Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi
|
|
- Rebecca Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal vi se på universets skabelse og udviklingshistorie. Naturens byggesten O. 400 fvt. fremsætter grækeren Demokrit den teori, at alt stof er opbygget af udelelige, og dermed elementære, partikler kaldet atomos (udelelig). O1900: Thompsons katoderørsforsøg og Rutherfords forsøg med bombardement af en metalfilm med He-kerner viser, at atomerne er delelige, og at de består af en tung, positivt ladet kerne omgivet af lette, negativt ladede elektroner. 1919: Rutherford foreslår, at atomkerner er opbygget af brintkerner (protoner). 193: Målinger, som viser M He = 4M H men QHe = Q H, tyder på eksistensen af en neutral partikel med samme masse som protonen. Atomkernen er altså også delelig, idet den består af to typer nukleoner, nemlig positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Status er således, at verden er opbygget af 3 elementarpartikler: e, p +, n. 40 rne: Ved sammenstød mellem accelererede atomkerner frembringes nye, hidtil ukendte partikler. I dag kendes over 300 forskellige partikler, hvoraf langt størstedelen er meget ustabile. I dag: Ved anvendelse af større og større partikelacceleratorer (eks. CERN ved Geneve og FERMILAB i Chicago) har man fået en stadig større indsigt i naturens mindste byggesten. Elektroner anses stadig for at være elementarpartikler, hvorimod protoner og neutroner nu vides at være opbygget af kvarker. Antipartikler Da Paul Dirac i 190 erne udviklede den relativistiske kvantemekanik blev det klart, at elektroner har spin, og at der til enhver partikel hører en antipartikel med samme masse og modsat ladning. Eks.: Elektroner e og positroner e + samt protoner p + og antiprotoner p. Antipartikler opstår spontant i naturen, f.eks. ved at energien i en gammastrålingsfoton fra baggrundsstrålingen manifesterer sig som et elektronpositron-par: + γ e + e, hν= m c + E + E (pardannelsesproces)., + e kin, e kin e
2 Moderne Fysik 8 Side af 9 Positronens levetid er meget kort, idet et sammenstød med en elektron vil føre til annihilation : + e + e γ ( fotoner pga. bevarelse af bevægelsesmængde). Stof og antistof ser ud til at være hinandens spejlbilleder i enhver henseende. Efter Big Bang blev stråling således omdannet til lige dele stof og antistof ved de føromtalte parproduktionsprocesser. Hvordan forklares så universets nuværende overvægt af stof? Svar: Symmetrien mellem stof og antistof gælder kun, hvis der tages højde for fortegnet for tidens gang! Med universets valg af fortegn for tidens gang henfalder antistof således en anelse hurtigere end stof, og dermed undgik en milliardtedel af stoffet annihilation med antistof. Hvis tiden havde gået baglæns ville det have været omvendt, og universet ville have bestået af antistof Fundamentale naturkræfter Man skelner mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften a. Den svageste, af de fire naturkræfter. b. Langtrækkende (1 r ). c. Har afgørende betydning for æblers, planeters, stjerners og galaksers bevægelse, men er uden betydning for naturens mindste byggesten. ) Den Svage Kraft 34 a. 10 gange stærkere end tyngdekraften. b. Kortrækkende. c. Skaber den ustabilitet i atomkerner, som forårsager radioaktive henfald. 3) Den Elektromagnetiske Kraft (elektriske + magnetiske) a gange stærkere end den svage kraft. b. Langtrækkende (1 r ). c. Virker mellem ladninger og binder atomer og molekyler sammen til stof. 4) Den Stærke Kraft a. 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. 15 b. Ekstremt kortrækkende ( < 10 m svarende til atomkerners udstrækning). c. Binder atomkernerne sammen på trods af den elektromagnetiske frastødning mellem protonerne. d. Man ved nu, at den stærke kraft ikke virker mellem nukleonerne som sådan, men mellem disses bestanddele kvarkerne.
3 Moderne Fysik 8 Side 3 af 9 Kraftoverførsel Hvordan overføres disse kræfter? Hvordan kender elektronen eksempelvis kerneladningens størrelse og placering? Svar: Til hver af de fire naturkræfter hører et kraftfelt, eks. tyngdefeltet, og kræfterne overføres ved udsendelse og absorption af kraftoverførende feltpartikler: 1) Gravitoner (ikke fundet!) ) W ±, Z 0 bosoner 3) Fotoner 4) Gluoner To elektroners elektromagnetiske frastødning skyldes udvekslingen af fotoner, som overfører kraft og bevægelsesmængde: Energibevarelse?! Disse virtuelle fotoner har så kort levetid Δ t, at det med kun Δt til rådighed for at måle systemets energi er principielt umuligt at konstatere en manglende energibevarelse: ΔEΔt ΔE h ν. Δt Dette svarer i en eller anden forstand til, at energibevarelsen godt kan brydes, hvis blot det sker i så kort tid, at det end ikke i princippet er muligt at konstatere det! Det skal imidlertid understreges, at da det ikke giver mening at bestemme energien med større nøjagtighed end Δ E, er der ikke tale om et brud på energibevarelsen!
4 Moderne Fysik 8 Side 4 af 9 Kræfternes rækkevidde Gluon-kraftoverførslen mellem kvarkerne giver sig udslag i en nukleon-nukleonvekselvirkning (den oprindelige Stærke Kernekraft) formidlet af såkaldte pioner. Kraftens rækkevidde d er begrænset af pionens levetid energibevarelsen er begrænset af pionens energi E π : c d < cδt. E π Den nedre grænse for pionens energi er dens hvileenergi: Eπ mc π 100MeV. Δ t, som af hensyn til Pionens, og dermed den stærke krafts, rækkevidde er dermed begrænset til: d < 10 mc π 15 m. Pionens store hvilemasse gør den i stand til at overføre en meget stor bevægelsesmængde (kraft), men gør samtidig dens rækkevidde meget kort. Den elektromagnetiske krafts lange rækkevidde skyldes fotonens manglende hvilemasse, idet der dermed ikke er nogen nedre grænse for en fotons energi og dermed ikke nogen øvre grænse for dens levetid og rækkevidde: c d. hν For vekselvirkninger over lange afstande må fotonens energi, og dermed den overførte bevægelsesmængde (kraft) p = Ec, være lille. Den fundamentale forklaring på, hvorfor alle kræfter aftager med afstanden er således indeholdt i usikkerhedsrelationen mellem energi og levetid! Partikelfamilier Feltpartikler: Bosoner (som ikke opfylder Paulis eksklusionsprincip). Gravitoner (?). W ± og Z 0. Fotoner. Gluoner. Ikke-feltpartikler: Fermioner (som opfylder Paulis eksklusionsprincip). Hadroner: Består af kvarker og er således ikke elementarpartikler. Mesoner: Pioner,... Baryoner: Protoner, neutroner,...
5 Moderne Fysik 8 Side 5 af 9 Leptoner: Elektroner, myoner og tauoner med tilhørende neutrinoer:,, μ,, τ, ( e e ) ( μ ) ( τ ) ν ν ν. Er i modsætning til hadronerne elementarpartikler og uden struktur og udstrækning (punktpartikler). De tilsvarende antipartikler er: +,, μ +,, τ +, ( e e ) ( μ ) ( τ ) ν ν ν. Kvarker Alle hadroner består af kvarker, som menes at være elementarpartikler. Der eksisterer følgende 6 typer af kvarker: u (up): + 3 c (charm): + 3 t (top): + 3 d (down): 1 3 s (strange): 1 3 b (bottom): 1 3 med tilhørende antikvarker udcst,,,,, b. Mesoner består af én kvark og én antikvark, og baryoner består af tre kvarker. En proton består af up- og 1 down-kvark, og en neutron består af 1 up- og downkvarker. De 6 leptoner og 6 kvarker udgør således de 1 elementarpartikler, hvoraf alt stof er opbygget. Antistof er opbygget af de tilsvarende 1 antipartikler. Standardmodellen (som bl.a. skærmtrolden Holger Bech Nielsen beskæftiger sig med.) Alt stof og al stråling er opbygget af 18 elementære bestanddele: 6 leptoner, 6 kvarker og 6 feltpartikler/kraftoverførende partikler. En partikels masse er et udtryk for størrelsen af dens vekselvirkning med den såkaldte Higgsboson, hvis eksistens er forudsagt, men som pga. sin store masse/energi endnu ikke er observeret. Når CERNs Large Hadron Collider star klar i 005 forventer man med 14TeV proton-proton sammenstød at kunne af- eller bekræfte eksistensen af denne Higgsboson. Den elektromagnetiske kraft og den svage kraft er to manifestationer af den samme fundamentale naturkraft kaldet Den Elektrosvage Kraft. Ved høje energier er de to kræfter således uskelnelige.
6 Moderne Fysik 8 Side 6 af 9 Er alle fire naturkræfter i virkeligheden blot forskellige manifestationer ved lav energi af én grundlæggende naturkraft?: Den Store Forenende Teori (Grand Unification Theory), som var bl.a. Albert Einsteins store, uopfyldte mål. Superstrengsteorien Superstrengsteorien er et alternativ til Standardmodellen, og beskriver partikler som forskellige svingningstilstande for supersymmetriske strenge. Endvidere opereres med 9 rumlige dimensioner, hvoraf de 6 er oprullet/skjulte, samt en tidslig dimension. Vi mennesker oplever kun tre af de ni rumlige dimensioner, på samme måde som en myre kun oplever verden som værende todimensional <PAUSE> Big Bang-teorien Denne teori fra 1946 beskriver universets skabelse og efterfølgende udvikling og er tæt knyttet til teorien om elementarpartikler og naturkræfter: Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden ved en pludselig (og umotiveret?) eksplosiv udvidelse af et punkt (en singularitet ). Før dette var der intet, hverken rum eller tid! Big Bang fandt således sted i hele universet og dermed også her, hvor vi befinder os! 43 I de første 10 s var energitætheden så stor ( T 10 3 K ), at stof endnu ikke kunne dannes. Al universets energi var således i form af stråling. Pga. den høje energitæthed var de 4 naturkræfter endvidere forenet som én naturkraft [F1]. 35 Efter 10 s var energitætheden og temperaturen aftaget så meget pga. udvidelsen (ikke ved varmeafgivelse, idet der ikke findes noget udover universet ), at først tyngdekraften og herefter den stærke kraft skilte sig ud. Endvidere begyndte strålingsenergien at manifestere sig som stof i form af leptoner og kvarker. 10 Efter 10 s splittede den elektrosvage kraft op i den svage og den elektromagnetiske kraft. Senere blev temperaturen så lav, at kvarker kunne binde sig til hinanden og danne protoner og neutroner. Efter et par minutter kunne protoner og neutroner danne atomkerner.
7 Moderne Fysik 8 Side 7 af 9 13 Indtil ca år ( 10 s ) efter Big Bang var strålingen så dominerende, at atomer pga. ionisering ikke kunne dannes, og universet bestod af plasma (frie atomkerner og elektroner). Fotonspredningen på det enorme antal frie elektroner gjorde universet uigennemsigtigt. Efter de ca år var universet kølet til o. 3000K, og atomer kunne dannes. De indfangede elektroners energi blev herved kvantiseret, så på nær nogle enkelte λ kunne lyset herefter udbrede sig frit; universet var blevet gennemsigtigt. Herefter: Atomer(H og He) molekyler ( H ) gasskyer stjerner (ca. 00 millioner år) galakser. Baggrundsstrålingen I 1965 testede man på Bell Labs i USA en ny og mere følsom mikrobølgemodtager og opdagede, at der var noget baggrundsstøj, som man ikke kunne fjerne. Dette signal viste sig at være eftergløden fra det tidspunkt ca år efter Big Bang, hvor universet blev gennemsigtigt! Da der ikke er noget udover universet, er denne baggrundsstråling her nødvendigvis stadig Baggrundsstrålingen undslap fra hele universet og fylder dermed stadig hele universet. Baggrundsstrålingen har et spektrum svarende til sortlegemestråling med T =,7K, og har dermed en farve i mikrobølgeområdet ( λ 1mm ). ν Denne relativt store bølgelængde/lave temperatur skyldes den af universets udvidelse forårsagede Doppler-rødforskydning (på samme måde som lyden falder i frekvens fra en ambulance, der fjerner sig). Den i 1965 målte baggrundsstråling var lige kraftig fra alle retninger, hvilket tydede på, at massefordelingen i universet havde været jævn efter de år, men hvordan havde stoffet så senere kunne trække sig sammen til stjerner?
8 Moderne Fysik 8 Side 8 af 9 4 I 199 målte man imidlertid en temperaturvariation i baggrundsstrålingen på 310 K, hvilket imidlertid ikke forklarer, hvordan ujævnheder i massefordelingen opstår i en udvidende singularitet Universets udvidelse Big Bang-teoriens beskrivelse af et udvidende univers var baseret på observationer gjort af astronomen Erwin Hubble. Baseret på målinger af galaksespektres rødforskydning fremsatte Hubble den teori, at ethvert punkt i universet på en stor skala fjerner sig fra alle andre punkter; ligesom pletter på en ballon, der pustes op. Ifølge Hubble er den fart v, hvormed to punkter i universet fjerner sig fra hinanden, proportional med deres indbyrdes afstand R: 3 / v = HR, H = m s lysår (Hubbles Lov). Den nærmeste stjerne Alfa Centauri, som er 4, lysår fra jorden, fjerner sig således med farten v 0,6 km h. Vil universets udvidelse fortsætte for evigt? Hvis universets massetæthed ρ er større end den kritiske masse 3 ρc 3atomer m, vil tyngdetiltrækningen med tiden få udvidelsen til at gå i stå, og universet vil begynde at trække sig sammen (lukket univers). I så fald kunne man forestille sig et oscillerende univers, hvor sammentrækningerne ender i et Big Crunch og måske er kendetegnet ved modsat fortegn for tidens gang! (Stephen Hawkings). Hvis ρ < ρc vil udvidelsen fortsætte til evig tid omend langsommere og langsommere (åbent univers). Det synlige, lysudsendende stof udgør ca. 0,5% af den kritiske masse. Ud fra galaksernes bevægelse i hinandens tyngdefelter kan mængden af mørkt stof i form af bl.a. interstellare gasser og sorte huller bestemmes, hvilket forøger den samlede masse til ca. 10% af den kritiske masse. En ubekendt faktor i dette masseregnskab er neutrinoerne. Neutrinoer blev oprindeligt anset for at være uden hvilemasse, men inden for de senere år har målinger tydet på, at neutrinoer måske alligevel har en lille hvilemasse. Der er så ufatteligt mange neutrinoer i universet, at selv en meget beskeden hvilemasse på 0eV c (elektroner: eV c ) vil gøre universets masse kritisk!
9 Moderne Fysik 8 Side 9 af 9 Einsteins kosmologiske konstant Einstein fremsatte i 1917 en teori for universet baseret på sin generelle relativitetsteori. I overensstemmelse med alle daværende observationer omhandlede denne teori et statisk univers. For at forklare stabiliteten af et sådant statisk univers i lyset af massetiltrækningen indførte Einstein en frastødende kraft, hvis størrelse var givet ved den såkaldte kosmologisk konstant. Da Hubble påviste, at universet udvidede sig, erkendte Einstein sin fejl og kaldte den sit livs dumhed. I dag ved man, at det tomme rums energi(!) ( vakuumenergien ) resulterer i en frastødende kraft! Så nu er Einsteins kosmologiske konstant igen bragt til ære og værdighed! De allernyeste målinger af baggrundsstrålingen foretaget af satellitten Microwave Anisotropy Probe og offentliggjort 11. februar 003 bestemmer den kosmologiske konstant med hidtil uset nøjagtighed. Konklusionen på disse målinger er, at universets udvidelse vil fortsætte til evig tid Er universet uendeligt? Universet har udvidet sig med en endelig fart over endelig meget tid og har derfor et endeligt volumen. På den anden side har universet ingen grænser, og er dermed uendeligt på samme måde som overfladen af en fodbold Næste gang: Kerneprocesser i form af fission, fusion og radioaktive henfald samt disse processers betydning for en stjernes fødsel og død. Opgaver: 46) 1, 5, 9, 37.
Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereAtomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten
Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereStandardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
Læs mereStoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Elementarpartikler og partikel-bølge-dualiteten
Stoffers opbygning og egenskaber 2 Side 1 af 16 Sidste gang: Den specielle relativitetsteori. I dag: Atommodeller, partikelfamilier samt partikel-bølge-dualiteten og det heraf følgende kvantemekaniske
Læs mereTillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs merePartikelfysikkens Hvad & Hvorfor
Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016 Vores nuværende
Læs mereAntistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereVelkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1
Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereModerne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken
Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereModerne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereG-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken
G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken Af Bernhard Lind Schistad, Viborg Tekniske Gymnasium Målingen af myonens anomale magnetiske moment er en af de mest nøjagtige målinger,
Læs mereOm stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet
Om stof, atomer og partikler Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Hvad består alting af? Thales fra Milet (ca. 635-546 f.kr.) Alt er vand Første eks. på reduktionisme Fra mytisk til rationel verdensforståelse
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereKernereaktioner. 1 Energi og masse
Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener
Læs mereAcceleratorer og detektorer
Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereFrie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald
Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Alexander S Christensen Asger E. Grønnow Magnus E. Bøggild Peter D. Pedersen xkcd.com Københavns Universitet Forår 2010 Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen
Læs merePå jagt efter Higgs-bosonen
På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.
Læs mere1.x 2004 FYSIK Noter
1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer
Læs mereØvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Læs mereKosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
Læs mereTest af en simpel kvarkmodel for hadronmasser
Test af en simpel kvarkmodel for hadronmasser S. Holbek, A. Karlberg, S. Nissen & R. Viskinde 10. april 2008 Indhold 1 Introduktion 3 2 Teori 3 2.1 Standardmodellen 1.............................. 3 2.2
Læs mereMørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse
Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!
Læs mereOM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?
38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G
Læs mereF = -C*(e/3)²/d² = - 8,99*10⁹*(1,6*10 ¹⁹/3)²/(1,8*10 ¹⁵)² = -8N
Antistofteorien. Big Bang har længe været en anerkendt teori om universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. Da universet består af masser der tiltrækker hinanden er det svært at forklare universets
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereLHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@
Læs mere6 Elementarpartikler og kræfter
6 Elementarpartikler og kræfter Et af de første spørgsmål, jeg mindes at have spekuleret over som barn, var: Hvad er det alt sammen lavet af? Består vores verden af en forvirrende mangfoldighed af stoffer,
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mereAntistofteorien. I denne undersøgelse vil jeg antage, at gravitationskraften mellem antipartikler
Antistofteorien. Big Bang har længe været en anerkendt teori om universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. Da universet tilsyneladende kun indeholder masser der tiltrækker hinanden er det svært
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereOpgaver i kosmologi - fra
Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereFinn Rasmussen finse.dk/ursuppen.pdf
Finn Rasmussen f@finse.dk finse.dk/ursuppen.pdf Abstract Ursuppe en ny teori om universet The primeval, infinite soup was a universe of fields with high energy density. The soup contained neutrinos and
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereRela2vitetsteori (iii)
Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereUniverset bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Læs mereFYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs mereKlassisk relativitet
Stoffers opbygning og egenskaber 1 Side 1 af 12 Hvad sker der, hvis man kører i sin gamle Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne; vil man så se lyset snegle sig af sted foran sig...?! Klassisk relativitet
Læs mereElementarpartikler. Om at finde orden i partikel Zoo
Elementarpartikler Om at finde orden i partikel Zoo Da man begyndte at kollidere partikler i accelleratorer, fandt man et hav af nye partikler. Først da kvarkerne blev fundet, var man nået til standardmodellen,
Læs mereCERN og partikelfysikken Af Peter Hansen
CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, d.v.s. energien
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereKapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel
Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2018 Skoleår 2017/2018 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereAtomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereGravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,
Læs mere24 Jagten på de ekstra dimensioner
Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret
Læs mereMirakler og bevidsthed
Titel: Mirakler og bevidsthed Forfatter: Otte Krog Dato: 13. september 2018 Hjemmeside: www.ottokrog.dk/ Mirakler og bevidsthed Ideen om at det fysiske univers er halvdelen af eksistens, mens bevidsthed
Læs mereMads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereHolder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B
Læs mere