NYT lll. Kraftvarme. Bygningsudvalget. Skatteudvalget. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Livø kan blive selvforsynende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT lll. Kraftvarme. Bygningsudvalget. Skatteudvalget. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Livø kan blive selvforsynende"

Transkript

1 Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R D E C E M B E R Ministeren Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Skatteudvalget Livø kan blive selvforsynende Reduceret ledningstab Elpatronordningen NO x -afgift Bioforgasning MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen har ordet Glædelig Jul og Godt Nytår Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Nyt fra Licitation 15. udbudsrunde Decentral Gashandel ApS har afholdt sit eget EU-udbud, idet samarbejdsaftalen med SKI var blevet opsagt. Udbudsrunden omfatter leverancer til 168 forbrugssteder med en samlet gasmængde på rundt regnet 11 mio. m3n over 2 år med gaskontrakter på basis af DONG Energy s Erhvervspris. De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev HMN Gashandel A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS betragter resultatet som tilfredsstillende både med hensyn til opnåelse af rabat på DONG s erhvervspris og den opnåede tilslutning af forbrugere, som bl.a. bestod af region, kommuner, gartnerier og mindre/større decentrale kraftvarmeværker. Ved denne licitation skulle der også afgives tilbud på basis af børspriser via Nord Pool Gas, idet en boligforening med 9 forbrugssteder og en samlet mængde på godt 2 mio. m3n over 2 år havde afgivet fuldmagt. De bydende gasleverandører var: Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev Naturgas Fyn A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS ser frem til et godt samarbejde med de nye gasleverandører i fællesindkøbet. Kraftvarmedag og Generalforsamling Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Kraftvarme Nyt Næste års Kraftvarmedag og generalforsamling finder sted - lørdag, den 17. marts på Montra Hotel Sabro Kro. Reserver allerede nu dagen. Invitation til Træfpunkt forventes udsendt i denne måned. Vores trofaste annoncører vil have fortrinsret, men Foreningen ser meget gerne nye udstillere på Kraftvarmedagen. Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer og læsere af bladet en glædelig jul og et godt nytår! Sekretariatet holder ferielukket i uge 52. D E C EM B ER 2011 Indhold Bestyrelsen har ordet 2 Ministeren: Grøn fjernvarme 4 Klima, Energi- og Bygningsudvalget: I gang igen 6 Tid for geotermisk varme 8 Energiforlig må ikke koste konkurrenceevne 8 Kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling 9 Skatteudvalget: Skattetrykket højt nok i forvejen 10 Ingen lette løsninger desværre 10 Nyt fra branchen 11 Livø kan blive selvforsynende med vedvarende energi 12 Nyt fra branchen 15 STATISTIKKER Mini- og Store anlæg - juli og aug. 16 Mini- og Store anlæg - sept. og okt. 17 Reduceret ledningstab giver enorme besparelser 18 Hos Brande Fjernvarme laver de selv fjernaflæsning 20 Viscolight forebygger ophobning af sand i biogasreaktor 24 Elpatronordningen udvider, ændret og gjort permanent pr. 1. november NOxafgift 27 Graddøgn 27 Nyt fra branchen 28 Bioforgasning grøn kraftvarmeproduktion 29 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll

3 Ny app fra Nordjysk Elhandel om alt det, der påvirker energimarkedet Den nye NEAS Mobile app er til dig, der handler med energi, producerer energi eller bare interesserer dig for markedet. Her får du daglige anbefalinger og markedspriser. NEAS Mobile holder dig opdateret om aktuelle priser, købs- og salgsanbefalinger samt analyser og baggrundsinfo Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011 om energimarkederne. Hent NEAS Mobile på iphone App Store og Android Market. 3

4 Ministeren Fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker skal der lyde et stort tillykke til Martin Lidegaard med udnævnelsen til minister for Klima-, Energi- og Bygninger. Vi er meget glade for, at vores nye resortminister har taget positivt imod vores forespørgsel til at bidrage med et indlæg om emnet: Hvilke visioner har ministeren på energiområdet? Grøn fjernvarme Af Martin Lidegaard Klima-, Energiog Bygningsminister Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje. Senest i 2035 skal Danmarks el- og varmeproduktion være baseret på vedvarende energi. De fossile brændsler bliver kun dyrere i årene fremover. Det sker i takt med, at den globale forsyningssikkerhed mindskes. Samtidig skal der gennemføres et markant skift fra fossile brændsler til vedvarende energi, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Det er budskabet i Det Internationale Energiagenturs helt nye årsrapport. Det åbner store muligheder for Danmark, som i flere år har satset på energieffektivitet ikke mindst inden for kraftvarme og vedvarende energi. Vi kan give vores økonomi nogle gode vitaminer med grønne investeringer. Den grønne omstilling kan skabe grøn eksport og mindske Danmarks sårbarhed overfor stigende priser på de knappe fossile ressourcer. Regeringen har derfor to ambitiøse mål for en grøn omstilling i Danmark: 1. El- og varmeforsyningen skal allerede i 2035 være dækket af vedvarende energi, og i 2050 skal det gælde hele vores energiforsyning. 2. Danmarks udslip af drivhusgasser skal allerede i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Det ønsker jeg at bane vej for i et kommende, bredt energiforlig. Fjernvarmesektoren bliver en vigtig brik i denne omstilling. De store kraftværker omkring storbyerne skal skifte fra kul til biomasse. Det kan ske ved at give kraftværkerne mulighed for at få del i de afgiftsgevinster, der er ved at skifte til afgiftsbegunstiget biomasse. Fordelen ved biomasse skal kort sagt komme både forbrugere og energiselskaber til gode. De mange decentrale værker skal også omstilles til vedvarende energi her forventer vi, at især biogas kommer til at spille en afgørende rolle. Halvdelen af al husdyrgødning skal anvendes i den danske energiforsyning i 2020 en kraftig stigning fra et niveau på 5 pct. i dag. Det betyder, at biogas om få år vil erstatte en del af naturgassen. De økonomiske vilkår skal forbedres, så kommuner, landmænd, kraftvarmeværker og investorer kommer i gang med konkrete projekter. For mig at se, er det en klar forudsætning for den grønne omstilling, at vi gearer energisystemet til at kunne udnytte de forskellige typer grøn energi effektivt. Vind, sol, biogas, geotermi og andre grønne energiformer skal indpasses i et sammenhængende energisystem. Fjernvarmesektoren skal således kunne gøre brug af den overskydende el, når der i fremtiden skal indpasses store mængder vindkraft i el-systemet. Jeg ser gerne, at halvdelen af vores elforbrug skal komme fra vindmøller i Derfor skal fjernvarmen medvirke til at udvikle mere intelligente måder at producere og forbruge energi på. Intelligent fjernvarme skal udnytte at fjernvarmen kan lagre overskydende el via el-patroner og varmepumper. Og når der er brug for mere el, udnyttes kraftvarmeværkernes elproduktion. Den mest grønne energi er sparet energi. Derfor er jeg meget tilfreds med, at de mange fjernvarmeselskaber har leveret de aftalte energibesparelser. Energibesparelser kommer også fremover til at stå højt på dagsordenen Jeg vil også gerne bidrage til at løse en række barmarksværkers trængte økonomi. Jeg er derfor meget tilfreds med, at de to brancheforeninger, Foreningen af Dansk Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme, nu vil tilbyde en individuel og målrettet rådgivning til disse værker. Jeg vil gerne understøtte de to foreningers indsats og jeg vil arbejde for at vi tager hånd om de nødvendige supplerende initiativer i de kommende energiforhandlinger. Jeg ser frem til et positivt samarbejde med værkerne i de kommende år. Til gavn for vores grønne eksport, klimaet, en fremtidssikker fjernvarme og gunstige forbrugerpriser. 4 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

5 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt DECEMBER

6 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget I Kraftvarme NYT nr. 109 februar 2011, som vi havde valgt at benævne VALGnummer, var der indlæg fra politikere fra både rød og blå blok om deres syn på energipolitikken de næste 4 år. Den politiske situation og sammensætning af Folketingets medlemmer efter valget i september måned har nu medført en udskiftning af ordfører i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Vi har forespurgt de nye ordfører i udvalget om de ville være med til en opfølgning på ovennævnte udgivelse med et indlæg i bladet. Emnerne, som vi ville have kommenteret indenfor energiområdet, var Hvilke skærpede krav skal der stilles til energibesparelser? Hvilke forventninger er der til udbygning af biogas? Hvad skal der til for at opnå miljømålene og hvilken rolle får kraftvarmesektoren? Som tillæg var en andet emne indenfor energien, som politikeren brænder for, også meget velkomment! I gang igen Af Steen Gade SF, formand for folketingets klima, energi og bygningsudvalg Regeringsskiftet baner vejen for en energiaftale der sætter mål og rammer for de første år af afviklingen af fossile brændsler i Danmark. Inden 2020 skal energisektoren reducere CO 2 med 35%, og i 2012 fastlægges hvordan de resterende op til 5% hentes i landbrug og transport. Med gennemførelse af regeringsgrundlagets løfte om 40% CO 2 reduktion i 2020 er Danmark nu tilbage helt i front internationalt. I Danmark vil der ikke blive påbegyndt nye store energiproducerende anlæg som anvender fossile brændsler. Danmark er nu bedre rustet end nogensinde til at kræve handling af andre lande. Og EU skal pålægge sig selv 30% reduktion i 2020, hvis der skal skabes gang i de internationale reduktionsforhandlingerne. Siden mavepusteren i København i 2009 har der stort set ikke været noget der tyder på opbrud og fremgang internationalt. Intet I-land har vist lederskab. Det mener jeg Danmark kan og skal gøre nu med en ny regering. Det haster. FN s Internationale Energiagentur (IEA) konkluderede i World Energy Outlook i november 2011 at verdens energiproduktion for 80% vedkommende allerede er fastlåst frem til 2035 (kraftværker, fabrikker m.m.) og hvis der ikke sker afgørende gennembrud inden 2017 vil det være umuligt at nå FN s 2 graders mål. Og FNorganet, der ikke kan beskyldes for at bestå af langhårede miljøflippere (eller af Lomborg-typer) siger samtidigt, at det er falsk økonomi at vente: for hver dollar investeret før 2020 undgås investeringer på 4,3 dollar efter I en sådan situation nytter jysk beskedenhed ikke noget: Danmark kan jo levere rigtig mange af løsningerne vedrørende energibesparelser, vedvarende energi, kraftvarmeproduktion og fjernvarme. Med finansloven for 2012 er der afsat forsknings- og teknologimidler til videreudvikling af kompetencerne. Og med den ny regering er der også viljen til en forstærket indsats internationalt. Lad os alle sammen komme i gang igen!! Fortsættes på side 8 Decentral Energihandel ApS takker alle købere og sælgere af energibesparelser for et godt samarbejde i 2011 og ser frem til et fortsat godt samarbejde i Decentral Energihandel ApS ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

7 Vi burde nok hedde naturgas danmark Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler. Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale. Tag kontakt til os. Det betaler sig! Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Kraftvarme Nyt DECEMBER _NaturgasFyn_210x297_Ann.indd 1 13/10/11 14:01:52

8 Tid for geotermisk varme Af Per Clausen Energiordfører for Enhedslisten Tiden er moden til, at geotermivarmen nu skal massivt ind i den danske energiforsyning. Med en stadig større el-produktion fra vind og solceller, er der behov for en varmeproduktion, som er uafhængig af samtidig elproduktion. I mange år har kraftvarme været et godt virkemiddel til at effektivisere energiudnyttelsen, men vi står ved en skillevej. Mange ser biomassen som løsningen til at fortsætte med en kraftvarme-strategi. Enhedslisten ser dog ikke biomasse som en klimarigtig løsning. Der stilles - med rette - løbende stadig større spørgsmålstegn ved CO 2 - balancen ved storforbrug af biomasse. Der vil være tale om massive fejlinvesteringer, såfremt biomassestrategien viser sig at øge CO 2 -bidraget de nærmeste mange år. Det stiller store krav til biomasseområdet at minimere dette. Så store, at det ikke er økonomisk og ressourcemæssigt realistisk. Biogas knyttet til de danske svinefarme er en direkte fejlinvestering for at løse et affaldsproblem for et forkert landbrug. Enhedslisten ønsker landbruget omlagt til økologi - og her findes stort set ikke gylle som affaldsprodukt. Derfor står kraftvarmesektoren med vor model overfor helt andre udfordringer. Her handler det om at indfase geotermi alle steder, hvor det er muligt - og det er stort set hele landet undtagen Fyn. Enhedslisten foreslår derfor, at der i energiaftalen indgår oprettelse af en Geotermifond, der fungerer som en garantifond, der spænder et sikkerhedsnet ud under etableringsfasen for nye geotermi-anlæg. Disse er kendetegnet ved at have store startomkostninger - undersøgelser, boringer, test - og lave driftsomkostninger. En garantiordning kan motivere aktører til at sætte gang i implementeringen af geotermisk varme. Også energibesparelser er et centralt element i at sikre store CO 2 -reduktioner. Der er behov for væsentlig bedre erfaringsopsamling og formidling både inden for den private boligsektor, men også i den almene sektor. Forsyningsselskaberne skal forpligtes på større energibesparelser, idet vægten i indsatsen skal lægges mere over på de private forbrugere. Det er vores vurdering, at vi derved kan få flere energibesparelser for de samme penge. Energiforlig må ikke koste konkurrenceevne Af Lars Christian Lilleholt Venstres energiordfører Europa er i økonomisk krise. Danmark mister jobs. Det er blevet dyrere og mere usikkert at være dansker. I den virkelighed starter forhandlingerne om en ny energiaftale i denne uge (red. uge 47). På tværs af folketinget er vi grundlæggende enige om visionen for dansk energipolitik: Vores energiforsyning skal omstilles til grøn energi, så vi bliver uafhængige af fossile brændsler og reducerer vores CO 2 -udledning. Den politiske diskussion handler derfor om midlerne og værktøjerne, og her er der store forskelle. Vi ved at regeringen har en målsætning om 50% vindkraft allerede i Derfor ved vi også, at udspillet bliver en dyr affære for danske el-forbrugere, som i sidste ende skal betale. Venstre ønsker et bredt forlig og møder derfor op til forhandlingerne med et meget klart udgangspunkt: Der skal ikke sendes en kæmpe ekstra regning til hverken private el-forbrugere eller erhvervslivet. Ja, vi skal have grøn omstilling, men det skal ske under skyldig hensyntagen til familiernes økonomi og erhvervslivets konkurrenceevne. Omstillingen til grøn energi skal i videst mulig omfang være baseret på markedsøkonomiske løsninger. Det giver mest grøn energi for pengene. Derfor ønsker vi at støtten til vedvarende energi aftrappes i takt med at de forskellige grønne teknologier bliver konkurrencedygtige. Første skridt skal være udfasning af støtte til vindmøller på land. 50% vind i 2020 vil ikke alene blive dyrt, men også sætte hele vores elsystem under pres. Den store mængde vindenergi i vores elnet er betinget af at vi via elkabler til Norge, Tyskland og Sverige kan afsætte vindstrøm, når vi producerer for meget, og omvendt importere el på en vindstille dag. En optrapning til 50% vind i 2020 betyder yderligere investeringer i den slags forbindelser. Fortsættes på side 9 8 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

9 Fokus skal være på at fastholde velfungerende kraftværker i Danmark, der kan komplementere vindkraften. Hvis centrale kraftvarmeværker skifter kullene ud med bæredygtig biomasse, vil det give store CO 2 -reduktioner for få penge. Endelig skal vi fremme udbygningen af biogas, da det er et grøn og fleksibelt brændsel, der også kan bidrage til at integrere vindkraften. Landbruget kan levere gylle til biogas, og dermed både bidrage til omstillingen af energisystemet og løse nogle af landbrugets miljøudfordringer. Det er Venstres udgangspunkt for energiforhandlingerne. Hvis regeringen vil, er der bestemt basis for et bredt forlig. Men det forudsætter at økonomien i aftalen ikke gør det dyrere at være dansker eller sender danske job ud af Danmark. Kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling Af Pernille Rosenkrantz-Theil Energiordfører for Socialdemokraterne Danmark skal være modelland for grøn omstilling. En omstilling til grøn energi er simpelthen billigere i længden og skaber stærkt tiltrængte arbejdspladser til den trængte danske økonomi. Det illustreres fint i en nylig rapport fra Det Internationale Energiagentur, som konstaterer at hver krone investeret i den grønne omstilling, sparer os for fire kroner efter år Så det er bare om at komme i gang! De grønne arbejdspladser skal skabes gennem konkrete mål og intelligent regulering, som vil give vores virksomheder mulighed for at afprøve grøn teknologi på det danske marked. Det vil give et uundværligt forspring i konkurrencen om eksportmarkederne for klima- og energiteknologi. Af samme simple årsag har regeringen en målsætning om, at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Det kræver nogle ambitiøse delmål, hvis det skal nås. For eksempel skal 2035 være året, hvor el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi før det skal oliefyr skrottes og kul udfases fra danske kraftværker senest i Disse elementer skal hjælpe til at indfri vores målsætning om at reducere Danmarks CO 2 -udslip med 40% i Vindkraft kommer til at løfte en stor del af målsætningen ved at stå for halvdelen af det traditionelle elforbrug i Det kræver selvfølgeligt et meget fleksibelt el-net, hvorfor vi også skal undersøge mulighederne i at få kraftvarmeværker til at lagre overskydende strøm som varmt vand. Energibesparelser vil også være et vigtigt punkt i de kom mende energiforhandlinger allerede nu har vi jo faktisk i vores finanslovudspil lagt op til en styrkelse af Lands byggefondens renoveringsindsats og en ny grøn støtteordning til energirenovering af private boliger på ½ mia. kr. årligt i 2013 og Ambitiøse målsætninger for energibesparelser, vedvarende energi og CO 2 -reduktioner også skal fremmes i EU gennem bindende mål også efter Der er ingen tvivl om at kraftvarme får en central rolle i den grønne omstilling både i forhold til større brug af biomasse i storbyerne, opprioriteringen og udbredelsen af biogas og opsætning af smartgrids. Men vi skal have grundigt analyseret, hvor vi skal udbrede fjernvarme, hvor der i stedet skal satses på varmepumper og hvordan alle delelementer fungerer bedst med de store mængder vedvarende energi, der skal integreres. Alt dette skal gerne nedfældes i et bredt forlig. Det vil være til gavn for robustheden for producenter og aftagere, forsyningssikkerheden og dansk økonomi. Averhoff Energi Anlæg A/S Rådgivning / Optimering / Etablering AEA får brikkerne til at falde på plads, når... Spildevandsslam skal udnyttes! På Horsens Centralrenseanlæg opfører AEA et komplet kraftvarmeanlæg. Kernen i anlægget er en biogasmotor. Motoren skal afbrænde den biogas, som slammet fra spildevandsrensningen udvikler. På den måde er det nye anlæg en brik i en større proces, hvor spildevandsslam forvandles til el og fjernvarme. Læs mere om projektet på kraftvarme.aea.dk... Tlf Udnyttelse af grøn energikilde Grøn elproduktion Grøn fjernvarme Bæredygtig løsning Kraftvarme Nyt DECEMBER

10 Skatteudvalget Også sammensætningen af Skatteudvalget har medført en udskiftning af ordfører. Vi har forespurgt de nye ordfører i udvalget om de ville være med til en opfølgning på ovennævnte udgivelse med et indlæg i bladet. Emnerne, som vi ville have kommenteret indenfor skatteområdet, var Hvad skal der til for at få fiskale energiafgifter lagt ud på det målte forbrug hos forbrugeren, som det er med el, gas og vand, frem for det indfyrede forbrug? Hvor skal afgiftsprovenuet komme fra, når flere virksomheder vælger at overgå til biomasse? Som tillæg var en andet emne indenfor energi- og miljøafgifter, som politikeren brænder for, også meget velkomment! Skattetrykket højt nok i forvejen Af Brian Mikkelsen Skatteordfører for Det Konservative Folkeparti Det er selvfølgelig af helt afgørende betydning, at vi formår at beskatte de uønskede brændsler så selektivt som muligt. Vi er dog ikke umiddelbart indstillede på, at flytte afgiften ud til forbrugeren. Det er nemlig vigtigt, at kraftvarmeværkerne har de største incitamenter til at bruge det mest energieffektive brændsel til at produktionen, så her bør afgifterne også ligge. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi bør blive bedre til at lægge afgifterne på borgernes reelle forbrug og skrue ned for de faste afgifter, så vi i højere grad belønner den gode forbrugeradfærd. I øjeblikket findes der mange steder et minimumsbeløb, som alle betaler, selvom deres forbrug i virkeligheden ligger lavere. Det kunne man fjerne, så ingen betaler for mere, end de bruger. Og så vil vi gerne tilskynde forbrugere til at sætte et intelligent el-system op i deres hjem, som kan regne ud, hvornår det er billigst at bruge strømmen og automatisk vælge det mest fordelagtige tidspunkt. Vi vil jo gerne belønne det gode forbrug også selvom det koster penge for staten. Så ideelt set kunne vi godt leve med et provenutab for staten som følge af forbedrede forhold i kraftvarmesektoren, hvis vi samtidig kunne sænke statens samlede udgiftsniveau. For vi synes, at danskernes private økonomi og erhvervslivets vilkår i lyset af de økonomiske konjunkturer trænger til at blive forbedret. Men det er svært lige nu at samle den fornødne politiske opbakning til, så provenuet må et stykke ad vejen komme fra en forsyningssikkerhedsafgift, som skal implementeres i afgiftsstrukturen. Ingen lette løsninger desværre Af Torsten Schack Pedersen Skatteordfører for Venstre Hele området omkring energiafgifter et samspil af ufattelig mange hensyn. Som regel er sådan, at vi sagtens kan løse et problem ved at ændre lidt ved en afgift, men det skaber så syv nye problemer et andet sted i systemet. For de forskellige hensyn skal findes i en optimal balance, hvor incitamenter på ét område ikke konflikter med målsætningerne på andre områder. Problemstillingen omkring overskudsvarme er et af de bedste eksempler herpå. Hvorfor ikke sikrer en bedre udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme, i stedet for at varmen bare går til spilde? Men omvendt så skal afgifts- 10 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

11 systemet jo ikke fremme bevist produktion af overskudsvarme i industriproduktionen, som så alene på grund af afgiftsmæssige forhold ikke optimeres i forhold til den konkrete produktion i en industrivirksomhed. På samme måde med forskellige forbrugsafgifter. De historiske forklaringer på de forskellige valgte opkrævningsmetoder skal jeg være usagte. Og af princip kan jeg sagtens følge, at der burde gælde de samme principper for opkrævning af afgifter for forskellige energiformer i forhold til forbrugerne. Incitamenter til at undgå energispil fra produktionen og til forbrugeren spiller dog en vigtig rolle i den måde forskellige afgifter opkræves. Energiafgifterne er en væsentlig indtægtskilde for staten. Når der derfor sker en omstilling af energiforbruget fra afgiftsbelagt energi til afgiftsfrie vedvarende energi- kilder, så giver det nogle provenumæssige udfordringer for staten. Derfor spillede den tidligere regering også ud med en forsyningssikkerhedsafgift som en del af sit energiudspil. I øjeblikket forhandles der på energiområdet, og hvorledes der fortsat kan sikres finansiering til velfærdssamfundet bliver en central udfordring. Den nye regering har dog lagt op til, at afgifter og omkostningerne for både virksomheder og forbrugerne bliver langt større, end VKregeringens udspil. Jeg håber, at der findes en løsning ved forhandlingsbordet, som ikke sender en kæmperegning til danskerne og vore virksomheder, men som samtidig sikre, at omlægningen fra fossile brændstoffer til mere vedvarende energi ikke udhuler statens indtægter fra energiområdet. Nyt fra branchen Netbank forsikring Der har i denne sommer været en del skriverier om netbank forsikring, idet bankerne har indtaget det standpunkt, at bankerne sikrer private forbrugere ved netbank-indbrud, mens virksomheder og selvstændige selv hæfter for tab ved netbank-indbrud. AON Danmark A/S har også fået flere henvendelser om netbankforsikringer og har allerede indgået aftale om disse forsikringer med flere værker. Grunddækningen dækker netbank-indbrud med indtil 2,5 mill. kr. og dækker alene de beløb, som overføres ved netbank-indbrud fra fjernvarmeværkets konto/konti. Her er præmien fra kr. 675,-/år og selvrisiko fra kr ,-. En udvidet dækning omfatter tillige dækning af drifttab og netværks- og datatab. Her er der krav til sikkerhedsprocedurer og forskellig beskyttelse af fjernvarmeværkets netværk. Så udover, at præmien bliver højere, så vil der også være udgifter til sikring af det interne netværk (firewall, back-up, osv.). Endelig kan der tegnes en rigtig kriminalitetsforsikring. Udover grund- og udvidet dækning vil denne forsikring også dække underslæb begået af ansatte. Der har været en del hændelser, hvor ansatte - uberettiget har udbetalt større beløb til sig selv. Behov for tegning af forsikring er et temperamentsspørgsmål. Grunddækningen er en forsikring, som er forholdsvis billig, den kræver ikke mange oplysninger, og så er der en forsikringssum til disposition, såfremt fjernvarmeværket bliver udsat for netbank-indbrud. Og hvad gør fjernvarmeværket så? AON Danmark A/S står gerne til rådighed og kan hjælpe med undersøgelse/etablering af netbankforsikring og evt. kriminalitetsforsikring. Henvendelse: Jørn Skrøder Jensen/Niels Korsgaard Pedersen eller Gunnar Jørgensen, tlf Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: Kraftvarme Nyt DECEMBER

12 Livø kan blive selvforsynende med vedvarende energi Livø ligger i Limfjorden og er ejet og drevet af Naturstyrelsen. Øen har som flere andre danske småøer ikke noget elkabel til fastlandet, hvilket betyder, at al el og varme skal produceres lokalt på øen. Dette medfører en særlig udfordring når det handler om at integrere vedvarende energi. Såfremt der kan udvikles effektive vedvarende energiløsninger til sådanne ø-samfund og andre isolerede områder, vil der være et meget stort potentiale i både Danmark og i udlandet. Naturstyrelsen har i 2011 gennemført forprojektet Grøn Livø - et bæredygtigt kulturmiljø. Formålet med projektet har været, at undersøge de fremtidige muligheder på øen, herunder øens erhvervs- og turismemæssige potentialer samt hvordan øen kan udvikles på en bæredygtig måde, ikke mindst når det gælder energiforsyningen. Det opstillede koncept for øen bærer overskriften Naturens stillekupé. Under denne overskrift er det tanken, at Livø skal være Limfjordens bedste besøgssted og refugium, hvilket blandet andet indbefatter, at øens bevaringsværdige bygningsmasse sættes i stand og indrettes til overnatning. For energidelen medfører det opstillede koncept, at energiløsningerne ikke nødvendigvis er synlige og at der fokuseres på interaktion med naturens kredsløb. I dag varetages elproduktionen på øen af en dieselgenerator som foruden at producere el også, sammen Livø. Af Thomas Engberg Pedersen Senior Projekt- og Markedsleder COWI A/S med en trækedel og en oliekedel, leverer varme til øens fjernvarmenet. I opstillingen af den fremtidige energiforsyningsløsning er der lagt vægt på, at øen fortsat har en elforsyning, der er uafhængig af fastlandet og at energiforsyningsløsningen skal kunne håndtere udviklingen af byen og kulturmiljøet på øen, som forventes at finde sted over en periode på måske 10 år. Brug af lokale energiressourcer Foruden at energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energi (VE), er det målet, at øen så vidt muligt skal være selvforsynende med energi, dvs. gøre brug af egne lokale energiressourcer på øen. Dette er af stor betydning for et ø-samfund, hvor der er store udgifter forbundet med transport af f.eks. brændsler og restprodukter til og fra øen. Livø er på cirka 300 ha, hvoraf en tredjedel består skov, som kan levere biomasse til energiproduktionen. På øen er der også et økologisk landbrug. Her går kreaturerne på dybstrøelse, som kan anvendes i et biogasanlæg. Samlet set kan biomassen fra skoven samt dybstrøelsen fra landbruget dække, hvad der svarer til 80-90% af øens totale brændselsforbrug med udgangspunkt i situationen som den er i dag. I praksis vil denne dækningsgrad dog være mindre, da det er vanskeligt, at finde teknologier, som kan udnytte disse ressourcer fuldt ud, når der også tages hensyn til forbrugsvariationer, forholdet mellem elog varmeforbrug samt at en del af brændselsforbruget anvendes til transport, landbrugsmaskiner samt færgedrift. Foruden ressourcerne fra skoven og landbruget er der et stort potentiale for solceller som enten kan placeres på tage eller på rækker på en mark. Potentialet for vindmøller er derimod begrænset af, at store dele af øen er fredet. Helhedsorienteret tilgang for at sikre bæredygtighed Udover ønsket om en høj selvforsyningsgrad er det afgørende, at de fremtidige energiløsninger er bæredygtige, herunder at de ikke tærer på øens organiske ressource. Der er derfor foretaget en integreret analyse, hvor der nøje er set på energiressourcerne på den ene side og behovet for energi på den anden side. I ressourceopgørelsen har det været afgørende, at der ikke udnyttes en større mængde biomasse fra skoven end hvad der svarer til den årlige tilvækst, ligesom det af hensyn til jordens næringsstofindhold har været afgørende, at udnyttelsen af dybstrøelsen fra landbruget ikke reducerer dybstrøelsens gødningsværdi. Ligeledes vil det være ønskeligt, om dele af øens affald kan anvendes til energiformål, idet der da 12 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

13 spares omkostninger til transport væk fra øen samtidigt med, at det tjener som energiressource. Med hensyn til behovet for energi er det afgørende, at energiløsningerne kan håndtere forbrugsvariationerne på øen. Elforbruget er f.eks. markant højere om sommeren end om vinteren på grund af et højt aktivitetsniveau på øen om sommeren. VE-baseret fjernvarme og kraftvarme er omdrejningspunktet Et særligt forhold for øen er, at den ikke har noget elkabel til fastlandet (off-grid system). Det betyder, at reguleringen af elproduktionen skal kunne varetages lokalt, hvilket gør det til en stor udfordring, at integrere vedvarende energi på øen. Fjernvarmesystemet samt et biogasanlæg i kombination med en gasmotor kan være med til at klare denne udfordring samt opretholde en høj grad af forsyningssikkerhed på øen. I biogasanlægget kan anvendes dybstrøelsen fra landbruget samt eventuelt også organisk køkkenaffald og lign. og den producerede biogas kan anvendes i en gasmotor, som producerer både el og varme. Selvom gasmotoren ikke er lige så hurtigregulerende som en dieselgenerator, så har gasmotoren den store fordel, at den i vid udstrækning kan regulere op og ned i takt med behovet for produktion. Biogasanlægget vil være forsynet med et gaslager, så gasmotoren kan køre uafhængigt af den øjeblikkelige gasproduktion. Endvidere er fjernvarmesystemet forsynet med et varmelager, så gasmotoren også kan køre uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov. Foruden den fleksibilitet som opnås ved hjælp af gasmotoren, kan fjernvarmesystemet bidrage til fleksibilitet i energiløsningen i relation til integrationen af solceller. Med den store variation der er i elforbruget på øen, vil et solcelleanlæg hurtigt komme til at producere for meget el på nogle tidspunkter. Ved hjælp af fjernvarmesystemet kan overskuddet af elproduktion omdannes til varme i en elpatron eller varmepumpe og anvendes til fjernvarmeformål. Foruden den varme som kommer fra biogasanlægget og fra overskuddet af elproduktion, forventes den fremtidige varmeproduktion fortsat at bestå af varmeproduktion på trækedlen. Herudover forventes den samlede energiløsning at bestå af små vertikale vindmøller på havnen, som vil have en god signalværdi og falde godt Fortsættes på side 14 OPTIMÉR JERES NATURGASKONTRAKT Risiko, fleksibilitet, børs vs. olie, forsyningssikkerhed? Vi er Shell Energy Europe med kunder i 17 lande, og globalt gasindkøb. Sammen finder vi den rigtige løsning for jer. Energy Solutions for your Business Shell Naturgas Kraftvarme Nyt DECEMBER

14 Livø kan blive selvforsynende fortsat ind i havnemiljøet med master og lignende, samt nænsom renovering, herunder energirenovering, af den del af de historiske bygninger på øen, der fremover tænkes anvendt som vinterrefugium. Såfremt havnen udvikles kan det desuden være relevant, at opsætte et solvarmeanlæg til produktion af varmt vand til gæster på havnen, idet havnen ligger for langt fra de øvrige bygninger til at det kan svare sig, at koble den på fjernvarmesystemet. Ligeledes gælder det for en af de øvrige bygninger på øen, at det på grund af placeringen ikke kan svare sig, at koble den på fjernvarmesystemet. Yderligere perspektiv på sigt På sigt er det tanken at udvide energiforsyningsløsningen, så den bliver endnu mere vidtgående end i første fase. Første fase af energiløsningen løser ikke problemet med at gøre transporten og landbrugsmaskinerne samt færgedriften på øen VE-baserede. I en perspektivfase, hvor der også forventes at ske en yderligere udvikling i aktivitetsniveauet på øen, kan en mulighed derfor være, at etablere en biomassebaseret kraftvarmeteknologi i form af en indirekte fyret gasturbine eller en Stirling motor. Denne teknologi kan erstatte el- og varmeproduktionen fra biogasanlægget og i stort omfang også varmeproduktionen fra trækedlen. Biogassen fra biogasanlægget kan så komprimeres og anvendes i køretøjer og landbrugsmaskiner på øen. Denne løsning medfører imidlertid en endnu større reguleringsmæssig udfordring end i fase 1, idet de biomassebaserede kraftvarmeteknologier ikke har særligt gode reguleringsegenskaber. Det kan derfor vise sig nødvendigt, at kombinere denne løsning med batterier. Følg projektet Udviklingen af Livø er inddelt i tre faser: En to-årig fundraising- og organisationsfase, en tre-årig første realiseringsfase og en fem-årig anden realiserings- og perspektivfase. Naturstyrelsen Aalborg står bag projekt Naturens stillekupé. Miljøstyrelsen og Realdania har bidraget med finansiering af forprojektet. Følg projektet på: Fakta Den nuværende energiforsyning på Livø består af en dieselgenerator, som producerer el og fjernvarme. Herudover suppleres fjernvarmeproduktionen med varme fra en oliekedel og en trækedel. En række bygninger, som ikke er koblet på fjernvarmesystemet, har egen varmeforsyning i form af trækedel eller oliefyr. Det årlige olieforbrug på øen inkl. behovet til køretøjer/maskiner samt færgedrift er på cirka MWh, hvoraf cirka 685 MWh anvendes i dieselgeneratoren. Det årlige forbrug af træ er på cirka 180 MWh. gjensidige.dk SAMMEN SIKRER VI VARMEN Forsikring skal være nemt og overskueligt. Vores målsætning er, at gøre forsikringsløsninger til et enkelt og operationelt værktøj i vores kunders hverdag. Hos Gjensidige har vi desuden mange års erfaring i at forsikre danske forsyningsvirksomheder. Med erfaringen følger et solidt kendskab til de risici, som netop din virksomhed står overfor nu og i fremtiden. Vil du høre mere om, hvordan vi sammen kan sikre varmen? Kontakt Morten Svanekjær på telefon eller mail 14 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

15 Nyt fra branchen Dansk samarbejde skal bringe endnu mere energivenligt lys til Uganda Energi Nords CSR-projekt Lys i Afrika har fået endnu en samarbejdspartner. Projektets bæredygtighed har fået den verdensomspændende virksomhed AkzoNobel til at rette fokus på projektet. AkzoNobel har i forbindelse med en Sadolin/Nordsjökampagne budgetteret med, at der kan sendes op mod ekstra solcellelamper af sted til den fattige befolkning i Uganda. Både Energi Nord og AkzoNobel ser gode muligheder for både at hjælpe og skabe langsigtet vækst via CSR drevne aktiviteter, dog er det vigtigt, at der er synergi mellem produktet og det gode formål, der støttes. Det er derigennem win-win situationen skabes. Allerede nu er over familier blevet berørt af Lys i Afrika projektet. Og med AkzoNobels bidrag kan flere familier også se frem Lampeuddeling i Wabutungulu. til en lettere hverdag. Nås målet om ekstra solcellelamper, kan Lys i Afrika se frem til snart at have oplyst over hjem. Det svarer til, at samtlige huse i de to byer Aars og Brønderslev, eller det meste af Hillerød, vil kunne oplyse hjemmet med en solcellelampe fra projektet. AkzoNobel har på verdensplan en meget klar CSR-profil, hvor det handler om at gøre en forskel. I forbindelse med lanceringen af Sadolin og Nordsjös nye maling Light and Space - et revolutionerende nyt malerprodukt, der bogstaveligt talt lyser rummet mere op - var Lys i Afrika et åbenlyst valg for AkzoNobel at støtte. Lys i Afrika, når der laves lektier. - Projektet ligger godt i tråd med vores produkt, som handler om at skabe lys, og vores bidrag kan være med til at skabe opmærksomhed om det, samtidig med at vi gør noget godt i verden. Den kombination var meget afgørende for os, forklarer Rune Jessen, Nordic Senior Brand Manager i AkzoNobel, og fortsætter: - Vi fik øje på Energi Nords fede koncept på Facebook, og i stedet for, at vi skulle til at opfinde et nyt projekt til at profilere produktet og bruge en masse penge på administration, ville vi hellere indgå et samarbejde med Energi Nord. Energi Nord har bevist, at de har formået at bringe hjælpen helt ud til lokalbefolkningen via deres samarbejdspartner JEEP Folkecenter, så vi ved, at projektet fungerer. Det var afgørende, samtidig med at det var en god mulighed for at gøre mest muligt for Afrika. Lamper gør en forskel Lys i Afrika har allerede sendt mere end solcellelamper af sted til lokalbefolkningen i Uganda og været med til at uddanne 10 lokale elektrikere med støtte fra både private og erhvervslivet. I Uganda har over 80 procent af befolkningen ikke adgang til el, men får primært lys fra brandfarlige petroleumslamper. Solcellelamperne udgør derfor et mere sikkert og mere miljøvenligt alternativ. Samtidig sparer familien de penge, de ellers skulle have brugt på dyr petroleum. Penge de kan bruge til f.eks. at købe mere mad eller sende deres børn i skole for. Hos Energi Nord er der stor glæde over AkzoNobels bidrag. - Vi er stolte over, at AkzoNobel ser Lys i Afrika som et støtteværdigt projekt. Det er et projekt, som vi brænder for og har lagt mange kræfter i, så vi er glade for, at en stor international virksomhed kan se betydningen af vores arbejde og hjælper os med at gøre en endnu større forskel, siger Helle Pasgaard, marketingkoordinator hos Energi Nord. JEEP underviser i brug af lampen i Amuria. Yderligere oplysninger: Helle Pasgaard, tlf Kraftvarme Nyt DECEMBER

16 statistik MInI Anlæg JUlI Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,42 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,93 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (* Deutz/MWM / Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,15 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: (* Motor ude af drift statistik MInI Anlæg AUgUst StatiStik Store anlæg JUli Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 193, ,88 40,58 47,18 87,75 60,00 0,34 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,60 517, ,05 39,43 50,76 90,20 100,00 0,24 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,92 12,28 0,00 32,20 47,80 952,66 34,97 51,92 86,89 8,00 0,24 Gartneriet Regnemark Caterpillar(3) 1047/ ,24 654,11 667,72 33,76 49,71 83,48 153,00 0,33 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 747, ,55 43,32 52,97 96,29 400,00 0,62 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 0,00 0,00 63,00 105,00 707,87 33,97 56,23 89,39 20,00 0,30 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,98 41,20 658,57 32,08 57,50 89,57 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,30 9,75 0,31 65,35 101,63 647,03 37,90 58,94 96,84 12,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,62 60,61 64,90 231,13 413,70 668,01 39,10 69,99 109,09 34,00 0,14 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,69 122,00 749,46 38,38 55,29 93,67 8,00 0,09 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 61,00 3,00 141,00 213,00 903,85 39,33 59,41 98,74 27,00 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,22 144,00 901,14 37,46 54,92 92,38 15,00 0,15 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 149,00 869,23 37,23 49,10 86,33 12,00 0,10 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,80 2,20 9,20 48,20 68,30 792,76 35,47 50,26 85,73 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,97 28,02 0,01 97,00 166,30 881,82 39,28 67,34 106,62 20,00 0,20 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 797, ,06 40,99 45,56 86,55 600,00 0,79 i alt , ,04 Drift på markedsvilkår Blenstrup Kraftvarmeværk: Fejl på motordrev til flovventil. Udskift af leje i motordrev. Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 578 m 3. REGULER 33 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1757 MWh. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 4,7 timer og med et gasforbrug på 787 m 3. Nørager Fjernvarme: Fejl i pumpestyring efter torden. Def. modstand. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 72 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 9 m 3 til kedel. StatiStik Store anlæg august Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 193, ,49 40,18 48,16 88,34 60,00 0,35 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,10 536, ,36 38,99 50,84 89,83 100,00 0,23 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,80 136,10 967,67 35,20 51,62 86,82 20,00 0,20 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) , , ,84 41,40 53,22 94,61 500,00 0,49 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 0,00 0,00 48,00 79,00 705,88 34,10 56,13 90,23 10,00 0,20 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,97 87,00 654,68 31,91 56,70 88,61 22,00 0,43 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,16 11,63 0,00 69,79 108,22 652,20 37,99 58,92 96,91 14,00 0,19 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,50 69,20 58,50 215,20 353,10 717,33 35,42 58,12 93,54 33,00 0,15 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,77 122,00 706,42 38,57 55,51 94,08 7,00 0,08 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 64,00 2,00 150,00 227,00 903,61 39,24 59,38 98,61 26,00 0,16 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,27 176,00 897,56 37,56 54,96 92,52 29,00 0,23 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 127,00 878,05 37,77 44,42 82,19 35,00 0,31 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,80 5,20 9,70 55,70 79,40 788,95 35,58 50,73 86,31 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,04 32,14 0,26 105,44 166,98 878,67 39,64 62,78 102,42 20,00 0,18 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ , , ,36 41,28 46,71 88,00 300,00 0,27 i alt , ,80 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK652 m 3. REGULER 311 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1455 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Uge timers service eftersyn. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 5 timer og med et gasforbrug på 854 m 3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 304 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Olie skiftet 300 liter. 16 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

17 statistik MInI Anlæg september Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,91 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / ,00 Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,01 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / ,00 I alt: statistik MInI Anlæg OktOBER Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,33 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / ,00 Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,58 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / ,00 I alt: StatiStik Store anlæg SePteMBer Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 264, ,86 40,61 48,96 89,57 60,00 0,26 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,00 788, ,03 39,67 51,41 91,08 170,00 0,27 Mou Kraftvarmeværk Caterpillar(2) 1000/ ,65 0,80 541,67 30,94 38,08 69,01 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,92 345,80 817,97 35,39 52,09 87,48 54,00 0,22 Gartneriet Regnemark Caterpillar(3) 1047/ , ,95 675,80 34,04 50,14 84,18 241,00 0,31 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) , , ,27 41,96 52,51 94,47 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 17,00 0,00 80,00 131,00 727,27 34,64 56,73 91,37 20,00 0,24 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,72 131,20 668,97 32,32 57,52 89,84 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,69 33,44 0,00 89,12 141,24 641,15 37,88 60,03 97,91 16,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,80 79,80 73,20 253,80 434,20 684,10 36,79 62,94 99,74 37,00 0,14 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,23 150,00 701,53 38,42 54,77 93,19 17,00 0,15 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 90,00 0,00 171,00 260,00 909,57 39,30 59,75 99,05 28,00 0,16 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,88 233,00 906,30 37,51 56,06 93,57 30,00 0,18 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 203,00 900,00 38,34 48,04 86,39 13,00 0,08 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,70 3,20 11,40 61,30 88,20 798,18 35,49 51,06 86,56 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,50 40,78 0,65 119,93 192,47 881,84 38,55 61,87 20,00 0,16 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ , , ,09 40,61 45,71 86,33 920,00 0,51 i alt , ,86 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 1103 m 3. REGULER 268 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 1614 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 429 m 3 til kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Har kørt reduceret last med motor. Aadum Kraftvarmeværk: Har kørt nedsat last i perioder pga. udsættelse/tændingsbanken. StatiStik Store anlæg oktober Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 403, ,00 40,74 50,36 91,11 120,00 0,35 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,20 852, ,80 41,14 51,60 92,74 150,00 0,21 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,88 245, ,26 35,60 52,41 88,01 38,00 0,22 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 897, ,53 40,94 51,87 92,81 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,40 92,60 683,18 32,91 58,16 91,07 42,00 0,76 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,64 37,50 0,02 120,15 192,21 649,43 38,04 60,86 98,91 22,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,98 145,21 142,56 408,75 650,00 720,89 38,19 60,74 98,93 41,00 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,81 225,00 720,02 38,72 56,28 95,01 23,00 0,14 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 88,00 2,00 194,00 297,00 898,15 39,09 59,85 98,94 29,00 0,14 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 888/ ,95 283,00 903,13 37,50 56,76 94,26 34,00 0,17 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 279,00 898,73 38,52 50,45 88,97 31,00 0,14 DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,20 34,50 52,10 165,80 242,20 815,54 35,65 52,07 87,72 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,40 81,49 0,34 156,23 231,00 785,09 36,93 54,60 91,52 30,00 0,18 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 925, ,76 41,02 46,39 87,41 300,00 0,35 i alt , ,71 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 384 m 3. REGULER 324 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på 4178 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 3460 m 3 til kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 55 timer og med et gasforbrug på m 3. (Stor motoreftersyn). Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 2961 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 939 m 3 til kedel. Kraftvarme Nyt DECEMBER

18 Reduceret ledningstab giver enorme besparelser En reducering af ledningstabet på op til 16 procent er sød musik på de fleste varmeværker, og nu er de tekniske muligheder til stede. Tre løsninger fra østjyske Halicon er allerede installeret på en række danske varmeværker, som ikke mindst tiltrækkes af den korte tilbagebetalingstid. Sten Linnell er formand for Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab, og han er en glad en af slagsen. For mens en stor del af de danske varmeværker kæmper med dårlig økonomi, går det den rigtige vej på værket ved Hammel vest for Aarhus takket være tre nye løsninger opfundet af netop Sten Linnell. Jeg er uddannet ingeniør, og jeg begyndte at interessere mig for sektoren, da jeg blev formand i I 2010 kvittede jeg mit job som programmør af økonomisystemer og begyndte at arbejde fuld tid med fjernvarme, siger Sten Linnell, som med det samme begyndte at kigge på en af de største udfordringer inden for forsyningssektoren: energibesparelser. Det er jo ikke ligefrem nogen nyhed, at der tabes varme i rørene ud til kunderne, men jeg tænkte, at det varmespild måtte kunne reduceres. I Lading-Fajstrup har vi arbejdet på denne reduktion i tre år, og i dag kan vi se resultatet både her på Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab og nu også på andre værker rundt om i Danmark, siger Sten Linnell. Et døgn med to pulser. Af Kim Hansen Partner Halicon Besparelse på 16 procent Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab har købt tre produkter af Halicon, som alle medvirker til et mindre varmetab og deraf følgende forbedret økonomi. Det ene er en serviceordning, hvor værket sender forbrugerdata til Halicon som analyserer dem og finder installationer med fejl. Efterfølgende rekvireres et VVSfirma, der er certificeret i Fjernvarmens Serviceordning, til at udføre et lille serviceeftersyn. Derved får værket serviceret de husstande, hvor der er fejl i fjernvarmeanlægget. På den måde har varmeværket med 208 tilsluttede forbrugere kunnet reducere returløbstemperaturen om sommeren fra 42 grader til 35 grader, hvilket svarer til et reduceret ledningstab på 10 procent. Samtidig har vi installeret Intelligente Omløb, som også indeholder temperatur- og trykfølere, så vi nu kan måle, hvad der sker ude i ledningsnettet, og vi kan se, om der er tilstrækkelig trykdifference, siger Sten Linnell, som med det tredje produkt en TempOp temperatur optimering kan styre fremløbstemperaturen. Samlet set har de tre produkter givet Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab et reduceret ledningstab på 16 procent. Komfort og økonomi Det er imidlertid langt fra kun Sten Linnells eget varmeværk, der kan se fordelene ved Halicon-produkterne. Asger Pedersen er driftsleder på Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk mellem Aarhus og Horsens, og han er netop nu i færd med at installere systemet. Jeg kan af gode grunde endnu ikke evaluere effekten, men der er ingen tvivl om, at det giver et langt bedre overblik end hidtil, og jeg kan se et meget stort potentiale. Vi får blandt andet mulighed for at styre hvert enkelt omløb via et skærmbillede, og dermed kan vi nemt øge forbrugernes komfort, siger Asger Pedersen, som peger på, at mange værker i dag reelt ikke kan levere den vare, som forbrugerne har krav på. Der er et ledningstab, som gør, at enkelte forbrugere typisk dem, der bor yderst på i ledningsnettet ikke altid har den optimale temperatur. Der kan også være industrivirksomheder, som har brug for varmt vand på specielle tidspunkter på døgnet, som i dag har nogle udfordringer. Vi får nu et helt andet overblik og kan i højere grad styre flowet, og det giver en langt bedre udnyttelse af ressourcer- 18 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

19 ne, siger Asger Pedersen. Nyheden er også nået til Kraftvarmeværk Hyllinge og Menstrup ved Næstved, hvor formand Helge Christensen blandt andet fokuserer på de økonomiske perspektiver. Udregningerne viser, at vi kan spare omkring kroner om året, og set i forhold til en investering i omegnen af kroner bliver det meget hurtigt et temmelig interessant regnestykke, siger formanden, som samtidig forventer, at systemet kommer til at få en positiv betydning for returvandets temperatur. Når vi får justeret den, Log af tryk og temperatur. stiger vores el-produktion, så der er mange gevinster at hente, siger Helge Christensen. Nøglen er tilbagebetalingstiden For Sten Linnell ligger den helt store glæde ligger i, at der er potentiale for at skabe væsentlige besparelser for en lang række varmeværker ikke mindst barmarksværkerne. Når det her er så populært, handler det ikke mindst om, at tilbagebetalingstiden er så kort. Når vi kigger på de analyser, vi hele tiden laver for interesserede værker, er den gennemsnitlige tilbagebetalingstid omkring 11 måneder. Det er ekstremt kort tid for en investering, som fremadrettet giver endog meget store besparelser siger Sten Linnell. Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Jørn Skrøder Jensen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Kraftvarme Nyt DECEMBER

20 Hos Brande Fjernvarme laver de selv fjernaflæsning Med et nyt værktøj er det muligt for Brande Fjernvarme at lave deres eget radionetværk til fjernaflæsning af de godt varmemålere i byen; og de to driftsassistenter Lars Andersen og Niels Nielsen kan nu tilføje radionetværk-engineering til rækken af deres i forvejen mange opgaver. Den besøgende hos Brande Fjernvarme må ved første øjekast tro, at dette er en bank eller anden servicevirksomhed; og den opfattelse er ikke helt ved siden af. Når Brande-folkene fortæller om deres arbejdsplads, står det klart, at god kundeservice er det vigtigste; og dertil kræves såvel en toptrimmet forsyningsvirksomhed som et alsidigt og ansvarsbevidst personale. I Brande optimerer de på alle områder. Selve værket er ved at gennemgå en totalrenovering med nye pumper og kedler, og i en anden del af byen udvides med et flisfyret kraftvarmeværk. Det er alt sammen med til at styrke fjernvarmevirksomheden i området, på samme måde som fjernaflæsning af varmemålerne bidrager til at skabe bedre service: kunderne slipper for selvaflæsning og kan få energirådgivning på baggrund af varmeværkets detaljerede informationer om forbrugsmønsteret. Blandt andet derfor ønskede Brande Fjernvarme for et års tid siden som så mange andre varmeværker at overgå til fjernaflæsning af målerne. Som oftest indføres fjernaflæsning i forbindelse med en planlagt udskiftning af målerne. På den måde puljes opgaverne, og man opnår en lavere omkostning pr. målepunkt. Men i Brande havde de allerede fra 2006 Google koncentratorer. Af Gert Skriver Web Editor Kamstrup til 2011 skiftet hele målerparken til målere forberedt til fjernaflæsning, dvs. målerne var allerede udstyret med et radiorouter-modul, da man følte sig klar til at erstatte håndterminalen med automatisk fjernaflæsning. Springet fra håndterminal til et fuldautomatisk aflæsningssystem er i og for sig en teknisk uproblematisk operation, men ikke længere særlig rentabel, hvis man skal have systemleverandøren til at foretage den efterfølgende engineering, som består i opsætning og indtrimning af netværkskomponenter. Der skal monteres et antal koncentratorer til opsamling af radiosignaler fra målerne, og der skal eventuelt et par ekstra antenner og radioroutere til for at forstærke signalet visse steder. Dertil kommer arbejdstimerne. Men i stedet for at tilbyde Brande at lade Kamstrup stå for projekteringen af netværket kunne salgsingeniør Peter Braae præsentere gør-det-selv-folkene for et nyt værktøj: etool. etool etool er især interessant for varmeværker, som allerede har målerne installeret med radiorouter-modul, men blot mangler at samle trådene i et netværk. Kort fortalt er etool et program til at overvåge radioforbindelsen fra målere til koncentrator. Når koncentratorerne er monteret, og målerne sender, skal signalforbindelsen kontrolleres. etool viser, om signalet med informationer fra målerne når frem til koncentratoren. etool er ikke et fjernaflæsningssystem, men udelukkende et værktøj til trimning af kommunikationen i fjernaflæsningen. Programmet giver overblik over signalkvaliteten og målernes placering i netværket. Så Lars Andersen og Niels Nielsen kom på kursus i marts og lærte om etool og den optimale placering af koncentratorer og antenner. Derefter kunne de så gå i gang med opbygningen af netværk. De inddeler byen i tre områder med to koncentratorer i hvert område, og kan så i etool få vist målerne og forbindelsen mellem dem i forskellige oversigter: enten 1) oplistet efter område, eller 2) alle i en samlet liste eller 3) målernes fysiske placering ved hjælp af Google Earth. Målere, hvis signal ikke når frem, vil vises med rødt ikon; målere med kun halvgod forbindelse vil fremstå gule; og målere med godt signal er grønne. Til at begynde med vil der kun være få grønne, men så begynder engineering-arbejdet. Måske skal koncentratoren flyttes til et bedre sted, eller der skal opsættes nogle antenner eller radioroutere på strategiske punkter, og efterhånden forvandles røde og gule punkter på kortet til grønne. I etool kan man også se signalets vej fra måler til koncentrator. Signalet kan foretage op til ti hop via andre målere, Fortsættes på side Kraftvarme Nyt DECEMBER 2011

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Kraftvarme NYT. Generalforsamling. Kraftvarmedag 2012. Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Kraftvarme NYT. Generalforsamling. Kraftvarmedag 2012. Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Kraftvarme NYT Generalforsamling N U M M E R 1 1 6 A P R I L 2 0 1 2 Kraftvarmedag 2012 Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere