eksisterende bygningsbestand Landstingssalen 25. september 2006 Boliger Besparelsespotentialet,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torvet 7 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-002107 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere