BRANDVÆSEN. Indsats mod klimaet. Hyllingeriis var et af mange hårdt ramte områder Foto: Stephan Mølvig, COWI Side 12-19

Transkript

1 NR. 1 Februar 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indsats mod klimaet Hyllingeriis var et af mange hårdt ramte områder Foto: Stephan Mølvig, COWI Side 12-19

2 BRANDVÆSEN NR. 1 Februar ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2014 er 17. februar Indhold Leder: Det mener FKB Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark?... side 3 Navne: Bjarne Laustsen, 60 år....side 4 Edmund Lynggard, 90 år... side 4 Peter Dræbye, konst. BRC i Hvidovre... side i Barak H1...side 4 Anders Thanning, farvel i Hvidovre... side 5 FKB: Hilsen fra ministeren...side 6 Chefmøde: Borgerne kommer først...side 7 Valgt i kredsene....side 8 Vejle: Brandslukning fra søsiden....side 9 Synergi: Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelser...side 10 Beredskabet skal være tæt på bygningsmyndigheden Af Christian Marklund...side 11 Stormberedskab: Løsninger frem for bureaukrati...side 12 Storm-konto...side 13 Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne...side 13 En god indsats bygger på et godt netværk....side 14 Varme og omsorg til stormflodsramte Af Signe Eskildsen...side 14 Stormindsats...side 16 Fantastisk frivillig indsats...side 16 3 niveauer for stormflod...side 17 Opfordring til kommunale beredskabsøvelser...side 17 For fulde pumper....side 18 Københavns klima-pumper...side 18 Spidsbelastning hos BRS...side 19 Dødsbrande: Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbte..side 20 Den norske model...side 20 Greve modellen...side 20 Brandinspektøren er velkommen...side 21 Målgruppen...side 21 Norge: Uvirkeligt scenarie i Norge Af Lars Brenden...side 22 Forbud mod droner...side 23 Vi skal være hurtigere til at tilkalde hjælp Af Lars Brenden...side 24 Deltid uden vagtordning...side 25 Kæmpe naturbrand...side 26 Sammenbyggede træhuse: Særlig plan for Bakken....side 27 EU-projekt fjerner kommunikationsbrist ved katastrofer Af Fanny Guay og Jesper Florin...side 28 Forebyggelsesstafet: elever i brandskole Af Paw Pedersen...side 30 Program for brandskolen Af Paw Pedersen...side 32 Hvem sælger...side 34

3 Februar 2014 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark? Det er for sent at tegne en forsikring, når skaden er sket De fleste brandfolk kender til tilfælde, hvor de personer, hvis stue eller køkken lige er brændt, fortæller, at de ikke har en indboforsikring - enten på grund af et bevidst fravalg pga. økonomi eller af uvidenhed. Det gør et stort indtryk at vide, at disse mennesker foruden at være ramt af branden, efterfølgende også skal bære hele tabet af indboet ud af egen økonomi. De ville sikkert tusind gange hellere have betalt for en indboforsikring inden branden, men efter branden er det for sent. En forsikring skal tegnes, inden uheldet opstår. På samme måde er det med redningsberedskabet. Det hjælper ikke på den opståede skade, at man opruster på beredskabet efterfølgende. Det er med redningsberedskabet som med forsikringer: Det er godt at have, men man håber ikke, det skal i brug men skal det i brug, så skal det bare fungere uden problemer. Det er som sagt for sent at tegne en forsikring eller opruste beredskabet, når skaden allerede er indtruffet. ALLE BØR SE FORSIKRINGER IGENNEM Derfor er arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg vigtigt, og den efterfølgende politiske beslutning endnu vigtigere. Nemlig beslutningen om hvilken præmie, som samfundet Danmark vil betale, og hvilken dækning man ønsker af Danmarks fremtidige brandforsikring. Sagt på en anden måde der skal nu træffes beslutning om, hvilket serviceniveau fremtidens redningsberedskab skal have. Det vil også være fornuftigt at kigge det samlede redningsberedskab systematisk igennem med jævne mellemrum. Samfundet ændrer sig hastigt - og vi skal følge med og gerne være på forkant Det er selvfølgelig meget fornuftigt at kigge sine forsikringer igennem med jævne mellemrum. Det gør man i kommunerne gennem den risikobaserede dimensionering, hvor serviceniveauet fastlægges lokalt med afsæt i de lokale risici. Her fastlægger man præmie og dækning og der er en sammenhæng. Det vil også være fornuftigt at kigge det samlede redningsberedskab systematisk igennem med jævne mellemrum. Samfundet ændrer sig hastigt - og vi skal følge med og gerne være på forkant. UNDERFORSIKRET ELLER OVERFORSIKRET? Er Danmark så i dag underforsikret eller overforsikret. Alle er enige om, at truslerne mod det danske samfund ikke bliver mindre. Vi kan ikke længere leve i osteklokke, hvor vi bilder hinanden ind, at der ikke sker noget. Stormen Bodil med efterfølgende stormflod og skybruddet over København er blot få eksempler på, hvad vi må forvente i fremtiden for ikke at tale om terror, nedbrud på infrastruktur etc. Er vores beredskab robust nok til at imødegå sådanne hændelser? Er vores samfund robust nok? Det er ikke bare en floskel. Hvad havde konsekvenserne været, hvis Bodil var fortsat 24 timer mere, og vandstanden var blevet 20 cm højere? SKAL LAVESTE FÆLLESNÆVNER VÆRE TONEANGIVENDE? Er der p.t. et match mellem præmie og dækning? Eller er vi ude i en øvelse, hvor vi forsøger at bilde hinanden ind, at vi kan få samme dækning til en 20 % lavere pris. Vi skal have et redningsberedskab i Danmark, der er på forkant med hændelserne. Der er nemlig ikke andre, når hændelsen indtræffer Hvor er diskussionen om, hvorvidt dækningen overhovedet er tilstrækkelig? Man oplever, at redningsberedskabet bliver talt ned og at laveste fællesnævner bliver toneangivende. Det rimer ikke med ønsket om et ambitiøst redningsberedskab. Vi skal have et redningsberedskab i Danmark, der er på forkant med hændelserne. Der er nemlig ikke andre, når hændelsen indtræffer. Danmark skal have en indboforsikring, der i dækning og præmie står mål med både dagens og morgendagens udfordringer. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Februar 2014 Konstitueret i Hvidovre Bjarne Laustsen stadig beredskabets mand. 60 ÅR 400 gæster var i december til rund fødselsdag på Christiansborg, hvor en af beredskabets trofaste folketingsmedlemmer, Bjarne Laustsen, rundede de 60. Selv om han til sommer trækker sig som præsident for Beredskabsforbundet, vil han stadig have stærke bånd til alle dele af beredskabet. Det er hans nye post som kommitteret for Hjemmeværnet en garant for. Netop samspillet mellem de forskellige dele af beredskabet er særdeles aktuelt i øjeblikket. Peter Dræbye fortsætter som daglig leder Af Erik Weinreich Peter Dræbye, viceberedskabschef i Hvidovre, er ved Anders Thannings fratræden konstitueret som beredskabschef. Peter Dræbye har siden 2011 været souschef og de senere år også daglig leder af beredskabet i Hvidovre med fokus ikke mindst på brandsyn og andet forebyggende arbejde. Af andre kerneopgaver nævner han det gode samarbejde til alle sider, herunder nabokommuner, Falck og Politi i Barak H1 Link: Hvidovre I alt gæster valgte i sidste år at foretage en Vandring gennem Redningsberedskabets Historie, som er navnet på udstillingen i Barak H1 i Frøslevlejren. Alle dele af redningsberedskabet er repræsenteret på udstillingen lige fra de blå biler fra CBU-tiden til Civilforsvaret og Danske Kvinders Beredskab, fortæller H.A.J. Larsen, der er formand for bestyrelsen for Barak H1. 90 ÅR Af Knud Aage Eriksen Tidligere beredskabschef i Aarhus, Edmund Lynggaard, er i januar fyldt 90 år. Som ung ingeniør blev Edmund Lynggaard i 1954 ansat som inspektør ved Aarhus Brandvæsen for ni år senere at skifte til en tilsvarende stilling ved Aarhus Civilforsvar. I 1967 blev han chef for Civilforsvaret, og da Aarhus Brandvæsen og Aarhus Civilforsvar i 1990 ved afslutningen på den kolde krig blev lagt sammen, udnævnte byrådet ham til beredskabschef. Både som civilforsvarschef, hvor Lynggaard opbyggede en stærk kommunal Ud over diverse hæderstegn er Edmund Lynggaard dekoreret med Dannebrogsordenen. organisation, og efter sammenlægningen var han er meget respekteret chef. I 1993 valgte han at gå på pension efter mere end 25 år som chef i Aarhus Kommune. Edmund Lynggaard har mange fritidsinteresser, herunder slægtsforskning. Han er fortsat i rigtig god form og nyder pensionisttilværelsen sammen med familien. 4

5 Februar 2014 BRANDVÆSEN NAVNE Farvel til Hvidovre Anders Thanning tror på et større fællesskab på Vestegnen Af Erik Weinreich Samarbejdet mellem de fem kommuner, der deles om Vestegnens Brandvæsen, er blevet tættere, og selv om et samordnet beredskab ikke blev til noget i 2013, tror Anders Thanning på tanken. Ud over stillingen som By- og Teknikdirektør har Anders Thanning siden 2011 været beredskabschef i Hvidovre, og han har nu efter eget ønske valgt at fratræde begge poster. Som et led i det gode samarbejde mellem vestegnskommunerne er det lykkedes at effektivisere og spare tre mio. kr. på driften af det fælles brandvæsen Selv synes han, at der de seneste år er sket meget med kommunens beredskab, der er blevet optimeret og opnormeret med en beredskabsinspektør, og så er der kommet styr på brandsynene. Anders Thanning har i to og et halvt år været beredskabschef i Hvidovre, hvor han efterfulgte Hilmer Christiansen. Som et led i det gode samarbejde mellem vestegnskommunerne er det lykkedes at effektivisere og spare tre mio. kr. på driften af det fælles brandvæsen, fremhæver Anders Thanning. Lige nu afventer man resultaterne fra strukturudvalget, og derefter forventer han, at de fem kommuner vil fortsætte drøftelserne af samarbejdsmulighederne. Selv har han været meget glad for samarbejdet, ikke alene med sine fire kolleger og beredskabspersonellet men også i forhold til, at Vestegnens Brandvæsen fra nytår har udvidet slukningssamarbejdet, der ud over København, nu også tæller redningsberedskaberne i Ballerup og Høje-Taastrup. Det er en styrkelse af det samlede beredskab på Vestegnen. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: Adresseændring under fanebladet kontakt. Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på 5

6 FKB BRANDVÆSEN Februar 2014 Hilsen fra ministeren Nicolai Wammen er godt underrettet om redningsberedskabets forhold Af Erik Weinreich Isin egenskab af formand for FKB var Niels Mørup den 10. februar til møde hos beredskabets (og forsvarets) minister, Nicolai Wammen. Det blev til en god snak om redningsberedskabets robusthed, og hvor ministeren både viste interesse for og godt kendskab til det kommunale redningsberedskab. Formålet med mødet var at præsentere ministeren for foreningen og dens virke og således skabe grobund for et godt samarbejde fremover. At det kommunale redningsberedskab på denne vis er involveret i sociale aktiviteter i samarbejde med andre dele af kommunen, så ministeren på med stor interesse og velvilje På mødet blev mangfoldighederne i de kommunale redningsberedskabers størrelse, opgaver og samarbejder over Nikolai Wammen - forsvarsog beredskabsminister siden 9. august kommunegrænser berørt, ligesom udfordringerne ved rekruttering af deltidsansatte blev nævnt. De kommunale redningsberedskabers betydning for og tilknytning til de øvrige forvaltninger i kommunerne var også på bordet. Her pointerede ministeren blandt andet, at det er vigtigt at udbrede budskabet om det kommunale redningsberedskabs opgaver udover blå blink til både politikere og borgere. Som afslutning blev ministeren orienteret om Trygfondens bidrag til oprettelsen af et landskontor for ungdomsbrandkorps. At det kommunale redningsberedskab på denne vis er involveret i sociale aktiviteter i samarbejde med andre dele af kommunen, så ministeren på med stor interesse og velvilje. Med ved besøget var Sven Urban Hansen og Camilla Nordal Frederiksen, bestyrelsesmedlem og sekretariatsmedarbejder i FKB, samt Jakob Vedsted Andersen, beredskabschef i København. På den modsatte side af bordet deltog Pernille Langeberg, kontorchef i Forsvarsministeriet, og Jens Lund, sekretariatschef fra strukturudvalget. Det er vigtigt at udbrede budskabet om det kommunale redningsberedskabs opgaver udover blå blink til både politikere og borgere Ved mødet bad ministeren Niels Mørup overbringe en hilsen til alle medarbejdere i kommunale redningsberedskaber med tak for indsatsen i Hauberg Technique forhandler nu også P.W.Gamet advarsels- og udrykningsudstyr. Scan koden hvis du vil vide mere. tlf EKSTRÖM EKSTRÖM 6

7 Februar 2014 BRANDVÆSEN FKB - Borgerne kommer først Chefmøde: FKB er ikke modstander af større enheder, men Af Erik Weinreich Borgernes sikkerhed kommer først, og hvis sammenlægninger af to eller flere kommunale beredskaber kan forbedre service og sikkerhed, har FKB ingen indvendinger. Sammenlægninger til større enheder ud fra økonomiske begrundelser må derfor ikke gå ud over samfundets robusthed, siger FKBs formand, Niels Mørup, efter at 90 chefer fra de kommunale beredskaber i januar var til seminar netop om beredskabets struktur. Kernen i redningsberedskabernes service er kvalitet og hurtighed i forhold til borgerne. Det vil sige tæt på borgere, virksomheder og institutioner. Det gælder: Responstid Operativ indsats Forebyggelse Beredskabsplanlægning SAMMENLÆGNINGER KOMMER Ingen på chefseminaret var i tvivl om, at i hvert fald en del kommunale redningsberedskaber vil blive lagt sammen til større enheder. Forhandlinger er i fuld gang adskillige steder i landet, mens andre forholder sig afventende i forhold til, hvad Regeringens Strukturudvalg vil anbefale om et halvt år. Ud over enighed om, at sammenlægninger som udgangspunkt bør være frivillige og ikke må forringe kommunernes service til borgerne, var der almindelig forståelse for, at kommunegrænser ikke må være en hindring for princippet om, at nærmeste enhed slukker. Dvs. at hjælpen skal komme fra den brandstation, der tidsmæssigt er nærmest på en brand eller en færdselsulykke. Her mangler blot nogle få naboaftaler. BRUG FOR PENGENE På mødet blev det bl.a. fremhævet, at Niels Mørup, formand for FKB, hentede på chefseminaret ny inspiration til de intense forhandlinger i Redningsberedskabets Strukturudvalg, der om få måneder skal være færdig med sit arbejde. hvis der skal spares i redningsberedskabet, bør det ske, hvor besparelserne gør mindst skade forhold til borgerne, og når der spares, bør pengene blive i redningsberedskabet, der på visse områder har et stort efterslæb. Det gælder ikke mindst på forebyggelsesområdet, hvor Danmark halter langt bag efter vore nabolande. Rent økonomisk vil hele samfundet positivt kunne mærke, hvis der bruges flere midler på forebyggelse. 7

8 BRANDVÆSEN Februar 2014 Februar BRANDVÆSEN års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk VALGT I KREDSENE Efter vinterens valg på kredsgeneralforsamlinger har FKBs kredse i Danmark følgende repræsentanter til kredsarbejdet. KREDS 1 NORDJYLLAND Kredsledelse Ny kredsformand: Per Højriis Vedsted, Jammerbugt Ny næstformand: Niels Pedersen, Morsø Suppleant: Johannes Iversen, Mariagerfjord Bestyrelsestilknyttet: Tommy Rise, Frederikshavn Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Johannes Iversen, Mariagerfjord Materiel, logistik og aftaler: Kars Bjørndal, Thisted Operative forhold: Knud Børge Møller, Hjørring Forebyggelse: René Bech, Frederikshavn KREDS 2 MIDTJYLLAND Kredsledelse Kredsformand: Birgitte Buskov, Struer Næstformand: Peter Allentoft, Randers Suppleant: Dan Jensen, Skanderborg Revisor: Leif Bang, Djursland Kredsens aktivitetsudvalg: formand Anders Dahl Jensen, Randers Bestyrelsestilknyttet: Niels Christensen, Ikast Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Leif Bang, Djursland Materiel, logistik og aftaler: Jesper Hesselberg, Viborg Operative forhold: Steen Eilenberg, Favnskov Forebyggelse: Lars Bønding, Horsens KREDS 3 SYDDANMARK Kredsledelse Kredsformand: Claus Lund, Middelfart Næstformand: Poul Laursen, Kerteminde Suppleant: Bjarne Neermann, Sønderborg Personale, uddannelse: Michael Timm, Odense Bestyrelsestilknyttet: Søren Ipsen, Kolding Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Michael Timm, Odense Materiel, logistik og aftaler: Kristian Müller, Vejle Operative forhold: Esge Homilius, Haderslev Forebyggelse: Erik Skallerup, Vejle Regionens kontaktudvalg: Claus Lund, Middelfart Øvelsesudvalget Fyns Politi: Poul Jensen, Middelfart Øvelsesudvalget Syd- og Sønderjyllands Politi: Søren Kafton Simonsen, Sønderborg KREDS 4 SJÆLLAND Kredsledelse Kredsformand: Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved Næstformand: Bjarne Noer Larsen, Lolland Falster Suppleant: Henrik Nilsson, Ringsted Kasserer: Søren Lundhild, Slagelse Revisor: Michael Bruus, Roskilde Webmaster: Søren Lundhild, Slagelse Bestyrelsestilknyttet: Sven Urban Hansen, Sorø Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Niels Rasmussen, Roskilde Materiel, logistik og aftaler: Søren Lundhild, Slagelse Operative forhold: Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved Forebyggelse: Lasse Hansen, Odsherred KREDS 5 HOVEDSTADEN Kredsen holder generalforsamling sidst i februar. 8

9 Februar 2014 BRANDVÆSEN BRANDBEREDSKAB PÅ HAVNEN Brandslukning fra søsiden Ny samarbejdsaftale i Vejle styrker brandberedskabet på havnen Af Erik Weinreich Et tæt samarbejde mellem den kommunale havn i Vejle og Vejle Brandvæsen giver virksomheder på havnen en ekstra sikring mod store brandskader: Havnens nye slæbebåd vil fremover indgå i det særlige brandberedskab på havnen med såvel en kraftig vandkanon som store pumper. Allerede ved projekteringen af slæbebåden Jeppe Jensen II var brandvæsnet med på sidelinjen med anbefalinger til materiel, og som en del af samarbejdet er brandvæsnet også med til at betale, idet havnen har fået rabat på en anden samarbejdsaftale, hvor brandvæsnets redningsdykkere hjælper havnen med en lang række dykkeropgaver. - I den risikobaserede dimensionering har vi hidtil regnet med, at hændelser på havnen alene skal løses med brandvæsnets egne ressourcer, og slæbebåden tæller derfor som en styrkelse af beredskabet, fortæller beredskabschef Ole Borch. UDDANNELSE OG ØVELSER Ole Borch forventer, at slæbebåden vil kunne indsættes i Vejles erhvervshavn og lystbådehavn inden for en time, og i princippet vil den også kunne sejle til en indsats i Horsens eller en anden nabohavn, men det er der ikke aftalt noget om på forhånd. Slæbebåden vil kun blive indsat til brandslukning, hvis brandvæsnets indsatsleder beder om det, og det vil så være uddannede brandmænd, der skal betjene vandkanonen. De to kraftige Caterpillar pumper, der hver kan klare liter i minuttet, Jeppe Jensen II Den nye slæbebåd afløser en 49 årig slæbebåd af samme navn. Den nye båd er 19,3 meter lang, 7,3 meter bred og vejer 182 tons. Ud over at være slæbebåd og sejlende reservebrandbil er Jeppe Jensen II forstærket, så den kan virke som isbryder i havnen. Derimod forventes den ikke indsat til miljøopgaver på vandet så som udlægning af flydespærringer. Det klares af andre fartøjer. betjenes derimod af slæbebådens besætning, hvis de skal assistere det landbaserede beredskab. Derfor omfatter samarbejdsaftalen også både uddannelse og fælles øvelser, hvor brandvæsnet vil få erfaring for, hvor langt ind på havneområdet, vandkanonen rækker. Vandkanonen på Jeppe Jensen II kan række et godt stykke ind over kajen. I den risikobaserede dimensionering har vi hidtil regnet med, at hændelser på havnen alene skal løses med brandvæsnets egne ressourcer, og slæbebåden tæller derfor som en styrkelse af beredskabet 9

10 SYNERGI BRANDVÆSEN Februar 2014 Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelser Kommunaldirektør i Frederikshavn: Fordele ved stordrift kan vippe til ulemper. Hvis organisationen bliver for stor, må man opbygge nye, lokale enheder Af Erik Weinreich Beredskabet er grundlæggende en logistik organisation, og lige præcis det har hele den kommunale organisation enorm glæde af i det daglige samarbejde. Det nære samarbejde giver både praktiske og økonomiske fordele i eksempelvis Frederikshavn Kommune, hvor kommunaldirektør Mikael Jentsch gerne sætter tal på de største besparelser: - På logistik omkring kommunens interne kørsel har vi i hvert fald sparet 2 mio. kr. Der er hentet 0,5 mio. kr. ved at lade beredskabets vagtcentral klare opgaver for hele kommunen, og selv om det er vanskeligt at sætte tal på, tror jeg, at vi sparer 0,5-1,0 mio. kr. ved at lade beredskabet klare tunge løft for hjemmeplejen. - En fjerde opgave, madudbringning til kommunens ældre, kunne vi slet ikke have løst uden vores beredskab. Vi havde slet ingen, der lokalt kunne byde ind, inden beredskabet fik kontrakt på opgaven. BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER - Alt dette ikke fordi kommunen ikke havde ekspertisen i forvejen, men lige præcis logistikken manglede vi. Her tænker beredskabet i logistik og vagtplaner, så ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Dvs. at folk og materiel kan benyttes på tværs af de sædvanlige sektorer. - Fx benyttes vagtcentralen af en stor del af de kommunale institutioner plus af vejvæsen og forsyningsvirksomheder, fortæller Mikael Jentsch og fortsætter: - SÅ SKULLE DET OPFINDES - I Frederikshavn er beredskabet place- 10

11 Februar 2014 BRANDVÆSEN SYNERGI ret i den del af organisationen, der har med ejendomme og materiel at gøre. Hvis ikke vi havde dette tværfaglige samarbejde om fx drift af vognparken, ville vi være nødt til at opfinde det, men uden deltagelse af beredskabet ville det blive med en væsentlig mindre volumen og dermed ikke så økonomisk givende. - Uden beredskabet ville jeg også miste den del af organisationen, der dagligt tænker i ikke blot logistik hvordan gør vi tingene mest optimalt men også sikkerhed og arbejdsmiljø. Det gælder inden for den kommunale organisation så vel som i hele kommunen. - Ligeledes vil store nedskæringer i beredskabet kunne få en negativ synergi langt ind i den kommunale sektor. GRÆNSE FOR FORDEL VED STORDRIFT - Når vi skal etablere nye virksomheder, Store nedskæringer i beredskabet vil kunne få en negativ synergi langt ind i den kommunale sektor bidrager beredskabet med en viden om, hvad vi skal koncentrere os om. Et fagligt godt indspark om, hvad vi skal se efter. Samtidig har vi fået positive tilbagemeldinger om, at beredskabet er god til både at optræde som myndighed og som samarbejdsorganisation for erhvervslivet. - I det hele taget har vores beredskab en tæt, daglig kontakt til en stor del af erhvervslivet. Deltidsbrandmændene er en integreret del af lokalsamfundet og det lokale netværk, og den største fare ved et stort beredskab er, at man fjerner den lokale integration for at blive stor myndighed, og det har aldrig vist sig at være rationelt. - Selvfølgelig vil der være fordele ved et stort redningsberedskab for mange kommuner, men der er altid et balancepunkt, og omkostningerne ved meget store enheder kan blive meget store. Så vil man ikke længere kommunikere med mennesker men med en enhed, der ligger langt væk. - Der er et punkt, hvor ulempen bliver større end fordelen ved stordrift, og det punkt vil man overskride ved en central, regional enhed for redningsberedskabet. - Alt det lokale er vanskeligt at definere, men hvis ikke det er der, så er man nødt til at opbygge nye enheder, fordi de kommunale forvaltninger skal have er et lokalt, dagligt samarbejde med beredskabet. BEREDSKABET SKAL VÆRE TÆT PÅ BYGNINGS- MYNDIGHEDEN Uden daglig omgang med beredskabet ville borgere og virksomheder få en dårligere service Af Christian Marklund, teamkoordinator og bygningskonstruktør i Albertslund Kommune Alle har fordele af, at bygningsmyndigheden og brandmyndigheden bor under samme tag. Over for borgere og virksomheder skal Albertslund Kommune fremstå som én enhed. For at sikre os, at sager ikke falder ned mellem to stole, holder vi hver uge et kort stå-møde, hvor en repræsentant for hvert myndighedsområde giver en kort briefing. Det giver en mere smidig sagsbehandling, bedre kvalitet i sagsbehandlingen og ikke mindst sikrer det, at Albertslund Kommune udadtil fremstår som en samlet, homogen myndighed. Vi ville helt sikkert mangle en vigtig brik i puslespillet, hvis beredskabet ikke var med, lige som vi i det daglige har stor gavn af at have beredskabet tæt på. Mange af vores sager løses i tæt dialog med beredskabet, hvor vi hver især kan komme med faglige indspark lige fra teori til praktiske erfaringer, som i sidste ende kommer borgeren eller virksomheden til gavn. FÆLLES MØDER Vi holder mange forhåndsdialogmøder, særligt med virksomheder, som ofte står over for brandmæssige udfordringer, som de ikke selv kender løsningerne på. Her oplever jeg, at vi ved at sætte os sammen beredskab, byggemyndighed og virksomhed kan tilbyde et unikt produkt, som vi som kommune ikke kan tilbyde uden et kommunalt beredskab tæt på. GRUNDLAGET FOR GOD SERVICE Nogle løsninger er beskrevet i lovgivningen, men de fleste løsninger drages i et krydsfelt af viden og tillid, hvor byggemyndighed og det kommunale beredskab har en lang erfaring med at arbejde for samme mål: At byens bygninger er sikre at opholde sig i, og, hvis det går galt, at der kan udføres et godt og sikkert slukningsarbejde. Vi kender begge til bygningens flugtveje/indtrængningsveje og kan ofte hurtigt sætte fingeren på de usikre steder i bygningen. Hvis man fjerner det kommunale beredskab, så fjerner man også vigtige elementer i den lokale viden om bygningerne, som er grundlaget for noget af den gode service, som vi er stolte af at kunne tilbyde vores borgere og erhvervsliv. 11

12 STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN Februar 2014 LØSNINGER FREM FOR BUREAUKRATI Af Erik Weinreich Frederikssund havde lang elastik i ansvaret for borgerne, da stormen gjorde mange hjemløse - Her udgjorde maden i køle- og fryseskabe en direkte sundhedsrisiko, og igen gjaldt det handling frem for bureaukrati. Selv om bortskaffelse ikke var vores ansvar, fik vi mandag Vej og Park til at sætte containere ud i de pågældende områder. Her kunne beboerne sætte ødelagt bohave, hvorefter kommunen sørgede for, at det hele blev kørt til Vestforbrænding til sortering. - Vi tilbød også engangsdragter og -handsker til borgerne som beskyttelse mod colibakterier, og da vore frivillige ikke længere skulle sørge for forplejning til beredskabet, blev teltet omdannet til en Storm-café, hvor borgere kunne styrke sig, mens de ryddede op i deres boliger. - Med andre ord gælder det om at bruge ressourcerne fornuftigt og ikke mindst at koordinere indsatsen. HURTIGE BESLUTNINGER Ved oversvømmelserne i Frederikssund blev der nedsat en kriseledelse bestående af redningsberedskab, politi, Hjemmeværn og dele af det kommunale - I beredskabsloven er redningsberedskabets ansvar formuleret meget bredt: Vi skal forebygge, begrænse og afhjælpe. - Samtidig skal vi huske, at vi er redningsberedskab for hele kommunen, og når det bliver alvor, mener jeg, at vi kan strække os længere end de rent lovgivningsmæssige rammer. For Kim Lintrup, beredskabschef i Frederikssund og Halsnæs gælder det om at finde løsninger, og det blev der hårdt brug for, da stormen Bodil den 6. december gav enorme oversvømmelser i Frederikssund, Frederiksværk, Jyllinge og Jægerspris. Mange mennesker måtte evakueres og ikke kun nogle få dage. Masser af huse og sommerhuse stod under vand, og adskillige borgere havde intet hjem at vende tilbage til. - Her besluttede borgmester Ole Finn Jensen og byrådet i Frederikssund hurtigt, at hjælpen ikke måtte forsinkes af bureaukrati. Et gammelt asylcenter på Jægerspris Slot blev genåbnet til indkvartering, og nye senge og møbler blev købt ind, så folk havde mulighed for at holde jul her, selv om det ikke var noget, kommunen var forpligtet til. DET KLARER KOMMUNEN - Lørdag, da vandet trak sig tilbage. Folk vendte tilbage til deres ødelagte huse, og efter at have aftalt nærmere med deres forsikringsselskaber begyndte mange at rydde op og smide ødelagte møbler, køleskabe og frysere ud på gaden. HUNDESTED Hele kysten langs Roskilde Fjord, herunder store dele af Frederiksværk, Frederikssund og Hyllingeriis, var oversvømmet (markeret med brunt). Længere mod syd gik det lige så hårdt ud over Roskilde. FREDERIKSVÆRK FREDERIKSSUND JÆGERSPRIS ØLSTYKKE Hyllingeriis 12

13 Februar 2014 BRANDVÆSEN STORMBEREDSKAB Storm-konto Fredag aften, midt under stormen, fik beredskabschef Kim Lintrup den tanke, at nogen efterfølgende ville spørge, hvad hele indsatsen kostede. Han fik derfor oprettet en konto specielt for stormflod, og den har efterfølgende givet et ganske fint overblik: Samlede udgifter ender op i 1,2 mio. kr. alene for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Dette har intet med selve akutindsatsen at gøre, men det er alligevel en god idé at have med fra starten og langt lettere, end hvis man bagefter skal trække de enkelte posteringer ud af et regnskab. Med andre ord: Det handler om at være fremsynet. sektorberedskab som hjemmepleje, Vej & Park og kommunaldirektøren. Her var de behov for hurtige beslutninger og uden lange redegørelser, og lige netop den proces var en læring for flere kommunale embedsfolk, erfarede beredskabschef Kim Lintrup. Helt naturligt sad det kommunale beredskab for bordenden, bl.a. fordi beredskabet som en af sine kompetencer er vant til at koordinere og tage beslutninger ud fra de oplysninger, man har her og nu og så rette til hen ad vejen. Samtidig har uniformen der en stærk symbolsk virkning, når der skal tages beslutninger. Set i bakspejlet vurderer Kim Lintrup, at stormindsatsen netop var vellykket, fordi kommunen og ikke mindst redningsberedskabet var godt forberedte på store hændelser. Det gør det langt lettere at improvisere for det sidste, der ikke er beskrevet i den kommunale beredskabsplan. Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne Vellykket evakuering ved oversvømmelser i Frederikssund, men varsling med sirener forsvandt hos politiet Af Erik Weinreich Beredskabschef Kim Lintrup har stor ros til hjemmeplejen, der ved evakueringen under stormfloden havde helt styr på, hvilke borgere, der ikke kunne forlade deres hjem på grund af sygdom eller handicap: - Jeg er sikker på, at vi i hvert fald har reddet tre personer, som ellers bare ville have ligget og set vandet stige og i værste fald være druknet. - I samarbejde med hjemmeplejen valgte vi at flytte også andre ældre borgere til omsorgscentre. De ville måske kunne være blevet i eget hjem, men uden at kunne komme ud, fordi vandet stod helt op til døren. - Samarbejdet med hjemmeplejen er en vigtig del af beredskabsplanens afsnit for evakuering. Det fungerede upåklageligt. På vores anbefaling valgte politiet en frivillig evakuering, men ud fra vores erfaringer denne gang, vil vi en anden gang nok være lidt tydeligere og foreslå en tvangsevakuering. INGEN SIRENE Vi bliver også nødt til at se nærmere på varsling af borgerne. Vi varslede fredag eftermiddag via beredskabsmeddelelser gennem politiet. Politiets indsatsleder og jeg ville benytte varslingssirenerne. De kan jo bruges lige så godt ved forhøjet vandstand som ved brand og røg. Men sirenerne forsvandt eller blev nægtet et sted i politiets system. Det er i strid med retningslinjer for indsatledelse og lettede ikke varslingen, og det vil vi tage op over for politiet, siger Kim Lintrup. Han skønner, at mellem og mennesker måtte forlade de berørte områder. De fleste fik husly hos familie og venner, mens de fire evakueringscentre sørgede for omkring 60 borgere. HYLLINGERIIS Et af de hårdest ramte områder var sommerhusområdet Hyllingeriis ud mod Roskilde Fjord. Ved 21-tiden fredag aften ringede en ung mand, der var utryg ved den stigende vandstand. Han og hans far blev evakueret. 20 minutter senere kunne forsyningens mand ved områdets pumpestation melde om hastigt stigende vand, hvorefter man begyndte en egentlig evakuering af området. Samtidig blev Beredskabsstyrelsens pumpehold rekvireret til at få de enorme vandmasser tilbage i fjorden, og netop i Hyllingeriis måtte der pumpes i over fem døgn. 13

14 STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN Februar 2014 EN GOD INDSATS BYGGER PÅ ET GODT NETVÆRK Lokalkendskab er den bedste sikkerhed ved ikke mindst store indsatser, mener beredskabschefen i Frederikssund og Halsnæs Af Erik Weinreich Der er ingen tvivl om, at stormen Bodil har vist, hvor vigtig lokal forankring og lokalt kendskab er for en indsats. Lokalkendskabet er lige præcis den detalje, der bedst sikrer mod fejl og forglemmelser, understreger beredskabschef Kim Lintrup i Frederikssund og Halsnæs: - Hjemmeplejen ved en masse om borgere med særlige behov, og som ikke kan forlade deres bolig ved egen hjælp. - Vej & Park kender digerne og ved, hvad der vil ske, hvis vi åbner sluserne. - Får vi hjælp udefra, skal det være i samarbejde med vores egne folk med kendskab til lokalområdet. Det var en rigtig god hjælp at kunne låne en indsatsleder fra Egedal Kommune, men han måtte alligevel spørge, hvor Hyllingeriis med meget store oversvømmelser lå, og da Beredskabsstyrelsen spurgte, om vi kunne åbne digerne, måtte kommunens GIS-folk svare absolut nej ud fra deres kendskab til koterne. - Beredskabsstyrelsens folk skal have en stor cadeau for deres indsats, men noget helt andet er, at man kan bare ikke statsliggøre det hele, uden at en hele masse vil gå fløjten, siger Kim Lintrup og fortsætter: HUSK RØDE KORS - Vi må heller ikke glemme, at vores egne hjælpeorganisationer som Røde Kors er vigtige ressourcer også i Danmark, og mentalt skal vi vænne os til, at de også kan være med ved lokale indsatser. - De kommer gladelig, og hvis indsatsen ved stormen havde varet længere, ville det have været oplagt at bede Røde Kors om at komme med børnepakker. Den slags har redningsberedskabet ikke på lager. - Blandt de evakuerede borgere havde vi en ni måneders baby, der blev urolig kl. 3 om natten, og nu klarede vi os med lidt kamillete, som vi fandt på en døgntankstation. - Vi kender vores lokalområde, og vi skal bruge hinanden som da vandet steg op i husene, og folk blev våde og skulle have tørt tøj. Det lånte vi på sygehuset i Frederikssund, dvs. af Region Hovedstaden. TÆNK BREDT - Vi kan også sagtens hente hjælp endnu længere væk. - Når Grækenland kan hente hjælp ude i Europa til at bekæmpe skovbrande, bør vi også kunne hente hjælp i andre lande. Vi skal blot blive bedre til at bruge flere at de ressourcer, vi kan trække på, siger Kim Lintrup. Varme og omsorg til stormflodsramte Af Signe Eskildsen, kommunikationsmedarbejder hos Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen Hen over julen oprettede Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund-Halsnæs en Stormflods Café, hvor sommerhusejere på oprydning kunne få varm mad Sommerhusejere i Hyllingeriis, der brugte juledagene på at rydde op efter stormfloden, kunne hente varme og forplejning i et opvarmet telt, som beredskabets frivillige opstillede til formålet under navnet Stormflods Café. Ideen kom fra rådhuset i Frederikssund, der ville høre, om de frivillige kunne hjælpe med et varmt og tørt sted med mad og drikke til 150 personer i dagene op til og efter jul. Det ville lette arbejdet for sommerhusfolket, der knoklede med at rydde ud i ødelagt indbo, som på grund af saltvand og kloakvand for det meste har været lige til at smide ud. 14

15 Februar 2014 BRANDVÆSEN STORMBEREDSKAB Hyllingeriis er et sommerhusområde tæt ved vandet. Den 6. december blev det lidt for tæt. Når det kolde arbejde med oprydning efter stormfloden blev alt for surt, varmede det ekstra med en lun Stormflods Café. De frivilliges køkkenvogn er rigtig populær hos brandmandskabet, når den dukker op til de længerevarende indsatser, og senest til forplejningen under og efter stormfloden. Spiseteltet, der holdt åbent i sammenlagt syv dage, blev trods de triste omstændigheder en positiv oplevelse for både beredskab og beboere DEN KLARER VI! De kom med telt, hvor der fra den mobile køkkenvogn blev serveret et varmt måltid mad til middag og et koldt måltid sidst på eftermiddagen, samt i øvrigt varme drikke som kaffe, te, kakao i dagens løb. Spiseteltet, der holdt åbent i sammenlagt syv dage, blev trods de triste omstændigheder en positiv oplevelse for både beredskab og beboere. Det varmede med hygge og hjerterum, og allerede mens der efterfølgende blev pakket sammen, ringede formanden for grundejerforeningen og roste det store arbejde og takkede for indsatsen. 15

16 STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN Februar 2014 STORM- INDSATS Det Supplerende Frivillige Beredskab under Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab assisterede i 2013 ved 49 skarpe indsatser. Heraf følgende stormen Bodil: 5. DECEMBER. Storm. I hold på to og tre mand kørte frivillige rundt med motorsave og andet udstyr og ryddede veje for væltede træer. Fantastisk frivillig indsats Stor ros til slagkraftig, frivillig styrke i Frederikssund og Halsnæs. Indsatsen fik flere til at spørge, om de kan være med i fællesskabet Af Erik Weinreich 6. DECEMBER OG FØLGENDE DAGE. Stormflod. Etablering af to evakueringscentre i Frederikssund Kommune. Indkvartering og forplejning. Skriver log og passer vagtcentral i KST på Frederikssund Brandstation og passer telefon i KST på Halsnæs Rådhus. Pumper vand ved Frederiksværk Gymnasium Hjælper med nødindkvartering af særlig ramte borgere flere steder i kommunen Nødvandforsyning dagligt til Hyllingeriis som følge af nedbrud/stop på vandværk. Forplejning dagligt af Beredskabsstyrelsens pumpefolk i Hyllingeriis, Kulhuse og Frederikssund OG DECEMBER. Stormflods Café. De frivillige i Frederikssund og Halsnæs ydede under stormen en helt fantastisk indsats, lyder det fra flere sider. De blev indsat lige fra start og derefter i flere dage i alle slags opgaver og med eget materiel. Med deres faglige kunnen udgør de frivillige en væsentlig elastik i det lokale beredskab, fordi de kan overtage indsatser, så der stadig er en slagkraftig udrykningsstyrke fra det ordinære redningsberedskab. De frivillige er derfor for længst skrevet ind i den risikobaserede dimensionering for de to kommuner, hvor deres opgaverne fordeler sig på brandslukning, redning, transport, kommunikation, kommandovogn, indkvartering, forplejning, nødvandforsyning, luft og lys, behandlingsplads og samaritter. De frivilliges materiel er absolut i top, og kommandovognen har ligefrem dannet forbillede for en ny kommandovogn til Nordsjællands Politi. Ud over direkte indsatsopgaver hjælper de frivillige ved alle slags stævner, og der trækkes ikke kun på dem fra Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Også nabokommunerne Egedal, Helsingør og Hillerød trækker jævnligt på deres assistance. De frivillige er derfor for længst skrevet ind i den risikobaserede dimensionering for de to kommuner, hvor deres opgaverne fordeler sig på brandslukning, redning, transport, kommunikation, kommandovogn, indkvartering, forplejning, nødvandforsyning, luft og lys, behandlingsplads og samaritter Styrken er på lige knap 60, og man kan godt bruge yderligere 15, fortæller kredsleder Peter Agerholm. Det skulle heller ikke være umuligt, for de mange indsatser giver synlighed i lokalsamfundet, og senest har stormen i december direkte ført til henvendelser fra tre, der gerne vil være med. Link: 16

17 Februar 2014 BRANDVÆSEN STORMBEREDSKAB 3 NIVEAUER FOR STORMFLOD Af Erik Weinreich Detaljerede beredskabsplaner letter arbejdet - Jeg har underholdt med præcis dette scenarie ude i Europa: Vandet stiger, fordi en storm presser vand ind i Roskilde Fjord. I mit foredrag kunne det endda blive endnu værre, hvis der samtidig var kommet et skybrud. - Vi var bare ikke forberedt på, hvor meget vandet ville stige. I bunden af fjorden blev der målt forhøjet vandstand på 208 cm plus bølger og digerne er dimensioneret til to meter. I beredskabsplanerne for Frederikssund og Halsnæs har beredskabschef Kim Lintrup et særligt kapitel for forhøjet vandstand og risiko for stormflod, så da der torsdag den 5. december blev varslet forhøjet vandstand i Roskilde Fjord, var det blot at følge planerne: NIVEAU 1 aktiveres ved varsel om vandstand på 1,0 meter over normalt dagvande. Her indkaldes mandskab fra Natur & Vej, den kommunale forsyning orienteres, der oprettes depoter med sandsække, og digerne sættes under observation. Dette niveau blev sprunget over, fordi den varslede vandstand var højere. NIVEAU 2 aktiveres ved varsling af forøget vandstand på 1,5 meter. Dette varsel kom allerede torsdag, så der var tid til at følge planen: Orientering af krisestaben, udlevering af sandsække, observation af vandstanden på udvalgte steder, etablering af improviserede diger ved Frederiksværk, observering af udvalgte steder, sikring af særlige objekter samt udarbejdelse af pressemeddelelse. Desuden kontaktes pressen. NIVEAU 3 er højeste beredskab ved varsel om forhøjet vandstand på 2,0 meter. Dette varsel kom fredag kl. 14, hvor de kommunale krisestabe blev indkaldt på henholdsvis brandstationen i Frederikssund og rådhuset i Halsnæs. Dette niveau omfatter bl.a. etablering af flere improviserede diger. I planerne indgår mulighed for assistance fra en liste af leverandører og advisering af nabokommuner, og som et af de vigtige hjælpemidler benyttes GISkort med niveauforskelle, kloaksystem og el-forsyning. Opfordring til kommunale beredskabsøvelser Af Erik Weinreich Brug scenariebanken til at tænke hvad nu hvis, siger Kim Lintrup - Lav en aftale med kommunaldirektøren, at der holdes en kommunal beredskabs-øvelse en gang om året. Den slags kan være guld værd, når der opstår særlige hændelser. Ikke mindst fordi man gennem øvelser lærer både planer og hinanden at kende. - Det kan både være store øvelser og korte, to-timers dilemma-øvelser med fokus på ansvar, pressehåndtering m.m. Sådan lyder opfordringen fra beredskabschef Kim Lintrup, der også planlægger en introduktion af den nye beredskabskommission, hvor fire ud af seks medlemmer er nye. Her vil han fokusere på kommissionsmedlemmernes ansvar og forpligtelser. Senest har Kim Lintrup haft glæde af beredskabsplanerne i forbindelse med stormfloden i december. Beredskabsplaner, der også har scenarier som: Kraftigt snefald og udbringning af mad og medicin til ældre i yderdistrikter En bus med skolebørn på udflugt forulykker i en anden kommune. En børnehave på udflugt til København mangler pludselig et barn. Et sygehus hjemsender en fredag et stort antal ældre borgere, der ikke umiddelbart kan klare sig i eget hjem. BRUG VEJLEDNINGEN Ved udarbejdelse af kommunale beredskabsplaner er der megen inspiration at hente i Beredskabsstyrelsens vejledning Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. Alt kan ikke planlægges, men med udgangspunkt i vejledningen og en tilhørende scenariebank kan man nå rigtig langt i at tænke på tværs i den kommunale organisation. Blandt bankens scenarier kan nævnes afsporing af passagertog, olieudslip i kystnært hav, nedbrud af mobilnettet, ekstrem isvinter, kemisk terrorangreb og forurening af drikkevand. Link: 17

18 STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN Februar 2014 For fulde pumper Københavns Brandvæsens nye klimamateriel fik om ikke sin ilddåb så sin vanddåb under stormfloden, hvor først Roskilde Brandvæsen og siden Beredskabsstyrelsen bad om assistance. Mangel på klima-pumper i beredskabet Af Erik Weinreich Lørdag den 7. december havde stormfloden for alvor ramt Roskilde Fjord. Flere boligområder stod under vand, og der var hårdt brug for hjælpen fra Københavns En af de nye klimapumper under en fremvisning i København. Foto: Københavns Brandvæsen. Brandvæsen, som har anskaffet pumper med særlig stor kapacitet netop til brug ved oversvømmelser. - Da vi konstaterede, at København heldigvis ikke blev ramt af oversvømmelser var jeg glad for, at vi kunne hjælpe vores kolleger, og pumperne kunne gøre gavn ved Roskilde Fjord. - Stormfloden viste med al tydelighed, at der er et stærkt behov for det særlige klimamateriel, som vi har oprustet med i København. Det er et område, hvor der ikke er dobbeltkapacitet. Tværtimod er der snarere tale om en underkapacitet. Når det er sagt var indsatsen et rigtig fint eksempel på, at beredskaberne er gode til at samarbejde og udnytter hinandens kapaciteter, siger Jakob Vedsted Andersen, beredskabschef i Københavns. Første pumpehold blev lørdag eftermiddag sendt til et oversvømmet beboelsesområde ved Roskilde. Senere samme dag rekvirerede Beredskabsstyrelsen et identisk pumpesæt, som blev kørt til Hyllingeriis. Et pumpesæt har en samlet pumpekapacitet på omkring liter i minuttet, som brandmændene fra København satte i gang, inden de skulle videre på næste opgave. Københavns klima-pumper Københavns Brandvæsen har indkøbt tre sæt meget kraftige pumper. Hvert sæt kan operere selvstændigt og består af: 1 generator, vægt ca kg 3 pumper a 143 kg der hver giver maks l/min 1 flyder 21 stk. F-slanger (6 = 150mm) i 15 meters længder Som supplement er anskaffet to slags mobile dæmninger til beskyttelse af samfundsvigtige funktioner m.v: 500 m Twintube dæmning med en diameter på 125 cm 700 m Twintube dæmning med en diameter på 60 cm EFTER JULI 2011 Efter skybruddet i juli 2011 med de efterfølgende voldsomme oversvømmelser bevilligede Københavns Kommune i 2012 fem mio. kr. til nyt klimamateriel, så Københavns Brandvæsen bedre rustet kunne håndtere og afhjælpe skader i forbindelse med oversvømmelser ved skybrud, stormflod og lignende. I forbindelse med katastrofer og andre ulykker har Københavns Brandvæsens ansvar for at sikre den fortsatte drift af kritiske og vigtige samfundsfunktioner, der i Hovedstaden ikke kun omfatter kommunens egne bygninger og institutioner, men også hospitaler og statslige institutioner som Kongehuset, Folketinget, ministerier, finansielle institutioner m.fl L/M Det nye klimamateriel omfatter blandt andet ni specialpumper og dæmninger. Pumperne har en samlet kapacitet på godt liter/minut og kan inden for en time bortpumpe vand fra et område svarende til kvadratmeter med en vanddybde på en meter. Klimamateriellet betjenes af Station Fælledvej af en holdleder og syv mand, mens det er Specialtjenesten, der fremfører udstyret. 18

19 Februar 2014 BRANDVÆSEN STORMBEREDSKAB Pumper, slanger, generator og kolde og trætte mænd. Det er den korte beskrivelse af de langvarige pumpeindsatser som her ved Hyllingeriis, hvor et af Beredskabsstyrelsens pumpehold var sat ind i flere dage. Foto: Beredskabsstyrelsen/Christian V. Cortsen. SPIDSBELASTNING HOS BRS Brug for alle lænsepumper. Samlet kan de pumpe 34 kubikmeter i minuttet Af Erik Weinreich Alle Beredskabsstyrelsens store lænsepumper var i brug under stormfloden i december bl.a. i Kerteminde, Omø, Odsherred, Roskilde og Frederikssund. Hvert beredskabscenter har en container centret i Næstved dog to med tungt pumpemateriel. Hver container er pakket med af tre Grindex Matadorpumper med en kapacitet på op til liter/minut og fire Majorpumper med en kapacitet på op til liter/minut. Sammenlagt en kapacitet på liter/minut. Mega Svenske Grindex har lænsepumper i alle størrelser. Største standardpumpe er Mega med en kapacitet på omkring liter/minut. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 19

20 DØDSBRANDE BRANDVÆSEN Februar 2014 Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbte Af Erik Weinreich Danmark kan spare liv om året, lyder det fra Greves beredskabschef. Samtidig er der god økonomi i at opsøge udsatte borgere Den norske model For at mindske antallet af brande i private hjem har man i Norge indført obligatoriske, forebyggende el-tjek hos alle borgere hvert femte år. Det bliver til eltjek om året. Skorstensfejere, der er organiseret under brandvæsnet og når ud til 90 % af alle hjem, er inddraget i forebyggelsen og kan anbefale brandforebyggende besøg. Den tredje part i samarbejdet er hjemmeplejen, der ligeledes er med til at finde frem til borgere i særlig risiko. Samlet resulterer det hvert år i december i, at brandfolk som ren forebyggelse besøger omkring danskere er særligt udsatte for at omkomme i en brand. Det er ældre, enlige mennesker, der ryger, og som også opfylder flere andre risiko-kriterier. Greve Kommune har knap indbyggere og dermed 1 % af landets befolkning. Ergo har Greve ca. 20 borgere i nævnte risikogruppe. Det burde være overkommeligt at finde disse mennesker, besøge dem og med forskellige tiltag nedsætte brandrisikoen, mener beredskabschef Jan Funk Nielsen i Greve, og det er lige præcis, hvad kommunens beredskab og hjemmepleje forsøger i et pilotprojekt, der snart er klar til at blive rullet ud over hele landet. Greve modellen På FKBs brandforebyggelseskonference den marts i Vejle vil Jan Funk Nielsen fortælle om Greve modellen for brandtjek hos udsatte borgere. KAN DET BETALE SIG? Hver gang et menneske omkommer ved brand i en bolig, koster det samfundet inklusiv forsikringsselskab et par mio. kr., og en boligbrand, hvor en ældre borgere. Et nødkald kan være det rigtige tilbud til ældre, der ikke kan redde sig ud af et brændende hus ved egen hjælp. 20