IDÉ NR. KLIMA- KATALOGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉ NR. KLIMA- KATALOGET"

Transkript

1 KLIMA- KATALOGET 34 idéer til et bedre klima

2 Klimakataloget Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. Vi har samlet og beskrevet 34 idéer til, hvad der kan gøres her og nu. Udledning af kuldioxid, metan og lattergas fra landbruget er en kompleks størrelse. Reduktion af denne udledning kræver derfor at bedriften ses som en helhed og selvom det enkelte tiltag kun giver en lille reduktion, kan flere små reduktioner samlet give en stor reduktion. Klimaudfordringen kræver at vi forener, integrerer og styrker en fælles indsats for at reducere landbrugets CO 2 udledning. Det kan vi bl.a. gøre ved at: Reducere brug af fossil energi Øge den vedvarende energiproduktion Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed ved kulstofopbygning Vi har forsøgt at sætte tal på, hvor meget hver enkelt idé bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser. Ønsker du at vide mere om, hvordan tiltagenes effekt er beregnet, henvises til vore hjemmesider: www. okologi.dk og Klimakataloget vil på Internettet løbende blive opdateret med nye idéer og tiltag. Har du klimasmarte tips, som andre økologiske landmænd kan have glæde af, er du velkommen til at kontakte os. Foto: Sven Hermansen Forfattere: Planteavlskonsulenterne Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning; Marie- Louise Simonsen og Erik Kristensen, Økologisk Landsforening. Fagredaktion: Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Økologi Faglige input fra: Energikonsulent Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi; Cand. Scient i biologi Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi; Kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening; Økologikonsulent Jens Christian Skov, Økologisk Landsforening Redigering: Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening Korrekturlæsning: Journalist Camilla Mathiesen, Økologisk Landsforening Omslagsfoto: Michael Tersbøl Layout: ph7 kommunikation, Tryk: GP-Tryk. Denne tryksag er svanemærket. Lavet med støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug. 1. udgave 2010

3 Indhold IdÉ nr. Bedrift: Det betyder farverne under Gårdindsats : Energi = CO 2 = n Lattergas = N 2 O = n Metan og kulstof = CH 4 og CO 2 = n 1 Få styr på din klimapåvirkning 2 Hent varmen i jorden n 3 Lad solen opvarme dit brugsvand n 4 Opsæt en minivindmølle eller investér i en stor n 5 Optimér din erhvervskørsel n 6 Skift oliefyret ud med biobrændsel n 7 Brug varmegenvinding og spar energi n 8 Bliv energi- og gødningsproducent n : 9 Bekæmp rodukrudtet biologisk i stedet for mekanisk n 10 Spar brændstof i marken n 11 Saml din jord og spar CO 2 n 12 Dyrk energiafgrøder, gem kulstof og spar på olien n 13 Hæv ploven og spar diesel n 14 Brug lastbil til transport n 15 Afskær dræn i lavbundsjorde og bind kulstof n 16 Nedmuld halmen n 17 Øg kulstofbindingen via sædskiftet n 18 Plant levende hegn n 19 Stop ompløjning af vedvarende græs n 20 Bind kulstof med insektvolde n 21 Lad kløvergræsset ligge et ekstra år n 22 Tilpas dæktrykket til opgaven og spar diesel n 23 Hæv udbytterne og nedsæt belastningen pr. produceret enhed n 24 Placer gyllen til rækkeafgrøder n 25 Etabler faste kørespor n 26 Nedsæt kvælstoftildelingen fra et højt til et lavt niveau n 27 Fikser dit kvælstof - og nedbring importen n Stald: 28 Hent strøm fra dine tagflader n 29 Sæt automatisk styring på kornblæseren og rens vingerne n 30 Lad køerne hente mere foder selv n 31 Minimer energiforbruget til malkning n 32 Optimér foderrationen hos kvæg n 33 Tøm stalden for gylle og øg indholdet af næringsstoffer i gødningen n 34 Overdæk din gyllebeholder n

4 Få styr på din klimapåvirkning 1 ningen på 8-10 grader i vinterhalvåret. Højere temperatur opnås ved hjælp af brændeovn. Billede: Anders og Kirsten Due Andersen og deres datter Marie. Foto: Pernille Plantener Virkning: Alene det at kende din klimapåvirkning er første vigtige skridt til at reducere udledningen af klimagasser. Få overblik over, hvilke dele af din produktion og din husholdning, der udleder mest klimagas gennem f.eks. Grønt Regnskab eller Klimameteret. I kataloget her, kan du få gode idéer til, hvordan du nedbringer udledningen. Eksempel: Anders og Kirsten Due Andersen har fået lavet Grønt Regnskab i 5 år. De tilbagevendende drøftelser af de grønne regnskaber har skærpet parrets bevidsthed om energiforbruget. Da de skulle indrette en ny bygning, var det derfor naturligt for dem at tænke i en 0-energiløsning, nemlig solfangere på taget, der opvarmer et stort isoleret sandlager under bygningen. Sandlageret holder varmen i byg- Fakta: I landbruget er det især følgende aktiviteter, der bidrager til drivhuseffekten: Kvæghold (opræbning af metan) Håndtering og anvendelse af husdyrgødning (metan og lattergas) Anvendelse af fossil energi i markbruget (dannelse af CO 2 ) Ompløjning af vedvarende græs (frigivelse af især CO 2 samt lattergas) Jordbehandling (frigivelse af lattergas og CO 2 ) Elektricitet til pumper, køling mv. (dannelse af CO 2 ) Brændstof til køretøjer, herunder udbringning af varer (dannelse af CO 2 ) Opvarmning af stuehus og driftsbygninger (dannelse af CO 2 ) Sådan kommer du i gang: Læs pjecen Dansk Landbrug og fremtidens klima fra DLBR, Landscentret og AgroTech, 2. udgave, juni 2009 eller tjek hjemmesiden Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: En eftermiddag. Nogle konsulenttimer. Ingen her-og-nu effekt, men ved implementering af forskellige tiltag kan der spares mange ton CO 2. Bedrift

5 Hent varmen i jorden Virkning: Solen opvarmer hver sommer de øvre jordlag. Energien kan ved hjælp af et slangesystem og en varmepumpe udtrækkes af jorden hele året og anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. For hver 1 kwh elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3,5 kwh varme igen. Eksempel: Familien Kjærsgaard/ Albertsen fik i 2008 etableret et jordvarmeanlæg med 500 meter slange. Det erstattede opvarmning med et gammelt oliefyr samt brændeovn. Det opvarmede areal blev i samme anledning fordoblet til 400 m 2, idet de indviede en økologisk landhandel og tilhørende lager og folkestue i en landbrugsbygning. Elregningen blev fordoblet, men olieregningen forsvandt. Familien sparer kr om året, samtidig med, at der opvarmes 200 m 2 mere end tidligere. Den samlede investering var på kr. 2 Billede: Herunder ligger familien Kjærsgaard/ Albertsen jordvarmeanlæg med 500 meter slange, der opvarmer de 400m 2 på Bækvang. Foto: Pernille Plantener Fakta: Hvis du bruger jordvarme til opvarmningen af din bolig, vil det samlede CO 2 -udslip være ca. 50 procent lavere end ved almindelige opvarmningsformer. Der skal bruges et jordareal på 1-3 m 2 pr. m 2 boligareal. Jordvarme kan bedst betale sig, hvis huset er godt isoleret og har gulvvarme eller ved nybyggeri. Jordvarme kan suppleres med en husstandsvindmølle; Når det blæser mest, kører varmepumpen også mest. Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller se evt. mere på denne side Arbejdstid: - Økonomi: Tilbagebetalingstid 6-10 år, hvis det erstatter et oliefyr. Klimaeffekt: I det nævnte eksempel spares der kg CO 2 pr. år. Bedrift

6 Lad solen opvarme dit brugsvand 3 Virkning: Solfangere opvarmer vand ved hjælp af solens stråler. En solfanger på 7,5 m 2 kan opvarme godt 60 procent af husstandens brugsvand plus dække procent af opvarmningen af stuehuset. En solfanger kan med fordel kombineres med et fastbrændselsfyr. Eksempel: Erik Andersen på Samsø har erstattet sit gamle oliefyr med et træfyr kombineret med 10 m 2 solfangeranlæg. Han behøver kun fyre 2 gange om dagen, da anlægget er udstyret med en 800-liters akkumuleringstank. Brændslet skover han selv fra ejendommens levende hegn. Investeringen var på kr. Besparelsen er på kr./år. og 5,2 ton CO 2. Et simpelt alternativ til en almindelig kornblæser er opvarmning af tørreluft til korn- eller høtørring fra en solfanger i form af et dobbelttag på laden, hvorfra luften suges ned til blæseren. Se mere under afsnittet: Sæt automatisk styring på kornblæseren og rens vingerne. Billede: Solfanger i Bindeballe. Foto: Wellmore A/S Fakta: En solfanger på 7,5 m 2 kan spare atmosfæren for ca. 1,5 ton CO 2 pr. år. Et solfangeranlæg har en levetid på år. Ca. 25 procent af solfangerens produktion ligger i vinterhalvåret. Solen yder ca. 25 procent energi, når det er overskyet i forhold til skyfrit, og denne energi udnyttes også. Hvis du beslutter dig for at udskifte din gamle oliekedel med en ny og kombinerer dette med et solvarmeanlæg, har du pt. mulighed for at få et tilskud på 25 procent af etableringsomkostningerne til solvarmeanlægget. Du kan ikke ansøge om tilskud, hvis du kun etablerer solvarme. Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller se på internetsiderne og Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Solfanger alene kræver kun arbejde i forbindelse med etablering. I kombination med fastbrændselsfyr er der en daglig arbejdsindsats. Tilbagebetalingstid 8-25 år, afhængig af eksisterende varmekilde. 1,5 ton CO 2 /år i en gennemsnitshusstand for solfanger alene. I kombination med fastbrændselsfyr, som i eksemplet, er besparelsen godt 5 ton CO 2 /år. Bedrift

7 Opsæt en minivindmølle eller investér i en stor 4 Virkning: En husstandsmølle er en lille mølle, med en effekt på maks. 25 kwh. Strømmen kan leveres til bedriften som el, varme og varmt vand og/eller som salg til det offentlige el-net. Du sparer miljøet for ca. 0,7 kg CO 2 for hver kwh, der produceres af en vindmølle i stedet for af et kulfyret kraftværk. Eksempel: Invester i et lokalt vindmølleprojekt. Mindst 20 procent af andelene i større vindmølleprojekter skal udbydes lokalt og til samme økonomiske vilkår, som ejeren af projektet har. Økonomien er som regel god. De første kr. af elindtægten er skattefrie dette fradrag vil muligvis blive hævet. Store møller er mere effektive end husstandsmøller. Billede: Per Bundgaard ved Aalborg har investeret i en vindmølle, som står på bedriften. Foto: Sven Hermansen Fakta: En husstandsvindmølle på en god placering i Danmark producerer i et normalt år elektricitet i cirka timer. Den overskudsstrøm, der produceres, bliver afregnet til samme pris som du køber strømmen af el-selskabet til, når møllen står stille, såfremt møllens effekt er max 6 kw pr. husstand på ejendommen. Det er 74 procent af årets timer. Undersøg de lokale vindforhold nøje, før du beslutter dig. Der kan være stor variation af den estimerede produktion alt efter møllens placering! Sådan kommer du i gang: Kontakt landbrugsenergikonsulent eller DLBR EnergiInvest. Du kan også se på internetsider som Arbejdstid: - Økonomi: Afhænger af, om det er en stor eller lille mølle. Tilbagebetalingstiden er 6-50 år, afhængig af beliggenhed og investering. Klimaeffekt: For hver kwh/år møllen producere, sparer du ca kg CO 2 /år. Produktionsomfanget afhænger af møllens størrelse. Bedrift

8 Optimér din erhvervskørsel Virkning: Kører du vareture, eller har du af andre grunde meget erhvervskørsel, kan ændringer i grej og rutiner spare klimaet for meget CO 2. Nyere varevogne overhaler de gamle på brændstoføkonomien og tjener sig hurtigt hjem. Eksempel: Jesper Andersen kører hver uge 2 ture med varer fra sin bedrift på Sjællands Odde til København, i alt 700 km om ugen. Det giver km om året. Hans varevogn er af mærket Mercedes og laster 3,5 ton og han bruger kapaciteten fuldt ud. Hvis han skifter til den nye Mercedes Sprinter, der fuldt lastet går 9 km/l, giver det en dieselbesparelse alene på vareturene på l diesel. Ved en pris på 5 kr./l diesel er besparelsen kr./år. En varebil, der går 13 5 km/l, giver en besparelse på l diesel eller knapt kr./år. Billede: Mange økologiske landbrug har vareture som en del af deres aktivitet. Birkemosegård på Sjællands Odde er en af dem. Foto: Jesper Andersen Fakta: En liter diesel udleder ved forbrænding 2,7 kg CO 2. I ovennævnte eksempel betyder skiftet en besparelse på omtrent 3 ton CO 2 pr. år. Vælges 13 km/l-modellen, er CO 2 -reduktionen over 7 ton pr. år. Sådan kommer du i gang: Tjek f.eks. hjemmesiden Arbejdstid: - Økonomi: I ovennævnte eksempel kan Jesper Andersen bruge kr. på en bil, der kører 13 km/l renteudgiften (6 %) betales af dieselbesparelsen Klimaeffekt: For hver kørte km: 2 ton CO 2 ved en brændstoføkonomi, der er 6,5 km/l bedre end den oprindelige. Bedrift

9 Skift oliefyret ud med biobrændsel Virkning: Hvis olien erstattes med biobrændsel, kan der skæres både på CO 2 -udledningen og budgettet. Biobrændsel, som f.eks. træ, flis, halm eller træpiller, anses for at være CO 2 -neutralt. Det vil sige, at det ikke afgiver mere CO 2, når det bliver brændt af, end det har optaget under væksten. Der findes flere muligheder for at bruge biobrændsel, bl.a. halmfyr, fyr til træflis/træpiller og brændekedler til kløvet træ. For hver liter olie, der erstattes af biobrændsel, udledes der 2,7 kg mindre CO 2. Eksempel: Familien Vinther skiftede til et træpillefyr, fordi de gerne vil leve miljørigtigt. Før brugte de liter olie pr. år til opvarmning, svarende til kroner årligt eller ton udledt CO 2 årligt. I dag bruger familien Vinther en palle med 960 kilo træpiller hver anden måned fra september til maj. Det koster cirka 8000 kroner. Hertil kommer 500 kr., fordi der bruges el til at varme vand om sommeren. Den årlige varmeudgift er halveret, og familien har tilmed fået det varmere indendørs end tidligere. Familien Vinther sparer i alt miljøet for 5 ton CO 2, fordi olieopvarmningen udledte op til kilo CO 2 årligt og træpillefyret plus el kun udleder 350 kilo CO 2 årligt. Billede: Dan Vinther ved sit træpillefyr. Foto: Peter Willersted Fakta: Biobrændselsfyret kan kombineres med solfangere, der varmer vandet op om sommeren, når det ikke er fyringssæson. Der gives tilskud fra staten til biobrændselsfyr, hvis man overvejer at skifte sit oliefyr ud. Se mere på: Sådan kommer du i gang: Kontakt forhandlere; læs på Energitjenestens hjemmeside eller klik ind på sider som Arbejdstid: Økonomi: Det kræver en del arbejde, mellem 10 min til en time om ugen kr. Tilbagebetalingstiden er ca. 10 år. Hvis oliefyret alligevel skulle have været udskiftet, så ville tilbagebetalingstiden ligge på ca. 6-8 år. Besparelsen er i dette eksempel 7000 kr. om året, dvs. en besparelse 57 % på varmeudgiften. Klimaeffekt: 5 ton CO 2 Bedrift

10 Brug varmegenvinding og spar energi 7 Virkning: Varmegenvinding overfører varme eller overskudsvarme ved hjælp af en varmepumpe fra f.eks. jorden eller stalden til opvarmning af dit stuehus. For hver sparet liter olie til opvarmning af dit hjem reduceres CO 2 -udledningen med 2,7 kilo. Eksempel: På gården Ny Ravnsbjerg nord for Spjald er der installeret et anlæg til varmegenvinding fra køling af mælken. Besparelsen på opvarmning af stuehuset er op mod kroner om året ved en oliepris på 8 kr./liter. Det svarer til en besparelse på 13,5 ton CO 2 om året. Billede: Varmegenvinding fra køling af mælken kan give store be- sparelser på opvarmning af stuehuset. Foto: Fakta: Der kan være meget at hente på f.eks. pumper, malkeanlæg eller maskiner ved at få bedriften tjekket igennem af en energiekspert. Det er især bedrifter med olieog gaskedler og kedler til biomasse, der med fordel kan etablere varmegenvinding. Sådan kommer du i gang: Kontakt en Landbrugsenergikonsulent eller firmaer som f.eks. KH Nordtherm. Læs evt. rapporten Energibesparelser på økologiske landbrug Carsten Vejborg, Økologisk Landsforening Arbejdstid: - Økonomi: kr. Tilbagebetalingstiden er typisk 3-5 år. Besparelsen i dette eksempel er kr. om året på opvarmning af stuehuset. Klimaeffekt: 13,5 ton CO 2 om året Bedrift

11 Bliv energi- og gødningsproducent 8 Virkning: Biogasanlægget kan erstatte fossile energikilder ved at omsætte kulstof i husdyrgødning og planterester til metan og CO 2. Metanen udnyttes til produktion af elektricitet, naturgas, varme og gødning. Gødskning med afgasset biomasse giver en mindre lattergasemission fra marken end rågylle. Kvælstoffet bliver mere tilgængeligt efter afgasning (70-80 procent er på ammoniumform). Det medfører procent mindre fordampning af kvælstof samt et mere effektivt planteoptag. Det kan reducere udvaskningen af kvælstof med procent. Endvidere har forgasningen den effekt, at gødningen kan flyttes rundt og placeres, hvor der er brug for det i sædskiftet. Eksempel: Danmarks første økologiske biogasanlæg er grøntsagsavler Bjarne Viller Hansens gårdanlæg på Elmegård. Anlægget fodres med ca. 30 ton biomasse pr. dag, heraf en tredjedel gylle. 1 ton afgasset kvæg- eller svinegylle giver en biogasmængde, der i brændværdi svarer til l fyringsolie, hvilket igen svarer til en reduktion på 37,8 ton udledt CO 2. Men det er ikke olie, som biogassen fortrænger, det er primært el samt mindsket metan og lattergasudledning. For Bjarnes anlæg er CO 2 -reduktionen på i alt 1620 ton CO 2, fordelt således: 1515 ton CO 2 fra el og 105 ton CO 2 fra metan og lattergasudledning. Billede: Bjarne V. Hansen foran miksertanken med en prøve af den biomasse, der bruges i anlægget. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landforening Fakta: CO 2 reduktionen er på ca. 0,7 kilo pr. kw produceret el. I årene yder staten et tilskud på 20 procent af anlægsomkostningerne til gårdanlæg ved brug af minimum 50 procent husdyrgødning. Det er også muligt at søge 20 procent tilskud til fællesanlæg - dog maks. 30 millioner kr. Her er kravet til husdyrgødningens andel 75 procent. Sådan kommer du i gang: Læs pjecen Økologisk biogas, hvorfor og hvordan, Michael Tersbøl. Dansk Landbrugsrådgivning 2009; Kontakt biogasrådgiver fra f.eks. Økologisk Landsforening, CBMI, Bigadan eller PlanEnergi. Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Gårdanlæg: 2-3 timer dagligt millioner kr. Tilbagebetalingstiden er år ved et resultat på 1,2 millioner kr. om året ton CO 2 pr. år for dette eksempel Bedrift

12 Bekæmp rodukrudtet biologisk i stedet for mekanisk 9 Virkning: Rodukrudt kan bekæmpes ved hjælp af korsblomstrede efterafgrøder i stedet for talrige harvninger i efteråret. Det sparer diesel og holder på kvælstoffet, så der skal tilføres mindre N det følgende år. Desuden bindes der kulstof i plantemassen. Effekten har i flere afprøvninger vist sig at være mindst lige så god som sortjordsbehandling, når efterafgrøden vel at mærke etableres godt og rettidigt. Derudover forbedrer efterafgrøder jordstrukturen, og der opbygges en god bestand af mikroorganismer. Eksempel: Flemming Olsen driver planteavl på lerjord ved Roskilde. Han har over to år afprøvet 8 forskellige kombinationer af jordbehandling og efterafgrøder for at komme en velvoksen bestand af følfod og agertidsler til livs. Den bedste effekt opnåede han ved at pløje straks efter kornhøst og dernæst så gul sennep. Han vinterpløjede igen og såede efterfølgende vårsæd. Sammenlignet med 5 x vingeskærsharvning og pløjning var effekten en hel del bedre over for agertidsel (88 procent mod 79 procent), mens den var knap så god mod følfod (60 procent mod 99 procent. Efter 2 år med samme behandling var effekten øget til 88 procent). Billede: Gul sennep hos Flemming Olsen. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Fakta: Der spares ca. 30 l diesel pr. ha ved at erstatte 5 x vingeskærsharvning og 1 x pløjning med 2 x pløjning + såning, ifølge beregninger baseret på normtal fra Videncentret for Landbrug. Sådan kommer du i gang: Læs oversigten over Landsforsøg 2010 eller læs om rodukrudt på hjemmesiderne og Arbejdstid: En halv time mere pr. ha (fra 4 timer til 4,5). Økonomi: Ca. 70 kr. pr. ha sparet ved vejlende nabopriser. Klimaeffekt: 30 l diesel pr. ha sparet, svarende til 80 kg CO 2 pr. ha.

13 Spar brændstof i marken 10 Virkning: Hver gang der bruges fossilt brændstof, udledes der CO 2 til atmosfæren. Der kan være mange penge at spare ved tilpasning af maskinparken, så den bliver mere enkel og rationel. Tilpasset køreteknik, hastighed og indstilling reducerer brændstofforbruget og derved CO 2 -udledningen. Eksempel: Hastighed koster diesel, derfor kan man med fordel sænke hastigheden, f.eks. ved pløjning. Korrekt indstilling af ploven samt nedsætning af hastigheden fra 9 til 7 km/time sparer både diesel på kørsel, slidtage på ploven samt tid på efterfølgende harvning og såning. Tyske undersøgelser har vist, at alene en forkert indstilling af ploven kan koste dig procent ekstra brændstof, svarende til ca. 5 liter diesel/ha eller 13,5 kilo CO 2 /ha. Husk, at pløjedybden også har stor betydning for CO 2 - udledningen, se afsnittet: Hæv ploven. Korrekt indstilling af ploven: Indstil trækpunktet til det optimale. Det er vigtigt, at plovens trækgeometri er indstillet, så den giver mindst mulig modstand i jorden. Reducér lufttryk i dækkene. Lavt lufttryk giver bedre trækevne. Optimér indstilling af forplovene. De skal gå så dybt som nødvendigt, men heller ikke mere. Øg vægten på forhjulene med ekstra frontklods. Hvis ikke forhjulene har ordentligt bid, kan de ikke hjælpe med at trække ploven. Billede: Indstil markredskaberne korrekt og kør langsommere for den bedste og billigste behandling. Foto: Ilse A. Rasmussen, DJF Århus Universitet Fakta: Kør generelt i så højt gear og med så få motoromdrejninger, som traktoren kan klare opgaven med. Kør langsomt, specielt ved pløjning: Her koster kast af jorden ekstra energi, og pløjeresultatet er ringere ved hurtig kørsel. 1 liter sparet diesel reducerer CO 2 -udledningen med 2,7 kg. Sådan kommer du i gang: Landbrugsenergikonsulent; læs energisparekataloget der ligger i en elektronisk udgave, der kan findes via Internetet på adressen www. energisparekatalog.dk Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det koster noget ekstra tid til at pløje, men der spares tid på efterfølgende harvning og såning. 25 kr/ha (5 liter diesel/ha*5 kr/liter diesel). >13,5 kilo CO 2 pr.ha

14 Saml din jord og spar CO 2 11 Virkning: Har du forpagtninger eller jordstykker, der ligger langt fra ejendommen? Så er de sikkert en dyr forretning både i tid og brændstof. Kører du over 10 km for at lave markoperationer viser erfaringen, at maskinkapaciteten halveres. Det skyldes bl.a., at der er længere til assistance og reservedelsdepot. Du bruger også mere brændstof på vejtransport. Eksempel: Hvis du har lejet 10 ha græs 12 km fra din ejendom, som du tager 2 slæt på hvert år. Det giver anslået mindst 19 kørsler frem og tilbage med gyllevogn, slåmaskine, rive, presser, snitter og vogn til hjemkørsel, eller i alt mindst 456 kørte km på vej med redskab eller vogn. Hvis du kører 2,5 km/ l diesel ved vejtransport giver det et forbrug på 182 l eller yderligere 18,2 l diesel pr. ha oveni det nødvendige forbrug til markarbejdet. I eksemplet er det ca. 15 procent merforbrug af diesel. Hvis arealet kan byttes med et, der ligger op ad gården, er denne diesel sparet, og det reducerer udledningen af CO 2 med 480 kg i det nævnte eksempel. Billede: Vejtransport af redskaber tager tid og koster diesel. Foto: Pernille Plantener Fakta: Hvis dine arealer er beliggende langt fra hinanden, så sørg for at dyrke få eller kun én afgrøde i hver enklave det reducerer vejtransporten. Hver kørt traktorkilometer koster godt 1 kg CO 2. Sådan kommer du i gang: Din lokale maskinkonsulent eller rådgivere som com Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Du sparer tid Maskinkapaciteten er ca. det dobbelte hjemme i forhold til 12 km fra ejendommen. Ved 5 kr./l diesel sparer du 91 kr./ ha ved 10 ha beliggende hjemme i stedet for 12 km fra ejendommen. Du sparer godt 1 kg CO 2 pr. km sparet kørsel

15 Dyrk energiafgrøder Virkning: Energiafgrøder dyrkes udelukkende for at blive anvendt til CO 2 -neutral energi, men de flerårige energiafgrøder gemmer også kulstof i jorden og opsamler kvælstof fra jordvæsken. Flerårige energiafgrøder er f. eks. pil, elefantgræs, rørgræs og hamp. Eksempel: I 2009 lukkede Foulum 36 grise på omkring 60 kg ud på et areal med energipil og elefantgræs i 10 uger. Både pil og elefantgræs skal bruges til at samle næringsstoffer op fra jorden og høstes til biobrændsel. Det viste sig, at 93 procent af grisenes gødeadfærd foregik i pil og elefantgræs. Forventningen er, at pil og elefantgræs vil opfange næringsstofferne fra grisene til gavn for miljøet. Normoptaget for pil er 120 kgn/ha. Derudover kan pilen give grisene bedre velfærd, fordi den kan beskytte dem mod solen og vinden. Desuden kan pil være med til at holde foldene tørre, fordi pil har et meget stort vandoptag. 12 Sidst men ikke mindst kan pil og elefantgræs høstes og bruges til energibrændsel. Billede: Energigrise i henholdsvis elefantgræs og pil. Foto: Marie-Louise Simonsen Fakta: 1 ha pil giver ton flis pr. høst. 4,5 kg flis (direkte høst) med 50 procent vandindhold bliver til 2,5 kg tør flis, og det svarer til 1 liter olie. Hver hektar med energipil kan hvert år levere energi, der svarer til liter olie. Hvis den mængde olie erstattes med flis, kan det reducere udledningen af drivhusgasser med 13,5-16,2 ton CO 2 pr. ha pr. år. Til sammenligning kan elefantgræs give en reduktion på 14,2 ton CO 2 /ha. Sådan kommer du i gang: Kontakt en konsulent der ved noget om energiafgrøder. Læs rapporterne Nitratudvaskning fra elefantgræs og fra sædskiftemark på Samsø DJF rapport brug nr.117, november 2005, AgroTech og Drivhusgasser fra jordbruget reduktionsmuligheder, Olesen, J.E. (2005), DJF rapport brug, nr Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det tager mellem 0,5-1 time at plante pil pr. ha. Tidsforbruget afhænger selvfølgelig af arealet og såbedet. Omkostningen til tilplantning af pil ligger på omkring kr./ hektar. Beregnet DB II: Pil 2256 kr. pr. ha på lerjord og 1681 kr. pr. ha på sandjord uden EU tilskud. Pil : 13,5-16,2 ton CO 2 pr. ha pr. år

16 Hæv ploven og spar diesel Virkning: Mindre brug af fossil energi har direkte indflydelse på udslippet af kuldioxid til atmosfæren. At mindske dybden på jordbehandlingen er en effektiv måde at begrænse dieselforbruget på. For hver liter diesel, der forbrændes i en motor, udledes der 2,7 kg CO 2 til atmosfæren. Eksempel: Arbejdsdybden spiller en meget stor rolle for forbruget af brændstof. Af eksemplet fremgår det, at det koster næsten 3 gange mere brændstof, hvis harvedybden øges fra 10 til 20 cm. Det koster desuden 2-3 liter ekstra dieselolie pr. hektar at pløje frem for at harve i samme dybde. For at spare brændstof anbefales det, at jorden ikke bearbejdes mere end nødven- 13 digt og heller ikke dybere end nødvendigt. Figur: Brændstofforbruget ved henholdsvis pløjning med 10-furet plov og harvning med 6 m Horsch Tiger. Fakta: Kør med så få motoromdrejninger som muligt og i et så højt gear, som traktoren kan trække redskabet i. Ved pløjning køres med begrænset hastighed, da kast af jorden koster unødig energi. Vedligehold også traktoren efter forskrifterne, så motoren forbliver energieffektiv. Sådan kommer du i gang: Læs rapporten Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Farmtest nr Maskiner og Planteavl Brændstofforbrug, ltr./ha Brændstofforbrug, ltr./ha harvning harvning harvning pløjning pløjning pløjning 10 cm 20 cm 25 cm 15 cm 22 cm Harvning og pløjning i forskellig dybde 28 cm Arbejdstid: Økonomi: Ved at pløje i 22 cm dybde frem for 28 cm spares 4 liter diesel pr. hektar, svarende til 20 kr. pr. hektar. Klimaeffekt: 4 liter diesel pr. hektar svarer til 11 kg CO 2.

17 Brug lastbil til transport Virkning: Mindre brug af fossil energi har en direkte indflydelse på udslippet af kuldioxid til atmosfæren. At vælge lastbilen frem for traktoren er en effektiv måde at begrænse dieselforbruget på. Eksempel: Flytning af husdyrgødning, der typisk foregår med traktor, kan med fordel erstattes af lastbil, når afstanden er over 5 km, viser økonomiske beregninger fra Udbuddet af tankvogne til gylletransport er vokset kraftig siden Figur: Brændstofforbrug ved transport med traktor eller lastbil. Fakta: For hver liter diesel, der forbrændes i en motor, udledes der 2,7 kg CO 2 til atmosfæren. At bruge lastbil frem for traktor mindsker klimabelastningen med 81 procent beregnet pr. ton vare, der flyttes ifl. eksemplet. Sådan kommer du i gang: Læs rapporten Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Farmtest nr Maskiner og Planteavl hk traktor med vogn 430 hk lastbil (sættevogn) Totalvægt, ton 24,39 44 Last, ton 12 29,5 Km/liter 1,24 2,55 Gns. hastighed, km/t 29 51,5 Tonkm pr. liter diesel 1) 14,86 75,93 Liter diesel pr. tonkm 2) 0,067 0,013 1) Tonkm aniver, hvor mange km en ton vare kan flyttes ved brug af en liter diesel 2) Angiver brændstofforbruget til at flytte ét ton gods én km Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Arbejdstiden mindskes, fordi flytning med lastbil er hurtigere end med traktor. Rentabel, hvis transportopgaver under alle omstændigheder udliciteres. Lastbil frem for traktor mindsker udledningen af CO 2 med 0,15 kg for hver ton, der flyttes én km.

18 Afskær dræn i lavbundsjorde og bind kulstof 15 Virkning: Ved at afskære drænene og hæve vandstanden på lavbundsjorde bindes kulstoffet i jorden, og udledning af CO 2 hindres. Eksempel: Barritskov Gods har brugt afskæring af dræn på jorde som et af virkemidlerne for at lagre kulstof i deres CO 2 -plan. De har før CO 2 -planen drænet JB11 jorde i skov og mark, der har et højt organisk indhold, hvilket har frigivet store mængder af CO2. Det er hovedsageligt i skovmoser og på små våde steder i marken, at der er ændret dyrkningspraksis. Grøfter og dræn holdes mindre ved lige, og vandstanden får lov at stige. Ved at sløjfe drænene og hæve vandstanden i disse områder kan udledningen af CO 2 nedbringes og kulstofbindingen øges. Billede: Projektleder Lone Telling foran en af de jorder, som tages ud af drift. Foto: Lene Rasmussen Fakta: Ved at tage lavbundsjordene ud af omdrift, kan der bindes 3,3 ton kulstof pr. hektar om året. 1 kg kulstof svarer til 3,7 kg CO 2, dvs. 1 ha kan binde 12,21 ton CO 2 pr. år. Sådan kommer du i gang: Naturkonsulent eller skovdyrkerforeningen. Læs også rapporten Jordbrug og klimaændringer samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport brug nr. 109, August Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Det koster den afgrøde, der ellers kunne dyrkes på området, men der kan søges tilskud til reetablering af vådområder. 3,3 ton kulstof pr. hektar om året.

19 Nedmuld halmen Virkning: Når du mulder halmen ned, lægger du kulstof på lager i jorden. Mellem 11 og 17 procent af den nedmuldede mængde halm vil omdannes til humus. Det sparer atmosfæren for 3,7 kg CO 2, hver gang du binder et kg kulstof i jorden. Eksempel: Erik Kristensen snitter alt sin halm for at gøre sin sandjord mere frugtbar. Jordens vandholdende evne har betydning for høstudbyttet, og halmen er en væsentlig kilde til forbedring af jordkvaliteten. Frøgræs er hovedafgrøden på ejendommen, og også her fungerer den snittede halm godt, idet den dækker af for ukrudtet mellem kulturplanterne og sikrer en ren mark. Kravet er, at snitteren 16 spreder halmen jævnt, når marken slås lige efter høst af dæksæden. Billede: Halmsnitning i kløverudlæg på Varhedegaard. Foto: Erik Kristensen Fakta: Halmmængden i kilo fra en kornafgrøde udgør normalt 70 procent af kerneudbyttet. Halm kan opbevares med et tørstofindhold på 84 procent. Kulstofindholdet i halm udgør 45 procent af tørstofindholdet. Mellem 11 og 17 procent af halmens kulstof vil indlejres i humus. Det større kulstofindhold i jorden efter halmnedmuldning øger jordens vandbindingsevne. Dyrkning af langstråede arter og sorter vil øge mængden af halm, der kan nedmuldes. F.eks. giver ølandshvede og vårtriticale ca. 40 procent mere halm end f.eks. havre. Sådan kommer du i gang: Snak med din planteavlskonsulent. Læs Langtidseffekter af halmnedmuldning Grøn Viden brug nr Arbejdstid: At snitte halm frem for at samle og presse, reducerer tidsforbruget pr. hektar. Økonomi: Alternativ værdi af halm og omkostninger til snitning må påregnes. Værdien af halm udgør typisk 40 øre pr. kg. Omkostningen til snitning er ca. 100 kr. pr. ha. Klimaeffekt: Ved et halmudbytte på 2520 kg pr. hektar, der nedmuldes, vil 143 kg kulstof over tid bindes i jorden. Det svarer til en klimaeffekt på 0,5 ton CO 2 pr. hektar.

20 Øg kulstofbindingen via sædskiftet 17 Virkning: Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og lang vækstperiode som f.eks. frøgræs og kløvergræs binder kulstof i jorden. Mens rækkeafgrøder som korn og majs må suppleres med efterafgrøder, for at sikre en positiv kulstofbinding. Jo mere organisk materiale, der tilføres jorden via rødder og henfald fra afgrøderne, des bedre. Eksempel: Hans Larsen driver en økologisk planteavlsgård i Midtjylland på JB 3 jord uden vanding. Gårdens kornsædskifte drives 20 procent med kløvergræs. Efterafgrøderne udgør 30 procent, og 50 procent af halmen nedmuldes. Der gødes med 70 kgn i svinegylle/hektar, samt 25 kgn i dybstrøelse. Beregninger viser, at Hans Larsens kornsædskifte binder 126 kg kulstof pr. hektar pr. år, hvilket skyldes tre vigtige faktorer: Kløvergræs, efterafgrøder og dybstrøelse. Øges andelen af kløvergræs fra 20 til 40 procent på bekostning af kornarealet, mens de øvrige faktorer er konstante, sti- ger kulstofbindingen med hele 100 procent. Skiftes svinegyllen ud med kvæggylle, øges kulstofbindingen med 60 procent. Hvis Hans Larsen i stedet for de to foregående muligheder fordobler andelen af efterafgrøder, øges bindingen med 52 procent og nedmuldes al halmen, øges bindingen med 36 procent. Fakta: Ca. 20 procent af henfaldet og nedmuldet organisk kulstof bindes som stabile humus forbindelser i jorden. Den nedadgående transport af kulstof via dybtgående rødder opskriver jordens potentiale som kulstoflager med procent. Ca. 30 procent af kulstofindholdet i husdyrgødning omdannes til stabile humusforbindelser. Virkningen af ændret sædskifte på kulstofbindingen er størst de første år, hvorefter virkningen aftager. Sådan kommer du i gang: Kontakt Økologisk Landsforening for et kulstoftjek eller læs rapporten Kulstoflagring i intensive planteproduktionssystemer, Lars J. Munkholm. Sædskifte Øko-plante 40 procent kl.græs C-binding kg/ ha/år gns. af år 1-10 Kvæggylle 60 procent efterafgrøder Halmnedmuldning Arbejdstid: Økonomi: Klimaeffekt: Beregning af sædskiftets kulstofbinding tager typisk 30 minutter for en erfaren konsulent. At gemme kulstof i jorden er i et langt tidsperspektiv en god investering, da kulstof øger jordens dyrkningssikkerhed. For hver 0,1 kg kulstof, der lageres i jorden, mindskes CO 2 belastningen med 3,7 kg.

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere