Animationen HC And information til børn. Bachelor projekt af Tina V. Johansen, Puk D. Reuner & Lone S. Hansen, Hold R04A CVU Lillebælt

Transkript

1 Animationen HC And information til børn Bachelor projekt af Tina V. Johansen, Puk D. Reuner & Lone S. Hansen, Hold R04A CVU Lillebælt

2 1.0. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING NØGLEBEGREBER METODEVALG METODISKE OVERVEJELSER AF OPGAVENS OPBYGNING Paradigme Metodiske overvejelser i forbindelse med opsætning af computer Metodiske overvejelser i forbindelse med kvantitativt interview Metodiske overvejelser i forbindelse med spørgeskema OVERVEJELSER AF ANALYSE AF KVANTITATIVE INTERVIEW Overvejelser af analyse af spørgeskema Etiske overvejelser LITTERATURVALG GENNEMGANG AF VALGT LITTERATUR TIL TEORIAFSNITTET GENNEMGANG AF VALGT LITTERATUR TIL EMPIRISKE STUDIER Etiske retningslinier Hjemmesider TEORI FREMSTILLING COMPUTERANIMATIONEN HC AND KOGNITIV/PSYKOLOGISKE UDVIKLING: KOMMUNIKATION Kommunikation med børn DELKONKLUSION AF TEORIAFSNIT EMPIRIAFSNIT KRITERIER FOR KVANTITATIVE INTERVIEW BIAS ANALYSE OG FORTOLKNING AF KVANTITATIVE INTERVIEW DELKONKLUSION AF KVANTITATIVE INTERVIEW AFSNIT KRITERIER FOR SPØRGESKEMA BIAS ANALYSE OG FORTOLKNING AF SPØRGESKEMA DELKONKLUSION AF SPØRGESKEMA ERFARINGSAFSNIT DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE OVERSIGT OVER BILAG

3 1.0. Indledning I et valgmodul om børneradiografi blev det understreget, hvor meget kommunikationen med børnene betyder for et godt undersøgelsesforløb, både for barnet, men også for radiografen. Kommunikation er et vigtigt element (eller omdrejningspunkt) i alle faser af det enkelte patientforløb (Ingrid Hanssen 2004, s. 63). Kan radiografen fra starten af en undersøgelse opnå en god dialog med barnet, vil det sandsynligvis kunne gøre en stor forskel for forløbet. Som snart kommende radiografer melder der sig en del usikkerhed i forhold til at kommunikere med det syge barn, det angste og det smertepåvirkede barn, og samtidigt formå at opnå et godt undersøgelsesforløb samt god strålehygiejne. Denne usikkerhed kommer af, at der ikke er særlig stor fokus på børneundersøgelser gennem uddannelsen, samt at det ofte er de erfarne radiografer, der røntgenfotograferer børnene i klinikken. De fleste forskere er enige om, at et velinformeret barn sammen med velinformerede forældre, er betydeligt mere trygge end de der mangler eller har fået mangelfuld information. (Maare Tamm, 2005, s.69) I denne opgave søges der besvaret, om bedre information til barn og forældre kan afhjælpe usikkerheden i et undersøgelsesforløb. I søgningen på nettet efter informationsmateriale til børn blev kendskabet til animationen HC And etableret. HC And henvender sig til børn i 4-7 års alderen, og gennemgår og fortæller om en række forskellige undersøgelsesforløb på forskellige afdelinger ( I opgaven søges besvaret om HC And kan bruges som information til børn og forældre før en røntgenundersøgelse, for at opnå et godt undersøgelsesforløb, og få optimeret undersøgelsesforløbet med så få billeder og god strålehygiejne som muligt. Formålet med denne opgave er at få afdækket om informationsprogrammet HC And kan kvalitetsudvikle røntgenundersøgelser af børn, og derved skabe en bedre kommunikation mellem forældre/barn og radiograf, så man opnår et godt 2

4 undersøgelsesforløb. Dette gøres ud fra det naturvidenskabelige paradigme (se afsnit ) Problemfelt Det første møde mellem radiografen og barnet sker på patientgangen. Dette møde har stor betydning for barnet, og er afgørende for hele undersøgelsesforløbet. Hvis den første kontakt ikke er positiv, opnås der ingen god kontakt til barnet, og muligheden for et godt samarbejde under undersøgelsen vil ikke være tilstede.(ingrid Hanssen 2004 s.94) Hvis samarbejdet med barnet ikke fungerer optimalt, kan det i værste fald udvikle sig til et overgreb på barnet, idet man så er nødsaget til at fastholde barnet mod dets vilje.( Ingrid Hanssen 2004, s.95) Vores erfaring viser, at et dårligt samarbejde med barnet kan medføre supplerende optagelser pga. dårlig positionering eller urolige optagelser. Dette kan betyde, at barnet udsættes for unødig stråledosis. En af radiografens vigtigste opgaver er, at fremstille de bedst diagnostiske brugbare billeder med mindst mulig dosis (bekendtgørelse nr. 823). Statens institut for strålehygiejne benævner, at børn er omtrent tre gange så strålefølsomme som voksne (..),og risikoen for leukæmi er mange gange større for børn end for resten af befolkningen.(sis) Hvis barnet får en dårlig oplevelse af at være til en røntgenundersøgelse, kan det i fremtiden betyde, at barnet vil være angst for at komme til en røntgenundersøgelse og dermed besværliggøre radiografens mulighed for at opnå et godt samarbejde næste gang i mødet med barnet. (Ingrid Hanssen 2004, s.95) Et problem er også, at tiden er begrænset til undersøgelsen. Hvis radiografen skal bruge ekstra meget tid på at forklare og berolige barnet på, hvad der skal ske, kan det i værste fald betyde, at radiografen måske begynder at stresse fordi han/hun ved, at dagsprogrammet skrider, og at tiden derved bliver mindre til de næste patienter. Det kan betyde, at radiografen er mindre tålmodig hvilket så også kan smitte af på barnet, så det bliver mere uroligt og mindre samarbejdsvillig, og derved er man kommet ind i en ond 3

5 cirkel (Maare Tamm, 2005, s 65), hvor resultatet kan blive, at man laver et overgreb på barnet for at få undersøgelsen gennemført. I dette projekt vælges det kun at undersøge de akutte børn, da det som regel er dem, der får mindst information inden en røntgenundersøgelse. Børnene ankommer til røntgenafdelingen akut, og har således ikke noget indkaldelsesbrev som beskriver undersøgelsen at støtte sig til. Børnene er i uvante omgivelser, har måske været udsat for et traume, og er derfor mere utrygge/urolige end andre børn, som kommer til planlagte undersøgelser, og er på den baggrund en god målgruppe at undersøge på, om animationen HC And har nogen effekt. HC And er primært udviklet til de 4-7 årige børn, derfor vælges det at afgrænse kun til denne gruppe børn, da ældre børn muligvis vil opfatte animationen om HC And for barnlig, og derved hurtigere vil miste interessen. I opgaven fravælges desuden børn under 4 år, da de ikke endnu kan betjene en computer uden hjælp, samtidigt med, at de endnu ikke har udviklet sig sprogligt nok til at kunne forklare om HC And har en effekt på dem. HC And er udviklet som informationsmateriale for flere aktiviteter, der kan foregå på et sygehus. Studiet her vil kun være fokuseret på den del af HC And der har med røntgenafdelingen at gøre. Dette gøres med henblik på at se, om den har en effekt på børn før en undersøgelse og om radiografen kan mærke en forskel på undersøgelsesforløbet, hvis barnet har modtaget denne information. Gennem denne problemafgrænsning er fremkommet følgende problemformulering Problemformulering Hvordan påvirkes samarbejdsevnen hos børn i 4-7 års alderen, hvis de inden en akut knogleundersøgelse informeres om røntgenundersøgelsen gennem animationsprogrammet HC And? 4

6 3.1. Nøglebegreber Samarbejde: Fælles anstrengelser for at løse en opgave der kun kan løses ved fælles hjælp. (Mogens Brørup et al, 2003 s. 391) Evne: kraft til at udføre en handling. (Mogens Brørup et al, 2003 s.119) Samarbejdsevne tolkes således som barnets overskud til at indgå aktivt og konstruktivt i undersøgelsen i samarbejde med radiografen. Akut knogleundersøgelse: Akut: Pludselig opstået tilstand (Jan Rytter Nørgaard, 2003 s. 30) Knogleundersøgelse: optagelser af ekstremiteter af kort varighed. Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning". Information defineres som det betydningsforhold, man tillægger en given datamængde eller hændelse.(gyldendals online leksikon) Animationsprogrammet HC And: en patientinformation udformet som en lille tegnefilm, der er tilgængelig på nettet, henvendt til børn i alderen fra 4-7 år (se afsnit 6.1.) 4.0. Metodevalg For at kunne svare på problemformuleringen, er der en del forhold, der skal undersøges nærmere. Ved hjælp af en operationalisering af problemformuleringen opstilles følgende kategorier efterfulgt af forskningsspørgsmål. Kategorier: A) information via HC And til børn på 4-7 år B) barnets samarbejdsevne ved en knogleundersøgelse 5

7 Forskningsspørgsmål til kategori A: information via HC And til børn på 4-7 år 1. Hvad er computer animation HC And? For at besvare ovenstående forskningsspørgsmål tages der udgangspunkt i Visual kommunikation 10.30`s rapport om HC And. Dele af denne rapport vil indgå i opgaven, samt et pilotinterview med om hele ideen bag HC And. (se afsnit 6.1.) 2. Hvordan er den kognitive/psykologiske udvikling hos børn i alderen 4-7? 3. Hvad betyder den kognitive/psykologiske udvikling i forhold til hvordan informationen gives til børn i den alder? Dette vil i opgaven blive teoretisk belyst i form af børns udviklingstrin, og hvilken måde information til denne aldersgruppe er hensigtsmæssig. (se afsnit 6.2.) 4. Hvordan påvirker computeranimationen HC And samarbejdsevnen hos børn i alderen 4-7 år? Dette vil blive besvaret teoretisk og empirisk. De empiriske studier vil være et kvantitativt interview til forældre/barn på røntgenafdelingens patientgang, og et spørgeskema til radiografer på den respektive røntgenafdeling.(se afsnit 6.1., 7.3. og 7.7.). Forskningsspørgsmål til kategori B: barnets samarbejdsevne ved en knogleundersøgelse 1. Hvordan kommunikerer man med et barn i alderen 4-7 år til en røntgenundersøgelse? 6

8 Kommunikationen med det akutte/syge barn vil i opgaven belyses ud fra et teoretisk studie om kommunikation til akutte og indlagte børn, samt kort beskrive kommunikationsmodeller (se afsnit 6.3.). 2. Har det betydning for det akutte barns samarbejdsevne, om informationen er givet inden røntgenundersøgelsen? Dette vil i opgaven blive belyst gennem et empirisk studie i form af et kvantitativt interview til forældre/barn på patientgangen, samt et spørgeskema til radiograferne på den respektive røntgenafdeling (se afsnit 7.3.). 3. Påvirker det radiografernes undersøgelsesforløb om børnene har fået information inden undersøgelsen? 4. Kan radiograferne mærke en forskel på børnenes samarbejdsevne, om de har fået information i form af HC And inden undersøgelsen eller ej? Ovenstående forskningsspørgsmål forsøges belyst ved hjælp af et empirisk studie i form af et spørgeskema til radiograferne på den respektive røntgenafdeling (se afsnit 7.7.) Metodiske overvejelser af opgavens opbygning Opgaven vil være opbygget som et teoretisk, og to empiriske studier for at sikre, at problemformuleringen bliver besvaret. Måden opgaven er designet på, viser en systematik og derved en høj reliaserbarhed. I opgaven vælges det at opstille nogle forskningsspørgsmål. Det er disse spørgsmål, der gennem opgaven vil søges besvaret, og derved få svar på problemformuleringen. Følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret teoretisk: Hvad er computer animation HC And? Hvordan er den kognitive/psykologiske udvikling hos børn i alderen 4-7 år? 7

9 Hvad betyder den kognitive/psykologiske udvikling i forhold til hvordan information gives til børn i den alder? Hvordan kommunikerer man med et barn i alderen 4-7 år til en røntgenundersøgelse? Følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret empirisk: Hvordan påvirker computeranimationen HC And samarbejdsevnen hos børn i alderen 4-7 år? Har det betydning for det akutte barns samarbejdsevne om informationen er givet inden røntgenundersøgelsen? Påvirker det radiografernes undersøgelsesforløb om børnene har fået information inden undersøgelsen? Kan radiograferne mærke en forskel på børnenes samarbejdsevne, om de har fået information i form af HC And inden undersøgelsen eller ej? Det vælges i opgaven at benytte Harvard systemet som reference metode, da det giver et godt overblik for læseren, at referencen står lige efter den tekst, hvor referencen indgår. Gennem et teoretisk studie bliver der redegjort for, hvad computer animationen HC And er. Teorien og oplysninger om hvordan ideen til HC And er opstået, vil indhentes fra Visuel kommunikation 10.30`s (10.30) rapport. I et valgmodul om børneradiografi blev der lavet et interview med om baggrunden for HC And, dele af dette interview vil indgå i opgaven (bilag nr.1). Til besvarelse af forskningsspørgsmålet om den kognitive/psykologiske udvikling hos børn i alderen 4-7 år og hvilken betydning udviklingen er i forhold til hvordan information gives til børn i den alder, inddrages kompendium fra valgmodulet børneradiografi, og som primær litteratur i afsnit 6.2 bruges bogen Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang. 8

10 Forskningsspørgsmålet der omhandler, hvordan computer animationen påvirker børn i alderen 4-7 år, vil blive besvaret gennem et empirisk studie i form af et kvantitativt interview til forældre/børn på røntgenafdelingens patientgang. Til besvarelse af forskningsspørgsmålet; hvordan man kommunikerer med et barn til en røntgenundersøgelse?, for at kunne belyse dette, tages der udgangspunkt i kommunikationsmodeller, samt hvordan man kommunikerer med børn til en undersøgelse. Kommunikation er en vigtig del af samarbejdet for radiografer og børn i dagligdagen på en røntgenafdeling. De sidste tre forskningsspørgsmål omhandler information til barnet. Hvordan informationen påvirker samarbejdet for barnet, hvordan radiografens undersøgelsesforløb påvirkes af, om der er givet information eller ej, og om radiografer kan mærke nogen forskel på børnene, om de har fået information i form af HC And inden undersøgelsen. Disse spørgsmål vil blive besvaret gennem to empiriske studier, hvor det ene er et kvantitativt interview til forældre/barn, og det andet vil være et spørgeskema til radiograferne. Efter den teoretiske gennemgang vil der være en delkonklusion, og herefter vises resultater af de empiriske studier der analyseres, og der delkonkluderes efter hvert afsnit af de enkelte studier. Før diskussionsafsnittet vil der være et erfaringsafsnit, hvor de erfaringer, som er fremkommet under udførelsen af de empiriske studier, vil blive beskrevet. Derefter diskuterer vi de enkelte delkonklusioner holdt op mod den teoretiske delkonklusion, og afslutningsvis vil der konkluderes i forhold til den i opgaven stillede problemformulering. Opgavens sidste afsnit vil være en perspektivering, hvor der vil perspektiveres ud fra resultater i opgaven og egne erfaringer i praksis. I opgaven metodetrianguleres der på dataniveau, idet de empiriske undersøgelser inddrager både radiografer og forældre/børn dvs. der hentes viden om samme spørgsmål fra forskellige respondenter (Merete Bjerrum, 2005, s ). 9

11 Paradigme Opgavens design er et naturvidenskabeligt design, som tager udgangspunkt i den positivistiske tankegang. Positivismen arbejder med nogle fast definerede begreber som vi beskriver ud fra Emil Kruses bog kvantitative metoder(2001), hvorefter vi vil holde disse begreber op imod vores eget projekt. Systematik En planmæssig, ordnet fremgangsmåde, der ikke er præget af tilfældigheder. Systematikken er vigtig i alle faser af en empirisk undersøgelse fra planlægning til resultater.(emil Kruuse, 2001, s.49). Systematikken i opgaven opfyldes, idet alle respondenterne får stillet de samme spørgsmål i den samme rækkefølge. Formidlingen af opgaven er systematiseret i form af, at der er en kort forklaring for hvert afsnit, og måden denne forklaring bliver præsenteret på er ens i opgaven for at opnå en høj systematik, samt en høj gennemsigtighed. Kontrol Formålet med kontrol er at sikre, at spørgsmålene bliver afprøvet på så mange, at det er de samme mønstre som træder frem, således at man kan sige, at resultatet viser en tendens (Emil Kruuse, 2001, s. 49). Der interviewes indtil der viser sig en tendens i svarfordelingen. I projektet kan der ikke generaliseres, da der ikke inddrages nok respondenter til at kunne dette. Kontrollen af spørgeskemaundersøgelsen kan ikke sikres, da vi ikke har haft mulighed for at kontrollere resultatet på andre hospitaler, da animationen HC And er udviklet til det respektive hospital. Præcision Nøjagtige beskrivelser af forsøgsopbygning, metode, målinger, databehandling, fortolkning af resultater og disse være præcist formuleret (Emil Kruuse, 2001, s. 50) 10

12 I metodeafsnittet forklares det hvordan det strukturerede interview og spørgeskema vil blive udført, og ud fra denne beskrivelse skulle det være muligt, at reproducere disse. Svarkategorierne er præcist definerede, og ved hjælp af et pilotprojekt er det kontrolleret, hvor præcist spørgsmålene skal stilles. Desuden beskrives det i metodeafsnittet hvor længe computeren er tilgængelig for børnene på patientgangen, og hvilke overvejelser der var i forbindelse med opsætningen af computeren. Kvantificerbarhed Redegør til kravet om, at undersøgelsesresultaterne skal kunne udtrykkes i tal (Emil Kruuse, 2001, s. 55). Resultaterne af både spørgeskema og interview vil blive sat i tabeller, og svarene udtrykkes i tal, som efterfølgende præsenteres i diagrammer og tabeller for at gøre resultaterne overskuelige for læseren. Repræsentativitet Med dette menes, at en lille gruppe skal kunne repræsentere en samlet gruppe (Karl Hårbøl, 1999, s. 821). Da tiden til denne opgave er begrænset, vælges der i det kvantitative interview ikke en stratificeret udvælgelse af aldersfordelingen, da der ved denne udvælgelse opnås for lidt data, men de børn der udvælges, tilhører aldersgruppen 4-7 år. På baggrund af det antal radiografer der er på den respektive røntgenafdeling, udvælges alle radiograferne, og derved opnås der en jævn fordeling af radiografer, som har fra kort til lang tids erfaring med børneundersøgelser, og derved er repræsentative for de radiografer, som arbejder med børn. 11

13 Reliabilitet Resultaterne af forsøget skal kunne reproduceres for at sikre pålideligheden i undersøgelsen og hvis dette opnås siges det at forsøget opnår en høj reliabilitet (Laila Launsø et al, 2000, s. 15). Med udgangspunkt i vores strukturerede interview og spørgeskema, skulle andre have muligheden for at genskabe vores empiriske studier. I opgavens metodeafsnit vises det, hvordan vi kommer fra forskningsspørgsmål til interviewguide og spørgsmål i spørgeskemaet for herigennem at højne gennemsigtigheden. Validitet Udtrykker en undersøgelses sandsynlighed, troværdighed og styrke. Validitet indtager en central rolle i vurderingen af empiriske undersøgelser, da formålet med disse er at undersøge om en hypotese er rigtig eller forkert (Emil Kruuse, 2001, s. 71) Projektet forsøges designet på en sådan måde, at der opnås svar på det der ønskes at finde svar på. Troværdigheden sikres ved at opnå så mange respondenter som muligt, indtil der viser sig en tendens. Generaliserbarhed Indebærer at man kan drage fra et enkelt eller nogle få tilfælde til samtlige tilfælde (Emil Kruuse, 2001, s. 76). På grund af studiets størrelse, vil det i opgaven ikke være muligt at generalisere, men kun at vise en tendens. På baggrund af dette er der lavet et udførligt empiriafsnit med gennemgang af de metodiske overvejelser, der er forbundet med udførelsen af de to empiriske studier. 12

14 Metodiske overvejelser i forbindelse med opsætning af computer I overvejelserne omkring opstilling af computer på røntgenafdelingens patientgang, var der tekniske og praktiske ting der skulle koordineres inden projektets start. Overvejelser om computerens tekniske kunnen, hvilke krav der var for at den kunne køre animationen HC And, så som at computeren minimum skulle have Windows 98 og media flash player, og om hvordan computeren bedst kunne sikres på patientgangen mod tyveri, samt hvordan man leder børns opmærksomhed hen på computeren med computeranimation HC And (bilag nr.2). For at sikre computeren mod tyveri, blev der monteret wirer på harddisk og computerskærm, som så blev fæstnet til rør på patientgangen. Computeren blev placeret på et lille legebord på patientgangen ud for de to røntgenrum, og hvor der oftest blev fotograferet akutte børn. Der er opsat en plakat med HC And ved røntgeninformationen, som fortæller, at børnene kan møde HC And på røntgenafdelingen, samt plakater på patientgangen ved computeren med pil og tekst, som fortæller at børnene kan finde animationen HC And på computeren (bilag nr.3). Personalet på den respektive røntgenafdeling er blevet mundtligt informeret om projektet, samt der er opsat sedler i kaffestuen, hvor projektet er beskrevet og hvor de kan kontakte os, hvis der skulle ske noget med computeren. Vi har allieret os med enkelte personer fra afdelingen til at tjekke computeren dagligt, og meddele hvis animationen HC And af en eller anden grund ikke fungerer. På den måde sikres det, at animationen HC And er tilgængelig for børnene under hele perioden (bilag nr.4). Der indgik overvejelse på hvornår computeren skulle opstilles, og hvor længe den skulle stå på patientgangen, inden man kunne påbegynde de empiriske studier. Da opgaven har en tidsramme på 8 uger, vælges det at opsætte computeren fra projektets start, og frem til 4 uger inden projektet skal afleveres. Computeren står på patientgangen i 3 uger, hvor vi ikke er tilstede og 1 uge hvor vi er på patientgangen. Dette gøres på baggrund af, at have den nødvendige tid til at analysere og fortolke resultaterne af det kvantitative interview og spørgeskemaet, samt at sikre at computeren står der længe nok, til at radiograferne evt. kan nå at registrere en forskel. 13

15 Metodiske overvejelser i forbindelse med kvantitativt interview Et struktureret kvantitativt interview vælges frem for et spørgeskema af flere grunde. Svarprocenten er ofte højere, da man kan overtale folk til at deltage i undersøgelsen, dvs. at man også får de umotiverede til at deltage (Emil Kruuse 2001, s.274). Herudover sker det at spørgeskemaet kan blive væk, hvorimod der er større chancer for at få gennemført interviews, når der først er opnået kontakt (Emil Kruuse 2001, s. 274). Det strukturerede interview giver mulighed for at uddybe spørgsmål, og derved opnås en større præcision af svarene, samt mindre risiko for forkert placerede krydser (Emil Kruuse 2001, s. 275). Samtidigt sikres det, at målgruppen forbliver indenfor de 4-7 årige, og vi samtidig kan kontrollere, hvem der svarer. Spørgsmålene i interviewguiden er hovedsageligt udformet som lukkede spørgsmål. Det har den fordel, at svarene stiller mindre krav til respondenternes hukommelse og formuleringsfærdigheder. Lukkede spørgsmål har endvidere den fordel, at der er større chance for at få svar end på åbne spørgsmål (Emil Kruuse 2001, s. 248). Det skønnes, at 14

16 svarprocenten bliver højere, ved selv at være tilstede og stille spørgsmålene, og dette åbner muligheden for at kunne forklare spørgsmålet til respondenterne, hvis de misforstår dette, samt at der kan stilles yderligere spørgsmål, hvis nogle af svarene kræver en uddybning, og samtidig sikres det, at alle får stillet de samme spørgsmål (Emil Kruuse 2001 s. 273). Ulemperne ved et interview er, at det er meget tidskrævende og man dermed ikke kan opnå så stor en gruppes respondenter, som ved et spørgeskema (Laila Launsø et al 2000, s. 125). Struktureret interview vælges, da det er en konkret viden vi søger, og der ønskes ikke nogen dybdegående viden om respondenternes livsverden. Resultatet af det strukturerede interview kan kvantificeres. Formålet ved at indsamle information ved hjælp af de samme spørgsmål på en ensartet måde til alle deltagende respondenter er, at data-indsamlingen sker på en struktureret måde, hvorved man kan få oplysninger om udvalgte variable i målgruppen, samt opnå kvantificerbare oplysninger om disse variable, så de kan analyseres ved hjælp af statiske metoder, og derved kan få valide, generaliserbare oplysninger (Emil Kruuse, 2001 s.273). Det vælges i opgaven at rette henvendelse til børn/forældre på patientgangen inden røntgenundersøgelsen, samt at vise dem animationen HC And på computeren. Dette gøres på baggrund af de opstillede spørgsmål i interviewguiden, som primært omhandler spørgsmål om information inden undersøgelsen. Gennem det kvantitative interview ønskes følgende forskningsspørgsmål besvaret; - Hvordan påvirker computeranimationen HC And samarbejdsevnen hos børn i alderen 4-7 år? - Har det betydning for det akutte barns samarbejdsevne om informationen er givet inden røntgenundersøgelsen? Formålet er her at afdække barnets og forældrenes oplevelse af HC And som information: følgende spørgsmål er stillet i interviewguiden; Har dit barn været til røntgenundersøgelse før? Hvem har henvist jer til røntgenafdelingen? Har I fået information om røntgenundersøgelsen? 15

17 Kunne I bruge noget mere information om undersøgelsen? De første spørgsmål i det kvantitative interview tager udgangspunkt i, om barnet har været til røntgenundersøgelse før, og hvem der har henvist. Dette gøres på baggrund af, at få oplyst, om den henvisende læge/afdeling giver nogen information, og for at udelukke, at barnet ikke har fået information fra en anden undersøgelse på et tidligere tidspunkt, og så benytter oplysningerne igen, dvs. har de noget kendskab til HC And. Tror du/ved du om dit barn er nervøs for undersøgelsen? Kender I animationen/tegnefilm HC And? Synes du HC And er en god måde at informere dit barn på? I interviewet spørges der ligeledes ind til, om de kunne bruge mere information inden undersøgelsen, samt om de synes at animationen/tegnefilmen HC And er en god måde at informere deres barn på, og derved minimere evt. nervøsitet. Baggrunden for disse spørgsmål er at få svar på, om HC And kan bruges som information til børn i røntgenregi. Ved du mere om undersøgelsen nu, efter du har set HC And? Synes du at det er en god idé med en computer på patientgangen med HC And på? De sidste to spørgsmål omhandler om barnet er bedre informeret efter at de har set HC And, og om barn/forældre forsat synes at computeren skal være opsat på patientgangen. Spørgsmålene stilles for at se om børn/forældre føler sig velinformeret af HC And inden en røntgenundersøgelse, og for at belyse, om computeren på patientgangen kan bruges som informationsredskab til det akutte barn inden en røntgenundersøgelse. I interviewguiden vælges det at have 3 svarkategorier, som er udarbejdet på en sådan måde, at der kun kan placeres et svar i en af disse kategorier (bilag nr.5). Det er vigtigt 16

18 at designet af svarkategorierne er på en sådan måde, at de ved oplæsning virker naturlige for respondenten. Svarkategorierne skal være udtømmende og må ikke overskride det område spørgsmålene fastlægger (Emil Kruuse 2001, s. 252). Erfaringerne fra pilotprojektet inddrages i overvejelserne omkring, hvor lang en periode der skal bruges på patientgangen til at interviewe forældre/børn (bilag nr.6). I pilotprojektet var der pga. tiden kun afsat 2 dage til at indsamle data. Dette viste, at der ikke var tid nok til at opnå en tilstrækkelig mængde data samt respondenter. Derfor vælges det i opgaven at afsætte en uge til det empiriske studie, i håb om at opnå data nok til at analysere på, således at grundlaget for analysen bliver valid. Tidsrammen på en uge vælges, da det er blevet oplyst af overradiografen på den respektive røntgenafdeling, at der er ca. 40 børneundersøgelser om ugen (bilag nr.7). Ud fra denne oplysning skønnes det, at der kan interviewes forældre/børn i denne periode. De kvantitative interviews opbygning og udformning ligger tæt op ad et spørgeskema, hvor der blot her i interviewet er en tilstede som stiller spørgsmålene, og derefter noterer svaret. Validitetsmæssigt vil en besvarelse mellem % i en spørgeskemaundersøgelse være validt. I det kvantitative interview opnås der svar fra alle adspurgte respondenter dvs. 100 %, derved opnås et validt grundlag for analysen. (Merete Watt Boolsen, s.71, 2004) Metodiske overvejelser i forbindelse med spørgeskema Til at belyse radiografernes vinkel benyttes et spørgeskema, da det åbner muligheden for at nå ud til flere end ved et interview, og fordelen ved et spørgeskema er, at respondenterne har mulighed for at tænke sig om, inden de svarer (Emil Kruuse, 2001, s. 271). Ulemperne er, at man ikke kan få så mange uddybende besvarelser, som hvis man interviewede radiograferne, men da der i opgaven kun ønskes at få et overordnet billede af problemstillingen, benyttes et spørgeskema for at nå ud til så mange som muligt, og derved at få et mere validt grundlag at analysere på, og man er uafhængig af tid og sted. 17

19 I spørgeskemaet til radiograferne vælges det at stille lukkede spørgsmål med kvantitative svarnøgler, dvs. spørgsmål med på forhånd bestemte givne svaralternativer. De lukkede spørgsmål har den fordel, at svarene stiller mindre krav til respondenternes hukommelse og formuleringsfærdigheder, samt at de er lette at kvantificere. Det er hurtigt og overskueligt at sammenfatte svarene fra store grupper, og resultaterne kan bearbejdes statistisk (Emil Kruuse 2001, s.248). I nogle af spørgsmålene vælges derudover også kvalitative åbne svarkategorier for at få et mere uddybende svar, og derudover skabes der en mulighed for at få en ny viden. Dette er gjort på baggrund af overvejelser om, at det ville være godt at få en kvalitativ vinkel på nogle af spørgsmålene, da det er vanskeligt på forhånd at definere præcise svarkategorier (Münster, s 84-85, 2003). Ulempen ved denne form for spørgeskema er, at der ingen mulighed er, for at overtale respondenterne, det er kun de motiverede der deltager, ingen uddybning af spørgsmål, ingen uddybning af svar og at respondenterne sætter krydset forkert (Emil Kruuse, 2001, s. 275). Spørgeskemaet er designet uden stopklodser og stier, da det ikke er et særligt stort spørgeskema, og på nær spørgsmål nr. 6 er ved ikke udeladt, da alle andre spørgsmål kan besvares med enten ja eller nej. Hvis man i spørgeskemaet har for mange svartyper som ved ikke, kan man nemt fremprovokere svar, som ikke dækker de synspunkter respondenten har (Emil Kruuse, 2001, s. 253). Gennem spørgeskemaet ønskes følgende forskningsspørgsmål besvaret; - Påvirker det radiografernes undersøgelsesforløb om børnene har fået information inden undersøgelsen? - Kan radiograferne mærke en forskel på børnenes samarbejdsevne, om de har fået information i form af HC And inden undersøgelsen eller ej? Formålet er her at afdække om radiografens undersøgelsesforløb er blevet påvirket af, om børnene har fået information, samt om radiograferne kan mærke en forskel på børnenes samarbejdsevne i form af information af HC And. Følgende spørgsmål er i spørgeskemaet; 1. Hvor længe har du været uddannet radiograf? 18

20 2. Har du selv børn? Spørgsmål 1 og 2 i spørgeskemaet omhandler hvor længe radiografen har været færdiguddannet, og om de selv har børn. Dette gøres ud fra at få en baggrundsviden om respondenterne, og for at se, om der er en sammenhæng mellem deres svar og deres erfaring/baggrund. 3. Oplever du ofte problemer med at få et barn til at samarbejde til en røntgen undersøgelse? 4. Har du oplevet at skulle supplere med ekstra billeder pga. dårligt samarbejde med barnet? Spørgsmål 3 og 4 omhandler samarbejdet med barnet til en røntgenundersøgelse. Her spørges der ind til om radiografen har været ude for et dårligt samarbejde med børn, og om dette dårlige samarbejde har resulteret i, at der skulle tages ekstra billeder. Med disse spørgsmål ønskes det belyst, om samarbejdet med børn er et problem i radiografens hverdag. 5. Kender du til animationen HC And? 6. Har du lagt mærke til, om børnene på patientgangen bruger computeren efter den er blevet opstillet? 7. Har børnene snakket om HC And når de er kommet ind på stuen? Spørgsmål 5, 6 og 7 omhandler animationen/tegnefilmen HC And. Har radiografen kendskab til HC And, og har de lagt mærke til, om børn bruger computeren på patientgangen, samt om de har snakket om HC And, når de er kommet ind til undersøgelsen. Disse spørgsmål ønskes besvaret for at finde ud af, hvor godt kendskab radiograferne har til HC And, samt at få at vide, om computeren på gangen bliver brugt, og om børnene kan genkende noget fra HC And i røntgenrummet. 19