Ret til kærlighed uden grænser

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 47 oktober 2008 Ret til kærlighed uden grænser Støtte-arrangement på Rådhuspladsen i København Lørdag d. 18.oktober mellem og Jesper Klein åbner ballet, efterfulgt af RePeatles, Danmarks Bedste Beatles band. Herefter følger bl.a. Naja Rosa Koppel, Strawberry Blonde, TOHYBRID, Trinelise Væring, DreamCity, Louise Bruel Flagstad, og forhåbentlig Brinck ( hvis han kan nå det.) Peter Ulf, TømrerClaus, Peter Ingemann, Søren Berlev, Kendra Lou og mange mange flere Desuden får vi besøg af nogle af "ofrene", bl.a. et sveriges-par"- og vi har minsandten også inviteret Udlændingeservice og et par politikere, men nu får vi at se om de dukker op.. Vi må jo ikke glemme at det alt sammen handler om at møde så talstærkt op som muligt. Hvis du ikke selv er i nærheden af København den dag, - så husk at invitere dine der befinder sig i nærheden af Rådhuspladsen i stedet!!! Dagen vil forløbe mest med musik, der er telte opstillet hvis vejret er imod os, - og så er det ellers bare om at kigge forbi og håbe vi bliver rigtigt rigtigt mange, for vi skal høre en masse gode sange. 1

2 VI SØGER HJÆLP TIL Rådgivningen Vi har brug for hjælp fra vores medlemmer, hvis det skal lykkes at besvare alle henvendelser, da arbejdsbyrden er for tung. Kan du afsætte en 1-2 time(r) eller mere om måneden til at gøre en indsats overfor andre, der har brug for rådgivning eller blot en venlig person at støtte sig op ad, hører vi meget gerne fra dig. Det er ikke nødvendigt, at have et indgående kendskab til Udlændingeloven, da vi dels vil sørge for oplæring og dels vil sørge for, at du kan henvise til en mere erfaren rådgiver. Udover mailrådgivningen har Ægteskab uden Grænser også telefonrådgivning. Det sker via et skypenummer, som kan omstilles til ethvert telefonnummer, så rådgivningen kan foregå det sted, der passer dig bedst. Skriv til os på: Vi glæder os til at høre fra dig. ÆGTESKAB UDEN GRÆNSER Sverige. Nekrolog over Torben Estermann Det er med stor sorg at Ægteskab uden Grænser i Sverige modtog meddelelsen om at vores tidligere formand for Ægteskab uden Grænser i Sverige Torben Estermann døde i en alder af 49 år. Torben døde efter længere tids sygdom den 21. juni - dagen før foreningens 5 års fødselsdag. Vores tanker går til Torbens enke Sibs i denne svære tid. For os der har haft fornøjelsen at samarbejde med Torben, er det første ord der falder os ind; ildsjæl. Torben brændte for en lige og retfærdig verden. Udover sin utrættelige indsats i Ægteskab uden Grænser har Torben været aktiv i en lang række foreninger til det sidste. Der er ingen tvivl om, at han vil blive savnet i mange forskellige sammenhænge. For alle dem som har benyttet sverigesløsningen er det relevant at vide, at hverken Ægteskab uden Grænser i Sverige eller vores folder om Sverigesløsningen havde eksisteret, hvis ikke Torben havde været med til at starte foreningen og holde den kørende i de første svære år. Vi skylder alle Torben en tak for hans indsats og vores tanker går til ham i disse dage, hvor euretten endelig får den anerkendelse som vi har kæmpet for i mange år. Den er til dig Torben Christina & Nanna 2

3 Stormøde i Ægteskab uden Grænser 14. september af Christina Reves (redigeret af Anne Marie) Ægteskab uden Grænser Sverige og Danmark havde organiseret et stormøde i Kulturstaldenes forsamlingshus i København. Mange var mødt op. Velkomst af Bolette Kornum og Nanna Hvedstrup Friend. Morten Frederiksen, næstformand og mediekontakt i Ægteskab uden Grænser Sverige, opfordrede de tilhørende til at udfylde et mediekontakt skema. Selvom man udfylder skemaet kan man altid sige nej til den enkelte henvendelse. Ægteskab uden Grænser giver aldrig tlf.nr. mv. ud til medier uden at tale med jer først. Det er virkeligt vigtigt at vi har par, som er villige til at stille op i medierne. Det er den eneste måde vi kan fortælle vores side af historien til hr. og fru Danmark. Der var også et skema til dem som ønskede at deltage i en retssag. foto: Georg Strøm Emnerne for stormødet var EU-reglerne, ombudsmanden og retssagen. Advokat Tage Gøttsche, med møderet for højesteret, som står bag Ægteskab uden Grænser i svære sager, fortalte generelt om hans specialitet: indvandring efter EU reglerne. På spørgsmål fra vores medlemmer besvarede Tage Gøttsche følgende: - For at kunne bruge EU-regler skal man være dansk statsborger. - Man er studerende, hvis man er indskrevet på et universitet eller anden læreanstalt. - Udlændingeservice har pt. aldrig afvist en ansøgning på baggrund af at arbejdet i et andet EU-land har varet for kort tid. - Hvis man studerer i Sverige, men arbejder deltid i DK, kan man så komme tilbage? Ja - Skal man have opholdstilladelse i det andet EU-land for at komme tilbage? Nej. Det skal man ikke længere. - Hvad med at tage et deltidsjob i Sverige sammen med fuldtid i Danmark? Ikke noget problem. (Morten: Hvis man gør det, så skal den danske arbejdsgiver betale svensk medarbejder-afgift oveni dansk skat. Det kan godt blive en dyr fornøjelse). - Hvad skal man have af dokumentation? Man skal kunne bevise, at man har boet i det andet land. Registrering, lejekontrakt mv. - Skal jeg arbejde, når jeg kommer tilbage fra et andet EU-land? Nej det er den danske regering nødt til at ændre. Du kan godt være på kontanthjælp, men du skal have et job inden for 6 måneder. - Hvad sker der efter 5 års EU-opholdstilladelse? Tage: Hvis man stadig er gift og bor i Danmark, så får man permanent opholdstilladelse. -Bolette svarede: - Hvis man har permanent opholdstilladelse i et EU-land, kan man godt rykke til et andet EU-land og få opholdstilladelse der. Men man kan ikke bruge reglerne til at komme tilbage til DK. - Efter EU-reglerne kan man arbejde i hele EU, hvis man har opholdstilladelse i et EU-land. Men det overholder Danmark ikke på grund af det danske EU-retsforbehold. Gert Andersen fortalte sin historie Pga. af en arbejdsskade i ryggen var jeg på revalidering. I November 2007 kontaktede vi US for første gang. Vi havde kun et problem med økonomien pga. revalideringen. Vi spurgte 3 gange og alle tre gange sagde de at studerende var fritaget for det økonomiske krav. Det viste sig at være forkert og vi fik afslag. (Revalidering hører ind under lov om aktiv social-hjælp. Man må ikke have modtaget penge herfra 1 år inden man opnår familiesammenføring. Studerende på SU, er fritaget for krav om mindste indkomst. (Christina) 3

4 Så skrev jeg et brev til Birthe Rønn Hornbech, hvor jeg spurgte meget specifikt ind til mine muligheder, herunder om EU-reglerne. 6 uger senere fik jeg svar, hvor BRH gav US ret, og hun svarede ikke på mit EUspørgsmål. Så stoppede jeg mit studie og begyndte og arbejde. Men da så sagen begynder at rulle, så jeg BRH i fjernsynet som sagde, at US altid gjorde alt, hvad de kunne få at rådgive borgerne. Det gjorde mig vred og jeg kontaktede Berlingske. De var så interesserede i historien at de ville have eksklusiv rettigheder. Vi var i mange medier. 7. august tog vi til Spanien i 3 uger, hvor jeg arbejdede og 1. september søgte vi efter EUreglerne. Vi har fået en kvittering, men alle sager er sat i bero. Min ægtefælle søgte ikke om opholdstilladelse i Spanien, men var der på et visum. Muligheder for fælles søgsmål. Tage Gøttsche sagde: Jeg vil være pessimistisk nu. Jeg tror ikke, vi kan få millioner af kroner. Man skal opfylde en række krav. Der er ingen lov om det. Kun præcedens. Man skal vise, at man har haft et økonomisk tab. Det er ikke nok at bevise, at man flyttede til Sverige. US skal have tvunget en til Sverige. Det har de ikke, hvis man selv vælger det, f.eks. efter et afslag. Så individuelle retssager er doomed to fail. Men nu kan man søge i grupper. Her kan det økonomiske tab heller ikke bruges, da tabene er individuelle. Men en retssag ville blive billigere. Hvis man taber, så skal man betale alle omkostninger. Et gruppesøgsmål kunne sagsøge for godtgørelse. Det største krav er at ens rettigheder er blevet overtrådt. Så kan man søge om godtgørelse. Her skal vi kunne dokumentere fejlagtige info fra US. Mit professionelle gæt ville være at man kunne få kr. pr. par. Hvis man bor i Danmark, kan indboforsikringen dække omkostningerne ved en retssag. Der kan dog være en selvrisiko. Hvad er bevisbyrden? Hvordan kan vi løfte den? Tage: Det er det sværeste. Det er os som sagsøgere, som har bevisbyrden. Måske kan det være, at hvis 10 mennesker siger det samme, så kan det være, det kan løfte bevisbyrden. Hvis man kan bevise at US har skrevet noget forkert i et brev, kan det så bruges. Tage: Ja. Kan man blive sagsøgt for det, man ikke har gjort? Når US har tilbageholdt oplysninger om EU-regler, kan vi så ikke sagsøge med det? Tage: Under administrationsloven skal offentlige institutioner råde borgere. Det har de ikke gjort. Men hvordan skal vi bevise det. Bolette bad de medlemmer som kommer hjem via EU-reglerne at holde Ægteskab uden Grænser opdateret. Bolette blev overrasket med en buket blomster og et meget flot specialdesignet smykke med udgangspunkt i foreningens logo. En tak for hendes fantastiske og utrættelige arbejde for foreningen. I sommer har al fritid været skænket til Ægteskab uden Grænser med medieoptræden, kontakt til journalister, rådgivning, hjemmeside, mm.... foto: Georg Strøm Resultat af ombudsmandens undersøgelse. Louise Alis, næstformand, sagde: Sagen om ombudsmanden minder om de dage, hvor jeg rejste i verden og pralede af mit land, bla. af ombudsmanden. Sommerens lavine startede med at Berlingske ringede til US og spurgte og stillede nogle spørgsmål om EUreglerne. Opkaldene viste at medarbejdede gav forkert eller ingen info. Det blev en stor sag, og derfor gik ombudsmanden ind i sagen. Alle offentlige institutter skal vejlede folk. Dette er bestemt ved lov. Ombudsmanden skal tjekke at offentlige institutter opfylder denne lov. Det er det som er hans opgave. 4

5 Morten Østergaard fra De radikale foreslog, at vi skrev et brev til ombudsmanden. Og det gjorde vi. Vi skrev et langt brev til ombudsmanden, med alle de spørgsmål vi havde om EU-regler. Læs om ombudsmandssagen på Ægteskab uden Grænser sendte den 19. august 2008 et brev til Hans Gammeltoft-Hansen, Folketingets Ombudsmand. I må være nysgerrige! Herunder følger teksten: Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Ægteskab Uden Grænser er en frivillig organisation for dansk-udenlandske par. Organisationen blev etableret i 1996, og består i dag af to søsterforeninger i henholdsvis Danmark og Sverige. Siden stramningerne af udlændingeloven i 2001 har organisationens bestyrelse og frivillige rådgivet og vejledt vore medlemmer og brugere i forbindelse med den danske udlændingelov og EU-reglerne. Organisationen har derfor været løbende i kontakt med de danske udlændinge- og integrationsmyndigheder angående love, praksis samt enkeltsager. Organisationen er desuden høringsberettiget og medlem af Udlændingeservices brugerpanel. I lyset af sommerens debat om EU-regler, den danske udlændingelov samt praksis og sagsbehandling, har Ægteskab Uden Grænser bemærkninger om uklarheden i den gældende - og tidligere - praksis og vejledning fra udlændingemyndighederne. Dette brev er for overskuelighedens skyld opdelt i flere afsnit; den første del er vore bemærkninger til den praksis og vejledning som myndighederne har ført med hensyn til EU-reglerne indtil emnet blev taget op i medierne, herunder også emner som ikke har været del af debatten endnu, den anden del er de oplysninger som myndighederne er kommet med under debatten, herunder hjemmesiden nyidanmark.dk og opdateringer af siden samt Fru Rønn Hornbechs udtalelser om kommunikation og ansøgningsmuligheder. Arbejdets karakter: Hvis man har haft arbejde i en medlemsstat og af den ene eller den anden grund mister dette arbejde, f.eks. fordi man har udført sæsonarbejde, eller fordi man må opgive sit arbejde pga. sygdom eller andre omstændigheder, kan man blive i tilflytterstaten i op til 6 måneder uden at være beskæftiget. Jf. Direktiv 68/360, art (Nu sammenfattet i Direktiv 2004/38, herefter benævnt 2004/38) Dette blev statueret af Domstolen i Antonissen-dommen, Case C-292/89 Antonissen, (1991) ECR 745. Ifølge denne afgørelse er en periode på 6 måneder en rimelig periode at give en person mulighed for at finde arbejde i en medlemsstat. Men efter denne periode skal den arbejdssøgende kunne dokumentere, at vedkommende er aktiv i forbindelse med at søge job. Hvis dette er tilfældet, har vedkommende fortsat mulighed for at opholde sig i medlemsstaten. Det er dog op til den enkelte medlemsstat at vurdere dette. Man behøver ikke tidligere at have haft beskæftigelse i medlemsstaten for at opnå retten til at være arbejdssøgende og dermed retten til at bo i medlemsstaten. Det ligger også fast, at man ikke mister retten til at bo og arbejde i en medlemsstat, selvom man forlader denne i op til 6 måneder. Dette følger ligeledes af Direktiv 68/360, art (2004/38). Dette er altså en udvidelse af begrebet arbejdstager, der betyder, at man ikke behøver konstant at være i arbejde i en medlemsstat for at beholde sine rettigheder efter reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Disse rettigheder gælder også for arbejdstagerens familie. Idet US i forbindelse med rådgivning af vores medlemmer/brugere ikke har oplyst om retten til at være arbejdssøgende før dommen fra EF-domstolen i december 2007, bedes det undersøgt, hvorvidt US har administreret ovenstående korrekt i deres rådgivning til borgerne, herunder følgende: 5

6 1. Har arbejdssøgende og arbejdstager samme rettigheder? (Se bilag 1 + 6) 2. Er man betragtet som arbejdstager når man er på barsel? (Se bilag 1+ 6) 3. Tæller frivilligt/ulønnet arbejde som reelt arbejde? (EF-domstolen har for længst fastlagt en meget vid fortolkning af begrebet arbejder ( worker ) i traktaterne og fastslået, at også en person, der udfører frivilligt arbejde f.eks. i en spejderlejr er omfattet. ) 4. Kan man arbejde samtidigt i Danmark og Sverige? Hvis man flytter til Sverige og tager arbejde, men samtidig beholder sit arbejde i Danmark sideløbende, kan man så stadig benytte EU-reglerne til at vende tilbage til Danmark? (Se bilag ) 5. Hvis man er udstationeret i et andet EU-land, men ansat i en dansk virksomhed, er man så omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, så længe lønnen bliver udbetalt af det andet EU-land? Studerende: Efter Direktiv 93/96 (2004/38). er der følgende kriterier opsat for, at man kan betragtes som studerende, med de rettigheder, der følger heraf: Man skal dokumentere overfor værtsstaten, at man råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Man skal være tilmeldt en anerkendt faguddannelse i værtslandet, og man skal have en sygeforsikring, jf. art. 1 i direktivet. Det er også vigtigt at nævne, at borgere kun tilhører gruppen studerende, såfremt borgerne ikke falder ind under andre begreber/grupper efter reglerne om fri bevægelighed, dvs. som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Dette betyder, at såfremt en borger studerer i en medlemsstat, men har et arbejde ved siden af sine studier på mindst 11 timer om ugen, er borgeren omfattet af reglerne og rettighederne for arbejdstagere. Deraf må følge, at værtslandet ikke kan stille kravene om selvforsørgelse og egen sygesikring, jf. gennemgangen af reglerne for arbejdstagere ovenfor. Som studerende har man ret til at opholde sig i værtsstaten så længe ens uddannelse står på, jf. Case C-357/89 Raulin, (1992) ECR I Ifølge Integrationsministeriets praksisnotat fra 21. dec har Danmark valgt at fortolke ovenstående meget snævert, så man reelt har blokeret for studerendes ret til fri bevægelighed. Det bedes belyst, hvorvidt dette er en lovlig praksis, samt hvorledes følgende vurderes: Hvor mange timer/ects/måneder er minimum? 1. Skal studiet være godkendt af Danmark? 2. Gælder et udvekslingsophold? 3. Gælder specialeskrivning? 4. Gælder opholdet hvis borgeren samtidig har et studiejob i Danmark vedkommende pendler til? Pensionister: Direktiverne 90/364 og 90/365 (2004/38).omhandler den fri bevægelighed for pensionister og personer, der råder over tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne sørge for sig selv og dermed undgå at blive en byrde for et eventuelt værtsland. Formålet med disse direktiver er at sikre retten til fri bevægelighed på EU-territoriet for de mennesker, som måske tidligere i deres liv som arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende har haft mulighed for at benytte retten, men aldrig har gjort det. Selvom de ikke (længere) hører under de primære kategorier for den fri bevægelighed, kan de stadig nyde godt af rettighederne, hvis de enten har en pension, de kan tage med til værtslandet, eller en formue de kan leve af. I det føromtalte praksisnotat fra 21. dec har Integrationsministeriet (på lige fod med fortolkningen omkring studerende) valgt at indskrænke pensionisters ret til fri bevægelighed. Dette har ført til afslag til personer, der f.eks. har søgt til Sverige eller Tyskland, som pensionister for derpå at vende tilbage til Danmark. Det bedes belyst, hvorvidt denne praksis er lovlig. Hjemvendelse på baggrund af job i Danmark Danmark har hidtil tolket reglerne sådan, at kun EU-borgere, som har arbejdet i udlandet, har ret til at medbringe ægtefællen ved hjemkomsten. Dermed kan flere hundrede dansk-udenlandske par, der bor i Sverige, 6

7 men arbejder i Danmark, ikke få familiesammenføring efter EU-reglerne. I stedet skal parrene opfylde de danske regler for familiesammenføring, herunder 24-årsreglen og tilknytningskravet. Men EU-kommissionen fastslår, at parrene alene ved at bosætte sig i Sverige er omfattet af EU-reglerne. Det sker i et brev til Morgenavisen Jyllands-Posten, som har bedt kommissionen fastslå, hvordan reglerne skal tolkes, og om begge grupper er omfattet af EU-reglerne. (jf. artikel i JP d. 27. maj 2006) Mange af vore medlemmer rejste i sin tid fra Danmark til især Sverige for at kunne benytte EU-reglerne til at få lov til at bo med deres udenlandske partner. Den danske partner har i de fleste tilfælde beholdt sit job i Danmark pga. økonomi, arbejdsmarkedet m.v. Det bedes på denne baggrund undersøgt, hvorvidt administrationen af reglerne har hvilet på tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag, se herunder bilag 10. Arbejde i Danmark for ægtefæller Vi vil gerne have afklaret hvorvidt ægtefæller fra 3. verdenslande har ret til at arbejde i Danmark mens de bor i et af de omkringliggende EU-lande. Vi har fået oplyst af udlændingemyndighederne at Danmark kan udelukke 3. verdensborgere med EU-ophold bosat udenfor Danmark fra arbejdsmarkedet pga. det danske retsforbehold. Denne oplysning blev givet til Brugerpanelsmødet den 12.februar I referatet fra US (bilag 9) står der følgende: Der blev kort redegjort for, at en 3. landsstatsborger der har fast ophold i et andet EU-land, ikke automatisk har ret til arbejde i Danmark. Bolette Kornum oplyste, at flere medlemmer hos Ægteskab uden grænser har hørt, at det er muligt for 3. landsborgere, der i forvejen har fast lovligt ophold i et andet EU-land at tage ophold og arbejde i Sverige. Inge Bruhn Thomsen bemærkede, at dette ikke er en mulighed i Danmark, og at det ligger i Danmarks retlige forbehold. Ifølge bl.a. SOLVIT ( er dette i strid med EU-reglerne om fri bevægelighed, da det følger indirekte af Rådsdirektiv 68/360/EØF af 15. oktober 1968, art. 8, stk. 1, litra b, som fastslår, at medlemsstaterne skal anerkende retten til ophold på deres territorium uden udstedelse af et opholdsbevis for arbejdere, som arbejder i en anden medlemsstat end den, hvori de har deres bopæl, såfremt arbejderne vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen. Bestemmelsen findes også i Bekendtgørelse nr. 292 af 28. april Det bedes på denne baggrund undersøgt, hvorvidt administrationen af reglerne har hvilet på tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag. Ægtefælles tidligere ophold i andet EU-land Når en dansk statsborger flytter til et andet EU-land end Danmark, kan man gennem EU-reglerne få ægtefællesammenføring med sin ægtefælle/samlever uden at den udenlandske partner har haft tidligere ophold i værtslandet. Ved ansøgning om EU-opholdstilladelse i Danmark skal den udenlandske ægtefælle/partner have boet lovligt i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor den danske statsborger hidtil har udnyttet retten til ophold. I henhold til dommen afsagt den 25. juli i sag C-127/08, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court (Irland) ved afgørelse af 14. marts 2008, indgået til Domstolen den 25. marts 2008, fastslår domstolen følgende: 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som opstiller et krav om, at en tredjelandstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, forudgående skal have opholdt sig lovligt i en anden medlemsstat inden vedkommendes ankomst til værtsmedlemsstaten for at kunne drage fordel af bestemmelserne i dette direktiv. 7

8 2) Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, som ledsager eller slutter sig til denne unionsborger, kan drage fordel af dette direktivs bestemmelser, uanset hvor og hvornår deres ægteskab blev indgået, og uanset hvorledes tredjelandsstatsborgeren er indrejst i værtsmedlemsstaten. De danske udlændingemyndigheder oplyser at Dommen vil nu blive analyseret, og det vil blive afklaret i hvilket omfang, den vil medføre ændring i retsopfattelsen. Det bedes på denne baggrund undersøgt, hvorvidt de danske myndigheder kan afvise at ændre retsopfattelsen, og dermed bibeholde de særlige danske regler på dette område. Opholdstilladelse vs. Arbejdstilladelse. Ifølge EU-reglerne har man krav på at kunne arbejde fra første dag i landet når man som ægtefælle til en EUborger kommer til Danmark ved brug af EU-reglerne, men først krav på opholdskort efter 6 måneder. I Udlændingeservice samles de to tilladelser (arbejdstilladelse og opholdstilladelse) i ét dokument, og man bliver derfor nødt til at vente på at påbegynde arbejde efter tilbagekomst til Danmark indtil man har modtaget sit opholdskort. Det bedes på denne baggrund undersøgt, hvorvidt administrationen af reglerne har hvilet på tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag. Hjemmesiden Udlændingemyndighederne har oplyst via medierne at praksis vedrørende EU-reglerne har fremgået af hjemmesiden Nyidanmark.dk, inklusiv oplysninger om tidsperioden. Hjemmesiden er blevet opdateret flere gange i løbet af de sidste 8 måneder, bl.a. i januar 2008 efter Eind-dommen, i maj 2008 efter samrådet i Folketinget, og senest 9. juli 2008 i forbindelse med Berlingske Tidendes artikelserie. Det bedes på denne baggrund undersøgt, hvorvidt praksisændringer er blevet beskrevet korrekt på hjemmesiden, herunder hvilke ændringer der er blevet foretaget på hjemmesiden de sidste 3-5 gange siden er blevet ændret, i såvel den danske som den engelske version. Fru Rønn Hornbechs Udtalelser Fru Rønn Hornbech har blandt andet udtalt at man ved kontakt med Udlændingeservice skulle have bedt om at tale med chefen. Det var indtil foråret 2007 meget vanskeligt at komme igennem til Udlændingeservice, såvel per telefon, mail, post og ved personligt fremmøde. Indtil foråret 2007 havde ansøgere ikke mulighed for at tale med egen sagsbehandler, men blot lægge en besked til vedkommende gennem call-centret. Ændringen i kontaktmulighederne trådte i kraft i foråret 2007, efter at Udlændingestyrelsen skiftede navn til Udlændingeservice, og var en del af ændringen af organisation under den nye direktør, Henrik Grunnet. Vedlagt findes eksempel på kommunikation med øverste chef for Udlændingeservice, Rikke Hvilshøj. Se bilag 7 og 8. Derudover udtaler Fru Rønn Hornbech, at borgerne kunne have søgt i hht. EU-reglerne. For at søge i hht. EUreglerne og således få en afgørelse, skal EU-borgeren have en bolig i Danmark. Det ville være forbundet med store menneskelige og økonomiske ressourcer at flytte tilbage til Danmark, og risikere et afslag, blot for at afprøve reglerne. Især når myndighederne oplyste at et ophold skulle omfatte minimum 4-6 måneders beskæftigelse i et andet EU-land. Vi har i Ægteskab Uden Grænser udsendt et spørgeskema, til de af vore medlemmer, der bor eller har boet i Sverige. Spørgeskemaet vedrører vore medlemmers kontakt med Udlændingeservice. Vi har vedlagt fem svar til belysning af, hvordan vores medlemmer er rådgivet om mulighederne for at bo i Danmark (Bilag 2-6). Vi håber at det ovenstående kan blive en del af Deres undersøgelse og vi står selvfølgelig til rådighed, hvis De skulle have spørgsmål eller behov for yderligere informationer. Med venlig hilsen, Ægteskab Uden Grænser, Nanna Hvedstrup Bolette Kornum Formand, ÆUG Sverige Formand, ÆUG Danmark 8

9 Svar fra Folketingets ombudsmand til Ægteskab uden Grænser Udlændingemyndighedernes administration af og vejledning om EU reglerne I forlængelse af mit brev af 29. august 2008 vender jeg hermed tilbage til sagen. Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå foreningens brev og det vedlagte bilagsmateriale. I brevet rejser foreningen en række spørgsmål vedrørende de danske udlændingemyndigheders administration af de rettigheder der tilkommer EU-borgere og deres familiemedlemmer efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer Formålet med henvendelsen er - som jeg forstår det - at opnå at min igangværende undersøgelse af Udlændingeservices vejledning om retten til familiesammenføring efter EU-retten udvides til at omfatte de problemstillinger som foreningen rejser. De rejste problemstillinger vedrører overordnet følgende tre hovedområder 1) Udlændingemyndighedernes fortolkning og administration af de rettigheder som tilkommer EU-borgere og deres familiemedlemmer i henhold til bl.a. direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og de domme som EF-domstolen har afsagt på området. Foreningen rejser bl.a. tvivl om lovligheden af myndighedernes praksis med hensyn til hvilken personkreds der i den givne situation anses som omfattet af EUretten, herunder fortolkningen af begreberne "arbejdstager" og "ophold". 2) Afklaringen af retstilstanden efter EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag (sag C-127/08), herunder om den danske stat kan afvise at ændre retsopfattelsen og bibeholde særlige danske regler på dette område. 3) Udlændingemyndighedernes vejledning om praksisændringer på hjemmesiden Jeg har sendt foreningens henvendelse videre til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration således at ministeriet kan forholde sig til foreningens spørgsmål. Begrundelsen for min beslutning er følgende: Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed. før denne myndighed har truffet afgørelse ( 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand). Efter praksis tager ombudsmanden normalt heller ikke stilling til forhold som myndigheden ikke selv har haft lejlighed til at tage stilling til. Ministeriet (og Udlændingeservice) har - som sagen foreligger oplyst for mig - ikke taget stilling til de spørgsmål som foreningen rejser. Jeg har derfor i dag sendt en kopi af foreningens brev af 19. august 2008 med bilag til ministeriet med henblik på at ministeriet tager stilling til de spørgsmål som foreningen rejser. Jeg beder foreningen om at vente på svar fra ministeriet før foreningen tager stilling til om der er grundlag for at rette henvendelse til mig på ny. Jeg har bedt ministeriet om at underrette mig om svaret til foreningen når det foreligger. Endvidere har jeg bedt ministeriet om at sende foreningens bilag tilbage til foreningen efter endt brug. 9

10 I tilknytning hertil gør jeg opmærksom på at jeg ikke herved har taget stilling til om jeg vil udvide min igangværende undersøgelse - eller eventuelt indlede en ny undersøgelse - af de EU-retlige problemstillinger foreningen rejser. Som foreningen er bekendt med. undersøger jeg for tiden den vejledning som Udlændingeservice har givet borgerne om retten til familiesammenføring efter EU-reglerne. Jeg kan i den forbindelse i øvrigt oplyse følgende i relation til punkterne 2) og 3) ovenfor: Ad punkt 2): Ved brev af 5. september 2008 har jeg bedt ministeriet om at underrette mig så snart Metock-dommens konsekvenser for praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-regleme er afklaret. Samtidig har jeg bedt ministeriet om at redegøre for hvorfor afklaringen har trukket ud. Jeg vedlægger en kopi af brevet til ministeriet til orientering. Ad pkt 3): Min igangværende undersøgelse af Udlændingeservice omfatter bl.a. en undersøgelse af den vejledning om praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-retten som er givet generelt til offentligheden via hjemmesiden Jeg vedlægger en kopi af mit brev af 16. juli 2008 til Udlændingeservice til orientering. Endvidere vedlægger jeg en kopi af mit brev af 5. september 2008 hvori jeg beder ministeriet om bemærkninger til den redegørelse som jeg har modtaget fra Udlændingeservice. Som det fremgår af brevet, beder jeg ministeriet om særligt at redegøre for hvad der i praksis skal til for at beskæftigelseskravet anses for opfyldt. Vedrørende såvel punkt 2) og 3) kan jeg i øvrigt henvise til hjemmesiden hvor mine tidligere offentliggjorte pressemeddelelser om sagen er tilgængelige. Jeg vedlægger en kopi af min seneste pressemeddelelse af 8. september Brevene til ministeriet - som er omtalt i pressemeddelelsen - findes ved at følge linket på hjemmesiden. Med venlig hilsen Hans Gammeltoft-Hansen Folketingets Ombudsmand Store ændringer i vejledningen for familiesammenføring efter EU-retten. Se Udlændingeservices hjemmeside blev opdateret søndag den 5. oktober. Væk er fhv. integrationsministers BHs begrænsninger for studerende og pensionister. Nu gælder EU-retten for danske statsborgere der har opholdt sig i et andet EU-land/EØS-land eller Schweiz som enten arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende, pensioneret tjenesteyder, udstationeret, studerende eller selvforsørgende. Du kan også i enkelte tilfælde under helt særlige omstændigheder blive boende i Danmark og have grænseoverskridende tjenester eller arbejde. Vejledningen er dog også spækket med usikkerhed såsom "i visse tilfælde, som udgangspunkt, en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, et rent marginalt supplement, faktisk og reel beskæftigelse, der kan ikke ved vurdering fastsættes en nedre grænse, et kortvarigt ophold,..." 10

11 I aner ikke hvad I gik glip af... vores læserbrevskursus. Mange havde tilmeldt sig, men influenza decimerede antallet af de tilmeldte betydeligt. Ja, der var rigeligt med lækre sandwicher til frokost... Georg Strøm gav et læserbrevskursus i Nørrebrohallen, søndag den 5. oktober. SUPER GODT - hyggeligt, lærerigt, udfordrende, sjovt en dejlig dag - TAK Georg. Nu kan jeg ikke referere et heldags kursus i nogle få ord. Men på opfordring af vores jyske medlemmer giver Georg nogle hurtige vink til skrivning af læserbreve og debatindlæg. foto: Anne Marie Læserbreve er en god metode til at påvirke den offentlige mening. Dels kan man komme til orde, samtidig kan aviserne godt opfatte dem som en strømpil til læsernes holdninger. Praktiske oplysninger Underskriv dine indlæg med dit eget navn og adresse. Lad være med at skrive du er medlem af Ægteskab uden Grænser. Det virker stærkere hvis brevene ser ud til at komme fra en række privatpersoner, desuden kan andre få indtryk af at du tegner foreningen når du skriver du er medlem. Hvis du vil skrive noget med foreningens navn under, skal du have bestyrelsens godkendelse før du sender det. Det er den som tegner foreningen udadtil. Skriv så kort som muligt, så er chancerne større for at dit indlæg bliver optaget. Mange aviser har nogle bestemte grænser for omfanget af forskellige typer indlæg. Ofte kan du finde dem på avisens hjemmeside på Internettet. Sørg for at holde dig under den tilladte størrelse, ellers vil dit indlæg som regel blive afvist. Sørg for kun at behandle et emne i hvert indlæg. Jo bredere du prøver at favne i et enkelt indlæg, jo mindre er chancen for at det bliver optaget. Tag så vidt muligt udgangspunkt i et eller andet aktuelt. Aviserne vil helst formidle nyheder. Hvis du vil kommentere en sag som er oppe, så er chancerne langt større for at dit indlæg bliver bragt, hvis det er et af de første som avisen modtager. Hvis det først kommer en uge senere, vil det ofte være for sent. I en landsdækkende avis kan emnet være den generelle udlændingepolitik. I en lokalavis kan emnet være en lokal udvisningssag eller et andet emne med lokal forbindelse, for eksempel et debatmøde om udlændingepolitikken. Lokalaviser er ofte i bekneb for stof, så det er generelt lettere at få noget optaget der end i de store landsdækkende aviser. Som regel skal du sende dit indlæg som tekst i en . De fleste aviser får så mange indlæg at de nødig tager indlæg på papir som skal tastes ind, og ikke engang altid vil bruge tid på at åbne et indlæg som er vedhæftet en . Hvis indlægget står direkte i teksten, er det det hurtigste for debatredaktøren som skal igennem hundrede andre indlæg. Starten på at skrive Det er ofte let at skrive et debatindlæg som et enkelt udbrud. Det letter skrivningen når man skal svare på noget andre har sagt eller gjort. Derfor er det en god ide at starte med at skrive fem til otte minutter uden at holde pauser og uden at læse eller rette i det man har skrevet. Det giver en tekst som er langt mere flydende end hvis man hele vejen har siddet og tænkt over den. Man skal bare sørge for at redigere det man har skrevet. Det er en god ide at bruge mere tid på redigeringen end på selve skrivningen. Det er min erfaring at dygtige skribenter specielt udmærker sig ved at de bruger ekstra meget tid på at redigere det de har skrevet. 11

12 Check at alle navne er stavet korrekt og at alle datoer, årstal og andre faktuelle oplysninger er i orden, før du sender et indlæg. Ellers mister du troværdighed. Argumentationen Det er vigtigt at tænke over hvem man vil påvirke: Modparten er det som regel svært at påvirke. Den mest effektive påvirkning kommer fordi andre læsere offentligheden kan regne med at modparten har fået at vide hvad der står i indlægget. Indlægget er altså en form for offentligt pres. Hvis man ønsker at modparten skal foretage sig noget konstruktivt, er det helt afgørende at man diskuterer i en pæn tone og undgår noget som kan få modparten til at tabe ansigt. Måske skal man slet ikke nævne modparten ved navn. Hvis hovedformålet er at påvirke modparten, skal man overveje om det ikke er bedre at skrive et brev direkte til ham eller hende. Mellemgruppen. Det er som regel dem man kan overbevise. Her er det afgørende at man giver indtryk af at ens argumenter er bedre end modstanderens, eller helst at modstanderens argumenter er forkerte. Det er normalt også vigtigt at man optræder som den fornuftige og velovervejede i forhold til modstanderen. Samtidig er det vigtigt at man tænker over hvad der er vigtigt for mellemgruppen. Det nytter for eksempel ikke at man diskuterer faren for at udlændinge med uddannelse vil forlade Danmark, hvis dem man skriver til er bange for at vi bliver oversvømmet af muslimer. Vennerne. Hvis man skal skrive til vennerne, skal det først og fremmest være underholdende. De har sandsynligvis hørt de fleste af argumenterne i forvejen. Ellers gør man ofte den fejl i debatindlæg at man skriver til vennerne, til dem man i forvejen er enige med. Det kan styrke deres tro, men det er ofte bedre at bruge kræfterne på at skrive til mellemgruppen, hvor der er nogen som kan overbevises. Der er to grundlæggende forskellige former: Det direkte svar på modstanderens argumenter punkt for punkt. Det er den letteste form. Det indirekte svar, hvor man fokuserer på sine egne argumenter. Den er vanskeligere, men ofte langt mere effektiv. Læseren opdager måske slet ikke at der er nogen uenighed, men accepter blot ens synspunkter. I første tilfælde er man ofte nødt til at holde sig til modstanderens måde at argumentere på. I det andet tilfælde kan man anvende to forskellige typer af argumenter: Man kan fortælle en konkret beretning som viser omfanget af problemerne og som er troværdig i kraft af sine detaljer. Man kan bruge nogle mere abstrakte begreber som passer til læsernes begrebsverden. Hvis man bruger de rigtige ord, kan de betyde at indholdet næsten automatisk bliver accepteret. Jeg har for eksempel selv skrevet i et indlæg i Jyllandsposten, at danskere skal have lov til at bo i deres eget land sammen med det menneske de elsker. Nogle vigtige argumentationsformer som kan bruges til at underbygge ens eget budskab: Konsistensprincippet. Vise at det man fortæller om er i overenestemmelse med de holdninger som læseren allerede har (Cialdini 2000). En variation er at starte med noget som læseren overvejende er enig med, og derefter gradvist bevæge sig hen til det man gerne vil have læseren skal være enig med. Man kan for eksempel starte med at slå fast at to unge som elsker hinanden selvfølgelig skal have lov til at leve sammen i Danmark, i stedet for at starte med at beskrive indførelsen af 24-års reglen som læserne umiddelbart ikke kan se de store problemer med. På samme måde kan man fremhæve retfærdighed som et princip. De fleste er konsistent sikre på at lovgivning og regler skal være så retfærdige som muligt. Sympati-princippet. Vise at man selv er et sympatisk menneske. Det er altid lettere at overbevise når man selv virker sympatisk(cialdini 2000). Derfor skal man prøve at forhindre at man bliver betragtet som kværulanter eller medlemmer af en utiltalende gruppe, og i stedet fremstille sig selv som medlem af en positiv og sympatisk gruppe. Omvendt kan det svække modstanderens argumenter, hvis man kan få fremstillet ham eller hende som et medlem af en gruppe som læserne opfatter som usympatisk. Samtidig skal man selvfølgelig undgå at gøre opmærksom på at en gruppe som læserne opfatter som usympatisk er enig med det man siger. (Vær opmærksom på at en anbefaling fra Radikale Venstre kan blive opfattet som negativ af alle dem der støtter et andet parti.) Autoritetsprincippet. Fremstille sig selv som autoritet på området (Cialdini 2000). Da jeg var med i kampagnen mod atomkraft for mange år siden, kunne jeg fremtræde med langt større autoritet overfor ældre mennesker, når jeg startede med at nævne at jeg var ingeniørstuderende (jeg var altså en lille autoritet indenfor teknik). Man kan også citere personer som er autoriteter på området, og sørge for at anvende tydelige kildeangivelser og for eksempel fortælle hvilken officiel rapport det tal man citerer stammer fra. Her er det specielt godt, hvis man kan citere personer som ikke normalt vil støtte ens holdninger. (Hvis man skal nå mellemgruppen er det alt andet lige bedre at citere Uffe Ellemann-Jensen end Marianne Jelved.) 12

13 Frygt versus medfølelse: Et af problemerne i udlændingedebatten er at de fleste mennesker reagerer ret kraftigt på frygt, mens vi har en tilbøjelighed til at synes at et indgreb ikke er så slemt hvis det går ud over andre. Derfor synes en del at det kun er en lille pris at betale, at nogle dansk-udenlandske ægtepar ikke kan leve sammen i Danmark, hvis vi til gengæld undgår at blive oversvømmet af muslimer. Lidt ligesom de sydamerikanske oldtidssamfund hvor man lavede menneskeofringer for at sikre at solen fortsatte i sin bane. Det er selvfølgelig synd for dem det går ud over, men der er ikke så mange som vil tage chancen for at lade være. Her hjælper det, hvis man fremhæver eksempler som læserne kan identificere sig med, altså personer som kan være læsernes venner, svoger eller datter som pludselig står med en udenlandsk ægtefælle. Det giver dels større mulighed for medfølelse, dels en frygt for at reglerne også kan ramme nogen man selv kender. Fakta-metoden. Den består I at man slår ned på konkrete fejl i det modstanderen skriver. Selv om de måske er uvæsentlige, viser de at modstanderen ikke ved noget om det han eller hun skriver om, og samtidig kan man få flyttet noget der er en politisk diskussion over i en diskussion om hvad der er rigtigt eller forkert, og hvor man samtidig kan vise at man selv har ret. Jiu-jitsu metoden. Man bruger modstanderens kræfter mod ham eller hende. Man slår ned på fejl og inkonsistenser i det modstanderen skriver. Selv om de måske er uvæsentlige, giver man indtryk af at modstanderen er dum eller ikke har tænkt over hvad han eller hun skriver. Samtidig kan modstanderen ikke så godt sige at de oplysninger man bruger er forkerte, når det faktisk er hans eller hendes egne. Metoden er specielt god overfor autoriteter som måske sidder med flere oplysninger, men som til gengæld er lidt for hurtige eller hidsige når de diskuterer. Straw-man fallacy eller fugleskræmselsprincippet (min oversættelse). Det består i at man gør modstanderens synspunkter så ekstreme at de fleste fornuftige læsere vil tage afstand fra dem. Hvis nogle af modstanderens synspunkter er så ektreme er metoden meget effektiv. Om ikke andet kan man tvinge modstanderen til at tage afstand fra nogle af sine egne tidligere udtalelser. Metoden kan også anvendes hvor modstanderens synspunkter er mindre ekstreme. Ofte kan læserne ikke huske indholdet af det tidligere indlæg, så de kun har ens eget referat af det. Til gengæld kan det give bagslag at fordreje modstanderens synspunkter for meget. Han eller hun kan så klare diskussionen ved at fortælle at man har refereret forkert. Endelig kan man miste sin troværdighed, hvis man overspiller, og for eksempel sammenligner nulevende danskere med nazister eller lignende. Tonen og stemmen i sproget I et debatindlæg betyder tonen i sproget og den stemme som læseren fornemmer ofte mere end selve indholdet. Specielt ældre debattører prøver at anvende magtsprog. Som regel gør det blot at indlægget virker for kedeligt til at læse. Andre kommer omvendt til at anvende en kunstig stemme. Noget der i første omgang virker personligt, men som man kan fornemme ikke er det. Det gælder for en del politikeres indlæg. Andre vælger at skælde ud, og nogle politikere mener at det signalerer en høj position hvis skriver til læserne som til uartige børn. Selv hvis man er vred, giver det som regel bagslag at skrive et vredt indlæg. Man kan kun slippe afsted med et vredt indlæg, hvis læserne accepterer at man har en god grund til at være vred, og hvis man kan give indtryk af at man er et sympatisk menneske, selvom man er vred. Den bedste stemme er den personlige hvor man kan mærke at indlægget er skrevet af et levende menneske som mener hvad han eller hun skriver. Den kan nogen gange være svær at ramme. Den kan endda forsvinde hvis man redigerer for meget. Derfor er det en god ide at læse sit indlæg grundigt igennem mindst en gang hvor man fokuserer på at opfatte stemmen i stedet for at tænke over indholdet. Litteratur Cialdini, Robert B. (2000): Influence: Science and Practice, Allyn & Bacon, USA (Nok den bedste bog jeg har fundet om hvordan man påvirker andre og selv undgår at blive manipuleret) En gåde: Er BH + RH = BRH? se næste side. 13

14 SFI det nationale forskningscenter for velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) laver en undersøgelse af betydningen af 24-årsreglen og tilknytningskravet i familiesammenføringsreglerne. Er du ung (15-30 år), og har erfaringer med familiesammenføringslovgivningen fordi du er blevet gift (eller måske netop ikke gift) efter Eller du er forælder, med børn som er blevet gift i den periode. Du har oprindelse i Tyrkiet, Irak, Libanon, det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Somalia, Iran, Sri Lanka, Afghanistan eller Marokko. Et interview vil typisk tage 45 minutter til halvanden time. Medvirker du i interviewet er du sikret anonymitet, dvs., at lydfiler og interview opbevares på et sikkert computerdrev på SFI, hvor kun de forskere, som arbejder på undersøgelsen, har adgang. Er undersøgelsen uafhængig? Undersøgelsen er finansieret af Integrationsministeriet. Dette betyder ikke, at ministeriet har mulighed for at påvirke den rapport, som i sidste ende bliver resultatet af undersøgelsen. Som på andre forskningsinstitutioner arbejder forskerne på SFI uafhængigt, og har til opgave at producere god forskning på baggrund af det materiale, som vi indsamler. Hvis du vil snakke med SFI, fx i forbindelse med et interview, så ring til Tina Gudrun Jensen sfi.dk ), Anika Liversage sfi.dk) eller Garbi Schmidt sfi.dk). svar på gåden: BH + RH + BRH er fhv. og nuværende integrationsministre. Formand: Bolette Kornum Næstformand: Louise Vinther Alis Kasserer: Sidse Hansen Ünal Mailrådgivning: raadgivning(at)aegteskabudengraenser.dk Telefonrådgivning på : Tirsdage kl : varetages af: Ægteskab uden Grænser Sverige i lige uger Ægteskab uden Grænser Danmark i ulige uger Nyhedsbrev: Anne Marie Voldborg, Ansvarh. redaktør, Skovskellet 1, 2840 Holte nyhedsbrev(at)aegteskabudengraenser.dk Øvrig kontakt til Ægteskab uden Grænser: bestyrelsen(at)aegteskabudengraenser.dk pressen(at)aegteskabudengraenser.dk web(at)aegteskabudengraenser.dk medlemsservice(at)aegteskabudengraenser.dk Er du medlem af Ægteskab uden Grænser i Danmark, er du også medlem af Äktenskap utan Gränser i Sverige og omvendt. Det vil sige, du er stemmeberettiget i begge foreninger til den årlige generalforsamling. I Danmark er det årlige kontingent 125 kroner for en single og 250 kroner for et par/familie. Skriv til medlemsservice@aegteskabudengraenser.dk Ønsker du at blive medlem af ÆUG Sverige, skriv til aeugnetværk(at)yahoo.com og indbetal med netbank på Postgiro (Pg) Skriv dit / jeres for- og efternavne under OCR/refnr. Kontingentet er: SEK 165 for enkeltmedlem og SEK 300 for familie/par. 14