Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere"

Transkript

1 Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

2 Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det kan også indeholde en række udfordringer, og nogle kan være sværere at tackle end andre. Dette hæfte henvender sig til dig som er nyuddannet lærer eller som er kollega til eller leder for nyuddannede lærere. Hæftet giver gode råd til hvordan I på skolen kan understøtte at man som nyuddannet lærer falder godt til på skolen og i lærerjobbet. Hæftet er baseret på resultater fra en evaluering som EVA har gennemført fra januar 2010 til juni Rapporten "Ny lærer en evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen", som er skrevet på baggrund af evalueringen, kan downloades på eller bestilles hos boghandleren. Rigtig god læselyst. Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Signe Mette Jensen Rikke Steensig Foto Mette Bendixsen Design BGRAPHIC Tryk Rosendahls Schultz Grafisk 2 ISBN

3 Et positivt møde med udfordringer Flertallet af nye lærere (76 %) vurderer mødet med praksis i det første år positivt, og 85 % af de nyuddannede forventer at fortsætte som lærer i en årrække frem. Men der er også en gruppe nye lærere ca. en tredjedel som oplever at arbejdet som lærer er sværere end forventet, og 18 % oplever mødet med praksis i det første år direkte negativt. De største udfordringer er undervisningsdifferentier ing, håndt ering af konflikter i klassen og arbejdet med de faglige mål. Skolelederne finder de nyuddannede lærere fagfagligt dygtige altså at de er stærke i de fag de skal undervise i. Men både skoleledere og de nye lærere selv peger på at de ikke altid er tilstrækkeligt godt klædt på til selve undervisningssituationen hvor elevernes sociale og faglige behov ofte varierer, samtidig med at der er et stort behov for at læreren hjælper med at løse konflikter. Skolers og kommuners initiativer for nye lærere Mange kommuner har tiltag for nye lærere, fx i form af introduktionsforløb eller -møder, og næsten alle skoler har initiativer for de nyuddannede. Især samtaler mellem nye lærere og skoleledelsen og introkurser eller -forløb om skolen er udbredt, mens de initiativer som flest lærere vurderer har en positiv betydning, er muligheden for at en kolle ga observerer deres undervisning og giver sparring, og at deltage i netværk for nye lærere. Det er dog samtidig de initiativer som færrest nye lærere deltager i. og et socialt indhold, mens under halvdelen af mentorordningerne omfatter faglige eller pædagogiske drøftelser. Det kan være en forklaring på at mentorordninger ikke i sig selv synes at gøre en forskel for hvordan de nye lærere oplever deres møde med praksis. Hensyn ved fagfordelingen har stor betydning Det har stor betydning for lærernes oplevelse af mødet med skolen hvilket skema de får i deres første ansættelse. Selv om de fleste lærere oplever at de bliver tilgodeset ved fagfordelingen, er der lærere, fx vikarer, som oplever at få et uhensigtsmæssigt skema, fx med mange timer i en problemfyldt klasse eller med mange forskellige fag. Ledelse og kolleger skal støtte op og være opsøgende Teamsamarbejde, løbende støtte og opbakning fra ledelsen og gode kollegiale relationer er afgørende for de nye læreres integration i skolen. De fleste føler sig godt modtaget, men nogle oplever ikke støtte fra deres team (25 %) og ledelse (41 %), og der er grund til at skolerne overvejer nærmere hvad der skal til for at støtte de nye lærere i hverdagen. Nyuddannede lærere har brug for hurtigt at føle sig som en del af kulturen på skolen, og de sætter pris på en åben skolekultur hvor man deler udfordringer og vanskelige oplevelser med hinanden. Godt halvdelen (58 %) af de nye lærere i undersøgelsen har deltaget i en form for mentorordning. Mange mentorordninger har først og fremmest et praktisk, et kulturbærende 3

4 De største udfordringer Mange nye lærere synes det kan være svært at skabe en identitet som professionel lærer. Ét er teori om psykologi og pædagogik på uddannelsen, noget andet er hvordan man helt konkret får eleverne til at deltage i undervisningen og efterleve de sociale regler i klassen og i forhold til læreren. Man kan som ny lærer opleve at der er forskel på hvordan man havde forestillet sig at man skulle være som lærer, og sådan som man i mødet med praksis oplever at man er nødt til at være for at få undervisningen til at fungere. Nogle nye lærere oplever at de er nødt til at bryde med deres oprindelige forestillinger om hvordan de skal være som lærer, og det kan være frustrerende. Relationen til eleverne Viden om hvordan den nye lærers handlinger virker på eleverne, og hvilke strategier der virker i forhold til hvilke elever, kræver erfaring og skal opbygges i kontakten med eleverne. Her kan det have positiv betydning at: den nye lærer får mulighed for at observere andre læreres undervisning eller at få sin undervisning observeret og efterfølgende få sparring den nye lærer ikke har for mange elever/klasser at forholde sig til den nye lærer får tid til at opbygge et tæt forhold til færre klasser så erfaringen med denne gruppe elever efterfølgende kan overføres til andre elever. 4

5 Det personlige engagement Selv om kollegerne og ledelsen sætter stor pris på de nye læreres store engagement og personlige involvering, kan det også være noget af det de nye lærere kan knække halsen på. En ny lærer fortæller at hun ofte henter en elev i hjemmet hvis eleven ikke kommer i skole, og at tiden er godt givet ud fordi det i høj grad hjælper netop den elev. Andre oplever at det kan være svært at sætte en grænse for engagementet i eleverne, og at elevernes problemer "sætter sig i maven også efter endt arbejdsdag. Det kan derfor være vigtigt at man som ny lærer overvejer hvor grænsen går imellem den professionelle støtte man skal give elever der har problemer, og så det at ville løse alle elevernes pro b lemer. At finde sin rolle som lærer Det viste sig at jeg faktisk var nødt til at overskride mine egne grænser og være mere skrap overfor eleverne end jeg egentlig havde lyst til. Det var svært at gå ind og være noget som jeg ikke brød mig om. Men jeg fandt ud af at jeg måtte acceptere at jeg på den ene side er lærer, og så er jeg mig som person. Ny lærer. GODE RÅD TIL DIG SOM ER NY LÆRER Overvej hvor meget af dig selv du vil give til lærerjobbet, og hvordan du vil prioritere de forskellige opgaver. Tænk over i hvilke klasser der især er behov for at du bruger energi på konfliktløsning og elevernes indbyrdes relationer det kan fx være i de klasser hvor du er klasse lærer eller har mange timer. Husk at søge hjælp hvis det brænder på. Bed om al den hjælp du har brug for, og få en snak med din leder hvis du føler dig presset, inden presset bliver for stort. 5

6 I nogle fag skal jeg ikke redde eleverne Jeg dækker alle tre afdelinger i år, så der skal jeg øve mig i at sige at i nogle fag er jeg bare faglærer. Der skal jeg ikke redde dem. Og lige tænke over at dem i overbygningen og deres problemer er altså ikke min hovedpine, der skal jeg bare undervise tre timer om ugen. Ny lærer. Lærerjobbet kan blive en døgnbeskæftigelse Lærerjobbet bliver en døgnbeskæftigelse for nogle. Lærerne er ofte uforberedte på at man skal give så meget af sig selv, og det skrider uundgåeligt ind i privatsfæren. Man kan ikke distancere sig fra det. Skoleleder. I dit første år som lærer: hvor let eller svært oplever/oplevede du arbejdet med... at tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning?... at håndtere konflikter i klassen?... de faglige mål?... gennemførelsen af undervisningen?... at lede en klasse (klasserumsledelse)?... tilrettelæggelsen af undervisningen?... skole-hjem-samarbejdet? Svært Overvejende svært Overvejende let Let 6

7 Høje forventninger Som ny lærer vil man gerne gøre det hele godt, og nogle glemmer at de faktisk er nye og har andre forudsætninger end de erfarne lærere. Nogle nye lærere kan have behov for at sænke forventningerne til sig selv i den første tid og acceptere at de er i en læreproces hvor alt ikke lykkes fra den første dag. Ledelse og kolleger skal støtte de nye lærere i at falde til på skolen og i lærerrollen. Men ledere og erfarne lærere kan opleve at nogle nye lærere ikke giver udtryk for at det er svært eller at de har behov for hjælp, enten fordi de ikke selv erkender problemerne, eller fordi de oplever det som et nederlag at have behov for ekstra støtte og opmærksomhed. Ledelse og kolleger skal være opmærksomme på hvor dan den nye lærer har det, og samtidig er det vigtigt at der er et klima hvor den nye lærer selv føler sig tryg ved at bede om hjælp før det for alvor brænder på, eller måske er for sent og der opstår stress. GODE RÅD TIL DIG SOM ER KOLLEGA TIL EN NY LÆRER Vær opmærksom på hvordan din nye kollega trives også selvom hun ikke beder om hjælp. Overvej hvordan du evt. kan støtte din nye kollega i hver dagen og tilbyd din hjælp. 7

8 Mentorordninger for nye lærere Mentorordninger hvor en erfaren lærer støtter en nyuddannet lærer, kan være et godt redskab for de nye lærere i den første tid på skolen. Mentorordninger kan se meget forskellige ud: Nogle skoler har en fast mentor som er uddannet til jobbet, og som varetager opgaven overfor alle nye lærere. Andre lægger vægt på at vælge en mentor som er i samme team, har samme elever eller samme fag som den nye lærer. Der kan være fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere en mentorordning på. En mentor fra samme team kender eleverne og kan give konkret sparring, fx på hvordan den nye lærer håndterer eleverne, mens en lærer med samme fag kan give faglig sparring. En fælles mentor for alle nye lærere kan uddannes til funktionen. Denne Mentorer skal være opsøgende Vi holdt nogle møder, og de sagde at vi skulle komme og spørge. Men hvis det skal fungere med mentorordningen, så skal de være meget mere opsøgende, og det skal kunne fungere mere med faste møder. Ny lærer. mentor kender ikke nødvendigvis de samme elever, men kan måske give en mere overordnet faglig sparring. Samtidig kan denne mentor opnå erfaring med hvad der kan 8

9 Både praktisk og fagligt indhold Vi samarbejdede meget om klassen, og derfor var indholdet både praktisk og fagligt. Når vi mødtes og havde mentortimer, så var det lige så meget samarbejdet om klassen der fyldte, som det var det praktiske. Det var meget givende. Ny lærer. GODE RÅD TIL SKOLELEDELSEN OG MENTORER Når I indfører en mentorordning for nye lærere, er det vigtigt at I overvejer fordele og ulemper ved de forskellige måder at organisere mentor ordningen på. I gennemtænker forskellige organiserings former og tager stilling til hvad der passer bedst på netop jeres skole. I sikrer at alle nye lærere får en mentor også lærere i midlertidige stillinger og lærere som ansættes midt i året. være svært for nye lærere, og hvordan udfordringerne evt. kan overkommes. Til gengæld er det her sværere at tage hensyn til kemien mellem mentor og den nye lærer. EVA s undersøgelse viser at det de nye lærere især finder vigtigt ved en mentorordning er: at mentoren observerer undervisningen og efter følgende giver sparring til den nye lærer at mentoren og den nye lærer har faglige og pædagogiske drøftelser at der er en god kemi mellem mentoren og den nye lærer. ordningen starter med det samme når den nye lærer tiltræder. Nye lærere i undersøgelsen peger på fordelene ved at de allerede inden sommerferien har hilst på deres mentor, og ved hvem de kan spørge til råds. I overvejer om der skal være en fælles ramme for ordningen. En fordel ved en meget fri mentorordning kan være at den enkelte nye lærer og mentor kan fylde det i ordningen som giver mening for den enkelte nye lærer. En ulempe kan være at ordningen i højere grad kan risikere at løbe ud i sandet eller blive af en svingende kvalitet. mentoren er opsøgende overfor den nye lærer og dermed ansvarlig for at tage initiativer i samarbejdet. Samtidig viser EVA s undersøgelse at mange mentorordninger først og fremmest har et praktisk, et kulturbærende og et socialt indhold, mens mindre end halvdelen af mentorordningerne indbefatter faglige eller pædagogiske drøftelser. Det kan være en forklaring på at mentorordningerne selv om mange lærere er glade for dem overordnet set ikke synes at gøre en forskel for hvordan de nye lærere oplever deres møde med praksis. 9

10 Team og ledelse Mange nyuddannede lærere oplever teamsamarbejdet som en støtte i hverdagen, men der er også nye lærere som oplever teamsamarbejdet som svært det gælder mere præcist for 19 % af de nye lærere. EVA s undersøgelse viser at 25 % af de nye lærere ikke oplever at teamet har taget særlig hånd om dem som nye lærere. Teamsamarbejde er en styrke for de nyuddannede lærere når det: skaber et fællesskab og en åbenhed omkring undervisningen som gør det synligt når de nyuddannede har behov for ekstra støtte giver mulighed for tæt sparring i forhold til udfordringerne i klasserne giver mulighed for at gennemføre fælles undervisningsforløb med muligheder for sparring. Åbenhed i teamet De nyuddannede lærere oplever især at teamsamarbejdet kan være en støtte i forhold til de pædagogiske udfordringer i klasserne. Det drejer sig om at håndtere konflikter i klasserne og om at tilrettelægge en differentieret undervisning der er tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger. De nye lærere oplever det også positivt at dele viden og mat eri aler med teamkollegerne, ligesom teamkollegerne vurderes at være en stor støtte i skole-hjem-samarbejdet. En nyuddannet lærer forklarer fx at det for hende ikke primært er de fagfaglige problemstillinger der trænger sig på. Det er i højere grad de pædagogiske udfordringer som hun drøfter åbent med kollegerne i teamet. En åben kultur på skolen gør det nemmere for de nyuddannede lærere at håndtere de udfordringer som de møder i 10

11 klasse værelset. Det er derfor vigtigt at fremme en kultur hvor der sker en høj grad af videndeling og erfaringsudveksling i hverdagen, hvor fælles sociale aktiviteter prioriteres, og hvor det er muligt at tale åbent og konstruktivt om udfordringer og belastende oplevelser i hverdagen. Skoleledelsens rolle De nyuddannede lærere udtrykker et stort behov for ledelsens opbakning og anerkendelse. Men 41 % af de nye lærere oplever ikke at ledelsen har taget særlig hånd om dem som nye lærere. Der kan være stor forskel på de nye læreres baggrund og erfaringer og dermed på hvilke behov for støtte de har. At få afstemt de gensidige forventninger er derfor et vigtigt første skridt i samarbejdet mellem skole ledelsen og nye lærere. De nye lærere sætter pris på en høj grad af involvering fra ledelsens side. De sætter pris på formelle samtaler og møder, men også på uformel kontakt i hverdagen. Set i lyset af at 18 % af de nye lærere vurderer mødet med praksis i det første år negativt, er det meget væsentligt at skolelederne er opmærksomme på hvordan den enkelte nye lærer har det. For at undgå at de nye lærere føler sig pressede eller bliver stressede, er det vigtigt at de er klar over hvad der forventes af dem, og hvordan de lever op til forventningerne. Nye lærere Teamsamarbejde er at dele viden Teamsamarbejdet gør at man ikke kan gøre noget i klassen uden at andre ved det, og at man snakker om det. Dengang jeg selv kom ud [fra læreruddannelsen], var det ikke sikkert at andre fik at vide hvordan det gik. Erfaren lærer. giver udtryk for et stort behov for løbende at få at vide hvordan det går. De nye lærere kan opleve at der er langt imellem det refleksive miljø på læreruddannelsen og den praktiske hverdag på skolen hvor der ofte er mindre tid til refleksion og faglige drøftelser. For at sikre at lærerne fortsat udvikler deres viden og kan koble praksiserfaringen til den mere teoretiske viden, bør skolelederne sikre og understøtte at der etableres et fagligt stimulerende miljø på skolerne. GODE RÅD TIL SKOLELEDELSEN Prioritér ressourcer til erfaringsudveksling, fx mellem erfarne og nye lærere eller indbyrdes mellem nyuddannede lærere. Giv nye lærere mulighed for at observere andres undervisning eller selv at få deres undervisning observeret af kolleger som kan give dem faglig sparring. Gennemfør temamøder om væsentlige udfordringer i hverdagen fx undervisnings differentiering, konflikthåndtering, den professionelle rolle og den store variation i arbejdsopgaverne. Sæt fokus på modtagelsen af nye lærere i team fx ved teamudviklingssamtalerne. Prioritér kontakt mellem ledelsen og de nyuddannede både i form af møder med de nyuddannede og løbende uformel kontakt i hverdagen. Sørg for at få afstemt forventningerne mellem skoleledelsen og den enkelte nyuddannede lærer om hvilken rolle skoleledelsen kan spille i den nye lærers første tid på skolen. 11

12 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Om evalueringen af nye læreres møde med praksis Hvordan kan skolen give nye lærere den bedste start på lærerfaget? Hvad ser den nye lærer som sine største udfordringer? Og hvordan støtter skoleledere, kolleger og kommuner de nyuddannede lærere? Det er nogle af de spørgsmål EVA har søgt svar på i en evaluering af nye læreres møde med praksis. Undersøgelsen er igangsat på foranledning af formandskabet for Skolerådet og er gennemført fra januar 2010 til juni Undersøgelsen består af to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis nye lærere og skoleledere og af interview med nye og erfarne lærere, skoleledere og forvaltningsrepræsentanter fra seks skoler og kommuner samt et fokusgruppeinterview med frafaldne unge lærere. En følgegruppe bestående af nyuddannede lærere har været tilknyttet projektet og har bidraget til rapportens analyser. ISBN:

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls - Schultz Grafisk Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ARTIKLEN MØDER DU Kristine Bang Nielsen Evalueringskonsulent, EVA FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE Efter næsten to årtiers lovkrav er undervisningsdifferentiering endnu ikke

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Uddannelsesplan, Viby Skole

Uddannelsesplan, Viby Skole Viby Skole Den 3. juni 2016 Kirkevej 2 8260 Viby J Telefon: 8713 9160 E-post: vib@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: www.viby-skole.dk Uddannelsesplan, Viby Skole 2016-17 Læreruddannelsen i Aarhus 3. praktikniveau

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunen Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere om introduktionsog

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere