Klima & Energi. Strategi 2029

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima & Energi. Strategi 2029"

Transkript

1 Klima & Energi Strategi

2 Bæredygtighed En udvikling er bæredygtig, hvis den opfylder de nuværende behov uden at overbelaste nutiden og forbruge fremtiden. Vi forbruger fremtiden, hvis vi bringer kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Det bæredygtige er cyklisk, genskabende og langvarigt. Bæredygtige forandringer skabes gennem ejerskab, fordi de er nødvendig og løsningen på et problem eller indfrielsen af et behov. Den bæredygtige forandring er nødvendig og meningsfuld. Bæredygtige forandringer er kreative og nytænkende. Når gammelkendte og velafprøvede løsningsstrategier ikke slår til mere, skal vi skabe forandringer, der efterlader os med problemer der er mindre og mere overskuelige end dem, vi startede med. Der etiske aspekt i bæredygtige forandringer er at drage omsorg for de svage på arbejdspladsen, i nærmiljøet, i samfundet og verden. Økonomisk bæredygtighed er i markedsøkonomisk tænkning stigende overskud og permanent vækst. Denne form for økonomisk bæredygtighed er risikabel, hvis den får forrang på bekostning af den moralske, økologisk, sociale og mentale bæredygtighed. Der er kortsigtede gevinster, men på længere sigt undergraves økonomien, fordi naturgrundlaget forringes og medarbejderne bliver syge og stressede. Langsigtet økonomisk bæredygtighed falder sammen med moralsk, økologisk, social og mental bæredygtighed. Økonomien udvikler sig bedst med et sundt naturgrundlag, stabil og solid social kapital og mennesker i balance. Forandringer skal ske i et tempo, så vi kan følge med. Hvis bæredygtige forandringer skal kunne bære på langt sigt, må de ikke være belastende. De skal være berigende. Det betyder, at de mennesker, som forandringerne berører, mentalt skal kunne bære forandringen. De skal kunne rumme dem, og de skal kunne følge med i forandrings-tempoet. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at vi ikke forbruger naturen hurtigere end den kan gendannes, så naturen bevares til efterkommerne. Miljømæssig bæredygtighed betyder bl.a. at vi skal bevare de naturligt forekommende og begrænsede ressourcer, biodiversiteten og de naturlige økosystemer. Vi skal forbruge naturen på en måde og i et tempo, så den kan genskabe. Bæredygtige forandringer er æstetiske. De er skønne og behagelige for sanserne. En forandring kan være nok så fornuftig uden at være æstetisk, men så er den ikke nødvendigvis bæredygtig. Denne reviderede strategi er udarbejdet af: Svanemærket er din garanti for, at både produkt og produktion er sket med mindst mulig påvirkning af miljøet. Energibyen Skive, Skive Kommune Karl Krogshede, klimakoordinator Steen Hintze, projektleder Louise Krog Jensen, energiplanlægger Gunnar Sigaard, kommunikationskonsulent Finn Dissing, sekretariatschef 2

3 Forord Hermed foreligger Skive Kommunes Strategi for Klima- og Energindsatsen. Strategien udspringer af visionen som Byrådet fastsatte i 2008 om at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral senest i Skive Kommune har gennem mere end 30 år arbejdet for at skabe mere energieffektivitet og optimering gennem energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som Danmarks første Energiby i oktober Siden udpegningen har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, et mere selvforsynende og et mere bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. Klima og Energi Strategien afsluttes med en fremtidsfortælling om, hvordan Skive Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO 2 -neutral på det tidspunkt. Fortællingen skal gerne inspirere den enkelte læser til uden forudsætninger at skabe sig sit eget billede af, hvordan Skive Kommune tager sig ud i fremtiden både fysisk og ikke mindst teknologisk og økonomisk. Der er udarbejdet en handlingsplan, som et tillæg til strategien. Her fremgår det, hvordan konkrete handlinger skal sikre Skive Kommunes mål. God fornøjelse og læselyst. Nærværende strategi sætter mål og rammer for, hvordan Skive Kommune bliver et CO 2 -neutralt samfund, og hvilke foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Flemming Eskildsen Borgmester 26. november 2013 Ditte Staun Formand for TEKE-udvalget 26. november

4 Vision Klima og Energi Strategiens overordnede mål er, at Skive Kommune bliver CO 2 -neutral i Det betyder samtidig, at kommunen som geografisk område bliver selvforsynende med energi i det omfang, det er muligt. Hele strategien tager udgangspunkt i kommunens totale energiforbrug baseret på 2007-værdier. CO 2 -neutraliteten fremkommer ved at konvertere fossile brændstoffer til CO 2 -neutrale og CO 2 -frie energikilder. Når kommunen overproducerer CO 2 -fri energi svarende til den energi, vi er nødt til at købe, er vi CO 2 -neutrale og til en vis grad selvforsynende. Strategien er den overordnede politik med overordnede mål og rammer for de enkelte indsatsområder. Strategien indeholder planer, som kort ridser op, hvilke handlinger strategien kræver. Det er vigtigt at understrege, at strategien i høj grad er en dynamisk proces, der løbende ændres undervejs i takt med økonomisk udvikling, rentabilitetsbetragtninger og teknologiske landvindinger. Strategien skal således løbende vedligeholdes og nærværende udgave er den første reviderede udgave. Byrådet Beslutning TEKE Politisk behandling Ledelsessekretariatet Strategisk planlægning Energibyen Skive Udvikling, koordination, projektledelse og kommunikation F.eks. Green- Lab Skive Projekter

5 Organisation Strategien vil med sin politiske godkendelse være den kommunale forståelsesramme, som alle kommunale planer skal efterleve i bestræbelserne på at nå det samlede mål om CO 2 -neutralitet. Ledelsessekretariatet i Teknisk forvaltning er gennem Energibyen Skive den udførende administrative part, der udstikker strategiske mål og rammer i strategien. Ledelsessekretariat refererer direkte til TEKE-udvalget i alle forhold omkring strategiens udarbejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering af de forskellige indsatsområder. Fra Energibyen Skive ledes og koordineres efterfølgende de konkrete planer og detaljerede mål, der skal til for at implementere de enkelte temaer inden for de forskellige områder, der er beskrevet i den overordnede Klima og Energi Strategi Generelt indebærer strategien og visionen om CO 2 - neutralitet i 2029, at alle forvaltninger, afdelinger og institutioner skal arbejde og tænke i opfyldelse af mål og rammer i Klima og Energi Strategi Det vil være en forudsætning, at alle i kommunen arbejder aktivt for at efterleve strategiens intentioner, hvis visionen skal lykkes. Det betyder, at f.eks. kommuneplan, lokalplaner og Agenda 21-strategi skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser afstukket i Klima og Energi Strategi Men også lokale institutioners planer og handlinger skal reflekteres i strategien. Det betyder også bl.a. at Skive Erhvervs- og Turistcenter skal udarbejde kommende erhvervs- og turismepolitikker i overensstemmelse med mål og rammer i Klima og Energi Strategi Der er udpeget fire indsatsområder, som hver har mål og rammer, der støtter den overordnede strategi. Der vil således blive etableret en række projektgrupper, som får ansvaret for at implementere indsatsområderne. Projektgrupperne sammensættes på tværs af afdelinger og forvaltninger, således at forskellige kompetencer og ressourcer indgår i opgaveløsningen. Den overordnede projektorganisation bliver styret og koordineret af Ledelsessekretariatet i Teknisk Forvaltning, således at tværfagligheden og helhedsorienteringen hele tiden søges fastholdt med henblik på til enhver tid at skabe de mest optimale betingelser strategiens gennemførelse. PROJEKTORGANISATION Projekter på indsatsområder gennemføres af en projektleder, på tværs af kommunens kompetenceområder. Skive Kommune Turisme Landbrug og deres organisationer Virksomheder Energiselskaber Skoler / Uddannelser Projekt 1 Projekt 2 - osv. 5

6 Indsatsområder Strategiens indsatområder er illustreret i nedenstående figur. Som det fremgår af figuren, hviler visionen på fire søjler. Byggeri Bioenergi Vedvarende energi Erhvervsudvikling. Indsatsområderne er valgt, fordi vi for det første skal spare på energien. Dernæst skal vi udvikle nye energikilder gennem bioenergi. For det tredje skal vi sikre øget produktion af 6 vedvarende energi, som en grundlæggende del af fremtidens energiforsyning. For det fjerde vil vi med strategien i Skive Kommune medvirke til at udvikle nye virksomheder og styrke erhvervslivet. Arbejdet med at inddrage borgere, erhvervsliv, skoler og andre samfundsgrupper sker kommunikation på tværs af disse søjler. I kontakten og kommunikationen med borgere, erhvervsliv og skoler m.m., er målet at byde på dialog, søge samarbejde og befordre ethvert initiativ på klima og energiområdet.

7 BYGGERI For at forhindre en fortsat stigning i energibehovet, skal vi først og fremmest reducere energiforbruget. Den ældre boligmasse står for langt det største energiforbrug - især i forbindelse med opvarmning. Forbruget kan reduceres kraftigt gennem energirenoveringer af vores boliger, som derved vil medføre en kraftig reduktion i forbruget af fossile brændstoffer. Det illustreres bedst med figuren til højre. Søjlerne viser udviklingen i krav til byggeri gennem år. Figuren viser hvordan forbruget kan reduceres kraftigt, hvis bare alle boliger levede op til Bygningsreglementet fra 2006 (BR2006). Yderlig kan der spares meget ved at arbejde på at opnå energiklasse 2, 1 eller 0. Renovering af den ældre boligmasse Den ældre boligmasse fra før 1980 står for 40% af alt energiforbrug i kommunen. Der er ca enfamiliehuse i Skive fra før 1980 og her vil det være meget vigtigt at fokusere på energieffektivisering. Det vil typisk være efterisolering, opvarmningsmetoder, etablering af solceller og varmepumper der kan gøre en forskel. Mange huse er løbende blevet efterisoleret, men der er stadig et stort antal tilbage. Uddannelse Nye bygningsreglementer og krav om boligrenovering betyder at der skal efteruddannes mange håndværkere. Dette kan blive et stort satsningsområde for de lokale erhvervsskoler. Lavenergibyggeri Alle nye boliger i Skive Kommune skal bygges efter den til enhver tid gældende bygningsreglement. For udvalgte nye udstykninger kan Byrådet beslutte at stille større krav end det gældende om bygningsreglement. Det fremgår f.eks. af lokalplanforslag 259, hvor der står i 11.2 Energiklasse: Ny bebyggelse skal opføres som minimum lavenergiklasse Kilde: Bygningsrelementer 7

8 BIOENERGI Udviklingen af ny bioenergi i Skive kommune kan medvirke til den overordnede strategi om at blive selvforsynende og CO 2 neutral. Biomasse findes i naturen både i grøn, gul og blå form. Grøn fra markerne, gul fra skoven eller fra halm og blå fra havet og fjorden. Målet med indsatsområdet er at øge produktionen af bioenergi som et væsentlig bidrag til omstillingen. Biogas Kommunens biogaspotentiale er beregnet til at kunne dække 100 % af den naturgas, der totalt forbruges i kommunen. Fremtidens biogasproduktion har en lang række miljøgevinster i forbindelse med håndtering af gylle, som gør den attraktiv som energikilde. Produktionen optager en stor mængde CO 2, forhindrer overgødskning af marker, og medvirker til at landbruget er uafhængigt af arealkrav. Biogassen skal ikke bruges til kraftvarme, men opgraderes af naturgasselskaberne. Her kan gassen bruges til transport eller forskellige andre formål. Derved er gassen en fleksibel og fremtidssikret ressource, som vil kunne finde anvendelse for på kort og langt sigt. Overordnet vil vi i Skive Kommune i de kommende år arbejde på lagring af den vedvarende energi i gasnettet gennem konvertering af vindenergi til Grøn Gas. Energipil og halm Energipil kan være med til at øge vores egenproduktion af biobrændsel. Energipil er ligesom halm en afgrøde der, kan optage CO 2 over en kort periode og afgive den igen under forbrænding. Der er yderligere den fordel, at energipil kan optage en masse nitrat fra jordlagene. Dermed kan energipil anvendes til grundvandsbeskyttelse, hvis den dyrkes over nogle af grundvandsmargasinerne. Halm anses for at være en af de mest CO 2 neutrale ressourcer vi har i kommunen og i Danmark. Biomasse til brændsel (træpiller) vil i fremtiden være en importvare på lige fod med olie og gas. Derfor kan halm og træpiller kun anvendes i en overgang indtil der findes bedre løsninger med fossilfri opvarmning. Alger og maritim biomasse Der findes en række maritime afgrøder, hvoraf en del har et stort indhold af energi. Hvis det bliver muligt at dyrke f.eks. søsalat med en fornuftig forretning, vil det være meget attraktivt til anvendelse i f.eks. biogasproduktion. På Lolland eksperimenteres en del med produktion af søsalat, men der er endnu ikke en rentabel forretning i det. Vi vil i Skive Kommune understøtte udviklingen af maritim biomasse. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Der er en national målsætning om at Danmark skal være fossilfri i Det betyder at vores energisystemer skal bestå at vedvarende energi. Der satses derfor stort på vindenergi, men solenergi og geotermi vil også spille en stor rolle. Solenergi Skive Kommune har gennemført en del projekter med anvendelse af solenergi og der er således etableret m 2 solceller alene på kommunale bygninger i Skive Kommune. Solceller har været igennem de senere år også fundet plads på mange privat hjem. Det forventes, at det på sigt vil være muligt at opstille solceller nok til at nå vores målsætning på 200 ha. Der vil i de kommende år være stor efterspørgsel på arealer til solceller. Det vil derfor være vigtigt at iværksætte planlægningen på området. Vindenergi Vinden blæser kraftigt i Skive Kommune, og sammen med geotermisk varme er vindkraften suverænt den mest effektive energikilde til at gøre kommunen CO 2 -neutral. Der findes allerede mange små møller i kommunen. Målet er at erstatte de små møller med færre store effektive møller. En proces der er fuld gang. I den nuværende vindmølleplan er der udpeget områder til opstilling af nye vindmøller svarende til den mængde energi, som vi selv skal bruge i kommunen. Når de er stillet op, skal der yderligere bruges ca. 50% mere vindmølleenergi til kompensation for kommunens forbrug af fossilt diesel og benzin i Det kan bl.a. opnås ved at kommunens borgere har vindmølleanparter i havvindmøller. Geotermi Geotermisk varme er en vedvarende og uudtømmelig energikilde, der også leverer energi selv om det ikke blæser. Investeringen er i samme størrelsesorden som vindmøller. Energien er meget billig at hente op, men etableringsomkostningerne er dyre. Der er udarbejdet en del analyser af potentialet i Skive, og den har vist, at potentialet er meget større, end vi kan udnytte. På det regionalstrategiske område er geotermi også interessant, da det kan indgå i fælles fjernvarmesystemer uden for Skive Kommune. 9

10 ERHVERV Der vil i de kommende 5-10 år blive investeret mere end 5 mia. kr. i Skive Kommune - i energieffektivisering af boliger - implementering af grøn gas- konverteringsprojekter fra naturgas og olie til fjernvarme og varmepumper - sammenkobling af fjernvarmeværker og genanvendelse og bygningsmaterialer. En stor del af disse investeringer ville blive foretaget alligevel, selv om der ikke er et specielt kommunalt fokus på området. De tunge investeringer i energiproduktion og distribution ville være meget begrænsede, hvis der ikke der var en klar målsætning om CO 2 -neutralitet i kommunen og et kontinuerligt arbejde for at omlægge energiforsyningen og sikre ressurserne til gavn for lokalområdet. Cirkulær økonomi Ressourcehåndteringen vil i fremtiden være et meget vigtigt element i planlægningen af energiforsyningen og i den kommunale udviklingsplatform. Skive Kommune skal i de kommende gennemføre en strategi, hvor de ca huse som står for nedrivning frem til 2029 i vidst mulig anvendes i en såkaldt cirkulær økonomi. Ved nedbrydning af et typisk byhus fra 50 erne frigøres ca. 2 tons materialer pr. m 2 svarende til ca. 160 tons materialer for 80 m 2. stort hus. Heraf udgør mursten ca. 50 tons, og hvis de kan renses og sælges for 3 kroner stykket, vil det teoretisk give en omsætning på kr. Der vil tillige være en CO 2 reduktion ved at bygge med de gamle sten frem for nye på 25 tons CO 2 pr. hus. I Skive Kommune blev mere end 150 gamle huse i 2011 og 2012 nedrevet, hvilket ville have givet en samlet omsætning til murstensrensning på mio. kr. og fast arbejde til 5-8 ufaglærte medarbejdere. Klyngedannelse I arbejdet med Klima og Energi Strategi 2029 er det et væsentlig bidrag at der skabes nye viksomheder på baggrund af de initiativer der gennemføres politisk. Der er potentiale i energi og der er stærke interesser både lokalt, regionalt og internationalt som kan tiltrækkes af de initiativer Skive Kommune gennemfører. Dannelse af klynger og netværk omkring Klima og Energiindsatsen kan skabe nye job og nye virksomheder og specielt netværksarbejdet skal prioriteres i de kommende år. Der vil med satsningen omkring GreenLab Skive være et stort potentiale i udviklingen af egnen og udvikling af nye erhvervspotentialer både for lokale og nationale virksomheder og der vil være mulighed for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft og nye vidensinstitutioner. Dannelsen af Grøn Gas Erhvervsklynge skal bruges til at understøtte produktionen af biogas lokalt og igangsættelse af lokale initiativer sammen med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhvervsturisme Muligheden for øge erhvervsturismen indenfor Klima og Energi skal undersøges og udvikles gennem et tæt samarbejde med SET. Erhvervsturismen kan generere lokale arbejdspladser og medvirke til styrkelsen af Skive Kommune markedsføringsmæssigt. 10

11 KOMMUNIKATION Kommunikation er en tværgående aktivitet som skal understøtte strategien gennem formidling af budskaber i projekter, Skive Kommunes indsats for at skabe udvikling af Kommunen og endelig den udadvendt markedsføring af Skive Kommune som et godt sted at bo. De mange aktiviteter skal inspirere virksomheder og borgere uden for kommunen til at arbejde og bosætte sig i området og medvirke til udvikling og fastholdelse af lokale uddannelsestilbud. Kommunikationen med borgerne er vigtig for at inddrage dem i den fælles vision - at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral og sikre en større grad af selvforsyning. Der er altså overordnet set to veje vi skal kommunikere med borgere og medarbejdere i kommunen og ud med resten af verden. Kommunikationen rettet mod borgere og medarbejdere sker gennem hjemmesider, offentlige arrangementer, workshops, borgermøder, personalemøder, intranet osv. Herunder hører skolerne. Den yngste generation skal sikre målet i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at de allerede fra en tidlig alder bliver bragt ind i problemstillingerne og de energirigtige og miljøvenlige initiativer, som kommunen tager. Målet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen skal være bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. Skolerne tager allerede en række selvstændige initiativer, som vi understøtter. Vi koordinere initiativerne med vores tiltag og indgår i samarbejde om projekter og information. I den kommende periode vil Energibyen bidrage udviklingen af samarbejdet med folkeskolerne, erhvervsskolerne og de lokale uddannelsesinstitutioner 11

12 Energiomlægning for at komme i mål Strategien arbejder med to måleparametre CO 2 - udledning og energi. Vores beregninger på kommunens udledning af CO 2 bygger på tal udregnet af Planenergi. Tallene viser energiforbrugets fordeling på forskellige energityper vedvarende energier såvel som fossile brændstoffer. I beregningerne indgår målinger af en række delforbrug inden for alle former for energi. Vi har samlet værdierne i figuren nedenfor. Forbrug af vedvarende energi var i 2007 ca. 10% og handlede primært om vindenergi. Forbruget af neutrale brændstoffer altså bioenergi udgjorde næsten 20%. Resten altså ca. 70% af forbruget - var fossile brændstoffer. Jet Fuel er en fordelt størrelse som anslår det vi forbruger pr. indbygger, når vi flyver. Vi kan ikke som kommune ændre på denne størrelse. Kilde: Planenergi 12

13 Nedenfor er skitseret den ønskede udvikling i fordelingen af energiforbruget fra 2007 frem mod 2029 i Skive Kommune. Som det fremgår, vil kommunens energiforsyning i 2029 i høj grad være dækket af vedvarende energi geotermi, sol- og vindenergi. CO 2 -neutrale brændstoffer dækker ca. 30 %, mens de resterende ca. 10 % fortsat vil være dækket gennem fossile brændstoffer. De resterende fossile brændstoffer er svære at erstatte. Det handler f.eks. om drivmidler til fly, smøreolier, asfalt osv. HVORDAN OPNÅR VI SÅ CO2-NEUTRALITET? Først og fremmest skal niveauet for det totale energiforbrug fastholdes, hvilket betyder at stigningen i energiforbrug modsvares af energibesparelser i boliopvarmning. Vi opnår CO 2 neutralitet ved at producere mere vedvarende energi, end vi selv bruger. Overskuddet kan vi eksportere og dermed neutralisere den andel af de fossile brændstoffer, vi ikke kan undgå. Kilde: Planenergi 13

14 lige forbrugsområder viser, at næsten 50 % af det samlede energiforbrug går til private, hvilket fremgår af figuren nederest på siden. Der er derfor et stort potentiale i at fokusere på at nedbringe energiforbruget i private yderligere, gennem en indsats for at den ældre bygningsmasse i Skive Kommune energirenoveres og -effektiviseres. Potentialet for at opnå energibesparelser er størst i boligmassen fra før 1980, da denne står for 40 % af det private energiforbrug. Kilde: Udarbejdet på grundlag af tal fra Energistyrelsen og Planenergi I Skive Kommune findes ca boliger fra før 1980, hvorfor der især er denne gruppe der skal rettes en indsats mod. Selvom der med fordel kan rettes en ekstra indsats mod boligmassen før 1980, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke også skal være fokus på at den resterende del af boligmassen ligeledes effektiviseres. Energieffektiviseringer og energirenoveringer Hvis Skive Kommunes energiforbrug i fremtiden følger Energistyrelsens fremskrivning af det nationale energiforbrug, vil udviklingen betyde at der vil ske en stigning i energiforbruget frem mod Udviklingskurven på følgende figur viser, udviklingen frem mod Faldet i energiforbruget skyldes bl.a. at der sker en effektivisering af energiforbruget i husholdninger og erhverv. Dermed forventes transportbehovet at stige. Stigningen i transportbehovet vil i 2020 være større end de besparelser, der opnås gennem effektiviseringer, hvorfor energiforbruget igen vil være stigende frem mod Indsatsen fra kommunes side i forhold til at fremme energirenoveringer og -effektiviseringer i kommunen, ligger i at sørge for at boligejerne bliver informeret om vigtigheden og mulig-hederne indenfor området. I Skive Kommune er der en målsætning om at energiforbruget i 2029 skal være det samme niveau som 2007, hvorfor Skive Kommune er nødt til at gøre en ekstra indsats i forhold til energirenoveringer og energieffektiviseringer. Fordelingen af energiforbruget mellem de forskel- Kilde: Planenergi 14

15 BIOGAS Mål Produktion af biogas skal forøges fra 19 TJ til 440 TJ. Hvorfor Biogas er CO 2 neutral og det betyder at den ikke påvirker vores CO 2 regnskab direkte, men hjælper til at reducere den mængde fossilt brændstof, der skal eksporteres af vedvarende energi. Biogas er en vigtig ressource, der med fordel kan anvendes til at erstatte diesel målt i CO 2 ækvivalenter. Desuden har biogasproduktion en positiv afledet effekt på miljø beskyttelse af vores vandmiljø. Biogassen skal primært opgraderes og sælges til naturgas selskaber. Biogassen vil i fremtiden være en fleksibel energikilde, der kan opgarderes til mange formål. Biogasproduktionen skal udnytte muligheden for produktion af gødning P og N. Forudsætninger Der kan produceres 580 TJ biogas fra kommunens landbrug jvf. Rapport fra HMN. Biogassen opgraderes og sendes til naturgasnettet. Der skal være økonomi i det for biogasproducenten. Realisering 1. Det vil være nødvendigt for kommunen at være driver og motivator på opstart af biogasanlæg. 2. Der skal etableres 3-5 store biogasanlæg. 3. El produktionen fra naturgasfyret kraftvarme erstattes med vindenergi. 4. Det skal overvejes om der skal være et kommunalt biogasanlæg til slam og affald i Kåstrup. 5. Etablering af biogasanlæg i Danmark tager typisk 10 år. Konsekvens Gasfyrede kraftvarmeværker kun som backup Økonomi Der skal evt. søges midler til strukturering og igangsætning af biogasanlæg. Biogas anlæg etableres enten, som fælles anlæg eller gårdanlæg med private investorer. Kommunen er ikke medejer af noget anlæg eller selskab, med mindre der træffes speciel beslutning herom. Tidsperspektiv Biogasproduktion opbygges 1 gårdanlæg 1 fællesanlæg i alt 180 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 15

16 BIOBRÆNDSEL Mål Biobrændsel er sammensat af brændbart træ, halm, affaldstræ, flis på i alt 1218 TJ. Der forventes en kraftig stigning på forbruget da omlægning fra naturgas og oliefyr vil kræve en stor mængde biobrændsel. Det forventes at stigningen bliver op imod 2084 TJ til 2029, men at det på længere sigt vil blive erstattet af andre VE brændsler som f.eks. elektricitet. Hvorfor Biobrændsel er CO 2 -neutral og kan bidrage til reduktion af den anvendte fossile energi. I dag og i fremtiden vil hovedparten af alt biomasse i Danmark blive importeret fra udlandet. Hvis borgerne og fjernvarmeværkerne i Skive kommune skal være selvforsynende med biobrændsel, skal 20 % af hele Skive Kommune være dækket af energipil. Det er ikke muligt og derfor skal næsten alt biobrændsel være importeret. Det er muligt at dyrke energipil og rejse skov, der kan dække en del af kommunens behov. Fordelen ved at dyrke pil er, at pilen kan optage næringsstoffer fra jorden og dermed være en væsentlig beskyttelse af kommunens sparsomme vandressourcer. Når en mark bliver bearbejdet, frigives der meget store mængder CO 2. Det vil blive stærkt begrænset, når der dyrkes pil eller skov. Forudsætninger At nuværende biobrændsel behov stiger til det dobbelte. At det vil være muligt at importere den nødvendige mængde. Realisering Der kan realiseres en pilebeplantning på 2000 ha., der kan forsyne hovedparten af Skive Fjernvarmes behov. Konsekvens Vi vil opfylde nationale mål om skov i kommunen. Vandindvindings områder vil være beskyttede. Krav til bæredygtighed på importeret bio brændsel. Tidsperspektiv Biobrændsel i kommunen 500 ha. pil/ skov Nye ha. pil Nye 500 ha. pil 16

17 SOLENERGI Mål Solenergi, el + varme skal forøges fra 6 TJ varme til 100 TJ el og 100 TJ varme (TJ = tera joule hvor f.eks. 1 ton dieselolie = 0,00427 TJ.) Hvorfor Solenergi er vedvarende og fortrænger fossilt energi. Den er en meget billig og gennemprøvet metode både til villaer og i stor skala. Forudsætninger Solenergi til el produktion er på nuværende tidspunkt urentabel, men stærk udvikling i pris og kvalitet gør at solceller forventes at kunne levere 20% af den samlede solenergi i Solceller vil specielt kunne udnyttes sammen med varmepumper. For at udnytte solvarmen skal det være muligt at transportere og lagre store mængder af energi. Dette kan gøres i et fælles fjernvarmesystem eller på de lokale fjernvarmeværker. Realisering 1. Der kan etableres solfangermarker til varmt vand i forbindelse med fjernvarme værker 2. Ved etablering af en fælles fjernvarme forsyning (transmissionsnet) i kommunen kan der etableres meget store solvarme anlæg. 3. Private vil investere i solcelle paneler i fremtiden. Konsekvens Reduktion i varmepris Lavenergihuse med solceller og -fanger Økonomi Solfangermarker kan være kommunalt ejede eller privatejede. Varmepris fra et solfangeranlæg vil være 330 kr. pr. MW incl. afskrivning, skrotning og nyetablering fjernvarme er gennemsnitlig ca. 600 kr. fra naturgasfyrede fjernvarme. Prisen på solceller vil gøre at private vil lave store investeringer i solceller. Tidsperspektiv Solfangere installeret Solceller installeret m m m m m m 2 17

18 VINDENERGI Mål Vindenergi udvides fra 742 TJ til 1952 TJ. Hvorfor El skal bruges til transport og opvarm-ning, samt modvirke den nedgang der er i naturgasproduceret el. For at CO2-neutralitet kan opnås, skal der overproduceres og sælges lige så meget vedvarende energi, som der er ikke-konverterbart fossilt energi - det vil hovedsagligt sige brændstof til biler. Forudsætninger Elproduktion fra naturgasfyret kraftvarme udgør 166 TJ, som skal produceres yderligere når naturgassen fases ud. En øget transport med elbiler vil kræve 450 TJ. En øget anvendelse af varmepumper vil kræve 300 TJ. Elproduktion fra Skive fjernvarme er ikke medregnet i tallene, da den fortsat vil køre på biobrændsel. El-eksport til aflad for forbrug af fossile brændstoffer til transport og spildolie til afbrænding 1535 TJ. Denne mængde kan reduceres, hvis der sælges sol, el og geotermisk varme. Realisering 1. Implementering af nuværende temaplan for vindmøller 2. Yderligere møller kan købes som anparter 3. Yderligere møller kan opstilles som havvindmøller. Konsekvens De 33 stk. 3MW vindmøller, som allerede indgår i temaplanen for vindmøller, opstilles I denne proces vil antallet af eksisterende vindmøller blive reduceret Når de 33 vindmøller i temaplanen er opsat, afgør fremtidens teknologi, hvor mange møller der yderligere skal opsættes efter Økonomi Vindmøller opstilles, som privatejede, selskabsejede vindmøller. Skive Kommune opstiller 2 stk. 3 MW kommunale vindmøller, som finansieres af kommunen. Tidsperspektiv Temaplan implementering 27 MW svarer til 9 stk. 3MW vindmøller 2 x 3 MW vindmøller 33 MW svarer til 11 stk. 3MW vindmøller 33 MW svarer til 11 stk. 3MW vindmøller Kommunale vindmøller Ny temaplan Ny temaplan udarbejdes Implementering af ny temaplan 18

Klima & Energi. Strategi 2029

Klima & Energi. Strategi 2029 Klima & Energi Strategi 2029 2013 Bæredygtighed En udvikling er bæredygtig, hvis den opfylder de nuværende behov uden at overbelaste nutiden og forbruge fremtiden. Vi forbruger fremtiden, hvis vi bringer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Klima & Energi. Strategi Marts 2016

Klima & Energi. Strategi Marts 2016 Klima & Energi Strategi 2029 2013 Marts 2016 Indhold Forord Vision Organisation Indsatsområder Byggeri Bioenergi Vedvarende energi Erhverv Kommunikation Energiomlægning for at komme i mål Biogas Biobrændsel

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima og Energi Strategi 2029

Klima og Energi Strategi 2029 Klima og Energi Strategi 2029 2 Forord Hermed foreligger Skive Kommunes Strategiplan 2029 for Klima og Energi. Strategien ud-springer af den vision, som Byrådet fastsatte allerede i 2008 om at blive CO2-neutral

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune + 100 % VE i 2020 mere end 100 % vedvarende energi i 2020 Besluttet i Kommunalbestyrelsen dec. 2013 1 Klima & Energi 2020

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune Debatoplæg Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015 GreenLab Skive Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab Teknisk Forvaltning Skive Kommune Indledning Skive Kommune har igangsat planlægning af et

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Skive Byråd - Temamøde

Skive Byråd - Temamøde 1 Hvem og hvad er vi? Hvor hører vi hjemme? Hvad er vores fundament? Hvilke resultater har vi opnået? Hvilke projekter har vi gang i? Hvor vil vi hen? 2 ENERGIBYEN SKIVE er en udviklingsafdeling, der arbejder

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Implementering af energistrategi. Når vinden blæser, bygger nogen læbælter

Implementering af energistrategi. Når vinden blæser, bygger nogen læbælter Implementering af energistrategi Når vinden blæser, bygger nogen læbælter Vi Energipolitisk åbningsdebat Karl Krogshede, klimakoordinator 4. Oktober 2012 Energibyen Skive 1 1 Lokale Ressourcer Solens energi

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport

Læs mere

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune

21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune 21. maj 2013 Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Energi2020,

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Klimaregnskab for kommunen som helhed 123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Gastekniske Dage 2016

Gastekniske Dage 2016 Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere