Høringsmateriale. Hareskov Skole Kvalitetsrapport Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport Høringsmateriale Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 5 SKOLENS VISION... 7 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 1. klasse... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede elevers resultater De tosprogede drenges resultater Drengenes karaktergennemsnit de dygtigste elever ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES elevernes trivsel - fravær ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE undervisningseffekten SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres samlet set for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og RI er og de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter). Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 3

4 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 4

5 INDLEDNING Hareskov Skole finder man i naturskønne omgivelser i Furesø Kommunes sydøstlige hjørne. Adressen er Poppel Allé 6, 3500 Værløse. Skolen råder over flere matrikler og huser en skoleafdeling fra klasse, FFO1, FFO2 samt FFO3. Hareskov Skole huser desuden et sprog/læsehus med elever fra klasse samt 2 sproglæseklasser på 1. og 2. årgang. Ligeledes har vi tilknyttet Hareskov Bibliotek. Biblioteket fungerer som kombibibliotek, som er en fusion af folkebiblioteket og skolebiblioteket. Hareskov Bibliotek er delvist selvbetjent med en åbningstid på alle dage fra kl til kl Hareskov Skole har p.t. 693 elever, 60 lærere, samt 32 pædagoger og medhjælpere. Vi har endvidere tilknyttet 3 sekretærer, en teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. Skolens ledelsesteam består af viceskoleinspektør Ole Skogemann, afdelingsleder Claus Ibsen, FFO-leder Thomas Zeeberg, daglige ledere i FFO, Peter Olsen, Carsten B. Thomsen, Lars Nørgaard Jeppesen samt skoleleder Lis Engstrand Kappel. Skolebestyrelsen på Hareskov Skole er en vigtig samarbejdspartner i skolens liv. I det sidste års tid har overskrifterne for deres arbejde omhandlet læringsreformen, faglighed, inklusion, Hareskov Skoles ressourcetildeling, samarbejdet mellem pædagoger og lærere og ikke mindst trivsel. Skolebestyrelsen deltager altid særdeles aktivt i processer og udviklingsarbejde omkring skolen. Skolen har en lang række af øvrige samarbejdspartnere. Furesø kommunes psykologer, tale/hørepædagoger og socialrådgivere, kommunens sundhedspleje, SSP, UU Sjælsø, Skole IT, institutionerne i Hareskov by, områdeledelserne for institutionerne, forvaltningen herunder konsulenterne, Familiehuset, specialklasser samt de øvrige skoler i Furesø Kommune. Hareskov Skole er Ny Nordisk Skole og samarbejder herigennem med Borupgård gymnasium, Endrupskolen og HTX Lyngby. Overskrifterne i dette samarbejde er: Overgange Differentiering Talent Innovation Desuden arbejder vi med udeskole. Hareskov skole har ry for at være kendetegnet ved høj faglighed. Vores elever klarer sig rigtig godt til de nationale test, samt til folkeskolens afgangsprøver. Vi sætter tidligt ind allerede i 0.klasse er vi meget fokuseret omkring skriftsprog og læsning samt matematik/tal. Vi har dygtige lærere og pædagoger i indskolingen, som desuden bliver understøttet af kompetente resursepersoner, der hele tiden giver sparring til hvordan vi opnår et større udbytte, samt en højere grad af læring i undervisningen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 5

6 Byrådets målsætning om læsning har vi opfyldt i en del år. Vi ønsker også at styrke læsning på mellemtrin og i udskolingen. Det vil vi arbejde med gennem vores fagudvalg og via faglig læsning. I indskolingen arbejder vi ligeledes med holddeling, som er med til at understøtte fagligheden. Vi kan her sætte fokus på differentieret undervisning, men samtidig kan vi understøtte elever som har særlige forudsætninger eller særlige behov. Særlige forudsætninger har netop været vores indsatsområde i de sidste par år. Vi er meget inspirerede af hvad der foregår i England og har således haft en håndfuld lærere af sted til Wales og London, for at få inspiration til hvordan man udfordrer elever med særlige forudsætninger med efterfølgende videndeling med deres kolleger på mellemtrin og i udskolingen. Der har således været forskellige undervisningsforløb hvor elever på tværs af klasser og årgange, har kunnet deltage i f.eks. naturvidenskabelige forløb, English Debate Club samt masterclass på Borupgård og Marie Kruuse. Forløb, hvor eleverne er blevet udfordret på et højere niveau og hvor de selv har været med til at sætte mål og tage ansvar for indhold. Dette vil vi meget gerne styrke og gøre mere af i fremtiden. Hareskov Skole har stor søgning af elever også udenfor vores eget skoledistrikt. Vi må således ind imellem afvise elever på grund af for høje klassekvotienter. På Hareskov Skole har vi mange dygtige og motiverede elever. Vi har ligeledes en meget stor opbakning fra engagerede forældre, som er meget interesserede i deres børns undervisning. Vi vil derfor i det kommende år sætte fokus på øget faglighed gennem Synlig læring. Skolens lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam. Dette er blandt andet med til at styrke fagligheden og sparring omkring undervisningen. P.t. arbejder vi med en model, hvor lærerne er tilknyttet en klasse/team fra klasse eller klasse. Det giver kontinuitet og faglig progression. Det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger har stor betydning for arbejdet med trivsel, inklusion og læring med eleverne. Vi vil fortsat arbejde på at styrke kommunikationen mellem skole og hjem samt fokusere på fællesskaber på Hareskov Skole. Dette med udgangspunkt i alles læring og trivsel. Vi er kommet godt i gang med læringsreformen og kan i øvrigt henvise til skolens reformside: KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 6

7 SKOLENS VISION Vision: Alle børn og voksne føler glæde og stolthed ved at være en del af Hareskov Skole/FFO. Dette sker gennem udvikling, høj faglighed og medejerskab. Mål: Hareskov Skole/FFO har fokus på børnenes læring: Alle børn skal både få lyst til at lære, lyst til at lære mere og evne til at tilegne sig læring. Alle børn skal have mulighed for at udfordre deres eget potentiale, så de oplever at blive dygtigere, end de troede, de kunne blive. Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer Alle børn skal være bevidste om og medaktører i egen udvikling og egne læringsmål. Alle børn skal opleve en fælles skole (Hareskov Skole/ FFO) med udgangspunkt i trivsel, dannelse, læring og udvikling. På Hareskov Skole samarbejder skole/ffo og forældre tæt og gensidigt forpligtende om børnenes hele hverdag og læring. Hareskov Skole/FFO er en åben skole, som indgår i et dynamisk samspil med det omkringliggende samfund KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 7

8 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 1. KLASSE Resultatmål Målet for Furesøs Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 54 98% 55 83% 54 95% Langsommere og delvis sikre læsere 1 2% 10 15% 2 3% Usikre læsere 0 0% 1 2% 1 2% Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for indfrielsen af Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Faglige tiltag: 0. klasse: Løbende evaluering i 0.klasse med bogstavtjek af store og små bogstaver og skrivning af lydrette sætninger. Sprogscreening. De børn, der ligger lavt i sprogscreeningen, får tilbudt et kursus i bogstavbanden. Retest af sprogscreening med opfølgende konference. 1. klasse: Ordlæsetesten OS 64 tages med henblik på udvælgelse af elever til individuelt læseløft. De elever, der ikke får tilbudt læseløft, deltager i stedet på hold med differentieret undervisning. strategier og iværksatte tiltag? Læsevejleder følger op på screeninger ved løbende evaluering og ved at holde orienteringsmøder for forældre. Samtidig kvalificeres lærernes og pædagogernes indsats gennem møder med læsevejleder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres. Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) 1. Der satses på at forældre forstår deres betydning for deres barns taleog skriftsprog, og at de løbende inspireres til, hvordan de kan støtte deres barns udvikling på dette område 2. Det ønskes at pædagogerne aktivt forholder sig til det enkelte barns tale- og skriftsproglige udvikling, og at pædagogerne formår at møde barnet i dets sprogudvikling, så barnet inviteres til at udforske taleog skriftsproget på egne præmisser. 3. Lærernes undervisning ønskes løbende kvalificeret, idet de får sparring og faglig input fra KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 8

9 Der evalueres med ordlæseprøve 0S 64 samt sætningslæse- og skriveprøve Mini SL forår i 1. klasse læsevejleder og kurser. Det gælder såvel vedr. den alm. undervisning som læseløftkurset. 4. Der har desuden været ekstra fokus på at klæde lærere og pædagoger på til at kunne inddrage nye teknologier/værktøjer i deres pædagogiske praksis. Kompetenceudvikling: 5. Indsatserne, som er beskrevet i punkterne 1-3, har været anvendt i flere år på skolen, mens indsatsen i punkt 4, er indført i skoleåret 13/14. Læsevejleder holder løbende møder med dansklærerne mhp. at kvalificere deres faglige viden og didaktiske indsats. Læsevejleder afholder kursus for lærere og pædagoger i brug af ipad apps samt Into Word, mhp. at disse teknologier/værktøjer kan inddrages i den alm. undervisning. Desuden er lærere og pædagoger tilbudt individuelle efteruddannelse kurser Kommunikation: Læsevejleder afholder møder i børnehaverne med de forældre, hvis børn skal starte i 0. klasse. Her inspireres forældre til hvordan de kan stimulere og støtte op om den tidlige skriftsproglige udvikling og fortsatte talesproglige udvikling. Læsevejleder afholder temaaften i 0. klasse med alle forældre. Her informeres om hvordan forældre kan stimulere børnenes talesprogsudvikling og om skriftsprogsindlæring. Læsevejleder afholder konference med 0.klasse lederne samt talepædagog vedr. resultaterne fra sprogscreeningen. Herefter orienteres de forældre, hvis barns resultat er særligt opmærksomhedskrævende og kræver en særlig indsats. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 9

10 Læsevejleder afholder læseskrivekonference mhp. overgangen til 1. klasse og tilbud om læseløft. Her deltager 0.klasselederne og evt. kommende dansklærere. Læsevejleder afholder temaaften for forældre i 1. klasse, her orienteres om den fortsatte skrive- og læseudvikling. Læsevejleder afholder møde med forældre hvis børn får tilbudt læseløft, hvor de informeres om kursets indhold og effekt. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Det er ønskeligt, hvis ovennævnte indsatser suppleres med at: Læsevejleder orienterer om tale- og skriftsprogslæring i børnehaverne, således at der kan anlægges den samme skriftsprogs inviterende tilgang. Det overvejes, hvordan overgangen fra børnehave til 0. klasse, kan kvalificeres, således at børnene i denne periode møder skolekulturen og aktivt fortsætter deres taleog skriftsproglige udvikling fx ved forløb med bogstavlege, opdagende skrivning og guidet reading. Opkvalificering af både lærers og pædagogers faglige kompetencer i relation til styrkelse af børnenes tale- og skriftsproglige kompetencer og potentialer. Afprøvning af nye test fra At vi fortsætter brugen af allerede iværksatte tiltag, kompetenceudvikling og kommunikation. At vi udvikler og konsoliderer nye tiltag. Læsevejlederen orienterer i børnehaverne for forældre og pædagoger om hvordan de stimulere børnenes talesprogsudvikling og skriftsprogsindlæring. Kvalificerer overgangen mellem børnehave og skole. Opkvalificering af både pædagoger og lærere vedr. styrkelse af børnenes taleog skriftsproglige kompetencer. Styrkelse af bogstavbanden i 0. klasse for de børn som ikke er nået så langt i deres skriftsproglige udvikling. Der følges op på strategierne og iværksatte tiltag ved: Forsat anvendelse af sprogscreening, bogstavog lydtjek samt løbende evaluering. Forsat brug af test som ordlæseprøve OS64 og sætningslæse- og skriveprøve Mini SL1 og sammenholde disse resultater med bogstavlæseprøve 2 for 0.klasse og ordlæseprøve 1 for 1. klasse. At læsevejleder forsat afholder konferencer med både 0. klasses ledere og 1. klasses dansklærere. At læsevejleder forsat afholder temaaftener i børnehaverne og i skolen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 10

11 Hofgrebe. Bogstavprøve 2 til 0. klasse og ordlæseprøve 1 til 1. klasse. Udvide vores læseløft tilbud fra 30 min 3 gange ugentligt til 30 min. 5 gange ugentligt. Kvalificere vores holddelingstimer i 1. klasse med bedre differentiering. SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 3. KLASSE Resultatmål Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere % % 48 94% Langsomme og delvis sikre 6 10 % 1 2% 2 4% læsere Usikre læsere 0 0% 1 2% 1 2% Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag: 2. klasse: I oktober måned tages staveprøve ST2 og sætningslæse- og skriveprøve Mini SL2. Læsevejleder afholder derefter læsekonference med dansklærerne, for at kvalificere den skriftsproglige indsats. Læsevejleder følger op på testene samt løbende evaluering. Samtidig kvalificeres lærernes og pædagogernes indsats gennem møder med læsevejleder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres. Der satses på at udvikle både pædagogerne og lærernes faglige kompetencer. Både mhp. implementering af itprogrammer og kompenserende værktøjer samt styrkelse af faglige kompetencer. Der tilbydes supplerende undervisning med en særligt tilrettelagt undervisning. på hold til de elever hvis skriftsproglige udvikling ligger lavt. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 11

12 Disse elever og deres forældre tilbydes også undervisning i CD- ord samt Into-Word. I foråret tages Nationale test, og resultatet gennemgås med læsevejlederen. 3. klasse: I august screenes alle elever for dysleksi med nonordsstavning fra DVO testen (Dansk videncenter for ordblindhed) De elever hvis resultater peger på dyslektiske vanskeligheder afdækkes yderligere af læsevejlederen og der tilbydes supplerende undervisning med en særligt tilrettelagt undervisning. Elever med læse- stavevanskeligheder afdækkes af ressourcelærer eller læsevejleder. I efteråret tages sætningslæseprøve SL 60 og staveprøve ST3. Læsevejleder afholder derefter læsekonference med dansklærerne, for at kvalificere den skriftsproglige indsats. I foråret retestes klasserne med sætningslæseprøven SL60. Kompetence udvikling: Læsevejleder holder løbende møder med dansklærerne mhp. at kvalificere deres faglige viden og didaktiske indsats. Læsevejleder afholder kursus for lærere og pædagoger i brug af ipad apps samt Into Word, mhp. at disse teknologier/værktøjer kan inddrages i den alm. undervisning. Desuden er lærere og pædagoger tilbudt individuelle efteruddannelse kurser Kommunikation: Læsevejleder afholder læseskrivekonference med 2. og 3. klasses KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 12

13 dansklærere. Læsevejleder deltager i samarbejdsmøder med forældre, lærere, pædagoger vedr. skriftsproglige vanskeligheder. Læsevejleder holder løbende møder med ressourcelærere. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte initiativer? Elever med læsevanskeligheder skal følges tættere og der skal udarbejdes en plan for eleven. Elever med læsevanskeligheder skal tilbydes en ipad/pc med et IT-støtteprogram, som ved hjælp af blandt andet oplæsning og ordforslag, kan hjælpe eleverne med læsningen, både i skolen og hjemme. Uddanne pædagogerne til at støtte elever i læsevanskeligheder. Tilbyde yderligere supplerende undervisning. Afprøvning af nye test fra Hofgrebe tekstlæseprøve 3 og 4. At vi fortsætter brugen af allerede iværksatte tiltag, kompetenceudvikling og kommunikation. At vi udvikler og konsoliderer nye tiltag. Større og bredere anvendelse af IT - herunder både alm. læringsplatforme og kompenserende værktøjer. Samarbejde med biblioteket om at motivere elevernes læselyst. Der følges op på strategierne og iværksatte tiltag ved: Forsat brug af test som sætningslæse- og skriveprøve Mini SL2, Staveprøve ST2, sætningslæseprøve SL60 og staveprøve ST3 At læsevejleder forsat afholder konferencer med både 0. klasses ledere og 1. klasses dansklærere. Mulighed for frivillige Nationale test KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 13

14 RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Skolens status på de tosprogede elevers resultater Årstal Tosprogede , (Ingen tosprogede elever) 2012 (Ingen tosprogede elever) På Hareskov Skole har vi meget få tosprogede elever. Vores tosprogede elever klarer sig i det hele taget godt. Vi oplever, at vores tosprogede er særdeles dygtige, især indenfor sprog. De indgår i høj grad i de forløb, som vi laver for børn med særlige forudsætninger, og er i øvrigt særdeles aktive på alle måder, bl.a. i elevråd og skolebestyrelse. Vi oplever et stigende behov for differentiering i sprogfagene, da mange af vores tosprogede børn taler flere sprog flydende ved skolestart. DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Se ovenstående. DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT Resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Skolernes status på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger Fag Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 P D P D P D Dansk, læsning (obliga.) 8,6 7,6 9,0 7,7 7,6 7,4 Dansk, retstavning (obliga.) 9,2 7,6 8,6 7,4 8,7 7,0 Dansk, skr. Fremstilling 8,2 7,4 8,3 6,3 7,4 5,3 (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) 10,8 9,1 9,9 8,7 8,9 8,4 Engelsk, mundtligt (obliga.) 9,4 9,1 8,0 8,4 8,7 8,7 KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 14

15 Fysik/kemi (obliga.) 8,4 7,8 7,1 6,1 8,6 6,1 Matematik, færdighed (obliga.) 9,0 8,5 8,4 9,6 8,7 8,3 Matematik, problemregning 8,1 9,0 7,6 7,4 7,4 6,7 (obliga.) Projektopgave 9,5 8,2 9,9 9,4 9,6 10,0 Simpelt gennemsnit 9,0 8,3 8,5 7,9 8,4 7,6 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmål? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Udeskole Motion og bevægelse IT Kønsopdelt holddeling Vi holder øje med om børnene klarer sig bedre gennem testresultater og UMV. Ledelse samt det enkelte team står for indsamling af data. Vi har bestræbt os på, at fokusere på anvendelsesorienteret undervisning. Implementering af udeskole på alle årgange. Vi vil fokusere med ovennævnte punkter på drengenes måde at lære på: Praktisk orienteret undervisning Anvendelsesorienteret undervisning Konkurrencemonumentet Kompetenceudvikling Bevidstgørelse blandt personalet for, hvad der virker for drengene. Temadag om drenges læring med fokus på ovenstående elementer. Videndeling omkring motion og bevægelse. Kommunikation Sætte det på dagsorden til personalemøder. Skabelse af IT-platform til videndeling. Skabelsen af en fælles viden- og inspirationsplatform i forbindelse med motion og bevægelse. Inddragelse af oplægsholdere og samarbejdspartnere (herunder NNSpartnerne) Involvering af drengene i forhold til form og indhold af undervisningen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 15

16 Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal resultatmål? (progression) Hvilke strategier og tiltag resultatmål? strategier og iværksatte tiltag? Innovation og entrepenørskab Virksomhedslære Praktisk problem løsning Kreativ tænkning Iværksætteri UU-tid og læringscafé Ovenstående er områder som drenge profiterer af. Det er vigtigt at inddrage eleverne/drengene i processen. Valgfag Åben skole (samarbejde med virksomheder). Implementering af udeskole på alle årgange. Skabelsen af en fælles viden- og inspirationsplatform i forbindelse med motion og bevægelse Inddragelse af oplægsholdere og samarbejdspartnere (herunder NNS-partnerne) Vi holder øje med om børnene klarer sig bedre gennem testresultater og UMV. Med udgangspunkt i lærernes indsamlede data fører ledelsen tilsyn. DE DYGTIGSTE ELEVER Resultatmål De dygtigste elevers (10 %) karakter skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på basis af erfaringer fra skoleåret Skolens status på de dygtigste elevers resultater Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Dansk, læsning (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Dansk, retstavning (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) 12,0 11,3 10,6 Dansk, mundtlig (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Engelsk, mundtligt (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Fysik/kemi (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Matematik, færdighed (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Matematik, problemregning 12,0 12,0 11,4 (obliga.) Projektopgave (obliga.) 12,0 12,0 12,0 Simpelt gennemsnit 11,7 11,7 10,9 KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 16

17 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Vi arbejder bevidst med børn med særlige forudsætninger. Bl.a. omkring faglig fordybelse: English Debate Club, projekter indenfor naturvidenskabelige fag, matematikcamps, masterclasses på Borupgård og Marie Kruuse Evaluering: Lærer og de involverede elever. Ledelsen og de involverede lærere. Lærerne og de involverede samarbejdspartnere. At man i højere grad definerer udviklingsmål sammen med den enkelte elev, således at man anvender både feedback og feedforward. Kompetence udvikling Vi har arbejdet med dette område længe. Vi har bl.a. haft lærere i London og Wales for at lære om Giftet and talented children Kommunikation Inddrage forældrene i forbindelse med åben skole. Der har været flere workshops for alle lærere omkring differentiering med Focus på børn med særlige forudsætninger. (Bl.a. i samarbejde med Syvstjerneskolen) Afholdt workshop/messe med forældre for at skabe kontakt og netværk især til det private erhvervsliv. Vi ønsker at etablere en talentvejleder -funktion. Vi ønsker, at udbrede arbejdet med børn med særlige forudsætninger til indskolingen og mellemtrinet (vi har mest arbejdet med udskolingselever) En elektronisk platform (f.eks. Mee book eller tilsvarende), hvor man i højere grad inddrager elever, forældre og undervisere om de faglige mål. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Fortsætte med at udvikle synlig læring / udfordrende læring. Afholdelse af en allerede planlagt pædagogisk weekend om emnet. En elektronisk platform (f.eks. Mee book eller tilsvarende), hvor man i højere grad inddrager elever, forældre og undervisere om de faglige mål. Evaluering: Lærer og de involverede elever. Ledelsen og de involverede lærere. Lærerne og de involverede samarbejdspartnere. At man i højere grad definerer udviklingsmål sammen med den enkelte elev, således at man anvender både feedback og feedforward. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 17

18 ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES ELEVERNES TRIVSEL - FRAVÆR Resultatmål Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skolens aktuelle status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær X 3,3 3,2 Lovligt fravær X 1,6 1,6 Ulovligt fravær X 0,1 0,1 X 5,1 5,0 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet Hareskov Skole opfylder, med 5,1% i 2013 og 5,0 i 2012, allerede resultatkravet på 5,5 %. Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Fysiske tiltag: Vi arbejder på et godt indeklima herunder rengøring, sanitære forhold, vask hænder kampagne, frisk luft, støjniveau samt motion og bevægelse. Motivation- og trivselsfremmende tiltag: Trivselsdage, venskabsklasser. Involvering af elevrådet. Tæt dialog mellem voksen og barn samt mellem ansatte og forældre. Vores brug af ressourcepersoner, psykolog, sundhedspleje, tale / hørepædagog, SSPmedarbejder, AKTlærere / pædagoger, socialrådgiver, sundhedsambassadører, miljøambassadør. Gennem UMV og ved samtaler med forældre og lærere, hvis en elev har stort fravær. Fortsat stor Focus på førnævnte tiltag. Kompetence udvikling KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 18

19 Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte Udover ovenstående vil vi arbejde med skolebestyrelsen om at nedbringe lovligt fravær herunder specifikt ferie udenfor skolernes ferieplan. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 19

20 ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN Resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Data har ikke været tilgængelig inden skolernes deadline og der henvises derfor til den fælles kommunale kvalitetsrapport afsnit 2.4. Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Med udgangspunkt i vores overbevisning om, at Synlig læring er nøglen til, at ovenstående resultatkrav kan opfyldes, henviser vi til Hareskov Skoles delmål og RI er vedrørende Synlig læring Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 20

21 SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & Her skal skolen definere og beskrive de lokale resultatindikatorer herunder skolens særlige indsatsområder for skoleårene & De lokale resultatindekatorer skal tage overordnet udgangspunkt i nationalt fastsatte mål. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlig læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Tema: Synlig læring & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Målsætning: Synlig læring anvendes som en naturlig del af hverdagen på skolen. Dette med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og udvikling. Delmål: Alle medarbejdere er virkningsfulde, passionerede og dygtige. Alle medarbejderne arbejder med implementering af principperne i synlig læring, herunder målfastsættelse og en stærk evalueringskultur. Alle elever er bevidste om og deltagende i målfastsættelse og evaluering af egen læring. Der oprettes en digital platform til at understøtte implementeringen af ovenstående. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 21

22 Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Hareskov Skoles primære læringsfokus er på den enkelte elevs fremgang. Hareskov Skoles elever oplever forøget trivsel. Hareskov Skole er en eftertragtet skole med stigende elevtal. Hareskov Skole tager udgangspunkt i målfastsættelse, dokumentation og en stærk evalueringskultur. Hareskov Skole er en udviklingsorienteret skole, som deltager i nationale udviklingsprojekter (NNS). Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for ledelsens ageren? Alle lærere og pædagoger har deltaget i et seminar med James Nottingham omkring Synlig læring. Lærere og pædagoger har et tæt teamsamarbejde omkring den enkelte elevs læring, udvikling og trivsel. Vi har afholdt en personaledag, hvor lærere og pædagoger har udvekslet erfaringer fra den hidtidige indsats i forhold til Synlig læring samt inspireret hinanden til det fortsatte arbejde med konceptet. Afholdelse af pædagogisk weekend for lærere og pædagoger februar 2015, hvor overskriften er Synlig læring. Der vil blive arbejdet både med pædagogisk/didaktiske indgangsvinkler samt med MeeBook som digital kommunikationsplatform til understøttelse af principperne for Synlig læring. Ledelsen understøtter løbende de enkelte team i arbejdet med Synlig læring gennem sparring med henblik på målfastsættelse og evaluering. Etablering af samarbejde med eksterne konsulenter indenfor Synlig læring. Eleverne oplever, at der tages udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone, og at lærere og pædagoger har fokus på og påskønner deres fremgang. Lærere og pædagoger arbejder bevidst med målfastsættelse og evaluering både i forhold til den enkelte elev og hele elevgruppen. Lærere og pædagoger oplever, at ledelsen forstyrrer dem i tilpas grad, og derved motiverer dem til udvikling og ændring af praksis. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? Delmål: De nye elevplaner skal afspejle skolens arbejde med Synlig læring. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 22

23 - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Alle elever er bevidste om egne mål Udviklingssamtaler og elevsamtaler baserer sig på udvikling frem for status. Indsats/tiltag: Nyt koncept for elevplaner, elevsamtaler og udviklingssamtaler/skolehjemsamtaler. Kommunikation til forældrene skal baseres på læringsmål. Opsøge andre skoler, ledere, lærere, som er længere fremme end os mht. Synlig læring. Lærere/pædagoger inddrages gennem teammøder, teamkoordinatormøder, personalemøder, udviklingsgruppemøder, fagudvalgsmøder og pædagogiske dage. Skolebestyrelsen inddrages gennem skolebestyrelsesmøder og visionsseminarer. Eleverne inddrages gennem elevrådet og i den daglige undervisning. Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Hvilken kommunikation er indtænkt? Der følges op på resultatindikatorerne i følgende sammenhænge: Teammøder Teamkoordinatormøder Personalemøder Udviklingsgruppemøder Fagudvalgsmøder Pædagogiske dage MUS samtaler Skolebestyrelsesmøder Synlig læring vil være et overordnet tema på ovenstående møder Desuden følges der op på: Nationale tests Afgangsprøver UMV Ledelsen, udviklingsgruppen og skolebestyrelsen fastsætter en tidsplan for ovenstående resultatindikatorer, herunder kommunikationsveje og former. KVALITETSRAPPORT 201 KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 23