BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009"

Transkript

1 BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009 Fanø 2009

2 FORORD Teknik- og miljøudvalget i Fanø Kommune besluttede i efteråret 2008 at igangsætte et klimaprojektforløb, der henover vinteren 2008/2009 har haft til formål at debattere og komme med input til en klimaplan for Fanøs profil på miljø- og klimaområdet. Fanøs Agendagruppe, der er meget aktive og engagerede i miljø- og klimaspørgsmål, har valgt at tage imod projektstafetten og dermed også at tage de første skridt mod en fremtidig klimaprofil for Fanø. Agendagruppen har derfor inviteret alle øens borgere til at drøfte og arbejde med problemstillinger i forhold til klimaprojektet, så resultatet bliver borgernes input i form af konkrete synspunkter og forslag til en samlet klimastrategi for Fanø Kommune. Udgangspunktet har været gennem dialog, involvering og arbejde i mindre grupper at komme op med nye ideer til for eksempel nedbringelse af CO 2 og håndtering af andre negative miljøpåvirkninger ideer, der udspringer af borgerne på Fanø og dermed også vil kunne forankres lokalt. Første skridt på vejen var et åbent borgermøde i november 2008, hvor der primære formål var at fylde på dvs. at inspirere, motivere og formidle viden til borgerne. To klimaeksperter belyste klimaproblematikken og de mulige konsekvenser for Fanø og kom med en række bud på tiltag, som kan modvirke og imødekomme klimaændringerne. Deltagerne fik derefter mulighed for at arbejde i tematiske workshop, således at de første trin til etablering af mindre og temaspecifikke arbejdsgrupper søsattes. Efter det første borgermøde inviterede Agendagruppen borgerne til et fælles kick-off møde for arbejdsgrupperne i november måned. På mødet udviklede deltagerne først et fælles fremtidsbillede for, hvordan Fanø ser ud i 2020, som gav en fælles retning for det konkrete arbejde i arbejdsgrupperne. Deltagerne fordelte sig herefter i flere arbejdsgrupper med forskellige klimatemaer og tog hul på arbejdet. Arbejdsgrupperne har herefter arbejdet videre i 4 måneder med ideer og forslag til mål og handlinger indenfor hver deres arbejdsområde, ligesom de har fundet gode historier med eksempler på grønne initiativer og projekter, hvor Fanø allerede er godt i gang på klimaområdet. I alt har tre konkrete arbejdsgrupper udarbejdet indlæg til klimaprojektet hhv. energiproduktion og forsyning, energibesparelser samt klimatilpasning. De tre gruppers arbejde blev præsenteret på et borgermøde i marts 2009 med henblik på at få evt. yderligere indspark og forslag fra borgerne indarbejdet i de respektive gruppers klimaindlæg. På baggrund af ovenstående borgerinvolveringsproces præsenterer Agendagruppen i det følgende borgernes input til en klimastrategi for Fanø. Indlæggene kan findes i deres fulde længde i det særskilte bilagsdokument. 2 - Borgernes klimastrategi - Fanø

3 25 % af Fanøs energiforbrug kommer fra møllelaugets 3 møller. FREMTIDSBILLEDET - FANØ I ÅR 2020 Fanø er i 2020 kendt som en bæredygtig ø med et højt borgerengagement. Vi værner om øens særegne natur og kultur og sikrer bæredygtig turisme. Fanø gør en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Vi har en høj grad af selvforsyning og en række vedvarende energianlæg. Fanø er kendt for vellykkede forsøg med en række klimaneutrale energiformer. Vi sikrer en optimal udnyttelse af tidevand, jordvarme, vind og sol. Alle nybyggede huse er energineutrale, og vi har samtidig fundet nye måder at gøre øens gamle huse bæredygtige gennem efterisolering og forsyning fra centrale vedvarende energianlæg, så der nu bor flere mennesker i bl.a. Sønderho. Turisterne på Fanø bor i lavenergi-sommerhuse og har mulighed for at komme miljøvenligt omkring med elbiler og -busser samt på ø-cykler langs øens mange stier. Fanø er godt beskyttet mod stigende vandstand og ekstreme vejrsituationer bag de forhøjede diger og gennem langsigtet kommunal planlægning. Samtidig har mange andre lokalsamfund fulgt Fanøs eksempel og nedbragt deres CO 2 -udledninger så nu forudsiger eksperterne, at vandstanden stiger mindre, og at der bliver færre ekstreme vejrsituationer end tidligere antaget. UDFORDRINGER Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsordenen i dette århundrede ikke kun på Fanø, men overalt på kloden. Stigende udslip af CO 2, der primært stammer fra vores forbrug af fossile brændstoffer, medfører en global opvarmning med store og meget væsentlige konsekvenser til følge såsom stigende vandmasser, oversvømmelser, ekstreme vejrsituationer, stormfloder, tørke etc. For at komme disse klimaforandringer i møde skal CO 2 -udslippet simpelthen nedbringes både globalt men også lokalt og for den enkelte borger. Det kræver, at de enkelte lokalsamfund smøger ærmerne op og trækker i arbejdstøjet og iværksætter tiltag for at reducere udslippet af CO 2. For Fanø indebærer det naturligvis en række udfordringer, både for kommunen og for borgerne samt dem, der besøger os. Energiproduktionen og forbruget af energi skal lægges om, hvilket stiller krav både til kommunen og til forbrugerne, herunder øen, borgerne og sommerhusejere. Først og fremmest kræver det omstilling til vedvarende energikilder frem for anvendelse af de traditionelle energiformer. Men det stiller også krav til borgerne om ændret adfærd og vaner både i forhold til energiforbruget, men også på andre områder som transport, indkøb og affaldshåndtering mv. kræver det handling. Fanøs karakteristiske kulturarv i form af de gamle bevaringsværdige huse indebærer tillige en række udfordringer, idet disse huse ikke kan moderniseres med efterisolering og andre energibesparende tiltag som de nyere huse. Borgernes klimastrategi - Fanø - 3

4 Øens beliggenhed ved Vesterhavet er en stor magnet både for indenlandske og udenlandske turister, der besøger og bor på øen i et af de mange sommerhuse. Det vil derfor kræve en indsats at gøre øen til et bæredygtigt turistmål, hvor alle turister automatisk tager vare på øen. I kraft af sin topografi er Fanø i en særlig udsat position i forhold til de begyndende klimaforandringer. Øen har tidligere oplevet stormfloder, hvor vandet omkring øen er steget voldsomt og er gået over digerne med store oversvømmelser og ødelæggelser til følge. Nye, store vandstandsstigninger som konsekvens af klimaforandringerne vil derfor kunne medføre store permanente ødelæggelser på øen med vidtrækkende konsekvenser. Nedenfor er der indsat en række kort, der viser scenarierne ved forskellige vandstandsstigninger. Som et eksempel derpå vil en vandstandsstigning på 4 meter i Sønderho se ud på følgende måde: Scenarier med vandstandsstigninger fra andre dele af øen kan ses i bilagsdokumentet under Klimatilpasning på Fanø. OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER For at imødekomme klimaforandringerne og samtidig bevare og udvikle Fanø i lyset af netop de udfordringer, der er på klimaområdet, har borgerne opstillet en række overordnede målsætninger. Udgangspunktet for arbejdet er, at Fanø Kommune deltager som aktiv partner i arbejdet med at reducere klimapåvirkningerne. Klimatilpasning På klimatilpasningsområdet bør der arbejdes både på kort, mellemlangt og langt sigte for at komme de estimerede vandstigninger i møde. På kort sigt bør der fastlægges en strategi for digeforhøjelse og opbygges et beredskab i løbet af de kommende 2-3 år. De kritiske steder, hvor digerne ifølge forskellige scenarier er lave, skal udpeges. På mellemlangt sigt bør der arbejdet med en forhøjelse af digerne til kote 6.0 gå i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem baseret på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.fl. med forbindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Sønderho tilsat 4 meter vand Stiger vandet i stedet med 6 meter, ser det således ud for Sønderho: I et længere sigte bør alle diger forhøjes og eller evt. være fremskudte, og der bør bygges ekstra diger. Enkelte truede boliger og gårde må opgives og udlægges til natur i stedet. Energiproduktion og forsyning Fanø Kommune bør arbejde hen imod en energiforsyning, der bygger på vedvarende energikilder under mottoet Vi producerer selv det vi forbruger...se selv!. Kommunen bør derfor udarbejde strategi for en reduktion og forsyning af energiforbruget i såvel de offentlige som de private husholdninger på Fanø både på kort og på langt sigte. Sønderho tilsat 6 meter vand På kort sigte kan energireduktionen bl.a. ske ved at iværksætte konkrete tiltag, der bringer energiforbruget så langt ned som muligt med den eksisterende teknologi set i forhold til investeringer med en rimelig forrentning både for offentlige og private forbrugere. Disse tiltag visua- 4 - Borgernes klimastrategi - Fanø

5 liseres via konkrete eksempler, anvisninger, foredrag, demonstrationer etc., ligesom det også bør anvises, på hvilken måde man kan producere eller købe vedvarende energi, således at det samlede forbrug på øen minimum modsvares af anden energi produceret via vedvarende energikilder, så der opstår energineutralitet. Der kan også indgås strategiske partnerskaber med energileverandører af grøn-strøm. en bæredygtig udvikling på Fanø, så øen medvirker til at anvende klodens begrænsede resurser til gavn for kommende generationer på Fanø og andre steder på kloden. Yderligere bør Fanø Kommune hurtigst muligt beslutte, at alle nye bygninger og alle eksisterende såvel som nye sommerhuse selv sørger for deres energiforbrug og helst lidt mere det vil sige producerer mere, end de forbruger. Og på transportområdet bør Fanø Kommune følge udviklingen nøje og gå foran med et godt eksempel ved kommunens egen transport. Vestkraft er i dag en vigtig energikilde for Fanø. Kan vi lave et energisystem på Fanø, så vi kan undvære Vestkraft? En langsigtet energipolitik skal holde mulighederne åbne for egenproduktion direkte relateret til Fanø med mere effektive vindmøller, solceller, bølger etc. Energibesparelser Helt overordnet bør Fanø Kommune sætte målsætninger op for en reduktion af energiforbruget ift. CO 2 udslippet, hvilket kan medvirke til at bremse og på længere sigt stoppe den globale opvarmning. Samtidig skabes De eneste energiforbrugende transportmuligheder på øen bør på sigt være eldrevne biler og busser senere kan der også komme brintdrevne køretøjer fra miljørigtig overskudsstrøm. I turistområderne og i Nordby bør der arbejdes for at tilbyde gratis eller billig transport med færgerne og i hele taget byde ikke forurenende trafik og ikke forurenende turister velkommen på øen. Borgernes klimastrategi - Fanø - 5

6 INDSATSOMRÅDER Borgerne har nedenfor en række forslag til specifikke indsatsområder, som der kan igangsættes klimaprojekter indenfor og som knytter sig til flere af de overordnede målsætninger. Det omhandler således om klimatilpasning, energiproduktion og forsyning samt energiforbrug i hhv. kommunale bygninger, helårshuse, sommerhuse, på transportområdet og information & undervisning af borgere om muligheder for besparelser på energiforbru get. Klimatilpasning Der bør arbejdes med følgende konkrete indsatsområder på klimatilpasningsområdet. Finansiering af digeforhøjelser I forhold til finansieringen af digeforhøjelserne foreligger der også et stykke arbejde, idet de tidligere digeforhøjelser er sket i samspil mellem stat, amt og kommune, hvor der har været anvendt forskellige økonomiske fordelingsnøgler - en af dem har været 2:1:1. Fanø Kommune vil økonomisk ikke kunne løfte denne opgave alene fremover, og der er derfor behov for at indgå i dialog med relevante samarbejdspartnere for at finde en løsning på finansieringsaspektet. Højde for beskyttelse mod oversvømmelse De nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse skal der udarbejdes nye standarder for diger senest i I første omgang skal de kritiske steder udpeges, for eksempel er havnediget i Nordby så lavt som kote 4.6, og i Sønderho er digeafslutningen mod nord ved Ny Kirkegård problematisk og kan forårsage vand bagfra, hvilket også er gældende for Hønevejen. Rindby er som helhed problematisk (se evt. mere i kortene i bilagene). Byg med naturen Der bør reserveres sandudvindingsområder på kort sigt, og arbejdet skal koordineres med dels behovet for sandpumpning til bevaring af sejlrenderne i området (Grådyb, Nordby) og dels en sikring af Skallingen og evt. andre udsatte steder på vestkysten. De økologiske, økonomiske og energimæssige krav må undersøges. Vadehavs-området Langs Nordsø-kysten vil pleje af strandene kunne fremme Vadehavs-områdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverfladestigning, der vil ske de næste år. Aflejringen af materiale vil ikke nødvendigvis kunne følge med vandstigningen, og under alle omstændigheder vil der komme en højere vandstand i forhold til beboelse og diger, der jo i modsætning til vade og marsk ikke kan følge med opad. Udviklingen skal derfor holdes under observation og analyseres i international sammenhæng med henblik på at Fanøs kyster forbliver sikrede. CO 2 fri brænde til næste fyringssæson. 6 - Borgernes klimastrategi - Fanø

7 VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION OG - FORSYNING For at opnå målsætningen om energiproduktion og selvforsyning via vedvarende energikilder bør følgende energianlæg etableres eller udbygges: Solvarme til opvarmning Et solvarmeanlæg tilkoblet til Nordby Fjernvarme værk med et varmelager i sand og senere med lagring og udjævningen af energien ved hjælp af brint-teknologien vil være en attraktiv måde at gøre Fanø til en grønnere ø og give varme til de ældre bygninger i Nordby, der ikke er selvforsynende. Brintanlæg til opvarmning/strømforsyning Anlægget vil give mulighed for at kunne lagre overskudsenergien fra vindmøller og solceller til brug, når det ikke blæser, og/eller der ikke er megen sol. Bølgeanlæg til produktion af el Ved at etablere et bølgeanlæg med for eksempel ti bøjer i havet vestpå vil der kunne indvindes energi. Solcelleanlæg til produktion af el Den gode historie: Servicebygning på Campingplads Rindby Camping har for en del år siden bygget en ny servicebygning. Det varme vand laves af 16 solfangere på taget. Det kan opvarme servicebygningen og stort set forsyne campingpladsen med det varme vand. Skulle det knibe, så kan solfangernes varme suppleres af et brændefyr, der er koblet til systemet. Under servicebygningen er der lavet et sandfang, som virker som et varmedepot, hvor overskydende varme fra solfangerne kan gemmes.. Solfangernes vand ledes efter gennemløb af varmtvandsbeholderne igennem sandfanget, inden det igen ledes op i fangerne for at blive varmet op. Sandfanget betyder, at servicebygningen kan holdes jævnt opvarmet gennem campingsæsonen, men også at solfangerne i sig selv kan holde servicebygningen frostfri gennem hele vinteren. Det betyder meget for en servicebygning med mange vandrørs installationer, at den kan holdes frostfri. Og det betyder meget for energiforbruget og CO 2 -udledningen, at der i indretningen af servicebygningen er tænkt i sådanne baner. Etablering af et anlæg i Sønderho ved Strandingspladsen vil kunne levere strøm til opvarmning af de mange ældre huse. Anlægget vil også kunne anvendes i forbindelse med brintlagring og lagring på batterier til de kolde måneder i kombination med opførelse af flere vindmøller og bølgeanlæg. Vindmøller til produktion af el Opstilling af yderligere tre (evt. større) vindmøller på øen vil kunne tilfredsstille det øgede behov for strøm, der vil opstå, når øens biler bliver eldrevne og vil samtidig være et supplement til el-produktionen til solcellerne i de solfattige måneder. Alternativt vil et form for klimapartnerskab med el-producenterne ved det kommende havvindmølleanlæg ved Horns Rev være en mulighed såfremt Fanø Kommune forpligter sig og øens borgere til, at al strøm, der forbruges på øen, kommer fra Horn Rev eller anden form for grøn strøm. Borgernes klimastrategi - Fanø - 7

8 Da sol, vind og bølger ikke er ydende på samme tid, er der behov for at disse tre systemer supplerer hinanden. Nedenfor er der indsat en grafisk fremstilling af forslaget til den fremtidige energiplanlægning for en vedvarende energiproduktion og forsyning på Fanø. 8 - Borgernes klimastrategi - Fanø

9 ENERGIBESPARELSER Indenfor forbrug af energi er der flere indsatsområder, som kommunen bør tage fat på. Kommunale bygninger Helt overordnet skal Fanø Kommune sørge for, at aftalerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen vedrørende investeringer i energibesparende udstyr bliver implementeret på Fanø både i de offentlige og private bygninger. Kommunen bør desuden arbejde for at blive udnævnt af Klimaministeriet som Energikommune. Den gode historie: Energibesparelser i Skolehallen i Nordby I hallen på Nordby skole er der foretaget en omfattende renovering af styresystemet for energiforbruget og selve forsyningsanlægget. Det gamle CTS system er udskiftet med et avanceret CTS system, der gennem CO 2 -målinger kan styre udluftning og belysningen. Systemet er kodet, så lys og varme slås til, når hallen og omklædningsrummene er i brug, men derudover er der nu et styresystem, som også tager hensyn til hvor mange, der reelt bruger hallen og omklædningsrummene. Det gøres ved at måle CO 2 -indholdet i luften som et udtryk for, hvor mange der bruger skolehallens faciliteter. Hvis der er mange mennesker i hallen og omklædningsrummene, så vil luftens CO 2 -indhold stige pga. udånding fra brugerne. Udluftningspumper og belysningen lukker derfor ned, hvis CO 2 -indholdet i luften falder til under en fast grænseværdi. Forsyningsanlægget er fornyet, så der nu er varmegenindvinding i skolehallen. Når det varme luft for hallen pumpes ud, så opvarmer det den kolde indgangsluft. Desuden er de fleste pumper udskiftet med nye lavenergipumper. Selvom renoveringen er ganske ny, så har det allerede givet store energibesparelser i skolehallen. Det viser eksemplet i nedenstående skema over det målte forbrug i februar i hhv og Borgernes klimastrategi - Fanø - 9

10 Helårshuse Fremover bør alle nybyggede huse og bygninger selv levere den fornødne energi ved behørig isolering, genvex, masse- og brændeovne, solvarme, solceller, jordvarme, lagring af varme i sandlager under bygningen og minimal tilskudsenergi fra solceller på bygningen eller de eksisterende vindmøller (som for øjeblikket leverer 25 % af den forbrugte strøm på Fanø). Der findes i dag huse, som producerer mere energi end de selv forbruger dette bør belønnes og bør tjene som eksempel for de resterende husejere på øen. I forhold til de fredede og bevaringsværdige huse vil der med fordel kunne iværksættes forsøgsprojekter med henblik på at finde muligheder for at anvende vedvarende energi til forsyning af disse huse et eksempel herpå kunne være et forsøgsprojekt med brændselsceller til energiforsyning i Sønderho. Den gode historie: Simple forsatsvinduer i Gl. Sønderho hus Et gammelt Sønderho hus med vinduer med enkelt lag glas blev forsynet med simple forsatsvinduer af plexiglas. Huset er opvarmet af oliefyr og hovedsagligt en brændeovn. Der er ikke blevet målt et konkret energiforbrug i huset, men der er løbende foretaget temperaturmålinger. Forsatsvinduerne betød, at temperaturen hver morgen var ca. 5 grader højere. Energibesparelsen er der og komfortsituationen er helt sikkert forbedret. Sommerhuse Der er mange sommerhuse på Fanø. Nogle af disse sommerhuse har allerede solceller, der laver strøm og sælger det til elværket, når huset er ubeboet, mens husene forbruger fra celler og net, når de er beboede. Alle sommerhuse bør være energineutrale, hvilket betyder at store poolhuse og lignende enten må finde muligheder for energineutral forsyning eller alternativt må betale en meget dyr afgift for brug af forurenende el. Den gode historie: Solceller på Sommerhus Et sommerhus i Rindby fik i 1999 installeret 9 solceller på i alt 1080 watt. Et år producerede det 1029 kwh, og da forbruget var på 890 kwh, var der et overskud på 139 kwh. Oven i det betalte lejerne endda også for den strøm, de brugte. Der er her tale om et lille og forholdsvis gammelt anlæg, der kostede en del, selv om der var tilskud til det. Et nyere, større og billigere (efterhånden som cellerne masseproduceres) vil være endnu mere rentabelt Borgernes klimastrategi - Fanø

11 Transport Fanø Kommune bør snarest muligt udskifte alle kommunens egne lette biler med alternative transportmidler, der ikke kører på traditionelle brændstoffer. Kommunens biler i eksempelvis hjemmeplejen bør udskiftes med eldrevne, ligesom busserne bør erstattes af mindre elbusser. Disse biler har allerede nu også den fordel, at der ingen afgift er på dem, og at køretøjerne fungerer som el-lager på tidspunkter, hvor energiselskaberne alligevel laver overskudsstrøm. For at kunne levere strøm til de eldrevne køretøjer bør der opstilles ladestationer forskellige steder på Fanø. Information og undervisning Fanø Kommune bør lave en registrering af status på det samlede energiforbrug på Fanø, inden energibesparelser iværksættes. Registreringen skal tjene det formål at kende energiforbruget før og efter gennemførelsen af forskellige energibesparelser. Registreringen oplyses løbende til borgerne - f.eks. på TV Fanø samt i skolerne. For at få borgerne i gang med de energibesparende tiltag, der omhandler adfærdsændringer, skal der løbende oplyses om energisparetips. Via de tilgængelige medier sættes der SPOT på10 mulige sparetips til borgerne. Rigtig mange bruger brændeovn på Fanø. Det giver CO 2 -fri energi, men hvordan er det med partikler? Indholdet i energispareforslagene skifter i takt med, at ideerne opstår, og der udarbejdes løbende en bruttoliste, så der er overblik over allerede sendte SPOT samt SPOT, der skal sendes. Flere af energispareforslagene kan hentes fra borgermødet i Strien den 8. november 2008, hvor der indkom mange konkrete ideer og forslag, der kan relateres til energibesparelser. Borgernes klimastrategi - Fanø - 11

12 Den gode historie: Energirenovering af parcelhus I 1990 besluttede ejeren af et el-opvarmet parcelhus at renovere huset, så det blev opvarmet med vedvarende energi samt at lægge el-systemet om, så el-forbruget også blev CO 2 -neutralt. El-systemet blev vedvarende ved at købe 33 andele i Fanøs vindmøllepark. Dette køb kunne i sig selv have betydet, at hele huset energiforsyning var baseret på vedvarende energi, idet 33 mølleandele var nok til, at el-opvarmningen dermed var baseret på vedvarende energi. Men el-energi er en så værdifuld energiform, at det ville være spild at bruge den til opvarmning. Den kunne bruges meget bedre andre steder. Derfor besluttede husejeren også at renovere varmesystemet. Der blevet taget kontakt til et af landets mange energikontorer, som arbejder med at udvikle alternative energisystemer. Ideen var at udvikle energiomlægningen gennem flere faser, og se om den enkelte tiltag var nok til at holde varmen. Hvis det ikke var nok, så gik man videre til næste fase. Sammen besluttede man at gøre følgende ved huset: Klimaskærmen blev forbedret med ekstra isolering på lofter, ved at bygge et væksthus på husets sydside og ved at lave et varmegenindvindings system, som holdt på varmen og medvirkede til at transportere varme rundt i huset.. Det var ikke nok, så derfor blev der sat en solfanger på taget til at lave varmt vand. Det varme vand var nu hjemme, og der betød også lidt ekstra varme til huset, men ikke nok. Derfor blev huset forsynet med en brændeovn med en vandbeholder en såkaldt gris. Brændeovnen kunne opvarme huset og blev gennem grisen koblet til solfangerens varmtvandsbeholder, så der også kunne laves varmt vand ved brænde. Det var stadig ikke nok, for der var nogle værelser og et badeværelse, som det kneb for brændeovnen at varme op. Derfor blev returvandet fra brændeovnen, efter det havde været igennem solfangerens varmvandsbeholder, ledt gennem 3 radiatorer i værelserne og badeværelset, inden det gik tilbage til brændeovnen. Så var der varme i de tre rum. Fryser, køleskab og lyskilder blev udskiftet til lavenergiapparater. Den tekniske renovering blev også fulgt op af adfærdsændringer som f.eks. at bruge en varm trøje, vaske, når maskinen var fyldt og kun at anvende det lys, der var nødvendigt. Der blev investeret kr. i renoveringen i 1990, og husejeren fik ca kr. i støtte fra Energiministeriets puljer til udbygning af vedvarende energi. I 1990 betød det, at husets energiforbrug faldt fra kwh til ca kwh, og så skulle der købes ca. 10 kasse rummeter brænde (tre tårne som de sælges i dag). Dengang gav det en besparelse på ca kr. årligt. Økonomisk kunne det være bedre, men husejeren havde det godt med investeringen. Med dagens energipriser er situationen en hel anden. Da er det en god investering. Vi har også fået varmere vintre, så nu skal der ikke bruges så meget brænde mere Borgernes klimastrategi - Fanø

13 FORVENTNINGER TIL KOMMUNENS ROLLE IFM. UDARBEJDELSE AF EN KLIMAPROFIL I det ovenstående har borgerne præsenteret, hvad vi mener der bør rettes fokus på og satses på i forhold til en fremtidig klimaprofil for Fanø. Det er nu op til Teknik og Miljøudvalget at træffe beslutninger om, hvordan Fanø Kommunes fremtidige klimaprofil skal se ud med borgernes input og ønsker in mente og i den forbindelse bør følgende elementer indgå til overvejelse: Klimakommune Fanø Kommune bør snarest muligt indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune og derigennem forpligte sig til en årlig reduktion af CO 2 -udslippet på minimum 2 %. CO 2 -baseline Fanø Kommune bør som udgangspunkt forud for igangsættelse af klimaarbejdet laves en status på Fanøs energiforbrug, der viser, hvor meget energi der forbruges på el, vand og varme forud for at der iværksættes aktiviteter på klimaområdet samt hvilket CO 2 - udslip, dette energiforbrug medfører. Klimastrategi Fanø Kommune bør udarbejde en samlet klimastrategi for Fanø, der opstiller mål og indsatsområder for klimaarbejdet på øen både på baggrund af denne rapport og potentielle forslag fra politikerne. Udarbejdelse af handlingsplan Denne klimastrategis mål og indsatsområder bør konkretiseres i en klimahandlingsplan, der beskriver konkrete klimaprojekter, som iværksættes for at opnå målene. 2 specifikke eksempler fra arbejdsgrupperne er en udvælgelse af områder/bygninger, hvor der gennemføres energispareprojekter for at opnå et lavere energiforbrug. Det ene projekt omhandler energiforbruget og forsyningen af Fanø Kommunes bygninger / installationer, herunder Nordby Skolen, Fanø Hallen, Rådhuset og 2 institutioner. Det andet energibesparelsesprojekt foreslås at være for et parcelhuskvarter i eksempelvis Nordby med huse fra 1970 erne. Samtidig kan kommunen med fordel udarbejde et energirenoveringskatalog for forskellige hustyper, som borgerne kan lade sig inspirere af. Finansiering & partnerskaber Kommunen bør undersøge, hvilke muligheder der findes for via partnerskaber at få ekstern finansiering af forskellige klimaprojekttyper etableret, herunder: Energiselskaber Lokale pengeinstitutter som Fanø Sparekasse ESCO (Energy Service Companies) Private finansieringskilder Fonde som eksempelvis Real Dania, Veluxfonden m.fl. Fælles indkøb Konkret vil det være oplagt at undersøge mulighederne for et partnerskab mellem Fanø Kommune, Kulturarvstyrelsen og eksempelvis Real Dania om energibesparelser i og vedvarende energiforsyning af de fredede og bevaringsværdige huse. Kommunikation Der bør udarbejdes en plan for, hvordan klimastrategiens mål og handlingsplanens aktiviteter og resultater formidles både til borgerne på Fanø gennem PR, annoncer, artikler og indslag i TV Fanø samt udadtil i form af en profilering af Fanø overfor eksterne interessenter. Organisering & fortsat dialog med borgerne Kommunen bør fortsat inddrage borgerne i klimaarbejdet og bør tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af folk fra kommune og Agendagruppen, der har til ansvar at føre klimastrategien og handlingsplanen ud i livet. Borgernes klimastrategi - Fanø - 13

14 Én af Fanø solfangere, der henter CO 2 -neutral energi ned til øen Borgernes klimastrategi Fanø 2009 Fotos: Søren Vinding

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere