BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009

Transkript

1 BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009 Fanø 2009

2 FORORD Teknik- og miljøudvalget i Fanø Kommune besluttede i efteråret 2008 at igangsætte et klimaprojektforløb, der henover vinteren 2008/2009 har haft til formål at debattere og komme med input til en klimaplan for Fanøs profil på miljø- og klimaområdet. Fanøs Agendagruppe, der er meget aktive og engagerede i miljø- og klimaspørgsmål, har valgt at tage imod projektstafetten og dermed også at tage de første skridt mod en fremtidig klimaprofil for Fanø. Agendagruppen har derfor inviteret alle øens borgere til at drøfte og arbejde med problemstillinger i forhold til klimaprojektet, så resultatet bliver borgernes input i form af konkrete synspunkter og forslag til en samlet klimastrategi for Fanø Kommune. Udgangspunktet har været gennem dialog, involvering og arbejde i mindre grupper at komme op med nye ideer til for eksempel nedbringelse af CO 2 og håndtering af andre negative miljøpåvirkninger ideer, der udspringer af borgerne på Fanø og dermed også vil kunne forankres lokalt. Første skridt på vejen var et åbent borgermøde i november 2008, hvor der primære formål var at fylde på dvs. at inspirere, motivere og formidle viden til borgerne. To klimaeksperter belyste klimaproblematikken og de mulige konsekvenser for Fanø og kom med en række bud på tiltag, som kan modvirke og imødekomme klimaændringerne. Deltagerne fik derefter mulighed for at arbejde i tematiske workshop, således at de første trin til etablering af mindre og temaspecifikke arbejdsgrupper søsattes. Efter det første borgermøde inviterede Agendagruppen borgerne til et fælles kick-off møde for arbejdsgrupperne i november måned. På mødet udviklede deltagerne først et fælles fremtidsbillede for, hvordan Fanø ser ud i 2020, som gav en fælles retning for det konkrete arbejde i arbejdsgrupperne. Deltagerne fordelte sig herefter i flere arbejdsgrupper med forskellige klimatemaer og tog hul på arbejdet. Arbejdsgrupperne har herefter arbejdet videre i 4 måneder med ideer og forslag til mål og handlinger indenfor hver deres arbejdsområde, ligesom de har fundet gode historier med eksempler på grønne initiativer og projekter, hvor Fanø allerede er godt i gang på klimaområdet. I alt har tre konkrete arbejdsgrupper udarbejdet indlæg til klimaprojektet hhv. energiproduktion og forsyning, energibesparelser samt klimatilpasning. De tre gruppers arbejde blev præsenteret på et borgermøde i marts 2009 med henblik på at få evt. yderligere indspark og forslag fra borgerne indarbejdet i de respektive gruppers klimaindlæg. På baggrund af ovenstående borgerinvolveringsproces præsenterer Agendagruppen i det følgende borgernes input til en klimastrategi for Fanø. Indlæggene kan findes i deres fulde længde i det særskilte bilagsdokument. 2 - Borgernes klimastrategi - Fanø

3 25 % af Fanøs energiforbrug kommer fra møllelaugets 3 møller. FREMTIDSBILLEDET - FANØ I ÅR 2020 Fanø er i 2020 kendt som en bæredygtig ø med et højt borgerengagement. Vi værner om øens særegne natur og kultur og sikrer bæredygtig turisme. Fanø gør en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Vi har en høj grad af selvforsyning og en række vedvarende energianlæg. Fanø er kendt for vellykkede forsøg med en række klimaneutrale energiformer. Vi sikrer en optimal udnyttelse af tidevand, jordvarme, vind og sol. Alle nybyggede huse er energineutrale, og vi har samtidig fundet nye måder at gøre øens gamle huse bæredygtige gennem efterisolering og forsyning fra centrale vedvarende energianlæg, så der nu bor flere mennesker i bl.a. Sønderho. Turisterne på Fanø bor i lavenergi-sommerhuse og har mulighed for at komme miljøvenligt omkring med elbiler og -busser samt på ø-cykler langs øens mange stier. Fanø er godt beskyttet mod stigende vandstand og ekstreme vejrsituationer bag de forhøjede diger og gennem langsigtet kommunal planlægning. Samtidig har mange andre lokalsamfund fulgt Fanøs eksempel og nedbragt deres CO 2 -udledninger så nu forudsiger eksperterne, at vandstanden stiger mindre, og at der bliver færre ekstreme vejrsituationer end tidligere antaget. UDFORDRINGER Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsordenen i dette århundrede ikke kun på Fanø, men overalt på kloden. Stigende udslip af CO 2, der primært stammer fra vores forbrug af fossile brændstoffer, medfører en global opvarmning med store og meget væsentlige konsekvenser til følge såsom stigende vandmasser, oversvømmelser, ekstreme vejrsituationer, stormfloder, tørke etc. For at komme disse klimaforandringer i møde skal CO 2 -udslippet simpelthen nedbringes både globalt men også lokalt og for den enkelte borger. Det kræver, at de enkelte lokalsamfund smøger ærmerne op og trækker i arbejdstøjet og iværksætter tiltag for at reducere udslippet af CO 2. For Fanø indebærer det naturligvis en række udfordringer, både for kommunen og for borgerne samt dem, der besøger os. Energiproduktionen og forbruget af energi skal lægges om, hvilket stiller krav både til kommunen og til forbrugerne, herunder øen, borgerne og sommerhusejere. Først og fremmest kræver det omstilling til vedvarende energikilder frem for anvendelse af de traditionelle energiformer. Men det stiller også krav til borgerne om ændret adfærd og vaner både i forhold til energiforbruget, men også på andre områder som transport, indkøb og affaldshåndtering mv. kræver det handling. Fanøs karakteristiske kulturarv i form af de gamle bevaringsværdige huse indebærer tillige en række udfordringer, idet disse huse ikke kan moderniseres med efterisolering og andre energibesparende tiltag som de nyere huse. Borgernes klimastrategi - Fanø - 3

4 Øens beliggenhed ved Vesterhavet er en stor magnet både for indenlandske og udenlandske turister, der besøger og bor på øen i et af de mange sommerhuse. Det vil derfor kræve en indsats at gøre øen til et bæredygtigt turistmål, hvor alle turister automatisk tager vare på øen. I kraft af sin topografi er Fanø i en særlig udsat position i forhold til de begyndende klimaforandringer. Øen har tidligere oplevet stormfloder, hvor vandet omkring øen er steget voldsomt og er gået over digerne med store oversvømmelser og ødelæggelser til følge. Nye, store vandstandsstigninger som konsekvens af klimaforandringerne vil derfor kunne medføre store permanente ødelæggelser på øen med vidtrækkende konsekvenser. Nedenfor er der indsat en række kort, der viser scenarierne ved forskellige vandstandsstigninger. Som et eksempel derpå vil en vandstandsstigning på 4 meter i Sønderho se ud på følgende måde: Scenarier med vandstandsstigninger fra andre dele af øen kan ses i bilagsdokumentet under Klimatilpasning på Fanø. OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER For at imødekomme klimaforandringerne og samtidig bevare og udvikle Fanø i lyset af netop de udfordringer, der er på klimaområdet, har borgerne opstillet en række overordnede målsætninger. Udgangspunktet for arbejdet er, at Fanø Kommune deltager som aktiv partner i arbejdet med at reducere klimapåvirkningerne. Klimatilpasning På klimatilpasningsområdet bør der arbejdes både på kort, mellemlangt og langt sigte for at komme de estimerede vandstigninger i møde. På kort sigt bør der fastlægges en strategi for digeforhøjelse og opbygges et beredskab i løbet af de kommende 2-3 år. De kritiske steder, hvor digerne ifølge forskellige scenarier er lave, skal udpeges. På mellemlangt sigt bør der arbejdet med en forhøjelse af digerne til kote 6.0 gå i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem baseret på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.fl. med forbindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Sønderho tilsat 4 meter vand Stiger vandet i stedet med 6 meter, ser det således ud for Sønderho: I et længere sigte bør alle diger forhøjes og eller evt. være fremskudte, og der bør bygges ekstra diger. Enkelte truede boliger og gårde må opgives og udlægges til natur i stedet. Energiproduktion og forsyning Fanø Kommune bør arbejde hen imod en energiforsyning, der bygger på vedvarende energikilder under mottoet Vi producerer selv det vi forbruger...se selv!. Kommunen bør derfor udarbejde strategi for en reduktion og forsyning af energiforbruget i såvel de offentlige som de private husholdninger på Fanø både på kort og på langt sigte. Sønderho tilsat 6 meter vand På kort sigte kan energireduktionen bl.a. ske ved at iværksætte konkrete tiltag, der bringer energiforbruget så langt ned som muligt med den eksisterende teknologi set i forhold til investeringer med en rimelig forrentning både for offentlige og private forbrugere. Disse tiltag visua- 4 - Borgernes klimastrategi - Fanø

5 liseres via konkrete eksempler, anvisninger, foredrag, demonstrationer etc., ligesom det også bør anvises, på hvilken måde man kan producere eller købe vedvarende energi, således at det samlede forbrug på øen minimum modsvares af anden energi produceret via vedvarende energikilder, så der opstår energineutralitet. Der kan også indgås strategiske partnerskaber med energileverandører af grøn-strøm. en bæredygtig udvikling på Fanø, så øen medvirker til at anvende klodens begrænsede resurser til gavn for kommende generationer på Fanø og andre steder på kloden. Yderligere bør Fanø Kommune hurtigst muligt beslutte, at alle nye bygninger og alle eksisterende såvel som nye sommerhuse selv sørger for deres energiforbrug og helst lidt mere det vil sige producerer mere, end de forbruger. Og på transportområdet bør Fanø Kommune følge udviklingen nøje og gå foran med et godt eksempel ved kommunens egen transport. Vestkraft er i dag en vigtig energikilde for Fanø. Kan vi lave et energisystem på Fanø, så vi kan undvære Vestkraft? En langsigtet energipolitik skal holde mulighederne åbne for egenproduktion direkte relateret til Fanø med mere effektive vindmøller, solceller, bølger etc. Energibesparelser Helt overordnet bør Fanø Kommune sætte målsætninger op for en reduktion af energiforbruget ift. CO 2 udslippet, hvilket kan medvirke til at bremse og på længere sigt stoppe den globale opvarmning. Samtidig skabes De eneste energiforbrugende transportmuligheder på øen bør på sigt være eldrevne biler og busser senere kan der også komme brintdrevne køretøjer fra miljørigtig overskudsstrøm. I turistområderne og i Nordby bør der arbejdes for at tilbyde gratis eller billig transport med færgerne og i hele taget byde ikke forurenende trafik og ikke forurenende turister velkommen på øen. Borgernes klimastrategi - Fanø - 5

6 INDSATSOMRÅDER Borgerne har nedenfor en række forslag til specifikke indsatsområder, som der kan igangsættes klimaprojekter indenfor og som knytter sig til flere af de overordnede målsætninger. Det omhandler således om klimatilpasning, energiproduktion og forsyning samt energiforbrug i hhv. kommunale bygninger, helårshuse, sommerhuse, på transportområdet og information & undervisning af borgere om muligheder for besparelser på energiforbru get. Klimatilpasning Der bør arbejdes med følgende konkrete indsatsområder på klimatilpasningsområdet. Finansiering af digeforhøjelser I forhold til finansieringen af digeforhøjelserne foreligger der også et stykke arbejde, idet de tidligere digeforhøjelser er sket i samspil mellem stat, amt og kommune, hvor der har været anvendt forskellige økonomiske fordelingsnøgler - en af dem har været 2:1:1. Fanø Kommune vil økonomisk ikke kunne løfte denne opgave alene fremover, og der er derfor behov for at indgå i dialog med relevante samarbejdspartnere for at finde en løsning på finansieringsaspektet. Højde for beskyttelse mod oversvømmelse De nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse skal der udarbejdes nye standarder for diger senest i I første omgang skal de kritiske steder udpeges, for eksempel er havnediget i Nordby så lavt som kote 4.6, og i Sønderho er digeafslutningen mod nord ved Ny Kirkegård problematisk og kan forårsage vand bagfra, hvilket også er gældende for Hønevejen. Rindby er som helhed problematisk (se evt. mere i kortene i bilagene). Byg med naturen Der bør reserveres sandudvindingsområder på kort sigt, og arbejdet skal koordineres med dels behovet for sandpumpning til bevaring af sejlrenderne i området (Grådyb, Nordby) og dels en sikring af Skallingen og evt. andre udsatte steder på vestkysten. De økologiske, økonomiske og energimæssige krav må undersøges. Vadehavs-området Langs Nordsø-kysten vil pleje af strandene kunne fremme Vadehavs-områdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverfladestigning, der vil ske de næste år. Aflejringen af materiale vil ikke nødvendigvis kunne følge med vandstigningen, og under alle omstændigheder vil der komme en højere vandstand i forhold til beboelse og diger, der jo i modsætning til vade og marsk ikke kan følge med opad. Udviklingen skal derfor holdes under observation og analyseres i international sammenhæng med henblik på at Fanøs kyster forbliver sikrede. CO 2 fri brænde til næste fyringssæson. 6 - Borgernes klimastrategi - Fanø

7 VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION OG - FORSYNING For at opnå målsætningen om energiproduktion og selvforsyning via vedvarende energikilder bør følgende energianlæg etableres eller udbygges: Solvarme til opvarmning Et solvarmeanlæg tilkoblet til Nordby Fjernvarme værk med et varmelager i sand og senere med lagring og udjævningen af energien ved hjælp af brint-teknologien vil være en attraktiv måde at gøre Fanø til en grønnere ø og give varme til de ældre bygninger i Nordby, der ikke er selvforsynende. Brintanlæg til opvarmning/strømforsyning Anlægget vil give mulighed for at kunne lagre overskudsenergien fra vindmøller og solceller til brug, når det ikke blæser, og/eller der ikke er megen sol. Bølgeanlæg til produktion af el Ved at etablere et bølgeanlæg med for eksempel ti bøjer i havet vestpå vil der kunne indvindes energi. Solcelleanlæg til produktion af el Den gode historie: Servicebygning på Campingplads Rindby Camping har for en del år siden bygget en ny servicebygning. Det varme vand laves af 16 solfangere på taget. Det kan opvarme servicebygningen og stort set forsyne campingpladsen med det varme vand. Skulle det knibe, så kan solfangernes varme suppleres af et brændefyr, der er koblet til systemet. Under servicebygningen er der lavet et sandfang, som virker som et varmedepot, hvor overskydende varme fra solfangerne kan gemmes.. Solfangernes vand ledes efter gennemløb af varmtvandsbeholderne igennem sandfanget, inden det igen ledes op i fangerne for at blive varmet op. Sandfanget betyder, at servicebygningen kan holdes jævnt opvarmet gennem campingsæsonen, men også at solfangerne i sig selv kan holde servicebygningen frostfri gennem hele vinteren. Det betyder meget for en servicebygning med mange vandrørs installationer, at den kan holdes frostfri. Og det betyder meget for energiforbruget og CO 2 -udledningen, at der i indretningen af servicebygningen er tænkt i sådanne baner. Etablering af et anlæg i Sønderho ved Strandingspladsen vil kunne levere strøm til opvarmning af de mange ældre huse. Anlægget vil også kunne anvendes i forbindelse med brintlagring og lagring på batterier til de kolde måneder i kombination med opførelse af flere vindmøller og bølgeanlæg. Vindmøller til produktion af el Opstilling af yderligere tre (evt. større) vindmøller på øen vil kunne tilfredsstille det øgede behov for strøm, der vil opstå, når øens biler bliver eldrevne og vil samtidig være et supplement til el-produktionen til solcellerne i de solfattige måneder. Alternativt vil et form for klimapartnerskab med el-producenterne ved det kommende havvindmølleanlæg ved Horns Rev være en mulighed såfremt Fanø Kommune forpligter sig og øens borgere til, at al strøm, der forbruges på øen, kommer fra Horn Rev eller anden form for grøn strøm. Borgernes klimastrategi - Fanø - 7

8 Da sol, vind og bølger ikke er ydende på samme tid, er der behov for at disse tre systemer supplerer hinanden. Nedenfor er der indsat en grafisk fremstilling af forslaget til den fremtidige energiplanlægning for en vedvarende energiproduktion og forsyning på Fanø. 8 - Borgernes klimastrategi - Fanø

9 ENERGIBESPARELSER Indenfor forbrug af energi er der flere indsatsområder, som kommunen bør tage fat på. Kommunale bygninger Helt overordnet skal Fanø Kommune sørge for, at aftalerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen vedrørende investeringer i energibesparende udstyr bliver implementeret på Fanø både i de offentlige og private bygninger. Kommunen bør desuden arbejde for at blive udnævnt af Klimaministeriet som Energikommune. Den gode historie: Energibesparelser i Skolehallen i Nordby I hallen på Nordby skole er der foretaget en omfattende renovering af styresystemet for energiforbruget og selve forsyningsanlægget. Det gamle CTS system er udskiftet med et avanceret CTS system, der gennem CO 2 -målinger kan styre udluftning og belysningen. Systemet er kodet, så lys og varme slås til, når hallen og omklædningsrummene er i brug, men derudover er der nu et styresystem, som også tager hensyn til hvor mange, der reelt bruger hallen og omklædningsrummene. Det gøres ved at måle CO 2 -indholdet i luften som et udtryk for, hvor mange der bruger skolehallens faciliteter. Hvis der er mange mennesker i hallen og omklædningsrummene, så vil luftens CO 2 -indhold stige pga. udånding fra brugerne. Udluftningspumper og belysningen lukker derfor ned, hvis CO 2 -indholdet i luften falder til under en fast grænseværdi. Forsyningsanlægget er fornyet, så der nu er varmegenindvinding i skolehallen. Når det varme luft for hallen pumpes ud, så opvarmer det den kolde indgangsluft. Desuden er de fleste pumper udskiftet med nye lavenergipumper. Selvom renoveringen er ganske ny, så har det allerede givet store energibesparelser i skolehallen. Det viser eksemplet i nedenstående skema over det målte forbrug i februar i hhv og Borgernes klimastrategi - Fanø - 9

10 Helårshuse Fremover bør alle nybyggede huse og bygninger selv levere den fornødne energi ved behørig isolering, genvex, masse- og brændeovne, solvarme, solceller, jordvarme, lagring af varme i sandlager under bygningen og minimal tilskudsenergi fra solceller på bygningen eller de eksisterende vindmøller (som for øjeblikket leverer 25 % af den forbrugte strøm på Fanø). Der findes i dag huse, som producerer mere energi end de selv forbruger dette bør belønnes og bør tjene som eksempel for de resterende husejere på øen. I forhold til de fredede og bevaringsværdige huse vil der med fordel kunne iværksættes forsøgsprojekter med henblik på at finde muligheder for at anvende vedvarende energi til forsyning af disse huse et eksempel herpå kunne være et forsøgsprojekt med brændselsceller til energiforsyning i Sønderho. Den gode historie: Simple forsatsvinduer i Gl. Sønderho hus Et gammelt Sønderho hus med vinduer med enkelt lag glas blev forsynet med simple forsatsvinduer af plexiglas. Huset er opvarmet af oliefyr og hovedsagligt en brændeovn. Der er ikke blevet målt et konkret energiforbrug i huset, men der er løbende foretaget temperaturmålinger. Forsatsvinduerne betød, at temperaturen hver morgen var ca. 5 grader højere. Energibesparelsen er der og komfortsituationen er helt sikkert forbedret. Sommerhuse Der er mange sommerhuse på Fanø. Nogle af disse sommerhuse har allerede solceller, der laver strøm og sælger det til elværket, når huset er ubeboet, mens husene forbruger fra celler og net, når de er beboede. Alle sommerhuse bør være energineutrale, hvilket betyder at store poolhuse og lignende enten må finde muligheder for energineutral forsyning eller alternativt må betale en meget dyr afgift for brug af forurenende el. Den gode historie: Solceller på Sommerhus Et sommerhus i Rindby fik i 1999 installeret 9 solceller på i alt 1080 watt. Et år producerede det 1029 kwh, og da forbruget var på 890 kwh, var der et overskud på 139 kwh. Oven i det betalte lejerne endda også for den strøm, de brugte. Der er her tale om et lille og forholdsvis gammelt anlæg, der kostede en del, selv om der var tilskud til det. Et nyere, større og billigere (efterhånden som cellerne masseproduceres) vil være endnu mere rentabelt Borgernes klimastrategi - Fanø

11 Transport Fanø Kommune bør snarest muligt udskifte alle kommunens egne lette biler med alternative transportmidler, der ikke kører på traditionelle brændstoffer. Kommunens biler i eksempelvis hjemmeplejen bør udskiftes med eldrevne, ligesom busserne bør erstattes af mindre elbusser. Disse biler har allerede nu også den fordel, at der ingen afgift er på dem, og at køretøjerne fungerer som el-lager på tidspunkter, hvor energiselskaberne alligevel laver overskudsstrøm. For at kunne levere strøm til de eldrevne køretøjer bør der opstilles ladestationer forskellige steder på Fanø. Information og undervisning Fanø Kommune bør lave en registrering af status på det samlede energiforbrug på Fanø, inden energibesparelser iværksættes. Registreringen skal tjene det formål at kende energiforbruget før og efter gennemførelsen af forskellige energibesparelser. Registreringen oplyses løbende til borgerne - f.eks. på TV Fanø samt i skolerne. For at få borgerne i gang med de energibesparende tiltag, der omhandler adfærdsændringer, skal der løbende oplyses om energisparetips. Via de tilgængelige medier sættes der SPOT på10 mulige sparetips til borgerne. Rigtig mange bruger brændeovn på Fanø. Det giver CO 2 -fri energi, men hvordan er det med partikler? Indholdet i energispareforslagene skifter i takt med, at ideerne opstår, og der udarbejdes løbende en bruttoliste, så der er overblik over allerede sendte SPOT samt SPOT, der skal sendes. Flere af energispareforslagene kan hentes fra borgermødet i Strien den 8. november 2008, hvor der indkom mange konkrete ideer og forslag, der kan relateres til energibesparelser. Borgernes klimastrategi - Fanø - 11

12 Den gode historie: Energirenovering af parcelhus I 1990 besluttede ejeren af et el-opvarmet parcelhus at renovere huset, så det blev opvarmet med vedvarende energi samt at lægge el-systemet om, så el-forbruget også blev CO 2 -neutralt. El-systemet blev vedvarende ved at købe 33 andele i Fanøs vindmøllepark. Dette køb kunne i sig selv have betydet, at hele huset energiforsyning var baseret på vedvarende energi, idet 33 mølleandele var nok til, at el-opvarmningen dermed var baseret på vedvarende energi. Men el-energi er en så værdifuld energiform, at det ville være spild at bruge den til opvarmning. Den kunne bruges meget bedre andre steder. Derfor besluttede husejeren også at renovere varmesystemet. Der blevet taget kontakt til et af landets mange energikontorer, som arbejder med at udvikle alternative energisystemer. Ideen var at udvikle energiomlægningen gennem flere faser, og se om den enkelte tiltag var nok til at holde varmen. Hvis det ikke var nok, så gik man videre til næste fase. Sammen besluttede man at gøre følgende ved huset: Klimaskærmen blev forbedret med ekstra isolering på lofter, ved at bygge et væksthus på husets sydside og ved at lave et varmegenindvindings system, som holdt på varmen og medvirkede til at transportere varme rundt i huset.. Det var ikke nok, så derfor blev der sat en solfanger på taget til at lave varmt vand. Det varme vand var nu hjemme, og der betød også lidt ekstra varme til huset, men ikke nok. Derfor blev huset forsynet med en brændeovn med en vandbeholder en såkaldt gris. Brændeovnen kunne opvarme huset og blev gennem grisen koblet til solfangerens varmtvandsbeholder, så der også kunne laves varmt vand ved brænde. Det var stadig ikke nok, for der var nogle værelser og et badeværelse, som det kneb for brændeovnen at varme op. Derfor blev returvandet fra brændeovnen, efter det havde været igennem solfangerens varmvandsbeholder, ledt gennem 3 radiatorer i værelserne og badeværelset, inden det gik tilbage til brændeovnen. Så var der varme i de tre rum. Fryser, køleskab og lyskilder blev udskiftet til lavenergiapparater. Den tekniske renovering blev også fulgt op af adfærdsændringer som f.eks. at bruge en varm trøje, vaske, når maskinen var fyldt og kun at anvende det lys, der var nødvendigt. Der blev investeret kr. i renoveringen i 1990, og husejeren fik ca kr. i støtte fra Energiministeriets puljer til udbygning af vedvarende energi. I 1990 betød det, at husets energiforbrug faldt fra kwh til ca kwh, og så skulle der købes ca. 10 kasse rummeter brænde (tre tårne som de sælges i dag). Dengang gav det en besparelse på ca kr. årligt. Økonomisk kunne det være bedre, men husejeren havde det godt med investeringen. Med dagens energipriser er situationen en hel anden. Da er det en god investering. Vi har også fået varmere vintre, så nu skal der ikke bruges så meget brænde mere Borgernes klimastrategi - Fanø

13 FORVENTNINGER TIL KOMMUNENS ROLLE IFM. UDARBEJDELSE AF EN KLIMAPROFIL I det ovenstående har borgerne præsenteret, hvad vi mener der bør rettes fokus på og satses på i forhold til en fremtidig klimaprofil for Fanø. Det er nu op til Teknik og Miljøudvalget at træffe beslutninger om, hvordan Fanø Kommunes fremtidige klimaprofil skal se ud med borgernes input og ønsker in mente og i den forbindelse bør følgende elementer indgå til overvejelse: Klimakommune Fanø Kommune bør snarest muligt indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune og derigennem forpligte sig til en årlig reduktion af CO 2 -udslippet på minimum 2 %. CO 2 -baseline Fanø Kommune bør som udgangspunkt forud for igangsættelse af klimaarbejdet laves en status på Fanøs energiforbrug, der viser, hvor meget energi der forbruges på el, vand og varme forud for at der iværksættes aktiviteter på klimaområdet samt hvilket CO 2 - udslip, dette energiforbrug medfører. Klimastrategi Fanø Kommune bør udarbejde en samlet klimastrategi for Fanø, der opstiller mål og indsatsområder for klimaarbejdet på øen både på baggrund af denne rapport og potentielle forslag fra politikerne. Udarbejdelse af handlingsplan Denne klimastrategis mål og indsatsområder bør konkretiseres i en klimahandlingsplan, der beskriver konkrete klimaprojekter, som iværksættes for at opnå målene. 2 specifikke eksempler fra arbejdsgrupperne er en udvælgelse af områder/bygninger, hvor der gennemføres energispareprojekter for at opnå et lavere energiforbrug. Det ene projekt omhandler energiforbruget og forsyningen af Fanø Kommunes bygninger / installationer, herunder Nordby Skolen, Fanø Hallen, Rådhuset og 2 institutioner. Det andet energibesparelsesprojekt foreslås at være for et parcelhuskvarter i eksempelvis Nordby med huse fra 1970 erne. Samtidig kan kommunen med fordel udarbejde et energirenoveringskatalog for forskellige hustyper, som borgerne kan lade sig inspirere af. Finansiering & partnerskaber Kommunen bør undersøge, hvilke muligheder der findes for via partnerskaber at få ekstern finansiering af forskellige klimaprojekttyper etableret, herunder: Energiselskaber Lokale pengeinstitutter som Fanø Sparekasse ESCO (Energy Service Companies) Private finansieringskilder Fonde som eksempelvis Real Dania, Veluxfonden m.fl. Fælles indkøb Konkret vil det være oplagt at undersøge mulighederne for et partnerskab mellem Fanø Kommune, Kulturarvstyrelsen og eksempelvis Real Dania om energibesparelser i og vedvarende energiforsyning af de fredede og bevaringsværdige huse. Kommunikation Der bør udarbejdes en plan for, hvordan klimastrategiens mål og handlingsplanens aktiviteter og resultater formidles både til borgerne på Fanø gennem PR, annoncer, artikler og indslag i TV Fanø samt udadtil i form af en profilering af Fanø overfor eksterne interessenter. Organisering & fortsat dialog med borgerne Kommunen bør fortsat inddrage borgerne i klimaarbejdet og bør tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af folk fra kommune og Agendagruppen, der har til ansvar at føre klimastrategien og handlingsplanen ud i livet. Borgernes klimastrategi - Fanø - 13

14 Én af Fanø solfangere, der henter CO 2 -neutral energi ned til øen Borgernes klimastrategi Fanø 2009 Fotos: Søren Vinding