KAPITEL II RESSOURCESTRATEGIEN DANMARK UDEN AFFALD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II RESSOURCESTRATEGIEN DANMARK UDEN AFFALD"

Transkript

1 KAPITEL II RESSOURCESTRATEGIEN DANMARK UDEN AFFALD II.1 Indledning Affald er en uundgåelig del af økonomisk aktivitet, og fører samtidig til høje samfundsmæssige omkostninger i form af sygdomsspredning og forurening af jord, vand og luft, hvis det blot bortsmides. Det er derfor essentielt for ethvert samfund at have et system, hvor praktisk taget alt affald indsamles og behandles. I de sidste årtier har affaldsforbrænding spillet en væsentlig rolle i affaldsbehandlingen i Danmark, hvilket har medført et skifte væk fra deponering af affald og hen mod energiudnyttelse i stedet. Ressourcestrategi vil gøre op med affaldsforbrænding Affald håndteres miljømæssigt forsvarligt i dag I slutningen af 2013 lancerede regeringen dens nye ressourcestrategi Danmark uden affald, som har til hovedformål at fremme genanvendelsen af ressourcer fra affaldsproduktionen og reducere affaldsforbrændingen, jf. Regeringen (2013). Strategien indeholder en række initiativer til fremme af disse mål især med hensyn til øget genanvendelse af papir, plast, glas mv. fra husholdningsaffald. Dette understøttes af en ressourceplan for affaldshåndtering, der gælder for I det følgende gennemgås mål og initiativer i Ressourcestrategien. Kapitlet har særlig fokus på ressourceprisernes indvirkning på genanvendelse, og på hvorvidt øget sortering af husholdningsaffald kan betale sig rent samfundsøkonomisk sammenlignet med den nuværende affaldsbehandling. Det konstateres i Ressourcestrategien, at Danmark er nået meget langt, når det gælder en miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering, også når det gælder affaldsforbrænding. Det er helt i tråd med konklusionerne fra kapitlet om affald i Økonomi og Miljø 2013, jf. De Økonomiske Råd (2013). Kapitlet er færdigredigeret den 3. februar

2 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Der er dog undtagelser: Inden for byggeaffald og elektronikaffald er der problemer med miljøfarlige stoffer, og strategien indeholder særskilte initiativer til håndtering af disse stoffer. Målet om at øge genanvendelsen er dog ikke primært at reducere miljøpåvirkningen fra affaldsforbrændingen. Øget genanvendelse motiveres med stigende priser og ressourcekredsløb Initiativerne for øget genanvendelse i Ressourcestrategien motiveres i stedet med, at der skal sendes flere ressourcer tilbage i det økonomiske kredsløb. Der peges desuden på, at stigende priser på materialer og ressourcer vil gøre det mere attraktivt at udvikle og anvende løsninger, der effektiviserer materialeforbruget og erstatter ressourcer. I Ressourcestrategien lægges der op til en offentlig indsats blandt andet støtte til teknologiudvikling og offentlige-private partnerskaber til at understøtte en øget genanvendelse af ressourcer. II.2 Strategiens indhold Fem indsatsområder Kvantitative mål Ressourcestrategien indeholder seks indsatsområder: Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Grøn omstilling - nye erhvervsmæssige muligheder For hvert indsatsområde oplistes Ressourcestrategiens målsætninger omkring indsamling og genanvendelse af forskellige typer af affald, jf. tabel II.1. En del af målsætningerne stammer fra EU s affaldsdirektiv, hvor Danmark har forpligtiget sig til blandt andet at genanvende 50 pct. papir, plast, metal og glas fra husholdningerne. Andre målsætninger er alene danske, eksempelvis målet om 50 pct. genanvendelse af organisk affald og 80 pct. genanvendelse af fosfor i spildevandsslam. 46

3 II.2 Strategiens indhold Tabel II.1 Målsætninger i Ressourcestrategien Sektor Indsats og affaldstype EU-mål 2018 Husholdninger Genanvendelse af papir, pap, glas, plast, træ, organisk affald og metal b) Indsamling af elektronikaffald Genanvendelse af papir, pap, glas, plast og metal Genanvendelse af organisk affald Energiudnyttelse af haveaffald Indsamling af elektronikaffald Servicesektor Alle Danske mål 2018 Nu a) Pct Indsamling af batterier Nyttiggørelse af shredderaffald 70 0 Genanvendelse af fosfor i spildevandsslam 80 a) Tallene for den nuværende indsamling og genanvendelse bygger på tal fra 2011, som opgjort i det nye Affaldsdatasystem. b) Dette mål skal først opfyldes i Kilde: Regeringen (2013). 47

4 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 II.3 Genanvendelse af ressourcer og priser på råstoffer Strategiens målsætning om øget genanvendelse motiveres som nævnt med stigende priser på ressourcer, hvor der især tænkes på ikke-fornybare ressourcer som fosfor og en række såkaldte kritiske råstoffer. Det er dog også en underliggende motivation i initiativerne om øget genanvendelse af materialer som pap, papir, glas mv. I det følgende ses dels på baggrunden for stigende priser på ressourcer, og dels på, i hvilket omfang stigende priser på primære ressourcer kan begrunde en regulering af genanvendelsen af affald. Dette sammenholdes med strategiens konkrete initiativer. Prisen fortæller om knaphed på råstoffer Substitution i produktion og forbrug Fosfor kan ikke erstattes som plantenæringsstof Udnyttelsen af ikke-fornybare ressourcer er velbeskrevet i den økonomiske litteratur, og resultaterne tilsiger, at det ikke i sig selv kan motivere politisk indgriben, at en ressource er udtømmelig. Rationalet er, at når knapheden på en ressource øges, vil det følges af stigende priser. Dette giver tilskyndelse til at anvende mindre af ressourcen, udvikle substitutter, udvikle alternative teknologier samt øge genanvendelsen af ressourcen. Dette betyder også, at det ofte fremførte argument, om at stigende priser på ressourcer skal give anledning til politisk handling, grundlæggende er problematisk. De stigende priser er netop markedets måde at signalere knaphed til producenter og forbrugere, hvorfor regulering ikke er nødvendig. Substitution er en vigtig faktor for, hvor store omkostningerne er ved stigende priser på en given ressource. Det er muligt både at substituere ressourcen i produktionen, men også at substituere forbruget af et givent produkt. Det er kun i de tilfælde, hvor det er svært at substituere i både produktion og forbrug, at den stigende pris reelt medfører væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger. Fosfor er et eksempel på et råstof, som ikke kan substitueres med et andet råstof. Fosfor er et essentielt næringsstof for planter, og global mangel på fosfor vil ultimativt påvirke jordens samlede fødevareproduktion. Prisen på fosfor har været stabil i mange år, men er siden 2007 steget kraftigt, 48

5 II.3 Genanvendelse af ressourcer og priser på råstoffer hvilket har ført til bekymring for en kommende, global mangel på fosfor. Prisen på fosfor afhænger af vækst, ressourcens størrelse og teknologiudvikling Ressourcestrategi: Øget genanvendelse af fosfor Teknologier ikke rentable endnu Affald kan lagres til senere udnyttelse De stigende priser skyldes udviklingen i udbud og efterspørgsel efter fosfor. Det betyder dog ikke, at verden er ved at løbe tør for fosfor. Ofte angives den såkaldte statiske livstid for et givent råstof, som viser, hvornår reserven forventes at være opbrugt. Dette gøres under den forudsætning, at der ikke findes yderligere ressourcer, og at det eksisterende udvindingstempo fortsætter korrigeret for befolkningsudvikling osv. Dette tal varierer mellem 50 og 400 år for fosfor, afhængigt af forudsætninger omkring befolkningsudvikling mv., jf. Cordell mfl. (2009), Rosemarin mfl. (2011) og Van Kauwenbergh mfl. (2013). Den stigende efterspørgsel efter fosfor øger mineindustriens investeringer i at finde nye forekomster, og derved stiger de kendte reserver. Fra 2005 til 2013 steg US Geological Surveys estimat for de kendte reserver således fra 16 gigaton til 67 gigaton, jf. USGS (2005) og USGS (2013). Den samlede ressource må dog antages at være langt større. Ressourcestrategien indeholder en målsætning om genanvendelse af 80 pct. af fosforen fra spildevandsslam. I dag bliver halvdelen af tørstoffet fra spildevandsslam udspredt på landbrugsjord (hvorved fosforen recirkuleres), mens en fjerdedel forbrændes. Det er denne del af spildevandsslammet, som strategien lægger op til skal bruges som gødning i stedet. Resten bliver blandt andet behandlet i mineraliseringsanlæg og eksporteret. Ved det nuværende prisniveau er de eksisterende teknologier til fremstilling af fosforgødning fra spildevandsslam ikke rentable, jf. Miljøstyrelsen (2013a). Stigende priser i fremtiden vil imidlertid gøre nogle af teknologierne rentable uden offentligt tilskud. Derved vil stigende priser på fosfor i sig selv hjælpe udviklingen på vej, og de udgør derfor ikke noget argument for en offentlig indsats for at øge genanvendelsen af spildevandsslam. Ressourcestrategien nævner muligheden for at lagre asken fra spildevandsslam i såkaldte fosforbanker. Det kan være en god ide, fordi det giver mulighed for at udnytte fosforen 49

6 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 senere. I dag placeres asken fra forbrændt spildevandsslam på deponier for farligt affald. Deponierne er i offentligt eje, hvilket er nødvendigt for at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet på lang sigt. Deponering gør det muligt at udnytte fosforressourcen senere, så længe asken ikke blandes sammen med andet farligt affald. Der eksisterer allerede et depot, som kun modtager slamaske, jf. Miljøstyrelsen (2013a). Denne løsning burde derfor være teknisk mulig uden at føre til væsentlige meromkostninger. Forsyningssikkerhed og kritiske råstoffer Geologisk knaphed på kritiske råstoffer er ikke problemet Ressourcestrategien indeholder også en række initiativer, som har til formål at øge genanvendelsen af de såkaldte kritiske råstoffer. Dette begreb dækker over en gruppe råstoffer, hvor det vurderes, at der er problemer med forsyningssikkerheden, og som samtidig anses for at have en stor økonomisk betydning, jf. boks II.1. De kritiske råstoffer benyttes især i cleantech- og hightechindustrien. Opmærksomheden omkring de kritiske råstoffer skyldes ikke, at de er ved at være brugt op. Der er altså ikke tale om en grundlæggende, geologisk knaphed, jf. European Commission (2010). De samlede, globale ressourcer er ukendte, og de stigende priser vil i sig selv føre til efterforskning og udvikling af nye forekomster, efterhånden som det kan betale sig. Udviklingen af nye forekomster kan dog nemt tage år. Derfor kan der opstå midlertidige prisstigninger, især når efterspørgslen drives af industrier, hvor der hele tiden udvikles nye produkter, som det er tilfældet for de kritiske råstoffer. 50

7 II.3 Genanvendelse af ressourcer og priser på råstoffer Boks II.1 Definition af kritiske råstoffer Der har været et stigende fokus på forsyningssikkerhed for bestemte råstoffer i de seneste år, jf. Barry mfl. (2013), Korinek og Kim (2009) og European Commission (2010). I 2010 udgav EU-Kommissionen en rapport, som definerede fjorten kritiske råstoffer baseret på en vurdering af udbudsrisiko og økonomisk betydning, jf. European Commission (2010). Udbudsrisikoen vurderes ud fra antallet af lande, hvor råstoffet udvindes, landenes politiske og økonomiske stabilitet samt muligheden for substitution og genanvendelse. Den økonomiske betydning måles som værditilvækst i de sektorer, som benytter råstoffet. Desuden tages der hensyn til substituerbarhed og den aktuelle genanvendelse af råstoffet. Råstoffernes substituerbarhed er en vigtig parameter, da udbudsrisiko ikke er et problem, hvis råstoffet kan erstattes, uden det i større omfang fører til øgede omkostninger eller tab af tekniske egenskaber ved produktet. Substituerbarheden er vurderet af et ekspertpanel. Panelet har vurderet substituerbarheden af råstoffet i en række sektorer hver for sig og har så efterfølgende beregnet en overordnet substituerbarhed som et vægtet gennemsnit, hvor vægtene er sektorens andel af forbruget af det givne råstof. Indekset går fra 0 til 1, hvor 0 betyder, at råstoffet er let at substituere uden ekstra omkostninger eller tab af tekniske egenskaber, og 1 betyder, at det ikke er muligt at substituere råstoffet i det pågældende produkt. Denne definition af substituerbarhed ser bort fra muligheden for at substituere forbruget af den producerede vare og overvurderer derfor problemer med substitution i forhold til de kritiske råstoffer. De fjorten kritiske råstoffer benyttes typisk i cleantech- og hightechudstyr. Eksempler er mikrokondensatorer, flammehæmmere, halvledere, legeringer, CTskannere, litium-ion-batterier, tyndfilmssolceller, LED, infrarødt måleudstyr, brændselsceller og batterier til elbiler, magneter, medico-udstyr og turbineblade til gas- og dampturbiner. (fortsættes) 51

8 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Boks II.1 Definition af kritiske råstoffer, fortsat Tabel A Liste over de 14 kritiske råstoffer Råstof Hovedproducent Vigtigste importland for EU Pct Substituerbarhed a) Antimon Kina (91) Bolivia (77) 0,6 Beryllium USA (85) USA ( ) Kobolt DRC (41) b) DRC (71) b) 0,9 Flusspat Kina (59) Kina (27) 0,9 Gallium USA ( ) 0,7 Germanium Kina (72) Kina (72) 0,8 Grafit Kina (72) Kina (75) 0,5 Indium Kina (58) Kina (81) 0,9 Magnesium Kina (56) Kina (82) 0,8 Niobium Brasilien (92) Brasilien (92) 0,7 Platin-metaller c) Sydafrika (79) Sydafrika (60) 0,9 Sjældne jordarter c) Kina (97) Kina (90) 0,9 Tantal Australien (48) Kina (46) 0,4 Tungsten Kina (78) Rusland (76) 0,8 a) Graden af substituerbarhed går fra 0 til 1, hvor 0 indikerer, at det pågældende råstof er meget let at substituere. b) Den Demokratiske Republik Congo. c) Platinmetaller og sjældne jordarter er to grupper af grundstoffer med henholdsvis 6 og 17 grundstoffer. Anm: Tallene i parentes angiver andelen af den totale produktion eller import til EU, som kommer fra det givne land. Kilde: European Commission (2010). 52

9 II.3 Genanvendelse af ressourcer og priser på råstoffer Politiske og økonomiske forhold en trussel for forsyningssikkerheden Højere priser ikke argument for offentlig støtte til genanvendelse Øget indsamling af elektronikaffald en god idé men genanvendelse bør være op til private Den øgede opmærksomhed omkring de kritiske råstoffer skyldes i stedet bekymringer om råstoffernes forsyningssikkerhed, dvs. begrænsninger i det globale udbud af råstofferne af politiske eller økonomiske årsager. Det kan enten skyldes, at produktionen sker i politisk ustabile lande som Den Demokratiske Republik Congo, eller at produktionslandet opstiller handelshindringer for at sikre egen forsyning af råstoffet. Dette er især et problem, når landet samtidig er tæt ved at have monopol på udvinding af de pågældende kritiske råstoffer, som det for en række råstoffers vedkommende er tilfældet med Kina. Både politisk ustabilitet, handelshindringer og monopoler fører til manglende forsyningssikkerhed og højere priser på de kritiske råstoffer. Det fører igen til højere indenlandske produktionsomkostninger for industrier, som i en vis grad er afhængige af et kritisk råstof, og dermed til en velstandstilbagegang. Højere priser er ikke i sig selv et argument for at støtte markedsdannelsen for genanvendte ressourcer. Faktisk vil højere globale priser på primære råstoffer øge den privatøkonomiske rentabilitet ved genanvendelse. Dette vil i sig selv føre til mere genanvendelse og dermed reducere omkostningerne ved den manglende forsyningssikkerhed og monopolmagt. Markedet for genanvendelse tilpasser sig altså uden behov for hjælp fra politisk side. Ressourcestrategien indeholder mål om øget indsamling af elektronikaffald. Målsætningen er, at 65 pct. af elektronikaffaldet skal indsamles i Det giver mening at sørge for indsamling af elektronikaffaldet, da en del elektronikaffald indeholder miljøfarlige stoffer, hvorfor det er vigtigt at håndtere affaldet korrekt. Ressourcestrategien ønsker at fremme indsamlingen både for at undgå miljøfarlige stoffer i affaldsforbrændingen og for at øge genanvendelsen af de kritiske råstoffer i affaldet. Når elektronikaffaldet først er indsamlet, bør det imidlertid være op til private aktører at afgøre, i hvor høj grad det kan betale sig at genanvende ressourcerne i affaldet. Genanvendelse af elektronikaffald kompliceres af produkternes kompleksitet, manglende produktinformation og indhold af miljøfarlige stoffer. Det er derfor ikke oplagt, at en stor del af 53

10 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 elektronikaffaldet skal genanvendes, med mindre ressourcepriserne stiger i fremtiden. Indsamling og behandling af elektronikaffald reguleres under WEEE-lovgivningen, hvilke betyder, at producenter og importører skal organisere og finansiere behandlingen af denne type affald. Den del af det indsamlede elektronikaffald, der ikke genanvendes eller nyttiggøres, bliver primært til shredderaffald, som deponeres på særlige anlæg for farligt affald. De private aktører betaler en afgift til det offentlige for deponering af affaldet. Så længe denne afgift er sat korrekt, burde den sikre det rette incitament til genanvendelse. Deponering af shredderaffald en fornuftig løsning Miljørigtigt design er vigtigt Deponeringen af shredderaffald sikrer en miljømæssigt forsvarlig behandling af affaldet. Samtidig gør oplagringen det muligt at udnytte affaldet i fremtiden, hvis priserne på råstoffer stiger tilstrækkeligt, og/eller nye teknologier udvikles. Undersøgelser har vist, at det er muligt at opgrave og sortere allerede deponeret shredderaffald med henblik på at udnytte metaller og energi i affaldet, jf. Miljøstyrelsen (2012a). Deponering er derfor en fornuftig løsning indtil videre. Det er muligt at mindske omkostningerne til behandling og eventuelt genanvendelse af elektronikaffald gennem et mere miljørigtigt design, f.eks. ved at gøre produkterne lettere at skille ad. Der kan her være behov for en offentlig indsats, da producenterne ikke tager affaldsomkostninger i betragtning i produktdesignet. Det skyldes, at producenterne ikke afholder omkostningerne ved den endelige affaldsbehandling eller får indtægten ved en evt. genanvendelse. Kravene i WEEE-direktivet har ikke vist sig effektive i den forbindelse, jf. De Økonomiske Råd (2013). Der er derfor behov for en yderligere indsats på området. Ressourcestrategien indeholder initiativer, som skal styrke det internationale samarbejde både inden for EU og globalt. 54

11 II.4 Genanvendelse af materialer fra husholdninger II.4 Genanvendelse af materialer fra husholdninger Ressourcestrategien indeholder mål for øget genanvendelse af en række materialer fra husholdningsaffald og affald fra servicesektoren: Pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald. En af målsætningerne er at fordoble genanvendelsen af husholdningsaffaldet i 2022, jf. Regeringen (2013), og i det følgende ses nærmere på grundlaget for dette mål. Kommunerne udformer affaldspolitik regeringen støtter Evaluering af regeringens analyse Genanvendelsesmål ikke funderet i miljøhensyn Kommunerne har ansvaret for affaldsindsamling fra husholdninger. Ressourcestrategien indeholder en række initiativer, der skal hjælpe kommunerne med at øge genanvendelsen, som for eksempel pilotprojekter, erfaringsudveksling, partnerskaber og midler til teknologiudvikling inden for sortering og genanvendelse af husholdningsaffald. Der er afsat 50 mio. kr. om året på finansloven i de næste fire år til at gennemføre initiativerne. I 2016 vil regeringen følge op på Ressourcestrategien for at se, om der er behov for yderligere initiativer for at nå strategiens mål. I det følgende ses først se på argumenterne for at øge sorteringen af husholdningsaffald og derefter diskuteres den samfundsøkonomiske analyse af affaldssortering, der er udført som grundlag for denne del af Ressourcestrategien jf. Miljøstyrelsen (2013b). Pap, papir, plast mv. bliver i dag overvejende brændt i affaldsforbrændingsanlæg sammen med resten af husholdningsaffaldet. Det er hensigtsmæssigt at øge genanvendelsen af disse materialer, hvis de samfundsøkonomiske omkostninger ved genanvendelsen er lavere end ved affaldsforbrænding. 1 I modsætning til elektronikaffaldet, som blev diskuteret ovenfor, er der ikke miljøfarlige stoffer i denne type materialer. Der er derfor ikke væsentlige miljømæssige argumenter for at ændre affaldsbehandlingen fra affaldsfor- 1) De samfundsøkonomiske omkostninger består af de driftsøkonomiske omkostninger ved hver type af affaldsbehandling og miljøeksternaliteterne ved behandlingen fratrukket indtægter fra salg af varme, el og materialer. 55

12 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 brænding til genanvendelse, så længe affaldsforbrændingen foregår miljømæssigt forsvarligt. Dette understøttes i øvrigt af den samfundsøkonomiske vurdering, som regeringen har fået udført, jf. Miljøstyrelsen (2013b). En differentieret pris kan give det rette incitament til at sortere Differentieret pris fører til ulovlig bortskaffelse Det skal være let af sortere affald Samfundsøkonomisk vurdering af øget genanvendelse Det betyder, at den kommunale opgave er at sikre, at affaldsbehandling og genanvendelse foregår billigst muligt. Dette gøres blandt andet ved at sikre, at husholdningerne har det rette incitament til at sortere affaldet. I teorien kunne det rette incitament til sortering ske gennem prisen på bortskaffelse. Husholdningerne kunne betale en pris for at komme af med affaldet, som afspejler forskelle i de samfundsøkonomiske omkostninger ved genanvendelse og affaldsforbrænding. Dette kunne opnås ved at differentiere prisen for at komme af med husholdningsaffald, så det var billigere at komme af med sorteret affald. En sådan prissættelse af affald ville principielt set give den rette tilskyndelse for husholdningerne til at sortere affaldet og reducere mængderne. Den type regulering er anbefalet af OECD, ligesom det er forsøgt indført for dagrenovationen i enkelte kommuner, jf. De Økonomiske Råd (2013). Det vurderes dog, at sådanne differentierede gebyrer på afhentning af affald fra husholdninger ikke er hensigtsmæssige. Hovedargumentet er, at det vil øge tilskyndelsen til ulovlig bortskaffelse af affald, f.eks. at smide affald i naturen, ved rastepladser mv. Det vil være meget vanskeligt at håndhæve et forbud mod ulovlig bortskaffelse på grund af betydelige kontrolproblemer. I stedet bør det sikres, at eventuelle barrierer for sortering af husholdningsaffald reduceres. Det kan gøres ved at gøre sorteringen i husholdningerne nem og enkel eller ved at udvikle systemer til central affaldssortering, så husholdningerne kun behøver at grovsortere affaldet. Regeringens samfundsøkonomiske analyse af øget sortering og genanvendelse af husholdningsaffald omfatter et basisscenarie og 12 alternative scenarier. Disse varierer med hensyn til hvilke materialer, der sorteres, hvordan sorteringen foregår, og hvilken type af biogasanlæg, der behandler det organiske affald. Basisscenariet er forsøgt konstrueret, 56

13 II.4 Genanvendelse af materialer fra husholdninger så det afspejler den typiske kommunale affaldshåndtering i dag. Husholdningerne antages i basisscenariet at aflevere papir og glas til genbrug, men sorterer ellers ikke affaldet. Der indsamles 17 pct. af det genanvendelige affald. I det følgende fokuseres på tre scenarier, som sammenlignes med basisscenariet: Kun sortering i husholdningerne (scenarie 3A i analysen): I dette scenarie står husholdningerne for sortering af papir, pap, plast, metal og organisk affald. Der indsamles i alt 56 pct. af det genanvendelige affald. Sortering i husholdninger og centralt (scenarie 6A i analysen): Husholdningerne sorterer affaldet i henholdsvis papir, organisk affald, restaffald samt en samlet beholder til pap, plast og metal. Derefter sker der en finsortering i et centralt sorteringsanlæg af pap, plast og metal. Der indsamles i alt 56 pct. af det genanvendelige affald. Sortering i husholdninger og centralt men uden organisk affald (scenarie 7 i analysen). Som ovenstående scenarie, men det organiske affald udsorteres ikke og er derfor en del af restaffaldet. Der indsamles 29 pct. af det genanvendelige affald. Regeringens hovedkonklusion: Genanvendelse ikke dyrere end forbrænding Analysen viser, at der ikke er store forskelle mellem scenariernes samfundsøkonomiske omkostninger, jf. tabel II.2. 2 Det fører til analysens hovedkonklusion om, at øget genanvendelse ikke er dyrere end fortsat forbrænding af affaldet. Omkostningerne varierer mellem 971 kr. pr. ton affald og kr. pr. ton affald. Basisscenariets omkostninger er kr. pr. ton affald. 2) I de samfundsøkonomiske beregninger indgår omkostninger til indsamling, transport og behandling af affaldet, indtægter fra salg af varme, el og materialer samt miljøøkonomiske omkostninger ved blandt andet luftforurening. Der er benyttet en diskonteringsrate på 5 pct., en nettoafgiftsfaktor på 35 pct. og en skatteforvridningsfaktor på 20 pct. Den officielle diskonteringsrate er siden sat ned til 4 pct. 57

14 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Tabel II.2 Samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved affaldsbehandling Basisscenarie Sortering i husholdninger (3A) Sortering i husholdninger og centralt (6A) Sortering i husholdninger og centralt uden organisk affald (7) Kr. pr. ton affald Omkostninger Indtægter Nationale miljøeffekter a) Internationale miljøeffekter a) I alt a) Der er miljøgevinster (negative miljøomkostninger) ved alle scenarier inklusiv basisscenariet. Miljøgevinsterne stammer primært fra mindre udvinding af ressourcer i udlandet, hvilket giver mindre udledning af CO 2 udenfor kvotesektoren og mindre udledning af SO 2, NO x mv. Kilde: Miljøstyrelsen (2013c). Central sortering og forbrænding af organisk affald billigst Ingen national miljøgevinst ved øget genanvendelse Konklusion afhænger af korrekte forudsætninger Det er desuden muligt at drage to delkonklusioner fra analysen: For det første er det billigere, når en del af sorteringen af affaldet sker på et centralt sorteringsanlæg frem for udelukkende i husholdningerne, jf. scenarie 3A og 6A i tabel II.2. For det andet er det billigere, hvis det organiske affald forbrændes frem for at udsortere det og sende det til et biogasanlæg, jf. scenarie 6A og 7 i tabel II.2. Ligeledes viser analyserne, at der ikke er miljømæssige gevinster i Danmark ved at overgå fra affaldsforbrænding til genanvendelse af pap, papir, metal mv. fra husholdningsaffald. Faktisk er de nationale miljøomkostninger højere i scenarier med øget genanvendelse i forhold til basisscenariet, jf. tabel II.2. Det skyldes hovedsageligt den ekstra transport, som genanvendelsen medfører. Konklusionerne fra den samfundsøkonomiske analyse bygger på en række problematiske antagelser, som bliver gennemgået i det følgende. Det er meget positivt, at analyserne er gennemført. Samfundsøkonomiske projektvurderinger er et godt beslutningsværktøj, da de sammenligner de påtænkte 58

15 II.4 Genanvendelse af materialer fra husholdninger politikændringer med udgangssituationen på en systematisk måde. Der tages højde for værdien af både markedsomsatte og ikke-markedsomsatte effekter, herunder effekter på miljøet. Hovedformålet med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser er at klarlægge og synliggøre de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at gennemføre givne miljøtiltag. Til gengæld er det essentielt, at analysen indeholder de relevante omkostninger og gevinster, at effekterne er korrekt afgrænsede, og at basisscenariet er korrekt konstrueret. Antagelser med fejl og mangler Det vurderes ikke at være tilfældet for nærværende analyse. På en række punkter bygger analysen på diskutable antagelser, der samlet set fører til, at omkostningerne i basisscenariet (status quo) overvurderes, og omkostningerne ved øget genanvendelse undervurderes. Det betyder, at den øgede genanvendelse af materialer fra husholdningerne kommer til at fremstå mere fordelagtigt, end det reelt er. De væsentligste kritikpunkter omfatter: Manglende symmetri mellem affaldsindsamlingen i basisscenariet og alternativscenarierne Manglende inddragelse af øget tidsforbrug for husholdningerne ved sortering af affaldet Konsekvensen af at medtage internationale miljøgevinster uden at medtage internationale miljøomkostninger I det følgende redegøres for de enkelte punkter og der foretages på baggrund heraf korrektioner i de oprindelige beregninger. Revurdering: Samfundsøkonomisk tab ved øget genanvendelse På denne baggrund vurderes det, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved øget genanvendelse er omkring 600 til 1000 kr. højere end omkostningerne i basisscenariet. Dette ses ved at sammenligne scenarierne i den fjerde linje i tabel II.3. Derved medfører den øgede genanvendelse væsentligt højere omkostninger end det nuværende affaldssystem. Dette resultat gælder også, hvis der vælges andre af de 12 alternative scenarier i analysen, jf. Miljøstyrelsen (2013b). 59

16 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Tabel II.3 Korrektioner i de samfundsøkonomiske omkostninger ved øget genanvendelse af husholdningsaffald Basisscenarie Sortering i husholdninger (3A) Sortering i husholdninger og centralt (6A) Sortering i husholdninger og centralt uden organisk affald (7) Kr. pr. ton affald Regeringsanalysens resultater Korrigeret for optimeret affaldsindsamling i basisscenariet Yderligere korrigeret for husholdningernes tidsforbrug Yderligere korrigeret for internationale miljøgevinster Anm.: Kilde: Tabellen viser konsekvenserne af at medtage en række korrektioner i de samfundsøkonomiske beregninger af øget genanvendelse af husholdningsaffald. Miljøstyrelsen (2013c) og egne beregninger. Korrektion for fejl i basisscenarie En grundlæggende forudsætning for konklusionernes validitet er, at alternativscenarierne sammenlignes med et basisscenarie, hvor forholdene er ensartede i alle aspekter ud over de, som undersøges. Ellers bliver analysens konklusion skævvredet. I de tolv scenarier med øget genanvendelse er affaldsindsamlingen optimeret for at sikre de lavest mulige omkostninger. Det betyder konkret, at der i alternativscenarierne kun indsamles restaffald og organisk affald hos enfamilieboligerne hver anden uge. Det samme er ikke gjort for basisscenariet, hvor der indsamles affald ugentligt. Hvis der ligeledes omlægges til indsamling hver anden uge i basisscenariet, ville det føre til en besparelse på 300 kr. pr. ton affald, jf. Miljøstyrelsen (2013b). Når der korrigeres herfor, kommer omkostningerne i de alternative scenarier til 60

17 II.4 Genanvendelse af materialer fra husholdninger at ligge højere end eller på niveau med basisscenariets omkostninger, jf. anden række i tabel II.3. Tidsforbrug i husholdninger ikke medtaget Internationale miljøgevinster medregnes i analysen En øget genanvendelse af husholdningsaffald forudsætter, at husholdninger bruger mere tid på at sortere deres affald end nu. Den samfundsøkonomiske omkostning ved dette tidsforbrug er ikke medtaget i analysen. Tidsforbruget afhænger af, hvor mange forskellige affaldstyper husholdningerne sorterer, hvilket er svært at vurdere præcist. Hvis det antages, at hver husholdning fremover bruger ekstra fem minutter om ugen på at sortere affald til genanvendelse i de nye ordninger, bliver de samfundsøkonomiske omkostninger 520 kr. højere pr. ton affald. 3 Tidsforbrug i denne størrelsesorden virker ikke urealistisk. Sammen med antagelsen om optimeret affaldsindsamling i alle scenarier, gør det scenarier med øget genanvendelse er kr. højere end basisscenariet, jf. tredje række i tabel II.3. Den samfundsøkonomiske vurdering benytter en national afgrænsning, men der medtages alligevel en række internationale miljøeffekter. Det er ellers normalt at anvende en national afgrænsning i samfundsøkonomiske analyser, så der kun indgår indtægter og omkostninger, som afholdes i Danmark, og der kun tages hensyn til miljøeffekter, der stammer fra aktiviteter i Danmark. Valget om at medtage internationale miljøeffekter har betydning for vurderingen af affaldsforbrænding i forhold til genanvendelse, fordi en del af miljøgevinsterne ved genanvendelse falder i udlandet. Disse miljøgevinster er primært knyttet til en mindre udvinding og forarbejdning af primære råstoffer, som eksempelvis bauxit, der oparbejdes til aluminium. Det er en forholdsvis energitung proces, der foregår på anlæg med relativt høj udledning af blandt andet SO 2, NO x, partikler og drivhusgasser. Samtidig foregår en del udvinding uden for EU, hvor emissionerne af drivhusgasser ikke er kvotebelagte og derfor medregnes i analysen. 3) Beregningen baseres på en affaldsproduktion på 676 kg pr. år samt en værdi af fritid på 81 kr./time. 61

18 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Overvurdering af miljøgevinster ved genanvendelse Bedre affaldsforbrændingsteknologi findes allerede Analyse tager ikke højde for tilpasningsomkostninger Dette fører til en overvurdering af miljøgevinsterne ved øget genanvendelse. Den implicitte antagelse er, at øget genanvendelse i Danmark fører til en tilsvarende reduktion af den samlede globale udvinding af primære råstoffer. Det betyder, at det kul, som blev brugt i aluminiumsproduktion, bliver i jorden i stedet. Hvis der i stedet vælges en national afgrænsning af analysen, øges de samlede omkostninger i alternativscenarierne med ca. 130 kr. pr ton affald i forhold til basisscenariet, jf. fjerde række i tabel II.3. Alle scenarierne indeholder forbrænding af husholdningsaffald. Det forudsættes at ske på et affaldsforbrændingsværk, som ifølge rapporten skal være state-of-the-art i Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er en realistisk antagelse. Allerede i dag projekteres og bygges anlæg, som forventes at være væsentligt bedre end det modellerede værk med hensyn til energieffektivitet og lavere udledning af NO x, jf. Amagerforbrænding (2014) og Hulgaard (2014). Samtidig er den anførte anlægsinvestering i analysen højere, end hvad forventes af andre nye værker af den relevante størrelse, jf. Kara/Noveren (2014) og Rambøll (2012). Hvis det modellerede værk ikke lever op til standarden for nye affaldsforbrændingsanlæg, overvurderes både de driftsøkonomiske og miljømæssige omkostninger ved fremtidens affaldsforbrænding, hvilket stiller basisscenariet dårligt i forhold til scenarierne med øget genanvendelse og mindre forbrænding. Målsætningen omkring øget genanvendelse af husholdningsaffald skal i henhold til ressourcestrategien opfyldes i 2022, hvilket medfører yderligere tilpasningsomkostninger. Investeringerne i den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført under såkaldte barmarksantagelser. Det vil sige, at alle anlægsomkostninger medtages for affaldsforbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og biogasanlæg, selv om nogle anlæg allerede findes, og anlægsomkostningen derfor allerede er afholdt. Det er en central antagelse, som sikrer, at de forskellige scenarier sammenlignes under ensartede vilkår. Men det betyder også, at de angivne omkostninger kun er korrekte i det omfang, overgangen fra basisscenariet til de alternative scenarier sker, når de eksisterende anlæg står for at skulle udskiftes. 62

19 II.5 Sammenfatning og anbefalinger II.5 Sammenfatning og anbefalinger Essentielt med velfungerende affaldssystem Ressourcestrategi: Mindre forbrænding, mere genanvendelse Stigende ressourcepriser udgør ikke begrundelse for støtte til genanvendelse Støtte til teknologiudvikling ikke hensigtsmæssig Det er essentielt for ethvert samfund at have et system til indsamling og behandling af affald for at undgå at affaldet ender på gaden og i naturen, hvor det medfører sygdomsspredning og forurening. Affaldssystemet bør indrettes billigst muligt, hvor der samtidig tages højde for miljøomkostningerne ved behandlingen. I de sidste årtier har affaldsforbrænding spillet en væsentlig rolle i affaldsbehandlingen, hvilket har sikret energiudnyttelse af affaldet og en miljømæssigt forsvarlig affaldsbehandling. Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald har til hovedformål at fremme genanvendelsen af ressourcer fra affaldsproduktionen og reducere affaldsforbrændingen, jf. Regeringen (2013). Den har desuden fokus på at indsamle og behandle nogle affaldstyper, som indeholder miljøfarlige stoffer, især elektronikaffald og byggeaffald. Ressourcestrategiens målsætning om øget genanvendelse motiveres blandt andet med stigende priser på ressourcer. Stigende priser bør imidlertid ikke i sig selv føre til politisk handling, da det netop er markedets måde at signalere knaphed til producenter og forbrugere. Tværtimod vil stigende priser på primære ressourcer i sig selv føre til øget genanvendelse og teknologiudvikling, hvilket vil mindske presset på de primære ressourcer. Det gør sig gældende uanset årsagen til prisstigningen, også når de højere priser skyldes monopolmagt, politisk ustabilitet i udvindingslandet eller handelshindringer. Alle de forhold vil i sig selv fremme dannelse af markeder for genanvendelse. Ressourcestrategien har særligt fokus på råstoffet fosfor i spildevandsslam og på de såkaldte kritiske råstoffer, som især findes i elektronikaffald. I begge tilfælde er målet at øge genanvendelse af ressourcerne i en type affald, hvor genanvendelse ikke er rentabel i øjeblikket. Det skal ske blandet andet gennem støtte til teknologiudvikling, hvilket ikke er en hensigtsmæssig brug af offentlige midler. Hvis råstofpriserne fortsætter med at stige, vil branchen selv udvikle teknologierne. Indtil da kan affaldet deponeres med henblik på fremtidig udnyttelse af ressourcerne. 63

20 Ressourcestrategien. Økonomi og Miljø 2014 Regeringen: øget genanvendelse er ikke dyrere Ingen nationale miljøgevinster ved øget genanvendelse Revurdering: Økonomisk tab ved øget genanvendelse Ressourcestrategien indeholder mål om 50 pct. genanvendelse af pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald fra husholdningsaffald. Målet skal nås ved at få husholdningerne til at sortere mere. I dag forbrændes husholdningsaffald, og man bør kun øge genanvendelsen, hvis det fører til lavere samfundsøkonomiske omkostninger. Regeringen konkluderer på baggrund af en gennemført analyse, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved genanvendelse af husholdningsaffaldet ikke er højere end ved fortsat forbrænding, jf. Miljøstyrelsen (2013b). Regeringens analyse viser desuden, at der ikke er nationale miljømæssige gevinster ved at gå fra affaldsforbrænding til genanvendelse af papir, pap, plast, mv. Dette skyldes dels, at der ikke er miljømæssige problemer med affaldsforbrændingen og dels, at øget genanvendelse fører til mere transport af affaldet. Der er derfor ikke miljømæssige argumenter for at ændre affaldsbehandlingen, så længe affaldsforbrændingen fortsat foregår miljømæssigt forsvarligt. Regeringens analyse indeholder dog en række problematiske antagelser, som alle trækker i retning af en undervurdering af omkostningerne ved øget genanvendelse. De primære ankepunkter er: Manglende symmetri mellem affaldsindsamlingen i basisscenariet og alternativscenarierne Manglende tidsforbrug for husholdningerne ved sortering af affaldet Internationale miljøgevinster medtages, uden at der korrigeres for internationale miljøomkostninger Når de tre ankepunkter inddrages i den samfundsøkonomiske vurdering, bliver scenarierne med øget genanvendelse 600 til kr. dyrere pr. ton affald end basisscenariet. Dermed kan øget genanvendelse af husholdningsaffald ikke anbefales på baggrund af analysen. 64

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Målsætninger FORSLAG

Målsætninger FORSLAG Målsætninger FORSLAG Indholdsfortegnelse i målsætninger 1 De formelle rammer... 9 1.1 Regeringens ressourceplan... 10 1.1.1 Fokusområder... 10 1.1.2 Indsatsområder Der er følgende indsatsområder i ressourcestrategien:...

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 Målsætningsdel (Del 1) Esbjerg Kommune Forord... 3 1. Rammer for affaldsplanen i Esbjerg Kommune... 4 1.1 Ressourcestrategi for affald... 4 1.2 Regeringens Affaldsstrategi

Læs mere

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast November 2013 Titel: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Høringsudkast Redaktion: Jette Skaarup Justesen og Lone

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024 Greve Kommune Affaldsplan 2014-2024 Høringsudkast, august 2013 Forsidefoto: Ole er én af de renovationsmedarbejdere, der tager skraldet i Greve hver dag. Denne Affaldsplan er udarbejdet af Greve Kommune

Læs mere

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling NOTAT Miljøteknologi Juni 2012 MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling Stigende pres på naturressourcerne, miljøudfordringer og fortsat økonomisk krise skaber efterspørgsel efter nye og mere effektive

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

KL Affaldsplan. Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008

KL Affaldsplan. Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008 KL Affaldsplan Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008 Affaldsplaner De fleste planer følger affaldshierakiet De fleste planer følger den nationale affaldsplan De fleste planer er

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Rapport på projekt SAGA madaffald

Rapport på projekt SAGA madaffald Rapport på projekt SAGA madaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. november 2012 28. februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger... 3 Fakta...

Læs mere

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning KAPITEL III AFFALD III.1 Indledning Hvor der er aktivitet, er der affald Hvad er affald? Både private og offentlige aktører Affald er en uundgåelig del af økonomisk aktivitet. Der produceres affald i forbindelse

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

en global kamp om råmaterialer 1.

en global kamp om råmaterialer 1. Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 99 Den globale kamp om råmaterialer Oliekrisen i 1973 ramte de europæiske lande hårdt og illustrerede for alvor, hvordan et stigende globalt forbrug

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 14-14 Regnskab for 1. kvartal 2014 15-14 Optagelse af anlægslån 16-14 Håndtering af shredderaffald nu og i fremtiden 17-14 Samarbejdsaftale

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

N OTAT. Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder. Formål

N OTAT. Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder. Formål N OTAT Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder Formål Dette notat har til formål at undersøge og beskrive den norske model for producentansvar på

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER INDHOLD NYE TIDER NY AFFALDSPLAN... 3 MÅLSÆTNINGER... 5 STATUS AFFALDSPLAN 2010 2012... 6 RESSOURCESTRATEGIENS INITIATIVER... 7 TEMA

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet?

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? v/henrik Wejdling, DAKOFA 24. februar 2011 Sygehuse for 40 mia. DKK Er for ressourcer for langt over det halve Ressourcer, som skal forvaltes bæredygtigt Så start

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten Referat Affaldsbasar 29.11.2012 - Stenløse Rådhus kl. 17-20 Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Til Randers Kommune Affaldskontoret Laksetorvet 8900 Randers Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2013 Indsamling og håndtering af organisk dagrenovation i Randers Kommune RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere