NYT lll. Kraftvarme. Bygningsudvalget. Skatteudvalget. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Livø kan blive selvforsynende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT lll. Kraftvarme. Bygningsudvalget. Skatteudvalget. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Livø kan blive selvforsynende"

Transkript

1 Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R D E C E M B E R Ministeren Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Skatteudvalget Livø kan blive selvforsynende Reduceret ledningstab Elpatronordningen NO x -afgift Bioforgasning MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen har ordet Glædelig Jul og Godt Nytår Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Nyt fra Licitation 15. udbudsrunde Decentral Gashandel ApS har afholdt sit eget EU-udbud, idet samarbejdsaftalen med SKI var blevet opsagt. Udbudsrunden omfatter leverancer til 168 forbrugssteder med en samlet gasmængde på rundt regnet 11 mio. m3n over 2 år med gaskontrakter på basis af DONG Energy s Erhvervspris. De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev HMN Gashandel A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS betragter resultatet som tilfredsstillende både med hensyn til opnåelse af rabat på DONG s erhvervspris og den opnåede tilslutning af forbrugere, som bl.a. bestod af region, kommuner, gartnerier og mindre/større decentrale kraftvarmeværker. Ved denne licitation skulle der også afgives tilbud på basis af børspriser via Nord Pool Gas, idet en boligforening med 9 forbrugssteder og en samlet mængde på godt 2 mio. m3n over 2 år havde afgivet fuldmagt. De bydende gasleverandører var: Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev Naturgas Fyn A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS ser frem til et godt samarbejde med de nye gasleverandører i fællesindkøbet. Kraftvarmedag og Generalforsamling Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Kraftvarme Nyt Næste års Kraftvarmedag og generalforsamling finder sted - lørdag, den 17. marts på Montra Hotel Sabro Kro. Reserver allerede nu dagen. Invitation til Træfpunkt forventes udsendt i denne måned. Vores trofaste annoncører vil have fortrinsret, men Foreningen ser meget gerne nye udstillere på Kraftvarmedagen. Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer og læsere af bladet en glædelig jul og et godt nytår! Sekretariatet holder ferielukket i uge 52. D E C EM B ER 2011 Indhold Bestyrelsen har ordet 2 Ministeren: Grøn fjernvarme 4 Klima, Energi- og Bygningsudvalget: I gang igen 6 Tid for geotermisk varme 8 Energiforlig må ikke koste konkurrenceevne 8 Kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling 9 Skatteudvalget: Skattetrykket højt nok i forvejen 10 Ingen lette løsninger desværre 10 Nyt fra branchen 11 Livø kan blive selvforsynende med vedvarende energi 12 Nyt fra branchen 15 STATISTIKKER Mini- og Store anlæg - juli og aug. 16 Mini- og Store anlæg - sept. og okt. 17 Reduceret ledningstab giver enorme besparelser 18 Hos Brande Fjernvarme laver de selv fjernaflæsning 20 Viscolight forebygger ophobning af sand i biogasreaktor 24 Elpatronordningen udvider, ændret og gjort permanent pr. 1. november NOxafgift 27 Graddøgn 27 Nyt fra branchen 28 Bioforgasning grøn kraftvarmeproduktion 29 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll

3 Ny app fra Nordjysk Elhandel om alt det, der påvirker energimarkedet Den nye NEAS Mobile app er til dig, der handler med energi, producerer energi eller bare interesserer dig for markedet. Her får du daglige anbefalinger og markedspriser. NEAS Mobile holder dig opdateret om aktuelle priser, købs- og salgsanbefalinger samt analyser og baggrundsinfo Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011 om energimarkederne. Hent NEAS Mobile på iphone App Store og Android Market. 3

4 Ministeren Fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker skal der lyde et stort tillykke til Martin Lidegaard med udnævnelsen til minister for Klima-, Energi- og Bygninger. Vi er meget glade for, at vores nye resortminister har taget positivt imod vores forespørgsel til at bidrage med et indlæg om emnet: Hvilke visioner har ministeren på energiområdet? Grøn fjernvarme Af Martin Lidegaard Klima-, Energiog Bygningsminister Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje. Senest i 2035 skal Danmarks el- og varmeproduktion være baseret på vedvarende energi. De fossile brændsler bliver kun dyrere i årene fremover. Det sker i takt med, at den globale forsyningssikkerhed mindskes. Samtidig skal der gennemføres et markant skift fra fossile brændsler til vedvarende energi, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Det er budskabet i Det Internationale Energiagenturs helt nye årsrapport. Det åbner store muligheder for Danmark, som i flere år har satset på energieffektivitet ikke mindst inden for kraftvarme og vedvarende energi. Vi kan give vores økonomi nogle gode vitaminer med grønne investeringer. Den grønne omstilling kan skabe grøn eksport og mindske Danmarks sårbarhed overfor stigende priser på de knappe fossile ressourcer. Regeringen har derfor to ambitiøse mål for en grøn omstilling i Danmark: 1. El- og varmeforsyningen skal allerede i 2035 være dækket af vedvarende energi, og i 2050 skal det gælde hele vores energiforsyning. 2. Danmarks udslip af drivhusgasser skal allerede i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Det ønsker jeg at bane vej for i et kommende, bredt energiforlig. Fjernvarmesektoren bliver en vigtig brik i denne omstilling. De store kraftværker omkring storbyerne skal skifte fra kul til biomasse. Det kan ske ved at give kraftværkerne mulighed for at få del i de afgiftsgevinster, der er ved at skifte til afgiftsbegunstiget biomasse. Fordelen ved biomasse skal kort sagt komme både forbrugere og energiselskaber til gode. De mange decentrale værker skal også omstilles til vedvarende energi her forventer vi, at især biogas kommer til at spille en afgørende rolle. Halvdelen af al husdyrgødning skal anvendes i den danske energiforsyning i 2020 en kraftig stigning fra et niveau på 5 pct. i dag. Det betyder, at biogas om få år vil erstatte en del af naturgassen. De økonomiske vilkår skal forbedres, så kommuner, landmænd, kraftvarmeværker og investorer kommer i gang med konkrete projekter. For mig at se, er det en klar forudsætning for den grønne omstilling, at vi gearer energisystemet til at kunne udnytte de forskellige typer grøn energi effektivt. Vind, sol, biogas, geotermi og andre grønne energiformer skal indpasses i et sammenhængende energisystem. Fjernvarmesektoren skal således kunne gøre brug af den overskydende el, når der i fremtiden skal indpasses store mængder vindkraft i el-systemet. Jeg ser gerne, at halvdelen af vores elforbrug skal komme fra vindmøller i Derfor skal fjernvarmen medvirke til at udvikle mere intelligente måder at producere og forbruge energi på. Intelligent fjernvarme skal udnytte at fjernvarmen kan lagre overskydende el via el-patroner og varmepumper. Og når der er brug for mere el, udnyttes kraftvarmeværkernes elproduktion. Den mest grønne energi er sparet energi. Derfor er jeg meget tilfreds med, at de mange fjernvarmeselskaber har leveret de aftalte energibesparelser. Energibesparelser kommer også fremover til at stå højt på dagsordenen Jeg vil også gerne bidrage til at løse en række barmarksværkers trængte økonomi. Jeg er derfor meget tilfreds med, at de to brancheforeninger, Foreningen af Dansk Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme, nu vil tilbyde en individuel og målrettet rådgivning til disse værker. Jeg vil gerne understøtte de to foreningers indsats og jeg vil arbejde for at vi tager hånd om de nødvendige supplerende initiativer i de kommende energiforhandlinger. Jeg ser frem til et positivt samarbejde med værkerne i de kommende år. Til gavn for vores grønne eksport, klimaet, en fremtidssikker fjernvarme og gunstige forbrugerpriser. 4 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

5 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt DECEMBER

6 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget I Kraftvarme NYT nr. 109 februar 2011, som vi havde valgt at benævne VALGnummer, var der indlæg fra politikere fra både rød og blå blok om deres syn på energipolitikken de næste 4 år. Den politiske situation og sammensætning af Folketingets medlemmer efter valget i september måned har nu medført en udskiftning af ordfører i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Vi har forespurgt de nye ordfører i udvalget om de ville være med til en opfølgning på ovennævnte udgivelse med et indlæg i bladet. Emnerne, som vi ville have kommenteret indenfor energiområdet, var Hvilke skærpede krav skal der stilles til energibesparelser? Hvilke forventninger er der til udbygning af biogas? Hvad skal der til for at opnå miljømålene og hvilken rolle får kraftvarmesektoren? Som tillæg var en andet emne indenfor energien, som politikeren brænder for, også meget velkomment! I gang igen Af Steen Gade SF, formand for folketingets klima, energi og bygningsudvalg Regeringsskiftet baner vejen for en energiaftale der sætter mål og rammer for de første år af afviklingen af fossile brændsler i Danmark. Inden 2020 skal energisektoren reducere CO 2 med 35%, og i 2012 fastlægges hvordan de resterende op til 5% hentes i landbrug og transport. Med gennemførelse af regeringsgrundlagets løfte om 40% CO 2 reduktion i 2020 er Danmark nu tilbage helt i front internationalt. I Danmark vil der ikke blive påbegyndt nye store energiproducerende anlæg som anvender fossile brændsler. Danmark er nu bedre rustet end nogensinde til at kræve handling af andre lande. Og EU skal pålægge sig selv 30% reduktion i 2020, hvis der skal skabes gang i de internationale reduktionsforhandlingerne. Siden mavepusteren i København i 2009 har der stort set ikke været noget der tyder på opbrud og fremgang internationalt. Intet I-land har vist lederskab. Det mener jeg Danmark kan og skal gøre nu med en ny regering. Det haster. FN s Internationale Energiagentur (IEA) konkluderede i World Energy Outlook i november 2011 at verdens energiproduktion for 80% vedkommende allerede er fastlåst frem til 2035 (kraftværker, fabrikker m.m.) og hvis der ikke sker afgørende gennembrud inden 2017 vil det være umuligt at nå FN s 2 graders mål. Og FNorganet, der ikke kan beskyldes for at bestå af langhårede miljøflippere (eller af Lomborg-typer) siger samtidigt, at det er falsk økonomi at vente: for hver dollar investeret før 2020 undgås investeringer på 4,3 dollar efter I en sådan situation nytter jysk beskedenhed ikke noget: Danmark kan jo levere rigtig mange af løsningerne vedrørende energibesparelser, vedvarende energi, kraftvarmeproduktion og fjernvarme. Med finansloven for 2012 er der afsat forsknings- og teknologimidler til videreudvikling af kompetencerne. Og med den ny regering er der også viljen til en forstærket indsats internationalt. Lad os alle sammen komme i gang igen!! Fortsættes på side 8 Decentral Energihandel ApS takker alle købere og sælgere af energibesparelser for et godt samarbejde i 2011 og ser frem til et fortsat godt samarbejde i Decentral Energihandel ApS ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

7 Vi burde nok hedde naturgas danmark Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler. Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale. Tag kontakt til os. Det betaler sig! Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Kraftvarme Nyt DECEMBER _NaturgasFyn_210x297_Ann.indd 1 13/10/11 14:01:52

8 Tid for geotermisk varme Af Per Clausen Energiordfører for Enhedslisten Tiden er moden til, at geotermivarmen nu skal massivt ind i den danske energiforsyning. Med en stadig større el-produktion fra vind og solceller, er der behov for en varmeproduktion, som er uafhængig af samtidig elproduktion. I mange år har kraftvarme været et godt virkemiddel til at effektivisere energiudnyttelsen, men vi står ved en skillevej. Mange ser biomassen som løsningen til at fortsætte med en kraftvarme-strategi. Enhedslisten ser dog ikke biomasse som en klimarigtig løsning. Der stilles - med rette - løbende stadig større spørgsmålstegn ved CO 2 - balancen ved storforbrug af biomasse. Der vil være tale om massive fejlinvesteringer, såfremt biomassestrategien viser sig at øge CO 2 -bidraget de nærmeste mange år. Det stiller store krav til biomasseområdet at minimere dette. Så store, at det ikke er økonomisk og ressourcemæssigt realistisk. Biogas knyttet til de danske svinefarme er en direkte fejlinvestering for at løse et affaldsproblem for et forkert landbrug. Enhedslisten ønsker landbruget omlagt til økologi - og her findes stort set ikke gylle som affaldsprodukt. Derfor står kraftvarmesektoren med vor model overfor helt andre udfordringer. Her handler det om at indfase geotermi alle steder, hvor det er muligt - og det er stort set hele landet undtagen Fyn. Enhedslisten foreslår derfor, at der i energiaftalen indgår oprettelse af en Geotermifond, der fungerer som en garantifond, der spænder et sikkerhedsnet ud under etableringsfasen for nye geotermi-anlæg. Disse er kendetegnet ved at have store startomkostninger - undersøgelser, boringer, test - og lave driftsomkostninger. En garantiordning kan motivere aktører til at sætte gang i implementeringen af geotermisk varme. Også energibesparelser er et centralt element i at sikre store CO 2 -reduktioner. Der er behov for væsentlig bedre erfaringsopsamling og formidling både inden for den private boligsektor, men også i den almene sektor. Forsyningsselskaberne skal forpligtes på større energibesparelser, idet vægten i indsatsen skal lægges mere over på de private forbrugere. Det er vores vurdering, at vi derved kan få flere energibesparelser for de samme penge. Energiforlig må ikke koste konkurrenceevne Af Lars Christian Lilleholt Venstres energiordfører Europa er i økonomisk krise. Danmark mister jobs. Det er blevet dyrere og mere usikkert at være dansker. I den virkelighed starter forhandlingerne om en ny energiaftale i denne uge (red. uge 47). På tværs af folketinget er vi grundlæggende enige om visionen for dansk energipolitik: Vores energiforsyning skal omstilles til grøn energi, så vi bliver uafhængige af fossile brændsler og reducerer vores CO 2 -udledning. Den politiske diskussion handler derfor om midlerne og værktøjerne, og her er der store forskelle. Vi ved at regeringen har en målsætning om 50% vindkraft allerede i Derfor ved vi også, at udspillet bliver en dyr affære for danske el-forbrugere, som i sidste ende skal betale. Venstre ønsker et bredt forlig og møder derfor op til forhandlingerne med et meget klart udgangspunkt: Der skal ikke sendes en kæmpe ekstra regning til hverken private el-forbrugere eller erhvervslivet. Ja, vi skal have grøn omstilling, men det skal ske under skyldig hensyntagen til familiernes økonomi og erhvervslivets konkurrenceevne. Omstillingen til grøn energi skal i videst mulig omfang være baseret på markedsøkonomiske løsninger. Det giver mest grøn energi for pengene. Derfor ønsker vi at støtten til vedvarende energi aftrappes i takt med at de forskellige grønne teknologier bliver konkurrencedygtige. Første skridt skal være udfasning af støtte til vindmøller på land. 50% vind i 2020 vil ikke alene blive dyrt, men også sætte hele vores elsystem under pres. Den store mængde vindenergi i vores elnet er betinget af at vi via elkabler til Norge, Tyskland og Sverige kan afsætte vindstrøm, når vi producerer for meget, og omvendt importere el på en vindstille dag. En optrapning til 50% vind i 2020 betyder yderligere investeringer i den slags forbindelser. Fortsættes på side 9 8 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

9 Fokus skal være på at fastholde velfungerende kraftværker i Danmark, der kan komplementere vindkraften. Hvis centrale kraftvarmeværker skifter kullene ud med bæredygtig biomasse, vil det give store CO 2 -reduktioner for få penge. Endelig skal vi fremme udbygningen af biogas, da det er et grøn og fleksibelt brændsel, der også kan bidrage til at integrere vindkraften. Landbruget kan levere gylle til biogas, og dermed både bidrage til omstillingen af energisystemet og løse nogle af landbrugets miljøudfordringer. Det er Venstres udgangspunkt for energiforhandlingerne. Hvis regeringen vil, er der bestemt basis for et bredt forlig. Men det forudsætter at økonomien i aftalen ikke gør det dyrere at være dansker eller sender danske job ud af Danmark. Kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling Af Pernille Rosenkrantz-Theil Energiordfører for Socialdemokraterne Danmark skal være modelland for grøn omstilling. En omstilling til grøn energi er simpelthen billigere i længden og skaber stærkt tiltrængte arbejdspladser til den trængte danske økonomi. Det illustreres fint i en nylig rapport fra Det Internationale Energiagentur, som konstaterer at hver krone investeret i den grønne omstilling, sparer os for fire kroner efter år Så det er bare om at komme i gang! De grønne arbejdspladser skal skabes gennem konkrete mål og intelligent regulering, som vil give vores virksomheder mulighed for at afprøve grøn teknologi på det danske marked. Det vil give et uundværligt forspring i konkurrencen om eksportmarkederne for klima- og energiteknologi. Af samme simple årsag har regeringen en målsætning om, at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Det kræver nogle ambitiøse delmål, hvis det skal nås. For eksempel skal 2035 være året, hvor el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi før det skal oliefyr skrottes og kul udfases fra danske kraftværker senest i Disse elementer skal hjælpe til at indfri vores målsætning om at reducere Danmarks CO 2 -udslip med 40% i Vindkraft kommer til at løfte en stor del af målsætningen ved at stå for halvdelen af det traditionelle elforbrug i Det kræver selvfølgeligt et meget fleksibelt el-net, hvorfor vi også skal undersøge mulighederne i at få kraftvarmeværker til at lagre overskydende strøm som varmt vand. Energibesparelser vil også være et vigtigt punkt i de kom mende energiforhandlinger allerede nu har vi jo faktisk i vores finanslovudspil lagt op til en styrkelse af Lands byggefondens renoveringsindsats og en ny grøn støtteordning til energirenovering af private boliger på ½ mia. kr. årligt i 2013 og Ambitiøse målsætninger for energibesparelser, vedvarende energi og CO 2 -reduktioner også skal fremmes i EU gennem bindende mål også efter Der er ingen tvivl om at kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling både i forhold til større brug af biomasse i storbyerne, opprioriteringen og udbredelsen af biogas og opsætning af smartgrids. Men vi skal have grundigt analyseret, hvor vi skal udbrede fjernvarme, hvor der i stedet skal satses på varmepumper og hvordan alle delelementer fungerer bedst med de store mængder vedvarende energi, der skal integreres. Alt dette skal gerne nedfældes i et bredt forlig. Det vil være til gavn for robustheden for producenter og aftagere, forsyningssikkerheden og dansk økonomi. Averhoff Energi Anlæg A/S Rådgivning / Optimering / Etablering AEA får brikkerne til at falde på plads, når... Spildevandsslam skal udnyttes! På Horsens Centralrenseanlæg opfører AEA et komplet kraftvarmeanlæg. Kernen i anlægget er en biogasmotor. Motoren skal afbrænde den biogas, som slammet fra spildevandsrensningen udvikler. På den måde er det nye anlæg en brik i en større proces, hvor spildevandsslam forvandles til el og fjernvarme. Læs mere om projektet på kraftvarme.aea.dk... Tlf Udnyttelse af grøn energikilde Grøn elproduktion Grøn fjernvarme Bæredygtig løsning Kraftvarme Nyt DECEMBER

10 Skatteudvalget Også sammensætningen af Skatteudvalget har medført en udskiftning af ordfører. Vi har forespurgt de nye ordfører i udvalget om de ville være med til en opfølgning på ovennævnte udgivelse med et indlæg i bladet. Emnerne, som vi ville have kommenteret indenfor skatteområdet, var Hvad skal der til for at få fiskale energiafgifter lagt ud på det målte forbrug hos forbrugeren, som det er med el, gas og vand, frem for det indfyrede forbrug? Hvor skal afgiftsprovenuet komme fra, når flere virksomheder vælger at overgå til biomasse? Som tillæg var en andet emne indenfor energi- og miljøafgifter, som politikeren brænder for, også meget velkomment! Skattetrykket højt nok i forvejen Af Brian Mikkelsen Skatteordfører for Det Konservative Folkeparti Det er selvfølgelig af helt afgørende betydning, at vi formår at beskatte de uønskede brændsler så selektivt som muligt. Vi er dog ikke umiddelbart indstillede på, at flytte afgiften ud til forbrugeren. Det er nemlig vigtigt, at kraftvarmeværkerne har de største incitamenter til at bruge det mest energieffektive brændsel til at produktionen, så her bør afgifterne også ligge. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi bør blive bedre til at lægge afgifterne på borgernes reelle forbrug og skrue ned for de faste afgifter, så vi i højere grad belønner den gode forbrugeradfærd. I øjeblikket findes der mange steder et minimumsbeløb, som alle betaler, selvom deres forbrug i virkeligheden ligger lavere. Det kunne man fjerne, så ingen betaler for mere, end de bruger. Og så vil vi gerne tilskynde forbrugere til at sætte et intelligent el-system op i deres hjem, som kan regne ud, hvornår det er billigst at bruge strømmen og automatisk vælge det mest fordelagtige tidspunkt. Vi vil jo gerne belønne det gode forbrug også selvom det koster penge for staten. Så ideelt set kunne vi godt leve med et provenutab for staten som følge af forbedrede forhold i kraftvarmesektoren, hvis vi samtidig kunne sænke statens samlede udgiftsniveau. For vi synes, at danskernes private økonomi og erhvervslivets vilkår i lyset af de økonomiske konjunkturer trænger til at blive forbedret. Men det er svært lige nu at samle den fornødne politiske opbakning til, så provenuet må et stykke ad vejen komme fra en forsyningssikkerhedsafgift, som skal implementeres i afgiftsstrukturen. Ingen lette løsninger desværre Af Torsten Schack Pedersen Skatteordfører for Venstre Hele området omkring energiafgifter et samspil af ufattelig mange hensyn. Som regel er sådan, at vi sagtens kan løse et problem ved at ændre lidt ved en afgift, men det skaber så syv nye problemer et andet sted i systemet. For de forskellige hensyn skal findes i en optimal balance, hvor incitamenter på ét område ikke konflikter med målsætningerne på andre områder. Problemstillingen omkring overskudsvarme er et af de bedste eksempler herpå. Hvorfor ikke sikrer en bedre udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme, i stedet for at varmen bare går til spilde? Men omvendt så skal afgifts- 10 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

11 systemet jo ikke fremme bevist produktion af overskudsvarme i industriproduktionen, som så alene på grund af afgiftsmæssige forhold ikke optimeres i forhold til den konkrete produktion i en industrivirksomhed. På samme måde med forskellige forbrugsafgifter. De historiske forklaringer på de forskellige valgte opkrævningsmetoder skal jeg være usagte. Og af princip kan jeg sagtens følge, at der burde gælde de samme principper for opkrævning af afgifter for forskellige energiformer i forhold til forbrugerne. Incitamenter til at undgå energispil fra produktionen og til forbrugeren spiller dog en vigtig rolle i den måde forskellige afgifter opkræves. Energiafgifterne er en væsentlig indtægtskilde for staten. Når der derfor sker en omstilling af energiforbruget fra afgiftsbelagt energi til afgiftsfrie vedvarende energi- kilder, så giver det nogle provenumæssige udfordringer for staten. Derfor spillede den tidligere regering også ud med en forsyningssikkerhedsafgift som en del af sit energiudspil. I øjeblikket forhandles der på energiområdet, og hvorledes der fortsat kan sikres finansiering til velfærdssamfundet bliver en central udfordring. Den nye regering har dog lagt op til, at afgifter og omkostningerne for både virksomheder og forbrugerne bliver langt større, end VKregeringens udspil. Jeg håber, at der findes en løsning ved forhandlingsbordet, som ikke sender en kæmperegning til danskerne og vore virksomheder, men som samtidig sikre, at omlægningen fra fossile brændstoffer til mere vedvarende energi ikke udhuler statens indtægter fra energiområdet. Nyt fra branchen Netbank forsikring Der har i denne sommer været en del skriverier om netbank forsikring, idet bankerne har indtaget det standpunkt, at bankerne sikrer private forbrugere ved netbank-indbrud, mens virksomheder og selvstændige selv hæfter for tab ved netbank-indbrud. AON Danmark A/S har også fået flere henvendelser om netbankforsikringer og har allerede indgået aftale om disse forsikringer med flere værker. Grunddækningen dækker netbank-indbrud med indtil 2,5 mill. kr. og dækker alene de beløb, som overføres ved netbank-indbrud fra fjernvarmeværkets konto/konti. Her er præmien fra kr. 675,-/år og selvrisiko fra kr ,-. En udvidet dækning omfatter tillige dækning af drifttab og netværks- og datatab. Her er der krav til sikkerhedsprocedurer og forskellig beskyttelse af fjernvarmeværkets netværk. Så udover, at præmien bliver højere, så vil der også være udgifter til sikring af det interne netværk (firewall, back-up, osv.). Endelig kan der tegnes en rigtig kriminalitetsforsikring. Udover grund- og udvidet dækning vil denne forsikring også dække underslæb begået af ansatte. Der har været en del hændelser, hvor ansatte - uberettiget har udbetalt større beløb til sig selv. Behov for tegning af forsikring er et temperamentsspørgsmål. Grunddækningen er en forsikring, som er forholdsvis billig, den kræver ikke mange oplysninger, og så er der en forsikringssum til disposition, såfremt fjernvarmeværket bliver udsat for netbank-indbrud. Og hvad gør fjernvarmeværket så? AON Danmark A/S står gerne til rådighed og kan hjælpe med undersøgelse/etablering af netbankforsikring og evt. kriminalitetsforsikring. Henvendelse: Jørn Skrøder Jensen/Niels Korsgaard Pedersen eller Gunnar Jørgensen, tlf Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: Kraftvarme Nyt DECEMBER

12 Livø kan blive selvforsynende med vedvarende energi Livø ligger i Limfjorden og er ejet og drevet af Naturstyrelsen. Øen har som flere andre danske småøer ikke noget elkabel til fastlandet, hvilket betyder, at al el og varme skal produceres lokalt på øen. Dette medfører en særlig udfordring når det handler om at integrere vedvarende energi. Såfremt der kan udvikles effektive vedvarende energiløsninger til sådanne ø-samfund og andre isolerede områder, vil der være et meget stort potentiale i både Danmark og i udlandet. Naturstyrelsen har i 2011 gennemført forprojektet Grøn Livø - et bæredygtigt kulturmiljø. Formålet med projektet har været, at undersøge de fremtidige muligheder på øen, herunder øens erhvervs- og turismemæssige potentialer samt hvordan øen kan udvikles på en bæredygtig måde, ikke mindst når det gælder energiforsyningen. Det opstillede koncept for øen bærer overskriften Naturens stillekupé. Under denne overskrift er det tanken, at Livø skal være Limfjordens bedste besøgssted og refugium, hvilket blandet andet indbefatter, at øens bevaringsværdige bygningsmasse sættes i stand og indrettes til overnatning. For energidelen medfører det opstillede koncept, at energiløsningerne ikke nødvendigvis er synlige og at der fokuseres på interaktion med naturens kredsløb. I dag varetages elproduktionen på øen af en dieselgenerator som foruden at producere el også, sammen Livø. Af Thomas Engberg Pedersen Senior Projekt- og Markedsleder COWI A/S med en trækedel og en oliekedel, leverer varme til øens fjernvarmenet. I opstillingen af den fremtidige energiforsyningsløsning er der lagt vægt på, at øen fortsat har en elforsyning, der er uafhængig af fastlandet og at energiforsyningsløsningen skal kunne håndtere udviklingen af byen og kulturmiljøet på øen, som forventes at finde sted over en periode på måske 10 år. Brug af lokale energiressourcer Foruden at energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energi (VE), er det målet, at øen så vidt muligt skal være selvforsynende med energi, dvs. gøre brug af egne lokale energiressourcer på øen. Dette er af stor betydning for et ø-samfund, hvor der er store udgifter forbundet med transport af f.eks. brændsler og restprodukter til og fra øen. Livø er på cirka 300 ha, hvoraf en tredjedel består skov, som kan levere biomasse til energiproduktionen. På øen er der også et økologisk landbrug. Her går kreaturerne på dybstrøelse, som kan anvendes i et biogasanlæg. Samlet set kan biomassen fra skoven samt dybstrøelsen fra landbruget dække, hvad der svarer til 80-90% af øens totale brændselsforbrug med udgangspunkt i situationen som den er i dag. I praksis vil denne dækningsgrad dog være mindre, da det er vanskeligt, at finde teknologier, som kan udnytte disse ressourcer fuldt ud, når der også tages hensyn til forbrugsvariationer, forholdet mellem elog varmeforbrug samt at en del af brændselsforbruget anvendes til transport, landbrugsmaskiner samt færgedrift. Foruden ressourcerne fra skoven og landbruget er der et stort potentiale for solceller som enten kan placeres på tage eller på rækker på en mark. Potentialet for vindmøller er derimod begrænset af, at store dele af øen er fredet. Helhedsorienteret tilgang for at sikre bæredygtighed Udover ønsket om en høj selvforsyningsgrad er det afgørende, at de fremtidige energiløsninger er bæredygtige, herunder at de ikke tærer på øens organiske ressource. Der er derfor foretaget en integreret analyse, hvor der nøje er set på energiressourcerne på den ene side og behovet for energi på den anden side. I ressourceopgørelsen har det været afgørende, at der ikke udnyttes en større mængde biomasse fra skoven end hvad der svarer til den årlige tilvækst, ligesom det af hensyn til jordens næringsstofindhold har været afgørende, at udnyttelsen af dybstrøelsen fra landbruget ikke reducerer dybstrøelsens gødningsværdi. Ligeledes vil det være ønskeligt, om dele af øens affald kan anvendes til energiformål, idet der da 12 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

13 spares omkostninger til transport væk fra øen samtidigt med, at det tjener som energiressource. Med hensyn til behovet for energi er det afgørende, at energiløsningerne kan håndtere forbrugsvariationerne på øen. Elforbruget er f.eks. markant højere om sommeren end om vinteren på grund af et højt aktivitetsniveau på øen om sommeren. VE-baseret fjernvarme og kraftvarme er omdrejningspunktet Et særligt forhold for øen er, at den ikke har noget elkabel til fastlandet (off-grid system). Det betyder, at reguleringen af elproduktionen skal kunne varetages lokalt, hvilket gør det til en stor udfordring, at integrere vedvarende energi på øen. Fjernvarmesystemet samt et biogasanlæg i kombination med en gasmotor kan være med til at klare denne udfordring samt opretholde en høj grad af forsyningssikkerhed på øen. I biogasanlægget kan anvendes dybstrøelsen fra landbruget samt eventuelt også organisk køkkenaffald og lign. og den producerede biogas kan anvendes i en gasmotor, som producerer både el og varme. Selvom gasmotoren ikke er lige så hurtigregulerende som en dieselgenerator, så har gasmotoren den store fordel, at den i vid udstrækning kan regulere op og ned i takt med behovet for produktion. Biogasanlægget vil være forsynet med et gaslager, så gasmotoren kan køre uafhængigt af den øjeblikkelige gasproduktion. Endvidere er fjernvarmesystemet forsynet med et varmelager, så gasmotoren også kan køre uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov. Foruden den fleksibilitet som opnås ved hjælp af gasmotoren, kan fjernvarmesystemet bidrage til fleksibilitet i energiløsningen i relation til integrationen af solceller. Med den store variation der er i elforbruget på øen, vil et solcelleanlæg hurtigt komme til at producere for meget el på nogle tidspunkter. Ved hjælp af fjernvarmesystemet kan overskuddet af elproduktion omdannes til varme i en elpatron eller varmepumpe og anvendes til fjernvarmeformål. Foruden den varme som kommer fra biogasanlægget og fra overskuddet af elproduktion, forventes den fremtidige varmeproduktion fortsat at bestå af varmeproduktion på trækedlen. Herudover forventes den samlede energiløsning at bestå af små vertikale vindmøller på havnen, som vil have en god signalværdi og falde godt Fortsættes på side 14 OPTIMÉR JERES NATURGASKONTRAKT Risiko, fleksibilitet, børs vs. olie, forsyningssikkerhed? Vi er Shell Energy Europe med kunder i 17 lande, og globalt gasindkøb. Sammen finder vi den rigtige løsning for jer. Energy Solutions for your Business Shell Naturgas Kraftvarme Nyt DECEMBER

14 Livø kan blive selvforsynende fortsat ind i havnemiljøet med master og lignende, samt nænsom renovering, herunder energirenovering, af den del af de historiske bygninger på øen, der fremover tænkes anvendt som vinterrefugium. Såfremt havnen udvikles kan det desuden være relevant, at opsætte et solvarmeanlæg til produktion af varmt vand til gæster på havnen, idet havnen ligger for langt fra de øvrige bygninger til at det kan svare sig, at koble den på fjernvarmesystemet. Ligeledes gælder det for en af de øvrige bygninger på øen, at det på grund af placeringen ikke kan svare sig, at koble den på fjernvarmesystemet. Yderligere perspektiv på sigt På sigt er det tanken at udvide energiforsyningsløsningen, så den bliver endnu mere vidtgående end i første fase. Første fase af energiløsningen løser ikke problemet med at gøre transporten og landbrugsmaskinerne samt færgedriften på øen VE-baserede. I en perspektivfase, hvor der også forventes at ske en yderligere udvikling i aktivitetsniveauet på øen, kan en mulighed derfor være, at etablere en biomassebaseret kraftvarmeteknologi i form af en indirekte fyret gasturbine eller en Stirling motor. Denne teknologi kan erstatte el- og varmeproduktionen fra biogasanlægget og i stort omfang også varmeproduktionen fra trækedlen. Biogassen fra biogasanlægget kan så komprimeres og anvendes i køretøjer og landbrugsmaskiner på øen. Denne løsning medfører imidlertid en endnu større reguleringsmæssig udfordring end i fase 1, idet de biomassebaserede kraftvarmeteknologier ikke har særligt gode reguleringsegenskaber. Det kan derfor vise sig nødvendigt, at kombinere denne løsning med batterier. Følg projektet Udviklingen af Livø er inddelt i tre faser: En to-årig fundraising- og organisationsfase, en tre-årig første realiseringsfase og en fem-årig anden realiserings- og perspektivfase. Naturstyrelsen Aalborg står bag projekt Naturens stillekupé. Miljøstyrelsen og Realdania har bidraget med finansiering af forprojektet. Følg projektet på: Fakta Den nuværende energiforsyning på Livø består af en dieselgenerator, som producerer el og fjernvarme. Herudover suppleres fjernvarmeproduktionen med varme fra en oliekedel og en trækedel. En række bygninger, som ikke er koblet på fjernvarmesystemet, har egen varmeforsyning i form af trækedel eller oliefyr. Det årlige olieforbrug på øen inkl. behovet til køretøjer/maskiner samt færgedrift er på cirka MWh, hvoraf cirka 685 MWh anvendes i dieselgeneratoren. Det årlige forbrug af træ er på cirka 180 MWh. gjensidige.dk SAMMEN SIKRER VI VARMEN Forsikring skal være nemt og overskueligt. Vores målsætning er, at gøre forsikringsløsninger til et enkelt og operationelt værktøj i vores kunders hverdag. Hos Gjensidige har vi desuden mange års erfaring i at forsikre danske forsyningsvirksomheder. Med erfaringen følger et solidt kendskab til de risici, som netop din virksomhed står overfor nu og i fremtiden. Vil du høre mere om, hvordan vi sammen kan sikre varmen? Kontakt Morten Svanekjær på telefon eller mail 14 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

15 Nyt fra branchen Dansk samarbejde skal bringe endnu mere energivenligt lys til Uganda Energi Nords CSR-projekt Lys i Afrika har fået endnu en samarbejdspartner. Projektets bæredygtighed har fået den verdensomspændende virksomhed AkzoNobel til at rette fokus på projektet. AkzoNobel har i forbindelse med en Sadolin/Nordsjökampagne budgetteret med, at der kan sendes op mod ekstra solcellelamper af sted til den fattige befolkning i Uganda. Både Energi Nord og AkzoNobel ser gode muligheder for både at hjælpe og skabe langsigtet vækst via CSR drevne aktiviteter, dog er det vigtigt, at der er synergi mellem produktet og det gode formål, der støttes. Det er derigennem win-win situationen skabes. Allerede nu er over familier blevet berørt af Lys i Afrika projektet. Og med AkzoNobels bidrag kan flere familier også se frem Lampeuddeling i Wabutungulu. til en lettere hverdag. Nås målet om ekstra solcellelamper, kan Lys i Afrika se frem til snart at have oplyst over hjem. Det svarer til, at samtlige huse i de to byer Aars og Brønderslev, eller det meste af Hillerød, vil kunne oplyse hjemmet med en solcellelampe fra projektet. AkzoNobel har på verdensplan en meget klar CSR-profil, hvor det handler om at gøre en forskel. I forbindelse med lanceringen af Sadolin og Nordsjös nye maling Light and Space - et revolutionerende nyt malerprodukt, der bogstaveligt talt lyser rummet mere op - var Lys i Afrika et åbenlyst valg for AkzoNobel at støtte. Lys i Afrika, når der laves lektier. - Projektet ligger godt i tråd med vores produkt, som handler om at skabe lys, og vores bidrag kan være med til at skabe opmærksomhed om det, samtidig med at vi gør noget godt i verden. Den kombination var meget afgørende for os, forklarer Rune Jessen, Nordic Senior Brand Manager i AkzoNobel, og fortsætter: - Vi fik øje på Energi Nords fede koncept på Facebook, og i stedet for, at vi skulle til at opfinde et nyt projekt til at profilere produktet og bruge en masse penge på administration, ville vi hellere indgå et samarbejde med Energi Nord. Energi Nord har bevist, at de har formået at bringe hjælpen helt ud til lokalbefolkningen via deres samarbejdspartner JEEP Folkecenter, så vi ved, at projektet fungerer. Det var afgørende, samtidig med at det var en god mulighed for at gøre mest muligt for Afrika. Lamper gør en forskel Lys i Afrika har allerede sendt mere end solcellelamper af sted til lokalbefolkningen i Uganda og været med til at uddanne 10 lokale elektrikere med støtte fra både private og erhvervslivet. I Uganda har over 80 procent af befolkningen ikke adgang til el, men får primært lys fra brandfarlige petroleumslamper. Solcellelamperne udgør derfor et mere sikkert og mere miljøvenligt alternativ. Samtidig sparer familien de penge, de ellers skulle have brugt på dyr petroleum. Penge de kan bruge til f.eks. at købe mere mad eller sende deres børn i skole for. Hos Energi Nord er der stor glæde over AkzoNobels bidrag. - Vi er stolte over, at AkzoNobel ser Lys i Afrika som et støtteværdigt projekt. Det er et projekt, som vi brænder for og har lagt mange kræfter i, så vi er glade for, at en stor international virksomhed kan se betydningen af vores arbejde og hjælper os med at gøre en endnu større forskel, siger Helle Pasgaard, marketingkoordinator hos Energi Nord. JEEP underviser i brug af lampen i Amuria. Yderligere oplysninger: Helle Pasgaard, tlf Kraftvarme Nyt DECEMBER

16 statistik MInI Anlæg JUlI Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,42 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,93 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (* Deutz/MWM / Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,15 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: (* Motor ude af drift statistik MInI Anlæg AUgUst StatiStik Store anlæg JUli Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 193, ,88 40,58 47,18 87,75 60,00 0,34 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,60 517, ,05 39,43 50,76 90,20 100,00 0,24 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,92 12,28 0,00 32,20 47,80 952,66 34,97 51,92 86,89 8,00 0,24 Gartneriet Regnemark Caterpillar(3) 1047/ ,24 654,11 667,72 33,76 49,71 83,48 153,00 0,33 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 747, ,55 43,32 52,97 96,29 400,00 0,62 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 0,00 0,00 63,00 105,00 707,87 33,97 56,23 89,39 20,00 0,30 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,98 41,20 658,57 32,08 57,50 89,57 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,30 9,75 0,31 65,35 101,63 647,03 37,90 58,94 96,84 12,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,62 60,61 64,90 231,13 413,70 668,01 39,10 69,99 109,09 34,00 0,14 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,69 122,00 749,46 38,38 55,29 93,67 8,00 0,09 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 61,00 3,00 141,00 213,00 903,85 39,33 59,41 98,74 27,00 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,22 144,00 901,14 37,46 54,92 92,38 15,00 0,15 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 149,00 869,23 37,23 49,10 86,33 12,00 0,10 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,80 2,20 9,20 48,20 68,30 792,76 35,47 50,26 85,73 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,97 28,02 0,01 97,00 166,30 881,82 39,28 67,34 106,62 20,00 0,20 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 797, ,06 40,99 45,56 86,55 600,00 0,79 i alt , ,04 Drift på markedsvilkår Blenstrup Kraftvarmeværk: Fejl på motordrev til flovventil. Udskift af leje i motordrev. Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 578 m 3. REGULER 33 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1757 MWh. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 4,7 timer og med et gasforbrug på 787 m 3. Nørager Fjernvarme: Fejl i pumpestyring efter torden. Def. modstand. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 72 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 9 m 3 til kedel. StatiStik Store anlæg august Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 193, ,49 40,18 48,16 88,34 60,00 0,35 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,10 536, ,36 38,99 50,84 89,83 100,00 0,23 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,80 136,10 967,67 35,20 51,62 86,82 20,00 0,20 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) , , ,84 41,40 53,22 94,61 500,00 0,49 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 0,00 0,00 48,00 79,00 705,88 34,10 56,13 90,23 10,00 0,20 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,97 87,00 654,68 31,91 56,70 88,61 22,00 0,43 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,16 11,63 0,00 69,79 108,22 652,20 37,99 58,92 96,91 14,00 0,19 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,50 69,20 58,50 215,20 353,10 717,33 35,42 58,12 93,54 33,00 0,15 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,77 122,00 706,42 38,57 55,51 94,08 7,00 0,08 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 64,00 2,00 150,00 227,00 903,61 39,24 59,38 98,61 26,00 0,16 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,27 176,00 897,56 37,56 54,96 92,52 29,00 0,23 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 127,00 878,05 37,77 44,42 82,19 35,00 0,31 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,80 5,20 9,70 55,70 79,40 788,95 35,58 50,73 86,31 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,04 32,14 0,26 105,44 166,98 878,67 39,64 62,78 102,42 20,00 0,18 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ , , ,36 41,28 46,71 88,00 300,00 0,27 i alt , ,80 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK652 m 3. REGULER 311 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1455 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Uge timers service eftersyn. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 5 timer og med et gasforbrug på 854 m 3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 304 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Olie skiftet 300 liter. 16 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

17 statistik MInI Anlæg september Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,91 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / ,00 Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,01 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / ,00 I alt: statistik MInI Anlæg OktOBER Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,33 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / ,00 Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,58 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / ,00 I alt: StatiStik Store anlæg SePteMBer Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 264, ,86 40,61 48,96 89,57 60,00 0,26 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,00 788, ,03 39,67 51,41 91,08 170,00 0,27 Mou Kraftvarmeværk Caterpillar(2) 1000/ ,65 0,80 541,67 30,94 38,08 69,01 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,92 345,80 817,97 35,39 52,09 87,48 54,00 0,22 Gartneriet Regnemark Caterpillar(3) 1047/ , ,95 675,80 34,04 50,14 84,18 241,00 0,31 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) , , ,27 41,96 52,51 94,47 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 17,00 0,00 80,00 131,00 727,27 34,64 56,73 91,37 20,00 0,24 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,72 131,20 668,97 32,32 57,52 89,84 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,69 33,44 0,00 89,12 141,24 641,15 37,88 60,03 97,91 16,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,80 79,80 73,20 253,80 434,20 684,10 36,79 62,94 99,74 37,00 0,14 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,23 150,00 701,53 38,42 54,77 93,19 17,00 0,15 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 90,00 0,00 171,00 260,00 909,57 39,30 59,75 99,05 28,00 0,16 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,88 233,00 906,30 37,51 56,06 93,57 30,00 0,18 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 203,00 900,00 38,34 48,04 86,39 13,00 0,08 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,70 3,20 11,40 61,30 88,20 798,18 35,49 51,06 86,56 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,50 40,78 0,65 119,93 192,47 881,84 38,55 61,87 20,00 0,16 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ , , ,09 40,61 45,71 86,33 920,00 0,51 i alt , ,86 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 1103 m 3. REGULER 268 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1614 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 429 m 3 til kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Har kørt reduceret last med motor. Aadum Kraftvarmeværk: Har kørt nedsat last i perioder pga. udsættelse/tændingsbanken. StatiStik Store anlæg oktober Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 403, ,00 40,74 50,36 91,11 120,00 0,35 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,20 852, ,80 41,14 51,60 92,74 150,00 0,21 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,88 245, ,26 35,60 52,41 88,01 38,00 0,22 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 897, ,53 40,94 51,87 92,81 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,40 92,60 683,18 32,91 58,16 91,07 42,00 0,76 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,64 37,50 0,02 120,15 192,21 649,43 38,04 60,86 98,91 22,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,98 145,21 142,56 408,75 650,00 720,89 38,19 60,74 98,93 41,00 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,81 225,00 720,02 38,72 56,28 95,01 23,00 0,14 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 88,00 2,00 194,00 297,00 898,15 39,09 59,85 98,94 29,00 0,14 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 888/ ,95 283,00 903,13 37,50 56,76 94,26 34,00 0,17 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 279,00 898,73 38,52 50,45 88,97 31,00 0,14 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,20 34,50 52,10 165,80 242,20 815,54 35,65 52,07 87,72 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,40 81,49 0,34 156,23 231,00 785,09 36,93 54,60 91,52 30,00 0,18 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 925, ,76 41,02 46,39 87,41 300,00 0,35 i alt , ,71 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 384 m 3. REGULER 324 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 4178 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 3460 m 3 til kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 55 timer og med et gasforbrug på m 3. (Stor motoreftersyn). Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 2961 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 939 m 3 til kedel. Kraftvarme Nyt DECEMBER

18 Reduceret ledningstab giver enorme besparelser En reducering af ledningstabet på op til 16 procent er sød musik på de fleste varmeværker, og nu er de tekniske muligheder til stede. Tre løsninger fra østjyske Halicon er allerede installeret på en række danske varmeværker, som ikke mindst tiltrækkes af den korte tilbagebetalingstid. Sten Linnell er formand for Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab, og han er en glad en af slagsen. For mens en stor del af de danske varmeværker kæmper med dårlig økonomi, går det den rigtige vej på værket ved Hammel vest for Aarhus takket være tre nye løsninger opfundet af netop Sten Linnell. Jeg er uddannet ingeniør, og jeg begyndte at interessere mig for sektoren, da jeg blev formand i I 2010 kvittede jeg mit job som programmør af økonomisystemer og begyndte at arbejde fuld tid med fjernvarme, siger Sten Linnell, som med det samme begyndte at kigge på en af de største udfordringer inden for forsyningssektoren: energibesparelser. Det er jo ikke ligefrem nogen nyhed, at der tabes varme i rørene ud til kunderne, men jeg tænkte, at det varmespild måtte kunne reduceres. I Lading-Fajstrup har vi arbejdet på denne reduktion i tre år, og i dag kan vi se resultatet både her på Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab og nu også på andre værker rundt om i Danmark, siger Sten Linnell. Et døgn med to pulser. Af Kim Hansen Partner Halicon Besparelse på 16 procent Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab har købt tre produkter af Halicon, som alle medvirker til et mindre varmetab og deraf følgende forbedret økonomi. Det ene er en serviceordning, hvor værket sender forbrugerdata til Halicon som analyserer dem og finder installationer med fejl. Efterfølgende rekvireres et VVSfirma, der er certificeret i Fjernvarmens Serviceordning, til at udføre et lille serviceeftersyn. Derved får værket serviceret de husstande, hvor der er fejl i fjernvarmeanlægget. På den måde har varmeværket med 208 tilsluttede forbrugere kunnet reducere returløbstemperaturen om sommeren fra 42 grader til 35 grader, hvilket svarer til et reduceret ledningstab på 10 procent. Samtidig har vi installeret Intelligente Omløb, som også indeholder temperatur- og trykfølere, så vi nu kan måle, hvad der sker ude i ledningsnettet, og vi kan se, om der er tilstrækkelig trykdifference, siger Sten Linnell, som med det tredje produkt en TempOp temperatur optimering kan styre fremløbstemperaturen. Samlet set har de tre produkter givet Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab et reduceret ledningstab på 16 procent. Komfort og økonomi Det er imidlertid langt fra kun Sten Linnells eget varmeværk, der kan se fordelene ved Halicon-produkterne. Asger Pedersen er driftsleder på Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk mellem Aarhus og Horsens, og han er netop nu i færd med at installere systemet. Jeg kan af gode grunde endnu ikke evaluere effekten, men der er ingen tvivl om, at det giver et langt bedre overblik end hidtil, og jeg kan se et meget stort potentiale. Vi får blandt andet mulighed for at styre hvert enkelt omløb via et skærmbillede, og dermed kan vi nemt øge forbrugernes komfort, siger Asger Pedersen, som peger på, at mange værker i dag reelt ikke kan levere den vare, som forbrugerne har krav på. Der er et ledningstab, som gør, at enkelte forbrugere typisk dem, der bor yderst på i ledningsnettet ikke altid har den optimale temperatur. Der kan også være industrivirksomheder, som har brug for varmt vand på specielle tidspunkter på døgnet, som i dag har nogle udfordringer. Vi får nu et helt andet overblik og kan i højere grad styre flowet, og det giver en langt bedre udnyttelse af ressourcer- 18 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

19 ne, siger Asger Pedersen. Nyheden er også nået til Kraftvarmeværk Hyllinge og Menstrup ved Næstved, hvor formand Helge Christensen blandt andet fokuserer på de økonomiske perspektiver. Udregningerne viser, at vi kan spare omkring kroner om året, og set i forhold til en investering i omegnen af kroner bliver det meget hurtigt et temmelig interessant regnestykke, siger formanden, som samtidig forventer, at systemet kommer til at få en positiv betydning for returvandets temperatur. Når vi får justeret den, Log af tryk og temperatur. stiger vores el-produktion, så der er mange gevinster at hente, siger Helge Christensen. Nøglen er tilbagebetalingstiden For Sten Linnell ligger den helt store glæde ligger i, at der er potentiale for at skabe væsentlige besparelser for en lang række varmeværker ikke mindst barmarksværkerne. Når det her er så populært, handler det ikke mindst om, at tilbagebetalingstiden er så kort. Når vi kigger på de analyser, vi hele tiden laver for interesserede værker, er den gennemsnitlige tilbagebetalingstid omkring 11 måneder. Det er ekstremt kort tid for en investering, som fremadrettet giver endog meget store besparelser siger Sten Linnell. Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Jørn Skrøder Jensen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Kraftvarme Nyt DECEMBER

20 Hos Brande Fjernvarme laver de selv fjernaflæsning Med et nyt værktøj er det muligt for Brande Fjernvarme at lave deres eget radionetværk til fjernaflæsning af de godt varmemålere i byen; og de to driftsassistenter Lars Andersen og Niels Nielsen kan nu tilføje radionetværk-engineering til rækken af deres i forvejen mange opgaver. Den besøgende hos Brande Fjernvarme må ved første øjekast tro, at dette er en bank eller anden servicevirksomhed; og den opfattelse er ikke helt ved siden af. Når Brande-folkene fortæller om deres arbejdsplads, står det klart, at god kundeservice er det vigtigste; og dertil kræves såvel en toptrimmet forsyningsvirksomhed som et alsidigt og ansvarsbevidst personale. I Brande optimerer de på alle områder. Selve værket er ved at gennemgå en totalrenovering med nye pumper og kedler, og i en anden del af byen udvides med et flisfyret kraftvarmeværk. Det er alt sammen med til at styrke fjernvarmevirksomheden i området, på samme måde som fjernaflæsning af varmemålerne bidrager til at skabe bedre service: kunderne slipper for selvaflæsning og kan få energirådgivning på baggrund af varmeværkets detaljerede informationer om forbrugsmønsteret. Blandt andet derfor ønskede Brande Fjernvarme for et års tid siden som så mange andre varmeværker at overgå til fjernaflæsning af målerne. Som oftest indføres fjernaflæsning i forbindelse med en planlagt udskiftning af målerne. På den måde puljes opgaverne, og man opnår en lavere omkostning pr. målepunkt. Men i Brande havde de allerede fra 2006 Google koncentratorer. Af Gert Skriver Web Editor Kamstrup til 2011 skiftet hele målerparken til målere forberedt til fjernaflæsning, dvs. målerne var allerede udstyret med et radiorouter-modul, da man følte sig klar til at erstatte håndterminalen med automatisk fjernaflæsning. Springet fra håndterminal til et fuldautomatisk aflæsningssystem er i og for sig en teknisk uproblematisk operation, men ikke længere særlig rentabel, hvis man skal have systemleverandøren til at foretage den efterfølgende engineering, som består i opsætning og indtrimning af netværkskomponenter. Der skal monteres et antal koncentratorer til opsamling af radiosignaler fra målerne, og der skal eventuelt et par ekstra antenner og radioroutere til for at forstærke signalet visse steder. Dertil kommer arbejdstimerne. Men i stedet for at tilbyde Brande at lade Kamstrup stå for projekteringen af netværket kunne salgsingeniør Peter Braae præsentere gør-det-selv-folkene for et nyt værktøj: etool. etool etool er især interessant for varmeværker, som allerede har målerne installeret med radiorouter-modul, men blot mangler at samle trådene i et netværk. Kort fortalt er etool et program til at overvåge radioforbindelsen fra målere til koncentrator. Når koncentratorerne er monteret, og målerne sender, skal signalforbindelsen kontrolleres. etool viser, om signalet med informationer fra målerne når frem til koncentratoren. etool er ikke et fjernaflæsningssystem, men udelukkende et værktøj til trimning af kommunikationen i fjernaflæsningen. Programmet giver overblik over signalkvaliteten og målernes placering i netværket. Så Lars Andersen og Niels Nielsen kom på kursus i marts og lærte om etool og den optimale placering af koncentratorer og antenner. Derefter kunne de så gå i gang med opbygningen af netværk. De inddeler byen i tre områder med to koncentratorer i hvert område, og kan så i etool få vist målerne og forbindelsen mellem dem i forskellige oversigter: enten 1) oplistet efter område, eller 2) alle i en samlet liste eller 3) målernes fysiske placering ved hjælp af Google Earth. Målere, hvis signal ikke når frem, vil vises med rødt ikon; målere med kun halvgod forbindelse vil fremstå gule; og målere med godt signal er grønne. Til at begynde med vil der kun være få grønne, men så begynder engineering-arbejdet. Måske skal koncentratoren flyttes til et bedre sted, eller der skal opsættes nogle antenner eller radioroutere på strategiske punkter, og efterhånden forvandles røde og gule punkter på kortet til grønne. I etool kan man også se signalets vej fra måler til koncentrator. Signalet kan foretage op til ti hop via andre målere, Fortsættes på side Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere