BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE"

Transkript

1 Til Roskilde Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

2 2 Revision 03 Dato Udarbejdet af Nadeem Niwaz, Martin Fogsgaard Nilsson, Klaus Fafner, John Flørning, Kirstine Toxværd Kontrolleret af Jannie Charlotte Ohlendorff Godkendt af Nadeem Niwaz Beskrivelse Basisfremskrivning og mulige projekter og indsatsområder inden for klimaområdet Ref

3 3 INDHOLD 1. Sammenfatning CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og Perspektivering af Roskilde kommunes klimaindsats Nationale målsætninger København kommune CO 2 neutral i Basisfremskrivning kommunen som geografi Indledning Forudsætninger Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal Udvikling i nyt energiforbrug Udvikling i VE og gennemsnits-el Resultater Mulige indsatser og projekter Indledning Udvalgte indsatser/projekter Investeringer i større solcelleanlæg Etablering af fjernkøling i Roskilde by Investeringer i lokale vindmøller Investering i solvarme kombineret med sæsonlagring Konvertering af olieforsynede landsbyer Udvidelse af fjernvarme Miljøvenlige busser 43 Bilag 45

4 4 TABELLER OG FIGURER Tabeller Tabel 1-1. CO 2 -reduktionspotentialer af indsatser og projekter... 6 Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser... 7 Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden Tabel 3-6. CO 2 -faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE Tabel 3-8. CO 2 -baseline fremskrivning for udvalgte år Tabel 3-9. CO 2 -reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår Tabel 4-1. Afregningspris for forskellige kategorier af solcelleanlæg Tabel 4-2. Energitekniske og finansielle data på store solcelleanlæg Tabel 4-3. Sammenligning af elforbrug for individuel vs. fjernkøling Tabel 4-4. Eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune Tabel 4-5. Vindmøllekategorier Tabel 4-6. Afstandskrav for eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune Tabel 4-7. Potentiale for VE el-produktion og CO 2 besparelse ved opgradering vindmøller Tabel 4-8. Energitekniske og finansielle data for vindmøller Tabel 4-9. Oversigt over olielandsbyer i Roskilde Kommune Tabel Estimerede nøgletal for olielandsbyernes varmeforsyning og CO 2 -emissioner Tabel Typisk varmeforsyningsstruktur for en olielandsby på ca. 150 beboere Tabel Oversigt over muligheder for at udbygge fjernvarmen Tabel Anlægsoverslag for at realisere udbygningsmulighederne for fjernvarmen Tabel Samfundsøkonomisk overslag Tabel CO 2 besparelser Tabel Forventet CO 2 udledning og tilbagebetalingstid pr. bybus Figurer Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi... 7 Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale... 9 Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog... 9 Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m Figur 4-2. Sæsonvariation i el-produktion fra et typisk solcelleanlæg i Danmark Figur 4-3. Foto af sæsonlager i Vojens Figur 4-4. Sammenligning af privatøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme Figur 4-5. Sammenligning af samfundsøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme... 39

5 5 1. SAMMENFATNING Roskilde Kommune har mulighed for at nedbringe den samlede CO 2 -udledning for kommunen som geografi primært ved at være rammeskaber for at forsyningsselskaber, virksomheder og borgere kan investere i klimavenlige løsninger og projekter. Projektbeskrivelserne i kapitel 4 giver et bud på hvordan Roskilde Kommune på den korte bane mest hensigtsmæssigt kan opfylde evt. nye klimamålsætninger i 2020 og reducere CO 2 - udledningerne yderligere også på længere sigt frem mod Basisfremskrivningen i kapitel 3 viste, at der opnås en reduktion på 28% allerede i 2020 uden yderligere tiltag, hvilket er en overopfyldelse af forpligtelsen i forhold til kravet om 20% reduktion 2020 jf. Borgmesterpagten. Dette taler for at klimamålsætningen kan øges markant såfremt der er politisk vilje til dette. Kvantificeringen af i alt 7 indsatser/projekter har vist at der især på energiforsyningssiden er muligt at opnå store CO 2 -reduktioner i samspil med energiselskaber, virksomheder og borgere i Roskilde Kommune og nabokommuner via VEKS samarbejdet. Det er umiddelbart svært at give et entydigt bud på tidshorisonten for hvornår CO 2 - reduktionspotentialerne kan realiseres, da det er afhængigt af de handlinger der sættes i gang og de til en hver tid gældende økonomiske forudsætninger. Det er dog muligt på baggrund af basisfremskrivningen og analysen af indsatserne at give et forslag til nogle pejlemærker frem mod f.eks og De analyserede indsatser og projekter kan med fordel indgå i det videre arbejde med den strategiske energiplanlægning (STEPS) og ny klimaplan der forventes kvalificeret og konkretiseret i løbet af efteråret Flere af indsatserne kræver et tæt samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber, borgere og andre parter. Nedenstående opsummering af tiltag kan således med fordel bidrage til en fokusering af det videre arbejde på både kommunalt og regionalt niveau: 1. Fjernkøling: Fokus på energibesparelser til køling f.eks. ved at etablere fjernkøling i Roskilde Kommunes bymidte i samarbejde med Roskilde Forsyning herunder sikre og udnytte evt. synergi med varmeforsyningen, udnyttelse af spildvarme mv. 2. Fjernvarme: Fokus på tilslutning af olie- og el-opvarmede boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger inden for eksisterende fjernvarmeområder i Roskilde by og Svogerslev samt fortsat konvertering af områder fra naturgas til fjernvarme hvor det er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk rentabelt dokumenteret gennem projektforslag. 3. Olielandsbyer: Fokus på omlægning af olielandsbyer, der umiddelbart ikke kan tilsluttes fjernvarme til alternative VE-kilder jf. koncept beskrevet i afsnit i tæt samarbejde med landsbyens borgere, lokale landmænd, virksomheder der sælger skræddersyede pakkeløsninger (varmepumper, individuel solvarme, solceller mv.), forsyningsselskaber m.fl. Roskilde Kommune kan arrangere borgermøder eller lign. hvor koncepter mv. præsenteres, oplyse om mulige tilskudsordninger mv. Private eksisterende eller nystartede virksomheder evt. i form af a.m.b.a-selskaber kan dannes med henblik på at fremme private investeringer i projekterne. 4. Sæsonlagring af overskudsvarme kombineret med solvarme: Fokus på implementering af tværkommunale projekter som f.eks. sæsonlagring af affaldsvarme og evt. også storskala solvarme i samarbejde med VEKS, KARA/NOVEREN. Dette projekt kan med fordel bringes videre til diskussion i den Strategiske Energiplan for Region Sjælland (STEPS), hvor der etableres et tværkommunalt samarbejde, kortlægges barrierer for et sådant projekt mv. 5. Miljøvenlige busser: Fokus på miljøvenlig transport med fokus på alternative drivmidler (biogas, 2. generations bioethanol) i samarbejde med Movia og andre interessenter. Især udledninger fra transport vil være udfordrende i fremtiden pga. manglende rentable energiteknologier, infrastruktur mv. Roskilde kommune kan deltage i et eller flere pilotprojekter der kan vise effekten af at satse på f.eks. biogas til busser. Lokale landmænd m.fl. kan inddrages for at skabe lokal forankring.

6 6 6. Opgradering af eksisterende vindmøller: Fokus på opgradering af eksisterende vindmøller i kommunens vindemølleudbygningsplan, da det tilsyneladende er vanskeligt at etablere nye vindmøller på land inden for Roskilde Kommunes geografi pga. borgermodstand. Involvering af energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed for nye møller kan overvejes. 7. Storskala solcelleanlæg: Fokus investeringer i storskala solcelleanlæg på bar mak i samarbejde med energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed. Evt. ansøgning via 20 MW Puljen hvis denne videreføres fremadrettet mhp. dispensation for separat virksomhedsdannelse, der kan opfattes som en barrier. Udover ovenstående indsatsområder kan andre virkemidler/projekter, hvor kommunen kan spille en stor rolle og hvor der samtidig kan opnås stor CO 2 -effekt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ligeledes overvejes. Ovenstående tiltag og især de grænseoverskridende tiltag og indsatser i samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber kan med fordel indgå i den strategiske energiplanlægning (STEPS). I den forbindelse er det også relevant at se på hvor de forskellige sektorer (el, varme, naturgas, transport) kan spille sammen (f.eks. el til opvarmning i fjernvarmesystemerne, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af overskudsvarme fra vindmøller, vindmøllestrøm til opladning af elbiler mv.) med henblik på at finde og udvikle synergier og løse flaskehalsproblemer. Roskilde kommune og parterne i STEPS kan tage skridtet videre og evt. koordinere den strategiske energiplanlægning med hovedstadsregionens strategiske energiplan der også er under udarbejdelse. Dette med henblik på at undgå suboptimeringer i forhold til planlægningen af de regionale fjernvarmenet, naturgasnet og transportinfrastruktur. Planlægning af el-nettet skal nok ses i et nationalt og europæisk perspektiv. 1.1 CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og 2030 De analyserede indsatser og projekter giver CO 2 -reduktioner i 2015, 2020 og 2030 svarende til nedenstående: Indsatser CO 2 -reduktionspotentialer (tons) CO 2 -udledning (tons) Elektricitet Indsats 1: Investeringer i større solcelleanlæg Indsats 2: Etablering af fjernkøling i Roskilde by Indsats 3: Investeringer i lokale vindmøller Elektricitet, i alt Varme Indsats 4: Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Indsats 5: Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Indsats 6: Fortætning og udvidelse af fjernvarme Varme, i alt Transport Indsats 7: Miljøvenlige busser Total Tabel 1-1. CO 2-reduktionspotentialer af indsatser og projekter

7 Tons CO 2 ækvivalent 7 Ovenstående skal som nævnt ses i lyset af at Roskilde kommune har et absolut mål om 20 % CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med Forskellen mellem 2020 og 2030 for CO 2 udledningen i basisfremskrivningen samt effekten af ovenstående indsatser er sammenfattet i nedenstående tabel: CO 2 reduktioner %-reduktion ton CO 2 reduktion Basisfremskrivning: ton CO 2 Fald i perioden ,8% Fald i perioden ,0% Indsatser: Fald i perioden ,0% Fald I perioden ,5% Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser Det ses, at de analyserede indsatser og projekter giver en samlet reduktion svarende til 31 % i 2020 og dermed at 2020-målsætningen dermed overopfyldes med 11 % såfremt indsatserne realiseres. Den samlede CO 2 udledning i 2020 og 2030 med effekten af indsatserne er hhv. ca tons og tons lavere sammenlignet med basisfremskrivningen. De i tabellerne viste CO 2 effekter er sammen med basisfremskrivningen illustreret i nedenstående figur: CO 2 udledning i scenarier Total, basisfremskrivning Total, inkl. indsatser Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi

8 8 2. PERSPEKTIVERING AF ROSKILDE KOMMUNES KLIMA- INDSATS 2.1 Nationale målsætninger De nationale klimamålsætninger er baseret på tre delmålsætninger, nemlig reduceret CO 2 udledning, mere vedvarende energi og større energieffektivisering. Regeringens mål er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til Heraf reduceres med 34% via energiaftalen, der blev indgået i marts De resterende 6% skal primært komme fra transportsektoren, landbruget, bygninger og affaldssektoren. Regeringens langsigtede mål er at Danmarks energiforsyning inkl. transportenergiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i Som led i at nå denne målsætning skal olie til opvarmning og kul udfases allerede i 2030 og el- og varmeforsyningen skal være dækket 100% med varende energi i Figuren nedenfor viser udviklingen i danske udledninger sammenholdt med 40 pct. Reduktionsmålet (Regeringens klimaplan, august 2013). Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod 2020 En tværfaglig arbejdsgruppe på embedsmandsniveau har udarbejdet et virkemiddelkatalog med i alt ca. 80 virkemidler på tværs af sektorer der kan tages i brug for at nå målsætningen hvoraf nogle af mere omkostningseffektive end andre. Disse er lagt ind på en kurve der viser CO 2 reduktionspotentialer og de marginale samfundsøkonomiske CO 2 reduktionsomkostninger i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013).

9 9 Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale Virkemidlerne er sektoropdelte i Energi, Transport, Landbrug og miljø. Et eksempel på udsnit af virkemidler inden for Energi er vist i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013). Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog Det ses, at nogle tiltag har mindre samfundsøkonomiske CO 2 -reduktionsomkostninger end andre. Roskilde kommunes klimaindsats bør ses i lyset af Regeringens klimapolitik og forslag til virkemidler og bør målrettes indsatsområder og projekter der optimeres i forhold til de rammebetingelser (f.eks. tilskudsordninger, energiafgifter mv.) og virkemidler der er skitseret ovenfor. Der bør desuden fokuseres på indsatsområder hvor kommunen og dens interessenter (forsyningsselskaber, virksomheder, borgere mv.) kan spille en rolle. Kommunen bør desuden udvælge ind-

10 10 satsområder der har et stort CO 2 reduktionspotentiale og på samme tid er omkostningseffektive mål i forhold til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. 2.2 København kommune CO 2 neutral i 2025 I 2009 vedtog Københavns Borgerrepræsentation enstemmigt Københavns Klimaplan, der fastlagde en målsætning om, at byen skulle reducere sin CO 2 -udledning med 20 pct. inden Derudover formulerede den en vision om et CO 2 -neutralt København i Klimaplanens indsatsområder er: energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Figur 2-4 nedenfor viser udviklingen inden for København kommunens geografiske områder såfremt der ikke igangsættes yderligere tiltage end de allerede politiske vedtagne. Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område Det ses, at CO 2 udledningen især inden for transport forbliver mere eller mindre konstant. Figur 2-5 nedenfor viser de CO 2 reduktionen såfremt indsatsområderne i klimaplanen gennemføres frem mod 2025.

11 11 Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune Det ses, at den største CO 2 reduktion skal komme fra energiforsyningssiden bl.a. VE baseret kraftvarmeproduktion og vindmøller. Fordelingen af CO 2 reduktioner inden for de 4 indsatsområder er vist i figuren nedenfor: Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune Københavns kommunes gør aktivt brug af deres medejerskab i selskaber inden for energiforsyning, energibesparelser, transport og affald for at sikre den grønne omstilling og CO 2 neutralitet. F.eks. kan det nydannede selskab HOFOR inden for selskabets rammer bidrage med omstilling til vedvarende energi, Amagerforbrænding kan vise fremtidens løsninger inden for ressource- og affaldsbehandling. Metroselskabet kan energieffektivisere den københavnske metro, mens Movia kan stå for forsøg med nye drivmidler til busser og intelligent trafikstyring. Københavns kommune har lavet et detaljeret roadmap over 2025-mål, hovedindsatser og hvilke initiativer der er planlagt inden for hvert indsatsområde frem mod 2016.

12 Roskilde kommunes klimaindsats kan hente inspiration fra Københavns Kommunes klimaplan der har en meget ambitiøs vision om CO 2 neutralitet allerede i Kommunen kan endvidere søge samarbejde inden for relevante indsatsområder og projekter. Nogle af de nævnte indsatsområder jf. Figur 2-6 f.eks. inden for VE baseret kraftvarmeproduktion herunder også VEKS vision om CO 2 neutralitet i 2025 berør også Roskilde kommunes varmeforsyning. Andre virkemidler inden for VE produktion f.eks. etablering af solcelleanlæg og vindmøller er også inkluderet i Roskilde kommunens katalog over mulige indsatser. Her har Rokilde kommune dog måske begrænsede muligheder ifht. opsætning af nye vindmøller grundet geografiske og borgermæssige hensyn hvorimod der måske er bedre mulighed for storskala solcelleanlæg på mark der umiddelbart måske ikke er mulighed for i en storby som København. Inden for transportområdet er der ligeledes muligheder for et samarbejde med Københavns kommune og Movia inden for nye drivmidler (bl.a. el og biogas) og kollektiv transport som Roskilde kommune også har som et muligt indsatsområde. Sidst men ikke mindst bør Roskilde have en strategi for hvordan kommunen aktivt kan gøre brug af sit medejerskab i f.eks. forsyningsselskaber til at opfylde kommunens CO 2 målsætning i stil med Købehavns kommunes tilgang. 12

13 13 3. BASISFREMSKRIVNING KOMMUNEN SOM GEOGRAFI 3.1 Indledning I det følgende beskrives forudsætninger for en basisfremskrivning (alt andet lige scenarie) med udviklingen i energiforbrug og CO 2 udledning frem mod 2020 og 2030 for Roskilde Kommune som geografi. Basisfremskrivningen er defineret som udviklingen frem til 2020 og 2030 hvis Roskilde Kommune ikke iværksætter yderligere aktiviteter, som kunne påvirke klimaet. Vedtagne nationale og lokale initiativer og rammer medregnes i basisfremskrivningen. Fremskrivningen baseres på den nationale energiaftale der blev indgået i marts 2012 med de nyeste forudsætninger fra Energistyrelsen. 3.2 Forudsætninger Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal Befolkningstilvæksten i Roskilde Kommune er i perioden fra 2012 til 2030 på ca. 11,1 %. Befolkningstilvæksten bruges til fremskrivning af energibehov og boligareal. Relevante nøgletal til brug for denne simple fremskrivning fremgår af nedenstående tabeller: Fremskrivningsforudsætninger Data Kilde Befolkningstilvækst perioden Opvarmet areal (m2), (2009) 11,1 % (2008, 2009), Roskilde kommune ( ) samt egen fremskrivning ( ) Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde kommune Opvarmet areal/pers, Beregnet på baggrund af opvarmet areal og befolkningstal i Pers/bolig 2,1 Danmarks Statistik Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger. År Indbyggere Nye indbyggere Nyt boligareal Antal Antal m I alt Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden

14 Nyt boligareal, akkumuleret (m2) Antal indbyggere 14 Ovenstående udvikling er også skitseret i nedenstående figurer: Udvikling i befolkningstal for perioden Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod Udvikling i nyt boligareal for perioden Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod Udvikling i nyt energiforbrug I fremskrivningen af det samlede energiforbrug indgår dels vurdering af øget energiforbrug grundet befolkningstilvækst og nyt boligareal jf. ovenstående og dels en sektorspecifik stigning i det årlige energiforbrug baseret på Danmarks Energifremskrivning Danmarks Energifremskrivning, september 2012, Energistyrelsen

15 15 Fremskrivningen af energiforbruget på de enkelte kategorier (Elektricitet, Varme og Transport) defineret i CO 2 kortlægningen for Roskilde Kommune som geograf for perioden fremskrives baseret på den årlige vækst i energiforbruget på baggrund af tabel nedenfor: Sektorer Årligt fald i perioden (%) Husholdninger 0,4 % Servicevirksomhed 0,5 % Produktionserhverv 0,3 % Transport -0,8 % Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden Forudsætninger og resultater for fremskrivning af energiforbrug grundet nybyggeri i Roskilde Kommune fremgår af nedenstående tabel: Bygningsreglementer Energiramme for boliger [kwh/m2] Varme i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] BR BR BR BR Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer. El i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] Ved at binde befolkningstilvæksten op på opvarmet areal pr. indbygger og bygningsreglementerne, fås nedenstående udvikling i el- og varmeforbrug: År Varmeforbrug Varmeforbrug, akkumuleret Elforbrug MWh MWh MWh MWh Elforbrug, akkumuleret Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden

16 16 Dvs. det samlede øgede varmeforbrug og elforbrug grundet nybyggeri er estimeret til hhv. ca MWh varme og MWh el. Ovenstående udvikling er også skitseret på figuren nedenfor: Energiforbrug for nybyggeri i perioden Varmeforbrug, akk MWh Elforbrug, akk MWh Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden Udvikling i VE og gennemsnits-el Energistyrelsens fremskrivning af CO 2 -emissionsfaktoren for el fra september 2012, hvor effekterne fra energiaftalen fra marts 2012 er inkluderet, er udgangspunktet for nærværende basisfremskrivning for Roskilde Kommune som geografi. Fremskrivningen af CO 2 -faktoren for gennemsnits-el fra det nationale el-net frem til 2030 benyttes fremskrivningen. Brændselssammensætningen ændrer sig markant over perioden, hvilket giver udslag på CO 2 -emissionsfaktoren, som det kan ses i nedenstående tabel. År CO 2 -Emissionsfaktor (g CO 2 /kwh) Tabel 3-6. CO 2-faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden 2. Reduktionen i CO 2 -emissionsfaktoren for el fra 2013 og frem til 2030 skyldes en allerede realiseret udbygning af vindmøller og en brændselsomlægning fra fossile brændsler til øget brug af biomasse og en antagelse om at udbygningen vil fortsætte i denne retning frem mod Nedenstående tabel viser Energistyrelsens antagelser om udviklingen i VE-andelen i den indenlandske elforsyning i % frem mod VE i indenlandsk elforsyning i % Vindkraft 12 18, ,1 51,6 Øvrig VE 3,8 9,1 12, ,5 VE i elforbruget i alt 15,8 27,6 40,7 53,7 70,1 79,1 Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE 3. 2 Da Roskilde kommunes CO2-kortlægning for 2008 benytter 125%-metoden benyttes ligeledes CO2 faktorerne beregnet efter denne metode i basisfremskrivningen. 3 Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen 2012

17 Resultater Med udgangspunkt i ovenstående antagelser og forudsætninger er det nu muligt at fremskrive CO2 udledningen for Roskilde Kommune som geografi. Resultatet er givet i nedenstående figur: Basisfremskrivning CO2 udledning Roskilde kommune som geografi ( ) Elektricitet Varme Transport Ikke vejgående transport Industri Landbrug Affald LULUCF Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi. Det ses, at det største fald i CO 2 -udledningen stadig forventes at ske inden for elforbruget og et mindre fald inden for varmeforbruget, hvorimod der konstateres en mindre stigning inden for transport. CO 2 udledningen inden for Ikke vejgående transport, Industri og Affald følger befolkningsudviklingen, mens udledningen inden for Landbrug og LULUCF er antaget at være konstant. CO 2 -udledninger i udvalgte år fordelt på kategorier er givet i nedenstående tabel 4 : CO 2 -baseline fremskrivning * 2012* Elektricitet Varme Transport Ikke vejgående transport Industri Landbrug Affald LULUCF Total Tabel 3-8. CO 2-baseline fremskrivning for udvalgte år 5 4 CO2 udledningen i basisfremskrivningen for alle årene kan ses i bilag 1. 5 *CO2 udledning i 2008 og 2012 er resultater fra de seneste CO2-kortlægninger.

18 18 Basisfremskrivningen giver flg. absolutte og procentvise reduktioner i CO 2 -udledningen i forhold til basisår 2008: Basisfremskrivning % ton CO 2 Fald i perioden % Fald i perioden % Fald i perioden % Tabel 3-9. CO 2-reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår. Det ses, at basisfremskrivningen giver en CO 2 reduktion på 28% i 2020 der overstiger målsætningen i Borgmesterpagten og at reduktionen i 2030 stiger yderligere til 30% med en samlet reduktion på ca tons CO 2.

19 19 4. MULIGE INDSATSER OG PROJEKTER 4.1 Indledning Roskilde Kommune har ønsket analyse og beregning af mulige indsatser, der kan reducere CO 2 - udledningen og derved hæve kommunens klimamålsætninger yderligere end de 20 % i 2020 som Roskilde Kommune er forpligtet til jævnfør Borgmesterpagten. Forvaltningen har derfor udarbejdet et katalog, med en række indsatser, der vil medvirke til lavere CO 2 -udledning fra Roskilde Kommune og som samtidig vil kickstarte hele processen omkring strategisk energiplanlægning. Rambøll har bistået kommunen med at beskrive indsatserne og beregne investering og besparelsespotentiale for udvalgte projekter. Kommunen har udvalgt de indsatser/projekter som Rambøll har analyseret og beskrevet mere detaljeret i en fastlagt skabelon med flg. overskrifter for hvert indsats/projekt: Indsats/projekttitel Formål Beskrivelse af projektet Succeskriterier (der kan følges op på / måles på) Handlinger Tidsplan (start og slut) Hvad koster projektet (kr.) Målgrupper Hvem skal inddrages? / Afgørende aktører Kommunens rolle / kommunens muligheder for at fremme projektet Ansvarlig / kontaktperson Forventet energibesparelse (MWh/år) Forventet VE produktion (MWh/år) Forventet CO 2 reduktion (tons/år) Relevante nøgletal (f.eks. sparet tons CO 2 /investeret kr., sparet MWh/kr.) Baggrund for beregningerne Afledte effekter (positive og negative samt håndtering af negative) 4.2 Udvalgte indsatser/projekter Kommunen har udvalgt flg. projekter, der er vurderet til at leve op til målet om, med de mulige kommunale virkemidler, at skabe store CO 2 - reduktioner på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde: Indsats 1: Indsats 2: Indsats 3: Indsats 4: Indsats 5: Indsats 6: Indsats 7: Investeringer i større solcelleanlæg Etablering af fjernkøling i Roskilde by Investeringer i lokale vindmøller Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Udvidelse af fjernvarme Miljøvenlige busser Projekterne er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

20 Investeringer i større solcelleanlæg Baggrund og formål Drivhusgasudledning fra elforbrug i Roskilde Kommune i 2012 var ton CO 2 -ækvivalent, fordelt på et elforbrug på MWh. Roskilde Kommune har ønsket en beregning af investering og CO 2 reduktion ved investering i store solcelleanlæg. Formålet er at belyse, hvordan etablering af store solcelleanlæg kan bidrage til en forøgelse af den vedvarende energiproduktion i kommunen, og dermed en reduktion i CO 2 udledningen. Solindstråling I Danmark har vi gennemsnitligt solskinstimer årligt, og en del af denne energi kan udnyttes til energiproduktion. DMI registrer solindfaldet på en række målestationer i landet, har målt den gennemsnitlige årlige solindstråling på landsplan til kwh/m2. Denne indstråling varierer normalt ikke mere end 10 %. Indstrålingen ved Roskilde er en smule højere end landsgennemsnittet, nemlig kwh/m2. Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m2 6 Den optimale orientering af en flade til opsamling af solenergi er en hældning på 42 grader mod syd. Under danske forhold varierer solindstrålingen med en faktor 10, med den højeste indstråling i juli og laveste i december 7. 6 Kilde: DMI 7

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe 1 Indledning Dette er en ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe. Der er tale om

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 Bilag 6 Fjernkøling i Nordhavnen Maj 2014 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020.

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020. By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 260323 Brevid. 1924565 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere