BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE"

Transkript

1 Til Roskilde Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

2 2 Revision 03 Dato Udarbejdet af Nadeem Niwaz, Martin Fogsgaard Nilsson, Klaus Fafner, John Flørning, Kirstine Toxværd Kontrolleret af Jannie Charlotte Ohlendorff Godkendt af Nadeem Niwaz Beskrivelse Basisfremskrivning og mulige projekter og indsatsområder inden for klimaområdet Ref

3 3 INDHOLD 1. Sammenfatning CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og Perspektivering af Roskilde kommunes klimaindsats Nationale målsætninger København kommune CO 2 neutral i Basisfremskrivning kommunen som geografi Indledning Forudsætninger Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal Udvikling i nyt energiforbrug Udvikling i VE og gennemsnits-el Resultater Mulige indsatser og projekter Indledning Udvalgte indsatser/projekter Investeringer i større solcelleanlæg Etablering af fjernkøling i Roskilde by Investeringer i lokale vindmøller Investering i solvarme kombineret med sæsonlagring Konvertering af olieforsynede landsbyer Udvidelse af fjernvarme Miljøvenlige busser 43 Bilag 45

4 4 TABELLER OG FIGURER Tabeller Tabel 1-1. CO 2 -reduktionspotentialer af indsatser og projekter... 6 Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser... 7 Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden Tabel 3-6. CO 2 -faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE Tabel 3-8. CO 2 -baseline fremskrivning for udvalgte år Tabel 3-9. CO 2 -reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår Tabel 4-1. Afregningspris for forskellige kategorier af solcelleanlæg Tabel 4-2. Energitekniske og finansielle data på store solcelleanlæg Tabel 4-3. Sammenligning af elforbrug for individuel vs. fjernkøling Tabel 4-4. Eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune Tabel 4-5. Vindmøllekategorier Tabel 4-6. Afstandskrav for eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune Tabel 4-7. Potentiale for VE el-produktion og CO 2 besparelse ved opgradering vindmøller Tabel 4-8. Energitekniske og finansielle data for vindmøller Tabel 4-9. Oversigt over olielandsbyer i Roskilde Kommune Tabel Estimerede nøgletal for olielandsbyernes varmeforsyning og CO 2 -emissioner Tabel Typisk varmeforsyningsstruktur for en olielandsby på ca. 150 beboere Tabel Oversigt over muligheder for at udbygge fjernvarmen Tabel Anlægsoverslag for at realisere udbygningsmulighederne for fjernvarmen Tabel Samfundsøkonomisk overslag Tabel CO 2 besparelser Tabel Forventet CO 2 udledning og tilbagebetalingstid pr. bybus Figurer Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi... 7 Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale... 9 Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog... 9 Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m Figur 4-2. Sæsonvariation i el-produktion fra et typisk solcelleanlæg i Danmark Figur 4-3. Foto af sæsonlager i Vojens Figur 4-4. Sammenligning af privatøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme Figur 4-5. Sammenligning af samfundsøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme... 39

5 5 1. SAMMENFATNING Roskilde Kommune har mulighed for at nedbringe den samlede CO 2 -udledning for kommunen som geografi primært ved at være rammeskaber for at forsyningsselskaber, virksomheder og borgere kan investere i klimavenlige løsninger og projekter. Projektbeskrivelserne i kapitel 4 giver et bud på hvordan Roskilde Kommune på den korte bane mest hensigtsmæssigt kan opfylde evt. nye klimamålsætninger i 2020 og reducere CO 2 - udledningerne yderligere også på længere sigt frem mod Basisfremskrivningen i kapitel 3 viste, at der opnås en reduktion på 28% allerede i 2020 uden yderligere tiltag, hvilket er en overopfyldelse af forpligtelsen i forhold til kravet om 20% reduktion 2020 jf. Borgmesterpagten. Dette taler for at klimamålsætningen kan øges markant såfremt der er politisk vilje til dette. Kvantificeringen af i alt 7 indsatser/projekter har vist at der især på energiforsyningssiden er muligt at opnå store CO 2 -reduktioner i samspil med energiselskaber, virksomheder og borgere i Roskilde Kommune og nabokommuner via VEKS samarbejdet. Det er umiddelbart svært at give et entydigt bud på tidshorisonten for hvornår CO 2 - reduktionspotentialerne kan realiseres, da det er afhængigt af de handlinger der sættes i gang og de til en hver tid gældende økonomiske forudsætninger. Det er dog muligt på baggrund af basisfremskrivningen og analysen af indsatserne at give et forslag til nogle pejlemærker frem mod f.eks og De analyserede indsatser og projekter kan med fordel indgå i det videre arbejde med den strategiske energiplanlægning (STEPS) og ny klimaplan der forventes kvalificeret og konkretiseret i løbet af efteråret Flere af indsatserne kræver et tæt samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber, borgere og andre parter. Nedenstående opsummering af tiltag kan således med fordel bidrage til en fokusering af det videre arbejde på både kommunalt og regionalt niveau: 1. Fjernkøling: Fokus på energibesparelser til køling f.eks. ved at etablere fjernkøling i Roskilde Kommunes bymidte i samarbejde med Roskilde Forsyning herunder sikre og udnytte evt. synergi med varmeforsyningen, udnyttelse af spildvarme mv. 2. Fjernvarme: Fokus på tilslutning af olie- og el-opvarmede boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger inden for eksisterende fjernvarmeområder i Roskilde by og Svogerslev samt fortsat konvertering af områder fra naturgas til fjernvarme hvor det er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk rentabelt dokumenteret gennem projektforslag. 3. Olielandsbyer: Fokus på omlægning af olielandsbyer, der umiddelbart ikke kan tilsluttes fjernvarme til alternative VE-kilder jf. koncept beskrevet i afsnit i tæt samarbejde med landsbyens borgere, lokale landmænd, virksomheder der sælger skræddersyede pakkeløsninger (varmepumper, individuel solvarme, solceller mv.), forsyningsselskaber m.fl. Roskilde Kommune kan arrangere borgermøder eller lign. hvor koncepter mv. præsenteres, oplyse om mulige tilskudsordninger mv. Private eksisterende eller nystartede virksomheder evt. i form af a.m.b.a-selskaber kan dannes med henblik på at fremme private investeringer i projekterne. 4. Sæsonlagring af overskudsvarme kombineret med solvarme: Fokus på implementering af tværkommunale projekter som f.eks. sæsonlagring af affaldsvarme og evt. også storskala solvarme i samarbejde med VEKS, KARA/NOVEREN. Dette projekt kan med fordel bringes videre til diskussion i den Strategiske Energiplan for Region Sjælland (STEPS), hvor der etableres et tværkommunalt samarbejde, kortlægges barrierer for et sådant projekt mv. 5. Miljøvenlige busser: Fokus på miljøvenlig transport med fokus på alternative drivmidler (biogas, 2. generations bioethanol) i samarbejde med Movia og andre interessenter. Især udledninger fra transport vil være udfordrende i fremtiden pga. manglende rentable energiteknologier, infrastruktur mv. Roskilde kommune kan deltage i et eller flere pilotprojekter der kan vise effekten af at satse på f.eks. biogas til busser. Lokale landmænd m.fl. kan inddrages for at skabe lokal forankring.

6 6 6. Opgradering af eksisterende vindmøller: Fokus på opgradering af eksisterende vindmøller i kommunens vindemølleudbygningsplan, da det tilsyneladende er vanskeligt at etablere nye vindmøller på land inden for Roskilde Kommunes geografi pga. borgermodstand. Involvering af energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed for nye møller kan overvejes. 7. Storskala solcelleanlæg: Fokus investeringer i storskala solcelleanlæg på bar mak i samarbejde med energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed. Evt. ansøgning via 20 MW Puljen hvis denne videreføres fremadrettet mhp. dispensation for separat virksomhedsdannelse, der kan opfattes som en barrier. Udover ovenstående indsatsområder kan andre virkemidler/projekter, hvor kommunen kan spille en stor rolle og hvor der samtidig kan opnås stor CO 2 -effekt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ligeledes overvejes. Ovenstående tiltag og især de grænseoverskridende tiltag og indsatser i samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber kan med fordel indgå i den strategiske energiplanlægning (STEPS). I den forbindelse er det også relevant at se på hvor de forskellige sektorer (el, varme, naturgas, transport) kan spille sammen (f.eks. el til opvarmning i fjernvarmesystemerne, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af overskudsvarme fra vindmøller, vindmøllestrøm til opladning af elbiler mv.) med henblik på at finde og udvikle synergier og løse flaskehalsproblemer. Roskilde kommune og parterne i STEPS kan tage skridtet videre og evt. koordinere den strategiske energiplanlægning med hovedstadsregionens strategiske energiplan der også er under udarbejdelse. Dette med henblik på at undgå suboptimeringer i forhold til planlægningen af de regionale fjernvarmenet, naturgasnet og transportinfrastruktur. Planlægning af el-nettet skal nok ses i et nationalt og europæisk perspektiv. 1.1 CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og 2030 De analyserede indsatser og projekter giver CO 2 -reduktioner i 2015, 2020 og 2030 svarende til nedenstående: Indsatser CO 2 -reduktionspotentialer (tons) CO 2 -udledning (tons) Elektricitet Indsats 1: Investeringer i større solcelleanlæg Indsats 2: Etablering af fjernkøling i Roskilde by Indsats 3: Investeringer i lokale vindmøller Elektricitet, i alt Varme Indsats 4: Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Indsats 5: Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Indsats 6: Fortætning og udvidelse af fjernvarme Varme, i alt Transport Indsats 7: Miljøvenlige busser Total Tabel 1-1. CO 2-reduktionspotentialer af indsatser og projekter

7 Tons CO 2 ækvivalent 7 Ovenstående skal som nævnt ses i lyset af at Roskilde kommune har et absolut mål om 20 % CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med Forskellen mellem 2020 og 2030 for CO 2 udledningen i basisfremskrivningen samt effekten af ovenstående indsatser er sammenfattet i nedenstående tabel: CO 2 reduktioner %-reduktion ton CO 2 reduktion Basisfremskrivning: ton CO 2 Fald i perioden ,8% Fald i perioden ,0% Indsatser: Fald i perioden ,0% Fald I perioden ,5% Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser Det ses, at de analyserede indsatser og projekter giver en samlet reduktion svarende til 31 % i 2020 og dermed at 2020-målsætningen dermed overopfyldes med 11 % såfremt indsatserne realiseres. Den samlede CO 2 udledning i 2020 og 2030 med effekten af indsatserne er hhv. ca tons og tons lavere sammenlignet med basisfremskrivningen. De i tabellerne viste CO 2 effekter er sammen med basisfremskrivningen illustreret i nedenstående figur: CO 2 udledning i scenarier Total, basisfremskrivning Total, inkl. indsatser Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi

8 8 2. PERSPEKTIVERING AF ROSKILDE KOMMUNES KLIMA- INDSATS 2.1 Nationale målsætninger De nationale klimamålsætninger er baseret på tre delmålsætninger, nemlig reduceret CO 2 udledning, mere vedvarende energi og større energieffektivisering. Regeringens mål er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til Heraf reduceres med 34% via energiaftalen, der blev indgået i marts De resterende 6% skal primært komme fra transportsektoren, landbruget, bygninger og affaldssektoren. Regeringens langsigtede mål er at Danmarks energiforsyning inkl. transportenergiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i Som led i at nå denne målsætning skal olie til opvarmning og kul udfases allerede i 2030 og el- og varmeforsyningen skal være dækket 100% med varende energi i Figuren nedenfor viser udviklingen i danske udledninger sammenholdt med 40 pct. Reduktionsmålet (Regeringens klimaplan, august 2013). Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod 2020 En tværfaglig arbejdsgruppe på embedsmandsniveau har udarbejdet et virkemiddelkatalog med i alt ca. 80 virkemidler på tværs af sektorer der kan tages i brug for at nå målsætningen hvoraf nogle af mere omkostningseffektive end andre. Disse er lagt ind på en kurve der viser CO 2 reduktionspotentialer og de marginale samfundsøkonomiske CO 2 reduktionsomkostninger i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013).

9 9 Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale Virkemidlerne er sektoropdelte i Energi, Transport, Landbrug og miljø. Et eksempel på udsnit af virkemidler inden for Energi er vist i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013). Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog Det ses, at nogle tiltag har mindre samfundsøkonomiske CO 2 -reduktionsomkostninger end andre. Roskilde kommunes klimaindsats bør ses i lyset af Regeringens klimapolitik og forslag til virkemidler og bør målrettes indsatsområder og projekter der optimeres i forhold til de rammebetingelser (f.eks. tilskudsordninger, energiafgifter mv.) og virkemidler der er skitseret ovenfor. Der bør desuden fokuseres på indsatsområder hvor kommunen og dens interessenter (forsyningsselskaber, virksomheder, borgere mv.) kan spille en rolle. Kommunen bør desuden udvælge ind-

10 10 satsområder der har et stort CO 2 reduktionspotentiale og på samme tid er omkostningseffektive mål i forhold til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. 2.2 København kommune CO 2 neutral i 2025 I 2009 vedtog Københavns Borgerrepræsentation enstemmigt Københavns Klimaplan, der fastlagde en målsætning om, at byen skulle reducere sin CO 2 -udledning med 20 pct. inden Derudover formulerede den en vision om et CO 2 -neutralt København i Klimaplanens indsatsområder er: energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Figur 2-4 nedenfor viser udviklingen inden for København kommunens geografiske områder såfremt der ikke igangsættes yderligere tiltage end de allerede politiske vedtagne. Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område Det ses, at CO 2 udledningen især inden for transport forbliver mere eller mindre konstant. Figur 2-5 nedenfor viser de CO 2 reduktionen såfremt indsatsområderne i klimaplanen gennemføres frem mod 2025.

11 11 Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune Det ses, at den største CO 2 reduktion skal komme fra energiforsyningssiden bl.a. VE baseret kraftvarmeproduktion og vindmøller. Fordelingen af CO 2 reduktioner inden for de 4 indsatsområder er vist i figuren nedenfor: Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune Københavns kommunes gør aktivt brug af deres medejerskab i selskaber inden for energiforsyning, energibesparelser, transport og affald for at sikre den grønne omstilling og CO 2 neutralitet. F.eks. kan det nydannede selskab HOFOR inden for selskabets rammer bidrage med omstilling til vedvarende energi, Amagerforbrænding kan vise fremtidens løsninger inden for ressource- og affaldsbehandling. Metroselskabet kan energieffektivisere den københavnske metro, mens Movia kan stå for forsøg med nye drivmidler til busser og intelligent trafikstyring. Københavns kommune har lavet et detaljeret roadmap over 2025-mål, hovedindsatser og hvilke initiativer der er planlagt inden for hvert indsatsområde frem mod 2016.

12 Roskilde kommunes klimaindsats kan hente inspiration fra Københavns Kommunes klimaplan der har en meget ambitiøs vision om CO 2 neutralitet allerede i Kommunen kan endvidere søge samarbejde inden for relevante indsatsområder og projekter. Nogle af de nævnte indsatsområder jf. Figur 2-6 f.eks. inden for VE baseret kraftvarmeproduktion herunder også VEKS vision om CO 2 neutralitet i 2025 berør også Roskilde kommunes varmeforsyning. Andre virkemidler inden for VE produktion f.eks. etablering af solcelleanlæg og vindmøller er også inkluderet i Roskilde kommunens katalog over mulige indsatser. Her har Rokilde kommune dog måske begrænsede muligheder ifht. opsætning af nye vindmøller grundet geografiske og borgermæssige hensyn hvorimod der måske er bedre mulighed for storskala solcelleanlæg på mark der umiddelbart måske ikke er mulighed for i en storby som København. Inden for transportområdet er der ligeledes muligheder for et samarbejde med Københavns kommune og Movia inden for nye drivmidler (bl.a. el og biogas) og kollektiv transport som Roskilde kommune også har som et muligt indsatsområde. Sidst men ikke mindst bør Roskilde have en strategi for hvordan kommunen aktivt kan gøre brug af sit medejerskab i f.eks. forsyningsselskaber til at opfylde kommunens CO 2 målsætning i stil med Købehavns kommunes tilgang. 12

13 13 3. BASISFREMSKRIVNING KOMMUNEN SOM GEOGRAFI 3.1 Indledning I det følgende beskrives forudsætninger for en basisfremskrivning (alt andet lige scenarie) med udviklingen i energiforbrug og CO 2 udledning frem mod 2020 og 2030 for Roskilde Kommune som geografi. Basisfremskrivningen er defineret som udviklingen frem til 2020 og 2030 hvis Roskilde Kommune ikke iværksætter yderligere aktiviteter, som kunne påvirke klimaet. Vedtagne nationale og lokale initiativer og rammer medregnes i basisfremskrivningen. Fremskrivningen baseres på den nationale energiaftale der blev indgået i marts 2012 med de nyeste forudsætninger fra Energistyrelsen. 3.2 Forudsætninger Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal Befolkningstilvæksten i Roskilde Kommune er i perioden fra 2012 til 2030 på ca. 11,1 %. Befolkningstilvæksten bruges til fremskrivning af energibehov og boligareal. Relevante nøgletal til brug for denne simple fremskrivning fremgår af nedenstående tabeller: Fremskrivningsforudsætninger Data Kilde Befolkningstilvækst perioden Opvarmet areal (m2), (2009) 11,1 % (2008, 2009), Roskilde kommune ( ) samt egen fremskrivning ( ) Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde kommune Opvarmet areal/pers, Beregnet på baggrund af opvarmet areal og befolkningstal i Pers/bolig 2,1 Danmarks Statistik Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger. År Indbyggere Nye indbyggere Nyt boligareal Antal Antal m I alt Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden

14 Nyt boligareal, akkumuleret (m2) Antal indbyggere 14 Ovenstående udvikling er også skitseret i nedenstående figurer: Udvikling i befolkningstal for perioden Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod Udvikling i nyt boligareal for perioden Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod Udvikling i nyt energiforbrug I fremskrivningen af det samlede energiforbrug indgår dels vurdering af øget energiforbrug grundet befolkningstilvækst og nyt boligareal jf. ovenstående og dels en sektorspecifik stigning i det årlige energiforbrug baseret på Danmarks Energifremskrivning Danmarks Energifremskrivning, september 2012, Energistyrelsen

15 15 Fremskrivningen af energiforbruget på de enkelte kategorier (Elektricitet, Varme og Transport) defineret i CO 2 kortlægningen for Roskilde Kommune som geograf for perioden fremskrives baseret på den årlige vækst i energiforbruget på baggrund af tabel nedenfor: Sektorer Årligt fald i perioden (%) Husholdninger 0,4 % Servicevirksomhed 0,5 % Produktionserhverv 0,3 % Transport -0,8 % Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden Forudsætninger og resultater for fremskrivning af energiforbrug grundet nybyggeri i Roskilde Kommune fremgår af nedenstående tabel: Bygningsreglementer Energiramme for boliger [kwh/m2] Varme i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] BR BR BR BR Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer. El i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] Ved at binde befolkningstilvæksten op på opvarmet areal pr. indbygger og bygningsreglementerne, fås nedenstående udvikling i el- og varmeforbrug: År Varmeforbrug Varmeforbrug, akkumuleret Elforbrug MWh MWh MWh MWh Elforbrug, akkumuleret Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden

16 16 Dvs. det samlede øgede varmeforbrug og elforbrug grundet nybyggeri er estimeret til hhv. ca MWh varme og MWh el. Ovenstående udvikling er også skitseret på figuren nedenfor: Energiforbrug for nybyggeri i perioden Varmeforbrug, akk MWh Elforbrug, akk MWh Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden Udvikling i VE og gennemsnits-el Energistyrelsens fremskrivning af CO 2 -emissionsfaktoren for el fra september 2012, hvor effekterne fra energiaftalen fra marts 2012 er inkluderet, er udgangspunktet for nærværende basisfremskrivning for Roskilde Kommune som geografi. Fremskrivningen af CO 2 -faktoren for gennemsnits-el fra det nationale el-net frem til 2030 benyttes fremskrivningen. Brændselssammensætningen ændrer sig markant over perioden, hvilket giver udslag på CO 2 -emissionsfaktoren, som det kan ses i nedenstående tabel. År CO 2 -Emissionsfaktor (g CO 2 /kwh) Tabel 3-6. CO 2-faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden 2. Reduktionen i CO 2 -emissionsfaktoren for el fra 2013 og frem til 2030 skyldes en allerede realiseret udbygning af vindmøller og en brændselsomlægning fra fossile brændsler til øget brug af biomasse og en antagelse om at udbygningen vil fortsætte i denne retning frem mod Nedenstående tabel viser Energistyrelsens antagelser om udviklingen i VE-andelen i den indenlandske elforsyning i % frem mod VE i indenlandsk elforsyning i % Vindkraft 12 18, ,1 51,6 Øvrig VE 3,8 9,1 12, ,5 VE i elforbruget i alt 15,8 27,6 40,7 53,7 70,1 79,1 Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE 3. 2 Da Roskilde kommunes CO2-kortlægning for 2008 benytter 125%-metoden benyttes ligeledes CO2 faktorerne beregnet efter denne metode i basisfremskrivningen. 3 Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen 2012

17 Resultater Med udgangspunkt i ovenstående antagelser og forudsætninger er det nu muligt at fremskrive CO2 udledningen for Roskilde Kommune som geografi. Resultatet er givet i nedenstående figur: Basisfremskrivning CO2 udledning Roskilde kommune som geografi ( ) Elektricitet Varme Transport Ikke vejgående transport Industri Landbrug Affald LULUCF Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi. Det ses, at det største fald i CO 2 -udledningen stadig forventes at ske inden for elforbruget og et mindre fald inden for varmeforbruget, hvorimod der konstateres en mindre stigning inden for transport. CO 2 udledningen inden for Ikke vejgående transport, Industri og Affald følger befolkningsudviklingen, mens udledningen inden for Landbrug og LULUCF er antaget at være konstant. CO 2 -udledninger i udvalgte år fordelt på kategorier er givet i nedenstående tabel 4 : CO 2 -baseline fremskrivning * 2012* Elektricitet Varme Transport Ikke vejgående transport Industri Landbrug Affald LULUCF Total Tabel 3-8. CO 2-baseline fremskrivning for udvalgte år 5 4 CO2 udledningen i basisfremskrivningen for alle årene kan ses i bilag 1. 5 *CO2 udledning i 2008 og 2012 er resultater fra de seneste CO2-kortlægninger.

18 18 Basisfremskrivningen giver flg. absolutte og procentvise reduktioner i CO 2 -udledningen i forhold til basisår 2008: Basisfremskrivning % ton CO 2 Fald i perioden % Fald i perioden % Fald i perioden % Tabel 3-9. CO 2-reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår. Det ses, at basisfremskrivningen giver en CO 2 reduktion på 28% i 2020 der overstiger målsætningen i Borgmesterpagten og at reduktionen i 2030 stiger yderligere til 30% med en samlet reduktion på ca tons CO 2.

19 19 4. MULIGE INDSATSER OG PROJEKTER 4.1 Indledning Roskilde Kommune har ønsket analyse og beregning af mulige indsatser, der kan reducere CO 2 - udledningen og derved hæve kommunens klimamålsætninger yderligere end de 20 % i 2020 som Roskilde Kommune er forpligtet til jævnfør Borgmesterpagten. Forvaltningen har derfor udarbejdet et katalog, med en række indsatser, der vil medvirke til lavere CO 2 -udledning fra Roskilde Kommune og som samtidig vil kickstarte hele processen omkring strategisk energiplanlægning. Rambøll har bistået kommunen med at beskrive indsatserne og beregne investering og besparelsespotentiale for udvalgte projekter. Kommunen har udvalgt de indsatser/projekter som Rambøll har analyseret og beskrevet mere detaljeret i en fastlagt skabelon med flg. overskrifter for hvert indsats/projekt: Indsats/projekttitel Formål Beskrivelse af projektet Succeskriterier (der kan følges op på / måles på) Handlinger Tidsplan (start og slut) Hvad koster projektet (kr.) Målgrupper Hvem skal inddrages? / Afgørende aktører Kommunens rolle / kommunens muligheder for at fremme projektet Ansvarlig / kontaktperson Forventet energibesparelse (MWh/år) Forventet VE produktion (MWh/år) Forventet CO 2 reduktion (tons/år) Relevante nøgletal (f.eks. sparet tons CO 2 /investeret kr., sparet MWh/kr.) Baggrund for beregningerne Afledte effekter (positive og negative samt håndtering af negative) 4.2 Udvalgte indsatser/projekter Kommunen har udvalgt flg. projekter, der er vurderet til at leve op til målet om, med de mulige kommunale virkemidler, at skabe store CO 2 - reduktioner på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde: Indsats 1: Indsats 2: Indsats 3: Indsats 4: Indsats 5: Indsats 6: Indsats 7: Investeringer i større solcelleanlæg Etablering af fjernkøling i Roskilde by Investeringer i lokale vindmøller Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Udvidelse af fjernvarme Miljøvenlige busser Projekterne er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

20 Investeringer i større solcelleanlæg Baggrund og formål Drivhusgasudledning fra elforbrug i Roskilde Kommune i 2012 var ton CO 2 -ækvivalent, fordelt på et elforbrug på MWh. Roskilde Kommune har ønsket en beregning af investering og CO 2 reduktion ved investering i store solcelleanlæg. Formålet er at belyse, hvordan etablering af store solcelleanlæg kan bidrage til en forøgelse af den vedvarende energiproduktion i kommunen, og dermed en reduktion i CO 2 udledningen. Solindstråling I Danmark har vi gennemsnitligt solskinstimer årligt, og en del af denne energi kan udnyttes til energiproduktion. DMI registrer solindfaldet på en række målestationer i landet, har målt den gennemsnitlige årlige solindstråling på landsplan til kwh/m2. Denne indstråling varierer normalt ikke mere end 10 %. Indstrålingen ved Roskilde er en smule højere end landsgennemsnittet, nemlig kwh/m2. Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m2 6 Den optimale orientering af en flade til opsamling af solenergi er en hældning på 42 grader mod syd. Under danske forhold varierer solindstrålingen med en faktor 10, med den højeste indstråling i juli og laveste i december 7. 6 Kilde: DMI 7

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020.

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020. By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 260323 Brevid. 1924565 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

I dette notat skitseres nogle af de væsentlige udfordringer i den lokale energiforsyning og veje at gå til imødegåelse af udfordringerne.

I dette notat skitseres nogle af de væsentlige udfordringer i den lokale energiforsyning og veje at gå til imødegåelse af udfordringerne. Notat til temadrøftelse om strategisk energiplan Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2047972 Ref. SMAG 21. januar 2015 1. Indledning Energistyrelsen opfordrer kommunerne i Danmark til at udarbejde

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN

STRATEGISK ENERGIPLAN UDkast til Høring 20.08.2015 STRATEGISK ENERGIPLAN Maj 2015 Forord Indhold Du sidder her med forslag til Roskilde Kommunes strategiske energiplan. Planen viser vejen til, hvordan Roskilde kan bidrage

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere