Politisk flertal kræver åbenhed om halkollaps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk flertal kræver åbenhed om halkollaps"

Transkript

1 Produktion Emulering lod Danish Crown skifte styring på et fuldt kørende anlæg. SIDE Fokus IDA og DI frygter at tabe ingeniører fra kriseårgangene, som nu går langtidsledige. side 4-5 teknologi Ny hjelm lader jagerpiloter aflæse flyets data med begge øjne og mindsker kvalme. Side 8 3 Siden januar 2011 ing.dk... Kollaps Nr. 15 Club danmark Hallen Brian Mikkelsen i modvind: Politisk flertal kræver åbenhed om halkollaps Kollaps Nr. 1 Siemens Arena Kollaps Nr. 2 Thy Hallen Årsagerne til farlige halkollapser skal frem i lyset. Derfor skal økonomi- og erhvervsministeren sætte en offentlig undersøgelse i gang, når varehuse og sports haller kollapser. Det kræver et folketingsflertal. Bygningskollapser Af Stefan Petersen Det skal være slut med, at det ikke bliver undersøgt ordentligt, hvad årsagen er, når varehuse, sportshaller og kantiner kollapser. Et folketingsflertal uden om økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kræver, at han iværksætter en offentlig, teknisk undersøgelse hver eneste gang, en hal med borgeradgang falder sammen, f.eks. i forbindelse med kraftigt snefald. Kravet kommer efter kollapset på Club Danmark Hallen i Valby. Den kollapsede som den 15. hal på 8 år. De Radikale mener, at Brian Mikkelsen er alt for passiv i sagerne.»det er helt uhyggeligt, at der ikke automatisk sker en undersøgelse af disse kollapser. Vi må have en form for havarikommission, der sikrer, at fejl i konstruktionerne ikke gentages eller hemmeligholdes,«siger boligordfører Jørgen Poulsen. Han støtter dermed et forslag fra Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Konstruktørforeningen. De vil have en byggeriets havarikommission, der f.eks. undersøger mængden af sne på taget. I dag foretages tekniske undersøgelser af byggesagens parter. Men rapporterne ender som bilag i lukkede forlig om erstatning og ansvar. Erfaringerne bredes ikke ud. Derfor er der ingen sikkerhed for, at byggeriet ikke gentager fejl, der kan koste menneskeliv. Kun én gang har ministeren krævet åbenhed i parternes udredninger. Det var på Siemens Arena i Ballerup, hvor det efter kollapset blev skrevet ind i Byggeloven, at ministeren kan kræve offentlighed i tekniske data fra udredningen. Men han har aldrig benyttet Byggelovens mulighed for at iværksætte en offentlig undersøgelse. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti mener, at ministeren svigter.»det er ikke rimeligt, at ministeren ikke gør brug af sine muligheder, så vi kan forbygge fejl i fremtidigt byggeri,«siger partiets boligordfører Anita Knakkergaard. Socialdemokraterne er enige:»jeg synes, at det er et svigt fra ministeren. Det er decideret dårligt,«siger boligordfører Bjarne Laustsen. Enhedslistens Frank Aaen og SF s Nanna Westherby kræver også faste undersøgelser af halkollapser. Brian Mikkelsen afviser at etablere en havarikommission. Han mener ikke, det vil give bedre mulighed for at indsamle informationer. Han afviser også at bruge Byggeloven:»Alle 14 kollapser er blevet undersøgt, og rapporterne er offentligt tilgængelige. Hidtil har der ikke været behov for at bringe 18 B i Byggeloven i anvendelse, da bygningsejerne selv har udleveret oplysninger og givet adgang til bygningerne.«forkert, anfører Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri:»Vi mangler at få væsentlige data frem, f.eks. om snedybderne. Sidste år blev der lavet et analysearbejde, men det giver ikke megen mening at sende folk ud at undersøge årsager til kollapser to måneder efter, at skaden er sket.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 27 Spring ud i foråret med nye kvalifikationer Følg et intensivt kompetencegivende 6-ugers kursus for ledige. Der er kursus i: Projektledelse, organisation og forretningsforståelse (start 21. februar) Videregående programmering i C++ (start 7. marts) Se mere på

2 2 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 Ingeniøren Det nødvendige opgør med frygten Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef Til august er det ti år siden, EU s såkaldte moratorium for genmodificerede planter også kendt som tænkepausen eller blandt græsrødder som GMO-stoppet blev fjernet igen. Moratoriet byggede på den enorme folkelige modstand mod genteknologien, som primært var rettet mod avlsafgrøder dyrket i det fri. Modstanden mod gensplejsning af organismer i lukkede systemer f.eks. i Novos insulinproduktion var langt mindre. Formålet med tænkepausen var angiveligt at dæmpe den folkelige modstand ved at give debatten og processen tid. Pausen sluttede med, at der blev vedtaget mærkningsregler, så forbrugerne fik mulighed for at (fra)vælge genmodificeret mad. Under denne pause forsvandt eksempelvis diskret Carlsbergs brug af såkaldt råfrugt majs i ølproduktionen. Virksomheden turde simpelthen ikke risikere forbrugernes reaktion, hvis det kom frem, at der kunne være bare ét splejset gen i pilsnerne. Enkelte producenter opfattede mærkningen som en positiv mulighed, men gav hurtigt op. Selv ti år senere hænger denne sejr til anti-gmo-holdningerne stadig i luften. Frygten for, hvad den nye teknologi kunne skabe af skade overgår langt interessen for de positive muligheder i teknologien. Frygten vandt, som frygten ofte har gjort det siden 1960 erne. Et nærliggende og aktuelt eksempel er Kommunekemi, som trods globalt konkurrencedygtig kompetence ikke får lov til at brænde det australske HCB-affald. Når vi støver disse historier af, så er det med henvisning til ugens interview med Hans-Wilhelm Engels, leder for innovation hos den tyske industrigigant Bayer.»I Asien ser folk mulighederne i ny teknologi. I Europa ser vi på de potentielle risici. Det må vi overvinde,«siger han. At et opgør med frygten virkelig ligger Bayer på sinde, så man allerede i december, hvor virksomheden brugte en stor pressekonference til emnet. Bayer argumenterer ud fra førstehåndsoplevelser af forskellene mellem Asien og Europa. Skal vi bare opgive og satse på industrier, hvor frygten gavner markedet? Det virkelig interessante er at finde vejen ud af denne frygt. Bayer-direktøren foreslår for industrien helt traditionelt, at større naturvidenskabelig viden er vejen frem. At frygten for ny teknologi skyldes manglende viden. Det er der ikke meget grund til at tro, er korrekt. Vi lever i langt mere oplyste tider end nogensinde før. Skal folk i europa dø af mangel på behandlinger for sygdomme, som kureres i USA, eller skal vi forske i stamceller? Skal vi fryse eller have a- kraft? Skal vores landbrug gå fallit? Leder medierne for ofte efter noget at kritisere? Eller skal vi bare vende billedet og satse på industrier, hvor frygten gavner markedet, frygt-industrien (terror), der allerede skaber stor omsætning i USA? Skal vi tage velovervejede valg og sige o.k., når det er o.k., i stedet for at vente til vi står på afgrundens rand? er løsningen, at politikerne skal vise mere rygrad og turde gå imod befolkningsfrygten, hvis de har eksperter at læne sig opad? Kan politikerne flytte holdninger hos folk? Ja, det er der faktisk med efterlønnen som eksempel grund til at tro. Det kan i hvert fald aldrig skade, hvis i sammenhængen troværdige personer rejser sig og argumenterer for det, de mener. j Læs også interview side 6 ugens satire: sygeforsikring SPØRG SCIENTARIET? Hvordan varmer man en elbil op? Køkultur Danske læger kæmper med sygeforsikrede patienter, der vil foran i køen. En million danskere har sygeforsikringer herunder 59 procent af de privat ansatte ingeniører, viser IDA-tal. For projektledere, specialister og chefer er tallet mindst 63 procent. >> se flere på ing.dk/satire Michael Vendelbjerg spørger: Hvordan opvarmer man elbiler om vinteren? Civ. ing. Per Jørgensen Møller, formand for Dansk Elbil Komité, svarer: forbrændingsmotoren udvikler en stor mængde spildvarme ca. 80 pct. af energien i brændstoffet bliver til varme. Varmen går normalt til spilde, og det er for det meste et problem at slippe af med den. I kølige perioder er det dog rart, at noget af den kan bruges til kabineopvarmning. Elbilen har den store fordel, at langt størstedelen af den energi, der lades på batteriet, udnyttes til fremdrift og kun omkring 10 pct. bliver til varme, men varmen afsættes i forskellige komponenter, hvor det kan være svært at opsamle den. Det største tab ligger i selve motoren, men også i motorstyringselektronikken og batteriet afsættes der varme. En middelstor elbil bruger omkring 200 Wh/km ved en konstant fart af 80 km/h. Det betyder, at effekten, der tappes fra batteriet, ligger på 16 kw. Hvis man kunne opsamle hele tabet, kunne der vindes omkring 1,6 kw, og det ville give lidt varme i kabinen, men ikke nok til en rigtig kold vinterdag og specielt ikke, når kun en mindre del kan kanaliseres ind i kabinen. Man er altså nødt til enten at bruge af energien direkte fra batteriet eller installere et fyr til flydende brændsel. Flere moderne elbiler bruger direkte af batterikapaciteten og det giver specielt ved mindre batterikapaciteter et ret stort indhug i rækkevidden. I min egen 15 år gamle Citroën AX elbil havde designerne erkendt, at med en batterikapacitet på 12 kwh kan man ikke bruge adskillige kw til opvarmning. Man havde derfor installeret en benzindrevet motorvarmer med en max. effekt på 5 kw. Det giver en hurtig opvarmning selv en rigtig kold vintermorgen, og når så kabinen er opvarmet, kan den drosle ned på et væsentligt lavere niveau. Trækkes den samme energi fra batteriet, vil der altså specielt ved små ture, hvor varmeren kører med fuld effekt, bruges næsten 1/3 mere effekt, og det nedsætter rækkevidden betydeligt. En anden løsning, der arbejdes på, er at bruge en eldrevet varmepumpe. På den måde kan elforbruget til kabineopvarmning sænkes til 1/3 eller lavere end det det ville have været ved direkte elopvarmning. j Ingeniørens Scientarium består af et stort antal af landets førende forskere. Se flere spørgsmål og stil dine egne på Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Nu kan du bestille en 8 M 2 stor, usynlig solfanger uden at skulle tale Med en speciallæge. Helo. det Ny energi aktive vindue. Det ny VELFAC 200 Helo leveres i mål op til 4000 x 1920 mm. Det er ikke bare et voldsomt stort vindue, det er også et af verdens mest energieffektive. Konstruktionen af Helo fibre udvendig, træ indvendig og lavenergiruder optimeret efter orientering reducerer varmetabet og sikrer en positiv energibalance. Oversat fra vinduessprog betyder det, at VELFAC 200 Helo bidrager til husets opvarmning i modsætning til almindelige vinduer, der sælger ud. Helo fibrenes ekstreme styrke og vinduets smukke og enkle design er testet i VELFACs Aktivhuse og leveres med 10 års garanti. Bestil en demonstration på tlf eller læs videre på velfac.dk

4 4 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 FOKUS dimittendledighed Hver 10. dimittend fra 2008 og 2009 Både IDA og DI frygter at tabe Så selv om det er svært for den enkelte, en stor gruppe ingeniører så betyder knap ti procent, at vi ikke er så rystede, som vi har været.«fra kriseårgangene, som nu Frida Frost, formand for IDA, hæfter er blevet langtidsledige. Men sig ved, at både den enkelte selv og samfundet taber, når dimittender ryger ud i arbejdsløshed: situationen er ikke så slem, som det var frygtet.»det er tragisk med hver eneste ledig ingeniør, der går et år uden at få Langtidsledige Af Lene Wessel 302 ingeniører, der dimitterede i 2008 og 2009, skøjter i dag rundt som langtidsledige uden sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet. De risikerer nu at falde helt ud af ingeniørarbejdsmarkedet med store omkostninger for dem selv og for samfundet, som investerer i omegnen af kr. i at uddanne en civilingeniør. Mange af de unge er i aktivering, mens de venter i arbejdsløshedskøen, hvor 368 dimittender fra 2010 i øjeblikket gør dem selskab. Tallene stammer fra en opgørelse job, fordi vi risikerer at tabe folk på gulvet, som vi mangler om fire-fem år,«siger hun. Samme melding kommer fra Sarah Gade Hansen, konsulent hos arbejdsgiverorganisationen DI:»Generelt er det jo uheldigt, at bestemte generationer bliver fanget i ledighed specielt ingeniører, fordi vi ved, at der bliver stor efterspørgsel på dem, når krisen har klinget af og de store generationer går på pension,«siger Sarah Gade Hansen. Hun er dog fortrøstningsfuld på kriseårgangenes vegne og vurderer, at væksten er stigende og dimittendledigheden på vej ned: fra HVER IAK af 10. de tre DIMITTEND dimittendårgange, FRA »I forhold ER til sidste LANGTIDSLEDIG år ser det ud til, 2008, 2009 og 2010, som er blevet at den værste krise for de nyuddannede er 2009 ved at og være 2010 overstået.«færdige Dimitterede i skyggen og ledige af den ingeniører aktuelle årgang krise. Frida Frost er enig. Hun vender 2008, Procent Dimitteret Ledige nu ledige nu Dimittender og alle andre, der har blikket tilbage til midten af 1990 erne, da den 676 samlede 50 ingeniørledig- 7,4 pct Civilingeniør ,2 pct. været ledige Diplomingeniør et år, er pr. definition langtidsledige. I alt Det er årsagen til, at hed var på næsten procent 7,3 og pct. arbejdsløse fra årgang 08 og 09 nu ingeniører stod uden job. Det er 2009 trådt Civilingeniør ind i de langtidslediges rækker. er langt 886 fra de seneste 101 tal fra 11,4 decem- pct. Diplomingeniør ber 2010, 759 som viser 83 en samlet 10,9 inge- pct. De 302 I alt uprøvede ingeniører svarer niørledighed på 3,3 184 pct. Samlet 11,2 set pct. til knap ti procent af de to årgange. har Danmark en arbejdsløshed på Langtidsledige og 2009-dimittender ,2 pct. 4,2 pct. Risikerer 2010* Civilingeniør at tabe folk på gulvet ,1 pct. Formand Diplomingeniør for Ingeniørernes A-kasse, Skjult ledighedspukkel truer 18,3 pct. IAK, Jørn I alt Guldberg opfatter tallet Jørn Guldberg frygter, 368 at de langtidsledige 23,0 pct. dimittender ender i forkerte som både stort og ikke stort : Noter: Procenttallene er bruttotal, altså inklusive ingeniører i løntilskudsjob og lignende. *Antallet»Tidligere af ledige var 2010-dimittender vi bange for, kan at afspejle, det at flere erhverv: af dimittenderne ikke har været ledige ville i mere stige end et til par 50 måneder. procent, Kilde: Ingeniørernes så vi føler, A-Kasse, at januar»der 2011 er helt klart en stor risiko for, vi er kommet et godt stykke af vejen. at de ikke kommer til at udføre inge- HER ER LEDIGHEDEN STØRST Dimittendledighed fordelt på uddannelsesretning ÅRGANG Pct. ledige nu Arkitekt - Design Bioteknologi Eksport 22,2 pct. Planlægning 19,6 pct. Miljø 19,5 pct. Note: Kun uddannelsesretninger med mere end fem ledige optræder på Top 5-listen Kilde: Ingeniørernes A-kasse, januar 2011 HVER 10. DIMITTEND FRA ER LANGTIDSLEDIG Dimitterede og ledige ingeniører årgang 2008, 2009 og 2010 Procent Dimitteret Ledige nu ledige nu 2008 Civilingeniør ,2 pct. Diplomingeniør ,4 pct. I alt ,3 pct Civilingeniør ,4 pct. Diplomingeniør ,9 pct. I alt ,2 pct. Langtidsledige og 2009-dimittender ,2 pct. 2010* Civilingeniør ,1 pct. Diplomingeniør ,3 pct. I alt ,0 pct. Noter: Procenttallene er bruttotal, altså inklusive ingeniører i løntilskudsjob og lignende. *Antallet af ledige 2010-dimittender kan afspejle, at flere af dimittenderne ikke har været ledige i mere end et par måneder. Kilde: Ingeniørernes A-Kasse, januar ,3 pct. 27,1 pct. niørrelevant arbejde,«siger han, og tilsætter så en knivspids optimisme:»der har altid været stor omsætning på ingeniørarbejdsmarkedet, men efter en periode med træghed oplever vi i øjeblikket, at folk kommer hurtigere i job igen selv om der er langt til jubelårene før krisen.«selv om de aktuelle ledighedstal er såkaldte bruttotal, der omfatter alle ledige og dermed også dem i aktivering, f.eks. i løntilskudsjob, så advarer Jørn Guldberg om, at der kan være en ledighedspukkel på vej. Det er de studerende, der i lyset af krisen valgte at forlænge deres studium enten ved for eksempel at lægge en civilingeniøruddannelse oven på en diplomuddannelse eller ved at tage et halvt års ekstra overbygning med SU, som regeringen bevilgede ekstraordinært til den trængte årgang 2009.»Hvor mange det drejer sig om, ved vi ikke, for vi har ikke tal på, hvor mange der har valgt at udskyde dimissionen, mens de øger deres kompetence og muligheder for at få job.«iak samler nu kræfterne om de ledige, der erfaringsmæssigt har sværest ved at få deres første ansættelseskontrakt. Netop nu tester de et screeningsystem, hvor de med et spørgeskema kan spotte dem. Det er nemlig mange forskellige faktorer, som påvirker chancen for at få arbejde:»jeg studsede over det først, men faktisk er det signifikant mere positivt jobmæssigt, hvis man bor sammen med andre. Så den slags skal vi også være opmærksomme på, når vi møder de ledige,«siger Jørn Guldberg. Markedet skal regulere sig selv Hvis dimittendledigheden skal bekæmpes, skal markedskræfterne i spil, mener Sarah Gade Hansen:»Der er tegn på, at markedskræfterne ikke fungerer, når det gælder unge ledige, som også hæmmes af, at de mangler netværk og erfaring. Men man kunne overveje, om de unges løn er forholdsvis høj i forhold til erfarne medarbejdere. Det ville give større lønspredning, og formodentlig få de unge hurtigere i job.«frida Frost er dybt uenig:» kroner mere eller mindre gør ingen forskel. De nyuddannede har et højt fagligt niveau, så virksomhederne får en meget god ydelse for pengene,«siger hun. Akademikerkampagnen, videnpilotordningen og andet skal i stedet skabe vækst i antallet af ingeniørjob, mener IDAs formand. Men det er ikke nok.»lige nu arbejder IDA på at få regeringen til at melde klart ud, hvor væksten skal ligge, så virksomhederne tør satse langsigtet, og vi dermed kan få gang i væksten og jobbene.«og så skal de unge selv gøre noget:»se skiftet fra studium til job som en glidende overgang. Søg job det sidste halve til hele år af studiet. Og så er det ikke flovt at være ledig dimittend. Se dig selv som en uudnyttet kapacitet, nogen kan bruge, hvis bare I finder hinanden så sørg for at skabe og bruge netværk.«samlet er 13,8 pct. af de seneste tre ingeniørårgange ledige. j BOX-RUBRIK gf khgf hktf khg fkhg fkh gfk hf khgf khgf hkgf hkg fhk gf hgf hg fhk f hf hkg fkhg fhkfg khg fhk gfhk gf hkgf hkgf khgf khgf hkgf khf khg fkh fkh fgkhg Kilde: Xxxxxx Grafik: Xxxxxxxx BOX-RUBRIK »Jeg lærer en masse Civilingeniør 30 Mohammad hammad Ajine stille sig op i køen af ledige, da han i januar 2010 dimitterede som civilingeniør i teknisk fysik Ajine BOX-RUBRIK 20 dimitterede for et år siden og har ikke fået et rigtigt job. Men han har stort systemer. hkg fhk gf hgf hg fhk f hf hkg fkhg 10 med speciale i biofysik og komplekse gf khgf hktf khg fkhg fkh gfk hf khgf khgf hkgf fhkfg 0 khg fhk gfhk gf hkgf hkgf khgf khgf hkgf»vi khf havde khg fkh jo hele fkh tiden fgkhgfået at vide, udbytte af sit arbejde med Kilde: Klaus Jørgen Hempel Grafik: Lasse G. Jensen at der var mangel på ingeniører, så løntilskud 80 hos DTU Nanotech. jeg var ikke mentalt indstillet på, at det ville blive hårdt, og følte mig ikke 70 Ingeniør på Løntilskud rustet til en situation, hvor jeg skulle Af 60Lene Wessel kæmpe for et job,«siger han. Her et år efter har han sendt 50 ansøgninger af sted, haft kontakt med Ingeniørmanglen 50 var på sit højeste, da Mohammad Ajine BOX-RUBRIK begyndte på en række virksomheder til forskellige jobmesser og været til en enkelt 40 DTU. Men da han nåede sidste del af Den første september 1905 hkgf khgf sin 30uddannelse, var krisen slået igennem på ingeniørarbejdsmarkedet, og det forstår Mohammad Ajine godt: samtale, som dog ikke gav bonus. Og hktf khg fkhg fkh gfk hf khgf khgf hkgf pludselig 20 hkg fhk gf hgf hg fhk f hf hkg fkhg var vejen fra dimissionsfest»afslaget blev begrundet med, at til 10fast job ikke længere noget, man det var vigtigt for dem at få en, der Ingeniører kunne tage for givet. Så i stedet for at kunne 35 pct. det faglige fra begyndelsen. være 0 ombejlet ingeniør Viceværter måtte Mo- Det kunne den anden ansøger, mens

5 Ingeniøren 1. sektion 21. januar Vi skal stole på, at folk ikke laver for store bommerter, og derfor har vi brug for nogen med erhvervserfaring, før de kommer på 100 millioner kroners projekter. Anders Wilhjelm, adm.dir., GEA Process Engineering er langtidsledig Dimittender uden job er ikke vores bord, mener firmaerne Virksomheder føler ansvar for at løse dimittendledigheden, men ansætter ikke ingeniører efter det. virksomhedsansvar Af Lene Wessel og gør gavn for mine dagpenge«de havde ret i, at jeg skulle læres op først.«i slutningen af maj begyndte han med stor skepsis på det obligatoriske seks ugers jobsøgningskursus:»jeg havde en del fordomme, for jeg havde hørt fra folk, at man brugte tid på at finde ud af, hvilken fugl man er, og det gad jeg altså ikke spilde tid på. Der var også en skuespiller, som ville have os til at finde vores indre fugl, men det fik vi ændret, så vi i stedet øvede jobsamtaler,«siger han. Fodboldnetværk gav pote Fordommene blev dog gjort til skamme, for kurset gjorde ham bevidst om, at jobsøgning er en aktiv og tidskrævende proces, hvor man selv må være opsøgende. Vigtigst af alt var det dog, at han her hørte om muligheden for at komme i job med løntilskud. Gennem et tip fra en af sine fodboldkammerater, der er ph.d.-studerende på DTU Nanotech, lykkedes det Mohammad Ajine at komme i løntilskudsjob. Han sendte en uformel mail til forskningsgruppelederen, som han kendte lidt, fordi han har taget et par kurser på instituttet. Han fik straks et positivt svar og begyndte stort set med det samme. Siden september 2010 har han derfor arbejdet med en ny metode til nem og hurtig måling af proteinkoncentrationer, som kan bruges til f.eks. diagnostik. Og selv om han med egne ord i princippet blot er en arbejdsløs i praktik, så oplever han det slet ikke på den måde:»jeg ser det, som om jeg er i job bare til en dårlig løn for jeg får vanvittigt meget ud af det. Jeg lærer en masse og gør gavn for mine dagpenge ikke mindst for mig selv. I mit CV står der ikke længere, at jeg er nyuddannet, men at jeg er videnskabelig assistent. På den måde er jeg ikke længere en af de grønne nyuddannede, og jeg undgår et hul i mit CV.«Civilingeniør Mohammad Ajine var slet ikke forberedt på at skulle ud at slås om jobbene. Under det meste af studiet var det derimod manglen på ingeniører, der prægede debatten. Nu arbejder han med løntilskud på DTU Nanotech. Foto: Das Büro Blogger om sit job med løntilskud Jobbet på løntilskud varer frem til september, så selv om Mohammad Ajine stadig søger masser af job, som han er forpligtet til, gør han mest ud af dem, han virkelig har lyst til. Øverst på ønskelisten står et job som hospitalsfysiker, men da behovet for hospitalsfysikere ikke er så stort, er hans plan at gå efter andre spændende job, som kan give ham en erfaring, der kvalificerer til drømmejobbet.»det eneste, jeg ville ønske, var, at jeg var informeret om løntilskudsjob tidligere, for så havde jeg søgt et med det samme og ville allerede nu have haft et års erhvervserfaring som ingeniør,«siger han. Ud over det midlertidige job er Mohammad Ajine netop begyndt at blogge på IAK s hjemmeside, hvor han skriver om sit liv som nyuddannet ingeniør i løntilskudsjob. Hans andet og seneste indlæg slutter på denne måde:»man skal ikke tænke, at det er synd for mig. Det er det ikke. For godt nok er jeg enestående i mange sammenhænge, men i forhold til at være nyuddannet og ledig er jeg bare én ud af mange.«j Otte virksomheder ud af ti er ikke i tvivl: De har et ansvar for, at nyuddannede ingeniører kommer i job. Men når det kommer til at ansætte med direkte henblik på at nedsætte dimittendledigheden, så siger kun to ud af ti ja. Svarene fremgår af en undersøgelse, som Rambøll Management har gennemført for Ingeniøren og IDA. Sarah Gade Hansen, konsulent i arbejdsgiverforeningen, DI, studser dog ikke over de umiddebart modstridende svar:»virksomhederne ved godt, at de er aftagere af de nyuddannede, og dermed har ansvaret for at ansætte dem. På den anden side er deres primære ansvar at være rentable og skabe overskud og vækst. Så når to ud af ti har øje for det og gør noget særligt, så er det flot.«siger hun. Formand for IDA, Frida Frost, undrer sig heller ikke over svarene:»virksomheder ansætter folk, fordi de har en opgave, der skal løses. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg kender heller ikke ledige, der har lyst til at blive ansat, hvis der ikke er opgaver til dem,«siger hun. Nej tak til dun på hagen GEA Process Engineering har valgt ikke at ansætte nyuddannede, fortæller adm.dir. Anders Wilhjelm. Han peger på, at virksomhedens filosofi er at give medarbejderne ansvar og stort råderum, fordi det gør arbejdet sjovere. Men det betyder også, at de har brug for erfarne folk:»vi skal stole på, at folk ikke laver for store bommerter, og derfor har vi brug for nogen med erhvervserfaring, før de kommer på 100 millioner kroners projekter. Der skal dunene på hagen lige være væk,«siger han. Hos KK Electronic går de efter at få et miks af erfarne og nyuddannede og føler også en vis forpligtelse til at ansætte dimittender, fortæller adm. dir. Tommy G. Jespersen:»Vi har bestemt et ansvar for at ansætte dem, men det er ikke en politik, og vi ansætter ikke flere folk, end vi har brug for. Vi forsøger altid at få de bedste, og når det gælder dimittender, så tager vi altid dem med de rigtig gode karakterer. Det har vi rigtig gode erfaringer med. Hos os ryger dimittender ikke automatisk nederst i bunken,«siger han. Undersøgelsen omfatter 424 ingeniørtunge virksomheder. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 Interview Tæt på Hans-Wilhelm Engels, leder af innovation hos Bayer MaterialScience Spot på teknologiudvikling Ingeniøren har de seneste måneder interviewet en række chefer i førende teknologivirksomheder om, hvordan de håndterer deres forsknings- og udviklingsarbejde i en tid med stigende global konkurrence. Cheferne har bl.a. fortalt om, hvordan man organiserer udviklingsafdelingerne og hvordan man styrer, hvilke komponenter, man skal udvikle selv og hvad der skal købes færdigt. I denne uge bidrager Hans-Wilhelm Engels, leder af innovation hos tyske Bayer MaterialScience. I serien har vi hidtil mødt Bang & Olufsen (nr. 41), Thrane & Thrane (nr. 43), Novozymes (nr. 44), FLSmidth (nr. 45), Terma (nr. 46), Alfa Laval (nr. 47), NKT (nr. 49), LD Invest (nr. 50/52) og Siemens (nr. 1). Hans-Wilhelm Engels leder innovation hos Bayer MaterialScience og taler om krisen i datid. Selskabet er oppe på et salg og en volumen som før krisen. Foto: Bayer Konkurrencedygtige tyskere:»vi udnytter Asiens styrker«spotning af megatrends er en del af hemmeligheden bag tysk succes, men det er også vigtigt at udnytte Asiens fordele ved at være der. Tysk konkurrenceevne Af Mette Buck Jensen Ingeniøren har været en tur i det misundelsesværdigt økonomisk stærke Tyskland og spørge den store industrigigant, Bayer, der bl.a. udvikler og producerer kemikalier, medicin, GMO og sprøjtemidler, hvordan de sikrer den innovation og konkurrencedygtighed, som vi også jagter her. Hans-Wilhelm Engels, der er leder af innovation hos Bayer Material- Science, der især laver polymerer, taler endda om krisen i datid. De har nu et salg og volumen som før krisen, og nyder væksten, som han siger. Men hvordan sikrer de, at Bayer kan konkurrere med Kina?»Vi konkurrerer ved at udnytte de fordele, de har. Vi har både flyttet aktiviteter derover og har startet nye aktiviteter der. Vi har en meget stor fabrik i Kina, hvor vi producerer alle vores store råmaterialer og betaler den lokale løn. Og vi vil også øge vores forskningsaktiviteter der, for der er masser af fremskridt ved kinesiske universiteter og vi vil også bruge Asiens videnskabelige evner.«han forklarer, at det også er vigtigt for Bayer at producere i regioner, hvor de vil sælge, og komme nær den industri, de leverer til. De er også aktive i Korea og Japan og har for nylig åbnet et nyt forskningscenter for funktionelle film og nanotubes i Shanghai, da elektronikindustrien er der. Og Bayer MaterialScience har planlagt investeringer for yderligere 7,45 mia. kr. i Shanghai både for at styrke R&D-aktiviteterne og for at øge produktionskapaciteten bl.a. vil mængden af produceret polykarbonat blive øget fra til ton/år. Dette er en af Bayers største enkeltinvesteringer, men der er så store forventninger til, at salget vil boome i Asien, at hovedkontoret for polykarbonat også vil blive flyttet fra Tyskland til Shanghai.»Vi eksporterer også til Asien, men vi har meget tidligt set, at hvis vi skal konkurrere på det marked, er det ikke nok med eksport man må også være en lokal leverandør. Det vil også give os en indgang til fortsat at eksportere, for markedet vokser så hurtigt, at kapaciteten i Kina ikke vil være nok. Det vil måske ændre sig, men lige nu er det også en god eksportregion.«han påpeger, at det også er fornuftigt af Vestas at have et forskningscenter i Singapore, for de største vindmøllefarme vil i de næste år blive bygget i Asien, og alle de store er der.»i Tyskland har vi indset, at vi bliver nødt til at kæmpe for at blive konkurrencedygtige med kinesiske virksomheder på produktudvikling, og vi bliver nødt til at speede op, så vi kan levere teknologi med deres hastighed. At sidde og vente er ikke nok.«kæmper vi nok i Europa?»Vi kunne gøre det bedre. Vi er ret gode og kreative i teknologiudvikling, men ikke så gode til at bringe det ud på markedet. I Asien ser folk mulighederne i ny teknologi. I Europa og Tyskland ser vi på de potentielle risici. Det må vi overvinde.«kan Asien ikke være så innovative?»vi har gode universiteter og mange dygtige folk, men Kina indhenter os meget hurtigt. De tilbyder professorer særdeles gode forhold og institutter. Så de tager nu lige så mange patenter som os. Vi kan ikke gøre andet end at gå ind i konkurrencen og bruge vores kreativitet og design og fokusere på de få områder, hvor vi er førende, så vi kan forsvare vores ledende position i stedet for at prøve at indhente dem,«vurderer han. Finder megatrends Hvordan sikrer I innovation?»i sidste ende er innovation resultatet af kreative mennesker, så det er ret vigtigt, at virksomheden er attraktiv for videnskabsfolk, så man har adgang til gode mennesker. Men det er ofte ikke nok at være god i laboratoriet. De skal også uddannes i at få innovation til at ske og at være i stand til at bringe det frem til markedet, at lytte til kunder og løse virkelige problemer altså markedsdrevet innovation.«ideerne til nye produkter kommer bl.a. fra globale megatrends som fokus på sundhed og klima. Bayer MaterialScience arbejder bl.a. derfor på at lave letvægtskomponenter til biler, for hver gang vægten af bilen reduceres med ti pct., reduceres brændstofforbruget med fem pct. Bayer kan både levere alternativer til glas og til komponenter som instrumentbræt. De er også ved at bygge et pilotanlæg, hvor de vil bruge CO 2 til produktion af polyuretan. De leverer også antikorrosionscoating til vindmøller samt polykarbonatplader til integra tion af solceller i tagmoduler, og de arbejder på elektroaktive polymerer, der kan bruges til at absorbere bølgeenergi. Han fremhæver også deres isolering af polyuretan til bl.a. byggeri og køleskabe og som med 1,6 cm giver samme effekt som en 1,34 m tyk betonvæg. De arbejder på at gøre det endnu bedre ved at udvikle nanoskum, som vil fordoble isoleringseffekten. Men ofte bygger ideerne på, at kunderne kommer med et problem eller et ønske. Inden for coating kan det være, at de vil have mere ridsemodstand eller antierodering, der kan laves i to lag i stedet for tre. Mange ideer er også teknologidrevne, og uden oplagte kunder i starten, hvor det blot afprøves i laboratoriet. Bayer Hele Bayer har medarbejdere og brugte i mia. kr. på R&D. Bayer MaterialScience har medarbejdere globalt. De producerer polyuretan, polykarbonat samt specialiteter som coatings til kunder i bl.a. bilindustrien, konstruktion, elektronik, medicinal og møbler. I 2009 var Bayer MaterialSciences salg på 56 mia. kr., R&D investeringer på 1,49 mia. kr. og kundeprojekter for 1 mia.»sådan startede vores fotopolymerer. Her lavede vi først et system, der kunne lave hologrammer, og så var spørgsmålet, hvad det kunne bruges til? Og der er masser sikkerhed, verificering osv.,«siger han. Vil være nummer et i verden Målet er mange applikationer, men de holder sig grundlæggende snævert.»vi er kun aktive i områder, hvor vi er nummer et eller to i verden, og vi er meget fokuserede. Vi har ikke polyolifin eller polystyren kun polykarbonat og polyuretan. Men det er også meget alsidigt, og antallet af applikationer er vokset gennem tiden. Brug i kosmetik- og medicinalverdenen er ret nyt for os, mens møbler, isolering osv. er veletableret.«de laver som noget nyt f.eks. skum og film af polyuretan, der bruges til at dække sår, da skummet suger væske fra såret og filmen tillader såret at ånde. De leverer f.eks. også coatings, der reducerer friktionen mellem katetre eller kardiovaskulære stents og patientens karvægge. Men udover at finde nye applikationsmuligheder, arbejder de altså også på at udbrede sig geografisk.»vi fokuserer på at udbrede vores teknologier i regioner, hvor de ikke er brugt meget, og det bringer meget vækst især de seneste år. Europa og USA bruges langt mere polyuretan end i Asien. Men når de får større indkomst vil de også have køleskab, osv., så vi tilbyder også vores løsninger der, hvor væksten accelererer.«j

7 Jeg udvikler, udruller og udvider. Jeg har Cloud Power. Få en gratis tag reader app til din mobil på Med Windows Azure får du én samlet platform til test, udvikling og drift af applikationer i skyen. Du forenkler de daglige opgaver, så du kan koncentrere dig om at drive din forretning og ikke din it. Det er blot én af dine mange fordele med Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud

8 8 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 teknologi Binokulær hjelm skal hjælpe kamppiloter 270deg W 600 knots 5,000ft Visirdisplay, der kan aflæses med begge øjne giver mindre kvalme og hurtigere reaktionstid, siger testpilot. Elektronik Af Erik Holm Target 1 Shoot Missile Avail. 1, 2 Target 2 3 Piloten låser flyets våbensystem på endnu en fjende, ved at kaste et hurtigt blik over højre skulder. Det skal være slut med tunge hjelme og ubehagelig kvalme hos jagerpiloter, hvis det står til den britiske våbenproducent BAE Systems. De har udviklet en helt ny binokulær hjelm, så piloterne kan orientere sig om sensorer og våbensystemer med begge øjne modsat traditionelle hjelme, der kræver, at man kun benytter det ene øje.»problemet med traditionelle hjelme er, at mange piloter kan blive dårlige og få kvalme, når de kun bruger ét øje. Det er vores hjerner ikke skabt til,«forklarer Chris Worning, der er testpilot hos den tyske Eurofighter-producent, EADS, og som selv har fløjet med hjelmen. De nye, binokulære hjelme skal samtidig give piloterne en hurtigere reaktionstid i luftkamp, og når de skal finde mål på jorden. Efter flere års test bliver hjelmen i disse dage overdraget til Royal Air Force og andre Eurofighterkunder.»Det er et fantastisk system, fordi hjelmen samtidig er let og langt mere komfortabel for piloten,«siger Chris Worning. Hjelmen tænker sammen med flyets computere. En række sensorer placeret rundt om cockpittet registrerer, hvor piloten kigger hen og i forhold til hvilke sensorer, så flyet ved præcis, hvor og hvad piloten kigger på. På den måde kan piloten finde et antal mål i luften og på jorden, låse våbensystemerne fast og prioritere målene alt sammen ved hjælp af sin stemme. j 1 En radar i flyets næse registrerer 2 Når piloten kigger ned, bliver en fjende uden for pilotens konturen af det fjendtlige fly projekteret på hans visir. Vha. en traditionelle synsfelt. stemmekommando kan piloten låse flyets våbensystemer på fjenden. Pilotens synsretning 4 Piloten kan nu prioritere målene vha. stemmekommando, og herefter afsende et missil mod fjenden. Data fra sensorer på hjelmen sammenholdes med observationer fra fast monterede sensorer i flyet dermed ved systemet konstant i hvilken retning piloten kigger. Kilde: BAE Systems Grafik: BAE Systems/LGJ Blog Mekaniseret skønhed Ingeniør- Kunst Peter Madsen Kunstingeniør Det er ingen hemmelighed, at jeg synes, de allerfleste moderne stykker ingeniørarbejde er rigtig grimme. Jeg ved bare, at hvis jeg ringer til et skibsværft og brokker mig over manglende skønhed inden for skibsbygning, så bliver der ikke lyttet og handlet. Den eneste løsning er at anvende magt. Det gør man ved selv at bygge noget, som man synes er skønt. Det er en slags demokrati. Hvis man vil ændre noget, må man gøre det. Jeg kan ikke gøre andet end at forsøge at bidrage med noget selv. Sammen med Claus Nørregaard forsøgte jeg i 2005 at bygge en smuk amatørubåd. Den slags fartøjer er ofte ikke særligt kønne. Vi havde ikke bare den fra Das Boot kendte type VIIC tyskerubåd i ærmet, da vi legede med formerne men også Hajfisken fra Tintin og vores egne danske førkrigsundervandsbåde i tankerne. De kunne godt bygge smukke skibe på Orlogsværftet i de helt gamle dage. Det sjove er, at den båd kom til at sejle så godt. Det er den dejligste lille dieselraket, man kan tænke sig. Hun har krydset Østersøen og bugseret en anden undervandsbåd, Nautilus, der er fem gange så stor. Hun har dykket over 400 gange og står i dag på Danmarks Tekniske Museum. Uanset hvad vi har bedt Kraka om over og under vandet så har hun leveret varen. Hvis opgaven var at se godt ud så kunne hun også det. I 2008 kom så en efterfølger. Nautilus er meget større og nå, ja meget sundere rent skibsteknisk. Hendes former er ikke som en 30 er ubåd men noget, der er meget mere optimeret til at fungere under vandet. Hun sejler da også bedst neddykket der føles hun som et luftskib, der blidt krænger indad i sving og stabilt ændrer dybde, alt efter hvordan man sætter joystikket i kontrolrummet. Hun er mindre kantet og mere forfinet i formen og er nok det sidste stålskib, jeg formgiver ud fra andet end streng funktion. Et er, at det var sjovt at bygge hende. Nu, hvor hun er helt færdig og senest har sejlet over Østersøen, har projektet samlet set været mit mest vellykkede anslag mod Det kan man ikke og det kan ikke betale sig -kulturen. Jeg kender ingen skønne ingeniørting fra 00 erne beklager. Vi kan sagtens bygge smukke ting i dag når det ikke sker, er det hverken penge eller teknologi, der mangler men alene vilje. Man behøver ikke stjæle skønhed fra andre epoker hver tid har sin egen ikonografi og sin egen power Saturn V og SR-71 er f.eks. 60 er skønhed, mens Oueen Mary og damplokomotiver a la E-maskinen er 30 er-ting. Jeg kender ingen skønne ingeniørting fra 00 erne beklager. Airbus A380 er ikke det, der ligner en kandidat en tyk, fed kasse og Queen Mary II viser os bare alt det, der er galt i nutidens formgivning. Der er nok ikke meget at gøre andet end at boykotte grimme ting og prøve at skabe nogle smukke selv. Selvom dette blogindlæg ikke handler ret meget om suborbitals så kan jeg sige, at det både for min utrættelige makker von Bengtson og jeg selv er helt afgørende, at det, vi former, kommer til at se sejt ud. Vi synes faktisk selv Tycho Brahe/ Heat 1X ser ret rå ud på sin egen måde. Min drivkraft vil altid være skønhed og glæden ved selv at kunne gøre en lille smule ved verden. j Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#8nbv

9 Ingeniøren 1. sektion 21. januar Den nye Passat. Mere end én ide foran. Vi havde ideen om en stor bil, der kan køre 23,3 km på en liter brændstof. En bil der er så intelligent, at den blidt advarer dig, når den mærker, at du er ved at blive træt. En bil som selv kan holde afstand til dem, der kører foran. Som selv kan blænde ned, når du møder en modkørende og selv starter sit havariblink, når du bremser hårdt op. Vi havde ideen om en bil, der kan parkere sig selv. Og hvor du via en sensor kan åbne bagagerummet med foden, når du har hænderne fulde. En bil med specielle ruder, der holder kabinen støjfri. Og med omsorgsfulde sæder, der kan massere din ryg. For nu bare at nævne nogle få af vores ideer. Hvis du vil opleve resultatet af dem alle sammen, så prøv en tur i den nye Passat. Alle fortjener en Volkswagen. Das Auto. Priser fra kr ,- ekskl. levering kr ,-. Brændstofforbrug ved blandet kørsel 10,8 23,3 km/l. CO 2 -udslip g/km (direktiv 80/1268/EØF). Bilen er vist med ekstraudstyr.

10 10 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 teknologi Sådan set Kriblekrablemad Kort nyt Norske fagfolk afviser særlig sundhedsfare ved biodiesel energi Udstødningen fra biler med op til syv procent biodiesel i tanken er formentlig ikke mere skadelig for cyklister end røgen fra ren diesel. Det konkluderer norske fagfolk fra Folkesundhedsinstituttet (FHI) og Klima- og Forureningsdirektoratet (Klif) i et notat. En af Danmarks førende forskere i partikelforurening, professor Steffen Loft, kalder konklusionen for rimelig og fornuftig. Udmeldingen fra nordmændene kommer efter heftig debat i Norge om sundhedseffekterne ved biodiesel, men pga. det afgørende ord formentlig i konklusionen, dæmper fagfolkenes udmelding næppe debatten. De norske myndigheders notat baserer sig nemlig ikke på en ny undersøgelse, men er en gennemgang af eksisterende undersøgelser på området, og de stikker mildt sagt i hver sin retning. I Danmark peger forskerne også på, at vi står uden viden på området, men en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet med Steffen Loft i spidsen er dog på vej til offentliggørelse. Den vil netop svare på de sundhedsskadelige effekter af biodiesel, herunder de særlige nanopartikler. j thd Milliardpotentiale: Nyt dansk køleanlæg erstatter HFC med H 2 O energi Efter næsten syv års udvikling og et budget på 40 millioner kroner er det lykkedes at udvikle et unikt design til mellemstore køleanlæg og potentialet er enormt. Det fortæller seniorkonsulent Hans Madsbøll fra Teknologisk Instituts afdeling for køle- og varmepumpeteknologi i Århus:»Ved at optimere og formindske nogle af de principper, vi kender fra køleanlæg baseret på vand, har vi været i stand til at reducere energiforbruget med mellem 10 og 20 procent. Det er blandt andet sket ved at udvikle en helt ny og energieffektiv aksialkompressor.«anlægget vil især være anvendeligt i mindre industrier, større supermarkeder, hospitaler og kontorbygninger. I traditionelle køle- og airconditionanlæg er kølemidlet det kemiske stof, som går under fællesbetegnelsen HFC. Men HFC-gasser er alle potente klimagasser, hvoraf man normalt regner med en udsivning på omkring fem procent om året. Hvis det kombineres med energibesparelserne i det nye anlæg, opnår man ifølge Teknologisk Institut en samlet udslipreduktion af klimagasser på mellem 15 og 30 procent. j bg Fransk bilgigant vil gøre brintpiller til standard i dieselbiler Red kloden spis en orm! Eller rettere: Spis orme, græshopper og mange andre insekter, foreslår professor i tropisk entomologi Arnold van Huis fra Wageningen universitet. For at fremme projektet har van Huis og hans kolleger i samarbejde med Rijn Ijssel kokkeskole i Wageningen udviklet en kogebog med opskrifter på bl.a. melormetærter (herover) og græshoppeforårsruller. Ifølge van Huis vil en kost baseret på insekter være svaret på intet mindre end den globale fødevarekrise, de svindende jord- og vandressourcer og de klimaændrende CO 2 - udledninger. Foto: Scanpix Rockwool vil banke prisen på lavenergihuse i bund med ny Lego -isolering Nyt modulært byggesystem forventes at skære fem-ti procent af prisen og en del af tykkelsen for en ydermur. Byggeri Af Ulrik Andersen Lego for voksne. Sådan beskriver håndværkerne Rockwools nye modulære byggesystem Rockshell der netop er lanceret på den tyske Bau-messe. Systemet består af 250 mm tykke stenuldspaneler, der klemmes fast mellem stålsøjler i I-profil, der samtidig fungerer som bærende konstruktion. I isoleringen er der udfræset slidser, der passer præcist omkring stålsøjlerne, så der altid vil være mindst ti cm isolering mellem søjlen og den udvendige side af isoleringen. Indvendigt skruer man en såkaldt installationsvæg op og udvendigt monteres laminerede træregler, og så er der frit valg mellem yderbeklædning lige fra træ til mursten. Det nye system gør det hurtigere at bygge ydermuren, der samtidig bliver slankere. De stadigt stærkere krav til husenes isolering betyder nemlig, at der skal mere isolering i væggene, så vægtykkelser på 60 cm er ikke ukendte i passivhuse. Det kan nemt skære tre kvadratmeter af det beboelige areal i et standardhus, da de til- ladte bebyggelsesprocenter sjældent øges, selvom energikravene vokser. En anden fordel er prisen, siger direktør for Rockshell, Morten Haahr.»I dag er byggeriet stadig meget lidt industrialiseret. I hvert fald i Danmark. Med Rockshell kan vi levere hele pakken skræddersyet til byggeriet, så søjler og stenuld er skåret til, og alle skruer er med. Det gør det meget hurtigt at rejse ydermuren.«ifølge Morten Haahr viser Rockwools estimater, at man kan spare fem-ti procent i forhold til konkurrerende ydermursystemer. Rockwool vil nu afvente reaktionen fra det tyske marked, før de beslutter om Rock shell skal markedsføres andre steder. j transport Den franske gigant inden for bl.a. emissionsreducerende teknologier til bilindustrien, Faurecia, vil satse stort på teknologien bag brintpillen, som kan bruges til at rense udstødningsrøgen på dieselpersonbiler. Faurecia, der ifølge egne oplysninger er verdens sjettestørste underleverandør til autoindustrien, investerer 145 mio. kr. i en ejerandel på 21,2 procent af den danske teknologivirksomhed Amminex. Administrerende direktør i Amminex, Jens E. Hinnerskov vurderer, at de første masseproducerede dieselpersonbiler med Amminex-teknologi vil rulle af samlebåndet omkring 2013 eller Biler med Amminexteknologi har i de seneste år kørt flere hundrede tusinde kilometer i prototypetest. Amminex blev i sin tid etableret for at kommercialisere brintpilleteknologien, som gør det muligt at lagre kemikalier i fast form. Ved at bruge teknologien til at lagre ammoniak i fast form har virksomheden skabt en effektiv metode til at fjerne skadelige NO x er fra dieselbilers udstødning. j nic Kina har planer om ti millioner ladestationer til elbiler transport For at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gør Kina sig klar til implementeringen af elbiler. Sidste år forudså kinesiske embedsmænd, at landets bilfabrikanter ville producere en million elbiler om året frem til 2020, skriver Business Green. Ved dette års bilshow i Detroit sagde direktøren i Beijing Automotive Industry Holding Co (BAIC), Wang Dazong, at den kinesiske regering barsler med en plan om at opstille ti millioner ladestationer om ti år. Wang Dazong sagde også, at hans egen virksomhed regner med, at elbiler vil udgøre fem procent af bilsalget, fordi bilkøbere vil få en rabat på godt kroner. j jrh

11 Ingeniøren 1. sektion 21. januar JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSSTTT NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL shc.dk LILLE INDSATS STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli Brugsen/LokalBrugsen 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer IDAs kogebog Madlysten Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en ipad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? VIND EN IPAD LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

12 12 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 teknologi Læs mere om Wavebob >>på ing.dk/k#8nf5 Wavebob skal give vedvarende energi til irerne SÅDAN HØSTER WAVEBOB BØLGERNES ENERGI N S Bøje N S Spoler Magnet 1 Bølgetop 2 Sensorer på bøjen monitorerer løbende bøjens ydelse samt aktuelle vejr- og bølgeforhold. Data transmiteres trådløst til land. Bølgedal N S Irsk selskab med Vattenfall som partner satser på strømproducerende bøjer ud for Irlands vestkyst. Energi Af Freja Czajkowski Grafik: Lasse G. Jensen Irland vil med på bølgen af vedvarende energi og netop nu er håbet Wavebob en type bøje, der kan generere energi ud fra bølgernes bevægelser. Et bølgeenergianlæg i kommerciel størrelse med Wavebobs har været undervejs i et stykke tid, og det er firmaet Tonn Energy, der står bag projektet. Tonn Energy, der er det irske ord for bølgeenergi, blev grundlagt til formålet af det svenske firma Vattenfall og irske Wavebob Ltd. Senere er irske Bord Gáis Energy også gået ind i firmaet. I forbindelse med projektet udtalte Vattenfall, at Irland var perfekt til bølgekraftanlægget. Der er en stærk politisk opbakning i Irland til at få sådanne projekter på benene og derfor også omfattende tilskudsordninger. Derudover nævnte de Irlands unikke bølgeklima. Noget som Wavebob Ltd. s CEO Andrew Parish også lægger vægt på:»irland har nogle af de bedste bølgeenergiressourcer i verden, og der er en lang række steder langs Irlands vestkyst, som er velegnede til formålet,«siger han. Wavebob har i forvejen lavet testforsøg ved Galway Bay, men det er endnu usikkert, hvor på vestkysten den kommercielle Wavebob-park vil blive placeret. j Strømkabel Tank, forankret til havbunden Strømkabel til transformerstation Konstruktionen består af en tank, der er forankret til bunden samt en bøje, der flyder i overfladen. Begge komponenter bevæger sig i bølgerne, men med forskellig frekvens og udsving. Dette udnyttes via et hydraulisk system til at drive en generator i bøjens top. Hvis bølgerne bliver for høje, låser bøjen sig fast strømproduktionen indstilles midlertidigt. Transformerstation Forankring til havbunden Kilder: wavebob.com, irishenergynews.com, socialmedia.net Hver Wavebob vil kunne generere omkring 500 kilowatt, og ifølge firmaet bag skal der omkring 80 til 100 Wavebobs til for at generere strøm til en by med ca huse. Transformerstation. Her samles energien og sendes videre til land.

13 Ingeniøren 1. sektion 21. januar Magnetiske flowmålere Hans Schrøder demonstrerer, hvordan du går fra at regne på flasker og propper til alt mellem himmel og jord. >> Fagfolk: Titusindvis af husejere tvinges til at købe højvandslukkere ing.dk/k#8nf Doktorforsvar Flemming J. Frandsen, DTU Kemiteknik, forsvarer sin doktorafhandling med titlen Ash Formation, Deposition and Corrosion When Utilizing Straw for Heat and Power Production fredag den 28. januar kl. 14 på DTU i Lyngby, bygning 101A, møderum 1. Information om udlevering af afhandlingen og procedure for uofficielle opponenter kan findes på Annoncér på it-siderne i uge 7 Torben Trindkær Nielsen, der blandt andet har skrevet en bog om Bose Algebra, viser, hvordan man matematisk definerer en cirkel. Læserne oversvømmer Ingeniøren med matematik-videoer Ingeniørens konkurrence om at blive Danmarks bedste matematikformidler har resulteret i hele 28 videoer, der formidler matematiske koncepter med alt fra papir og blyant til udklip, flasker og tavler. Josephine Dalum, der går i 2. g på Frederiksborg Gymnasium, viser i sit bidrag til Ingeniørens matematikkonkurrence matematikken bag en taxatur. hverdagen til trigonometri. Vi kårer vinderen i uge 4. Vinderen får en bærbar pc, en digitiser/tegneplade, et headset samt relevant software til en samlet værdi af cirka kroner til brug for matematikvideoer. Konkurrencen om at finde Danmarks bedste matematikformidler er et led i Ingeniørens fokus på at forbedre matematikundervisningen i folkeskolen. j Tema: Smartphones spiller en stadig større rolle i vores hverdag: Mobilbetalinger, kalender, mail, facebook, snart nøglegenerator til NemID etc. Derfor bliver telefonen et stadigt mere interessant mål for it-kriminelle. Det skal ses i lyset af, at telefonen samtidig minder en hel del om en computer, hvilket er med til at øge sårbarheden. Vi ser nærmere på sikkerheden på mobiltelefoner. Ingeniøren læses af ingeniører og teknologisk interesserede. Deadline for annoncebestilling 4. februar Kontakt din konsulent på konkurrence Af Julian Henlov Vi er nu forbi deadline for deltagelse i Ingeniørens konkurrence om at blive Danmarks bedste matematikformidler, og slutspurten har været overvældende. Ingeniøren har modtaget i alt 28 matematikformidlingsvideoer om alt lige fra firkantede cirkler over pi i Du kan se alle de indsendte matematikvideoer på Ingeniørens temaside Matematik: Sådan! ing.dk/tema/matematik

14 14 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 perspektiv 15 offentlige haller er kollapset på 8 år. Ingen har overblik over hvorfor < Øverst / En togpassager på Køge-linjen blev den første, der opdagede kollapset på Club Danmark Hallen. Mere end halvdelen af den sydlige apsis var kollapset. En kant mellem apsissen og resten af bygningen gav mulighed for snedriver på mellem 1,5 og 2,5 meter. Arkivfotos < Limtræsbjælkerne knækkede i 2007 sammen på Thy Hallen. Den rådgivende ingeniør talte om lokale snedriver på mellem 3 og 5 meter. > Anbringer man bevidst et svagt led i kæden, afgør dette styrken. Dette er, hvad der er sket i Siemens Arena. Sådan lød konklusionen i Syns- og Skønsrapporten efter kollapset i Med fogedforbud mod Ingeniøren, der offentliggjorde Syns- og Skønsrapporten, blev sagen om arenaen et studie i hemmelighedskræmmeri. Derfor ændrede politikerne byggeloven, så ministeren kunne kræve åbenhed i ulykker i byggeriet, der kunne koste menneskeliv. < Ingeniørens læsere kræver åbenhed Eksperter og involverede i Club Danmark-sagen gisner på ing.dk om årsager til de mange halkollapser. 72 pct. af læserne kræver undersøgelser. Læs teorierne her. Byggeri Af Stefan Petersen Ballerup, Aalborg, Thisted og Rødovre. Det er navnene på nogle af de byer, der har oplevet spektakulære kollapser på haller, der bliver brugt af mange mennesker. I alt 15 haller er kollapset på 8 år. Lige fra et Livasupermarked til Nordeuropas største gokarthal i Hasselager. Den seneste i rækken er Club Danmark Hallen i Valby. Julenat kollapsede en del af hallen blot et døgn efter et børnearrangement. Sagen blev startskuddet til en debat på ing.dk om behovet for en havarikommission inden for byggebranchen. Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen er blandt de nyeste i debatten. Og han ser ikke noget behov:»det afgørende for mig er, at denne her slags større ulykker, hvor der er en risiko for, at mange mennesker kan komme til skade, bliver grundigt undersøgt. Og det sker som sagt også,«skriver Brian Mikkelsen i en mail og henviser til, at en rapport om hvert kollaps på offentlige bygninger kan læses på enten ebst.dk eller sbi.dk. Men ministeren tager fejl, når han kalder undersøgelserne for grundige, mener Dansk Byggeri. Ifølge organisationen er der væsentlige data, der ikke kommer frem. For eksempel er det ikke blevet målt, hvor meget sne, der lå på tagene.»vi havde jo også sidste år diskussionen om, hvorvidt der skulle en undersøgelse til. Det giver ikke meget mening at sende nogen ud to måneder efter, sneen lå der,«siger Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri. Han mener derfor, at der skal en havarikommission til byggebranchen. Og læserne på ing.dk bakker ham op, når det kommer til behovet for en hurtig undersøgelse. Ud af stemmer mente 72 pct. af læserne, at myndighederne straks skulle sætte gang i en undersøgelse af kollapset. Læser Lars Kristensen spørger, hvor fornuften og myndighederne er henne, og raketbygger, blogger og debattør på ing.dk, Peter Madsen, mener, at ideen med en havarikommission er rigtig fin:»efter den type hændelser bør man på nettet kunne læse den lange, tykke rapport med alle fakta. Hvis nogen skal hænges ud, så hæng dem ud ærligt de kan bare bygge ordentligt,«skriver han. Et stående beredskab Og det kunne se ud, som om læserne har fat i noget. For lige nu aner byggeeksperterne ganske enkelt ikke, om der er en underliggende årsag til de mange kollapser. Og om vi dermed kan risikere flere.»det bør undersøges nærmere, for 15 bygninger over en kort periode er bemærkelsesværdigt. Vi leder efter et mønster i skaderne, men der kan godt gå nogle år, inden vi kan se det,«siger Niels Jørgen Aagaard, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut. Her registrerer forskerne tagkollapser i et register og leder efter mønstre i kollapserne. Men de får kun overfladiske informationer fra pressen eller frivillige oplysninger fra byggesagens parter. Og de er sjældent interesserede i at dele erfaringerne. For det kan lige så godt betyde, at de udstiller deres egne fejl. Der er en teori om, at fugtindholdet i træ har betydning for, hvor stærkt det er. Så når det er rigtigt frostvejr, hvor fugtindholdet falder, så bliver det mindre stærkt. Stig Wessberg, bestyrelsesformand i Wessberg A/S Som det er lige nu, er der ikke nogen offentlighed om de tekniske årsager til de store kollapser. De tekniske erfaringer ender ofte som bilag i lukkede forlig mellem parterne, når der skal placeres et erstatningsansvar. Statikerne er nogle af dem, der vil kunne bruge erfaringerne. De spiller som særligt specialiserede ingeniører en central rolle ved beregningen af store byggerier og myndighedernes godkendelse. Men ikke engang deres formand kan komme med en forklaring på, hvorfor så mange haller kan styrte sammen:»i langt de fleste sager, hvor der opstår svigt, er det i dag fuldstændig utilgængeligt for alle andre ingeniører og statikere, som ikke har været involveret i den konkrete sag, at få en nogenlunde præcis vurdering af, hvad problemstillingen egentlig var,«siger civilingeniør Jesper Frøbert Jensen, der er formand for foreningen af anerkendte statikere. Selv rådgiveren på Club Danmark Hallen, Wessberg A/S, har svært ved at komme med en konkret forklaring på kollapset. Wessberg A/S var også rådgiver på Siemens Arena, hvor de ikke havde noget ansvar for kollapset. Men som rådgiver giver det Wessberg indsigt i 2 af de 15 store kollapser, der har været siden Og de så gerne, at der kom nogle faglige svar på, hvorfor så mange tage kan styrte sammen:»der er en teori om, at fugtindholdet i træ har betydning for, hvor

15 Ingeniøren 1. sektion 21. januar Se, hvor Club Danmark Hallens spær >>brød sammen på ing.dk/k#8nez Lave CO 2 -kvotepriser presser udviklingen af CO 2 -lagring om halkollaps 15 gange på 8 år Julenat kollapsede Club Danmark Hallen i Valby. Det er 15. gang på 8 år, at taget på en offentlig bygning er styrtet sammen eller som i fire af tilfældene har givet efter og er blevet reddet i sidste øjeblik: : Siemens Arena, Ballerup : Thyhallen, Thisted : Gigantium, Aalborg : Tag på Bilka, Tilst : Emballagefabrik, Nørresundby : Pladefabrik, Hjallerup : Bowlingbane/fitnesscenter, Aalborg stærkt det er. Så når det er rigtigt frostvejr, hvor fugtindholdet falder, så bliver det mindre stærkt. Det særlige ved de her træhaller er, at de stort set alle er faldet ned, når der ikke er nogen i hallerne. Og mennesker genererer jo fugt,«siger bestyrelsesformand Stig Wessberg.»Men der gisner vi også,«indskyder hans statiker Henrik Storm Nielsen, der også er bestyrelsesmedlem i anerkendte statikeres forening. I Club Danmark Hallens tilfælde lover ejeren fuld offentlighed. Ejeren er nemlig Valby Multihal Fonden, der delvist styres af DBU og Københavns Kommune. Men fonden overlader al teknisk udredning til forsikringen og er overbevist om, at årsagen til kollapset er vind- og vejromstændigheder. j : Europas største gokarthal, Hasselager : Loftbjælker knækker og bøjes i ekstrem grad i AB s kantine : Social- og Sundhedsskolen i Svenstrup opdager store sprækker i taget : Rødovre Skøjtehal : 40 meter lang bjælke i messehal i Aars flækker på langs : Redningsmandskab understøtter taget på Liva i Kolding, da limtræsbjælkerne om aftenen begynder at slå revner, og taget begynder at hænge : Døgninstitution, Vodskov : Club Danmark Hallen, Valby CO 2 -indfangning og -lagring, CCS, kan i bedste fald reducere CO 2 -udslippet mere end nogen anden teknologi. Men omkostninger, energiforbrug og lave kvotepriser giver problemer for udviklingen. CCS Af Erik Holm Lad os bare slå det fast: Vi skal leve med kul i mange år endnu, uanset om vi vil det eller ej. Kul står for to tredjedele af verdens elproduktion, og det internationale energiagentur forventer en stigning i det globale forbrug på 20 procent fra 2008 til 2035, selv hvis alle nuværende klimamål realiseres.»der er mange lande, også i Europa, hvor man ikke har adgang til så store VE-ressourcer, som i Danmark, og hvor kul indgår som en meget central del af energiforsyningen,«siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi. En af de teknisk mest interessante og mest kontroversielle løsninger til at tackle den udfordring er indfangning og lagring af CO 2 kendt under den engelske forkortelse CCS. CCS indgår i EU s strategi for udvikling af kulstoffattige energiteknologier kaldet SET: The European Strategic Energy Technology Plan og fik ny opmærksomhed i sidste uge. Her præsenterede en forskningsgruppe under Kommissionen skitserne til et europæisk rørledningsnet til CO 2. Det skal, hvis det realiseres, fragte CO 2 fra fastlandet ud til de store oliefelter i Nordsøen, hvor eksempelvis Maersk Oil vil bruge CO 2 til at øge udvindingsgraden i de aldrende oliefelter.»eu s mål er at kunne lancere CCS som en kommercielt bæredygtig teknologi fra Men det er der ikke mange, der tror på længere. Problemerne er for store, og økonomien er for svag,«siger Ulrich Bang. EU er ellers ambitiøs nok, når det gælder CCS. Som en del af SET-planen skal der opføres 8-12 fuldskala demonstrationsanlæg til en samlet pris på mellem 52 og 96 milliarder kroner. De skal udgøre overgangen fra pilotprojekter til kommerciel teknologi. Et af de anlæg vil den svenske energikoncern Vattenfall bygge i Jänschwalde i Tyskland. Målet er at opføre et 250 MW anlæg, der skal teste både oxyfuel og postcombustion-teknologier (se boks). Projektet forventes at koste 1,5 mia. euro (godt 11 mia. kr.), og Vattenfall håber, at cirka halvdelen betales med EU-midler. Projektet har allerede modtaget 180 mio. euro fra EU s genopretningspulje, og netop i disse uger søger Vattenfall igen om EU-støtte til at dække resten, fortæller Niels Peter Christensen, der er chefgeolog for CCS i Vattenfall.»Vi tror meget på CCS. I Järnschwald kan vi for alvor teste både teknologien og økonomien i CCS og få en fornemmelse af, om teknologien reelt er kommercielt bæredygtig. Men det forventer vi selvfølgelig, den er, ellers havde vi ikke investeret i det,«siger Niels Peter Christensen. Ny vision for transport af indfanget CO 2 EU-Kommissionens vision for et rørledningsnet, der kan transportere store mængder CO 2 fra fastlandet til deponering i oliefelterne i Nordsøen. CO 2 -kilde Oliefelt Underjordisk vandreservoir Rørledning (<95 pct. udnyttet) Rørledning (>95 pct. udnyttet) Transportrute via skib 2 Kilde: JRC, European Commission Enkle grundelementer Det burde måske ikke være så kompliceret at skubbe gang i CCS. Grundelementerne i teknologien er ikke så komplicerede. Eksperterne ved, hvordan de skal skille CO 2 fra røggassen og kullet; at man kan transportere CO 2 i rørledninger og hvordan man lagrer gassen i undergrunden. Tilmed er potentialet for CO 2 -reduktioner i atmosfæren enormt. Forventningen er, at man kan fjerne op til 90 procent af røggassens indhold af CO 2 sammenlignet med kraftværker uden CCS-teknologier, og fyrer man med biomasse for at dække de sidste 10 procent, har man et CO 2 -neutralt kraftværk, lyder det fra Niels Peter Christensen. Problemet er skalaen og at få mange spillere med forskellige interesser og store investeringer til at handle sammen.»kerneproblemet er at få den komplekse værdikæde til at hænge sammen i så stor skala og med transport til lagring i nærliggende geologiske strukturer. Først sernere kan det komme på tale at transportere CO 2 over store afstande til oliefelter i Nordsøen,«siger Niels Peter Christensen, der sammenligner Europas CCS-projekt med at bygge et nyt Airbus-fly. Et af kritikpunkterne har været, at CCS medførte et langt større energiforbrug på kraftværkerne ifølge nogle estimater helt op til procent. Det afviser Niels Peter Christensen dog som alt for højt.»de anlæg, jeg har set, ligger nærmere på 7-10 procentpoint, og så er det en overkommelig udgift. Du vil med moderne kraftværker stadig have et effektivt anlæg, der samtidig ikke sender CO 2 ud i omgivelserne.«som med så meget andet er også fremtiden for CCS et spørgsmål om penge mere end om tekniske forhindringer. Hos Vattenfall og andre selskaber, der er involveret i udviklingen af CCS, håber man derfor på, at prisen på CO 2 -kvoter stiger, eller at de suppleres af andre prismekanismer som CO 2 -afgifter.»det skal der til, ellers kommer CCS ikke ud over demonstrationsfasen,«siger Niels Peter Christensen. Hos Dansk Energi arbejder man ikke for CCS i Danmark, men støtter en omlægning til VE, og EU-chef Ulrich Bang peger på, at de seneste skuffende resultater ved klimatopmøderne i København og Cancun ikke har betydet bedre udsigter for CCS:»CCS er meget forskningstungt lige nu, og en kommercialisering har lange udsigter. EU har på det seneste valgt at støtte de billigste teknologier først og kombinere det med omfattende støtte til forskning og udvikling i både produktion og energieffektivisering. Det synes jeg et eller andet sted er fornuftigt nok,«siger han. j tre veje til CCS Med Oxyfuel tilsættes ilt og recirkuleret røggas. Det giver en mere sammensat røggas uden nitrogener. Når røggassen er renset for svovl og partikler er der CO 2 og vand tilbage. Vandet dampes efterfølgende væk. Vattenfall vil også teste postcombustion (efterrensning). Teknikken anvendes af Dong i Esbjerg. Efter afsvovlning og en tur i et Denox-anlæg sendes afkølet røggas ind i en tank, hvor en absorber suger CO 2 til sig. Derefter behandles absorbenten i en ny tank, hvor den opvarmes. Det afgiver CO 2, der komprimeres. Precombustion eller forgasning anvendes især i USA. Kul omdannes under høje temperaturer og ved tilsætning af ilt til gas, der igen renses og afsvovles. Herefter anvendes damp til at omdanne gassen til brint og C0 2, der adskilles fra brinten.

16 16 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 viden & erkendelse Forskere vil udvikle universel alien-detektor Levende organismer har tendens til at bygge mere komplicerede molekyler, end der findes i en tilfældig suppe af kemikalier. Det må kunne bruges til at lave en detektor af liv og måske også finde aliens på fremmede planeter. kemi Af Robin Engelhardt Når vi i løbet af de næste par år begynder at finde jordlignende planeter i vores galakse, ville det være godt, hvis vi havde en tricorder et håndholdt apparat fra det 22. århundredes Star Trek-serie, der kan detektere livsformer fra orbit. Desværre glemte filmproducenterne at lægge en teknisk specifikation ved, da de sendte serien tilbage til os, og vi kan derfor kun gætte os til, hvordan den fungerer. Som første krav må tricorderen kunne genkende signaturen af alle de tilstedeværende molekyler på overfladen af en planet i form af en superavanceret spektralanalytisk gadget-tingest. Dernæst skal den helst kunne virke på flere hundrede lysårs afstand. Sidst, men ikke mindst, skal den ud fra den kemiske sammensætning på planeten kunne slutte sig til, om der er liv, og hvilken livsform der er tale om. Mens de to første krav måske er noget til forskningen om hundrede år, kan der allerede nu arbejdes med det sidste krav, mener Evan D. Dorn, Kenneth H. Nealson og Christoph Adami fra Caltech i en artikel, der netop er udkommet på arxiv.org. Vi ved f.eks., at organismer, der lever i vand, typisk har brug for membraner, og at disse membraner indeholder kulstofkæder med et lige antal carbon-atomer (som regel ca. 16 stk.). Vi ved også, at biologisk liv har brug for tunge aminosyrer som glutamat og tryptofan, der ikke dannes lige så nemt i en abiotisk suppe som lette aminosyrer a la glycin og alanin. Og vi ved, at de såkaldte enantiomerer, altså molekyler, der er hinandens spejlbilleder, kan være farlige for biologiske systemer, og derfor har forskellig hyppighed dér, hvor der er liv. Den generelle observation er altså, at liv bruger en ganske lille delmængde af organiske molekyler som basale byggestene. Når vi derfor leder efter liv på månen Europa eller på planeten Mars, kan vi alene ud fra mængden og distributionen af fremmedartede molekyler sige noget om, hvorvidt der kunne være liv eller ej. Mad biology»forestil dig, at man om nogle år ville kunne spore tryptofan i et absorptionsspektrum fra en planet 30 lysår borte,«siger Christoph Adami til Ingeniøren.»Jeg tror ikke, at der findes nogen som helst naturlig mekanisme, der kan frembringe et så kompliceret molekyle. Vi kan ikke engang gøre det ordentligt i et laboratorium. Det ville være et klart tegn på, at en organisme gjorde det med vilje.«for at underbygge sin teori har han sammen med sine to kolleger analyseret flere hundrede kemi-eksperimenter in vivo og in vitro, dvs. i miljøer, hvor der eksisterer liv, og i miljøer, som er livløse. De har lavet lange tabeller for hyppigheden af aminosyrer og carboxylsyrer i levende biota og sammenlignet dem med hyppigheden i meteo ritter, i laboratoriekolber og andre sterile, abiotiske miljøer. Resultatet viser, at fordelingen af aminosyrer i abiotiske miljøer er fuldstændig determineret af de kinetiske og termodynamiske love. Aminosyrer som glycin og alanin er hyppige, fordi de har brug for meget mindre fri energi til at blive dannet end aminosyrer som threonin og phenylalanin, der kun findes i biotiske miljøer. Lange carboxylsyrer findes ligeledes meget oftere i de biotiske miljøer end i de abiotiske miljøer.»en termodynamisk usandsynlig fordeling af kemikalier er den bedste diagnose for liv,«forklarer Adami og kalder princippet MADB monomer abundance distribution biosignature.»evolutionen på Jorden har brug for en helt bestemt fordeling af helt bestemte aminosyrer. Denne er meget forskellig fra en tilfældig blanding af de hundreder af muligheder, som aminosyrer kan være konfigureret på,«siger Adami.»Hele ideen med liv er jo at ændre på den naturlige orden af det eksisterende stof. Alle organismer gør det. Det er måden de optimerer deres egen overlevelse på.«digitalt liv Da kemi er universel, må MADBprincippet gælde for alle planeter og måner i det samlede univers. Det er en modig påstand i lyset af, at vi kun kender til en enkelt form for liv nemlig den, der findes på vores egen planet. For at underbygge deres påstand har forskerne derfor også analyseret kunstigt liv, som er blevet skabt på en computer. Systemet, de har brugt, kaldes Avida og er en videreudvikling af den gamle AL-simulation fra 1990 erne kaldet Tierra, der Slimsvampen opfandt landbruget før både myrer og Mennesket var ikke først. Myrer og termitter har været landbrugere i millioner af år, og forskerne har nu fundet ud af, at også slimsvampen kender teknikken og har gjort det i en milliard år. biologi Af Robin Engelhardt I årtier har biologer brugt slimsvampen Dictyostelium discoideum som en modelorganisme for laboratorieundervisning i primitive organismers udvikling og evolution. Det seje ved at bruge Dictyostelium er, at den noget af tiden lever som en encellet organisme og til andre tider som en flercellet organisme i form af en frugtkrop, der løfter sig op fra skovbunden og kaster sporer af sig. Dictyostelium er med andre ord både en amøbe og en svamp. Eller rettere: Ingen af delene. Biologer med hang til at kategorisere alt liv har placeret Dictyostelium i restgruppen af protister der er eukaryoter, altså organismer med en cellekerne, men som hverken er dyr, planter eller svampe. Mens forskerne og deres studerende har undersøgt slimsvampens udviklingsstadier og kommunikationsformer, var der ingen, der bemærkede, at slimsvampen ikke altid spiser alle de organiske partikler og bakterier i petriskålen. Nogle gange bliver bakterierne bare indlemmet i cellen, og når frugtkroppen så frigiver sine sporer, følger bakterierne med som en slags såsæd. I en artikel i den nyeste udgave af fagbladet Nature viser Debra A. Brock og kolleger fra Rice University i Texas, at dette ikke bare er et tilfælde. Det er en primitiv form for landbrug, der ikke skyldes genetiske forskelle i populationen, men en dynamisk ligevægt med miljøet.»det spændende er, at vi her har med en meget primitiv form for landbrug at gøre man kunne kalde det en slags husdyrbrug,«siger Jacobus Booms ma fra Københavns Universitet i en kommentar til Ingeniøren. Overgangsformer Det er et ganske smart trick, men der er også omkostninger forbundet med det. De husdyravlende amøber skal holde op med at spise, før deres andre familiemedlemmer gør det. Det betyder, at de ikke kan lave så mange sporer. Og hvis de bakterieholdige sporer lander et sted, hvor der allerede er bakterier i overflod, får de ingen gevinst ud af at have slæbt bakterierne med sig. Til gengæld overlever de meget nemmere, hvis de lander et tørt sted. Ifølge forskerne er der tale om en klassisk cost-benefit ligevægt, hvor de omstændigheder, man lander i, afgør, om man har satset rigtigt ved at være landmand eller ej.»derfor er det også endt med en ligevægt, hvor en tredjedel af Dictyostelium tager bakterier med sig, og to tredjedel ikke gør,«siger Booms ma. Opdagelsen er især spændende for biologer, som studerer social evolution. Hvis man kigger på andre arter, der har udviklet en form for landbrug som f.eks. myrer eller termitter så findes der ikke nogen overgangsformer, der har kombineret landbrug/ ikke-landbrug. Det er enten eller. Forskerne gætter på, at der på vejen hen imod en stadig højere grad af social adfærd (som i sit ekstrem kaldes eu-socialitet, dvs. hvor man gerne ofrer sig for de andre) må have eksisteret nogle polymorfismer, ligesom man kender det fra menneskene, der i starten blandede deres tidlige forsøg med landbruget med andre former for fouragering som jagt og samling. Evolutionære omkostninger Normalt lever Dictyostelium i de øvre jordlag i skove blandt rådne blade og døde grene. Når de flere millimeter høje frugtlegemer, kaldet sporokarper, dannes, spirer sporerne med amøber, som efter en vækstfase samles i ormeformede masser, kaldet pseudoplasmodier, der kan bevæge sig over underlaget. I enkelte tilfælde kan Dictyostelium udvikle flercellede frugtlegemer med en blanding af to underarter af Dictyostelium. Lige så snart denne form

17 Ingeniøren 1. sektion 21. januar meta science Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren I Star Trek bruger Captain Spock tricorderen til at opspore ukendt liv på fremmede planeter. Erkendelsen af, at alt liv omdanner miljøets molekyler til meget komplekse og usædvanlige kemiske forbindelser, har fået forskere fra den virkelige verden til at håbe, at tricorderen en dag faktisk vil kunne udvikles. mennesker Nogle Dictyosteliumceller gemmer bakterier i et fælles frugtlegeme uden at fordøje dem. Bakterierne kommer videre ind i sporerne, og når sporerne spreder sig senere hen og lander et nyt sted, hvor der ikke er bakterier i forvejen, kan de inokulere deres eget habitat, forklarer Jacobus Booms ma fra Københavns Universitet. blev udviklet af Tom Ray (og oprindeligt var inspireret af Steen Rasmussens arbejde, da han var på Los Alamos). Avida er en slags kunstigt liv, der lever i en computersimulation. Selvreplicerende programmer kan leve og udvikle sig i systemet. Den kode, der er mest tilpasset sit miljø, vil have de bedste muligheder for at formere sig. Den måde, hvorpå Adami og hans kolleger gør det, er at lade programmerne konkurrere om evnen til at høste energi.»alle livsformer har brug for energi for at formere sig, og den måde, vores programmer får energi på, er ved at gøre beregninger. Til at begynde med ved de det ikke, men lige så snart et enkelt program ved et tilfælde laver en beregning, vil det kunne formere sig hurtigere end de andre, og nedarve sine evner til sit afkom. Mutationer og selektion vil så få systemet i gang,«siger Adami og forklarer desuden, at mange forskere har brugt Avida som en eksperimentel organisme, ligesom man bruger vira, slimsvampe og mus som eksperimentelle organismer i andre situationer. Men er det liv? Hvis man definerer liv som er et system, der er i stand til at bibeholde sin entropi med en rate som er langt mindre end hvad tilfældige processer ville frembringe, må Avida regnes for levende. Og ligesom med sin terrestriske nabo udvikler Avida kodestumper, der umuligt ville kunne være skabt ved en tilfældig proces. Det er typisk nogle få, men komplicerede beregningskoder, der er gode til at bruge CPU en, som dominerer populationen. Da de evolutionære love antages at være universelle, kan forskerne altså se samme biosignatur på computeren som i ægte biologiske systemer, netop fordi de samme evolutionære love om mutation, selektion og replikation gør sig gældende. Metoden kan derfor i princippet også bruges til at lede efter liv på Titan, på Europa eller på fjerne planeter uden for vores solsystem. Kemi er universel, og så længe man kender til for promiskuitet kryber ind, så er der masser af konkurrence, og det betyder mange evolutionære omkostninger, forklarer Boomsma.»Det interessante ved de mere avancerede insekter, som f.eks. termitter og myrer, der dyrker jorden, er, at hvert enkelt samfund har specialiseret sig til kun at dyrke en enkelt afgrøde. Det er monokulturer alt sammen. Dette er dog ikke tilfældet med Dictyostelium. De tager en blanding af alt muligt med sig, alt efter hvad de finder på jorden.«det kan være grunden til, at dette landbrugssystem ikke er kommet videre, forklarer Boomsma. de aktuelle randbetingelser på en planet, vil man kunne lave forudsigelser om den naturlige fordeling af molekyler i et abiotisk miljø. Hvis fordelingen så viser sig at være en helt anden, er der god grund til at kigge nærmere på sagen. Inden et besøg på Titan eller Europa kunne vi altså udvikle en chip, der analyserer overfladen, og sammenligne analyseresultatet med, hvad vi ville forvente af den type af kemi. Hvis vi skal analysere planeter længere væk, kræver det lidt mere avancerede former for absorbtions- og emissionsspektroskopi, der analyserer den elektromagnetiske stråling. Faktisk er der også på det felt sket store fremskridt i løbet af de sidste ti år. Og i øvrigt har vi stadig 250 år at løbe på, inden tricorderen for alvor skal i brug på rumskibet Enterprise. j En instruktiv organisme»hvis Dictyostelium havde specialiseret sig på en enkelt bakterieart, så kunne de jo have udviklet sig sammen. Bakterien ville så langsomt blive reproduktivt isoleret fra sine slægtninge, ligesom Dictyosteliumbønderne kunne være blevet reproduktivt isoleret fra deres slægtninge. Så ville vi have en ny art.«årsagen til, at dette ikke er sket, er sandsynligvis den omstændighed, at Dictyosteliums evige vekslen mellem den encellede form og den flercellede frugtkrop ikke giver mulighed for at bibeholde mekanismerne til at kultivere en symbiont. Derfor er Dictyostelium en meget instruktiv organisme, der viser, at der skal meget til, for at en art kan udvikle disse avancerede evolutionære egenskaber. Man må derfor regne med at Dictyostelium ikke kun er en modelorganisme for udviklingsbiologer, men i stigende grad også vil være vigtig for studiet af kin-selektion, kooperation, mutualisme og alle de andre former for social evolution. j Den gode kemi Hvis det rigtigt svinger mellem to personer, så har de god kemi. Det er en skøn fornemmelse og en af de sjældne situationer, hvor ordet kemi entydigt opfattes positivt. Når vi ellers hører og læser om kemi, har det ofte noget at gøre med ildelugtende forurening, australske giftskibe og Kommunekemi, som med egne ord er et af Europas førende anlæg til forbrænding af farligt affald. Læg hertil, at en af verdenslitteraturens mest kendte skikkelser, Victor Frankenstein skaberen af et monster, var kemiker så har vi en forklaring på, at ordet kemi generelt har en negativ betydning og er forbundet med noget skidt. Det er således ikke underligt, at der findes bøger og websites med besynderlige titler som Familie uden kemi og Hverdag uden kemi for lykken for mange er uden tvivl et liv uden kemi. Heroverfor står udsagnet fra den dobbelte nobelprismodtager Linus Pauling (kemi 1954 og fred 1962):»Kemi er vidunderlig. Jeg har ondt af mennesker, som ikke kender noget til kemi. De mangler et vigtigt element til lykken.«de, der valgte kemi og magtede at holde styr på disse mange stoffer, fik ikke alene lykke, men også magt. Med Paulings ord i hu må jeg nok erkende, at lykken til en vis grad er gået mig forbi. Da jeg i sin tid stod over for at vælge studieretning på DTU, så stod valget mellem kemi og elektronik blandt de fire hovedretninger. To af mine klassekammerater havde entydigt lagt sig fast på kemien, og det trak derfor også i mig, men alligevel faldt valget på den mere fysikorienterede elektronikretning. Det forekom mig lettere at holde styr på de langt færre fysiske og elektroniske elementer end det mylder af kemiske forbindelser, der findes. På websitet for Chemical Abstract Services findes en tæller med antallet af kendte kemiske forbindelser. Den har for længst passeret 56 millioner og klikker lystigt derudad cirka en gang i sekundet. I dag kan jeg konstatere, at de, der valgte kemi og magtede at holde styr på disse mange stoffer, ikke alene fik lykke, men også magt og indflydelse. Af personer med kemisk uddannelse i Danmark kan nævnes DTU s rektor Lars Pallesen, DTU s bestyrelsesformand Sten Scheibye og hans forgænger Mogens Bundgaard-Nielsen. Rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, talsmand for alle danske universitetsrektorer, og Thomas Bjørnholm, prorektor for Københavns Universitet, er også kemikere foruden naturligvis Lone Dybkjær og Jytte Hilden. Da Ingeniøren for fire år siden lavede en Top 30 over de mest magtfulde personer inden for dansk forskning, indeholdt den ti personer med ingeniøruddannelse heraf var seks kemiingeniører. Lykke og magt kan dog ikke dække over, at kemien er trængt. Utallige kemiske institutter er inden for de seneste år lukket rundt omkring i verden på grund af mangel på studerende og finansiering. Andre steder har kemikerne rebrandet sig inden for nanovidenskab og -teknologi ud fra synspunktet: Hvis kemi er skidt, er nano godt. Til en vis grad med held. Men nu vil alverdens kemikere skabe mere af den gode kemi er af FN udpeget til internationalt kemiår. Det skydes officielt i gang ved en to-dages åbningskonference i Paris i næste uge arrangeret af Unesco. Kemiåret har til formål at frembringe entusiasme omkring de innovative muligheder, som kemien rummer; forøge offentlighedens erkendelse af kemiens rolle for at opfylde samfundets behov og motivere unge mennesker til at interessere sig for kemi. Skal det lykkes, må de lykkelige og magtfulde kemikere dog nok blive mere aktive end det, som det meget sparsomme program foreløbig lægger op til. j

18 For applikationer som kræver kontrol NYHED! Øget sporbarhed og kontrol Nord-Lock kunder har verdens mest krævende applikationer og kræver maksimal kontrol. Nord-Lock er kendt for vores høje kvalitet. Vores strenge test og rutiner for sporbarhed gør os sandsynligvis enestående i boltesikringsbranchen. Vi introducerer nu lasermarkering på vores produkter som inkluderer Nord-Locks varemærke, kontrolnummer og en materialekode så man enkelt kan se hvilket produkt man holder i hånden. Lasermarkeringen sikrer fuld sporbarhed, selv ved brug af et bin-system. Med lasermarkeringen og den øgede sporbarhed kan man føle sig endnu mere tryg når man bruger Nord-Lock. Læs mere om vores nye lasermærkning på Nord-Lock International AB Tel. +46 (0)

19 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 teknologi: produktion 19 automation Nyt overvågningssystem skal effektivisere Carlsbergs bryggerier Carlsberg forventer væsentligt forbedret produktivitet, når produktionsdata fra koncernens europæiske bryggerier registreres i MES. automation Af Eskil Sørensen Når skifteholdslederen på Carlsbergs Northampton-bryggeri nordvest for London er færdig på en vagt, har han hidtil brugt sammenlagt tre kvarter på manuelt at samle data fra sin produktion. Andre medarbejdere har ligeledes brugt timer på at udfylde og rapportere. Men det skal være slut. Nu er Carlsberg begyndt at installere MES, Manufacturing Execution System, på deres 17 store europæiske bryggerier. Systemet opsamler automatisk data fra de automatiserede produktionslinjer og lægger dem i en database klar til brug for hvem i virksomheden, der måtte ønske det. Northampton-bryggeriet er det første, som har indført MES. Nu kan skifteholdslederen bare trykke på en knap, så har han alle data. Det giver langt bedre overblik over produktion og produktivitet, og dataene fra MES indgår også i Carlsbergs lean-arbejde.»vi fjerner en masse papirarbejde på bryggerierne. Vi har forventninger om produktivitetsforbedringer, som ligger i den bedre halvdel af encifrede procenter. Vi er, så vidt vi ved, de første blandt de store bryggerier i verden til at indføre det, og vi ved, at Rolls-Royces flymotorfabrikker ved hjælp af MES har forbedret deres udnyttelsesgrader med op til fem procent,«fortæller ingeniør og Group Production Director Anders Kokholm, som står i spidsen for gennemførelsen af MES i Carlsberg. Den 43-årige kemiingeniør og brygmester rejser til dagligt rundt mellem Carlsbergs europæiske bryggerier og coacher bryggerierne til bedre produktivitet og kvalitet. TIDSTAB I PRODUKTIONEN Med indførelse af MES, Manufacturing Execution System, kan Carlsberg optimere produktionen i tapperihallerne. Her ses produktionsleddene med de højeste tidstab. Minutter i døgnet Små stop, uspecificeret Underfyldte flasker Depalle- Transportbånteringsmaskinen ÅRSAGER TIL STOP I PRODUKTION 6 Tidstab Antal stop Pakkemaskine Pakkesektion Indføder Flasketransport Palleløfter Palletering, lastbiler Carlsbergs bryggeri i Northampton nordvest for London er det første, der har indført MES. Systemet gør det lettere at udnytte tapperianlægget optimalt. Foto: Carlsberg 14 Microstop Kilde: Carlsberg Grafik: Martin Kirchgässner lokalt ansvar at forbedre produktionsprocessen,«siger Anders Kokholm. I gennemførelsen af MES vil Carlsberg lægge stor vægt på at involvere de enkelte bryggerier og forklare, hvad MES kan bruges til.»hvis medarbejderne ikke forstår systemet, så får vi ikke nogen gavn af det,«siger han. Fuldautomatisk produktion Til at begynde med vil MES kun blive brugt til at registrere data fra produktionen. Systemet vil kun gribe ind og standse produktionen, når for eksempel et bestemt iltindhold i øllet overskrides. Men på længere sigt kan MES programmeres til i højere grad at gribe ind. Der kan lægges nogle best practices ind, så bryggeprocessen automatisk holder sig inden for nogle beskrevne rammer. Mulighederne er store.»i princippet kan ordrerne bare downloades til SAP-systemet, og så kan MES køre bryggerierne helt automatisk. Men det ligger nok langt ude i fremtiden,«siger Anders Kokholm. Carlsberggruppen i Europa består af vidt forskellige bryggerier med vidt forskellige SCADA-systemer og PLC er af otte forskellige mærker. Men ifølge Anders Kokholm har det foreløbig ikke givet de store problemer at koble forskellige systemer op til Simatic IT. Sammenkoblingen af Simatic IT og SAP fungerer tilsyneladende også godt.»simatic IT er forberedt til at kommunikere med SAP. Det bruger XI som interface. Så det er mest et spørgsmål om at have mappet de to systemer, så de matcher,«siger Anders Kokholm. j mes har fire anvendelsesområder MES er især brugbart til at give information på disse fire områder: Realtidsdata for udnyttelsesgrad Carlsberg har valgt at indføre MESsystemet Simatic IT, hvor medarbejderne på skærme løbende og i realtid kan se oplysninger om udnyttelsesgraden for de enkelte produktionslinjer. Det skal øge fokus i virksomheden på at holde udnyttelsesgraden i top. Ifølge Anders Kokholm er man allerede begyndt at se resultater på tapperidelen i Northampton.»Vores medarbejdere skal ikke mere gå og aflæse målere. Og i kraft af MES har de hurtigere kunnet finde årsagen til problemet, når der var noget galt,«siger han. Ved slutningen af 2013 vil sensorer og PLC er være koblet på MES på alle 17 store Carlsberg-bryggerier i det vestlige og centrale Europa. Til den tid vil man fra hovedkvarteret i København kunne følge sukkerindholdet i maltbyggen på bryggeriet i Kroatien og produktiviteten på bryggeriet i Frankrig. Prisen for det samlede projekter ønsker Carlsberg ikke at oplyse. Sideløbende med Carlsbergs indførelse af MES er virksomheden også i gang med at implementere økonomistyringssystemet SAP på de europæiske bryggerier til afløsning for de hidtidige individuelle løsninger.»så undgår vi først at skulle koble op til den gamle SAP-platform og i en anden runde koble op til den ny. Vi kan sætte det hele i gang samtidig,«siger Anders Kokholm. Sammenlignelige data For at holde styr på produktiviteten indsamler Carlsberg en række key performance-indikatorer fra hvert bryggeri. Men da bryggerierne har brugt hvert sit overvågningssystem, har det indtil nu været svært at sammenligne dem direkte.»hidtil har vi måttet diskutere, hvordan tal fra det ene bryggeri relaterer sig til tal fra et andet bryggeri. Nu får vi kun ét sæt data, som er validerede. Dermed bliver det langt lettere at sammenligne bryggerierne,«siger Anders Kokholm. Selv om det, når MES er fuldt gennemført, bliver muligt at overvåge produktionslinjerne på alle Carlsbergs europæiske bryggerier fra København, er det ikke hensigten, at bryggerierne skal styres fra København. De beholder en høj grad af selvstyre.»der vil ikke være nogen, der sidder her i København og overvåger kolonne B i vores polske bryggeri. Men der vil være nogen, der sidder og kigger på trends. Det vil stadig være et Hvordan producerer vi? (Masterrecept) Hvad kan vi producere? (ressourceplanlægning) Hvornår og hvad skal vi producere? (Detaljeret produtionsplanlægning) Hvor godt producerer vi? (Produktivitet, OEE, Downtime Managment) Ifølge automationschef Lars Gustafson, ingeniørfirmaet Intego har de fleste virksomheder, der indfører MES i disse år, fokus på produktivitet. Mange har allerede gjort en indsats på de fire første områder, men de mangler løbende nøgletal for, hvor godt produktionen kører.

20 20 Ingeniøren 1. sektion 21. januar 2011 TEKNOLOGI / produktion / automation Servosystemer Stepsystemer PLC HMI IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service Parker EME & Neugart Tlf _Anz_90x266_Wärmekammer :13 Seite 1 Opvarmning, afkøling, smeltning! Juletræerne - som kødkrogene kaldes - bliver fyldt med kød og registreret i forskellige kategoriere efter kvalitet. Fotos: Das Büro Mission Critical på svine W Varmebokse W Varmekamre W Kølecontainere W Kølebokse Bestil vores gratis DENIOS-brochure Termoteknik på telefon MILJØBESKYTTELSE OG SIKKERHED w w w. d e n i o s. d k Danish Crown skiftede hele sin overordnede styring af bakketransporten ud på et fuldt kørende anlæg i Ringsted og endte med kun at tabe to en halv times produktion. Det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af emulering. virtuel automation Af Julie Ring-Hansen Holt kan sammenligne det med at lægge nye skinner ud foran et godstog, der kører i fuld fart.«sådan beskriver it-projektleder Arne Boye-Møller den opgave, han stod med i slagterigiganten Danish Crown, da slagteriet i Ringsted skulle skifte sin overordnede produktionsstyring ud i oktober sidste år.»at vi skulle skifte hele det pc-baserede styringssystem ud i ét hug gjorde, at alle advarselslamper lyste. Derfor besluttede vi os for at lave en virtuel commission af det,«siger Arne Boye-Møller. Virtuel commissioning er et relativt nyt begreb i danske virksomheder. Kort sagt bygger man sit produktionsanlæg op i en 3D-model og kobler den sammen med sin styringssoftware, så modellen kan styres, præcis som var det det rigtige anlæg. Begrebet kaldes også emulering og er langt mere virkelighedsnært end simulering. Ingen plads til nedbrud På Danish Crowns fabrik i Ringsted står et af virksomhedens største anlæg. En helt central del af transporten af varer sker fra opskæringsområdet til forskellige pakkeområder. I opskæringen bliver dyrene delt i skinker, midterstykker, kamme og så videre, som ryger ned i bakker. Ideen er, at produktionen herefter kan specialiseres og optimeres, og det kræver en masse logistik, sensorer, PLC er osv., der instruerer systemet i, hvad anlægget skal gøre ved varerne.»vi var kommet dertil, hvor det anlæg, vi havde, var baseret på teknologi og principper fra 90 erne, som gjorde det dyrt og risikabelt at vedligeholde det, fordi teknologien var forældet, og færre og færre arbejdede med den,«siger Arne Boye-Møller, der har ansvaret for Danish Crowns produk tions - it-arkitektur og udviklingen af virksomhedens produktionsdatabase. Emulering minimerede tab Derfor valgte han og hans udviklingsteam at trække på erfaringer fra virksomhedens ny slagteri i Horsens, hvor nogle af de mere komplekse områder var blevet emuleret.»i Ringsted stod vi over for et projekt, hvor risikoanalysen viste, at det ville blive en mission critical, fordi det var vigtigt, at vi kunne køre med fuld styring fra første dag. Vi gik ind i et anlæg, der var fuldt kørende med fuld produktion. Dér kan man altså ikke tåle at have bare en halv times nedbrud i anlægget,«fortsætter han. Anlæggene håndterer ifølge Arne Boye-Møller cirka procent mere, end de gjorde for ti år siden. Det betyder, at hvis der er noget, der stopper, er der mange flere varer, der hober sig op og mange mennesker bagud, der ikke kan lave noget. Samtidig løber medarbejderne foran stoppet tør for varer at arbejde med.»så vi taler om mange hundrede mennesker, der lige pludselig står uden noget at lave,«siger han. Arne Boye- Møller og hans team har stået for at lægge skinner ud foran det rullende godstog.

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien Af Jesper Andersen foto lars bahl 86 dage med en elbil Alle snakker om elbiler, men kun få har prøvet dem. Henrik Egholm Andersen er en af de heldige. Han har deltaget i projektet Testenelbil.dk og har

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication Totalløsning til videokonferencer og præsentationer Visual & Unified Communication Idéer kommer hurtigere rundt end mennesker Effektiv kommunikation er altafgørende for at drive en produktiv og bæredygtig

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein Handlekraft i Ledelse & Organisation Tune Hein 1 Hein Degn & Partnere Lederudvikling og coaching Organisationsudvikling & change management Handlekraft projekter Novozymes, Nykredit, NNIT, KU, Nordea,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere