KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN"

Transkript

1 KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

2 Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din krop 24 KAPITEL 2 Himmel og jord 28 Fra Universet til dig 30 Vind og vejr 34 Jorden under dig 38 Fra dig til atomerne 41 Cafe Kosmos: Sorte huller og mørkt stof 44 KAPITEL 3 Energi på vej 48 Induktion 50 Energiforsyning 55 Brintsamfundet 59 Anvendelser af induktion 63 Cafe Kosmos: Sikkerhedstjek i lufthavnen 66 KAPITEL 4 Elektronik og styring 70 Elektroniske komponenter 72 Informationer på vej 76 Styring 80 Anvendelser af elektronik 82 Cafe Kosmos: Vindmøller 86

3 KAPITEL 5 Kemiske metoder 90 Den naturvidenskabelige metode 92 Salte 95 Analyse og rensning 99 Kemi og elektricitet 104 Cafe Kosmos: Salt redder liv 108 KAPITEL 6 Kemisk produktion 112 Nanoteknologi 114 Materialer i et hus 117 Gødning 121 Olie og plast 124 Cafe Kosmos: Kemikerne gør dig til Spiderman 130 KAPITEL 7 Madens kemi 134 Kemiske stoffer i maden 136 Drikkevarer 141 Produktion af fødevarer 145 Sund mad farlig mad 148 Cafe Kosmos: Tyggegummi 152 KAPITEL 8 Kemi, menneske og samfund 156 Kemi før og nu 158 Ren luft rent vand 162 Forbrug og genbrug 166 Frontlinjekemi i Danmark 170 Cafe Kosmos: Guldmedaljerne, der forsvandt 172 Opsamling 176 Stikord 194 Litteratur 196 Fotoliste 197 Det periodiske system 198

4 Forord Fra kaos til KOSMOS Naturvidenskabelig forskning drejer sig om at forstå verden. Ved at undersøge naturen får forskerne viden fx om opbygning af Solsystemet, om jordmagnetismen, om stoffets mindste bestanddele og om kemiske processer. Denne viden gør det muligt at forudsige, hvad der vil ske i bestemte situationer, der spænder så vidt som forudsigelser af tidspunktet for kommende solformørkelser og produkterne ved nye kemiske processer. Ved at lave eksperimenter spørger forskerne naturen. Og naturen giver et svar, der kan anvendes bl.a. til gavn for samfundet. Denne bogs navn, KOSMOS, er valgt, fordi bogen beskæftiger sig med mange af de enkeltdele, der samlet beskriver den verden, vi lever i. Ordet kosmos er et gammelt græsk ord, der netop betyder verden. Dengang blev ordet kosmos også brugt som modsætningen til kaos. Det er et mål for bogen at bekæmpe kaos ved at bringe orden i de naturvidenskabelige begreber. Fra kaos til kosmos. I denne tredje bog i fysik- og kemisystemet KOSMOS er der både traditionelle og mere moderne emner. I fysik beskrives bl.a. verden fra atomet til hele Universet, moderne elektronik samt radioaktivitet. I kemi beskrives den naturvidenskabelige arbejdsmetode udførligt, og der gives et indblik i nanoteknologi. I kapitlerne bevæger emnerne sig fra det små til det store. Fra atomer, nanoteknologi og kemiske bindinger til det ufattelig store Univers. Samlet dækker kapitlerne de krav, der stilles til undervisningen i fysik/kemi. Fysik- og kemisystemet KOSMOS har en hjemmeside, med et væld af digitale resurser. Hjemmesiden indeholder bl.a. videoer, animationer, illustrationer og opgaver, der støtter undervisningen i fysik/kemi. 4

5 Sådan bruges bogen Appetitvækker Hvert kapitel indledes med en appetitvækker, hvor I kan læse en kort tekst om emnet. I appetitvækkeren findes også en række spørgsmål, der besvares i kapitlet. Grundbogens tekst I kan læse hvert kapitel som en sammenhængende tekst. På den måde kommer I gennem emnet på en overskuelig måde. I kan også vælge at bruge bogen som opslagsbog, efterhånden som I laver øvelser og eksperimenter. Nyttige oplysninger og sidehistorier Mange steder i bogen er der oversigter med forklaringer på de faglige betegnelser, som bruges. Der er også små historier om opfindelser og forskere. Eksperimenter og andre aktiviteter I kopimappen findes mange forskellige øvelser til hvert kapitel. I grundbogen findes også vejledninger til eksperimenter, som klassen kan lave sammen. Efter mange afsnit er der en lille rød trekant med en henvisning til øvelser, der passer til netop dette sted i teksten. Ikonet fortæller, at der er en video af eks - perimentet på som kan ses, hvis skolen har købt abonnement. Vi deo en giver mulighed for, at I kan se eksperimentet igen. Cafe Kosmos Cafe Kosmos er artikler om forskellige emner inden for fysik, kemi og astronomi. Her kan I finde ny viden især om praktiske anvendelser af naturvidenskaben. I denne bog fortæller Cafe Kosmos om så forskellige emner som tyggegummi, vindmøller, sorte huller og anvendelser af nanoteknologi. Det ved du nu Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet. Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. Ved at svare på spørgsmålene og arbejde med udfordringerne bliver det tydeligt, hvor meget I har lært. Opsamling Til sidst i bogen findes en opsamling af de vigtigste faglige begreber fra A- og B-bogen. Disse sider vil være en hjælp i forbindelse med repetitionen. God fornøjelse med KOSMOS. Erik Both Henning Henriksen 5

6 KAPITEL 1

7 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet gletsjer i Alperne. Ismanden, eller Ötzi som liget kaldes efter findestedet i Ötztal, var født for 5300 år siden nær byen Velturno i Italien. Som voksen levede Ötzi 50 km længere mod nord. Ötzi blev dræbt. Ramt af en pil i skulderen. Kort tid efter dækkede sneen hans krop, indtil han i 1991 blev fundet. Ötzi er verdens ældste mumie. Ötzis levesteder, alder og dødsårsag kendes fra undersøgelser af atomerne i hans tænder, af radioaktiviteten i hans krop og fra røntgenscanninger. Atomfysik kan også bruges i arkæologien. Hvor stort er et atom? Hvad er neutroner og protoner? Hvad har lys med atomer at gøre? Hvad er radioaktivitet? Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlig? 7

8 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Atomer og andre småting For mere end 2400 år siden påstod den græske tænker Demokrit, at når man blev ved med at halvere et stof, måtte man til sidst komme til en så lille mængde, at den ikke kunne deles yderligere. Demokrit kaldte denne lille mængde for et atom. Det græske ord a-tomos kan oversættes som ikke-delelig. Halverer man rumfanget af en 1 cm 3 stor terning, og halverer man den derpå to gange mere, får man en terning med siden 5 mm. Bliver man ved med at halvere ca. 70 gange, ville der kun være et enkelt atom tilbage. Nu kan terningen ikke halveres mere, for et atom er den mindste del af alle grundstoffer. Atomer er meget små. De har en diameter, der er mellem 0, m og 0, m, dvs. lidt over m, eller få milliontedele af en millimeter. Atomer har en størrelse mellem 1 og 4 nanometer, se side 114. Tier-potenser Præfiks Størrelse Tier-potens Forkortelse giga G mega M kilo k hekto h deci d centi c milli m mikro µ (my) nano n Elektronen opdages I 1897 opdagede englænderen Joseph Thomson, at atomer alligevel kunne deles, dvs. at atomerne indeholdt endnu mindre dele. Joseph Thomson udførte eksperimenter med en elektrisk strøm, som blev sendt gennem luft med et meget lavt tryk. Ved eksperimenterne så han en lysende stråle, en såkaldt katodestråle, der viste, hvor den elektriske strøm løb. Mange fysikere arbejdede med disse stråler, men Thomson var den første, der kunne afbøje strålerne både med magneter og med elektriske ladninger. Thomson opdagede, at katodestrålerne blev afbøjet over 1000 gange kraftigere end stråler af hydrogen-ioner. Han kunne ved disse eksperimenter vise, at atomer består af noget tungt, der er positivt ladet, og noget let, der er negativt ladet. De negative partikler i atomet blev senere kaldt elektroner. Thomson mente, at de negativt ladede elektroner og den positivt ladede del af atomet var blandet sammen. Elektro ner ne lå som rosinerne i en rosinbolle. Det skulle snart efter vise sig at være en forkert model. Atomkernens størrelse Englænderen Ernest Rutherford opdagede i 1911, at atomet havde en meget lille kerne. Rutherford og hans medarbejdere 8

9 KAPITEL 1 ATOMFYSIK sendte nogle meget små og hurtige partikler ind mod et tyndt folie af guld. Langt de fleste af disse projektiler gik lige gennem foliet. De ramte ikke noget på vejen. Men til forskernes store overraskelse blev enkelte partikler sendt tilbage. Det svarede til, at man skød en granat mod et stykke papir og derpå fik granaten sendt tilbage i hovedet. Partiklerne havde i atomet ramt noget, der var meget småt og tungt. Ud fra denne opdagelse kunne Rutherford beregne, at atomet havde en kerne, der var ca gange mindre end selve atomet. Et atom består altså af en lille kerne omgivet af en sky af elektroner. Elektronerne har en negativ elektrisk ladning, mens atomkernen er positivt ladet. Atomet holdes sammen af den elektriske tiltrækning. Elektronernes samlede ladning er lige så stor som atomkernens ladning, så hele atomet er uden elektrisk ladning. Næsten hele atomets masse, mere end 99,9 %, findes i kernen. At atomets størrelse er lidt over m eller 0,1 nanometer, vidste forskerne allerede i Men det kom som en stor overraskelse, at der inde midt i atomet er en langt mindre kerne. Kopiark 1.1 Thomson og elektronen Joseph John Thomson, engelsk fysiker ( ). Thomson er elektronens opdager. I 1897 viste han, at der i atomet er en negativt ladet partikel med en masse, der er mindre end en tusindedel af hele atomets masse. Rutherford og atomkernen Ernest Rutherford, engelsk fysiker ( ). Rutherford fik i 1908 Nobelprisen i kemi. I 1911 opdagede han, at atomkernen er langt mindre end atomet. 9

10 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Bohr og elektronerne Niels Bohr, dansk fysiker ( ). Niels Bohr indså i 1913, at elektronerne befinder sig i skaller omkring atomkernen. Når en elektron bevæger sig fra en skal til en anden, der er nærmere ved kernen, udsendes lys. Dette lys har en farve, som afhænger af hvilke skaller, elektronerne springer mellem. Bohrmodellen Thomson mente, at elektronerne var fordelt over hele atomet. Bohr påstod, at elektronerne kun kunne være i bestemte afstande fra kernen. Elektronspring laver lys Kemi handler om grundstoffer, kemiske forbindelser og stoffers reaktioner med hinanden. Når fx et fyrfadslys brænder, sker der en kemisk proces, hvor atomerne bindes sammen på en ny måde. Kemiske processer ændrer ikke de grundstoffer, der findes ved starten af processen. Grundstofferne kobles bare sammen på en ny måde ved hjælp af elektronerne. Kemiske processer foregår så at sige uden på atomerne. Elektronerne har ikke kun betydning for de kemiske bindinger. Elektronerne er også skyld i, at der opstår lys. Den opdagelse blev gjort af danskeren Niels Bohr i I 1911 var atomkernens størrelse kendt. Ingen kunne forstå, at den elektriske tiltrækning mellem den positivt ladede atomkerne og de negative elektroner ikke fik elektronerne til bevæge sig i en spiralbane ind mod kernen. Niels Bohr fik så en genial ide: Elektronerne kan kun bevæge sig i kugleskaller rundt om kernen. Når en elektron bevæger sig fra en skal til en anden, der ligger tættere på kernen, udsendes der lys. Lysets farve hænger sammen med forskellen i energi mellem de forskellige baner. Når en elektron falder ned i en bane tættere på kernen, udsendes en lille lyspakke. Den kaldes en foton. Det er den mindste mængde lys, der eksisterer. Lys som fingeraftryk Alle atomer i et bestemt grundstof har elektronskallerne liggende i samme afstande fra kernen. Derfor kan elektronerne kun foretage nogle bestemte spring, så farverne af lyset vil være de samme fra alle atomerne. Farven af det udsendte lys er derfor en slags fingeraftryk af det pågældende grundstof. Hvert grundstof udsender bestemte farver, når det bliver varmet op. Det vidste man inden Bohrs opdagelse, men Bohr var den første, der kunne forklare fænomenet. Grundstof nr. to i det periodiske system, helium, blev opdaget ved hjælp af farven af det udsendte lys. I 1868 fandt man en bestemt gul farve i lyset fra Solen. Ingen af de grundstoffer, man på det tidspunkt kendte, lyste med netop denne farve. Der måtte altså være et grundstof på Solen, som ikke fandtes på Jorden. Først 16 år senere fandt man helium på Jorden. Kopiark

11 KAPITEL 1 ATOMFYSIK EKSPERIMENT Elektronspring laver farver Hvert grundstof udsender ganske bestemte farver, når det bliver varmet op. Det er derfor muligt af farverne at bestemme de grundstoffer, der er til stede. Et optisk gitter spreder lyset på samme måde som et glasprisme. Se på en almindelig elpære, et lysstofrør og en lysdiode gennem gitret. Fugt en vatrondel med sprit. Læg vattet på en mursten på en bakke. Sæt bakken i stinkskabet. Drys lidt køkkensalt, NaCl, på vattet. Sæt ild til vattet. Se på farven af flammen både direkte og gennem et optisk gitter. Der kommer en tydelig gul farve fra natrium, når køkkensalt opvarmes. Gentag eksperimentet med CaCO 3, KCl, CuCl 2, LiCl og SrCl 2. Kvantefysik Elektroner er ikke altid små partikler. Elektroner kan også være bølger. Elektroner og andre atomare partikler har flere underlige egenskaber. De kan være mange steder på samme tid. Det er noget, der ikke kan fattes ud fra normale erfaringer. Atomernes verden beskrives i den såkaldte kvantefysik. Et kvant betyder i fysik en lille størrelse. I atomernes verden kan alle partikler også opfattes som små bølgepakker, men man ved ikke sikkert, hvor denne pakke er. Man kan kun finde en sandsynlighed for, at den er et bestemt sted. Atomfysikkens partikler kan heller ikke spærres inde. For os kan en høj mur være umulig at komme over. Men atomare partikler har en bestemt sandsynlighed for at komme over på den side af muren, der skulle være umulig at nå. På tilsvarende måde kan en partikel samtidig gå gennem to huller i en skærm. I atomernes miniverden gælder mærkelige love, der er svære at forstå. Niels Bohr har sagt: Hvis man kan sætte sig ind i kvantemekanik uden at blive svimmel, har man ikke forstået noget af det. I 2009 er verdensrekorden i stangspring 6,14 m. Den rekord er ikke forbedret i 15 år. Men i kvantemekanikkens verden ville en dygtig stangspringer ikke vide, om han kom over fire eller otte meter, når han havde sat af fra jorden. Alt ville være muligt. For en atomar partikel er der en lille sandsynlighed for, at den kommer over otte meter, også selv om den ikke har energi nok. 11

12 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Antal neutroner og protoner i atomkernen 14 C 6 Grundstofsymbol Antal protoner i atomkernen Atomkernen i carbon-14 har seks protoner og otte neutroner. Der er altså i alt 14 partikler i atomkernen. Nyttige oplysninger Et atom består af en atomkerne omgivet af elektroner. Når en elektron springer fra en skal til en anden, der er nærmere kernen, udsendes lys med en bestemt farve. Atomkernen indeholder positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Antallet af protoner i et atom er det samme som grundstoffets nummer i det periodiske system. Atomerne i grundstofs isotoper har samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner i atomkernen. Protoner og neutroner I atomkernen er der er to slags partikler, protoner og neutroner. Neutronen har ingen ladning. Protonen har en positiv ladning, der er lige så stor som elektronens negative ladning. Antallet af protoner i et bestemt grundstofs atomkerne er det samme som stoffets nummer i det periodiske system. Der er altså én proton i en hydrogenkerne, to protoner i en heliumkerne og 92 protoner i en urankerne. Protoner og neutroner har næsten samme masse. Massen er meget lille, kun 1, kg. Det kan skrives som 0,0 017 kg, hvor prikkerne skal erstattes af 24 nuller. Da det er ubekvemt at arbejde med så små tal, benytter atomfysikere en anden masseenhed end kilogram. De benytter en atomar masse - enhed, der forkortet skrives u. Både protoner og neutroner har en masse tæt ved 1 u. Elektronens masse er meget mindre, bare 0,0005 u. Det er 1/2000 af protonens masse. Isotoper I et bestemt grundstofs kerne kan der være et forskelligt antal neutroner. Atomer med samme antal protoner, men med et forskelligt antal neutroner, kaldes grundstoffets isotoper. Isotoperne af et bestemt grundstof har forskellige masser. Grundstof nr. 1, hydrogen, har altid en enkelt proton i atomkernen. Atomer af hydrogen kan findes både uden neutroner, med en og med to neutroner i atomkernen. Der findes altså tre forskellige hydrogen-isotoper. Hydrogen har grundstofsymbolet H. Det mest almindelige hydrogen betegnes 1 1H. Det nederste 1-tal er antallet af protoner i kernen. Det øverste 1-tal er det samlede antal partikler i kernen. Hydrogen-isotopen 2 1H, der kaldes deuterium, har altså to partikler i kernen, en neutron og en proton. I kemiske processer er der ingen forskel på de to isotoper. Når de reagerer med oxygen, dannes vand, H 2 O. I almindeligt vand indeholder 99,985 % af molekylerne den lette hydro genisotop. Men vand indeholder ganske lidt, 0,015 %, tungt vand, med isotopen deuterium. Massen af 1 ml almindeligt vand er præcis 1 gram, men samme mængde tungt vand med to deuterium-isotoper i mole - kylet har massen 1,11 g. Kopiark 1.3 og

13 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Radioaktivitet I 1895 havde Wilhelm Röntgen opdaget røntgenstrålerne. I de næste tyve år fik forskerne en ny forståelse af atomernes småtingsverden. Den ny forståelse er fx årsag til, at vi i dag kan sende rumsonder ud i verdensrummet, kan bruge mobiltelefon og udefra se, om en kuffert i lufthavnskontrollen indeholder sprængstoffer eller narkotika. En af denne periodes store opdagelser var de radioaktive stoffer. Stråler fra uran Den franske fysiker Henri Becquerel undersøgte i 1896 om et uransalt udsendte røntgenstråler, når det blev belyst af Solen. For at undersøge strålingen blev stoffet anbragt nogle timer i sollys. Uransaltet lå oven på en fotografisk film, der var pakket ind, så sollyset ikke kunne ramme den. Det viste sig, at den indpakkede film blev sværtet af stråler fra saltet. Det så altså ud, som om saltet udsendte røntgenstråling. Det var overskyet 26. og 27. februar 1896, så film og uransalt havde kun ligget i sollys i meget kort tid. Resten af tiden lå saltet oven på filmen i en skuffe. Becquerel havde forventet en ganske svag påvirkning af filmen, men da den blev fremkaldt, var den kraftigt sværtet. Becquerel gentog forsøget med film og uransalt i skuffen. Samme resultat. Efter mange målinger kunne han konkludere, at der kom en ny og ukendt stråling fra uran. Marie Curie og radium I 1897, kort efter at Becquerel havde opdaget den mystiske stråling fra grundstoffet uran, begyndte Marie Curie i Paris at undersøge strålingen. Hun kaldte den radioaktivitet. Ordet radio stammer fra latin og betyder stråle. Hun opdagede, at nogle mineraler udsendte langt mere stråling end det, der kom fra uran. Marie Curie indså, at hun havde fundet et mineral, der indeholdt små mængder af et nyt og ukendt grundstof. Sammen med sin mand begyndte hun arbejdet for at finde det ny grundstof. Men Curie fandt to nye grundstoffer, radium og polonium. Ud fra 1 ton af uranmineralet begblende var Curie i stand Radioaktiviteten opdages Henri Becquerel, fransk fysiker ( ). Becquerel opdagede i 1896, at uran udsendte en ny type stråling. Han kunne ikke forklare, hvad strålingen var, men i dag ved vi, at det er stråling fra radioaktive stoffer. Nye grundstoffer Marie Curie, polsk/fransk fysiker/kemiker ( ). Sammen med sin mand, Pierre Curie, fandt hun i 1901 to nye radioaktive stoffer, radium og polonium. Hun indførte navnet radioakti - vitet. Marie Curie er den eneste, der har fået nobelpriser både i fysik og kemi. 13

14 KAPITEL 1 ATOMFYSIK til at udvinde 1/10 gram af det nye grundstof, radium. Stoffet udsendte en meget stærk stråling. Det var selvlysende og blev opvarmet af sig selv pga. den kraftige energiomdannelse. Det var helt uforståeligt for datidens fysikere. Energien kunne ikke bare komme af sig selv. Løsningen på dette problem var overraskende. Strålingen kom fra de radioaktive atomers kerner. Energien opstod, når de radioaktive grundstoffer ændredes til nye grundstoffer. Denne grundstofændring var helt uforståelig, da alle kendte kemiske processer hidtil havde vist, at grundstoffer ikke kunne omdannes. Alfastråling, der består af positive heliumkerner afbøjes af et magnetfelt. De negativt ladede betapartikler afbøjes i den modsatte retning. Gammastråling påvirkes ikke af magnetfelter. Alfapartikel Alfastråling Am Np + He Americium-241 henfalder til neptunium-237 ved udsendelse af en alfapartikel. Halveringstiden er 458 år. Betastråling Sr Y + e Betapartikel Strontium-90 henfalder til yttrium-90 ved udsendelse af en betapartikel. Halveringstiden er 29 år. Gammastråling Gammastråling Cs* Cs + γ Caesium henfalder fra en energirig tilstand ved udsendelse af gammastråling. Halveringstiden er 30 år. Tre slags stråling Der findes tre typer stråling fra radioaktive stoffer, alfa-, betaog gammastråling. Alfa, beta og gamma er de tre første bogstaver, α, β og γ, i det græske alfabet. Alfastråling har en kort rækkevidde. Strålingen stoppes af fem centimeter luft eller et stykke papir. Alfastråling er partikler med to protoner og to neutroner. Partiklerne er altså atomkerner af grundstoffet helium. Når den radioaktive atomkerne mister to protoner, bliver den omdannet til et nyt grundstof med et atomnummer, der er to mindre. Betastråling har en længere rækkevidde end alfastråling. Strålingen kan bevæge sig mange centimeter i luft og trænge gennem metalfolier med en tykkelse på en halv millimeter. Betastråling består af elektroner, der kommer fra kernen. Kernen indeholder ikke elektroner, men de opstår, når en neutron omdannes til en proton og en elektron. Når kernen får en proton mere, bliver atomet omdannet til et nyt grundstof med et atomnummer, der er én større. Gammastråling har den største rækkevidde. Strålingen kan trænge gennem metalplader og bevæge sig langt i luft. Lys opstår, når elektroner falder fra en skal ned til en anden. Gammastråling opstår på tilsvarende måde, når der sker en energiændring i atomkernen. Gammastråling er elektromagnetisk stråling ligesom lys, radiobølger og røntgenstråling. Kopiark 1.5 Halveringstid Når et stof er radioaktivt, bliver atomerne omdannet. Der vil derfor være færre og færre af de radioaktive atomer tilbage. 14

15 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Halveringstiden er den tid, der går, indtil halvdelen af atomerne i stoffet er omdannet. Når der er gået to halveringstider, er der kun en fjerdedel af atomerne tilbage. Efter tre halveringstider er en ottendedel tilbage. Halveringstider kan være meget forskellige. Der findes atomer, hvor halveringstiden er mindre end en tusindedel sekund. Andre stoffer har meget lang halveringstid. Der findes stoffer med en halveringstid, der er længere end den tid, Jorden har eksisteret. Stoffer med så lang halveringstid udsender kun ganske lidt stråling, mens de kortlivede udsender meget. Kopiark 1.6 og 1.7 Hvorfor er nogle isotoper radioaktive? I et bestemt grundstofs atomer er der altid samme antal protoner i atomkernerne. Men i de forskellige isotoper kan der være stor forskel på antallet af neutroner. Hvis der er mange neutroner i en kerne, kan den blive ustabil. Den udsender så en betapartikel, hvorved en neutron omdannes til en proton. Der bliver på den måde dannet en mere stabil kerne. Hvis der omvendt er få neutroner i kernen, vil frastødningskræfterne mellem de positive protoner bevirke, at kernen kan blive mere stabil ved udsendelse af en alfapartikel. Når der er udsendt en alfa- eller en betapartikel, vil kernen tit være gamma-aktiv. Efter yderligere henfald dannes til sidst en stabil kerne. Antallet af radioaktive atomer er halveret, når der er gået en halveringstid. Efter to halveringstider er antallet faldet til en fjerdedel. Radioaktive stoffer skal markeres med et gult fareskilt. Ioniserende stråling Strålingen fra radioaktive stoffer ioniserer de stoffer, der bliver ramt. At strålingen ioniserer, betyder, at der bliver slået elektroner ud af de ramte atomer, der herved bliver til positive ioner. Bindingerne mellem atomerne i et molekyle kan også blive ødelagt. Denne ioniserende effekt har både gode og dårlige konsekvenser. Allerede tidligt efter opdagelsen af de radioaktive stoffer blev man klar over, at strålingen kunne dræbe kræftceller. At strålingen også kan skade sunde celler, opdagede man først senere. Marie Curie fik ødelagt sine hænder efter i mange år at have rørt ved radioaktive stoffer. Hun døde af en blodsygdom, der med stor sandsynlighed opstod på grund af den kraftige stråling, som hun havde været udsat for. 15

16 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Halveringstid og terninger Kaster man en terning, er sandsynligheden en sjettedel for at få en sekser. På samme måde har de enkelte atomer i et radioaktivt stof en bestemt sandsynlighed for at udsende stråling og derved henfalde til et andet stof. Hver gang der udsendes stråling, bliver der mindre af det radioaktive stof. EKSPERIMENT Kast 100 terninger. Fjern alle seksere. De stables til en søjle. Skriv på tavlen, hvor mange terninger der er tilbage. Kast så de resterende terninger. Fjern igen sekserne, der stables til en ny søjle. Skriv igen, hvor mange terninger der er tilbage. Bliv ved, indtil der er mindre end 25 terninger tilbage. Undersøg, hvor mange omgange der skal slås, før halvdelen og før tre fjerdedele af terningerne er fjernet. Hvad er halveringstiden for terningerne? Gentag eksperimentet nogle gange. Er halveringstiden den samme hver gang? Gentag eksperimentet, men denne gang fjernes de terninger, der viser 1 eller 2. Find igen halveringstiden. Geigertæller Når en alfa- eller betapartikel kommer ind i geigertælleren, ioniseres luften. De negative elektroner trækkes over mod den positive stang i midten af røret. Geigertælleren Den ioniserende virkning af stråling udnyttes i de instrumenter, der bruges til at måle størrelsen af strålingen. En geigertæller er et lille rør, hvor lufttrykket er lavt, ca. en tiendedel atmosfære. I enden af røret er et tyndt folie, som strålingen kan passere. I røret findes en metalcylinder med en tynd stang i midten. Der er en spændingsforskel mellem stang og cylinder. Når strålingen kommer ind i røret, ioniseres luften. Der dannes elektroner. Spændingsforskellen mellem tråd og cylinder giver disse elektroner ekstra fart, så de kan ionisere flere luftmolekyler. Med en følsom impulstæller kan man måle den lille ændring i spændingsforskellen, der kommer, når elektronerne rammer tråden. Det kan høres som tilfældige klik, når en højttaler er tilsluttet. Tælleren kaldes en geigertæller efter opfinderen Hans Geiger, der lavede de første tællere i Kopiark 1.8, 1.9 og

17 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Baggrundsstråling En geigertæller viser, at der er ioniserende stråling, også selv om skolens radioaktive kilder er langt væk. Der er nemlig radioaktive stoffer overalt. Der kommer stråling fra radioaktive stoffer i jorden. Der er således normalt flere kilogram uran i den øverste meter af jorden i en almindelig parcelhusgrund. Radon, en radioaktiv gas, strømmer op fra undergrunden de fleste steder i Danmark. Fra verdensrummet bliver Jorden til stadighed bombarderet af atomare partikler, der kan få geigertællere til at reagere. Denne stråling kaldes baggrundsstrålingen, fordi den hele tiden er til stede. Vi kan ikke undgå baggrundsstrålingen. I Danmark er baggrundsstrålingen højest på Bornholm, fordi klipperne i undergrunden indeholder mere radioaktivt materiale end muldjorden andre steder i Danmark. I mange huse er strålingsniveauet ret højt pga. små opstrømmende mængder af radon. Kopiark 1.11 og 1.12 E = mc 2, fysikkens mest kendte formel Kernefysikere bruger store, meget energikrævende apparater til at undersøge, om der er andre partikler inde i kernens protoner og neutroner. Ved at få partikler til at støde sammen med en fart lige under lysets fart, kan kernefysikere smadre kernepartiklerne. På den måde har man opdaget, at der er mange mindre partikler i kernepartiklerne. En af de spændende partikler er positronen. Det er en partikel med samme masse som elektronen, men med en positiv ladning, altså en positiv elektron. Når en positiv positron støder ind i en negativ elektron, forsvinder de begge. Selv om de begge har en masse, er der ingen masse tilbage efter deres sammenstød. Stoffet er forsvundet. Der er blevet til energi i form af gammastråling. Denne forsvinden er en følge af Albert Einsteins relativitetsteori. Et af relativitetsteoriens resultater er den berømte formel E = mc 2. Her er E energien, m massen og c lysets fart. Ved hjælp af denne formel kan man bestemme, hvor meget energi der dannes, når en masse forsvinder. Det er den formel, der forklarer, hvordan energien i kernekraftværker og atombomber opstår. Nyttige oplysninger Der findes tre typer stråling fra radioaktive stoffer, alfa-, beta- og gammastråling. Alfastråling er positivt ladede heliumkerner. Betastråling er negativt ladede elektroner. Gammastråling er elektromagnetisk stråling udsendt fra atomkernen. Efter et alfa- eller betahenfald omdannes atomkernen til et nyt grundstof. Når der er gået en halveringstid, er der kun den halve mængde af det radioaktive stof tilbage. Albert Einstein, tysk/amerikansk fysiker ( ). Einstein er 1900-tallets mest berømte fysiker. Hans største opdagelse er relativitetsteorien, der fx forklarer, hvorfor lysets fart er den største fart, noget legeme kan få. Hans teori beskriver også, at tiden går langsommere, når man bevæger sig meget hurtigt. 17

18 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Radioaktivitet i brug U Th + 4 2He Ra + 4 2He Rn + 4 2He Po + 4 2He 214 Pb + 4 2He 82 Radon Uran-238 henfalder til bly-214 i fem trin ved i hvert trin at udsende en alfapartikel. Et af disse henfaldsprodukter er grundstoffet radon, Rn, der er en luftart. Da der overalt er uran i undergrunden, kan radon sive op gennem jorden. Hvis denne luftart trænger ind i kældre, der ikke er tilstrækkeligt udluftet, kan koncentra tionen af radon og radons henfaldsprodukter blive så høj, at det kan være sundhedsfarligt. Stråling fra radioaktive stoffer er farlig i store mængder, men ganske små mængder skader næppe. Radioaktive stoffer kan derfor uden større risiko bruges til mange praktiske formål, bl.a. ved undersøgelser på sygehuse. Virker nyrerne? Indtil 1937 var der et hul på plads nummer 43 i det periodi - ske system. Ingen kunne finde grundstof nr. 43. Årsagen til den tomme plads viste sig at være, at det manglende stof var radioaktivt, så alle de atomer af stoffet, der fandtes, da Solsystemet blev dannet, nu var forsvundet. I dag kan man kunstigt fremstille en isotop af dette grundstof, technetium, men stoffet forsvinder hurtigt. Halveringstiden er på seks timer. Technetium bruges meget ved medicinske undersøgelser. Skal man finde ud af, hvor hurtigt nyrerne udskiller et bestemt stof, kan man kemisk binde lidt technetium til stoffet. Patienten får en indsprøjtning eller drikker en opløsning af det radioaktive stof. Med en tæller måler man, hvor hurtigt stoffet forsvinder fra nyrerne. Skal man foretage en undersøgelse af knoglesvulster, kan technetium bindes til et andet stof, der efter indsprøjtning samler sig i knoglevævet. I svulsterne dannes nyt væv, og her samles store mængder af det indsprøjtede stof. Ved nu at måle mængden af stråling i de forskellige dele af kroppen, kan man finde de steder, hvor der er en kræftsvulst i knoglerne. Hvor gammel er ismanden? Kulstof-14-metoden 14 Carbon-isotopen, 6 C, der normalt kaldes carbon-14 eller kulstof-14, har en halveringstid på 5730 år. Carbon-14-atomerne dannes højt oppe i atmosfæren, når stråling fra Solen rammer luften. De dannede carbon-14-atomer fordeler sig på få år i hele atmosfæren. Ved fotosyntesen optages denne carbon-isotop i planterne. Når dyr æder planterne, optages isotopen i dyrenes celler. På den måde ender carbon-14 i alle celler i planter og dyr. Selv om der kun dannes omkring 5 kg af denne isotop hvert år, er det nok til, at den kan bruges ved bestemmelse af arkæologiske genstandes alder. 18

19 KAPITEL 1 ATOMFYSIK EKSPERIMENT Radioaktivt radon i kælderen Hvis der siver radon fra undergrunden ind i skolens kælder, vil støvet i lokalet indeholde små mængder af de stoffer, radon henfalder til. Anbringes et par lag gaze på mundstykket af en støvsuger, er det muligt at opsamle noget af dette støv. Vælg et af skolens kælderrum, hvor der sjældent luftes ud. Luften fra dette rum suges gennem et stykke gaze i ca. en halv time. Sug også luften i et klasselokale gennem gaze i en halv time. Med en geigertæller undersøges tælletallene fra de to stykker gaze. Radon fra undergrunden er den største kilde til radioaktiv forurening i huse i Danmark. Det er vigtigt, at fundamenterne forsegles, så radon ikke kan trænge ind i boligen. Når et træ eller dyr dør, vil der ikke blive optaget mere carbon-14. Mængden af carbon-14 i den døde organisme vil nu mindskes, når de radioaktive carbon-14-atomer omdannes. Ved at måle indholdet af carbon-14 i en genstand er det derfor muligt at foretage aldersbestemmelser op til omkring år. Selv om et menneske kun indeholder ca. 10 milliardtedele gram af carbon-14, er målemetoderne så følsomme, at man med en ganske lille prøve er i stand til at foretage en præcis aldersbestemmelse. Det er med denne metode, kulstof-14- metoden, at ismandens alder er blevet bestemt til 5300 år. Nyttige oplysninger Alderen af arkæologiske genstande kan bestemmes ud fra indholdet af carbon-14. Radioaktive stoffer benyttes på hospitaler til undersøgelse og behandling af mange sygdomme. Solsystemets alder Solsystemet blev antagelig dannet for 4,567 milliarder år siden. Det ved man, fordi der ikke er fundet noget materiale, der har en højere alder. Der er fundet mineraler, der er 4,4 milliarder år gamle, og der er fundet meteoritter, der er endnu ældre. Men de ældste meteoritter er 4,567 milliarder år gamle. Heller ikke sten fra Månen er ældre. Derfor mener man i dag, at Solen, Jorden og planeterne har en alder på 4,567 milliarder år. Ved denne aldersbestemmelse er der ikke brugt carbon-14, men andre isotoper med en meget lang halveringstid. 19

20 KAPITEL 1 ATOMFYSIK Energi fra kernen Når en urankerne rammes af en neutron, kan den fx deles i en barium- og en krypton - kerne. Ved processen dannes også tre neutroner, der kan starte en ny fission i en anden urankerne. Atombomben Efter opdagelsen af fissionen indså fysikerne, at denne proces kunne bruges til en bombe af uhørt styrke. Der startede nu et kapløb mellem fysikere fra 2. verdenskrigs to modstandere. USA var hurtigst. I 1945 kastede USA den første atombombe over den japanske by Hiroshima, hvor ca omkom pga. eksplosionen. Bomben havde en styrke, som om ton almindeligt sprængstof var blevet benyttet. Billedet viser Hiroshima efter eksplosionen. Ved en kemisk proces, som fx en forbrænding, frigives energi. Den opstår, når de enkelte grundstoffer forbindes med hinanden til nye kemiske forbindelser. Ved kerneprocesser dannes derimod nye grundstoffer. Hvis de nye grundstoffer har en lavere masse end de oprindelige, frigives meget store energimængder. Denne metode til frembringelse af energi blev brugt i de atombomber, der blev kastet over Japan i Og metoden benyttes i mange af vore nabolande til elproduktion i kernekraftværker, der også kaldes atomkraftværker. I atombomber og kernekraftværker frigives energi, når en stor atomkerne går i to stykker. Stykkerne bliver til to nye grundstoffer, der udsendes med stor fart. Ved denne proces forsvinder der masse, som omdannes til energi. Fission I 1938 undersøgte fysikere, hvad der sker, når en neutron rammer kernen af et grundstof. I næsten alle tilfælde blev der dannet en anden isotop af grundstoffet. Da turen kom til uran, opdagede de tyske kemikere Hahn og Strassmann, at der blev dannet et helt andet stof, nemlig barium. Det kunne ikke passe, så den kemiske analyse af det bestrålede stof blev gentaget flere gange. Til sidst måtte de give op: Der dannes barium - men vi forstår det ikke! To fysikere, Lise Meitner og Otto Frisch, der var gæster ved Niels Bohr Institutet i København, fandt ud af, hvorfor der dannedes barium. Kernen med den ekstra neutron spaltes i to dele. De foreslog at kalde processen fission (spaltning). Hurtigt blev denne fission kendt blandt flere landes fysikere. Det viste sig, at der samtidig med spaltningen af urankernen blev udsendt to eller tre neutroner. Hvis disse neutroner rammer andre urankerner lige efter den første fission, vil der udsendes mange flere neutroner. De kan starte en kædeproces, der hurtigt får flere og flere urankerner til at spaltes. Processen kan i løbet kort tid udvikle en ufattelig stor energi. Kernekraft I mange lande, bl.a. Frankrig, Belgien, Sverige og Tyskland, produceres en stor del af el-energien på kernekraftværker. I 20

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Indhold Indholdsfortegnelse

Indhold Indholdsfortegnelse ATOMBEREDSKAB Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere