IDÉ NR. KLIMA- KATALOGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉ NR. KLIMA- KATALOGET"

Transkript

1 KLIMA- KATALOGET 34 idéer til et bedre klima

2 Klimakataloget Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. Vi har samlet og beskrevet 34 idéer til, hvad der kan gøres her og nu. Udledning af kuldioxid, metan og lattergas fra landbruget er en kompleks størrelse. Reduktion af denne udledning kræver derfor at bedriften ses som en helhed og selvom det enkelte tiltag kun giver en lille reduktion, kan flere små reduktioner samlet give en stor reduktion. Klimaudfordringen kræver at vi forener, integrerer og styrker en fælles indsats for at reducere landbrugets CO 2 udledning. Det kan vi bl.a. gøre ved at: Reducere brug af fossil energi Øge den vedvarende energiproduktion Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed ved kulstofopbygning Vi har forsøgt at sætte tal på, hvor meget hver enkelt idé bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser. Ønsker du at vide mere om, hvordan tiltagenes effekt er beregnet, henvises til vore hjemmesider: www. okologi.dk og Klimakataloget vil på Internettet løbende blive opdateret med nye idéer og tiltag. Har du klimasmarte tips, som andre økologiske landmænd kan have glæde af, er du velkommen til at kontakte os. Foto: Sven Hermansen Forfattere: Planteavlskonsulenterne Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning; Marie- Louise Simonsen og Erik Kristensen, Økologisk Landsforening. Fagredaktion: Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Økologi Faglige input fra: Energikonsulent Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi; Cand. Scient i biologi Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi; Kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening; Økologikonsulent Jens Christian Skov, Økologisk Landsforening Redigering: Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening Korrekturlæsning: Journalist Camilla Mathiesen, Økologisk Landsforening Omslagsfoto: Michael Tersbøl Layout: ph7 kommunikation, Tryk: GP-Tryk. Denne tryksag er svanemærket. Lavet med støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug. 1. udgave 2010

3 Indhold IdÉ nr. Bedrift: Det betyder farverne under Gårdindsats : Energi = CO 2 = n Lattergas = N 2 O = n Metan og kulstof = CH 4 og CO 2 = n 1 Få styr på din klimapåvirkning 2 Hent varmen i jorden n 3 Lad solen opvarme dit brugsvand n 4 Opsæt en minivindmølle eller investér i en stor n 5 Optimér din erhvervskørsel n 6 Skift oliefyret ud med biobrændsel n 7 Brug varmegenvinding og spar energi n 8 Bliv energi- og gødningsproducent n : 9 Bekæmp rodukrudtet biologisk i stedet for mekanisk n 10 Spar brændstof i marken n 11 Saml din jord og spar CO 2 n 12 Dyrk energiafgrøder, gem kulstof og spar på olien n 13 Hæv ploven og spar diesel n 14 Brug lastbil til transport n 15 Afskær dræn i lavbundsjorde og bind kulstof n 16 Nedmuld halmen n 17 Øg kulstofbindingen via sædskiftet n 18 Plant levende hegn n 19 Stop ompløjning af vedvarende græs n 20 Bind kulstof med insektvolde n 21 Lad kløvergræsset ligge et ekstra år n 22 Tilpas dæktrykket til opgaven og spar diesel n 23 Hæv udbytterne og nedsæt belastningen pr. produceret enhed n 24 Placer gyllen til rækkeafgrøder n 25 Etabler faste kørespor n 26 Nedsæt kvælstoftildelingen fra et højt til et lavt niveau n 27 Fikser dit kvælstof - og nedbring importen n Stald: 28 Hent strøm fra dine tagflader n 29 Sæt automatisk styring på kornblæseren og rens vingerne n 30 Lad køerne hente mere foder selv n 31 Minimer energiforbruget til malkning n 32 Optimér foderrationen hos kvæg n 33 Tøm stalden for gylle og øg indholdet af næringsstoffer i gødningen n 34 Overdæk din gyllebeholder n

4 Få styr på din klimapåvirkning 1 ningen på 8-10 grader i vinterhalvåret. Højere temperatur opnås ved hjælp af brændeovn. Billede: Anders og Kirsten Due Andersen og deres datter Marie. Foto: Pernille Plantener Virkning: Alene det at kende din klimapåvirkning er første vigtige skridt til at reducere udledningen af klimagasser. Få overblik over, hvilke dele af din produktion og din husholdning, der udleder mest klimagas gennem f.eks. Grønt Regnskab eller Klimameteret. I kataloget her, kan du få gode idéer til, hvordan du nedbringer udledningen. Eksempel: Anders og Kirsten Due Andersen har fået lavet Grønt Regnskab i 5 år. De tilbagevendende drøftelser af de grønne regnskaber har skærpet parrets bevidsthed om energiforbruget. Da de skulle indrette en ny bygning, var det derfor naturligt for dem at tænke i en 0-energiløsning, nemlig solfangere på taget, der opvarmer et stort isoleret sandlager under bygningen. Sandlageret holder varmen i byg- Fakta: I landbruget er det især følgende aktiviteter, der bidrager til drivhuseffekten: Kvæghold (opræbning af metan) Håndtering og anvendelse af husdyrgødning (metan og lattergas) Anvendelse af fossil energi i markbruget (dannelse af CO 2 ) Ompløjning af vedvarende græs (frigivelse af især CO 2 samt lattergas) Jordbehandling (frigivelse af lattergas og CO 2 ) Elektricitet til pumper, køling mv. (dannelse af CO 2 ) Brændstof til køretøjer, herunder udbringning af varer (dannelse af CO 2 ) Opvarmning af stuehus og driftsbygninger (dannelse af CO 2 ) Sådan kommer du i gang: Læs pjecen Dansk Landbrug og fremtidens klima fra DLBR, Landscentret og AgroTech, 2. udgave, juni 2009 eller tjek hjemmesiden Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: En eftermiddag. Nogle konsulenttimer. Ingen her-og-nu effekt, men ved implementering af forskellige tiltag kan der spares mange ton CO 2. Bedrift

5 Hent varmen i jorden Virkning: Solen opvarmer hver sommer de øvre jordlag. Energien kan ved hjælp af et slangesystem og en varmepumpe udtrækkes af jorden hele året og anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. For hver 1 kwh elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3,5 kwh varme igen. Eksempel: Familien Kjærsgaard/ Albertsen fik i 2008 etableret et jordvarmeanlæg med 500 meter slange. Det erstattede opvarmning med et gammelt oliefyr samt brændeovn. Det opvarmede areal blev i samme anledning fordoblet til 400 m 2, idet de indviede en økologisk landhandel og tilhørende lager og folkestue i en landbrugsbygning. Elregningen blev fordoblet, men olieregningen forsvandt. Familien sparer kr om året, samtidig med, at der opvarmes 200 m 2 mere end tidligere. Den samlede investering var på kr. 2 Billede: Herunder ligger familien Kjærsgaard/ Albertsen jordvarmeanlæg med 500 meter slange, der opvarmer de 400m 2 på Bækvang. Foto: Pernille Plantener Fakta: Hvis du bruger jordvarme til opvarmningen af din bolig, vil det samlede CO 2 -udslip være ca. 50 procent lavere end ved almindelige opvarmningsformer. Der skal bruges et jordareal på 1-3 m 2 pr. m 2 boligareal. Jordvarme kan bedst betale sig, hvis huset er godt isoleret og har gulvvarme eller ved nybyggeri. Jordvarme kan suppleres med en husstandsvindmølle; Når det blæser mest, kører varmepumpen også mest. Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller se evt. mere på denne side Arbejdstid: - Økonomi: Tilbagebetalingstid 6-10 år, hvis det erstatter et oliefyr. Klimaeffekt: I det nævnte eksempel spares der kg CO 2 pr. år. Bedrift

6 Lad solen opvarme dit brugsvand 3 Virkning: Solfangere opvarmer vand ved hjælp af solens stråler. En solfanger på 7,5 m 2 kan opvarme godt 60 procent af husstandens brugsvand plus dække procent af opvarmningen af stuehuset. En solfanger kan med fordel kombineres med et fastbrændselsfyr. Eksempel: Erik Andersen på Samsø har erstattet sit gamle oliefyr med et træfyr kombineret med 10 m 2 solfangeranlæg. Han behøver kun fyre 2 gange om dagen, da anlægget er udstyret med en 800-liters akkumuleringstank. Brændslet skover han selv fra ejendommens levende hegn. Investeringen var på kr. Besparelsen er på kr./år. og 5,2 ton CO 2. Et simpelt alternativ til en almindelig kornblæser er opvarmning af tørreluft til korn- eller høtørring fra en solfanger i form af et dobbelttag på laden, hvorfra luften suges ned til blæseren. Se mere under afsnittet: Sæt automatisk styring på kornblæseren og rens vingerne. Billede: Solfanger i Bindeballe. Foto: Wellmore A/S Fakta: En solfanger på 7,5 m 2 kan spare atmosfæren for ca. 1,5 ton CO 2 pr. år. Et solfangeranlæg har en levetid på år. Ca. 25 procent af solfangerens produktion ligger i vinterhalvåret. Solen yder ca. 25 procent energi, når det er overskyet i forhold til skyfrit, og denne energi udnyttes også. Hvis du beslutter dig for at udskifte din gamle oliekedel med en ny og kombinerer dette med et solvarmeanlæg, har du pt. mulighed for at få et tilskud på 25 procent af etableringsomkostningerne til solvarmeanlægget. Du kan ikke ansøge om tilskud, hvis du kun etablerer solvarme. Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller se på internetsiderne og Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Solfanger alene kræver kun arbejde i forbindelse med etablering. I kombination med fastbrændselsfyr er der en daglig arbejdsindsats. Tilbagebetalingstid 8-25 år, afhængig af eksisterende varmekilde. 1,5 ton CO 2 /år i en gennemsnitshusstand for solfanger alene. I kombination med fastbrændselsfyr, som i eksemplet, er besparelsen godt 5 ton CO 2 /år. Bedrift

7 Opsæt en minivindmølle eller investér i en stor 4 Virkning: En husstandsmølle er en lille mølle, med en effekt på maks. 25 kwh. Strømmen kan leveres til bedriften som el, varme og varmt vand og/eller som salg til det offentlige el-net. Du sparer miljøet for ca. 0,7 kg CO 2 for hver kwh, der produceres af en vindmølle i stedet for af et kulfyret kraftværk. Eksempel: Invester i et lokalt vindmølleprojekt. Mindst 20 procent af andelene i større vindmølleprojekter skal udbydes lokalt og til samme økonomiske vilkår, som ejeren af projektet har. Økonomien er som regel god. De første kr. af elindtægten er skattefrie dette fradrag vil muligvis blive hævet. Store møller er mere effektive end husstandsmøller. Billede: Per Bundgaard ved Aalborg har investeret i en vindmølle, som står på bedriften. Foto: Sven Hermansen Fakta: En husstandsvindmølle på en god placering i Danmark producerer i et normalt år elektricitet i cirka timer. Den overskudsstrøm, der produceres, bliver afregnet til samme pris som du køber strømmen af el-selskabet til, når møllen står stille, såfremt møllens effekt er max 6 kw pr. husstand på ejendommen. Det er 74 procent af årets timer. Undersøg de lokale vindforhold nøje, før du beslutter dig. Der kan være stor variation af den estimerede produktion alt efter møllens placering! Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller DLBR EnergiInvest. Du kan også se på internetsider som Arbejdstid: - Økonomi: Afhænger af, om det er en stor eller lille mølle. Tilbagebetalingstiden er 6-50 år, afhængig af beliggenhed og investering. Klimaeffekt: For hver kwh/år møllen producere, sparer du ca kg CO 2 /år. Produktionsomfanget afhænger af møllens størrelse. Bedrift

8 Optimér din erhvervskørsel Virkning: Kører du vareture, eller har du af andre grunde meget erhvervskørsel, kan ændringer i grej og rutiner spare klimaet for meget CO 2. Nyere varevogne overhaler de gamle på brændstoføkonomien og tjener sig hurtigt hjem. Eksempel: Jesper Andersen kører hver uge 2 ture med varer fra sin bedrift på Sjællands Odde til København, i alt 700 km om ugen. Det giver km om året. Hans varevogn er af mærket Mercedes og laster 3,5 ton og han bruger kapaciteten fuldt ud. Hvis han skifter til den nye Mercedes Sprinter, der fuldt lastet går 9 km/l, giver det en dieselbesparelse alene på vareturene på l diesel. Ved en pris på 5 kr./l diesel er besparelsen kr./år. En varebil, der går 13 5 km/l, giver en besparelse på l diesel eller knapt kr./år. Billede: Mange økologiske landbrug har vareture som en del af deres aktivitet. Birkemosegård på Sjællands Odde er en af dem. Foto: Jesper Andersen Fakta: En liter diesel udleder ved forbrænding 2,7 kg CO 2. I ovennævnte eksempel betyder skiftet en besparelse på omtrent 3 ton CO 2 pr. år. Vælges 13 km/l-modellen, er CO 2 -reduktionen over 7 ton pr. år. Sådan kommer du i gang: Tjek f.eks. hjemmesiden Arbejdstid: - Økonomi: I ovennævnte eksempel kan Jesper Andersen bruge kr. på en bil, der kører 13 km/l renteudgiften (6 %) betales af dieselbesparelsen Klimaeffekt: For hver kørte km: 2 ton CO 2 ved en brændstoføkonomi, der er 6,5 km/l bedre end den oprindelige. Bedrift

9 Skift oliefyret ud med biobrændsel Virkning: Hvis olien erstattes med biobrændsel, kan der skæres både på CO 2 -udledningen og budgettet. Biobrændsel, som f.eks. træ, flis, halm eller træpiller, anses for at være CO 2 -neutralt. Det vil sige, at det ikke afgiver mere CO 2, når det bliver brændt af, end det har optaget under væksten. Der findes flere muligheder for at bruge biobrændsel, bl.a. halmfyr, fyr til træflis/træpiller og brændekedler til kløvet træ. For hver liter olie, der erstattes af biobrændsel, udledes der 2,7 kg mindre CO 2. Eksempel: Familien Vinther skiftede til et træpillefyr, fordi de gerne vil leve miljørigtigt. Før brugte de liter olie pr. år til opvarmning, svarende til kroner årligt eller ton udledt CO 2 årligt. I dag bruger familien Vinther en palle med 960 kilo træpiller hver anden måned fra september til maj. Det koster cirka 8000 kroner. Hertil kommer 500 kr., fordi der bruges el til at varme vand om sommeren. Den årlige varmeudgift er halveret, og familien har tilmed fået det varmere indendørs end tidligere. Familien Vinther sparer i alt miljøet for 5 ton CO 2, fordi olieopvarmningen udledte op til kilo CO 2 årligt og træpillefyret plus el kun udleder 350 kilo CO 2 årligt. Billede: Dan Vinther ved sit træpillefyr. Foto: Peter Willersted Fakta: Biobrændselsfyret kan kombineres med solfangere, der varmer vandet op om sommeren, når det ikke er fyringssæson. Der gives tilskud fra staten til biobrændselsfyr, hvis man overvejer at skifte sit oliefyr ud. Se mere på: Sådan kommer du i gang: Kontakt forhandlere; læs på Energitjenestens hjemmeside eller klik ind på sider som Arbejdstid: Økonomi: Det kræver en del arbejde, mellem 10 min til en time om ugen kr. Tilbagebetalingstiden er ca. 10 år. Hvis oliefyret alligevel skulle have været udskiftet, så ville tilbagebetalingstiden ligge på ca. 6-8 år. Besparelsen er i dette eksempel 7000 kr. om året, dvs. en besparelse 57 % på varmeudgiften. Klimaeffekt: 5 ton CO 2 Bedrift

10 Brug varmegenvinding og spar energi 7 Virkning: Varmegenvinding overfører varme eller overskudsvarme ved hjælp af en varmepumpe fra f.eks. jorden eller stalden til opvarmning af dit stuehus. For hver sparet liter olie til opvarmning af dit hjem reduceres CO 2 -udledningen med 2,7 kilo. Eksempel: På gården Ny Ravnsbjerg nord for Spjald er der installeret et anlæg til varmegenvinding fra køling af mælken. Besparelsen på opvarmning af stuehuset er op mod kroner om året ved en oliepris på 8 kr./liter. Det svarer til en besparelse på 13,5 ton CO 2 om året. Billede: Varmegenvinding fra køling af mælken kan give store be- sparelser på opvarmning af stuehuset. Foto: Fakta: Der kan være meget at hente på f.eks. pumper, malkeanlæg eller maskiner ved at få bedriften tjekket igennem af en energiekspert. Det er især bedrifter med olieog gaskedler og kedler til biomasse, der med fordel kan etablere varmegenvinding. Sådan kommer du i gang: Kontakt en Landbrugsenergikonsulent eller firmaer som f.eks. KH Nordtherm. Læs evt. rapporten Energibesparelser på økologiske landbrug Carsten Vejborg, Økologisk Landsforening Arbejdstid: - Økonomi: kr. Tilbagebetalingstiden er typisk 3-5 år. Besparelsen i dette eksempel er kr. om året på opvarmning af stuehuset. Klimaeffekt: 13,5 ton CO 2 om året Bedrift

11 Bliv energi- og gødningsproducent 8 Virkning: Biogasanlægget kan erstatte fossile energikilder ved at omsætte kulstof i husdyrgødning og planterester til metan og CO 2. Metanen udnyttes til produktion af elektricitet, naturgas, varme og gødning. Gødskning med afgasset biomasse giver en mindre lattergasemission fra marken end rågylle. Kvælstoffet bliver mere tilgængeligt efter afgasning (70-80 procent er på ammoniumform). Det medfører procent mindre fordampning af kvælstof samt et mere effektivt planteoptag. Det kan reducere udvaskningen af kvælstof med procent. Endvidere har forgasningen den effekt, at gødningen kan flyttes rundt og placeres, hvor der er brug for det i sædskiftet. Eksempel: Danmarks første økologiske biogasanlæg er grøntsagsavler Bjarne Viller Hansens gårdanlæg på Elmegård. Anlægget fodres med ca. 30 ton biomasse pr. dag, heraf en tredjedel gylle. 1 ton afgasset kvæg- eller svinegylle giver en biogasmængde, der i brændværdi svarer til l fyringsolie, hvilket igen svarer til en reduktion på 37,8 ton udledt CO 2. Men det er ikke olie, som biogassen fortrænger, det er primært el samt mindsket metan og lattergasudledning. For Bjarnes anlæg er CO 2 -reduktionen på i alt 1620 ton CO 2, fordelt således: 1515 ton CO 2 fra el og 105 ton CO 2 fra metan og lattergasudledning. Billede: Bjarne V. Hansen foran miksertanken med en prøve af den biomasse, der bruges i anlægget. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landforening Fakta: CO 2 reduktionen er på ca. 0,7 kilo pr. kw produceret el. I årene yder staten et tilskud på 20 procent af anlægsomkostningerne til gårdanlæg ved brug af minimum 50 procent husdyrgødning. Det er også muligt at søge 20 procent tilskud til fællesanlæg - dog maks. 30 millioner kr. Her er kravet til husdyrgødningens andel 75 procent. Sådan kommer du i gang: Læs pjecen Økologisk biogas, hvorfor og hvordan, Michael Tersbøl. Dansk Landbrugsrådgivning 2009; Kontakt biogasrådgiver fra f.eks. Økologisk Landsforening, CBMI, Bigadan eller PlanEnergi. Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Gårdanlæg: 2-3 timer dagligt millioner kr. Tilbagebetalingstiden er år ved et resultat på 1,2 millioner kr. om året ton CO 2 pr. år for dette eksempel Bedrift

12 Bekæmp rodukrudtet biologisk i stedet for mekanisk 9 Virkning: Rodukrudt kan bekæmpes ved hjælp af korsblomstrede efterafgrøder i stedet for talrige harvninger i efteråret. Det sparer diesel og holder på kvælstoffet, så der skal tilføres mindre N det følgende år. Desuden bindes der kulstof i plantemassen. Effekten har i flere afprøvninger vist sig at være mindst lige så god som sortjordsbehandling, når efterafgrøden vel at mærke etableres godt og rettidigt. Derudover forbedrer efterafgrøder jordstrukturen, og der opbygges en god bestand af mikroorganismer. Eksempel: Flemming Olsen driver planteavl på lerjord ved Roskilde. Han har over to år afprøvet 8 forskellige kombinationer af jordbehandling og efterafgrøder for at komme en velvoksen bestand af følfod og agertidsler til livs. Den bedste effekt opnåede han ved at pløje straks efter kornhøst og dernæst så gul sennep. Han vinterpløjede igen og såede efterfølgende vårsæd. Sammenlignet med 5 x vingeskærsharvning og pløjning var effekten en hel del bedre over for agertidsel (88 procent mod 79 procent), mens den var knap så god mod følfod (60 procent mod 99 procent. Efter 2 år med samme behandling var effekten øget til 88 procent). Billede: Gul sennep hos Flemming Olsen. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Fakta: Der spares ca. 30 l diesel pr. ha ved at erstatte 5 x vingeskærsharvning og 1 x pløjning med 2 x pløjning + såning, ifølge beregninger baseret på normtal fra Videncentret for Landbrug. Sådan kommer du i gang: Læs oversigten over Landsforsøg 2010 eller læs om rodukrudt på hjemmesiderne og Arbejdstid: En halv time mere pr. ha (fra 4 timer til 4,5). Økonomi: Ca. 70 kr. pr. ha sparet ved vejlende nabopriser. Klimaeffekt: 30 l diesel pr. ha sparet, svarende til 80 kg CO 2 pr. ha.

13 Spar brændstof i marken 10 Virkning: Hver gang der bruges fossilt brændstof, udledes der CO 2 til atmosfæren. Der kan være mange penge at spare ved tilpasning af maskinparken, så den bliver mere enkel og rationel. Tilpasset køreteknik, hastighed og indstilling reducerer brændstofforbruget og derved CO 2 -udledningen. Eksempel: Hastighed koster diesel, derfor kan man med fordel sænke hastigheden, f.eks. ved pløjning. Korrekt indstilling af ploven samt nedsætning af hastigheden fra 9 til 7 km/time sparer både diesel på kørsel, slidtage på ploven samt tid på efterfølgende harvning og såning. Tyske undersøgelser har vist, at alene en forkert indstilling af ploven kan koste dig procent ekstra brændstof, svarende til ca. 5 liter diesel/ha eller 13,5 kilo CO 2 /ha. Husk, at pløjedybden også har stor betydning for CO 2 - udledningen, se afsnittet: Hæv ploven. Korrekt indstilling af ploven: Indstil trækpunktet til det optimale. Det er vigtigt, at plovens trækgeometri er indstillet, så den giver mindst mulig modstand i jorden. Reducér lufttryk i dækkene. Lavt lufttryk giver bedre trækevne. Optimér indstilling af forplovene. De skal gå så dybt som nødvendigt, men heller ikke mere. Øg vægten på forhjulene med ekstra frontklods. Hvis ikke forhjulene har ordentligt bid, kan de ikke hjælpe med at trække ploven. Billede: Indstil markredskaberne korrekt og kør langsommere for den bedste og billigste behandling. Foto: Ilse A. Rasmussen, DJF Århus Universitet Fakta: Kør generelt i så højt gear og med så få motoromdrejninger, som traktoren kan klare opgaven med. Kør langsomt, specielt ved pløjning: Her koster kast af jorden ekstra energi, og pløjeresultatet er ringere ved hurtig kørsel. 1 liter sparet diesel reducerer CO 2 -udledningen med 2,7 kg. Sådan kommer du i gang: Landbrugsenergikonsulent; læs energisparekataloget der ligger i en elektronisk udgave, der kan findes via Internetet på adressen www. energisparekatalog.dk Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det koster noget ekstra tid til at pløje, men der spares tid på efterfølgende harvning og såning. 25 kr/ha (5 liter diesel/ha*5 kr/liter diesel). >13,5 kilo CO 2 pr.ha

14 Saml din jord og spar CO 2 11 Virkning: Har du forpagtninger eller jordstykker, der ligger langt fra ejendommen? Så er de sikkert en dyr forretning både i tid og brændstof. Kører du over 10 km for at lave markoperationer viser erfaringen, at maskinkapaciteten halveres. Det skyldes bl.a., at der er længere til assistance og reservedelsdepot. Du bruger også mere brændstof på vejtransport. Eksempel: Hvis du har lejet 10 ha græs 12 km fra din ejendom, som du tager 2 slæt på hvert år. Det giver anslået mindst 19 kørsler frem og tilbage med gyllevogn, slåmaskine, rive, presser, snitter og vogn til hjemkørsel, eller i alt mindst 456 kørte km på vej med redskab eller vogn. Hvis du kører 2,5 km/ l diesel ved vejtransport giver det et forbrug på 182 l eller yderligere 18,2 l diesel pr. ha oveni det nødvendige forbrug til markarbejdet. I eksemplet er det ca. 15 procent merforbrug af diesel. Hvis arealet kan byttes med et, der ligger op ad gården, er denne diesel sparet, og det reducerer udledningen af CO 2 med 480 kg i det nævnte eksempel. Billede: Vejtransport af redskaber tager tid og koster diesel. Foto: Pernille Plantener Fakta: Hvis dine arealer er beliggende langt fra hinanden, så sørg for at dyrke få eller kun én afgrøde i hver enklave det reducerer vejtransporten. Hver kørt traktorkilometer koster godt 1 kg CO 2. Sådan kommer du i gang: Din lokale maskinkonsulent eller rådgivere som com Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Du sparer tid Maskinkapaciteten er ca. det dobbelte hjemme i forhold til 12 km fra ejendommen. Ved 5 kr./l diesel sparer du 91 kr./ ha ved 10 ha beliggende hjemme i stedet for 12 km fra ejendommen. Du sparer godt 1 kg CO 2 pr. km sparet kørsel

15 Dyrk energiafgrøder Virkning: Energiafgrøder dyrkes udelukkende for at blive anvendt til CO 2 -neutral energi, men de flerårige energiafgrøder gemmer også kulstof i jorden og opsamler kvælstof fra jordvæsken. Flerårige energiafgrøder er f. eks. pil, elefantgræs, rørgræs og hamp. Eksempel: I 2009 lukkede Foulum 36 grise på omkring 60 kg ud på et areal med energipil og elefantgræs i 10 uger. Både pil og elefantgræs skal bruges til at samle næringsstoffer op fra jorden og høstes til biobrændsel. Det viste sig, at 93 procent af grisenes gødeadfærd foregik i pil og elefantgræs. Forventningen er, at pil og elefantgræs vil opfange næringsstofferne fra grisene til gavn for miljøet. Normoptaget for pil er 120 kgn/ha. Derudover kan pilen give grisene bedre velfærd, fordi den kan beskytte dem mod solen og vinden. Desuden kan pil være med til at holde foldene tørre, fordi pil har et meget stort vandoptag. 12 Sidst men ikke mindst kan pil og elefantgræs høstes og bruges til energibrændsel. Billede: Energigrise i henholdsvis elefantgræs og pil. Foto: Marie-Louise Simonsen Fakta: 1 ha pil giver ton flis pr. høst. 4,5 kg flis (direkte høst) med 50 procent vandindhold bliver til 2,5 kg tør flis, og det svarer til 1 liter olie. Hver hektar med energipil kan hvert år levere energi, der svarer til liter olie. Hvis den mængde olie erstattes med flis, kan det reducere udledningen af drivhusgasser med 13,5-16,2 ton CO 2 pr. ha pr. år. Til sammenligning kan elefantgræs give en reduktion på 14,2 ton CO 2 /ha. Sådan kommer du i gang: Kontakt en konsulent der ved noget om energiafgrøder. Læs rapporterne Nitratudvaskning fra elefantgræs og fra sædskiftemark på Samsø DJF rapport brug nr.117, november 2005, AgroTech og Drivhusgasser fra jordbruget reduktionsmuligheder, Olesen, J.E. (2005), DJF rapport brug, nr Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det tager mellem 0,5-1 time at plante pil pr. ha. Tidsforbruget afhænger selvfølgelig af arealet og såbedet. Omkostningen til tilplantning af pil ligger på omkring kr./ hektar. Beregnet DB II: Pil 2256 kr. pr. ha på lerjord og 1681 kr. pr. ha på sandjord uden EU tilskud. Pil : 13,5-16,2 ton CO 2 pr. ha pr. år

16 Hæv ploven og spar diesel Virkning: Mindre brug af fossil energi har direkte indflydelse på udslippet af kuldioxid til atmosfæren. At mindske dybden på jordbehandlingen er en effektiv måde at begrænse dieselforbruget på. For hver liter diesel, der forbrændes i en motor, udledes der 2,7 kg CO 2 til atmosfæren. Eksempel: Arbejdsdybden spiller en meget stor rolle for forbruget af brændstof. Af eksemplet fremgår det, at det koster næsten 3 gange mere brændstof, hvis harvedybden øges fra 10 til 20 cm. Det koster desuden 2-3 liter ekstra dieselolie pr. hektar at pløje frem for at harve i samme dybde. For at spare brændstof anbefales det, at jorden ikke bearbejdes mere end nødven- 13 digt og heller ikke dybere end nødvendigt. Figur: Brændstofforbruget ved henholdsvis pløjning med 10-furet plov og harvning med 6 m Horsch Tiger. Fakta: Kør med så få motoromdrejninger som muligt og i et så højt gear, som traktoren kan trække redskabet i. Ved pløjning køres med begrænset hastighed, da kast af jorden koster unødig energi. Vedligehold også traktoren efter forskrifterne, så motoren forbliver energieffektiv. Sådan kommer du i gang: Læs rapporten Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Farmtest nr Maskiner og Planteavl Brændstofforbrug, ltr./ha Brændstofforbrug, ltr./ha harvning harvning harvning pløjning pløjning pløjning 10 cm 20 cm 25 cm 15 cm 22 cm Harvning og pløjning i forskellig dybde 28 cm Arbejdstid: Økonomi: Ved at pløje i 22 cm dybde frem for 28 cm spares 4 liter diesel pr. hektar, svarende til 20 kr. pr. hektar. Klimaeffekt: 4 liter diesel pr. hektar svarer til 11 kg CO 2.

17 Brug lastbil til transport Virkning: Mindre brug af fossil energi har en direkte indflydelse på udslippet af kuldioxid til atmosfæren. At vælge lastbilen frem for traktoren er en effektiv måde at begrænse dieselforbruget på. Eksempel: Flytning af husdyrgødning, der typisk foregår med traktor, kan med fordel erstattes af lastbil, når afstanden er over 5 km, viser økonomiske beregninger fra Udbuddet af tankvogne til gylletransport er vokset kraftig siden Figur: Brændstofforbrug ved transport med traktor eller lastbil. Fakta: For hver liter diesel, der forbrændes i en motor, udledes der 2,7 kg CO 2 til atmosfæren. At bruge lastbil frem for traktor mindsker klimabelastningen med 81 procent beregnet pr. ton vare, der flyttes ifl. eksemplet. Sådan kommer du i gang: Læs rapporten Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Farmtest nr Maskiner og Planteavl hk traktor med vogn 430 hk lastbil (sættevogn) Totalvægt, ton 24,39 44 Last, ton 12 29,5 Km/liter 1,24 2,55 Gns. hastighed, km/t 29 51,5 Tonkm pr. liter diesel 1) 14,86 75,93 Liter diesel pr. tonkm 2) 0,067 0,013 1) Tonkm aniver, hvor mange km en ton vare kan flyttes ved brug af en liter diesel 2) Angiver brændstofforbruget til at flytte ét ton gods én km Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Arbejdstiden mindskes, fordi flytning med lastbil er hurtigere end med traktor. Rentabel, hvis transportopgaver under alle omstændigheder udliciteres. Lastbil frem for traktor mindsker udledningen af CO 2 med 0,15 kg for hver ton, der flyttes én km.

18 Afskær dræn i lavbundsjorde og bind kulstof 15 Virkning: Ved at afskære drænene og hæve vandstanden på lavbundsjorde bindes kulstoffet i jorden, og udledning af CO 2 hindres. Eksempel: Barritskov Gods har brugt afskæring af dræn på jorde som et af virkemidlerne for at lagre kulstof i deres CO 2 -plan. De har før CO 2 -planen drænet JB11 jorde i skov og mark, der har et højt organisk indhold, hvilket har frigivet store mængder af CO2. Det er hovedsageligt i skovmoser og på små våde steder i marken, at der er ændret dyrkningspraksis. Grøfter og dræn holdes mindre ved lige, og vandstanden får lov at stige. Ved at sløjfe drænene og hæve vandstanden i disse områder kan udledningen af CO 2 nedbringes og kulstofbindingen øges. Billede: Projektleder Lone Telling foran en af de jorder, som tages ud af drift. Foto: Lene Rasmussen Fakta: Ved at tage lavbundsjordene ud af omdrift, kan der bindes 3,3 ton kulstof pr. hektar om året. 1 kg kulstof svarer til 3,7 kg CO 2, dvs. 1 ha kan binde 12,21 ton CO 2 pr. år. Sådan kommer du i gang: Naturkonsulent eller skovdyrkerforeningen. Læs også rapporten Jordbrug og klimaændringer samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport brug nr. 109, August Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det koster den afgrøde, der ellers kunne dyrkes på området, men der kan søges tilskud til reetablering af vådområder. 3,3 ton kulstof pr. hektar om året.

19 Nedmuld halmen Virkning: Når du mulder halmen ned, lægger du kulstof på lager i jorden. Mellem 11 og 17 procent af den nedmuldede mængde halm vil omdannes til humus. Det sparer atmosfæren for 3,7 kg CO 2, hver gang du binder et kg kulstof i jorden. Eksempel: Erik Kristensen snitter alt sin halm for at gøre sin sandjord mere frugtbar. Jordens vandholdende evne har betydning for høstudbyttet, og halmen er en væsentlig kilde til forbedring af jordkvaliteten. Frøgræs er hovedafgrøden på ejendommen, og også her fungerer den snittede halm godt, idet den dækker af for ukrudtet mellem kulturplanterne og sikrer en ren mark. Kravet er, at snitteren 16 spreder halmen jævnt, når marken slås lige efter høst af dæksæden. Billede: Halmsnitning i kløverudlæg på Varhedegaard. Foto: Erik Kristensen Fakta: Halmmængden i kilo fra en kornafgrøde udgør normalt 70 procent af kerneudbyttet. Halm kan opbevares med et tørstofindhold på 84 procent. Kulstofindholdet i halm udgør 45 procent af tørstofindholdet. Mellem 11 og 17 procent af halmens kulstof vil indlejres i humus. Det større kulstofindhold i jorden efter halmnedmuldning øger jordens vandbindingsevne. Dyrkning af langstråede arter og sorter vil øge mængden af halm, der kan nedmuldes. F.eks. giver ølandshvede og vårtriticale ca. 40 procent mere halm end f.eks. havre. Sådan kommer du i gang: Snak med din planteavlskonsulent. Læs Langtidseffekter af halmnedmuldning Grøn Viden brug nr Arbejdstid: At snitte halm frem for at samle og presse, reducerer tidsforbruget pr. hektar. Økonomi: Alternativ værdi af halm og omkostninger til snitning må påregnes. Værdien af halm udgør typisk 40 øre pr. kg. Omkostningen til snitning er ca. 100 kr. pr. ha. Klimaeffekt: Ved et halmudbytte på 2520 kg pr. hektar, der nedmuldes, vil 143 kg kulstof over tid bindes i jorden. Det svarer til en klimaeffekt på 0,5 ton CO 2 pr. hektar.

20 Øg kulstofbindingen via sædskiftet 17 Virkning: Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og lang vækstperiode som f.eks. frøgræs og kløvergræs binder kulstof i jorden. Mens rækkeafgrøder som korn og majs må suppleres med efterafgrøder, for at sikre en positiv kulstofbinding. Jo mere organisk materiale, der tilføres jorden via rødder og henfald fra afgrøderne, des bedre. Eksempel: Hans Larsen driver en økologisk planteavlsgård i Midtjylland på JB 3 jord uden vanding. Gårdens kornsædskifte drives 20 procent med kløvergræs. Efterafgrøderne udgør 30 procent, og 50 procent af halmen nedmuldes. Der gødes med 70 kgn i svinegylle/hektar, samt 25 kgn i dybstrøelse. Beregninger viser, at Hans Larsens kornsædskifte binder 126 kg kulstof pr. hektar pr. år, hvilket skyldes tre vigtige faktorer: Kløvergræs, efterafgrøder og dybstrøelse. Øges andelen af kløvergræs fra 20 til 40 procent på bekostning af kornarealet, mens de øvrige faktorer er konstante, sti- ger kulstofbindingen med hele 100 procent. Skiftes svinegyllen ud med kvæggylle, øges kulstofbindingen med 60 procent. Hvis Hans Larsen i stedet for de to foregående muligheder fordobler andelen af efterafgrøder, øges bindingen med 52 procent og nedmuldes al halmen, øges bindingen med 36 procent. Fakta: Ca. 20 procent af henfaldet og nedmuldet organisk kulstof bindes som stabile humus forbindelser i jorden. Den nedadgående transport af kulstof via dybtgående rødder opskriver jordens potentiale som kulstoflager med procent. Ca. 30 procent af kulstofindholdet i husdyrgødning omdannes til stabile humusforbindelser. Virkningen af ændret sædskifte på kulstofbindingen er størst de første år, hvorefter virkningen aftager. Sådan kommer du i gang: Kontakt Økologisk Landsforening for et kulstoftjek eller læs rapporten Kulstoflagring i intensive planteproduktionssystemer, Lars J. Munkholm. Sædskifte Øko-plante 40 procent kl.græs C-binding kg/ ha/år gns. af år 1-10 Kvæggylle 60 procent efterafgrøder Halmnedmuldning Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Beregning af sædskiftets kulstofbinding tager typisk 30 minutter for en erfaren konsulent. At gemme kulstof i jorden er i et langt tidsperspektiv en god investering, da kulstof øger jordens dyrkningssikkerhed. For hver 0,1 kg kulstof, der lageres i jorden, mindskes CO 2 belastningen med 3,7 kg.

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG. Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima

40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG. Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima 40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima Klimakataloget er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere