Ni temaer til gruppearbejde i Rød Skole. Ni værdipolitiske problemstillinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ni temaer til gruppearbejde i Rød Skole. Ni værdipolitiske problemstillinger"

Transkript

1 Ni temaer til gruppearbejde i Rød Skole Ni værdipolitiske problemstillinger Forhenværende socialdemokratisk byrådsmedlem i Århus Vagn Særkjær April

2 Indledning Det er interessant at Rød Skole nu har klasser i København, Kalundborg, Århus og flere andre byer. Interessant fordi den politiske debat i mange år var forsvundet fra de lokale partiforeninger som blev reduceret til valgorganisationer. Debatten flyttede væk fra græsrødderne og ind i medierne hvor få centrale politikere, journalister og kommentatorer ændrede diskussionen til et centraliseret og selvcentreret medieshow. Måske kan vi se Rød Skole som et ønske om at få den politiske debat tilbage til partimedlemmer som ser en himmelråbende forskel på den virkelighed de oplever og den virkelighed politikere diskutere med journalister og kommentatorer. Jeg går ud fra at man i Rød Skole bruger gruppearbejdet som metode for at sikrer at alle deltagere kan komme til orde. Opgaverne her, er stillet for at de kan blive diskuteret i grupperne, i en skole hvor der lægges vægt på at være fælles om opgaverne, hvor man ved at det er teamwork der skal til, for at skabe resultater. Undervejs i opgaveløsningerne vil det være praktisk at finde frem til en kommunikationsmetode og en dialogform hvor deltagerne i Rød Skole sikrer at socialdemokratiets folkevalgte på tinge og i kommunalbestyrelser faktisk modtager og forstår de meldinger der formuleres i gruppearbejdet. Vælgermøder og møder i partiforeninger har gennem de sidste år bestået i envejskommunikation fra de folkevalgte til vælgere og partimedlemmer. Og når folkevalgte, som det ofte sker, bruger mere tid på at fortælle om det, de andre partier gør, end de bruger på at forklare partiets egen politik eller lytte, så bliver mødedeltagelse oplevet som spild af tid. Der må udvikles en ny form for samtale som sikrer at de folkevalgte kender, forstår og respekterer de holdninger der er til stede i medlemskredsen. Et socialdemokrati der satser på at pleje rødderne kan hente megen støtte i befolkningen. Hvorfor er vi her? I Fogh regeringernes tid et det blevet meget tydeligt at et menneskes værdi måles i arbejdstimer. Studerende presses gennem uddannelserne for at blive tidligt færdige til et job. Kvinder i social- og sundhedssektoren, som på grund af hårdt arbejde, eller for at få familien til at hænge sammen, vælger nedsat arbejdstid, bliver presset til en fuld arbejdsuge. Det forsøges med skattelettelse at overtale ældre til at blive længere i job. Beskæftigelsesministeren driver en sand hetz mod dem der bliver syge eller fyret for at de skal tage et hvilket som helst arbejde. Deres uddannelse, interesser og erfaringer er ligegyldige, de skal bare se at finde ind i de tomme job. Sådan lyder det. Vil vi acceptere et samfund hvor det kun er dem i job der har en værdi og alle andre, udenfor arbejdsmarkedet, betragtes som en byrde der helst skal reduceres? Hvordan bremser vi forråelse og hensynsløs egoisme? Vi oplever en vækst i voldelige overfald, i rivalisering mellem bander, og i tilfældige overfald mod sagesløse mennesker. Vi oplever en stigende aggressivitet i trafikken hvor færdselsregler tilsidesættes og erstattes af styrkeforholdet mellem førerne og deres biler. Væksten i trafikskader og trafikdræbte taler sit tydelige sprog. Vi oplever at vores byer og offentlige rum flyder med henkastet affald. Offentlige bygninger, vores fælle ejendom, bliver vanrøgtet og nedslidt. 2

3 Vi ser hvordan den økonomiske og politiske elite uhæmmet rager til sig på andres bekostning. Her kan blot nævnes Henning Dyremoses personlige gevinst ved salg af TDC som efterfølgende kræver store prisstigninger hos abonnenterne. Direktørgruppen i Dansk Træindustri scorede store private gevinster ved at sælge firmaet. LO s næstformand Tina A. Huggenberger som tabte afstemningen om formandsposten og derfor forlangte 6. millioner i pension. Jørgen Poulsen i Dansk Røde Kors valgte at skifte til et nyt job og fik fordi han følte sig fyret. Griskheden og egoismen som ligger bag disse eksempler et udtryk for elitens dårlige moral og mangel på samfundssind, som desværre også et til stede hos medlemmerne i de bestyrelser der godkender den usolidariske adfærd. Vi er vidne til et moralsk forfald hvor liv, førlighed og ansvar for andre og andres ejendom viger for en brutal selvhævdelse og mangel på respekt for liv og ejendom. Det er klart, at tidens forherligelse af liberalismen, fører til egoisme og mangel på samfundssind, mangel på solidaritet. Er det sådan at vi skal have et nyt fag ind i folkeskolen og ungdomsuddannelser som lærer børnene at menneskeliv og førlighed altid er ukrænkelig og altid skal beskyttes? Skal vi sætte penge på finansloven for at få en kampagne der gør det smart at tage ansvar for beskyttelse af både naboens og det offentliges ejendom? Hvordan sikrer vi at den fællesskabskultur, som bragte Danmark fra bankerot til en plads blandt verdens rigeste, opretholdes og udvikles i årene der kommer? Hvad gør vi når staten ikke beskytter os? Ideelt set bør det være sådan at staten beskytter sine borgere mod trusler såvel udefra som indefra. Men situationen er ikke ideel. Vi oplever at staten skærer kraftigt ned på sin beskyttelse af borgere og deres ejendom. Der kan skrives lange lister over mennesker som bliver udsat for overfald, røveri, indbrud i private hjem og som forgæves beder politiet om hjælp til konstatering af udåden, efterforskning og dom. Et indbrud i et privat hjem opleves ofte som en voldsom krænkelse, et indgreb i menneskers mest private, intime, kerne. Krænkelser der giver voldsofre og indbrudsofre angst. Tør ikke være alene hjemme. Kommer de igen? Traumer og behov for psykologhjælp. Den politiske prioritering, som ikke tillader en politiskyrke der kan beskytte borgerne mod kriminalitet, har ført til en betydelig vækst i den private sektor som producerer overvågningsudstyr og vagtværn. Prioriteringen indebærer at offerrollen, rollen som familier der får boligen tømt at tyve og butiksindehavere der berøves, bliver privatiseret. I lige forlængelse af denne udvikling er der en stigende accept af selvtægt. Vi må forsvare os selv når politiet, staten, ikke vil. Samtidig med mangelen på politihjælp til private borgere og deres ejendom er vi vidne til anvendelse af store politiopbud til fodboldkampe, sports-, koncert- og andre massebegivenheder. Kunne man forestille sig at arrangørerne selv betaler kostprisen for politiets tilstedeværelse? Eller kunne man vedtage at arrangørerne af fodboldkampe og andre massebegivenheder selv sørger for, og selv betaler, for overvågnings- og vagtopgaver? Statslig detailstyring eller arbejdsglæde? Vi hører, ret ofte, medlemmer af regeringspartierne sige: Hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, så må vi hjælpe dem på vej. Stalin kunne ikke sige det bedre. Vi har under Fogh regeringerne oplevet den hidtil stærkeste statslige detailstyring af stort set alle servicefunktioner. Den medfølgende overvågning og kontrol, der intet lader tilbage i forhold til sovjetcentralismen, handler f.eks. om at sagsbehandlerne skal indberette til beskæftigelsesministeriet hver gang de har gjort noget for at hjælpe en arbejdsløs i arbejde. Hvis de f.eks. glemmer at indberette, at en ledig er 3

4 kommet i arbejde, kan det udvikle sig til en langstrakt korrespondance mellem sagsbehandleren og en fuldmægtig i ministeriet. Den om sig gribende kontrol og rapporteringspligt betyder at sociale sagsbehandlere bruger 2/3 af deres arbejdstid på rapportering og kun en 1/3 på service til borgeren. I en af valgkampene lovede regeringspartierne, at minut tyranniet skulle afskaffes for hjemmehjælpere, men der er sket det modsatte. Udviklingen er nedværdigende for de offentligt ansatte. Den opleves som en tilsidesættelse af faglig kompetence, som mistillid og mangel på respekt for arbejdet. Det bliver interessant at se hvordan socialdemokraterne vil vende udviklingen fra centraliseret detailstyring til rammestyring der giver kommuner og deres ansatte større beføjelser og råderum? Hvilke initiativer skal sættes i værk for at reducere administrationsarbejdet for læger, sygeplejerske, socialrådgivere og hjemmehjælpere med f.eks. 60 %? Hvordan kan socialdemokraterne skabe selvtillid og arbejdsglæde i disse grupper af frontpersonale? Uddannelse og udvikling? Uddannelse og udvikling er fundamentet vi skal stå på i fremtidens globaliserede verden. Vi har stort set kun det råstof der sidder mellem ørerne på landets indbyggere. En opfattelse som vor tids regerende politikere desværre synes at have glemt. Vi oplever at børn i folkeskolen i hastigt stigende omfang bliver underholdt af ufaglærte undervisere. Vi oplever en nedslidning af skolebygninger til et niveau hvor vi kan begynde at sammenligne standarden med skoler i afrikanske ulande. Der benyttes stadig undervisningsmaterialer hvori vi kan se at de baltiske lande er en del af Sovjetunionen. Gruppen af børn, der dropper ud af skolen i lange perioder, eller slet ikke afslutter deres folkeskoleuddannelse, vokser. Alt for mange børn kommer ud af skolen uden at have tilegnet sig de mest nødvendige kundskaber for at følge med i en ungdomsuddannelse. Hvorfor finder vi os i en sådan mishandling af Danmarks vigtigste råstof? Der findes forældre som har mistet tålmodigheden. De stemmer med fødderne og flytter deres børn i private skoler. Også selv om det koster lidt penge og ikke mindst et større engagement i børnenes skolegang end det der kræves af folkeskolen. Det må være socialdemokratiets politik at investere kraftigt, meget kraftigt, i forbedringer af børn og unges uddannelser. Ca. hver tredje af de unge der forlader folkeskolen er i dag ikke skolet og dannet nok til at gennemføre en gymnasie- eller erhvervsfaglig uddannelse. En fallit med store konsekvenser for vores evner til at klare konkurrencen med dem der satser på at lave kloge hoveder. Skal vi indføre 14 års skolepligt som omfatter hele forløbet fra børnehaveklasse til afsluttet ungdomsuddannelse? Måske kunne vi bryde de nuværende skolestrukturer ned og i stedet etablere en 14 års enhedsskole hvor alle afslutter med en faglig eller gymnasial uddannelse. En enhedsskole som arbejder med en differentieret pædagogik der møder børnene og de unge på deres intellektuelle, såvel som musiske, fysiske og sociale evner og interesser og arbejder videre derfra. Folkeskolen er i dag et tilbud som stort set ikke stiller krav til forældrene. Bør man i en moderniseret skole stille nogle klare konkrete krav til forældrenes engagement i barnets skolegang? F.eks. krav om at børnene skal være udsovet og have spist når de møder? Skal forældrene være forpligtet til at overvære et antal undervisningstimer om året? Skal der være et krav til forældrene om lektielæsning med børn i hjemmet eller skal forældrene aktivt medvirke til at børnene deltager i lektielæsning på skolen? SSP samarbejdet mellem sociale myndigheder, skole og politi er godt når det fungerer, men er det godt nok? Reagerer det hurtigt nok i forhold til børn der forsømmer deres skolegang eller på anden 4

5 måde mistrives? Skal vi opruste SSP samarbejdet ved at lade en eller flere SSP personer have fast arbejdsplads på skolen med det formål at hjælpe læreren med at spotte spirende problemer? En person, udstyret med kompetence, som her og nu kan handle i forhold til børn og forældre? Vil vi investere i at holde børn og unge inde i uddannelserne? Har vi råd til at lade være? TV kanalernes kulturelle elendighed Der er ingen tvivl om at TV kanalerne er tidens største formidler af kultur til den brede befolkning. Men hvad er det vi får? Reklamer hvoraf de fleste endog er af dårlig kvalitet. Spil, i et omfang som er en ludoman værdig, udsendelser med spinddoktorers ligegyldige kommentarer, syvende genudsendelse af gamle amerikanske film. Hvorfor finder vi os i at alle landsdækkende kanaler bruger 90 procent at den bedste sendetid på at sende ligegyldigheder? Hvorfor finder vi os i at 65 procent af indholdet slet ikke har rod i hverken dansk eller europæisk kultur? Det er tydeligt at vi har for mange TV kanaler der skal have billeder på skærmen i for lang tid. Derfor sendes timevis af TV udsendelser som kun har det formål at undgå sne på skærmen. Vi har så mange kanaler at ingen af dem har råd til at producere kvalitetsprodukter, og det er en kulturel katastrofe. For at klare os fornuftigt, i internationaliseringen og globaliseringen, skal vi som det første forstå hvem vi selv er. Vi skal kende vores historie, kultur og værdier som f.eks. frihed, lige muligheder for at skabe sig et godt liv, solidaritet og demokrati. Vi skal kende vores tilhørsforhold til den etniske, nationale, sproglige, religiøse gruppe vi kommer fra. Det er ikke de rodløse, eller kulturrelativister der sikrer os en plads i fremtidens globale handel, transport og kulturformidling. De mennesker der gør en indsats, for danske interesser i den globale udvikling, har et stærkt selvværd og en stærk forankring i danske / europæiske værdier. Kunne vi forestille os en socialdemokratisk kulturpolitiker som vil fokusere på at få de danske TV kanaler til at skrotte Hollywood filmene, de politiske kommentatorer og bare halvdelen af TV ludomanien til fordel for tyske, svenske, franske, polske, russiske eller italienske film. Eller informative udsendelser om forhold i vore nabolande. Hvorfor bliver f.eks. den tyske ZDF film om verdens største skibskatastrofe, sænkningen af flygtningeskibet Gustloff syd for Bornholm i 1945, ikke vist på en dansk TV kanal? Det er en del af vores historie ligesom TV serierne Matador og Krøniken. Gruppeopgaven i Rød Skole handler om at få opstillet nogle krav, til formidling af dansk og europæisk kultur og en mediepolitik, sådan at den bedste sendetid ikke bliver brugt af automobilsælgere, hårfarveannoncører, reklamer for kanalens egne genudsendelser og andet skrammel. Ulighed i behandlingen af syge En nation skal kendes på måden hvorpå den behandler sine syge og gamle. Og her til lands er det sådan at vi gør stor forskel på folk. Dem på arbejde, i den private sektor, vurderes til at have en højere menneskeværdi end alle andre. De kan have en sygeforsikring, et frynsegode, som de eller deres arbejdsgiver trækker fra i skat og som samtidig giver dem mulighed for at springe over køen af ventende borgere som har været med til at finansiere skattefradraget. I køen står alle de offentligt ansatte som ikke har nogen sygeforsikring sammen med pensionisterne. Man kan spørge hvorfor det skal være muligt at trække en sygeforsikring fra i skat når vi ikke kan fratrække f.eks. en fritidseller heltidsforsikring, en indboforsikring eller brandforsikring? Man kan undres over den ulighed der er opstået mellem sygesikring i private virksomheder og fraværet af sygeforsikringer i den 5

6 offentlige sektor. Kunne man forestille sig, at de offentligt ansatte udstyres med en sygeforsikring så de kan blive behandlet på lige fod med privat ansatte? For os, der arbejdede og betalte skat, i en tid hvor den danske velfærdsmodel blev udviklet, er det meget underligt at høre snakken om mindre skat på arbejde. Vi betalte, men den generation hvis uddannelse vi finansierede, den der betragter os som en byrde, vil nu have skattelettelser på arbejde. En mindre skatteindtægt til stat og kommuner har selvfølgelig en konsekvens i forhold til de ydelser det offentlige kan levere. Derfor kan vi diskutere om der skal fjernes nogle opgaver fra det offentlige for at opretholde kvaliteten på de områder hvor vi fortsat vil have det offentlige til at levere. Det forhold at folk i job vil slippe billigere i skat må selvfølgelig have den virkning at nogle offentlige ydelser falder bort. Det kunne måske indrettes sådan at folk på arbejdsmarkedet, med sygeforsikring under 45 år, selv skal betale når de engang trænger til en ny hofte eller nye knæ? Det kan naturligvis også være andre behandlinger der skilles ud fra den offentlige service. Grupperne i Rød Skole bedes opstille en liste over de behandlinger som også i fremtiden skal varetages af et skattefinansieret sundhedsvæsen samt en liste over de behandlinger som generationen på arbejdsmarkedet selv vil komme til at betale. Skal vi have et nyt overenskomstsystem? Flugt fra den offentlige sektor har sin rod i to forhold. Den massive udsultning regeringen udsætter den offentlige sektor for. En udsultning som betyder at f.eks. socialrådgivere har langt flere sager end de kan nå at håndtere på forsvarlig måde. Hjemmehjælpere, sygeplejerske og skolelærere oplever nedslidning, tilsidesættelse af deres faglighed, og en markant overvågning og mistillid fra ledelse og politikere. Vi har nogle faglige grupper som tidligere bar en stor professionalisme, faglig stolthed og høj prestige i samfundet. Faglige grupper, der er med til at holde den sokkel ved lige, som betyder at andre mennesker kan passe deres arbejde. Men nu er såvel professionalismen, prestigen og den faglige stolthed i et styrtdyk på vej ned i afgrunden. En anden årsag ligger i et forældet aftalesystem. Overenskomstsystemet mangler evne til at skabe balance mellem løn og arbejdsindsats i den offentlige og den private sektor. Skævhed betyder at den offentlige sektor bliver drænet for kloge hoveder. Mange forlader deres faste stillinger og giver sig i stedet til at arbejde for et vikarbureau. Her får de betydeligt mere i løn, også selv om vikarbureauet udlåner dem til at løse de samme opgaver, på samme institution, hvor de tidligere var ansat. Regeringen jubler fordi der er vækst i den private vikarsektor. Men for institutionerne er det en glidebane som fører til større omkostninger og ringere kvalitet. Opgaven til gruppearbejdet i Rød Skole er meget enkelt. Skal vi gøre noget for at få et nyt system så det også i fremtiden kan være interessant for mennesker at arbejde med uddannelse af vores børn og unge, plejer af vores syge og gamle? Energi afhængighed eller selvforsyning? I slutningen af 1970-erne blev der i AOF regi bl.a. gennemført flere kurser i alternativ energi. Kurser hvor nørder og fantaster drømte om perspektiverne i vindmøller, solfangere og anlæg der kunne omdanne affald og planter til varme og olie. Der blev eksperimenteret i baghaven og siden er idéen om at omdanne vind til strøm blevet til en stor dansk vindmølle industrisucces. Vi ved at oliereserverne snart er opbrugt, så hvorfor vente med at investere i vedvarende og bæredygtig energiudvinding? Vi ved at oliepriserne fortsat vil stige. Varme-, el-, olie-, og benzinpriser vil sluge en stadig større del af vores indkomst. I virkeligheden bliver det 6

7 energipriserne som kommer til at bestemme niveauet for vores velstand. Priser som fastsættes af aktører som er udenfor både dansk og europæisk indflydelse. Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan socialdemokraterne formulere en energipolitik som giver en virkelig markant fremgang i udvikling og anvendelse af vedvarende rene energikilder? En energipolitik som kan være med til at sikre dansk velstand om år. 7

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP glostrup.enhedslisten.dk Din garanti, for et rødt Glostrup Glostrup er en fantastisk by, en by hvor der skal være plads til alle - høj som lav, unge som gamle, danskere

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning?

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Projekt Aktiv Fritid Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Kære deltagere i kick-off mødet omkring projekt Aktiv Fritid. Allerførst vil vi gerne sige tak for alle jeres bidrag i forbindelse med gruppearbejdet.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere