Bygherrerapport. Journalnr.: HOM2273. Forundersøgelse ved Gesagervej, Hedensted KUAS: År: Resumé RESUMÉ...1 TOPOGRAFI...

Transkript

1 Bygherrerapport Forundersøgelse ved Gesagervej, Hedensted Etape 1. Udgravning af: Frederik Callesen Sted: Gesagervej, Hedensted Ejerlav: Årup Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c, 1o Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ...1 TOPOGRAFI...2 UDGRAVNINGS FORLØB...3 UDGRAVNINGENS RESULTATER...4 Lokalitet C... 4 Lokalitet D og E... 5 Lokalitet F og G... 5 Lokalitet B... 6 Lokalitet A... 6 De frigivende områder... 7 Fundene... 7 TIDSTAVLE...8 Resumé Ved forundersøgelse af området nord for Gesagervej ved Hedensted, er der gjort fund af fortidsminder i syv lokaliteter. I et større langstrakt område (lokalitet C, D og E) er der iagttaget talrige nedgravninger i form af stolpehuller og gruber, hvoraf der synes, at kunne udskilles huse i to søgegrøfter. Området er meget fundtomt, og kan ikke med sikkerhed dateres hverken ud fra keramik eller hustypologi. Dog kan der være tale om yngre jernalder ud fra fund af keramik i lokalitet G, hvor flere gruber indeholder keramik. I lokalitet F er der iagttaget flere mindre stolpehuller samt en nordsyd-orienteret grøft. Lokaliteten kan have en forbindelse til strukturerne i lokalitet C. Der er opsamlet 15 stykker forarbejdet flint i område I, hvilket indikerer at der her har været aktivitet i sten- og/eller bronzealder. Vestligere i det undersøgte område er der i lokalitet A påtruffet flere kogestengruber samt andre nedgravninger, der kan stamme fra bebyggelse, eller haft en anden tilknytning til en muligvis forsvundet gravhøj på Åruphøj. 1

2 Forhistorie Den kontaktes Horsens Museum af ORBICON rådgiver for Hedensted Kommune angående en iværksættelse af en forundersøgelse af et større område ved Gesagervej i Hedensted (Lokalplan 197) pga. forestående byggemodning. Den orienteres ORBICON om størrelsen af budgettet for en forundersøgelse. Den modtager Horsens Museum Hedensted Kommunes godkendelse af forundersøgelsesbudgettet. Den indgår godkendelsen af budgettet fra Kulturarvstyrrelsen. Undersøgelsen blev iværksat den Topografi Det berørte område er fortrinsvis placeret på en bakkeø af moræneler, der hæver sig over den store hedeslette der har givet navn til Hedensted. Hedesletten er knap 66 m over havet, mens bakkens højeste punkt mod øst ligger knap 68 m over havet og godt 68 m i undersøgelsens vestlige område med stednavnet Årup Høj. Nordligst afgrænses området af en lille bæk, der samtidig udgør ejerlavsgrænsen mellem Årup (som hele det forundersøgte område befinder sig i) og Sebberup Ejerlav. Mod vest følger det undersøgte område ejerlavsgrænsen til Gesager Ejerlav. På de lavtliggende hedeområder (område I Fig. 1 Det undersøgte areal med angivelse af SB-nr. mod syd) består undergrunden af rent DKCOnline. brunligt sand uden noget særligt indhold af sten, på morænebakkens top består undergrunden af stift ler (område I mod nord samt område II, III, IV, V), der undertiden er iblandet sten af varierende størrelse, samt lokalt mere grus- og sandblandet ler. Mellem de to undergrundstyper i området I består undergrunden i et ca. 50 m bredt bælte af gruset- og sandblandet ler. Muldlaget er generelt forholdsvis tyndt på morænebakken ca cm, mens det er lidt tykkere på den sandede undergrund, særligt umiddelbart syd for bakken, hvor der er sket en del opfyldninger, ved en nu nedlagt østvest-gående markvej.

3 Østligt i det undersøgte område (område I) skulle der ifølge ældre sognebeskrivelser have været en for længst fuldstændig sløjfet Høj, hvori der skal være fundet genstande fra bronzealderen (Fig. 1: SB55). Umiddelbart uden for det undersøgte område skulle der have været yderligere en lang række nu overpløjede gravhøje (Fig. 1: SB51, SB52, SB60, SB23 og SB43), der udgør en del af de over 50 høje, der efter ældre omtales skulle have været i sognet. Af disse er der i dag kun bevaret fire. Sydvest for det undersøgte område er der desuden fundet bebyggelsesspor fra yngre bronzealder (Fig. 1: SB93). Det vides at der vest for det undersøgte område i 1800-tallet blev gravet ler, ligesom der på Pedersmindes jorde (matrikel 2c og 1b) i 1800-tallet fandtes et mindre teglværk (Litt.: Jacobsen, Jacob 1937: Hedensted og Store Dalby Sognes historie, s. 121f., 160f.). I det undersøgte område findes flere hegn og jorddiger. Disse er fortrinsvis orienteret NNØ-SSV og kendes på historiske kort tilbage fra første halvdel af 1800-tallet. Det skal bemærkes, at ét af disse hegn har status af Beskyttet sten- og jorddige ( Udgravnings forløb Undersøgelsen har fundet sted i tidsrummet fra den til den Undersøgelsen har været under ledelse af arkæolog cand. mag Frederik Callesen og assisteret af arkæolog cand. mag. Janne Damgaard Kosior. På udgravningens første seks dage blev der i det knap 17 ha store område trukket i alt 57 grøfter med et bæltekøretøj med en to m bred planerskov. Grøfternes længde er meget varierende grundet områdets særlige udstrækning samt tilstedeværelsen af levende hegn (7,5 til 460 m). Af overskuelighedsmæssige grunde er arealet inddelt i fem områder (Fig. 2). Generelt er søgegrøfterne orienteret NNV-SSØ med ca. 20 m afstand, mens afstanden i det nordligste og sydligste del af området ca. er 40 m (I og V). Enkelte steder er grøfterne lagt med 10 meters mellemrum, ligesom der flere steder er foretaget mindre udvidelser af grøfterne for at Fig. 2 Nummereringen af de undersøgte områder. I-V.

4 fastslå udbredelsen og karakteren af de af iagttagne anlæg. Samtlige grøfter og anlæg er efterfølgende indmålt med højpræcisions-gps, Trimble R8, i System 34 Jylland-Fyn DVR 90 og efterbearbejdet i MapInfo. Derefter er udvalgte anlæg blevet snittet, beskrevet og tegnet i 1:20. Bygherre: Hedensted Kommune, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted, tlf.: Bygherres rådgiver: Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J, tlf.: (att.: Ole Dregaard Hjeresen Jensen). Maskine: Entreprenør Ejvind Lauersen, Hedensted A/S, Østre Ringgade 90, postbox 15, 8722 Hedensted, tlf.: Skurvogn: Den Jydske Skurvogn, Århusvej 10, 8362 Hørning, Udgravningens resultater I område I der udgør forundersøgelsens største areal, er der udpeget syv lokaliteter, hvor der er iagttaget spor efter menneskelig aktivitet (Fig. 3). Lokalitet C I lokalitet C, der primært er placeret på det mere sand og grusbladede ler på overgangen mellem den lavereliggende sandede hedeslette og den stive ler på moræneøen, er der iagttaget en lang række stolpehuller af varierende karakter. Særligt ved 1 (se Fig. 4) synes mængden af og karakteren af stolpehullerne at godtgøre tilstedeværelsen af et hus (snittet A406, A410). Det samme synes at være tilfældet ved 2 (se Fig. 4) (snittet A555). Det er ikke lykkedes ved forundersøgelsen entydigt at udpege de tagbærende Fig. 3 Det underøsgte område. De grønne stolpehuller, og det har dermed ikke været muligt områder er frigivet de røde bør undersøges typologisk at datere dem. nærmere. Som det ses af Fig. 4 er der rundt i hele området (de blå cirkler) iagttaget stolpehuller, hvoraf flere har en sådan dybde, at også de kan indgå i huse eller evt. hegn i tilslutning hertil. Endnu en interessant iagttagelse er gjort ved 3 (se Fig. 4). Hvor en 10 cm dyb og 40 cm bred grøft slår et 90 graders knæk (A482). Umiddelbart syd herfor ses et næsten 40 cm dybt stolpehul (A483). Grøften synes ikke at indgå i et hus, i og med at der ikke er blevet iagttaget stolpehuller på grøftens nordside. Det har ikke været muligt at bestemme grøften og stolpehullets funktion samt relationen mellem de to.

5 Ved 4 (se Fig. 4) er der registreret en otte cm dyb og 40 cm bred grøft der ikke stammer fra markens dyrkning i nyere tid (A427). I fylden er der fundet et flinteafslag. Spredt udover hele området ses desuden en række gruber (de grønne cirkler), hvoraf en stor gruppe koncentrerer sig i mod nord nær overgangen til den stive moræneler. Bemærkelsesværdigt er det, at der i alle disse gruber ikke er påtruffet keramik eller andre genstande, der ville kunne datere områdets øvrige anlæg. Grubernes funktion og datering er således uafklaret. Der kan ikke være tale om lertagningsgruber, som ellers kendes i stort tal øst for lokalitet C og i område IV, da den lerede og grusede undergrund her ikke ville egne sig til hverken lerklining, pottemageri eller teglproduktion. Fraværet af keramik synes at pege på, at gruberne må være gravet i en periode, hvor man Fig. 4 Lokalitet C, D og E. Blå cirkler markerer tilstedeværelsen af stolpehuller ikke har smidt om sig de grønne gruber. med keramik vs. førromersk jernalder. En forsigtig vurdering kunne således være at der er tale om germansk jernalder, der netop er kendetegnende stærkt begrænsede fund af keramik. Det skal tilføjes, at der i lokalitet G, netop er fundet potteskår fra germansk jernalder. Arealet mellem lokalitet C og lokalitet D og E er meget ødelagt af større nyere tids nedgravninger, der givetvis skyldes lertagning. Et lignende mønster ses i område IV, hvor også det mindre vandhul mellem område IV og III givetvis skyldes sådanne aktiviteter. Lokalitet D og E I lokalitet D og E ses der igen stolpehuller og gruber svarende til de strukturer, der ses i lokalitet C. Der er derfor begrundet formodning om, at de bebyggelsesstrukturer der ses i lokalitet C, oprindeligt har strakt sig hele vejen på tværs af område I. Det er værd at bemærke, at det netop er i dette ødelagte område, at en overpløjet gravhøj skulle have været beliggende (Fig. 1, SB55). Resterne af denne er ikke fundet ved forundersøgelsen. Lokalitet F og G

6 På hedesletten i område I er der i to lokaliteter observeret aktiviteter. I lokalitet F i form af en række af mindre stolpehuller samt en større grube indeholdende trækul. Desuden ses en omtrent NS-orienteret grøft. Karakteren af anlæggene synes ikke at fastslå, at der er tale om huse, men snarere et område med hegns og grøftforløb der kan være vigtige for forståelsen af strukturerne i lokalitet C. I lokalitet G er der iagttaget flere lavere gruber, hvoraf der i to er indsamlet keramik, der kan dateres til germansk jernalder (fra A506 og A512). Grundet den sandede undergrund er anlæggene i denne lokalitet meget udvaskede, og lader sig kun vanskeligt erkende. Det kan således ikke med sikkerhed fastslås, hvorledes de erkendte strukturer skal tolkes. Området bør dog undersøges nærmere. Der både i lokalitet F og G opsamlet løsfundne flinteafslag og en enkelt flække. Lokalitet B Aller nordligst i område I er der i lokalitet B registret en mørk grube (A538) og små fine lyse stolpehuller (A539, A670), der synes at være stillede parvist med en indbyrdes afstand af 145 cm. Der kan således være tale om et østvest-gående hegn, der kan have indgået i en bebyggelse, hvortil gruben har tilknytning. Lokalitet A I område III er der i lokalitet A iagttaget to store fine kogestensgruber (A246, A231), samt to store gruber der mod bunden indeholder spredte rester af ildskørnede sten (A241, A242), også disse kan have haft funktion af kogestensgruber. En kogestensgrube kan enten have været anvendt som jordovn, eller hvis de ligger på rækker i kultiske sammenhænge. Omkring de to nordligste kogestensgruber ses en række mulige mindre stolpehuller. Antallet af kogestensgruber synes at indikere, at der i umiddelbar nærhed heraf har være en bebyggelse. På trods af udvidelser har en sikker bestemmelse heraf ikke været mulig.

7 Fig 5 Lokalitet A. K markerer tilstedeværelsen af kogestensgruber. 1: Årup Høj der er områdets højeste sted. 2: Omtrentligt fundsted for to nu forsvundne stenøkser. Det skal i denne forbindelse tilføjes at gården umiddelbart nord for lokalitet A, ligger på områdets højeste punkt, og toppen bærer stednavnet Årup Høj (se Fig. 5, nr. 1), desuden er der ved Tømmerhandlens nordvesthjørne tidligere fundet to stenøkser (fundet af den nærliggende gårds ejer (ved nr. 1), der dog siden har bortskaffet dem). Udfra de topografiske forhold og fundet af økserne kan det ikke udelukkes, at der på stedet tidligere har ligget en gravhøj. Hvorledes kogestensgruberne evt. skal ses i denne sammenhæng, kan ikke afgøres for nærværende. De frigivende områder I område II er der ikke gjort fund af væsentlige fortidsminder, dog er der iagttaget en enkelt lille kogestengrube, der dog ikke synes at indgå i nogen sammenhæng (A651) (se Fig. 5, længst mod øst). I område IV er der iagttaget en enkelt lille kogestensgrube (A267) (se Fig. 5, længst mod vest), men hovedsageligt er området præget af mange store nedgravninger, der givetvis stammer fra lertagning i nyere tid. I område V er der iagttaget enkelte spredte nedgravninger, hvoraf ingen dog synes at indgå i nogen konstruktion, eller på anden måde synes at have en væsentlig betydning. Fundene I hele område I er der fundet en del flinteafslag samt to flækker (X9, X12). Afslagene er fortrinsvis opsamlet i muldlaget som løsfund (X2, X3, X6, X8, X11, X16), men enkelte kan relateres til bestemte anlæg (X1, X4, X12, X14, X15). Afslagene kan dog ikke med sikkerhed siges, at datere disse anlæg, men antallet af forarbejdet flint synes at indikere, at der i området har været aktivitet i sten- og/eller bronzealder. Sydligst i område I er der fundet enkelte keramikskår (X7, X10). I et af randskårene (X7) ses en gennemboring. Keramikken er meget porøs og synes ud fra randprofilen og skærven, at kunne dateres til germansk jernalder.

8 Tidstavle Periode Underperiode År Nyere tid Nyere tid 1650 Renæssance Renæssance 1536 Senmiddelalder 1350 Middelalder Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 750 Germansk jernalder Jernalder 400 Romersk jernalder Kr. f. Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder Bronzealder 1000 Ældre bronzealder 1700 Neolitikum 3900 Stenalder Mesolitikum 9000 Pælæolitikum Keramik Flint

9 Sted Horsens Museum Dato underskrift