Klima & Energi. Strategi 2029

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima & Energi. Strategi 2029"

Transkript

1 Klima & Energi Strategi

2 Bæredygtighed En udvikling er bæredygtig, hvis den opfylder de nuværende behov uden at overbelaste nutiden og forbruge fremtiden. Vi forbruger fremtiden, hvis vi bringer kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Det bæredygtige er cyklisk, genskabende og langvarigt. Bæredygtige forandringer skabes gennem ejerskab, fordi de er nødvendig og løsningen på et problem eller indfrielsen af et behov. Den bæredygtige forandring er nødvendig og meningsfuld. Bæredygtige forandringer er kreative og nytænkende. Når gammelkendte og velafprøvede løsningsstrategier ikke slår til mere, skal vi skabe forandringer, der efterlader os med problemer der er mindre og mere overskuelige end dem, vi startede med. Der etiske aspekt i bæredygtige forandringer er at drage omsorg for de svage på arbejdspladsen, i nærmiljøet, i samfundet og verden. Økonomisk bæredygtighed er i markedsøkonomisk tænkning stigende overskud og permanent vækst. Denne form for økonomisk bæredygtighed er risikabel, hvis den får forrang på bekostning af den moralske, økologisk, sociale og mentale bæredygtighed. Der er kortsigtede gevinster, men på længere sigt undergraves økonomien, fordi naturgrundlaget forringes og medarbejderne bliver syge og stressede. Langsigtet økonomisk bæredygtighed falder sammen med moralsk, økologisk, social og mental bæredygtighed. Økonomien udvikler sig bedst med et sundt naturgrundlag, stabil og solid social kapital og mennesker i balance. Forandringer skal ske i et tempo, så vi kan følge med. Hvis bæredygtige forandringer skal kunne bære på langt sigt, må de ikke være belastende. De skal være berigende. Det betyder, at de mennesker, som forandringerne berører, mentalt skal kunne bære forandringen. De skal kunne rumme dem, og de skal kunne følge med i forandrings-tempoet. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at vi ikke forbruger naturen hurtigere end den kan gendannes, så naturen bevares til efterkommerne. Miljømæssig bæredygtighed betyder bl.a. at vi skal bevare de naturligt forekommende og begrænsede ressourcer, biodiversiteten og de naturlige økosystemer. Vi skal forbruge naturen på en måde og i et tempo, så den kan genskabe. Bæredygtige forandringer er æstetiske. De er skønne og behagelige for sanserne. En forandring kan være nok så fornuftig uden at være æstetisk, men så er den ikke nødvendigvis bæredygtig. Denne reviderede strategi er udarbejdet af: Svanemærket er din garanti for, at både produkt og produktion er sket med mindst mulig påvirkning af miljøet. Energibyen Skive, Skive Kommune Karl Krogshede, klimakoordinator Steen Hintze, projektleder Louise Krog Jensen, energiplanlægger Gunnar Sigaard, kommunikationskonsulent Finn Dissing, sekretariatschef 2

3 Forord Hermed foreligger Skive Kommunes Strategi for Klima- og Energindsatsen. Strategien udspringer af visionen som Byrådet fastsatte i 2008 om at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral senest i Skive Kommune har gennem mere end 30 år arbejdet for at skabe mere energieffektivitet og optimering gennem energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som Danmarks første Energiby i oktober Siden udpegningen har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, et mere selvforsynende og et mere bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. Klima og Energi Strategien afsluttes med en fremtidsfortælling om, hvordan Skive Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO 2 -neutral på det tidspunkt. Fortællingen skal gerne inspirere den enkelte læser til uden forudsætninger at skabe sig sit eget billede af, hvordan Skive Kommune tager sig ud i fremtiden både fysisk og ikke mindst teknologisk og økonomisk. Der er udarbejdet en handlingsplan, som et tillæg til strategien. Her fremgår det, hvordan konkrete handlinger skal sikre Skive Kommunes mål. God fornøjelse og læselyst. Nærværende strategi sætter mål og rammer for, hvordan Skive Kommune bliver et CO 2 -neutralt samfund, og hvilke foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Flemming Eskildsen Borgmester 26. november 2013 Ditte Staun Formand for TEKE-udvalget 26. november

4 Vision Klima og Energi Strategiens overordnede mål er, at Skive Kommune bliver CO 2 -neutral i Det betyder samtidig, at kommunen som geografisk område bliver selvforsynende med energi i det omfang, det er muligt. Hele strategien tager udgangspunkt i kommunens totale energiforbrug baseret på 2007-værdier. CO 2 -neutraliteten fremkommer ved at konvertere fossile brændstoffer til CO 2 -neutrale og CO 2 -frie energikilder. Når kommunen overproducerer CO 2 -fri energi svarende til den energi, vi er nødt til at købe, er vi CO 2 -neutrale og til en vis grad selvforsynende. Strategien er den overordnede politik med overordnede mål og rammer for de enkelte indsatsområder. Strategien indeholder planer, som kort ridser op, hvilke handlinger strategien kræver. Det er vigtigt at understrege, at strategien i høj grad er en dynamisk proces, der løbende ændres undervejs i takt med økonomisk udvikling, rentabilitetsbetragtninger og teknologiske landvindinger. Strategien skal således løbende vedligeholdes og nærværende udgave er den første reviderede udgave. Byrådet Beslutning TEKE Politisk behandling Ledelsessekretariatet Strategisk planlægning Energibyen Skive Udvikling, koordination, projektledelse og kommunikation F.eks. Green- Lab Skive Projekter

5 Organisation Strategien vil med sin politiske godkendelse være den kommunale forståelsesramme, som alle kommunale planer skal efterleve i bestræbelserne på at nå det samlede mål om CO 2 -neutralitet. Ledelsessekretariatet i Teknisk forvaltning er gennem Energibyen Skive den udførende administrative part, der udstikker strategiske mål og rammer i strategien. Ledelsessekretariat refererer direkte til TEKE-udvalget i alle forhold omkring strategiens udarbejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering af de forskellige indsatsområder. Fra Energibyen Skive ledes og koordineres efterfølgende de konkrete planer og detaljerede mål, der skal til for at implementere de enkelte temaer inden for de forskellige områder, der er beskrevet i den overordnede Klima og Energi Strategi Generelt indebærer strategien og visionen om CO 2 - neutralitet i 2029, at alle forvaltninger, afdelinger og institutioner skal arbejde og tænke i opfyldelse af mål og rammer i Klima og Energi Strategi Det vil være en forudsætning, at alle i kommunen arbejder aktivt for at efterleve strategiens intentioner, hvis visionen skal lykkes. Det betyder, at f.eks. kommuneplan, lokalplaner og Agenda 21-strategi skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser afstukket i Klima og Energi Strategi Men også lokale institutioners planer og handlinger skal reflekteres i strategien. Det betyder også bl.a. at Skive Erhvervs- og Turistcenter skal udarbejde kommende erhvervs- og turismepolitikker i overensstemmelse med mål og rammer i Klima og Energi Strategi Der er udpeget fire indsatsområder, som hver har mål og rammer, der støtter den overordnede strategi. Der vil således blive etableret en række projektgrupper, som får ansvaret for at implementere indsatsområderne. Projektgrupperne sammensættes på tværs af afdelinger og forvaltninger, således at forskellige kompetencer og ressourcer indgår i opgaveløsningen. Den overordnede projektorganisation bliver styret og koordineret af Ledelsessekretariatet i Teknisk Forvaltning, således at tværfagligheden og helhedsorienteringen hele tiden søges fastholdt med henblik på til enhver tid at skabe de mest optimale betingelser strategiens gennemførelse. PROJEKTORGANISATION Projekter på indsatsområder gennemføres af en projektleder, på tværs af kommunens kompetenceområder. Skive Kommune Turisme Landbrug og deres organisationer Virksomheder Energiselskaber Skoler / Uddannelser Projekt 1 Projekt 2 - osv. 5

6 Indsatsområder Strategiens indsatområder er illustreret i nedenstående figur. Som det fremgår af figuren, hviler visionen på fire søjler. Byggeri Bioenergi Vedvarende energi Erhvervsudvikling. Indsatsområderne er valgt, fordi vi for det første skal spare på energien. Dernæst skal vi udvikle nye energikilder gennem bioenergi. For det tredje skal vi sikre øget produktion af 6 vedvarende energi, som en grundlæggende del af fremtidens energiforsyning. For det fjerde vil vi med strategien i Skive Kommune medvirke til at udvikle nye virksomheder og styrke erhvervslivet. Arbejdet med at inddrage borgere, erhvervsliv, skoler og andre samfundsgrupper sker kommunikation på tværs af disse søjler. I kontakten og kommunikationen med borgere, erhvervsliv og skoler m.m., er målet at byde på dialog, søge samarbejde og befordre ethvert initiativ på klima og energiområdet.

7 BYGGERI For at forhindre en fortsat stigning i energibehovet, skal vi først og fremmest reducere energiforbruget. Den ældre boligmasse står for langt det største energiforbrug - især i forbindelse med opvarmning. Forbruget kan reduceres kraftigt gennem energirenoveringer af vores boliger, som derved vil medføre en kraftig reduktion i forbruget af fossile brændstoffer. Det illustreres bedst med figuren til højre. Søjlerne viser udviklingen i krav til byggeri gennem år. Figuren viser hvordan forbruget kan reduceres kraftigt, hvis bare alle boliger levede op til Bygningsreglementet fra 2006 (BR2006). Yderlig kan der spares meget ved at arbejde på at opnå energiklasse 2, 1 eller 0. Renovering af den ældre boligmasse Den ældre boligmasse fra før 1980 står for 40% af alt energiforbrug i kommunen. Der er ca enfamiliehuse i Skive fra før 1980 og her vil det være meget vigtigt at fokusere på energieffektivisering. Det vil typisk være efterisolering, opvarmningsmetoder, etablering af solceller og varmepumper der kan gøre en forskel. Mange huse er løbende blevet efterisoleret, men der er stadig et stort antal tilbage. Uddannelse Nye bygningsreglementer og krav om boligrenovering betyder at der skal efteruddannes mange håndværkere. Dette kan blive et stort satsningsområde for de lokale erhvervsskoler. Lavenergibyggeri Alle nye boliger i Skive Kommune skal bygges efter den til enhver tid gældende bygningsreglement. For udvalgte nye udstykninger kan Byrådet beslutte at stille større krav end det gældende om bygningsreglement. Det fremgår f.eks. af lokalplanforslag 259, hvor der står i 11.2 Energiklasse: Ny bebyggelse skal opføres som minimum lavenergiklasse Kilde: Bygningsrelementer 7

8 BIOENERGI Udviklingen af ny bioenergi i Skive kommune kan medvirke til den overordnede strategi om at blive selvforsynende og CO 2 neutral. Biomasse findes i naturen både i grøn, gul og blå form. Grøn fra markerne, gul fra skoven eller fra halm og blå fra havet og fjorden. Målet med indsatsområdet er at øge produktionen af bioenergi som et væsentlig bidrag til omstillingen. Biogas Kommunens biogaspotentiale er beregnet til at kunne dække 100 % af den naturgas, der totalt forbruges i kommunen. Fremtidens biogasproduktion har en lang række miljøgevinster i forbindelse med håndtering af gylle, som gør den attraktiv som energikilde. Produktionen optager en stor mængde CO 2, forhindrer overgødskning af marker, og medvirker til at landbruget er uafhængigt af arealkrav. Biogassen skal ikke bruges til kraftvarme, men opgraderes af naturgasselskaberne. Her kan gassen bruges til transport eller forskellige andre formål. Derved er gassen en fleksibel og fremtidssikret ressource, som vil kunne finde anvendelse for på kort og langt sigt. Overordnet vil vi i Skive Kommune i de kommende år arbejde på lagring af den vedvarende energi i gasnettet gennem konvertering af vindenergi til Grøn Gas. Energipil og halm Energipil kan være med til at øge vores egenproduktion af biobrændsel. Energipil er ligesom halm en afgrøde der, kan optage CO 2 over en kort periode og afgive den igen under forbrænding. Der er yderligere den fordel, at energipil kan optage en masse nitrat fra jordlagene. Dermed kan energipil anvendes til grundvandsbeskyttelse, hvis den dyrkes over nogle af grundvandsmargasinerne. Halm anses for at være en af de mest CO 2 neutrale ressourcer vi har i kommunen og i Danmark. Biomasse til brændsel (træpiller) vil i fremtiden være en importvare på lige fod med olie og gas. Derfor kan halm og træpiller kun anvendes i en overgang indtil der findes bedre løsninger med fossilfri opvarmning. Alger og maritim biomasse Der findes en række maritime afgrøder, hvoraf en del har et stort indhold af energi. Hvis det bliver muligt at dyrke f.eks. søsalat med en fornuftig forretning, vil det være meget attraktivt til anvendelse i f.eks. biogasproduktion. På Lolland eksperimenteres en del med produktion af søsalat, men der er endnu ikke en rentabel forretning i det. Vi vil i Skive Kommune understøtte udviklingen af maritim biomasse. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Der er en national målsætning om at Danmark skal være fossilfri i Det betyder at vores energisystemer skal bestå at vedvarende energi. Der satses derfor stort på vindenergi, men solenergi og geotermi vil også spille en stor rolle. Solenergi Skive Kommune har gennemført en del projekter med anvendelse af solenergi og der er således etableret m 2 solceller alene på kommunale bygninger i Skive Kommune. Solceller har været igennem de senere år også fundet plads på mange privat hjem. Det forventes, at det på sigt vil være muligt at opstille solceller nok til at nå vores målsætning på 200 ha. Der vil i de kommende år være stor efterspørgsel på arealer til solceller. Det vil derfor være vigtigt at iværksætte planlægningen på området. Vindenergi Vinden blæser kraftigt i Skive Kommune, og sammen med geotermisk varme er vindkraften suverænt den mest effektive energikilde til at gøre kommunen CO 2 -neutral. Der findes allerede mange små møller i kommunen. Målet er at erstatte de små møller med færre store effektive møller. En proces der er fuld gang. I den nuværende vindmølleplan er der udpeget områder til opstilling af nye vindmøller svarende til den mængde energi, som vi selv skal bruge i kommunen. Når de er stillet op, skal der yderligere bruges ca. 50% mere vindmølleenergi til kompensation for kommunens forbrug af fossilt diesel og benzin i Det kan bl.a. opnås ved at kommunens borgere har vindmølleanparter i havvindmøller. Geotermi Geotermisk varme er en vedvarende og uudtømmelig energikilde, der også leverer energi selv om det ikke blæser. Investeringen er i samme størrelsesorden som vindmøller. Energien er meget billig at hente op, men etableringsomkostningerne er dyre. Der er udarbejdet en del analyser af potentialet i Skive, og den har vist, at potentialet er meget større, end vi kan udnytte. På det regionalstrategiske område er geotermi også interessant, da det kan indgå i fælles fjernvarmesystemer uden for Skive Kommune. 9

10 ERHVERV Der vil i de kommende 5-10 år blive investeret mere end 5 mia. kr. i Skive Kommune - i energieffektivisering af boliger - implementering af grøn gas- konverteringsprojekter fra naturgas og olie til fjernvarme og varmepumper - sammenkobling af fjernvarmeværker og genanvendelse og bygningsmaterialer. En stor del af disse investeringer ville blive foretaget alligevel, selv om der ikke er et specielt kommunalt fokus på området. De tunge investeringer i energiproduktion og distribution ville være meget begrænsede, hvis der ikke der var en klar målsætning om CO 2 -neutralitet i kommunen og et kontinuerligt arbejde for at omlægge energiforsyningen og sikre ressurserne til gavn for lokalområdet. Cirkulær økonomi Ressourcehåndteringen vil i fremtiden være et meget vigtigt element i planlægningen af energiforsyningen og i den kommunale udviklingsplatform. Skive Kommune skal i de kommende gennemføre en strategi, hvor de ca huse som står for nedrivning frem til 2029 i vidst mulig anvendes i en såkaldt cirkulær økonomi. Ved nedbrydning af et typisk byhus fra 50 erne frigøres ca. 2 tons materialer pr. m 2 svarende til ca. 160 tons materialer for 80 m 2. stort hus. Heraf udgør mursten ca. 50 tons, og hvis de kan renses og sælges for 3 kroner stykket, vil det teoretisk give en omsætning på kr. Der vil tillige være en CO 2 reduktion ved at bygge med de gamle sten frem for nye på 25 tons CO 2 pr. hus. I Skive Kommune blev mere end 150 gamle huse i 2011 og 2012 nedrevet, hvilket ville have givet en samlet omsætning til murstensrensning på mio. kr. og fast arbejde til 5-8 ufaglærte medarbejdere. Klyngedannelse I arbejdet med Klima og Energi Strategi 2029 er det et væsentlig bidrag at der skabes nye viksomheder på baggrund af de initiativer der gennemføres politisk. Der er potentiale i energi og der er stærke interesser både lokalt, regionalt og internationalt som kan tiltrækkes af de initiativer Skive Kommune gennemfører. Dannelse af klynger og netværk omkring Klima og Energiindsatsen kan skabe nye job og nye virksomheder og specielt netværksarbejdet skal prioriteres i de kommende år. Der vil med satsningen omkring GreenLab Skive være et stort potentiale i udviklingen af egnen og udvikling af nye erhvervspotentialer både for lokale og nationale virksomheder og der vil være mulighed for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft og nye vidensinstitutioner. Dannelsen af Grøn Gas Erhvervsklynge skal bruges til at understøtte produktionen af biogas lokalt og igangsættelse af lokale initiativer sammen med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhvervsturisme Muligheden for øge erhvervsturismen indenfor Klima og Energi skal undersøges og udvikles gennem et tæt samarbejde med SET. Erhvervsturismen kan generere lokale arbejdspladser og medvirke til styrkelsen af Skive Kommune markedsføringsmæssigt. 10

11 KOMMUNIKATION Kommunikation er en tværgående aktivitet som skal understøtte strategien gennem formidling af budskaber i projekter, Skive Kommunes indsats for at skabe udvikling af Kommunen og endelig den udadvendt markedsføring af Skive Kommune som et godt sted at bo. De mange aktiviteter skal inspirere virksomheder og borgere uden for kommunen til at arbejde og bosætte sig i området og medvirke til udvikling og fastholdelse af lokale uddannelsestilbud. Kommunikationen med borgerne er vigtig for at inddrage dem i den fælles vision - at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral og sikre en større grad af selvforsyning. Der er altså overordnet set to veje vi skal kommunikere med borgere og medarbejdere i kommunen og ud med resten af verden. Kommunikationen rettet mod borgere og medarbejdere sker gennem hjemmesider, offentlige arrangementer, workshops, borgermøder, personalemøder, intranet osv. Herunder hører skolerne. Den yngste generation skal sikre målet i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at de allerede fra en tidlig alder bliver bragt ind i problemstillingerne og de energirigtige og miljøvenlige initiativer, som kommunen tager. Målet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen skal være bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. Skolerne tager allerede en række selvstændige initiativer, som vi understøtter. Vi koordinere initiativerne med vores tiltag og indgår i samarbejde om projekter og information. I den kommende periode vil Energibyen bidrage udviklingen af samarbejdet med folkeskolerne, erhvervsskolerne og de lokale uddannelsesinstitutioner 11

12 Energiomlægning for at komme i mål Strategien arbejder med to måleparametre CO 2 - udledning og energi. Vores beregninger på kommunens udledning af CO 2 bygger på tal udregnet af Planenergi. Tallene viser energiforbrugets fordeling på forskellige energityper vedvarende energier såvel som fossile brændstoffer. I beregningerne indgår målinger af en række delforbrug inden for alle former for energi. Vi har samlet værdierne i figuren nedenfor. Forbrug af vedvarende energi var i 2007 ca. 10% og handlede primært om vindenergi. Forbruget af neutrale brændstoffer altså bioenergi udgjorde næsten 20%. Resten altså ca. 70% af forbruget - var fossile brændstoffer. Jet Fuel er en fordelt størrelse som anslår det vi forbruger pr. indbygger, når vi flyver. Vi kan ikke som kommune ændre på denne størrelse. Kilde: Planenergi 12

13 Nedenfor er skitseret den ønskede udvikling i fordelingen af energiforbruget fra 2007 frem mod 2029 i Skive Kommune. Som det fremgår, vil kommunens energiforsyning i 2029 i høj grad være dækket af vedvarende energi geotermi, sol- og vindenergi. CO 2 -neutrale brændstoffer dækker ca. 30 %, mens de resterende ca. 10 % fortsat vil være dækket gennem fossile brændstoffer. De resterende fossile brændstoffer er svære at erstatte. Det handler f.eks. om drivmidler til fly, smøreolier, asfalt osv. HVORDAN OPNÅR VI SÅ CO2-NEUTRALITET? Først og fremmest skal niveauet for det totale energiforbrug fastholdes, hvilket betyder at stigningen i energiforbrug modsvares af energibesparelser i boliopvarmning. Vi opnår CO 2 neutralitet ved at producere mere vedvarende energi, end vi selv bruger. Overskuddet kan vi eksportere og dermed neutralisere den andel af de fossile brændstoffer, vi ikke kan undgå. Kilde: Planenergi 13

14 lige forbrugsområder viser, at næsten 50 % af det samlede energiforbrug går til private, hvilket fremgår af figuren nederest på siden. Der er derfor et stort potentiale i at fokusere på at nedbringe energiforbruget i private yderligere, gennem en indsats for at den ældre bygningsmasse i Skive Kommune energirenoveres og -effektiviseres. Potentialet for at opnå energibesparelser er størst i boligmassen fra før 1980, da denne står for 40 % af det private energiforbrug. Kilde: Udarbejdet på grundlag af tal fra Energistyrelsen og Planenergi I Skive Kommune findes ca boliger fra før 1980, hvorfor der især er denne gruppe der skal rettes en indsats mod. Selvom der med fordel kan rettes en ekstra indsats mod boligmassen før 1980, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke også skal være fokus på at den resterende del af boligmassen ligeledes effektiviseres. Energieffektiviseringer og energirenoveringer Hvis Skive Kommunes energiforbrug i fremtiden følger Energistyrelsens fremskrivning af det nationale energiforbrug, vil udviklingen betyde at der vil ske en stigning i energiforbruget frem mod Udviklingskurven på følgende figur viser, udviklingen frem mod Faldet i energiforbruget skyldes bl.a. at der sker en effektivisering af energiforbruget i husholdninger og erhverv. Dermed forventes transportbehovet at stige. Stigningen i transportbehovet vil i 2020 være større end de besparelser, der opnås gennem effektiviseringer, hvorfor energiforbruget igen vil være stigende frem mod Indsatsen fra kommunes side i forhold til at fremme energirenoveringer og -effektiviseringer i kommunen, ligger i at sørge for at boligejerne bliver informeret om vigtigheden og mulig-hederne indenfor området. I Skive Kommune er der en målsætning om at energiforbruget i 2029 skal være det samme niveau som 2007, hvorfor Skive Kommune er nødt til at gøre en ekstra indsats i forhold til energirenoveringer og energieffektiviseringer. Fordelingen af energiforbruget mellem de forskel- Kilde: Planenergi 14

15 BIOGAS Mål Produktion af biogas skal forøges fra 19 TJ til 440 TJ. Hvorfor Biogas er CO 2 neutral og det betyder at den ikke påvirker vores CO 2 regnskab direkte, men hjælper til at reducere den mængde fossilt brændstof, der skal eksporteres af vedvarende energi. Biogas er en vigtig ressource, der med fordel kan anvendes til at erstatte diesel målt i CO 2 ækvivalenter. Desuden har biogasproduktion en positiv afledet effekt på miljø beskyttelse af vores vandmiljø. Biogassen skal primært opgraderes og sælges til naturgas selskaber. Biogassen vil i fremtiden være en fleksibel energikilde, der kan opgarderes til mange formål. Biogasproduktionen skal udnytte muligheden for produktion af gødning P og N. Forudsætninger Der kan produceres 580 TJ biogas fra kommunens landbrug jvf. Rapport fra HMN. Biogassen opgraderes og sendes til naturgasnettet. Der skal være økonomi i det for biogasproducenten. Realisering 1. Det vil være nødvendigt for kommunen at være driver og motivator på opstart af biogasanlæg. 2. Der skal etableres 3-5 store biogasanlæg. 3. El produktionen fra naturgasfyret kraftvarme erstattes med vindenergi. 4. Det skal overvejes om der skal være et kommunalt biogasanlæg til slam og affald i Kåstrup. 5. Etablering af biogasanlæg i Danmark tager typisk 10 år. Konsekvens Gasfyrede kraftvarmeværker kun som backup Økonomi Der skal evt. søges midler til strukturering og igangsætning af biogasanlæg. Biogas anlæg etableres enten, som fælles anlæg eller gårdanlæg med private investorer. Kommunen er ikke medejer af noget anlæg eller selskab, med mindre der træffes speciel beslutning herom. Tidsperspektiv Biogasproduktion opbygges 1 gårdanlæg 1 fællesanlæg i alt 180 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 15

16 BIOBRÆNDSEL Mål Biobrændsel er sammensat af brændbart træ, halm, affaldstræ, flis på i alt 1218 TJ. Der forventes en kraftig stigning på forbruget da omlægning fra naturgas og oliefyr vil kræve en stor mængde biobrændsel. Det forventes at stigningen bliver op imod 2084 TJ til 2029, men at det på længere sigt vil blive erstattet af andre VE brændsler som f.eks. elektricitet. Hvorfor Biobrændsel er CO 2 -neutral og kan bidrage til reduktion af den anvendte fossile energi. I dag og i fremtiden vil hovedparten af alt biomasse i Danmark blive importeret fra udlandet. Hvis borgerne og fjernvarmeværkerne i Skive kommune skal være selvforsynende med biobrændsel, skal 20 % af hele Skive Kommune være dækket af energipil. Det er ikke muligt og derfor skal næsten alt biobrændsel være importeret. Det er muligt at dyrke energipil og rejse skov, der kan dække en del af kommunens behov. Fordelen ved at dyrke pil er, at pilen kan optage næringsstoffer fra jorden og dermed være en væsentlig beskyttelse af kommunens sparsomme vandressourcer. Når en mark bliver bearbejdet, frigives der meget store mængder CO 2. Det vil blive stærkt begrænset, når der dyrkes pil eller skov. Forudsætninger At nuværende biobrændsel behov stiger til det dobbelte. At det vil være muligt at importere den nødvendige mængde. Realisering Der kan realiseres en pilebeplantning på 2000 ha., der kan forsyne hovedparten af Skive Fjernvarmes behov. Konsekvens Vi vil opfylde nationale mål om skov i kommunen. Vandindvindings områder vil være beskyttede. Krav til bæredygtighed på importeret bio brændsel. Tidsperspektiv Biobrændsel i kommunen 500 ha. pil/ skov Nye ha. pil Nye 500 ha. pil 16

17 SOLENERGI Mål Solenergi, el + varme skal forøges fra 6 TJ varme til 100 TJ el og 100 TJ varme (TJ = tera joule hvor f.eks. 1 ton dieselolie = 0,00427 TJ.) Hvorfor Solenergi er vedvarende og fortrænger fossilt energi. Den er en meget billig og gennemprøvet metode både til villaer og i stor skala. Forudsætninger Solenergi til el produktion er på nuværende tidspunkt urentabel, men stærk udvikling i pris og kvalitet gør at solceller forventes at kunne levere 20% af den samlede solenergi i Solceller vil specielt kunne udnyttes sammen med varmepumper. For at udnytte solvarmen skal det være muligt at transportere og lagre store mængder af energi. Dette kan gøres i et fælles fjernvarmesystem eller på de lokale fjernvarmeværker. Realisering 1. Der kan etableres solfangermarker til varmt vand i forbindelse med fjernvarme værker 2. Ved etablering af en fælles fjernvarme forsyning (transmissionsnet) i kommunen kan der etableres meget store solvarme anlæg. 3. Private vil investere i solcelle paneler i fremtiden. Konsekvens Reduktion i varmepris Lavenergihuse med solceller og -fanger Økonomi Solfangermarker kan være kommunalt ejede eller privatejede. Varmepris fra et solfangeranlæg vil være 330 kr. pr. MW incl. afskrivning, skrotning og nyetablering fjernvarme er gennemsnitlig ca. 600 kr. fra naturgasfyrede fjernvarme. Prisen på solceller vil gøre at private vil lave store investeringer i solceller. Tidsperspektiv Solfangere installeret Solceller installeret m m m m m m 2 17

18 VINDENERGI Mål Vindenergi udvides fra 742 TJ til 1952 TJ. Hvorfor El skal bruges til transport og opvarm-ning, samt modvirke den nedgang der er i naturgasproduceret el. For at CO2-neutralitet kan opnås, skal der overproduceres og sælges lige så meget vedvarende energi, som der er ikke-konverterbart fossilt energi - det vil hovedsagligt sige brændstof til biler. Forudsætninger Elproduktion fra naturgasfyret kraftvarme udgør 166 TJ, som skal produceres yderligere når naturgassen fases ud. En øget transport med elbiler vil kræve 450 TJ. En øget anvendelse af varmepumper vil kræve 300 TJ. Elproduktion fra Skive fjernvarme er ikke medregnet i tallene, da den fortsat vil køre på biobrændsel. El-eksport til aflad for forbrug af fossile brændstoffer til transport og spildolie til afbrænding 1535 TJ. Denne mængde kan reduceres, hvis der sælges sol, el og geotermisk varme. Realisering 1. Implementering af nuværende temaplan for vindmøller 2. Yderligere møller kan købes som anparter 3. Yderligere møller kan opstilles som havvindmøller. Konsekvens De 33 stk. 3MW vindmøller, som allerede indgår i temaplanen for vindmøller, opstilles I denne proces vil antallet af eksisterende vindmøller blive reduceret Når de 33 vindmøller i temaplanen er opsat, afgør fremtidens teknologi, hvor mange møller der yderligere skal opsættes efter Økonomi Vindmøller opstilles, som privatejede, selskabsejede vindmøller. Skive Kommune opstiller 2 stk. 3 MW kommunale vindmøller, som finansieres af kommunen. Tidsperspektiv Temaplan implementering 27 MW svarer til 9 stk. 3MW vindmøller 2 x 3 MW vindmøller 33 MW svarer til 11 stk. 3MW vindmøller 33 MW svarer til 11 stk. 3MW vindmøller Kommunale vindmøller Ny temaplan Ny temaplan udarbejdes Implementering af ny temaplan 18

Klima og Energi Strategi 2029

Klima og Energi Strategi 2029 Klima og Energi Strategi 2029 2 Forord Hermed foreligger Skive Kommunes Strategiplan 2029 for Klima og Energi. Strategien ud-springer af den vision, som Byrådet fastsatte allerede i 2008 om at blive CO2-neutral

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere