AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014 Inge har elcyklet km på tre måneder SIDE 2 Fra plastaffald til værdifuldt materiale SIDE 9

2 Inge har elcyklet km på tre måneder Ballerups 25 deltagere i første runde af Test en elcykel nåede at cykle knap km og har tre med i den samlede top-ti. Det næste hold, som har overtaget elcyklerne følger også godt med. Af Jesper Guldbrandsen Lund - Det er lidt som at have en hund, når du har elcykel du møder mange, der gerne vil høre mere, siger Inge Christophersen fra Jobcenter Ballerup med et smil. Som deltager i første runde af Test en elcykel har hun km på scoringstavlen efter tre måneder. Det gør hende ikke alene til Ballerups flittigste elcyklist, men giver også en andenplads blandt samtlige 235 deltagere i første runde. Cyklede hjem fra Sønderborg Smagsprøven virker tilsyneladende. Inge Christophersen er i hvert fald blevet helt bidt af, hvor nemt det er at æde kilometre og har bl.a. taget turen på elcykel hjem fra Sønderborg. Det kræver kreativitet på grund af batteriets Det er lidt som at have en hund, når du har elcykel du møder mange, der gerne vil høre mere Projektet Test en elcykel blev skudt i gang 1. april i år som det største samlede fremstød for elcykler i Danmark med i alt 235 cykler lånt ud til pendlende bilister i otte kommuner og otte hospitaler. I cykelglade Ballerup låner man 25 elcykler ud til kommunens ansatte og ansatte i virksomheder i Lautrupgård i tre måneder ad gangen. Inge Christophersen, Jobcentret. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 Inge har elcyklet km på tre måneder Samarbejde og fokus gav 30 procent energireduktion i storkøkkenet Vedvarende energi til proces Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Forbud mod fire ftalater ophæves Bygningsaffald SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Vejledning om miljøgodkendelse Fra plastaffald til værdifuldt materiale SIDE 10 Nogle gange slår man to fluer med ét smæk! SIDE 11 Busserne fra Stokholtbuen kører langt men grønt SIDE 12 Hvad sker der med dit affald? 2

3 begrænsede rækkevidde, men Inge anbefaler med et smil Refsvindinge Bryggeri som et godt sted for pause og opladning... - Det er herligt at cykle på elcykel. Det har overrasket mig, hvor nemt det er at køre 50 km om dagen og hvor tung cyklen er, når batteriet er dødt, siger Inge, der nu overvejer at købe sin egen elcykel. De nye elcyklister tracker deres ture på app en OnTheMove, og blandt deltagerne er der en konkurrence om at køre flest cykeldage eller flest kilometre i testperioden. Og her er Inge ikke ene om at vise flaget i Ballerup Kommune. Lige efter hende på en samlet tredjeplads følger Niels Anker Hansen fra Tryg med km. Han bor i Hørsholm og har stort set cyklet hver dag de 25 km. til og fra arbejdspladsen i Lautrupgård. For ham er der gået så meget sport i det, at han efterhånden ikke tog den direkte vej, men gerne en smukkere tur ad bedre cykelstier og med færre lyskryds. Hen over sommeren vil han nu fortsætte uden elkraft på sin racercykel og så til efteråret overveje, om han skal investere i en elcykel. En tro følgesvend Med på den samlede top-ti fra første runde er endnu en ansat i Ballerup Kommune - Jens Emanuelsen fra BFO Nordlys med km. Han har samtidig erobret en sikker samlet førsteplads i antal cyklede ture med 307 ture for delt på 69 cykeldage og er lidt ked af at aflevere elcyklen igen: - Det er trist at sige farvel til en tro følgesvend. Min gamle cykel er nu pumpet og skal have en chance til. Ellers vil der inden længere stå en elcykel i carporten, lover Jens Emanuelsen. Andet hold testcyklister til elcyklerne er for alvor kommet i gang med at cykle godt hjulpet på vej af den gode danske sommer de har allerede kørt knapt kilometre. Der er i alt 7 heat, som starter hhv. 1. oktober 2014, 1. marts 2015, 1. juni 2015, 1. september 2015 og 1. marts Du kan læse mere om projektet på og følge deltagernes kamp om kilometrene. I 2014 har 5 virksomheder i erhvervsområdet Lautrupgård kunnet tilbyde deres ansatte at deltage i projektet. I løbet af efteråret skal der findes nye virksomheder, som i 2015 har lyst til at sætte fokus på grøn transport ved bl.a. at tilbyde deres ansatte at låne en af projektets elcykler i 3 måneder. Interesserede virksomheder beliggende i Ballerup Kommune kan kontakte projektleder Tina Wexøe Ertbjerg på twe@balk.dk. Niels Anker Hansen, Tryg. Jens Emanuelsen, BFO Nordlys. 3

4 Samarbejde og fokus gav 30 procent energireduktion i storkøkkenet I løbet af to år har Plejecenter Lundehaven reduceret elforbruget i køkkenet med 30 procent og udover at spare energi har køkkenet også fået mere tid til maden. Opskriften er et tæt samarbejde mellem økonomaen og den tekniske servicemedarbejder og et øget fokus på elvaner og arbejdsgange. Af Charlotte Drud På Plejecenter Lundehaven er der blevet bedre tid til at kræse om de ældre efter, at elforbruget i køkkenet er sat under lup. For et af tiltagene er nye, energivenlige arbejdsgange som samtidig giver mindre tidsspilde. Arbejdet med energireduktionerne startede i 2011, hvor teknisk servicemedarbejder, Nils Due, som en del af miljøledelsesindsatsen kortlagde hele plejecenterets elforbrug. Vi fandt ud af, at køkkenet kunne være en god samarbejdspartner, fordi det bruger meget strøm, siger Nils Due. Tid til småkagedej Det førte til at tæt samarbejde med økonoma, Elin Blemholt. Alle køkkenapparaternes elforbrug blev undersøgt, og Elin Blemholt gennemgik arbejdsgangene i køkkenet for at se, om en ændring i rutinerne kunne gavne elforbruget. En af de ændrede rutiner handler om at vente med at tænde varmeskabe, ovn eller opvaskemaskine, til der er brug for dem i stedet for, som tidligere, at tænde, når personalet møder om morgenen. Udover at vi sparer el, betyder det, at vi pludselig har fået mere tid om morgenen, så vi for eksempel kan nå at lægge en småkagedej, siger økonoma Elin Blemholt. Samarbejde betyder alt Samtidig har Nils Due fået en rutine med at aflæse elmålerne dagligt, så afvigelser i energiforbruget bliver opdaget med det samme, og han kan rapportere videre til køkkenet. Indsatsen har båret frugt: Fra 2010 til 2012 nedsatte køkkenet på Plejecenter Lundehaven sit elforbrug med 30 procent. Men for at indsatsen skal lykkes, er samarbejdet mellem den tekniske servicemedarbejder og køkkenet alfa og omega, mener Elin Blemholt: Det er vigtigt, at vi har kunnet støtte hinanden. Hvis jeg selv havde skullet læse elmålerne af og undersøge vores apparaters elforbrug, ville det ikke være blevet til så meget. Hele huset er med Det er ikke kun i køkkenet, at Plejecenter Lundehaven har sparet energi. Hele huset har været involveret, og blandt andet er 50 lamper blevet udskiftet til LED-lamper, der bruger 67 procent mindre el, og der er sat lyssensorer op flere steder. Samtidig har Nils Due indført en rutine med at styre pumpetrykket i fysioterapiens varmvandsbassin, så pumperne kører på lavere drift, når der ikke er nogen i vandet, og personalet i plejeafdelingen har haft fokus på el- og varmeforbrug. 4

5 Vedvarende energi til proces Der er etableret en ny tilskudsordning, Vedvarende energi (VE) til proces, som er en opfølgning på energiaftalen fra foråret Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Der kan ydes investeringstilskud til energieffektive projekter, hvor virksomheder konverterer deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til et anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både være tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nyt kedelanlæg eller en ny fjernvarmeenhed. Pristillæg eller investeringsstøtte? Bl.a. solceller og vindmøller kan i dag modtage driftsstøtte i form af et pristillæg til el-produktionen. Hvis et el-producerende anlæg tildeles investeringsstøtte, kan anlægget ikke også modtage driftsstøtte i form af pristillæg til el-produktionen. Der skal således vælges mellem investeringsstøtte og pristilskud. På Energistyrelsens hjemmeside, dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ ve-proces, findes der yderligere oplysninger om investeringsstøtten, ligesom der findes ansøgningsskema m.m. Tilskuddet gives som investeringstilskud til: Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til fjernvarme, eksempelvis skrotning af et fossilt brændselsanlæg, der erstattes med tilslutning til fjernvarme. Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverteringer. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud. Der er imidlertid mulighed for tilskud under energiselskabernes energispareforpligtelser. Foto: Skærpede krav fra EU til genanvendelse EU-kommissionen vedtog den 2. juli et forslag med flere konkrete mål for genanvendelse af forskellige genbrugsmaterialer. Målet er at sætte skub i omstillingen til en cirkulær økonomi, skabe nye jobs og bæredygtig vækst. Vedtagelsen indebærer bl.a., at EU samlet set skal genanvende 70 % af alt husholdningsaffald i I forhold til emballageaffald, er kommissionens forslag, at det skal være omfattet af et genanvendelsesmål på 80 %. Kilde: juli

6 Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL, Dansk Byggeri og Dansk Affaldsforeningen startet en kampagne rettet mod håndværkere og handymænd for at gøre opmærksom på, at det er en del af et godt håndværk at anmelde byggeaffaldet til kommunen. Kampagnen har kørt indtil slutningen af august Tilbage i 2013 kom der nye regler omkring bygge- og anlægsaffald, som betyder, at det er bygherren, der skal anmelde byggeaffaldet til kommunen to uger inden en bygningsrenovering eller -nedrivning går i gang. Hensigten er, at kommunerne skal have tid til at vejlede for at sikre, at byggeaffaldet behandles korrekt. Det har dog vist sig, at der stadig er mange, der ikke kender reglerne. SÅDAN ANMELDER DU BYGGEAFFALD Du skal anmelde dit byggeaffald ved at udfylde et skema på din kommunes hjemmeside og sende det til kommunen senest to uger, før du går i gang med dit byggeprojekt. Det største problem i byggeaffald er stoffet PCB, der findes i flere hundrede tusind danske bygninger. Stoffet kan bl.a. give hjerne- og leverskader og står på Stockholm Konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte. Læs mere på pcb-guiden.dk. Kilde: Forbud mod fire ftalater ophæves En dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater. Forbuddet skulle være trådt i kraft i december Dommen, den såkaldte Lapin-dom, fra EU-Domstolen, medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning. Det betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan, og som altså har den konkrete konsekvens, at Danmark ikke kan opretholde det nationale forbud mod fire ftalater. Det danske forbud var baseret på en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente, at risikovurderingen var grundlag for at forbyde varer, som indeholdt de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen. Nationale danske regler blev derfor vedtaget i 2012, og reglerne skulle træde i kraft til december Samtidig sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er nu ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU, men indtil da, må et dansk forbud vige. Kilde: 6

7 Bygningsaffald Vejledning om PCB-holdige termoruder. Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan kasserede termoruder med indhold af PCB skal håndteres. Vejledningen er rettet til ejere af bygninger, nedrivnings- og renoveringsvirksomheder, samt til transportører og modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB m.fl. Der er i stigende grad gennem de sidste år fra myndighedernes side blevet rettet opmærksomhed mod problemerne med PCB i byggeaffald. Miljøstyrelsens nye vejledning om PCB i termoruder er et udtryk for denne stigende opmærksomhed. hvordan ruderne nedtages og håndteres og hvordan de transporteres, lagres og bortskaffes. Derudover beskriver vejledningen den lovgivning, der gælder på området og hvilke krav, der er til de forskellige målgrupper. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014, Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. Indsatsen for en bedre håndtering af PCB-holdigt affald i Danmark er dog kommet meget sent - omkring ti år efter at vores nabolande har gennemført effektive tiltag for at sikre, at PCB-holdige byggematerialer bliver håndteret forsvarligt. PCB findes i flere bygningsdele i den ældre bygningsmasse, blandt andet som bestanddel af maling, mørtel, fugemasse og gulvbelægninger. Med Miljøstyrelsens nye vejledning er opmærksomheden rettet mod PCB i termoruder. Det vurderes, at omkring 19 procent af den PCB, der findes i bygninger, findes i termoruder. Det svarer til mellem 5 og 15 ton. Der er dog stor usikkerhed på denne vurdering. Vejledningen er opbygget i kapitler, der hver især henvender sig til de aktuelle målgrupper: ejere af bygninger, renoverings- og nedrivningsfirmaer, kommuner og modtagere og behandlere af PCB-holdige byggematerialer. Desuden indeholder vejledningen en række bilag, der beskriver, hvad PCB er, hvor der er PCB i termoruder, rammer og karme, hvordan det undersøges, om der er PCB i termoruder, Termorude, hvor prægningen i afstandslisten viser, at ruden er fra Ruden indeholder muligvis PCB, da der i 1976 anvendtes PCB ved fremstilling af termoruder. 7

8 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Hvordan må produkterne anprises? Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Mange virksomheder fremstiller produkter, der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, ikke indeholder uønskede kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en lille vejledning om, hvordan virksomhederne lovligt kan markedsføre, at deres produkter er fri for bestemte uønskede stoffer. Vejledningen giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, for bl.a. at overholde markedsføringsloven. Vejledningen, der er på 4 sider, indeholder afsnit med generelle anvisninger, når man vil fremhæve, at et produkt ikke indeholder bestemte stoffer, konkrete krav til anprisninger, eksempler og produktspecifikke regler på kemikalieområdet. Ifølge vejledningen kan det at anprise fravær af specifikke stoffer i nogle tilfælde forårsage en ubegrundet negativ forbrugeropfattelse af ellers lovligt anvendte stoffer. Fri for anprisninger og lignende bør derfor kun anvendes, når der er tale om en relevant forbrugeroplysning, der har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber ind. Et eksempel er Uden parfume, der betragtes som en relevant forbrugeroplysning, da parfumestoffer kan forårsage allergi, og anprisningen dermed kan hjælpe forbrugere, der gerne vil undgå produkter med parfume. Det er ikke tilladt at anprise fravær af allerede forbudte stoffer. Fx må der ikke markedsføres med, at maling er uden bly, da bly generelt er forbudt i maling. Budskabet skal også være klart. Fx anføres det i vejledningen, at et produkt ikke må anprises med fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er uklart, hvilke stoffer, der specifikt er tale om, og heller ikke alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, så anprisningen giver ingen mening og kan ikke dokumenteres. Dokumentation er et af kravene, hvis en virksomhed vil anprise, at et produkt er frit for visse uønskede kemiske stoffer. Budskabet skal give mening, og derfor skal de pågældende anprisninger give mening for produktet og være væsentlige, fx må fri for - anprisninger ikke omhandle stoffer, der normalt ikke bruges i den type produkter, de anvendes for. Vejledningen findes på: Vejledning om miljøgodkendelse Ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder fra Miljøstyrelsen. Godkendelsesvejledningen består af guider til både virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder bl.a. anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen. Derudover er der vejledning til en lang række emner, fx: princippet om BAT, hvornår der er godkendelsespligt, tilstrækkelig oplyst sag, rummelige miljøgodkendelser, samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt risikovirksomheder. Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på 8

9 Fra plastaffald til værdifuldt materiale Greve Kommune var sammen med andre kommuner på besøg hos DKRaastoffer A/S. Virksomheden har gjort det til en god forretning at omdanne dit plastaffald til nye råvarer. Af Bettina Osmark, Greve Kommune DKRaastoffer A/S blev grundlagt i april 2012 i Fredericia og har dermed eksisteret i lidt over to år. I den periode har der været fuld fart på udviklingen, og som Bo Sørensen, Production Manager, siger, så skifter virksomheden karakter fra måned til måned, fordi der hele tiden sker noget nyt. Virksomheden er i besiddelse af det første automatiske og tørmekaniske plastbehandlingsanlæg til sortering og finneddeling af plast i Danmark. Plastaffaldet stammer overvejende fra kommunale indsamlinger i Danmark, for eksempel fra genbrugsstationer samt fra de steder inden for industrien, hvor affaldet opstår, dvs. industri- og håndværksfirmaer. Rundvisning Efter at være blevet budt velkommen af Bo Sørensen, Production Manager, og Helle Röschard, Executive Secretary, blev vi vist rundt på det imponerende anlæg. Når lastbilerne ankommer til anlægget, bliver de vejet, og plasten læsses af. Plasten emballeres i baller, hvorefter en truck løfter en balle plast op i sorteringsanlægget. Plasten kører på transportbånd, hvor plasten over flere neddelingsog adskillelsestrin forarbejdes først tørmekanisk til neddelt materiale, hvorefter metalrester fjernes med magneter. Derefter skelner optiske sorteringsaggregater med blandt andet infrarødt lys lynhurtigt de enkelte typer af plast og farver, og sorterer dem i forskellige fraktioner. Plasten bliver sorteret og granuleret, så det kan indgå i nye produkter. Her har DSD Duales System Deutschland (det tyske holdingselskab bag DKRaastoffer A/S) for sjov fået lavet en festlig stol. I baggrunden ses et rør med forskellige typer plast. DKRaastoffer får det bedste ud af dit plastaffald Efter sortering, udtagning af fremmede stoffer og behandling har DKRaastoffer oparbejdet følgende produkter: Baller af polypropylen (PP) Baller af polyethylen (PE) Baller af polyvinylchlorid (PVC) Granuleret materiale af polypropylen (PP) Granuleret materiale af polyethylen (PE) Granuleret materiale af polyvinylchlorid (PVC) De granulerede materialer kan videreforarbejdes til regranulater og bruges som grundmaterialer for nye, førsteklasses plastprodukter. Det giver store fordele for industrien og miljøet: Prisbillige sekundære råstoffer af kontrolleret kvalitet Råstofforsyning fra hjemlige kilder i stedet for dyr naturolie Skåning af ressourcerne ved at bruge det samme plast flere gange Store mængder klimaskadelige drivhusgasser undgås Nye arbejdspladser inden for fremtidens sektor for miljøteknik Knowhow om affaldssortering og genvinding i Danmark Startmaterialet er en blanding af forskellige typer af plast. Plastgranulatet bliver brugt i nye produkter til både husholdninger, husbyggeri og automobilsektoren. Dog ikke fødevareemballage. Du kan læse mere om DKRaastoffer A/S på deres hjemmeside 9

10 Nogle gange slår man to fluer med ét smæk! Hos Klub Nordbuen gav en indsats for arbejdsmiljøet også en reduktion på CO 2 -regnskabet. De 30 år gamle lysstofrør i loftet hos Klub Nordbuen var begyndt at give klager fra personalet: Lyset var dårligt, og lamperne var grimme. Af Charlotte Drud Leder Peter Als besluttede at få lamperne udskiftet og så kunne det lige så godt være til CO 2 -besparende lamper, som brugte 40 watt mindre end de gamle: Arbejdsmiljøet var drivkraften, men vi vidste, at det også var godt for CO 2 -regnskabet, siger Peter Als. Det samme var tilfældet, da klubben tidligt udskiftede de gammeldags computerskærme med de mindre strømslugende fladskærme. Når der er 30 børn og 14 computere i samme MILJØLEDELSE MED MUSIK I Det er ikke helt slået igennem hos Klub Nordbuen, at Ballerup Kommune siden 2013 har indført miljøledelse for alle enheder i kommunen. Altså at alle enheder skal have mål for, hvordan de vil reducere inden for årets tema, som i 2013 var transport. Måske hænger vi lidt i startblokken. Den grønne bevidsthed ligger i vores baghoveder, men den mere systematiske miljøledelse har vi ikke brugt så meget, siger Peter Als. Klubben er nu på vej til at vælge en miljøagent. Jeg kunne godt tænke mig at udnævne en udover mig selv, en som brænder for det. Så er vi to, og så er det ikke noget med, at det bare er noget, lederen siger. Så kan der komme lidt musik i det. rum, bliver der stegende hedt, så vi udskiftede først og fremmest skærmene, fordi de gav for meget varme. På den måde er der hele tiden en dobbelthed i de ting, vi gør. Det skal være et godt game Peter Als har ikke tal for, hvor meget klubben har sparet på elregningen ved at udskifte lamper og computerskærme, men han glæder sig til muligheden for nemt at kunne følge med i blandt andet elforbruget. Det kommer han snart til, for Ballerup Kommune har indkøbt et system, hvor alle enheder, når systemet kommer op at køre her i 2014, nemt kan aflæse deres data om el, varme, vand, økologi og transport via en computer. TRANPORT I KLUB NORDBUEN 2013 Klub Nordbuen har en 8-personers bus, som den bruger, når børnene eksempelvis skal besøge andre klubber. Oftest foregår transporten dog på cykel, for en af Klub Nordbuens medarbejdere vil helst cykle med børnene, når de skal på tur. Jeg troede, det ville blive svært at få børnene med på den men det vil de gerne, siger leder Peter Als. Klubben har også en medarbejdercykel, som de ansatte kan bruge, når de skal til møder. Det er ikke for at spare penge, men fordi det er fedt at cykle: Så har man fået motion og er klar i hovedet, når man kommer til mødet. Systemet vil også gøre det muligt at inddrage de 300 børn og unge, som bruger Klub Nordbuen, i miljøarbejdet i højere grad end i dag, hvor de ikke behøver tænke på det. Der er lagt strømsparesystemer ind i alle vores computere, og vi har sensorer på lyset mange steder, så børnene skal hverken slukke lys eller computer. På den måde er de fri for at forholde sig til det, men det betyder også, at de ikke bliver involveret så det bliver ikke noget, de tænker på, siger Peter Als. Men med det nye aflæsningssystem kan både personale og børn og unge følge med i det daglige forbrug. Det kan godt have en effekt, hvis vi forsøger at gøre det til et godt game en leg for børnene og medarbejdere at se, hvor langt vi kan komme ned. ÆNDRET ADFÆRD KAN GIVE MILJØBESPARELSER Peter Als kunne også godt tænke sig at se på adfærd i forhold til varmeforbruget. Det kunne være en pædagogisk opgave især i forhold til de voksne, der render og skruer op og ned for radiatorerne hele tiden. Hvis det er koldt, skruer vi helt op, og næste dag er der 30 grader så skruer vi ned og åbner for vinduerne. Det kunne godt være en miljøledelsesopgave. 10

11 Busserne fra Stokholtbuen kører langt men grønt Busserne fra opholdsstedet Stokholtbuen kører hvert år, hvad der svarer til næsten fem ture rundt om jorden. De 34 udviklingshæmmede beboere har svært ved at undvære busturene men med fokus på bl.a. grøn kørsel og det rigtige dæktryk, er det alligevel muligt at reducere klimabelastningen. Af Pia Duus Jensen Hver mandag kører en busfuld beboere fra Stokholtbuens hus 13, hvor Harry Sandholm er socialpædagog, ud på deres ugentlige bustur til eksempelvis Asserbo Plantage. Turen er et af ugens højdepunkter for beboerne, som ikke kan komme rundt på egen hånd. Der er kun et par af beboerne, der er så velfungerende, at de kan bruge offentlig transport sammen med en medarbejder resten er afhængige af busserne for at komme ud, siger Harry Sandholm, som også er en af Stokholtbuens tre miljøkoordinatorer. Stokholtbuen, der er hjem for 34 svagt fungerende udviklingshæmmede, har i alt fire busser og to biler, som er i brug de fleste af ugens dage, når beboerne skal på tur eller til aktiviteter. Men turene koster på CO 2 -regnskabet: kilometer buskørsel bliver det til hvert år eller hvad der svarer til knap fem gange rundt om jorden ved ækvator. Derfor giver årets miljøledelsesfokus på transport god mening for Harry Sandholm og hans kolleger. 15 procent besparelse ved grøn kørsel En af de ting, der giver bonus her og nu, er grøn kørsel. I september var ti af Stokholtbuens ansatte på kør-grønt kursus, og det viste sig at være en øjenåbner. Kurset starter med en køretur, hvor benzinforbruget bliver målt. Efter kurset kører kursusdeltageren den samme tur igen og så skulle der gerne være en effekt at måle: Selv dem der troede, at de kørte fornuftigt, fik noget ud af det. I mit tilfælde sparede jeg omkring 15 procent af benzinforbruget på den anden køretur, siger Harry Sandholm. Men det kan være svært at få de nye rutiner ind under huden: Kør-grønt kurserne har været inspirerende for medarbejderne, men det kræver en længerevarende indsats at bryde de gamle kørerutiner og opbygge de nye, mere miljøvenlige køremønstre siger Harry Sandholm. Kurserne er blevet fulgt op af sidemandsoplæring af dem, der ikke har været på kursus, og vidensdeling gennem et månedligt miljønyhedsbrev og laminerede plancher med kør-grønt råd i alle busserne. MILJØLEDELSE PÅ STOKHOLTBUEN Stokholtbuen har en miljøambassadør i hvert af de fire huse og i køkkenet, som alle holder fokus på miljøledelse i hverdagen. Derudover er der tre miljøkoordinatorer og en miljøleder. Alle miljømedarbejdere holder møde hver anden måned. Miljømedarbejderne sørger for at fastholde fokus på miljøledelse, fx gennem månedlige nyhedsbreve. 10 medarbejdere har været på kør-grønt kursus. Derudover er der indført nye rutiner: - Fast aflæsning af kilometertæller ved tankning - Rutiner for måling af dæktrykket - Fokus på brændstofforbrug ved udskiftning af køretøjer Systematisk fokus Et andet sted, der er CO 2 -besparelser at hente, er på dæktrykket. Hvis dæktrykket er for lavt, skal motoren bruge mere brændstof på at drive bilen frem. Harry Sandholm vurderer, at Stokholtbuens busser kører et par kilometer mindre pr. liter, hvis dæktrykket er for lavt. Derfor har det siden marts været fast rutine at tjekke dæktrykket, ligesom medarbejderne også skriver kilometertallet ned for hver tankning, så Harry Sandholm kan se, hvor langt busserne kører pr. liter. Stokholtbuen er også begyndt at se på, om der kan køres færre kilometer i busserne. Opholdsstedet har netop taget et nyt udelivsområde i brug, som ligger naturskønt. Nu er der pædagogiske overvejelser om, hvordan man eventuelt kan erstatte nogle af turene ud i naturen med aktiviteter i udelivsområdet. LÆNGEREVARENDE FOKUS PÅ KLIMA OG MILJØ Det er ikke nyt for Stokholtbuen at fokusere på klima og miljø. Siden 2010 har Stokholtbuen haft en miljøgruppe, og opholdsstedet deltog også i miljøcertificeringen ISO i Miljøgruppen kiggede især på vand- og elforbruget og på indkøb. Det betyder blandt andet, at engangsbakkerne af stanniol er udskiftet med plastikbøtter, som bliver genanvendt. 11

12 Hvad sker der med dit affald? Mange virksomheder er ikke helt klar over, at de faktisk smider mange brugbare ressourcer ud til forbrænding. Det kan skyldes, at virksomheden ikke ved, hvad der egentlig sker med affaldet, og hvad det bruges til. Af Bettina Osmark, Greve Kommune Mange virksomheder har en stor container til småt brændbart, hvor alt affald, som virksomheden ikke kan tjene penge på, bliver smidt i. Ved at sortere affaldet i genanvendelige fraktioner, er I med til at spare på ressourcerne. Mange indsamlingsvirksomheder er behjælpelige med at sørge for, at I får de rigtige containere. Her kan du se, hvad der sker med dit affald, når det er blevet hentet af vognmanden Papir: Kasseret kontorpapir, aviser, tryksager, ugeblade, fejltryk, afskær og mange andre papirprodukter er ikke affald, men en vigtig råvare i returpapirindustrien til produktion af fx avispapir, toiletpapir eller genbrugspapir. Glas og flasker: Hele flasker vaskes og genbruges direkte. Konservesglas og skår knuses, smeltes om og indgår i produktionen af nye glas og flasker. Jern og metal: Metallet sorteres i magnetiske og ikke-magnetiske metaldele. Herefter smeltes det om og indgår i produktionen af nye metalprodukter. Pap: Pap opløses i vand og kan herefter laves om til genbrugspap. Pappet kan blive til fx nye papkasser, køkkenrullerør eller til æggebakker. Plast: Plastemballage granuleres og smeltes om. Herefter indgår plasten i nye plastprodukter mange havemøbler af plast er faktisk lavet af genbrugsplast. Farligt affald: Genbruges, brændes eller deponeres forsvarligt, så de farlige stoffer ikke skader os selv eller miljøet. Bygge- og anlægsaffald: Rene fraktioner kan nedknuses og genbruges som stabilt underlag. Hele mursten kan genbruges direkte. Hvis affaldet er forurenet bliver det enten deponeret eller kørt til forbrænding på et særligt anlæg. Småt brændbart: Brændes på I/S Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Energien bliver til el og varme. VIDSTE DU, AT DET KUN ER GODKENDTE INDSAMLERE, DER MÅ HENTE DIT AFFALD? På affald/affaldsregistret/ kan du finde de godkendte indsamlere. BALLERUP KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.