BILAG TIL PUNKT 5 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG TIL PUNKT 5 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015. 1. 2-8 Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling"

Transkript

1 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 BILAG TIL PUNKT 5 3. juni 2015 Detail & Distribution 15/00185 LBA/LAA BILAGS NR. SIDE CONTENTS Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmodel Dansk Energis notat om principperne i tariferingsmodel 2.0 SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Høringssvar Høringsnotat 1

2 Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed tariferingsprincipper for egenproducenter, dvs. kunder med installationstilsluttede solcelleanlæg, husstandsvindmøller og øvrige anlæg (fx mikrokraftvarmeanlæg). Metoden i nærværende følger overordnet samme principper, som Energitilsynet har godkendt den 25. marts Metoden i nærværende omfatter kun egenproducenter uden produktionsmåling. For alle egenproducenter med produktionsmåling anvendes de principper, der er godkendt ved afgørelse af 25. marts Tariferingen af egenproducenter uden produktionsmåling indeholder følgende 3 elementer: - Abonnementsbetaling for omkostninger til kundeforholdet. - Almindelig nettarif af den målte leverede elektricitet. Nettariffen svarer til den normale nettarif efter den nuværende tariferingsmodel, og som alle andre kunder også betaler. - Rådighedsbetaling. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via nettariffen. Betales som et fast årligt beløb på 65 DKK, der pristalsfremskrives. I forhold til godkendelse af 25. marts 2014 adskiller nærværende sig ved, at egetforbruget fra produktionen for de omfattede kunder ikke umiddelbart kan måles, da de ikke har produktionsmåler. Dermed kan der heller ikke umiddelbart opgøres grundlag for en rådighedstarif. De betaler i stedet en fast årlig rådighedsbetaling på 65 DKK ex. moms. Idet nærværende anmeldelse kun adskiller sig fra godkendelsen af 25. marts 2014 på dette punkt, er anmeldelsen koncentreret herom. I lighed med godkendelsen af 25. marts 2014 inkluderer tariferingen af egenproducenter en abonnementsbetaling samt betaling af tarif for målt leveret mængde el. Metoderne herfor følger fortsat principperne i godkendelsen af 25. marts 2014, hvorfor der henvises til godkendelsen for denne del. Nærværende anmeldelse vedrører udelukkende kundernes betaling for at anvende eldistributionsnettet og vedrører ikke afregning af transmissions og systembetaling, afgifter og PSO. 2

3 2. Elforsyningslovens prisbestemmelser Det fremgår af Elforsyningslovens (EFL) 73, at fastsættelse af tariffer skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Energitilsynets sekretariat har til Dansk Energi oplyst, at den eneste mulighed for at dispensere for udgangspunktet om at de enkelte køberkategorier skal betale, de omkostninger de giver anledning til, vedrører netselskabernes metodeudvikling, jf. EFL 73 a, stk. 2. Her tænkes der ret snævert på situationer, hvor selskaberne i en kortere periode for et afgrænset antal kunder f.eks. kan lave forsøg med dynamiske tariffer (tidsmæssig tarifdifferentiering). I forhold til tarifering af kunder med solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg åbner EFL dermed ikke mulighed for at dispensere fra det kostægte tarifferingsprincip, som fremgår af EFL 73. Det gælder alle egenproducenter og dermed også for årsnettoafregnede egenproducenter. 3. Egenproducerende anlæg gør det ikke billigere at distribuere strømmen Strøm når kunderne via elnettet. Eksempelvis producerer kraftværker strøm og sender den ud på det overliggende elnet på et højt spændingsniveau. Strømmen løber ned gennem elnettet, hvor det får det rette spændingsniveau, inden det kommer ud af stikkontakten. Elnettet skal altid indrettes efter, at det kan levere den strøm, som forbrugerne maksimalt har behov for på ethvert tidspunkt i året. Solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg kan imidlertid kun nedbringe trækket på elnettet i de timer, hvor de producerer strøm, og disse kunder vil have behov for at få leveret strøm via elnettet når anlægget ikke producerer strøm (fx når vinden ikke blæser eller anlægget tages ud af drift pga. vedligehold). Omkostninger til at drive og vedligeholde elnettet er i vid udstrækning faste og påvirkes stort set ikke af, om et egenproducerende anlæg producerer strøm eller ej. Det er behovet for kapacitet, der er afgørende. Derfor ændrer et egenproducerende anlæg i praksis ikke omkostningerne til distribution af strøm. Etablering af solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg reducerer mængden af leveret elektricitet til kunder, men resulterer altså ikke i en tilsvarende reduktion af netselskabernes omkostninger. Af denne årsag indebærer anvendelse af det omkostningsægte princip, at disse kunder stort set skal betale samme beløb for anvendelse af elnettet som kunder uden husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg betaler. 4. Overordnet tariferingsmetode for kunder med egenproducerende anlæg Herunder uddybes de nye tariferingsprincipper til fastlæggelse af tariffer, abonnementer og rådighedsbetaling for kunder med husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg. Tariferingsmetoden indebærer, at tariferingen sker efter ensartede principper for alle kunder med solceller, hustandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg, uanset hvilke muligheder for nettofisering af afgifter og PSO der måtte eksistere for de enkelte Afregningsgrupper 1-6, jf. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter, udarbejdet af Energinet.dk i juni

4 Tariferingen indeholder følgende elementer: - Abonnementsbetaling for omkostninger til kundeforholdet. - Almindelig nettarif af den målte leverede elektricitet. Nettariffen svarer til den normale nettarif efter den nuværende tariferingsmodel, og som alle andre kunder også betaler. - Rådighedsbetaling. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via nettariffen. Betales som et fast årligt beløb på 65 DKK, der pristalsfremskrives. I lighed med godkendelsen af 25. marts inkluderer tariferingen af egenproducenter en abonnementsbetaling samt betaling af tarif for målt leveret mængde el. Metoderne herfor følger fortsat principperne i godkendelsen af 25. marts 2014, hvorfor der henvises til godkendelsen for denne del Manglende målingsgrundlag for betaling af rådighedstarif Kunder skal som udgangspunkt betale nettarif af den målte elektricitet leveret fra net og rådighedsbetaling for egenproduktionen der forbruges. For installationstilsluttede anlæg med produktionsmåling opgøres egenproduktion på baggrund af målt produceret elektricitet. For solcelleanlæg under 50 kw, husstandsvindmøller under 25 kw (og for andre egenproduktionsanlæg under 11 kw) er der intet lovkrav om produktionsmåling. Disse kunders egenproduktion kan altså ikke umiddelbart måles. For kunder med installationer med produktionsanlæg uden krav om måling er der 2 muligheder for at få fastsat deres rådighedsbetaling - Måling: En kunde kan mod betaling bede sit netselskab om at opsætte en måler til måling af anlæggets produktion af elektricitet. Kunden vil i så fald skulle betale rådighedstarif og vil ikke være omfattet af denne anmeldelse - Uden måling: I det tilfælde hvor kunden ikke ønsker at opsætte en produktionsmåler vil der opstå et behov for at fastlægge en anden betaling for de omkostninger kundens egetforbrug giver anledning til. Der vil her skulle betales en fast årlig rådighedsbetaling, som uddybes i det følgende. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via net tariffen. Det reducerer ikke omkostningerne når en egenproducent reducerer trækket fra nettet, da en kunde med et egenproducerende anlæg skal kunne trække strøm fra elnettet på ethvert tidspunkt. Kunder med egenproduktion giver i sagens natur heller ikke anledning til lavere kapacitetsomkostninger fordi deres produktion er umålt. I praksis ville alternativet til en fast betaling for kunder uden produktionsmåling derfor være estimation af forbruget for samtlige egenproducenter af denne type. Den metode, der var udtænkt og anmeldt jf. godkendelsen af 25. marts 2014 vurderedes imidlertid at ville medføre væsentlige administrative udfordringer og omkostninger. Dansk Energi har således forespurgt sig i 3 4

5 branchen, og flere netselskaber meddeler, at de administrative omkostninger ved indførelsen af en individuel rådighedstarifering ud fra en estimationsmetode være betydelige og at omkostningerne formentlig vil overstige tarifprovenuet. Branchen vurderer derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre en individuelt beregnet rådighedsbetaling for egenproducenter uden produktionsmåling. Imidlertid er det heller ikke umiddelbart muligt at fritage disse kunder for betaling for rådigheden til netkapacitet, jf. EFL Eftervisning af rådighedsbetaling Kunder med egenproduktion giver ikke anledning til lavere kapacitetsomkostninger fordi deres produktion er umålt. De skal derfor betale en rådighedsbetaling, der står i rimeligt forhold til, hvad de ville have betalt, hvis deres produktion kunne måles. Det vil sige rådighedsbetalingens størrelse skal estimeres efter den model, de ellers ville være afregnet efter, hvis deres produktion blev målt. For installationstilsluttede produktionsanlæg over målingsgrænserne (se ovenfor) skal der ifølge Energinet.dks tekniske forskrifter (Forskrift D1 og bilag til forskrift E) foretages måling og indberetning af kvarters- eller timeværdier for nettoproduktionen, M1. Både M1, M2 og M3 måles. Kunden betaler nettarif af målingen M3 (for levering fra net) Kunden betaler rådighedsbetaling af egetforbruget af produceret energi opgjort ved M0=M1-M2 Dette princip overføres også til estimationen af et rimeligt niveau for den faste rådighedsbetaling ved at estimere størrelsen af M0 for et typisk anlæg og pålægge denne en gennemsnitlig rådighedstarif. Kunden ville da betale rådighedstarif af egetforbruget af produceret estimeret ved M0*=M1*-M2. Det er Dansk Energis vurdering, at ca. 90 % af produktionen (M1) vil blive fødet ud i nettet (M2). Derfor estimeres M0 til 10 % af M1. 4 5

6 Anlæggets produktion af elektricitet (M1) estimeres ved at anvende anlæggets maksimaleffekt P peak og multiplicere med den forventelige benyttelsestid: M1* = P peak T benyt For at fastsætte M1 skal den typiske benyttelsestid og anlægsstørrelse derfor vurderes. Benyttelsestid for produktionsanlæg: I estimationen af en rådighedsbetaling vil de to centrale elementer være anlæggets peak effekt (P peak ) og benyttelsestiden (T benyt ) Benyttelsestiden for solceller og husstandsvindmøller afhænger blandt andet af anlæggets placering og de lokale forhold. Der anvendes derfor en standard-benyttelsestid svarende til den benyttelsestid det vurderes, at de fleste anlæg efter type vil kunne præstere. Produktionsanlæg Benyttelsestiden i timer (T benyt) Solceller 800 Husstandsvindmøller Øvrige egenproducerende anlæg Dansk Energi bemærker, at der er valgt en standard benyttelsestider på grundlag af følgende observationer: - SKAT anvender i juridisk vejledning E.A.4.3.4, at VE-anlæggets produktion skal måles eller beregnes med følgende årlige produktion pr. kw installeret effekt: for solcelleanlæg 800 kwh, vindmøller kwh, øvrige anlæg udgør produktionen pr. kw kwh. - Energinet.dk skriver i Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter (Bilag til forskrift E). Heraf fremgår, at benyttelsestiden for solceller antages til 800 timer for vindmøller til timer og for øvrige anlæg til timer. Skats juridiske vejledning kan ses her: Energinet.dk s retningslinjer kan ses her: r.pdf Sandsynliggørelse af rådighedsbetaling ved forskellige anlægsstørrelser: For at beregne rådighedsbetalingen antages som nævnt ovenfor at 10 pct. af produktionen forbruges samtidigt. Herved kan egetforbruget ved hjælp af ovenstående benyttelsestider estimeres for anlæg af forskellig størrelse. Der anvendes en rådighedstarif på 15,62 øre/kwh, hvilket 5 6

7 Fuldlasttimer svarer til branchens gennemsnitlige C-tarif fratrukket et fradrag på 1,5 øre/kwh for nettab og energispare-indsats. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Rådighedstarif for anlæg af forskellig størrelse Anlægsstørelse (kw) (DKK) (Solcelle-anlæg) (Husstandsvindmølle) (øvrig egenproduktionsanlæg De fleste anlæg ligger i en størrelse omkring 4-6 kw og er solcelle-anlæg. Her ville betalingen ligge i niveauet DKK, hvilket ikke adskiller sig væsentligt fra de fastsatte 65 DKK. Meget store solcelleanlæg og installationstilsluttede møller vil opleve en rabat på op mod 500 DKK. Denne rabat forudsætter dog en tilslutning på C-niveau, idet individuelt udmålt rådighedstarif ville følge den almindelige tarifering i forhold til spændingsniveau. En standardiseret rådighedsbetaling vil ikke være mindre omkostningsægte end den nuværende praksis, og en estimeret rådighedsbetaling vil under alle omstændigheder mangle den nødvendige præcision til at det fuldt kan argumenteres at den kan udmåles på individuelt niveau. Niveauet på 65 DKK sikrer endvidere at de mindre solcelleanlæg som gruppe ikke betaler et større provenu, end de ville have gjort hvis de havde betalt de standardiserede rådighedstariffer der fremgår af ovenstående tabel. Som gruppe vil solcelleanlæg på 6 kw eller mindre betale et provenu på ca. 5,6 mio. DKK på landsplan ved en fast betaling på 65 DKK. Det betyder, at mindre anlæg alt-andet-lige betaler lidt mere, mens 6 kw-anlæg betaler lidt mindre. Nettoeffekten er beskedne 11 TDKK. Som gruppe holdes de små solcelleejere skadesløse. Provenu fra fast rådighedsbetaling TDKK Anlægsstørrelse (kw) Antal anlæg (stk.) Provenu ved rådighedstarif (TDKK) Provenuændring ved 65 DKK (TDKK) , , , Total Det skal endvidere bemærkes, at nettoproducenter til enhver tid kan vælge at få opsat en produktionsmåler, og blive afregnet rådighedstarif af deres faktiske egetforbrug. 6 7

8 Det er på baggrund af ovenstående Dansk Energis vurdering, at en fast rådighedsbetaling på 65 DKK p.a. er objektiv og ikke-diskriminerende og står i forhold til hvilke omkostninger, denne type netkunder (egenproducenter uden produktionsmåling) giver anledning til. 7 8

9 Energitilsynet Carl Jacobsensvej Valby Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr: s Doknr: d oktober 2014 Anmeldelse af Dansk Energi's tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Dansk Energi anmelder hermed en revideret tarifberegningsmodel til brug for netvirksomheder til fastlæggelse af tariffer og abonnementer for de enkelte kundekategorier. 1. Baggrund Dansk Energi besluttede i foråret 2013 at udvikle en ny tarifberegningsmodel med tilhørende tarifvejledning. Målet med den nye tarifberegningsmodel er at udvikle en model: - med bred anerkendelse og anvendelse i branchen, - der håndterer overgangen til engrosmodellen den 1. marts 2016 og - som skaber fundamentet for det kommende paradigmeskifte som vil ske i forbindelse med forøget elektrificering, hvor der i fremtiden vil blive behov for en tarifstruktur, som tilskynder hensigtsmæssig forbrugeradfærd. 2. Væsentlige ændringer De væsentligste ændringer sammenlignet med den tidligere tarifberegningsmodel er: - Ny metode for tidsdifferentiering af tariffer. Tidsdifferentiering er nu standard i modellen, men der er fortsat mulighed for at vælge flade (ikke-tidsdifferentierede) tariffer. - Tariffer og abonnementer for egenproducenter og producenter kan nu beregnes i modellen. For egenproducenter beregnes der udover almindelig forbrugstarif og abonnement en rådighedsbetaling (øre/kwh) og et produktionsmålerabonnement. For producenter beregnes udelukkende et produktionsabonnement. - Diverse rapporter til brug for analyse og præsentation af de beregnede tariffer og abonnementer - Valgmulighederne vedrørende omkostningsfordeling er indskrænket for at øge graden af harmonisering. 9

10 2 - Valg af kundekategorier er i den nye model begrænset til A høj, A lav, B høj, B lav og C, hvor det i den tidligere model også var muligt at vælge A og B, som kundekategorier. Se evt. også brugervejledningens bilag 9.2 for en oversigt over ændringerne i den nye tarifmodel. 3. Grundprincipper i tarifberegningsmodellen Et grundlæggende formål med tarifberegningsmodellen er at overholde elforsyningslovens 73, der fastsætter de overordnede rammer for virksomhedernes tarifering. Fastlæggelsen af tariferingsprincipperne og opbygning af tariferingsmodellen tager udgangspunkt i følgende målsætninger: - Omkostningsægthed/rimelighed: Den enkelte kunde skal dække de omkostninger han giver anledning til i nettet. En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme. Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C- kunde eksempelvis skulle være med til at bidrage til anlæg på og 10 kv. Samtidig skal C-kunden bidrage til anlæg på 0,4 kv niveau. Dette princip benævnes vandfaldsprincippet. - Kollektivitet: Det er samtidig et mål at forbrugerene i et vist omfang bærer omkostningerne til nettet kollektivt, således at alle forbrugere betaler det samme uanset hvor mange km net den enkelte har behov for at få leveret elektricitet. - Enkelthed: Tariferingen skal i videst mulige omfang ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag - Mulighed for incitamentsskabende prissignaler: Der skal være mulighed for at anvende prisstrukturer til at tilvejebringe prissignaler til kunder, der signalerer at de fremadrettede omkostninger afhænger af den samlede belastningsgrad i nettet. Ved fastlæggelse af tarifberegningsmodellen er der med udgangspunkt i ovenstående målsætninger foretaget en række valg, der afspejler en balance mellem ovenstående målsætninger. Således er metoden bygget op omkring en afvejning mellem rimelighed/omkostningsægthed for den enkelte kunde over for principperne om kollektivitet og enkelthed i tariferingen som helhed. Samlet set udmønter tarifberegningsmodellen lovgivningens krav om prisfastsættelse efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte kundegrupper giver anledning til. 10

11 3 4. Vedrørende rådighedsbetaling Rådighedstarif finder anvendelse for alle egenproducenter med produktionsmåling. Egenproducenter uden produktionsmåling betaler en fast rådighedsbetaling på 65 DKK/år. Dansk Energi har fremsendt særskilt anmeldelse af metoden for denne faste rådighedsbetaling parallelt med anmeldelsen af tartifmodellen. Metoden til beregning af rådighedstarif i tarifmodellen adskiller sig fra den tidligere godkendte metode idet den fastsættes som kundens almindelige nettarif fratrukket omkostninger til nettab og energispare-indsats. Ved godkendelsen af tariferingsmetode af 25. marts 2014 blev metoden for fastsættelse af rådighedstariffen fastsat som kundens almindelige nettarif fratrukket nettab og omkostninger til udbygning af elnettet. 5. Metode og anvendelse For yderligere beskrivelse af bagvedliggende principper og metode i tarifberegningsmodellen henvises der til vedlagte principnotat. For yderligere beskrivelse af den praktiske anvendelse af modellen henvises til vedlagte brugervejledning samt den vejledning, der findes i selve modellen. Med venlig hilsen Dansk Energi Julius Kofoed 11

12 Notat Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: LGU Sagsnr.: s Doknr: d Tarifering i elnetselskaber Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formålet med principnotat om tarifering Opbygningen af principnotatet Grundlæggende om tarifering Formål med tarifering Lovgivning Grundlæggende principper for tarifering Omkostningsægthed/rimelighed Kollektivitet Enkelthed Mulighed for incitamentsskabende prissignaler Afvejning af de forskellige målsætninger Tarifstruktur Den overordnede beregningsmetodik i tarifberegnings- modellen Byggeklodstankegangen Anvendte principper i tarifberegningsmodellen Opgørelse af tariferingsgrundlaget Kategorisering af kunder Grundlag for kundekategorisering

13 4.2.2 Hovedregel for kundekategorisering Undtagelse fra hovedreglen for kundekategorisering Fordeling af tariferingsgrundlaget på kundekategorier Nedbrydning af tariferingsgrundlaget i omkostningskategorier Fordeling af omkostninger på spændingsniveauer Fordeling af omkostninger på kundekategorier Valg af tarifstruktur og fordeling af omkostninger på priselementer Vandfalds-princippet og vurdering heraf for de enkelte omkostningskategorier Valg imellem forskellige typer af tariffer og abonnementer Opgørelse af kwh og antal målere Opgørelse af kwh og antal målere alm. forbrugere Opgørelse af kwh og antal målere egenproducenter Opgørelse af kwh og antal målere producenter Beregning af basistariffer og basisabonnementer Opbygning af de forskellige tariffer og abonnementer samt varianter heraf Tarifering af almindelige forbrugere (forbrugstariffer) Tarifering af egenproducenter Tarifering af producenter Bilag BILAG: Definitioner BILAG: Omkostningskategorier, fordelingsnøgler og andre valg BILAG: Opbygning af div. tariffer og abonnementer BILAG: Opbygning af tariffer og abonnementer for egenproducenter BILAG: Anvendt metode for tidsdifferentiering af tariffer Døgnbelastningskurver Sæsoner Tidsperioder (lastperioder) Undtagelser fra sæson og tidsperioder Grundlag for tidsdifferentiering Metode for tidsdifferentering

14 1 Indledning 1.1 Baggrund Energipolitikken i Danmark har de seneste år haft større fokus end hidtil. Med Energiaftalen i foråret 2012 blev der taget vigtige politiske beslutninger dels om indførelse af en engrosmodel for elmarkedet i foråret 2016, dels beslutning om at omlægge til grøn energi og udbygge brugen af vindmøller. Sidstnævnte beslutning vil medføre forøget elektrificering og fokus på fleksibelt elforbrug, smart grid og smart energy. Det er forventningen, at de politiske beslutninger og den forøgede elektrificering vil medføre et paradigmeskifte for elnetselskabernes tarifering, hvor der i fremtiden vil være behov for en tarifstruktur, der tilskynder til hensigtsmæssig forbrugeradfærd for derved at sikre en effektiv udnyttelse af elnettet og sikre forsyningssikkerhed. Set i lyset heraf har Dansk Energi udarbejdet en ny tarifberegningsmodel, som dels håndterer overgangen til engrosmodellen, dels kan udgøre fundamentet for det forventede paradigmeskifte for elnetselskabernes tarifering. 1.2 Formålet med principnotat om tarifering Formålet med dette principnotat om tarifering er at beskrive de principper, der ligger bag beregning af tariffer og abonnementer i Dansk Energis nye tarifberegningsmodel. Principnotatet er ikke tiltænkt at være et generelt udtømmende notat om principper i forbindelse med tarifering i elnetselskaberne, men fokuserer på at beskrive de principper, der ligger bag beregningen af tariffer og abonnementer i tarifberegningsmodellen. Hvor det er relevant, vil der dog blive henvist til de mere generelle principper for tarifering. Dansk Energis nye tarifberegningsmodel omfatter beregning af nedenstående tariffer og abonnementer for følgende tre kundegrupper: Alm. forbrugskunder o Almindelig forbrugstarif o Almindeligt målerabonnement Egenproducenter o Almindelig forbrugstarif o Almindeligt målerabonnement o Rådighedstarif o Abonnement for produktionsmåler Producenter o Abonnement for kraftværker o Standardabonnement for vindmøller (BEK 1063 af 7. september 2010) Det er alene de anvendte principper for beregning af tarifferne og abonnementerne i tarifberegningsmodellen, der er medtaget i dette principnotat. For en introduktion til den praktiske anvendelse af tarifberegningsmodellen henvises der til den særskilte brugervejledning. Dette principnotat omfatter heller ikke en beskrivelse af, hvilke ændringer der er i den nye tarifberegningsmodel set i forhold til den tidligere tarifberegningsmodel fra For en beskrivelse heraf henvises der ligeledes til brugervejledningen. 3 14

15 1.3 Opbygningen af principnotatet Indledningsvis redegøres der grundlæggende om tarifering. Herefter beskrives den overordnede beregningsmetodik i tarifberegningsmodel. Denne beskrivelse efterfølges af en mere detaljeret gennemgang af de anvendte principper i tarifberegningsmodellen startende med opgørelse af tariferingsgrundlaget og afsluttende med opbygning af de forskellige varianter af tariffer og abonnementer inden for hver kundekategori. 2 Grundlæggende om tarifering 2.1 Formål med tarifering Formålet med elnetselskabernes tarifering er at fordele og opkræve elnetselskabets tariferingsgrundlag imellem de forskellige kunder tilsluttet elnettet. Som nævnt indledningsvist er det forventningen, at de politiske beslutninger og den forøgede elektrificering vil medføre et paradigmeskifte for elnetselskabernes tarifering. I fremtiden vil der være behov for en tarifstruktur, der tilskynder til hensigtsmæssig forbrugeradfærd for derved at sikre en effektiv udnyttelse af elnettet og sikre forsyningssikkerhed. Prissignalerne skal skabe de rette incitamenter for kunden til at reducere eller flytte forbruget på bestemte tidspunkter på året eller døgnet. Det kræver, at elnetselskaberne anvender en tarifstruktur over for kunderne, der sender de rigtige prissignaler. Det forventede paradigmeskifte betyder således, at tariferingen bliver langt mere end blot et fordelingsspørgsmål. 2.2 Lovgivning Elforsyningslovens 73 indeholder de prisbestemmelser, der sætter de overordnede rammer for elnetselskabernes tarifering. 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. Det bemærkes, at 73 stk. 1, 2. pkt., først blev indsat i 2012 i forbindelse ved udmøntningen af Energiaftalen fra foråret 2012, der satte fokus på fleksibelt elforbrug, smart grid og smart energy. Elforsyningslovens 73 suppleres af 69 i samme lov: 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift 4 15

16 I dag er elnetselskaberne underlagt en indtægtsrammeregulering, som begrænser elnetselskabernes samlede indtægter og dermed indtægter fra tariffer og abonnementer. Bestemmelserne i elforsyningslovens 69 skal i den forbindelse ses som en præcisering af, at priserne for de enkelte ydelser skal fastsættes ud fra et omkostningsægthedsprincip. 2.3 Grundlæggende principper for tarifering De grundlæggende principper for tarifering og dermed opbygningen af Dansk Energis tarifberegningsmodel bygger på elforsyningslovens prisbestemmelser. Herudover er der fastlagt følgende målsætninger for tariferingen, der kan betragtes som en uddybning af elforsyningslovens prisbestemmelser: Omkostningsægthed/rimelighed Kollektivitet Enkelthed Mulighed for at sikre incitamentsskabende prissignaler. Hvert af ovenstående mål for tariferingen er uddybet i de nedenstående afsnit Omkostningsægthed/rimelighed Den enkelte kunde skal dække de omkostninger, som kunden giver anledning til. En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, som vedkommende påfører elnetselskabet i forbindelse med a) sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, b) de løbende omkostninger i forbindelse med kundens leverance samt c) et rimeligt bidrag til elnetselskabets overskud inden for den udmeldte indtægtsramme (forrentning). Hver kunde skal igennem sin betaling alene bidrage til den del af elnettet og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde tilsluttet elnettet på 0,4 kv udover at bidrage til elnettet på 0,4 kv også skulle bidrage til elnettet på 50 og 10 kv. Dette princip benævnes vandfalds-princippet Kollektivitet Kunderne skal i et vist omfang bære omkostningerne til elnettet kollektivt, således at alle kunder betaler det samme f.eks. uanset hvor mange kilometer af elnettet den enkelte kunde faktisk anvender for at få leveret sin elektricitet Enkelthed Tariferingen skal i videst muligt omfang ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag Mulighed for incitamentsskabende prissignaler Den politiske beslutning om at omlægge til grøn energi og udbygge brugen af vindmøller vil medføre forøget elektrificering med deraf følgende forøget belastning i elnettet. Dette har de seneste år medført fokus på fleksibelt elforbrug, smart grid og smart energy for derigennem at minimere den udbygning og forstærkning af elnettet, der vil være nødvendig for at opretholde forsyningssikkerheden. En væsentlig del af fleksibelt elforbrug handler om at skabe muligheden for, at elnetselskaberne kan anvende en tarifstruktur over for kunderne, der sender de rigtige prissignaler. Prissignalerne skal skabe de rette incitamenter for kunden til at reducere eller flytte forbruget på bestemte 5 16

17 tidspunkter på året eller døgnet. Prissignalerne skal således afspejle belastningsgraden i elnettet og udgifterne ved en evt. nødvendig udbygning eller forstærkning af elnettet i fremtiden. Anvendelse af tidsdifferentierede tariffer er et udtryk for brug af incitamentsskabende prissignaler og ønsket om en effektiv udnyttelse af elnettet og dermed ressourcerne set fra en samfundsmæssig synsvinkel Afvejning af de forskellige målsætninger I forbindelse med udarbejdelsen af Dansk Energis tarifberegningsmodel er der foretaget en række valg af, hvordan de enkelte tariffer og abonnementer skal beregnes. I forbindelse med de enkelte valg er der foretaget afvejning af balancen imellem de forskellige målsætninger, som i nogle tilfælde kan være modstridende. Tarifberegningsmodellen er således bygget op omkring en afvejning mellem a) omkostningsægthed/rimelighed for den enkelte kunde over for b) princippet om kollektivitet og enkelthed i tariferingen som helhed. Hertil kommer hensynet til en effektiv udnyttelse af ressourcerne set fra en samfundsmæssig synsvinkel. Samlet set udmønter tarifberegningsmodellen lovgivningens krav om, at prisfastsættelse skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og i forhold til hvilke omkostninger, som de enkelte kundegrupper giver anledning til. 2.4 Tarifstruktur For at kunne honorere målsætningen om omkostningsægthed/rimelighed i tariferingen, opererer Dansk Energis tarifberegningsmodel med en tarifstruktur, der både indeholder et variabelt element (tariffen) og et fast element (abonnementet). Størrelsen af tariffen skal afspejle den andel af elnetselskabets samlede tariferingsgrundlag, der kan siges at være forbrugsafhængigt og dermed variabelt. Omvendt skal størrelsen af abonnementet afspejle den andel af tariferingsgrundlaget, der kan siges at være drevet af eksistensen af selve kundeforholdet og dermed uafhængigt af forbrugets størrelse (fast). For at give elnetselskaberne mulighed for at anvende incitamentsskabende prissignaler over for kunderne, opererer tarifberegningsmodellen både med tidsdifferentierede tariffer og flade tariffer. Dansk Energi har valgt at lade de tidsdifferentierede tariffer være en del af standardindstillingen i modellen for at opfordre til brugen af disse. 6 17

18 Alle de tariffer, der anvendes i tarifberegningsmodellen, knytter sig til kundens forbrug. Der opereres således ikke med effekttarifering. I forbindelse med udarbejdelse af Dansk Energis nye tarifberegningsmodel er mulighederne for brug af effekttarifering som incitamentsskabende prissignaler blevet undersøgt. Der er igangsat flere pilotprojekter både i Danmark og i udlandet omhandlende effekttarifering. Imidlertid er erfaringerne endnu for sparsomme til, at det på nuværende tidspunkt er muligt at fremkomme med et gennemarbejdet og veldokumenteret grundlag for indførelse af effekttarifering. 3 Den overordnede beregningsmetodik i tarifberegningsmodellen I dette afsnit beskrives den beregningsmetodik, der anvendes i Dansk Energis tarifberegningsmodel. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en række af den nedenfor beskrevne opgørelse og fordelinger foretages automatisk i tarifberegningsmodellen. 3.1 Byggeklodstankegangen Traditionelt beregnes tariffer og abonnementer ved at henføre andele af forskellige omkostningskategorier til hver enkelt tarif og abonnement. I Dansk Energis nye tarifberegningsmodel anvendes der en byggeklodstankegang. En byggeklods svarer til en omkostningskategori. Tankegangen er, at der inden for hver kundekategori beregnes en byggeklods pr. omkostningskategori. En byggeklods til brug for tariffen udtrykkes i øre/kwh, mens en byggeklods til brug for abonnement udtrykkes i kr./måler. De forskellige varianter af tariffer og abonnementer inden for den enkelte kundekategori kan herefter opbygges med udgangspunkt i de beregnede byggeklodser. Variationen i tarifferne og abonnementerne fremkommer ved enten at undlade at medtage en byggeklods eller ved at medtage en ekstra byggeklods i opbygningen af en given tarif eller abonnement. Dette illustreres i nedenstående figur: Byggeklodserne beregnes ud fra brøken omkostninger/enheder. Det vil gælde uanset om byggeklodsen er beregnet til opbygning af en tarif eller et abonnement. For at kunne beregne det nødvendige sæt byggeklodser inden for hver kundekategori, skal der findes en tæller og en nævner jf. ovennævnte brøk. 7 18

19 Tælleren fremkommer ved at nedbryde tariferingsgrundlaget på omkostningskategorier og efterfølgende fordeling på spændingsniveauer/kundekategorier. Nævneren fremkommer ved at opgøre det samlede antal kwh hhv. målere inden for hver kundekategori på tværs af kundegrupperne (forbrugskunder, egenproducenter og producenter). Såvel metodikken for opgørelse af tæller og nævner vil blive uddybet i det efterfølgende kapitel. I forbindelse med beregning af byggeklodserne tages der højde for, at der inden for hver af de tre kundegrupper vil være visse varianter af tariffer og abonnementer, der enten ikke skal betale for alle byggeklodser/omkostningskategorier eller som f.eks. skal betale for en ekstra byggeklods. Sådanne tilfælde håndteres ved, at nævneren i brøken korrigeres. Når byggeklodserne er beregnet for de tre kundekategorier, kan de forskellige varianter af tariffer og abonnementer for hver af kundegrupperne opgøres (forbrugere, egenproducenter og producenter). 4 Anvendte principper i tarifberegningsmodellen 4.1 Opgørelse af tariferingsgrundlaget Elnetselskaberne har bevilling og dermed monopol på at drive elnetvirksomhed inden for det givne bevillingsområde. Det følger af bevillingen, at elnetselskaberne er underlagt en indtægtsrammeregulering 1, som begrænser elnetselskabernes samlede indtægter fra den bevillingsmæssige aktivitet og dermed indtægterne fra tariffer og abonnementer. Tariferingsgrundlaget udtrykker det samlede beløb, som via tarifberegningsmodellen skal omsættes til tariffer og abonnementer. Tariferingsgrundlaget opgøres med udgangspunkt i elnetselskabets indtægtsramme, som korrigeres for: Differencer fra tidligere år, Udgifter til energispareaktiviteter (som kan opkræves ud over indtægtsrammen) Midlertidige tarifnedsættelser (herunder evt. udlodning til andelshavere via nettariffen) Evt. andre korrektioner til indtægtsrammen 2 Den korrigerede indtægtsramme udtrykker de samlede tilladte indtægter i elnetselskabet 3. Størstedelen af elnetselskabernes bevillingsmæssige indtægter vil stamme fra tariffer og abonnementer, men herudover vil elnetselskaberne typisk også have en række andre bevillingsmæssige indtægter. For at opgøre tariferingsgrundlaget skal den korrigerede indtægtsramme derfor reduceres med sådanne andre indtægter, eksempelvis: Særtariffer og abonnementer, der opgøres uden for tarifberegningsmodellen 4 Tilslutningsbidrag 5 1 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (BEK 335 af 15. april 2011) 2 F.eks. betaling til overliggende net bortset fra PSO, net- og systembetaling til Energinet.dk. 3 Der ses her bort fra de særlige regler i indtægtsrammebekendtgørelsen om maksimal tilladt regulatorisk forrentning. Det enkelte elnetselskab bør være opmærksom herpå i forbindelse med tariferingen og om nødvendigt reducere tariferingsgrundlaget. 4 Dvs. elnetselskabets særlige tariffer og abonnementer, som ikke understøttes af tarifberegningsmodellen. 5 Elnetselskaberne kan anvende forskellig regnskabspraksis for tilslutningsbidrag. Uanset den valgte regnskabspraksis er det årets indtægtsførelse i resultatopgørelsen, der skal korrigeres for. 8 19

20 Gebyrer 6 Andre indtægter, som virksomheden opnår ved den bevillingspligtige aktivitet Tariferingsgrundlaget opgøres dermed som forskellen imellem a) elnetselskabets samlede tilladte indtægter og b) de bevillingsmæssige indtægter, som elnetselskabet forventer at få på anden vis end fra tariffer og abonnementer beregnet i tarifberegningsmodellen. Når tariferingsgrundlaget er opgjort, omsættes det via tarifberegningsmodellen til tariffer og abonnementer, der netop sikrer elnetselskabet et provenu svarende til tariferingsgrundlaget. Det ligger i sagens natur, at tariferingen foretages ex-ante, hvorfor den i en vis udstrækning bygger på elnetselskabets budget og øvrige forventninger til fremtiden. 4.2 Kategorisering af kunder Grundlag for kundekategorisering I forbindelse med elnetselskabernes kategorisering af kunder skal prisbestemmelserne i elforsyningsloven og ovennævnte mål for tariferingen tages i betragtning. Det drejer sig især om elforsyningslovens prisbestemmelser om, at kunderne alene skal betale for de omkostninger, som den enkelte kundekategori giver anledning til. Henset til elnettets særegenhed, arten af omkostninger samt forskellige karakteristika for de tilsluttede aftagere, kan elnettet naturligt opdeles i tre spændingsniveauer: 50 kv, 10 kv og 0,4 kv 7. For at kunne efterleve prisbestemmelserne er udgangspunktet for Dansk Energis tarifberegningsmodel, at elnetselskabets kunder kategoriseres ud fra det fysiske tilslutningspunkt. På baggrund heraf kategoriseres kunderne som enten en A høj/lav, B høj/lav eller C-kunde afhængigt af, hvilket spændingsniveau kunden er tilsluttet i elnettet. Dette er illustreret i nedenstående figur: 50 kv 10 kv 0,4 kv A høj A lav B høj B lav C kunder Som det fremgår af figuren ovenfor, opdeles kunder på 50 og 10 kv nettet i henholdsvis A høj/lav og B høj/lav. Disse kundekategorier afspejler, hvor kunden fysisk er tilsluttet i forhold til transformeren på det givne spændingsniveau, og er dermed en nuancering af, hvilke omkostninger den enkelte kundekategori giver anledning til. Det afgørende for, om en kunde enten tilsluttes i elnettet eller direkte i en transformerstation afhænger af kundens behov for effekt- 6 For gebyrer gælder der særlige regulatoriske regler, hvilket kan medføre, at gebyrindtægter skal henføres til elnetselskabet på trods af, at de regnskabsmæssigt vedrører en anden juridisk enhed. 7 Spændingsniveauerne kan variere fra elnetselskab til elnetselskab. Når der i dette notat refereres til 50 kv dækker det reelt over kv, mens en reference til 10 kv reelt dækker over kv. 9 20

21 træk. Således tilsluttes kunder med et lavt behov for effekttræk i elnettet, mens kunder med et større effekttræk tilsluttes direkte i en transformerstation Hovedregel for kundekategorisering Ud fra det foregående afsnit kan kategoriseringen af kunder opsummeres således: Undtagelse fra hovedreglen for kundekategorisering Som nævnt ovenfor er udgangspunktet for Dansk Energis tarifberegningsmodel, at elnetselskabets kunder kategoriseres ud fra det fysiske tilslutningspunkt. Dermed afholder kunder alene omkostninger til de dele af nettet, der anvendes til at levere elektricitet til den enkeltes forbrug. Selskaberne anvender i høj grad samme praksis ved tilkobling af de enkelte kundetyper til distributionsnettet. Som hovedregel gælder, at forbrugere med et lavt effekttræk tilkobles nettet på C-niveau. Forbrugere med et højt effekttræk tilkobles normalt direkte til en transformerstation og tilkobles dermed ikke til nettet på C-niveau. Forårsaget af de konkrete fysiske forhold og hensynet til omkostningseffektivitet vil elnetselskabet i enkelte tilfælde kunne afvige fra denne hovedregel. Problemstillingen forekommer typisk for kunder tilsluttet på 0,4 kv niveau i snitfladen imellem kundekategorierne C og B lav. Eksempelvis vil forbrugere med et højt effekttræk i nogle tilfælde kobles på nettet på C-niveau via en vejunderføring til en transformerstation på modsatte side af vejen. Det kan være når alternativet - at etablere en ny transformerstation på samme side af vejen er dyrere. I sådanne og lignende tilfælde vil det være omkostningsfuldt at følge de generelle principper, og netselskaber kan minimere omkostninger ved at tilkoble kunder til elnettet i henhold til aktuelle fysiske forhold og kundens geografiske placering. I sådan og lignende tilfælde er det hensigtsmæssigt, at samme typer af kunder betaler det samme til nettet uanset det faktiske tilslutningspunkt. Det er således inden for metodens principper i nogle tilfælde at afvige fra hovedreglen om fysisk tilslutningspunkt og anvende f.eks. kategorisering efter forbrug, historiske forhold eller en kombination af førnævnte metoder

22 4.3 Fordeling af tariferingsgrundlaget på kundekategorier Som det fremgår af foregående afsnit kategoriseres kunderne ud fra, hvilket spændingsniveau de er tilsluttet i elnettet. For at sikre at tariferingen lever op til elforsyningslovens prisbestemmelser, skal tariferingsgrundlaget derfor fordeles på de tre spændingsniveauer (50, 10 og 0,4 kv). Tariferingsgrundlaget opgøres med udgangspunkt i elnetselskabets indtægtsramme. Tariferingsgrundlaget udtrykker det samlede beløb, som via tarifberegningsmodellen skal omsættes til tariffer og abonnementer. Tariferingsgrundlaget nedbrydes i omkostningskategorier. Hver omkostningskategori fordeles på spændingsniveauer/kundekategorier og evt. underkategorier for høj og lav-kunder. Nedbrydningen af tariferingsgrundlaget og de efterfølgende fordelinger på kundekategorier er illustreret i nedenstående figur og omtales yderligere i de efterfølgende afsnit. Ved fordelingen er det især hensynet til, at prisfastsættelsen skal ske ud efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der skal tages i betragtning. Desuden skal kravet om omkostningsægthed tages i betragtning Nedbrydning af tariferingsgrundlaget i omkostningskategorier For at sikre kravet om omkostningsægthed foretages en slags nedbrydning af tariferingsgrundlaget i en række omkostningskategorier. Omkostningskategorierne er fastlagt ud fra behovet for at henføre omkostningerne til de forskellige kundekategorier. Omkostningskategorierne vil typisk reflektere ensartethed i omkostningernes art eller formål

23 Der opereres med følgende hovedkategorier af omkostninger 8 : 1. Drift og vedligeholdelse af elnettet 2. Omkostninger vedrørende målere 3. Omkostninger til kundecenter 4. Generel administration 5. Energispareindsats 6. Nettab 7. Øvrige omkostninger 8. Afskrivninger 9. Forrentning Selve nedbrydningen af tariferingsgrundlaget sker ved, at tariferingen tager udgangspunkt i elnetselskabets budgetterede omkostninger for hver af de specificerede omkostningskategorier. Herefter beregnes forskellen imellem tariferingsgrundlaget og summen af omkostningskategorierne. Denne forskel udtrykker elnetselskabets regulatoriske forrentning Fordeling af omkostninger på spændingsniveauer Fordelingen af tariferingsgrundlaget på de tre spændingsniveauer foretaget ved dels at fordele de budgetterede omkostninger for hver omkostningskategori, dels at fordele den beregnede forrentning. I forbindelse med fordelingen på spændingsniveauer skal elforsyningslovens bestemmelse i 73 om at prisfastsættelse af deres ydelser efter skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til særligt iagttages. For hver omkostningskategori er der foretaget en vurdering af, om omkostningerne direkte kan henføres til hvert af de tre spændingsniveauer, eller om der er behov for anvendelse af en fordelingsnøgle. Såfremt der er behov for anvendelse af en fordelingsnøgle, er det for hver omkostningskategori vurderet, hvilken omkostningsdriver, der bedst afspejler ressourcetrækket for hvert af de tre spændingsniveauer. Princippet for fordeling af omkostningskategorierne på de tre spændingsniveauer varierer således fra omkostningskategori til omkostningskategori. Da der kan være variationer i elnetselskabernes registrering af omkostninger m.m. er det for hver omkostningskategori muligt at vælge imellem et begrænset antal forskellige principper for fordeling. Set for omkostningskategorierne under ét kan der vælges imellem følgende principper for fordeling på spændingsniveauer: Direkte fordeling Fordeling ud fra antal kwh Fordeling ud fra antal målere Fordeling ud fra en måler-driftsnøgle (Nøglen afspejler niveauet af omkostninger til den løbende drift for de forskellige målertyper) Fordeling ud fra en måler-datanøgle (Nøglen afspejler niveauet af omkostninger til indhentning og validering af måledata for de forskellige målertyper) Fordeling ud fra en måler-afskrivningsnøgle (Nøglen afspejler anskaffelsessummen og levetiden for de forskellige målertyper) 8 Der henvises til bilag 5.2 for oplistning af de fastlagte omkostningskategorier

24 Fordeling ud fra den regulatorisk bogførte værdi af netaktiver Mulighederne for valg af fordelingsprincip afhænger af den enkelte omkostningskategori. Dansk Energi har valgt et standard-setup i tarifberegningsmodellen, hvor der er foretaget afvejning af hensynet til omkostningsægte fordeling og hensynet til elnetselskabernes muligheder for at anvende tarifberegningsmodellen i praksis. I forbindelse med tariferingen i det enkelte elnetselskab kan man ud fra en konkret vurdering afvige fra Dansk Energis standard-setup og vælge et af de andre mulige fordelingsprincipper. Der henvises til bilag 5.2 for oplistning af de mulige fordelingsnøgler for de enkelte omkostningskategorier Fordeling af omkostninger på kundekategorier Omkostninger til kunder i 0,4 kv nettet henføres til C-kunder, mens de fordelte omkostninger til kunder i 50 og 10 kv nettet yderligere skal fordeles på kundekategorierne A høj/lav og B høj/lav. Tarifberegningsmodellen indeholder et standardiseret setup for fordeling af omkostningerne på høj og lav-kunder for et givet spændingsniveau. Dette setup bygger på en antagelse om, at der for en del af omkostningskategorierne, ikke er forskel i ressourcetrækket for en høj og en lavkunde. For disse omkostningskategorier foretages fordelingen af omkostninger henført til tariffen ud fra antal kwh, mens omkostninger henført til abonnementet fordeles ud fra antal målere. For nedenstående omkostningskategorier er det dog vurderet, at forskelle i den fysiske tilslutning i elnettet for en høj og en lav-kunde vil medføre forskel på ressourcetrækket for en høj og en lav-kunde 9 : Drift og vedligeholdelse af transformerstationer Drift og vedligeholdelse af målere Indhentning og validering af målerdata Omkostninger ved nettab i transformerstationer Afskrivninger på transformerstationer Afskrivning på målere Eksempelvis skal A høj-kunder ikke betale for drift og vedligeholdelse af transformerstationer, omkostninger ved nettab i transformerstationer eller afskrivninger på transformerstationer. Disse tre omkostningskategorier henføres derfor udelukkende til A lav-kunder. De øvrige tre omkostningskategorier vedrører målere og fordeles imellem høj og lav-kunder ud fra en kombination af antal målere og enhedsomkostningerne ved de to forskellige målertyper, som kendetegner en A høj-kunde og en A lav-kunde. Dansk Energi har i tarifberegningsmodellen angivet et anslået normal-niveau pr. målertype for de relevante enhedsomkostninger. Disse anslåede enhedsomkostninger anvendes som udgangspunkt til fordelingen af omkostningerne imellem høj og lav-kunder. Der er dog mulighed for, at det enkelte elnetselskab kan anvende egne konkrete tal for de forskellige enhedsomkostninger. 9 Der er tale om udvalgte underkategorier til hovedkategoriseringen omkostninger, se bilag

25 4.4 Valg af tarifstruktur og fordeling af omkostninger på priselementer Efter at de forskellige omkostningskategorier er fordelt på spændingsniveauer/kundekategorier og evt. underkategorier for høj/lav, skal det besluttes, hvorledes det samlede beløb hver enkelt kundegruppe skal opkræves. For at kunne honorere målsætningen om omkostningsægthed/rimelighed i tariferingen, opererer Dansk Energis tarifberegningsmodel med en tarifstruktur, der både indeholder et variabelt element (tariffen) og et fast element (abonnementet). De valg og fordelinger, der skal foretages i forbindelse med fastlæggelse af tarifstrukturen, er illustreret i nedenstående figur. Heraf kan det ses, at der for hver omkostningskategori på et givet spændingsniveau skal foretages en opdeling af de budgetterede omkostninger, som skal indregnes i henholdsvis tariffen og abonnementet. Udgangspunktet i Dansk Energis tarifberegningsmodel er, at der anvendes tidsdifferentierede tariffer. De budgetterede omkostninger, som skal indregnes i tariffen, fordeles derfor på lastperioderne for det givne spændingsniveau. Afslutningsvist fordeles de budgetterede omkostninger, som skal indregnes i abonnementet, på henholdsvis timeaflæste målere og skabelonaflæste målere for det givne spændingsniveau. Indholdet i ovenstående figur omtales yderligere i de efterfølgende afsnit. Omkostningskategorier, der kan siges at være forbrugsafhængigt og dermed variabelt, skal indregnes i tariffen. Omvendt skal de omkostningskategorier, der kan siges at være drevet af eksistensen af selve kundeforholdet og dermed uafhængigt af forbrugets størrelse, indregnes i abonnementet. Valget af tarifstruktur foretages for hver enkelt omkostningskategori og evt. underomkostningskategori. Det skal således vælges, hvorvidt en given omkostningskategori enten skal indregnes i tariffen eller skal indregnes i abonnementet

26 Dansk Energi har valgt et standard-setup i tarifberegningsmodellen. Dansk Energis standardsetup er fastlagt ud fra en vurdering af a) om arten af omkostningerne i den enkelte omkostningskategori er forbrugsafhængigt og dermed skal indregnes i tariffen eller b) om omkostningerne er uafhængige af forbrugets størrelse og dermed skal indregnes i abonnementet. I forbindelse med tariferingen i det enkelte elnetselskab kan man ud fra en konkret vurdering afvige fra Dansk Energis standard-setup for enkelte omkostningskategorier og dermed vælge en anden tarifstruktur (dvs. indregning i tarif og abonnement). Der henvises til bilag 5.2 for oplistning af mulighederne for indregning af de enkelte omkostningskategorier i henholdsvis tariffen eller abonnementet Vandfalds-princippet og vurdering heraf for de enkelte omkostningskategorier Ifølge elforsyningslovens 73 skal prissætningen sikre, at de enkelte kundekategorier betaler i forhold til de omkostninger, som de enkelte kundekategorier giver anledning til. Fortolkningen heraf præciseres i de opsatte mål for tariferingen. Om målet Omkostningsægthed/rimelighed anføres det i afsnit 2.3.1: Hver kunde skal igennem sin betaling alene bidrage til den del af elnettet og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde tilsluttet elnettet på 0,4 kv udover at bidrage til elnettet på 0,4 kv også skulle bidrage til elnettet på 50 og 10 kv. Ovennævnte princip benævnes vandfalds-princippet. Baggrunden for anvendelse af dette princip er en antagelse om, at al elektricitet indfødes via i distributionsnettet på 50 kv niveau. Den elektricitet, som en C-kunde aftager på 0,4 kv niveau, skal derfor først 1) transporteres igennem 50 kv elnettet, 2) transformeres fra 50 kv ned til 10 kv, herefter 3) transporteres igennem 10 kv elnettet, 4) transformeres ned fra 10 kv til 0,4 kv og til slut 5) transporteres ud til slutkunden tilsluttet i 0,4 kv elnettet. Ud over valget imellem indregning af de enkelte omkostningskategorier i enten tariffen eller abonnementet, skal der i forbindelse med tariferingen tages stilling til, hvorvidt de omkostninger, der er henført til spændingsniveauerne på 50 og 10 kv, alene skal dækkes af A hhv. B-kunder, eller om kunder på de lavere spændingsniveauer også skal være med til at betale en del af omkostningerne (vandfalds-princippet). Valget skal foretages for hver af de omkostningskategorier, der indregnes i tariffen. Dansk Energi har valgt et standard-setup i tarifberegningsmodellen. Dansk Energis standardsetup er fastlagt ud fra en vurdering af a) om omkostningerne i den enkelte omkostningskategori alene skal dækkes af slutkunderne på det givne spændingsniveau eller b) om omkostningerne reelt også vedrører kunderne på de lavere spændingsniveauer. Der er ikke mulighed for at afvige fra Dansk Energis standard-setup. Dog vil elnetselskaber, der vælger at anvende omkostningskategorien Øvrige omkostninger, selv skulle forholde sig til, hvorvidt vandfalds-princippet skal gælde for de konkrete omkostninger og dermed omkostningskategorien Øvrige omkostninger. Der henvises til bilag 5.2 for et overblik over Dansk Energis standard-setup for anvendelse af vandfalds-princippet for de enkelte omkostningskategorier

27 4.4.2 Valg imellem forskellige typer af tariffer og abonnementer Tidsdifferentiering eller flad tarif Som nævnt indledningsvist er det forventningen, at den forøgede elektrificering vil medføre et paradigmeskifte for elnetselskabernes tarifering. I fremtiden vil der være behov for en tarifstruktur, der tilskynder til hensigtsmæssig forbrugeradfærd for derved at sikre en effektiv udnyttelse af elnettet og sikre forsyningssikkerheden. Med tilføjelsen i elforsyningslovens 73 stk. 1, 2. pkt. i 2012 blev det tilladt at foretage prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed. Anvendelse af tidsdifferentierede tariffer er et udtryk for brug af incitamentsskabende prissignaler og ønsket om en effektiv udnyttelse af elnettet og dermed ressourcerne set fra en samfundsmæssig synsvinkel. Standard-setup i Dansk Energis tarifberegningsmodel er derfor, at der anvendes tidsdifferentierede tariffer. Der er dog mulighed for, at det enkelte elnetselskab kan fravælge anvendelsen af tidsdifferentierede tariffer på enten alle tre spændingsniveauer (dvs. anvende en flad tarif) eller fravælge tidsdifferentierede tariffer på udvalgte spændingsniveauer. Prissignalerne skal skabe de rette incitamenter for kunden til at reducere eller flytte forbruget på bestemte tidspunkter på året eller døgnet. Prissignalerne skal således afspejle belastningsgraden i elnettet og udgifterne ved en evt. nødvendig udbygning eller forstærkning af elnettet i fremtiden. Ved brug af tidsdifferentierede tariffer opereres der med forskellige lastperioder henover døgnet. Lastperioderne udtrykker belastningsgraden i elnettet. De omkostninger, der er henført til tariffen for et givet spændingsniveau, fordeles i forbindelse med tidsdifferentiering af tariffen på lastperioderne. Ved fordeling af omkostningerne på lastperioder tages der højde for, at en del af omkostningerne varierer med belastningen i elnettet (eller er springvist variable), mens en anden del af omkostningerne er upåvirket af belastningen i elnettet. Prisdifferentieringen bevirker, at tarifferne i perioder med størst belastning (spidslast) er høje, mens tarifferne er lavere i perioder med mindre belastning i elnettet. Det overordnede princip er, at elnetselskabets samlede provenu fra en given kundekategori er uændret - uanset om der anvendes tidsdifferentierede tariffer eller en flad tarif. De anvendte lastperioder er fastlagt af Dansk Energi på baggrund af den generelle belastningsgrad i elnettet på henholdsvis 50, 10 og 0,4 kv niveau. Ligeledes er principperne for fordeling af omkostninger på de forskellige lastperioder fastlagt af Dansk Energi. Der henvises til bilag 5.5 for en nærmere beskrivelse af den anvendte metode for tidsdifferentiering af tarifferne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Timeafregnet eller skabelonafregnet abonnement I forbindelse med valg af tarifstruktur skal elnetselskabet vælge, om abonnementerne på B lav og C-niveau skal beregnes som timeafregnede abonnementer, som skabelonafregnede abonnementer, eller om der både skal beregnes timeafregnede og skabelonafregnede abonnementer. Ved valg af både timeafregnede og skabelonafregnede abonnementer skal de omkostninger, der er henført til abonnementet for det givet spændingsniveau, fordeles på de timeafregnede og skabelonafregnede målere

28 Tarifberegningsmodellen indeholder et standardiseret setup for fordeling af omkostninger på de timeafregnede og skabelonafregnede målere. Dette setup bygger på en antagelse om, at der for en del af de omkostningskategorier, der indregnes i abonnementet, ikke er forskel i ressourcetrækket for en timeafregnet og en skabelonafregnet måler. For disse omkostningskategorier foretages fordelingen ud fra antal målere. For nedenstående omkostningskategorier er det dog vurderet, at der typisk vil være forskel på ressourcetrækket for en timeafregnet og en skabelonafregnet måler 10 : Drift og vedligeholdelse af målere Indhentning og validering af måledata Afskrivning på målere For hver af ovenstående omkostningskategorier foretages fordelingen imellem timeafregnede og skabelonafregnede målere ud fra en kombination af antal målere og enhedsomkostningerne ved de to forskellige målertyper. Dansk Energi har i tarifberegningsmodellen angivet et anslået normal-niveau pr. målertype for de relevante enhedsomkostninger. Disse anslåede enhedsomkostninger anvendes som udgangspunkt til fordelingen af omkostningerne imellem timeafregnede og skabelonafregnede målere. Der er dog mulighed for, at det enkelte elnetselskab kan anvende egne konkrete tal for de forskellige enhedsomkostninger. Afslutningsvist bemærkes det, at ved valg af abonnement for skabelonafregnede målere i kombination med tidsdifferentiering, vil den tarif, der skal anvendes for den skabelonafregnede kunde, være et vægtet gennemsnit af de tidsdifferentierede tariffer. Det vægtede gennemsnit er baseret på en standardiseret fordeling af forbruget på de anvendte lastperioder. 4.5 Opgørelse af kwh og antal målere De oplysninger om antal kwh og antal målere, der er nødvendige til brug for tarifberegningen, varierer afhængigt af, hvilken kundegruppe der er tale om. Tarifberegningsmodellen opererer med følgende kundegrupper: Forbrugere, egenproducenter og producenter. Kunderne inden for hver af de tre kundegrupper kategoriseres som enten A høj/lav, B høj/lav eller C-kunder. I de efterfølgende afsnit er der for hver enkelt kundegruppe beskrevet, hvilke type oplysninger om kwh og antal målere, der er behov for. Desuden er metodikken for opgørelse af kwh og antal målere illustreret Opgørelse af kwh og antal målere alm. forbrugere For kundegruppen almindelige forbrugere skal der foretages en opgørelse af det forventede antal transporterede kwh og antal målere. Opgørelsen foretages for hver af kundekategorierne A høj/lav, B høj/lav og C. Da udgangspunktet i Dansk Energis tarifberegningsmodel er, at der anvendes tidsdifferentierede tariffer, fordeles det forventede antal transporterede kwh på lastperioderne for det givne 10 Der er tale om udvalgte underkategorier til hovedkategoriseringen omkostninger, se bilag

29 spændingsniveau. I tarifberegningsmodellen fordeles forbruget på lastperioder ud fra en standardiseret fordeling. Skøn over antal målere i den givne kundekategori opgøres på henholdsvis timeafregnede målere og skabelonafregnede målere. Det bemærkes, at skabelonafregnede målere alene kan være relevante for B lav og C-kunder Opgørelse af kwh og antal målere egenproducenter Kundegruppen egenproducenter opdeles på de relevante afregningsgrupper (gruppe 1-6 og skabelon) 11. Opdelingen i afregningsgrupper fortages inden for hver kundekategori. For hver afregningsgruppe opgøres det forventede bruttoforbrug, det forventede forbrug af egenproduktion, antal alm. forbrugsmålere og antal produktionsmålere. Da udgangspunktet i Dansk Energis tarifberegningsmodel er, at der anvendes tidsdifferentierede tariffer, fordeles det forventede bruttoforbrug på lastperioderne for det givne spændingsniveau. I tarifberegningsmodellen fordeles forbruget på lastperioder ud fra en standardiseret fordeling. Der anvendes ikke tidsdifferentiering af rådighedsbetaling i Dansk Energis tarifberegningsmodel, hvorfor der ikke skal foretages fordeling af det forventede forbrug af egenproduktion på lastperioder. Skøn over antal almindelige forbrugsmålere opgøres på henholdsvis timeafregnede målere og skabelonafregnede målere. Desuden opgøres skøn over antal produktionsmålere på henholdsvis timeaflæste produktionsmålere og skabelonaflæste produktionsmålere Opgørelse af kwh og antal målere producenter Kundegruppen producenter opdeles på de relevante kundekategorier. Da producenter alene skal betale abonnement, er de nødvendige oplysninger til brug for tariferingen begrænset. For hver kundekategori opgøres det forventede antal målere til henholdsvis kraftværker og vindmøller. Det bemærkes, at det alene er vindmøller, som afregnes efter de særlige regler om standardvindmølleabonnement 12, der her skal opgøres. 11 Tariffer og abonnementer for afregningsgrupperne 1-5 er ens med det nuværende setup i tarifberegningsmodellen. For gruppe 6 kan der vælges et abonnement, der modsvarer en timeafregnet kunde. Der kan for gruppe 6 alternativt vælges et abonnement, der modsvarer en skabelonafregnet kunde. Netselskabet må her vurdere hvilket abonnement, der er mest retvisende for den enkelte kunderelation. Af hensyn til den fremadrettede fleksibilitet f.eks. i forbindelse med indførelse af flex-afregning - er det valgt at fastholde opdelingen i de enkelte afregningsgrupper. 12 BEK 1063 af 7. september

30 4.6 Beregning af basistariffer og basisabonnementer Efter at tariferingsgrundlaget er blevet nedbrudt, fordelt på omkostningskategorier, spændingsniveauer, tarif og abonnement m.m. (afsnit 4.3 og 4.4) og antal kwh og antal målere er opgjort pr. kundekategori, pr. spændingsniveau m.m. (afsnit 4.5) kan beregning af basistariffer og basisabonnementer påbegyndes. Der skal som udgangspunkt beregnes følgende basistariffer og basisabonnementer: Tariffer (øre/kwh) Abonnement (kr./år) Tidsdifferentiering Lav Høj Spids Flad/gns. Time Skabelon A A høj A lav N/A N/A B B høj B lav N/A C C Basistarifferne og basisabonnementerne sammensættes ved beregning af de enkelte byggeklodser (omkostningskategorier). Som anført i afsnit 3.1 om byggeklodstankegangen beregnes de enkelte byggeklodser via brøken omkostninger/enheder. Hvis der eksempelvis skal beregnes et standardabonnement for timeafregnede målere for en A høj kunde, da vil brøken umiddelbart være a) omkostningerne henført til abonnement for en given byggeklods divideret med b) de samlede antal timeafregnede målere i kundekategorien A høj. Imidlertid skal der som nævnt i afsnit 3.1 tages højde for, at nogle abonnementer ikke nødvendigvis skal betale til alle omkostningskategorierne ligesom enkelte abonnementer skal betale mere end en enhed til nogle af omkostningskategorierne (se evt. afsnit 4.7 eller oversigtsarkene i bilag 5.3 og 5.4). Først når der er foretaget korrektion for belastning for hver enkelt byggeklods, kan antallet af målere* summeres. Denne sum kan herefter anvendes som nævner ved beregning af byggeklodsen til basisabonnementet. Ud fra ovenstående metodik kan byggeklodserne til de enkelte basistariffer og basisabonnementer beregnes. Efter at de forskellige basistariffer og basisabonnementer er beregnet, kan de forskellige varianter af tariffer og abonnementer sammensættes ud fra byggeklodstankegangen. I næste afsnit er der redegjort for, hvorledes de forskellige tariffer og abonnementer skal opbygges

31 4.7 Opbygning af de forskellige tariffer og abonnementer samt varianter heraf Alle tariffer og abonnementer opbygges ud fra byggeklodstankegangen (se afsnit 3.1). For en række af de forskellige varianter af tariffer og abonnementer tages der udgangspunkt i en given basistarif eller basisabonnement, hvorefter der tillægges eller fratrækkes de relevante byggeklodser (omkostningskategorier). I nedenstående bokse er det angivet, hvorledes de forskellige tariffer og abonnementer for hver af de tre kundegrupper opgøres ud fra byggeklodstankegangen. Der henvises i øvrigt til oversigtstabellerne i bilag 5.3 og Tarifering af almindelige forbrugere (forbrugstariffer) Tariffer Almindelig forbrugstarif Basistarif for den pågældende kundekategori Tarif for forbrugere tilsluttet i Energinet.dks transmissionsnet (A0) Basistarif for A høj med fradrag af alle omkostningskategorier bortset fra 5.2 Variable omkostninger til energispareindsats Tarif for aftagere med egen netbevilling Basistarif for den pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategori 5.2 Variable omkostninger til energispareindsats Abonnementer Almindeligt målerabonnement Basisabonnement for den pågældende kundekategori evt. differentieret mellem timeafregnet og skabelonafregnet (se afsnit ) Abonnement for forbrugere tilsluttet i Energinet.dks transmissionsnet (A0) Basisabonnement for A høj uden nogen tillæg eller fradrag Abonnement for aftagere med egen netbevilling Basisabonnement for den pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategorien 5.1 Faste omkostninger til energispareindsats 20 31

32 4.7.2 Tarifering af egenproducenter Tarifering af egenproducenter rummer fire elementer: (I) almindelig nettarif af den leverede elektricitet, (II) rådighedsbetaling, der betales af den mængde elektricitet, som solcelleejerne forbruger direkte fra anlægget, og dækker de omkostninger netselskabet har ved, at kapaciteten i elnettet skal stå til rådighed, (III) abonnementsbetaling for omkostninger til kundeforholdet og eventuelt (IV) abonnement for produktionsmåler Tariffer Almindelig forbrugstarif Basistarif for den pågældende kundekategori Rådighedsbetaling Betaling af rådighedsbetaling afhænger af om kunden har produktionsmåling eller ej. Kunder med produktionsmåling betaler en løbende rådighedstarif for sit egetforbrug. Egetforbruget opgøres ved målt produktion fratrukket leveret mængde til net. Rådighedstariffen opgøres som basistarif for den pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategorierne 5.2 Variable omkostninger til energispareindsats, 6.1 Omkostninger vedr. nettab i ledningsnet og 6.2 Omkostninger vedr. nettab i transformere. Det bemærkes, at der i tarifberegningsmodellen ikke anvendes tidsdifferentierede rådighedstariffer. Rådighedsbetalingen vil derfor altid skulle bygge på en flad eller en vægtet gennemsnitlig tarif. Kunder uden produktionsmåling betaler en fast rådighedsbetaling på 65 DKK per år Abonnementer Almindeligt målerabonnement For afregningsgruppe 1, 2, 4 og 5 beregnes målerabonnementet ud fra det timeafregnede basisabonnement for det pågældende spændingsniveau. Afregningsgruppe 6 kan alene vælges på C-niveau. For afregningsgruppe 6 kan der enten anvendes et timeafregnet eller et skabelonafregnet basisabonnement for en C- kunde. Uanset afregningsgruppe tillægges abonnementet en ekstra byggeklods vedrørende omkostningskategori 2.2 Indhentning og validering af målerdata

33 Abonnement for produktionsmåler Basisabonnement for den pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategorien 5.1 Faste omkostninger til energispareindsats. For de timeafregnede produktionsmålere udskiftes byggeklodsen for omkostningskategori 2.2 Indhentning og validering af målerdata med den tilsvarende byggeklods fra basisabonnementet fra for en skabelonafregnet måler for en C- kunde. For de kvartalsafregnede abonnementer fradrages omkostningskategorien 2.2 Indhentning og validering af målerdata helt

34 4.7.3 Tarifering af producenter Abonnementer Abonnement for kraftværker Basisabonnement for den pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategori 5.1 Faste omkostninger til energispareindsats Abonnement for vindmøller (BEK 1063) Basisabonnement for de pågældende kundekategori med fradrag af omkostningskategorierne 2.1 Drift og vedligeholdelse af målere, 5.1 Faste omkostninger til energispareindsats og 8.3 Afskrivning på målere. Omkostninger vedrørende nettilslutning, samt vedligehold og udskift af måler m.m. indgår IKKE i standardabonnementet og skal derfor faktureres særskilt til de relevante vindmølleejere efter medgået tid og materialer

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015 Notat Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-777 Doknr: d2014-16449-13.0 18-11-2014 Tarifering i elnetselskaber Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version

Læs mere

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015 Notat Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-777 Doknr: d2014-16449-14.0 18-11-2014 Tarifering i elnetselskaber Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. RAH Net A/S Ndr. Ringvej 4 6950 Ringkøbing 24. november 2016 Detail & Distribution AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. TRE-FOR Elnet 16. januar 2014 Sagnr. 13/13842 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldt metode til fastsættelse af rådighedsbetaling Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget TRE-FORs anmeldelse af ny

Læs mere

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum 7. september 2015 Detail & Distribution 15/04316 lba, lna AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S (DEE)

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. NRGi Net 23. november 2015 Detail & Distribution 15/11009 LBA AFGØRELSE AFGØRELSE OM ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget NRGI Net A/S (NRGI) anmeldelse af ny metode for fastsættelse

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Thy-Mors Elnet A/S 24. november 2015 Detail & Distribution 15/10213 LBA AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Thy-Mors A/S (Thy-Mors) anmeldelse af ny

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. TREFOR Elnet A/S 21. december 2015 Detail & Distribution 15/11171 laa GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF RÅDIGHEDSTARIF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget TREFOR Elnet A/S anmeldelse

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af rådighedstarif, jf. mail af den 23. november 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af rådighedstarif, jf. mail af den 23. november 2015. RAH Net A/S 24. november 2015 Detail & Distribution 15/11094 LBA/LAA GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF RÅDIGHEDSTARIF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net A/S 20. november 2015 Detail & Distribution 15/10509 LH AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Net A/S (Energi Fyn) anmeldelse

Læs mere

DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0

DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0 PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0 23. juni 2015 Detail & Distribution 15/00185 LBA/LAA RESUMÉ 1. Denne sag drejer sig om, at Dansk Energi har anmeldt dels

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Nibe El-forsyning Net A.m.b.a. 9. november 2015 Detail & Distribution 15/08223 LH AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Nibe El-forsyning Net A.m.b.a.

Læs mere

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0 Konstant Net A/S GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0 Forsyningstilsynet har modtaget Konstant Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af tariffer jf. 1, stk.

Læs mere

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER TIL VARMEPRODUKTION

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER TIL VARMEPRODUKTION Thy-Mors Energi Elnet A/S 16. maj 2017 Detail & Distribution 17/06135 bf GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER TIL VARMEPRODUKTION Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Thy-Mors

Læs mere

HEF Net A/S Over Bækken Aalborg

HEF Net A/S Over Bækken Aalborg HEF Net A/S Over Bækken 6 9000 Aalborg 28. juni 2016 Detail & Distribution 14/10399 NOJ, BEJ AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF TARIFFER Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej Odense SV AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF TARIFFER

Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej Odense SV AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF TARIFFER Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej 16 5250 Odense SV 7. februar 2017 Detail & Distribution 16/10977 laa AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. RAH Net 2 20. maj 2015 Detail & Distribution 14/12974 LBA/LRN AFGØRELSE AFGØRELSE OM ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net 2 A/S (RAH2) anmeldelse af ny metode for fastsættelse

Læs mere

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a. Struer Forsyning Elnet Att. Torben Poulsen 25. september 2014 Sag 14/10004 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 17. september 2014 har Struer Forsyning

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. NOE Net Att. Mads Johnsen 30. september 2014 Sag 14/06466 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 31. maj 2014 har NOE Net anmeldt tariferingsmetode for

Læs mere

Energitilsynet har ved tilkendegivelse af 23.juni 2015 taget Dansk Energis tarifmodel 2.0 til efterretning i medfør af elforsyningslovens 73 b.

Energitilsynet har ved tilkendegivelse af 23.juni 2015 taget Dansk Energis tarifmodel 2.0 til efterretning i medfør af elforsyningslovens 73 b. Dong Energy Eldistribution A/S 16. november 2015 Detail & Distribution 15/09590 LBA AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Dong Energy Eldistribution A/S

Læs mere

DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0

DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0 PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 DANSK ENERGIS TARIFERINGSMODEL 2.0 7. maj 2015 Detail & Distribution 15/00185 LBA/LRN/LAA RESUMÉ 1. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing

Læs mere

1. Tarifferne fastsættes ikke efter vandfaldsmodellen, men er 100 pct. mængdebaseret

1. Tarifferne fastsættes ikke efter vandfaldsmodellen, men er 100 pct. mængdebaseret Vestjyske Net 60 kv A/S 23. november 2016 Detail & Distribution 16/09239 laa GODKENDELSE AF VESTJYSKE NET 60 KV A/S TARIFMETODE OG STANDARDINVESTERINGSBIDRAG PÅ NUL Vestjyske Net har den 30. oktober 2016

Læs mere

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a. Thy-Mors Elnet Att. Henrik Petersen 5. september 2014 Sag 14/07865 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 16. juli 2014 har Thy-Mors Elnet anmeldt tariferingsmetode

Læs mere

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a. Østkraft Net Att. Poul Sonne-Pedersen 26. juni 2014 Sag 14/04899 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 16. april 2014 har Østkraft Net A/S anmeldt tariferingsmetode

Læs mere

Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel

Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel Radius Elnet A/S Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel 15. maj 2019 19/06938 Forsyningstilsynet har modtaget Radius Elnet A/S anmeldelse af metode

Læs mere

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer Midtfyns Elforsyning amba Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer Forsyningstilsynet har modtaget Midtfyns Elforsyning amba anmeldelse af metode for fastsættelse af standardgebyrer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion.

Indholdsfortegnelse. Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion. Til Energitilsynet Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion 8. september 2016 IAL/STO Indholdsfortegnelse 1. Ny tarifering... 2 2. Baggrund... 2 3.

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse GEV Net A/S 15. marts 2018 Detail & Distribution 18/09414/bf GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STAN Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget GEV Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse

Læs mere

Energi Viborg A/S Bøssemagervej Viborg

Energi Viborg A/S Bøssemagervej Viborg Energi Viborg A/S Bøssemagervej 8 8800 Viborg 8. august 2016 Detail & Distribution 15/11329 /BEJ, NOJ AFGØRELSE GODKENDELSE AF METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Nakskov Elnet A/S 9. august 2017 Detail & Distribution 17/09825 bf GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Nakskov Elnet A/S anmeldelse

Læs mere

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum Thy-Mors Energi Elnet A/S Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum Forsyningstilsynet har modtaget

Læs mere

Genanmeldelse af Tarifmodel 2.0 og anmeldelse af to nye omkostningskategorier

Genanmeldelse af Tarifmodel 2.0 og anmeldelse af to nye omkostningskategorier TILKENDEGIVELSE FORSYNINGSTILSYNET Genanmeldelse af Tarifmodel 2.0 og anmeldelse af to nye omkostningskategorier 9. oktober 2018 Detail & Distribution 18/09856 laa INDLEDNING 1. Dansk Energi har den 26.

Læs mere

TILKENDEGIVELSE Sekretariatet for Energitilsynet tilkendegiver på baggrund af det anmeldte:

TILKENDEGIVELSE Sekretariatet for Energitilsynet tilkendegiver på baggrund af det anmeldte: Dansk Energi 14. december 2016 Detail & Distribution 16/11009 laa TILEKNDEGIVELSE OM DANSK ENERGIS ANMELDTE METODEÆN- DRING FOR STANDARDINVESTERINGSBIDRAG Med mail af 17. oktober 2016 anmeldte Dansk Energi

Læs mere

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STANDARDINVESTERINGSBIDRAG

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STANDARDINVESTERINGSBIDRAG El-net Øst A/S GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STANDARDINVESTERINGSBIDRAG Forsyningsstilsynet har modtaget El-net Øst A/S) anmeldelse af metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. RAH Net A/S 17. december 2014 Sagnr. 12/07839 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S (RAH) anmeldelse af ny metode for fastsættelse af

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet godkender endvidere, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen,

Sekretariatet for Energitilsynet godkender endvidere, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen, DONG Energy Eldistribution Teknikerbyen 25 2830 Virum 1. marts 2016 Ret & Administration 16/01703 OTS Metodeanmeldelse af gebyrer DONG Energy Eldistribution har i mail af 21. januar 2016 metodeanmeldt

Læs mere

Syd Energi Net A/S har den 25. september 2015 anmeldt opdaterede Tilslutningsbestemmelser

Syd Energi Net A/S har den 25. september 2015 anmeldt opdaterede Tilslutningsbestemmelser Syd Energi Net A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N 29. februar 2016 Ret & Administration 15/09331 OTS Anmeldelse af opdaterede Tilslutningsbestemmelser Syd Energi Net A/S har den 25. september 2015 anmeldt

Læs mere

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode

Læs mere

Sekretariatet kan til enhver tid tage den anmeldte vejledning op til fornyet vurdering, hvis situationen giver anledning hertil.

Sekretariatet kan til enhver tid tage den anmeldte vejledning op til fornyet vurdering, hvis situationen giver anledning hertil. Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 28. april 2015 Ret & Administration 14/06768 nhom Anmeldelse af vejledning om elkedler Dansk Energi har den 4. juni 2014 i medfør af elforsyningslovens

Læs mere

REVURDERING AF TARIFMODEL 2.0 EGENPRODUCENTERS RÅDIGHEDSBETA- LING

REVURDERING AF TARIFMODEL 2.0 EGENPRODUCENTERS RÅDIGHEDSBETA- LING PUNKT 5 MØDE DEN 21. JUNI 2017 REVURDERING AF TARIFMODEL 2.0 EGENPRODUCENTERS RÅDIGHEDSBETA- LING 21. juni 2017 Detail & Distribution 17/06429 laa RESUMÉ 1. Egenproducenters rådighedsbetaling dækker omkostninger

Læs mere

Afgørelse om anmeldt metode for tilslutning til ladestander samt deling af eksisterende leveringsomfang

Afgørelse om anmeldt metode for tilslutning til ladestander samt deling af eksisterende leveringsomfang Dong Energy Eldistribution 13.02.2012 Sag 4/0720-0200-0122 / Deres ref. Laa & lba Afgørelse om anmeldt metode for tilslutning til ladestander samt deling af eksisterende leveringsomfang Anmeldelsen Energitilsynets

Læs mere

Den anmeldte definitionen af stikledningen i betingelsernes andet afsnit er følgende:

Den anmeldte definitionen af stikledningen i betingelsernes andet afsnit er følgende: DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum 18. august 2015 Ret & Administration 15/05258 LRN AFGØRELSE BETINGELSER FOR STIKLEDNINGER OVERDRAGET TIL DONG ENERGY Sekretariatet har i mail af

Læs mere

12-03-2012 Sagsnr. 09/303. Vejledning til tarifberegningsmodel

12-03-2012 Sagsnr. 09/303. Vejledning til tarifberegningsmodel 12-03-2012 Sagsnr. 09/303 Vejledning til tarifberegningsmodel Vejledning: Vejledning til tarifberegningsmodel side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i vejledningen... 3 1.2 Formål med

Læs mere

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum NOE Net A/S Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardinvesteringsbidrag for nedsat betaling ved tilslutning af ladestandere i det offentlige rum Forsyningstilsynet har modtaget NOE Net

Læs mere

Ordningen har været gældende siden 2011, og er siden gen-anmeldt i 2013 og i 2015, senest med udløb af 2017.

Ordningen har været gældende siden 2011, og er siden gen-anmeldt i 2013 og i 2015, senest med udløb af 2017. Dansk Energi Att. Torben Møller Pedersen 18. december 2017 Detail & Distribution 17/12024 laa Afgørelse Dansk Energis gen-anmeldelse af tilslutningsbidrag for ladestandere Med mail af 2. oktober 2017 har

Læs mere

SEAS-NVE Net A/S har i mail af 29. september 2015 metodeanmeldt nye Tilslutningsbestemmelser

SEAS-NVE Net A/S har i mail af 29. september 2015 metodeanmeldt nye Tilslutningsbestemmelser SEAS-NVE Net A/S Hovedgaden 36 4520 Svinninge 24. februar 2016 Ret & Administration 15/09333 OTS Metodeanmeldelse af nye Tilslutningsbestemmelser for SEAS-NVE Net A/S SEAS-NVE Net A/S har i mail af 29.

Læs mere

Notat. Brugervejledning til "Tarifmodel 2.0" - Dansk Energis tarifberegningsmodel. DANSK ENERGI, Version 2.0 Juni 2015

Notat. Brugervejledning til Tarifmodel 2.0 - Dansk Energis tarifberegningsmodel. DANSK ENERGI, Version 2.0 Juni 2015 Notat Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr.: s2014-777 Doknr: d2014-16577-18.0 20-11-2014 Brugervejledning til "Tarifmodel 2.0" - Dansk Energis tarifberegningsmodel DANSK ENERGI, Version 2.0 Juni 2015

Læs mere

Anmeldelse af ændringer til Dansk Energis Standardaftale for nettilsluttede solcelleanlæg større end 11 kw og mindre end 25 MW

Anmeldelse af ændringer til Dansk Energis Standardaftale for nettilsluttede solcelleanlæg større end 11 kw og mindre end 25 MW Syd Energi Net A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N 9. marts 2016 Ret & Administration 16/03591 OTS Anmeldelse af ændringer til Dansk Energis Standardaftale for nettilsluttede solcelleanlæg større end 11 kw

Læs mere

DEE anmelder, at de følger Dansk Energis reviderede tariferingsmodel med følgende tilpasninger, der giver anledning til en konkret vurdering:

DEE anmelder, at de følger Dansk Energis reviderede tariferingsmodel med følgende tilpasninger, der giver anledning til en konkret vurdering: Dong Energy Eldistribution 22. maj 2013 Sagnr. 13/02479 / LBA Deres ref. Udkast til afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet Energitilsynet for Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Dong Energy

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-697-4.0 24-01-2013 Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet Baggrund I november 2012 udarbejdede

Læs mere

AFGØRELSE METODE TIL TARIFERING AF STIKLEDNINGSKUNDER

AFGØRELSE METODE TIL TARIFERING AF STIKLEDNINGSKUNDER Dong Energy Eldistribution 10. april 2015 Detail & Distribution 12/06633 LBA/LRN AFGØRELSE METODE TIL TARIFERING AF STIKLEDNINGSKUNDER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Dong Energy Eldistributions

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. SEAS-NVE Net A/S 30. januar 2015 Sagnr. 14/11309 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget SEAS-NVE Net A/S (SEAS) anmeldelse af ny metode for fastsættelse

Læs mere

Nibe Elforsyning Netvirksomhed Amba

Nibe Elforsyning Netvirksomhed Amba Nibe Elforsyning Netvirksomhed Amba 8. maj 2017 Detail & Distribution 17/04291 bf GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STAN Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Nibe Elforsyning Netvirksomhed

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af standardgebyrer, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af standardgebyrer, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. RAH Net A/S 16. januar 2018 Detail & Distribution 18/01250 bf GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF STANDARDGEBYR: Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse af metode

Læs mere

Kjellerup Elforsyning Tværgade Kjellerup

Kjellerup Elforsyning Tværgade Kjellerup Kjellerup Elforsyning Tværgade 4 8620 Kjellerup 16. december 2009 Sag 4/0720-0101-0128 / LR Deres ref. Afgørelse vedr. Kjellerup Elforsynings klage over EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. SEAS-NVE Net A/S 24. november 2015 Detail & Distribution 15/10910 LBA AFGØRELSE AFGØRELSE OM ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget SEAS-NVE Net A/S (SEAS) anmeldelse af ny metode

Læs mere

Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg

Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg Punkt 4 Energitilsynets møde den 25. marts 2014 Dato: 25. marts 2014 Sag: 13/03742 Afd.: Detail & Distribution Sagsbehandler: /LBA Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg

Læs mere

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab Nakskov Elnet A/S CVR-nr. 29 60 30 81 Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Strandvejen 44, 2900

Læs mere

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8, LOVGRUNDLAG 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes

Læs mere

BILAG BILAGSOVERSIGT. 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv. 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark

BILAG BILAGSOVERSIGT. 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv. 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark BILAGSOVERSIGT BILAG 6. januar 2015 Engros & Transmission 14/12879 PCO/HGO BILAGS NR. SIDE CONTENTS 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej Hammel

Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej Hammel Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej 5 8450 Hammel 16. december 2009 Sag 4/0720-0101-0127 / LR Deres ref. Afgørelse vedr. Hammel Elforsynings klage over EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution

Læs mere

pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85

pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85 pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2008 mængde- Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref.

Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref. Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref. SEKRETARIATET FOR Anmeldelse af branchevejledning af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet

Læs mere

Godkendelse af SE Elnet s ændring i betalingskadance

Godkendelse af SE Elnet s ændring i betalingskadance Syd Energi Net A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N Att: Jens Ammitzbo Sendt med mail til: jeam@se.dk og net@se.dk Dato: 26-06-2014 Sagsnr.: 14/05431 Sagsbehandler: PAJ Afd.: Ret og Administration AFGØRELSE

Læs mere

Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen

Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen Dansk Energi Rosenørns allé 9 1970 Frederiksberg Dato: 5. juli 2013 Sag: 12/05874 Sagsbehandler: /ts & mbk Afd.: Detail og Distribution Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet

Læs mere

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold:

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold: NRGi Net A/S Bjerrevej 139 8700 Horsens 1. september 2015 Detail & Distribution 15/06596 AE VEJLEDENDE UDTALELSE PRAKSISÆNDRING FOR INDTÆGTSFØ- RING AF NRGi Net A/S (herefter NRGi ) har ved mail af 2.

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Nord Energis bagudrettede reguleringspris er 17,92 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Nord Energis bagudrettede reguleringspris er 17,92 øre/kwh i 2015. Nord Energi Net A/S Ørstedsvej 2 9800 Hjørring 26. juli 2016 Detail & Distribution 16/06114 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR NORD ENERGI NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

ELTRANSMISSIONSTARIFFEN

ELTRANSMISSIONSTARIFFEN ELTRANSMISSIONSTARIFFEN Findes der et bedre alternativ end den nuværende? Astrid Buhr Broge Dansk Fjernvarmes temadag om tariffer 25/01/2018 1/24/2018 1 1 DEN NUVÆRENDE TARIFMODEL OG ENERGINETS OMKOSTNINGSSTRUKTUR

Læs mere

Husstandsmøller afregningsregler

Husstandsmøller afregningsregler Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold

Læs mere

o At projektet løber i et begrænset tidsrum på foreløbigt et år, hvorefter en forlængelse vil kræve ansøgning om, og godkendelse

o At projektet løber i et begrænset tidsrum på foreløbigt et år, hvorefter en forlængelse vil kræve ansøgning om, og godkendelse Thy-Mors Elnet A/S 17. januar 2014 Sag 13/11105 /LBA Deres ref. Ansøgning om demonstrationsprojekt med tarifering til elpatron på Hanstholm Varmeværk 1. Thy-Mors Elnet A/S (herefter Thy-Mors) har ansøgt

Læs mere

SEAS-NVE anmelder, at de i fastsættelsen af følgende elementer i deres tarifering har afvigelser fra Dansk Energis anbefalinger:

SEAS-NVE anmelder, at de i fastsættelsen af følgende elementer i deres tarifering har afvigelser fra Dansk Energis anbefalinger: SEAS-NVE Net 31. oktober 2013 Sagnr. 13/02134 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget SEAS-NVE Nets (herefter SEAS-NVE) ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 257 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 257 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 257 Offentligt on 04-01-2017 11:45 Torben Møller Pedersen tmp@danskenergi.dk VS: Høring: Dansk Solcelleforenings henvendelse om Dansk Energis

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR REGULERINGSÅRET 2016

AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR REGULERINGSÅRET 2016 Struer Forsyning Elnet A/S CVR-nr. 21 59 91 82 Jyllandsgade 1 7600 Struer 1. marts 2018 Detail & Distribution Sags nr. 17/06899 MBK AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR Denne afgørelse

Læs mere

1) Hvorvidt tilslutningsanlægget kan betragtes som et anlæg opført i regning for tredjemand, jf. 22 i indtægtsrammebekendtgørelsen 2.

1) Hvorvidt tilslutningsanlægget kan betragtes som et anlæg opført i regning for tredjemand, jf. 22 i indtægtsrammebekendtgørelsen 2. NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 19. juni 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Afgørelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af rammeaftale vedr. Det Nye Universitetshospital i Aarhus 1.

Læs mere

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab _IL Nakskov Elnet A/S CVFt-nr. 29 6o 30 81 Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 7712 31 Strandvejen 44,2900

Læs mere

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet Til Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr: s2018-774 Doknr: d2018-21544-20.0 06-12-2018 Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers

Læs mere

Hurup Elværk Net A/S anmeldelse omfatter følgende, der er i overensstemmelse med Dansk Energis anbefalinger:

Hurup Elværk Net A/S anmeldelse omfatter følgende, der er i overensstemmelse med Dansk Energis anbefalinger: Hurup Elværk Net A/S Nygade 22 7760 Hurup Thy 1. april 2011 Sag 4/0720-0200-0170 / OTS Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Energitilsynets sekretariat har modtaget Hurup Elværk Net A/S ansøgning om

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Grindsted Elnets bagudrettede reguleringspris er 9,70 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Grindsted Elnets bagudrettede reguleringspris er 9,70 øre/kwh i 2015. Grindsted Elnet A/S Tårnvej 24 7200 Grindsted 26. juli 2016 Detail & Distribution 16/06410 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR GRINDSTED EL- NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne.

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne. 5. november 2012 Sagsnr.: 2012100019 Principper for fastlæggelse af distributionstariffer samt betingelser og vilkår for benyttelse af distributionssystem. I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn City Net 19. december 2013 Sagnr. 13/10387 / LBA Deres ref. Sekretariatet Energitilsynet for Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn City Net A/S

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet BEK nr 1032 af 26/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0146

Læs mere

Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2012

Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2012 April 2013 Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2012 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2012 skal virksomhederne benytte det udsendte indberetningsskema. Reguleringsregnskabet

Læs mere

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk

Læs mere

Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet

Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet Energistyrelsen Opdateret 21. december 2018 Side 1/8 Amaliegade 44 1256 København K

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at HEF Nets bagudrettede reguleringspris er 18,57 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at HEF Nets bagudrettede reguleringspris er 18,57 øre/kwh i 2015. HEF Net A/S Over Bækken 6 9000 Aalborg 7. oktober 2016 Detail & Distribution 16/06423 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR HEF NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den bagudrettede

Læs mere

Struer Forsyning Elnet A/S JYLLANDSGADE 1 1. april december STRUER Telefon

Struer Forsyning Elnet A/S JYLLANDSGADE 1 1. april december STRUER Telefon Struer Forsyning Elnet A/S TARIFFER JYLLANDSGADE 1 1. april - 31. december 2016 7600 STRUER Telefon 96 84 22 30 B høj kunde - 10 kv Tilslutningspunkt i transformerstation på 10 kv-niveau Investeringsbidrag

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse af betaling af transportbidrag

Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse af betaling af transportbidrag Statoil Refining Denmark A/S v/ Kromann Reumert/Ida Sander Rådhuspladsen 3 8000 Århus C 19. december 2012 Engros 12/06484 HTH/SEY Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse

Læs mere