Semesterbeskrivelse, Humanistisk Informatik, 6. semester Kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semesterbeskrivelse, Humanistisk Informatik, 6. semester Kommunikation"

Transkript

1 Semesterbeskrivelse, Humanistisk Informatik, 6. semester Kommunikation Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Semesterkode & studieordningskode: CAT Studienævnet for Humanistisk Informatik. Studieordningen for Bacheloruddannelserne i Humanistisk Informatik: Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, samt BA-tilvalgene i Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, September Semesterets temaramme Uddannelsens 6. semester fokuserer på kommunikationstilrettelæggelse og processer inden for en organisatorisk kontekst teoretisk, analytisk og praktisk, hvor den studerende har mulighed for at tone sit studium via projektarbejde og valg af studiefag og valgfag. Semesteret handler således om teoretisk og analytisk at forholde sig til kommunikative problemstillinger med henblik på at planlægge en kommunikationsindsats af medieformidlet og/eller interpersonel karakter. Projektarbejdet på semestret har et samarbejde med en faktisk organisation og dennes kommunikationsudfordringer som omdrejningspunkt. Projektet orienterer sig mod analytisk baseret kommunikationsindsatser for denne organisation, det være sig i form af interventionsprocesser for den interne kommunikation eller design af kommunikationsprodukter til interne/eksterne modtagere, brugere eller samarbejdspartnere eller en kombination af begge dele. Projektarbejde har således fokus på kommunikationsprocesser eller kommunikationsprodukter eller på samspillet mellem dem (et integreret perspektiv). Projektarbejde skal kombinere det metodisk reflekterede og teoretisk informerede med det løsningsorienterede. Semestret bygger i forhold til organisationskommunikation især videre på 3. semester om kommunikation og strategi og 4. semester om kommunikation og individ, men ligger også i forlængelse af adskillige andre moduler på bacheloruddannelsen i Humanistisk Informatik. Semestret udmærker sig i forhold til de foregående semestre ved, at de studerende skal forvalte en bredere vifte af kompetencer og forholde sig til kommunikative problemstillinger i en større helhed, inklusiv analyse og kommunikationstilrettelæggelse, intern og ekstern kommunikation samt ansigt-til-ansigt og medieformidlet kommunikation. Perspektivet er således blevet udvidet i forhold til de foregående semestre og temarammer. Semesterets organisering og forløb Semesteret er bygget op omkring et projektmodul der består af tre kursusforløb: - Organisationskommunikation og kultur - Markedskommunikation, medier og offentlighed, herunder pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation - Professionel personlig kommunikation et obligatorisk studiefagsmodul: - fagets videnskabsteori

2 to studiefagsmoduler med hver deres toning: - Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention - Kommunikationsplanlægning tre valgfagsmoduler: - Virksomhedsledelse - Avanceret webdesign og analyse - Effekt og evaluering Semesteret afvikles som henholdsvis forelæsninger og mere praksis-baserede workshops. Derudover er det et væsentligt pædagogisk mål, at kursusindholdet på såvel projektmodulet som på studiefagsmodulerne kobles til praksis, så kursusforløbene repræsenterer en sammentænkning af teori og praksis i et analytisk perspektiv: Dermed afspejler de kravene til de studerendes projekter på dette semester. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Der er tilknyttet to ankerlærere til semestret, samt en studiesekretær. Projektmodul: Kommunikationstilrettelæggelse og -processer. 15 ECTS. Placering: 6. semester. Studienævnet for Humanistisk Informatik. Modulansvarlig: Ankerlærere og modulkoordinator i fællesskab. Type og sprog: Projektmodul. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men kan også foregå på engelsk. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere kommunikationsfaglige områder videnskabsteoretiske begreber af særlig relevans for specialiseringen af sit bachelorprojekt kommunikation som proces tilrettelæggelsen af kommunikation og forståelse for kommunikation mønstre og mekanismer i sprog, æstetik og genrer brugere, brugssituationer og kulturel kontekst egne og andres kommunikations- og interaktionsmønstre og institutioners og organisationers kommunikation. Færdigheder i at anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne demonstrere professionelle færdigheder inden for kommunikationsfaget

3 at planlægge kommunikationsprocesser og designe relevante budskaber gennem forståelse af behov og interesser hos både afsender og modtager vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister håndtere og analysere kommunikation og kommunikationsteoretiske problemstillinger at formidle viden om kommunikationsfaglige problemstillinger til forskellige målgrupper. Kompetencer til at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer og håndtere skriftlig og mundtlig kommunikation samt kommunikation via audiovisuelle og digitale medier kritisk og konstruktivt at deltage i informations- og kommunikationsopgaver ved at kunne beskrive, analysere og løse komplekse problemstillinger inden for kommunikationsområdet at planlægge og aktivt indgå i kommunikationstilrettelæggelse og -processer Fagindhold og begrundelse: Bachelorprojektet handler om kommunikationstilrettelæggelse og -processer i teori, analyse og praksis og skal demonstrere den studerendes evne til at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset kommunikationsfagligt emne. Den studerende kan vælge at tone projektet i retning af medieformidlet kommunikation eller i retning af interpersonel kommunikation eller i retning af et integreret perspektiv. Den studerende skal kunne formidle sine resultater og sin viden inden for det faglige felt korrekt og adækvat mundtligt såvel som skriftligt. I tilknytning til modulet afholdes der undervisningsaktiviteter inden for områderne: - Organisationskommunikation og -kultur - Markedskommunikation, medier og offentlighed, herunder pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation - Professionel personlig kommunikation Omfang og forventning: 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på mellem timer. Det må således forventes at projektmodulet vil antage en arbejdsbelastning på mellem timer, inklusiv forelæsninger og anden undervisningsaktivitet, forberedelse, udarbejdelse af projektrapport, vejledning, eksamensforberedelse og eksamination. Deltagere: Studerende på Kommunikationsuddannelsen. Deltagerforudsætninger: Humanistisk Informatik, semester, subsidiært anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.

4 Modulaktiviteter: Kursus - Organisationskommunikation og -kultur Kursets formål er at give indsigt i organisationskommunikation og kultur med henblik på at styrke de studerendes evne til analysere og bearbejde problemstillinger inden for kommunikationstilrettelæggelse og processer på metodisk reflekteret, kritisk og løsningsorienteret vis. Kurset giver overblik over centrale teoretiske, metodiske og analytiske perspektiver på organisationskommunikation og -kultur, der skal danne grundlag for metodisk refleksion i forhold til kommunikationstilrettelæggelse og processer i organisatoriske kontekster. Kurset bibringer viden om nyere tendenser og anvendt forskning på ovennævnte felter. Kursusgang N: Anete Strand: Det organisatoriske apparatus - organisationskommunikation og kultur i et integreret perspektiv Manchet: Kursusgangen vil rammesætte den organisationens kommunikative/kulturelle praksis som en kompleksitet, der går på tværs af intern/ekstern, interpersonel/medieret, diskursiv/materialiseret. Kursusgangen tilbyder dermed et overordnet teoretisk, metodisk og analytisk perspektiv, der sætter den studerende i stand til at forholde sig til specifikke kommunikationsproblemstillinger, som del af en større helhed. Apparatus begrebet udgør i den sammenhæng et integreret perspektiv eller en inkluderende skæring, der rummer og skaber overblik over kompleksiteten af denne større helhed som grundlag for metodisk refleksion ift. kommunikationstilrettelæggelse og processer i organisatoriske kontekster. Undervisningens karakter: Med afsæt i en konkret case vil vi arbejde med at begribe den specifikke organisations kommunikative/kulturelle kompleksitet som casens kommunikationsproblemstilling udspiller sig i/gennem. Primær: Jørgensen, K. & Strand, A.M. C. (2012) Stories of Material Storytelling. Kap. 11 i Jemielniak & Marks (2012) Managing Dynamic Technology-oriented Businesses - High-tech Organizationes and Workplaces. Hershey PA: IGI Global. Søndergaard og Højgaard (2010) Multimodale Konstitueringsprocesser i Empirisk Forskning. Kap 14 i Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2010). Sekundær: Juelskjær, M. (2009). Kap 3 i En ny start bevægelse i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift. PhD afhandling. DPU, Århus Universitet. Kan findes online via flg. url: %2Fledelse%2Fartikler%2Fforskning_organisation-og-laering_ _en-ny-start---pdf.pdf&ei=NWoUoL0BYPpswb33ICQBw&usg=AFQjCNGC8JNZ-Gz06CqS3HQjw9p0FUWVOA&bvm=bv ,d.Yms Strand, A. M. C. (2012) Kap i Enacting the Between On dis/continuous intra-active becoming of/through an Apparatus of Material Storytelling. PhD. Afhandling Aalborg Universitet. Kan findes online via flg. url: vbn.aau.dk%2ffiles%2f %2fanete_strand_book1_2012.pdf&ei=7xmousf4ksgktabi7ihqbw&usg=a FQjCNFOPmetE-mkIbWCuuY2Kp6E5K_L0Q&bvm=bv ,d.Yms Kursgang N: Per Kloster: Kommunikation i offentlige organisationer Manchet: Den offentlige sektor har en særlig identitet, som præger stat, regioner og kommuner. Denne særlige identitet

5 er derfor en del af den kontekst, som danner ramme for de offentlige organisationers kommunikation. De offentlige organisationer kommunikerer på mange og forskellige organisatoriske niveauer, til mange og forskellige interne og eksterne interessenter. Borgere og virksomheder er eksempler på centrale interessenter. Kommunikation er medieformidlet og interpersonel. Den øgede digitalisering af den offentlige service til virksomheder og borgere kræver en særlig opmærksomhed på grund af det offentlige forpligtigelse og virksomheder og borgeres rettigheder og pligter. Borgerens og virksomhedernes krav til det offentlig stiller samtidig stigende grad krav til det offentliges kommunikation i mødet. Kommunikationstilrettelæggelse i det offentlige må derfor omfatte strategiske overvejelser, værdimæssige hensyn, og de praktiske muligheder for gennemførsel. Undervisningens karakter: Forelæsning, der omfatter et kortere case-arbejde fra en konkret offentlig organisation. Litteratur Jørgensen, Torben Beck (2003). På sporet af en offentlig identitet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt?- Organisation og ledelse i det offentlige. København: Lindhart og Ringdorf Business Klausen, K.K. (2003). Offentlig organisation, strategi og ledelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kursusgang N: Michael Bo Nielsen: Strategisk ledelseskommunikation - kommunikation med vilje. Manchet: Ledelse er kommunikation! Med den afsæt i denne præmis vil forelæsningen give eksempler på og undersøge, hvordan afstemt, koordineret og veltimet kommunikation kan understøtte den private virksomheds vision, mission og strategi. Kommunikationsfolkene rykker i mange virksomheder tættere og tættere på topledelsen. Men hvor kommunikationsopgaven tidligere tilhørte ledelsen og det var dem alene, kommunikationsfolkene skulle understøtte ser man nu, at kommunikationsopgaven distribueres til mange aktører i organisationen. Dette er kun muligt og meningsskabende, hvis budskabet kobles stærkt og synligt til organisationens overordnede opgave. Og dét kræver nye færdigheder hos de kommunikationsansvarlige, f.eks. evnen til at opfange, fortolke og håndtere modsatrettede interesser og følelser. Undervisningens karakter: Involverende oplæg, øvelser og refleksion Pjetursson, L. (2005). Når ledelse er kommunikation en medreflekterende bog om lederens kommunikative kompetencer. København: Børsens forlag. Petersen, H. (2003). Strategisk kommunikation kvalitetsstyring og måling. Samfundslitteratur. Side Kursusgang N: Dennis Jim Frederiksen: Frivilligt arbejde som særlig kontekst for kommunikationsindsatser Manchet: En tredjedel af hele den danske befolkning over 16 år udførte i 2012 frivilligt arbejde, der var til gavn for andre end dem selv og deres nærmeste familie. Det siger nye tal fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI).

6 Denne tredjedel af den voksne befolkning yder således et ret betydeligt bidrag til samfundet, men arbejdet foregår under andre betingelser end i den offentlige og private sektor. Frivilligt arbejde er ikke det samme som betalt arbejde uden betaling, ligesom at betalt arbejde ikke er det samme som ufrivilligt arbejde. Men hvad karakteriserer så frivilligt arbejde og den såkaldte tredje sektor, hvor det foregår? Denne forelæsning præsenterer en række bud med vægt på forskning, der peger i retningen af kommunikative aspekter af frivilligt arbejde. Jeg vil bl.a. argumentere for, at der er en anderledes måde at tage beslutninger, nogle særlige forventninger til arbejde blandt de frivillige, og en særlig måde som f.eks. facework spiller en rolle i kommunikationen imellem frivillige indbyrdes og med deres ledere. Undervisningens karakter: Forelæsning De to først opgivne tekster kan med fordel læses før forelæsningen, hvor resten kan læses supplerende efter behov. Forudsættes læst før forelæsningen: Adams, C. H., & Shepherd, G. J. (1996). Managing Volunteer Performance Face Support and Situational Features as Predictors of Volunteers Evaluations of Regulative Messages. Management Communication Quarterly, 9(4), doi: / Salamon, K. L. G. (1992). I grunden er vi enige - en eksursion i skandinavisk foreningsliv. Tidsskriftet antropologi, (25), Supplerende tekster Torpe, L. (2003). Social Capital in Denmark: A Deviant Case? Scandinavian Political Studies, 26(1), doi: / Eikenberry, A. M., & Kluver, J. D. (2004). The Marketization of the Nonprofit Sector: Civil Society at Risk? Public Administration Review, 64(2), doi: /j x Fridberg, T., Henriksen, L. S., & Qvist, H.-P. (2013). Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser (Arbejdspapir No. 4: 2013). København: SFI - Det nationale forskningscenter for, Forskningsafdelingen for socialpoltik og velfærdsydelser. Kursusgang N: Camilla Valbak-Andersen: Patchwork ledelse: Fortællinger om samarbejdende ledelseog organisationskultur Narrativ metode og interkulturel kommunikation som værktøjer til udvikling i en offentlig praksis Manchet Kursusgangen vil tage udgangspunkt i et igangværende Ph.d. projekt om samarbejdende ledelse i en offentlig praksis. Især fokuseres på hvordan identitet (organisatorisk og individuel) skabes på baggrund af prioritering af forskellige kulturelle gruppemedlemsskaber og hvilken betydning disse har for udviklingen af en organisations og ledelseskultur. Endvidere diskuteres den samarbejdende ledelses- og organisationskultur ud fra et diskursanalytisk perspektiv med fokus på hverdagsfortællinger og mere normative narrativer. Det bliver centralt at diskutere, hvordan det er muligt at fortolke opgaven med at lede og blive ledt i samarbejde på kryds og tværs af teams indenfor og udenfor en organisatorisk enhed. og hvordan man kan gribe an, at forske i ovenstående. Undervisningens karakter: Forelæsning med øvelser Anvendt og anbefalet litteratur Marshall Singer (1998) Perception and identity in intercultural communication, Intercultural Press. Kap 1

7 Boje, David M. og Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Resituating narrative in Business Ethics, Business Ethics 19(3) Horsdal, Marianne (2011): Telling lives: exploring dimensions of narrative. Routhledge. Kap 1 Alvesson, Mats og Kärreman, Dan (2007): Constructing Mystery: Empirical Matters in Theory Development. Academy of Management Review. 32(4) Kursus - Markedskommunikation, medier og offentlighed (herunder pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation) Kursets formål er at give indsigt i markedskommunikation, medier og offentlighed med henblik på at kunne analysere og bearbejde problemstillinger inden for kommunikationstilrettelæggelse på metodisk reflekteret, kritisk og løsningsorienteret vis. Kurset giver overblik over centrale teoretiske, metodiske og analytiske perspektiver på markedskommunikation, medier og offentlighed, der skal danne grundlag for metodisk refleksion i forhold til kommunikationstilrettelæggelse i organisatoriske kontekster. Kurset bibringer viden om nyere tendenser og anvendt forskning på ovennævnte felter. Endvidere vil der være en kursusgang om pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation. Kursusgang N: Søren Frimann:???? Manchet: Undervisningens karakter: Kursusgang N: Søren Frimann: Corporate communication Manchet: Organisationers interne, eksterne og integrerede kommunikation er blevet præget af kompleksitet, bl.a. som følge af globalisering, digitalisering og kulturel variation. Dermed er der også opstået et behov for at styre organisationers samlede kommunikation I denne forelæsning gives et overblik over udviklingen inden for corporate communication, herunder inden for intern kommunikation, identitet/image/kultur, stakeholder, Corporate Branding, Corporate Social Responsibility og autokommunikation. Ud over en præsentation diskuteres de forskellige tilgange ud fra en kritisk vinkel i forhold til inkonsistens og konsekvenser af de forskellige praksisformer og tankegange i paradigmet. Undervisningens karakter: Forelæsning Cornelissen, Joep (2004): Corporate Communication. A Guide to Theory and Practice. London: Sage. S Christensen, Tøger; Morsing, Meet og Cheney George (2008): Corporate Communications. Convention, Complexity, and Critique. London: Sage. S Kursusgang N: Thessa Jensen: Organisationers brug af sociale medier Manchet:

8 Forelæsningen giver en introduktion til de sociale medier og måden, disse bruges på - både i forhold til 'almindelige' brugere og hvorledes virksomheder og andre organisationer kan inddrage sociale medier i deres markedsføring og deres kontakt med mulige og eksisterende kunder. Undervisningens karakter: Forelæsning Henry Jenkins, Sam Ford, and Joshua Green: Spreadable Media. Creating Value and Meaning in a Networked Culture, New York University Press, 2013 Social Media Factbook: Dansk Erhvervslivs brug af sociale medier - Thessa Jensen og Peter Vistisen: En opdagelsesrejse ud i de sociale medier. I sporene på Sherlock, Akademisk Kvarter, vol. 4, forår 2012: Kursusgang N: Peter Allingham: Markedskommunikation - medie og kontekst Manchet: I kort forstand er markedskommunikation udveksling af information mellem aktører (producenter og konsumenter), som ikke nødvendigvis er i fysisk kontakt med hinanden. Informationsudvekslingen har forskellige former. I denne kursusgang tages et overblik over markedskommunikationens grundvilkår og former. Desuden inddrages forskellige teorier, der spiller og har spillet en afgørende rolle for og i markedskommunikationens udvikling. Undervisningens karakter: Frandsen, Finn m.fl. (2009): International markedskommunikation, Systime, kap. 1 og 2. Klein, Naomi (2001): No Logo: mærkerne, magten, modstanden. Århus: Klim, kap. 1. M Torp, Simon (2008): Integreret markedskommunikation. In Eiberg, m.fl M Torp, Simon (2008): Monofon, polyfon og jazzet integreret markedskommunikation. In Eiberg m.fl Supplerende litteratur: Allingham, Peter. (1997): Marketing og semiotik. In Jørgensen, K. Gall (red.): Anvendt semiotik. København: Gyldendal. Christensen, Lars T. (1994): Markedskommunikation som organiseringsmåde. København: Akademisk Forlag. Dahl, Henrik & Claus Buhl (1993): Marketing & semiotik. København: Akademisk Forlag. Eiberg, Kristian. m. fl. (red.) (2008): Integreret markedskommunikation. København: Samfundslitteratur. Helder, Jørn & Leif Pjetursson (1999): Modtageren som medproducent nye tendenser i virksomhedskommunikation. København: Samfundslitteratur. Sepstrup, Preben & Pernille Fruensgaard (2010): kommunikationsplanlægning- og kampagneplanlægning. København: Academica.

9 Kursusgang N: Peter Allingham: Integreret perspektiv: Image, kultur og identitet i organisationer Manchet: I denne kursusgang tages et overblik over organisationsidentiteters forvaltning i et udvidet perspektiv, der bygger på undervisningsindslag fra især 3. semester om organisationel identitet. Således inddrages forhold omkring identitetens udfoldelse i designmæssige, rumlige og mediemæssige dimensioner, der spiller en afgørende rolle, når det gælder om at skabe de oplevelsesmæssige rammer, der anses for at være afgørende for moderne organisationers kommunikation kommercielle såvel som ikke-kommercielle organisationer Undervisningens karakter: Hatch, Mary Jo & Majken Schultz (2009): Hvem er du? In: Brug dit brand. København: Gyldendal Business, p M Finn Frandsen, m.fl. (red.) (2005): Den kommunikerende kommune. Gylling: Børsens Forlag. (uddrag). M Van Ham, Peter (2010): Place Branding and Globalization. The Media is the Message? In Chouliaraki and Morsing M Supplerende litteratur: Chouliaraki, Lilie and Mette Morsing (eds.) (2010): Media, Organizations and Identity. Great Britain and New York: Palgrave Macmillan. Dehs, Jørgen (2012): Det autentiske. Fortællinger om nutidens kunstgreb. Gyllingnæs: Forlaget Vandkunsten. Ericson, Staffan & Kristina Riegert (2010): Media Houses. Architecture, Media, and the Production of Centrality. New York, Washngton, D.C./Baltmore, Bern, Frankfurt, Berlin, Brussels, Vienna, Oxford: Peter Lang. Raahauge, Kirsten Marie, Robert Gassner og Peter Allingham (2011): Rumperception mellem tid og uforudsigelighed. In Ahnfeldt-Mollerup, Merete og Nicolai Rostrup (red.): Percipio II: praksis. København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Gilmore, James H. & B. Joseph Pine II (2007): Authenticity. Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press. Therkelsen, Annette (2006): Destinationsbranding kan det lade sig gøre? Aalborg: TRUprogress. Kursusgang N: Bruno Ingemann: Medielandskab under forandring Manchet: Der var 156 dagblade i Danmark i Der er omkring 30 i dag. I sin bog The Vanishing Newspaper har den amerikanske medieprofessor Philip Meyer forudsagt, at den sidste amerikanske avis udkommer i Hvad er det, der sker? Læs gerne Medieudviklingen 2012 fra DR Medieforskning. Kan hentes på dr.dk Pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation

10 Kursus Professionel personlig kommunikation Kursets formål er at opøve den studerendes fagpersonlige kompetencer ift. faglig formidling i kommunikationsprofessionelle sammenhænge. Den studerende skal opnå : viden om personlig kommunikation og formidling praktisk erfaring i deltagerafstemt faglig formidling til en målgruppe færdigheder i at give og modtage en professionel konstruktiv feedback Fokus er på professionel personlig kommunikation som et samspil mellem formidler, målgruppe/tilhørere og kontekst (fysisk, organisatorisk og teknologisk). Den studerendes kommunikative kompetencer er omdrejningspunktet og aktualiseres både i rollen som formidler til en målgruppe og som feedbackgiver til andre formidlere. De forskellige elementer der har indflydelse på formidlingsprocessen præsenteres, diskuteres og afprøves. Undervisningen foregår som træning i forskellige formidlingssituationer (præsentation, uddrag af undervisning, eksamensoplæg o.lign.) med forskellige typer af målgrupper, hvor der er tale om kommunikationsfaglig formidling. Undervisere: Lise Billund, Poul Nørgård Dahl samt andre fra CDO Understøttende Alrø, Helle & Kristiansen, Marianne (1993): Personlig kommunikation og formidling. Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Klit, Jesper (2009): Personlig gennemslagskraft 7 stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører. Børsens forlag. Eksamen: En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Bachelorprojekt: Kommunikationstilrettelæggelse og - processer (BA Project: Planning Communication and Communication Processes). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Hvis det skrives på et fremmedsprog skal dets resume være på dansk. Sidetal: Projektrapporten skal være på højst 20 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelle projekter. Resume: Der udarbejdes et resume på dansk. Resumeet skal være på mindst én og højst to sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler. Afleveringsform: 2 eksemplarer af projektrapporten, samt upload til projektbibliotek Alle projekter bliver screenet i plagieringstjekker Ephorus. Afleveringstidspunkt: 22. maj 2014 inden kl. 12. Obligatorisk studiefagsmodul: Fagets videnskabsteori: Kommunikation 5 ECTS. Placering:

11 6. semester. Studienævnet for Humanistisk Informatik. Modulansvarlig: Ankerlærere og modulkoordinator (Søren Lindhardt) i fællesskab. Type og sprog: Studiefagsmodul. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men kan også foregå på engelsk. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til kommunikation viden filosofiske og etiske sagsforhold i relation til kommunikation Færdigheder i at beskrive, analysere, vurdere og reflektere over videnskabsteoretiske problemstillinger i tilknytning til den studerendes faglighed og kommunikation generelt at beskrive, analysere, vurdere og reflektere over filosofiske og etiske sagsforhold i tilknytning til den studerendes faglighed og kommunikation generelt. Kompetencer til selvstændigt, kritisk og konstruktivt at kunne identificere, bearbejde og vurdere videnskabsteoretiske, filosofiske og etiske sagsforhold inden for kommunikation Fagindhold og begrundelse: Modulet omfatter kurser og øvelser i relation til modulets tema: Fagets videnskabsteori. Modulet omhandler en række af de videnskabsteoretiske, filosofiske og etiske sagsforhold, der knytter sig til kommunikation. Modulet inddrager den videnskabsteoretiske portefølje, som den studerende har udarbejdet i løbet af sin bacheloruddannelse. I relation til modulet afholdes der undervisningsaktiviteter inden for følgende områder: Kommunikationsteori og analyse: Videnskabsteoretiske problemstillinger Fagets videnskabsteori og filosofiske og etiske sagsforhold Studiefagsmodulet skal give de studerende mulighed for at reflektere fagets videnskabsteori og relaterede videnskabsteoretiske problemstillinger. På baggrund af en række workshops med oplæg om fagets videnskabsteori gives de studerende mulighed for at diskutere fagets videnskabsteori med hinanden, undervisere og forskere i tæt forbindelse med deres projektarbejde på BA-uddannelsens 1. til 6. semester. Således understøtter det tilrettelagte undervisningsforløb de studerende i arbejdet med færdiggørelsen af deres uddannelsesportefølje om fagets videnskabsteori. Uddannelsesporteføljen indgår som bedømmelsesgrundlaget for prøven i fagets videnskabsteori (prøve 27 i studieordningen, 2010) Omfang og forventning:

12 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på mellem timer. Det må således forventes at studiefagsmodulet vil antage en arbejdsbelastning på mellem timer, inklusiv forelæsninger og anden undervisningsaktivitet, forberedelse, eventuel udarbejdelse af skriftlig opgave, eksamensforberedelse og eksamination. Deltagere: Studerende på Kommunikationsuddannelsen, AAU. Deltagerforudsætninger: Humanistisk Informatik, semester, subsidiært anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Modulaktiviteter: Studiefagsmodulet organiseres i tre seminargange/workshops, der omhandler fagets videnskabsteori som de behandlet på BA-uddannelsens seks semestre semester. Der er fokus på uddannelsens projektmoduler og de studerendes projekter under semestrenes temarammer. Projektmodulerne og de udarbejdede projektrapporter bliver omdrejningspunktet for de tre seminargange. 1. Seminar/workshop omhandler fagets videnskabsteori: 1. og 2. semester På den første workshop vil der være oplæg vedrørende: problembaseret læring (PBL), tekstanalyse beskrivelse, analyse og fortolkning af interpersonelle kommunikationsprocesser De tre oplæg vil adressere særlige videnskabsteoretisk problemstillinger med fokus på problemformulering/teser, teori og metode som de er blevet fremstillede og behandlede i undervisning og i projektvejledningen på BA-uddannelsens 1. og 2. semester. Oplæggene er diskussionsoplæg af særlige aspekter vedrørende fagets videnskabsteori på uddannelsens 1. og 2. semester og herunder etiske problemstillinger i forbindelse med projektmodulerne og de udarbejdede projektrapporter. Der vil være mulighed for spørgsmål vedrørende porteføljen. Forberedelse: Orienter jer i 1. og 2. semesters temarammer, projektmoduler og studiefagsmoduler Orienterer jer i jeres 1. og 2. Semesterprojekter 2. Seminar/workshop omhandler fagets videnskabsteori: 3. og 4. semester På den anden workshop vil der være oplæg vedrørende: empirisk metoder med fokus på kvalitative og kvantitative empiriformer og analyse kommunikationsproblemer og -analyse med fokus på betydningen af kommunikations kontekst kritisk refleksion Oplæggende vil adressere særlige videnskabsteoretisk problemstillinger med fokus på problemformulering/teser, teori og metode som de er blevet fremstillede og behandlede i undervisning og i projektvejledningen på BA-uddannelsens 3. og 4. semester. Oplæggene er diskussionsoplæg af særlige aspekter vedrørende fagets videnskabsteori på uddannelsens 3. og 4. semester og herunder etiske problemstillinger i forbindelse med projektmodulerne og de udarbejdede projektrapporter.

13 Der vil være mulighed for spørgsmål vedrørende porteføljen. Forberedelse: Orienter jer i 3. og 4. semesters temarammer, projektmoduler og studiefagsmoduler Orienter jer i Jeres 3. og 4. Semesterprojekter 3. Seminar/workshop omhandler fagets videnskabsteori: 5. og 6. semester Den tredje og sidste seminar/workshop om fagets videnskabsteori har fokus på BA-projektet omhandlende kommunikationstilrettelæggelse og kommunikationsprocesser. Seminaret/workshoppen afholdes som et midtvejsseminar med mulighed for at diskutere særlige videnskabsteoretiske problemstillinger, som gør sig gældende for problemer/teser, teori og metode som det er fremstillet og behandlet på kommunikationssporets 6. semester. Herunder etiske problemstillinger i relation til uddannelsens 5. og 6. semester. I forbindelse med midtvejsseminaret vil der blive opholdt studenteroplæg omhandlende projektmodulerne på 5. semester. Det kan være i form af en posterudstilling, hvor udvalgte projekter fra 5. semester præsenteres. Diskussionen om fagets videnskabsteori på uddannelsens 6. semester finder sted i form af et midtvejsseminar med fokus på de studerendes BA-projekter og BA-projekternes særlige kommunikationsproblem/teser, teori og metode. Herunder etiske problemstillinger i forbindelse med BA-projektets kommunikationsfaglige problemstilling. Forberedelse: Orienter jer i 5. og 6. semesters temarammer, projektmoduler og studiefagsmoduler Oplæg om udvalgte 5. semester projekter og kort præsentation (fx i form af poster) Oplæg til midtvejsseminar om BA-projekt med vægt på projektets kommunikationsproblem/teser, teori og metode. Herunder etiske problemstillinger i forbindelse med BA-projektets kommunikationsfaglige problemstilling. Eksamen: En intern skriftlig prøve i Fagets videnskabsteori: Kommunikation (Theory of Communication Science). Den skriftlige fremstilling belyser en specifik videnskabsteoretisk problemstilling med afsæt i kursuslitteraturen og med eksempler fra den videnskabsteoretiske portefølje. Opgavens problemstilling godkendes af eksaminator. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den skriftlige opgave skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ETCS - point. Valgfrit studiefagsmodul: Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention (Valgmulighed 1 af 2). 5 ECTS. Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention, 5 ects

14 Placering 6. sem. Kommunikation. Modulansvarlig Helle Alrø Type og sprog Studiefagsmodul, dansk Mål Modulets formål er at give den studerende teoretisk viden, analytisk indsigt og praktiske kompetencer ift. kommunikation og intervention i organisationer. Den studerende skal opnå : viden om organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention viden om forskellige interventionsmetoder i teori og praksis kompetence i at analysere interpersonel kommunikation i en organisation færdighed i at praktisere konsulentrollen Den studerende skal opnå viden om: kommunikative aspekter af organisatorisk læring i teori og praksis forskellige interventionsmetoder og dermed forbundne kommunikative kompetencer Den studerende skal opnå færdigheder i at analysere og intervenere i forhold til organisationskommunikative problemstillinger forholde sig reflekteret til egne kommunikative kompetencer i interventionsprocesser Den studerende skal opnå kompetencer til at: planlægge og gennemføre intervention i organisationer Fagindhold og begrundelse Modulet giver den studerende en teoretisk, analytisk og praktisk tilgang til at arbejde professionelt med kommunikation og intervention i en organisation, hvilket er en central kompetence for senere praksis. Modulet bygger videre på den viden og de færdigheder, den studerende har tilegnet sig om interpersonel kommunikation (2. semester) og strategisk kommunikation i organisationer (3. semester). Omfang og forventning Kurset organiseres som 4 seminarer à 5 timer, hvor de studerende arbejder såvel teoretisk, som analytisk og praktisk med kommunikative og læringsmæssige aspekter af centrale interventionsmetoder. Den studerende forventes at have læst kursuslitteraturen, samt at deltage aktivt i de teoretiske diskussioner og praktiske øvelser. Desuden afvikles kurset gennem en skriftlig 3-dages opgave. Deltagere BA-studerende på 6. sem. hum.inf.- Kommunikation Deltagerforudsætninger Den studerende skal have kendskab til teori og analyse af kommunikation i organisationer svarende til projektmodulet på 2. semester og projektmodulets hovedkursus på 3. Semester ( Organisationen som kontekst for kommunikation ) Modulaktiviteter 1. Dialogisk coaching som interventionsmetode Helle Alrø og Poul Nørgård Dahl En dialogisk tilgang til coaching tilgang har fokus på samtalens mikroniveau og på kommunikative mønstre, der kan fremme hhv. hæmme udvikling og læring hos fokuspersonen eller fokusgruppen. Vi vil lægge ud med en dialogteoretisk indramning af coaching, hvor vi også perspektiverer og sammenligner med andre tilgange især systemisk coaching. Vi vil have fokus på coachens dialogiske forholdemåder, kompetencer og principper mhp. intervention og læring såvel teoretisk som praktisk, og vi vil demonstrere dialogisk coaching undervejs. Dernæst vil vi dele jer op i 2 grupper og give jer øvelser i dialogisk coaching med feedback. Afsluttende reflekterer vi i fællesskab muligheder og faldgruber i dialogisk coaching.

15 Alrø, H. (2011). Kontraktens betydning i coaching, i: Alrø, H., Dahl, P. & Frimann (red.). Coaching fokus på samtalen. København: Hans Reitzels Forlag. Alrø, H., Dahl, P. & Frimann (2009). Coaching-samtalen, i Nørlem, J. (red.). Coachingens landskaber. København: Hans Reitzels Forlag. Tomm, K (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? I Tidskriftet Forum 4/92, side 3-13, udgivet af Dansk Forum for Systemisk Terapi og Konsultation (oprindeligt: Family Process 27: 1-55, 1988) Supplerende litteratur: Alrø, H. og Kristiansen, M. (1998). Supervision som dialogisk læreproces. Serie om Interpersonel Kommunikation i Organisationer nr. 4. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Alrø, H. & Kristiansen, M. (2006). Et dialogisk perspektiv på kommunikation og hjælpersamtaler. I Nielsen, M. og Rom, G. (red.) Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København. Munksgaard. Alrø,H,, Dahl, P.N. og Kloster, P. (2013). Dialogisk gruppecoaching facilitering af ledelsesudvikling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kristiansen, M. & Bloch-Poulsen, J.(2000). Kærlig rummelighed i dialoger: om interpersonel organisationskommunikation. Aalborg. Aalborg Universitetsforlag. + supplement som kan downloades på : Dialog med Batesons systemteori og Dialog med socialkonstruktionismen hos Gergen Madsen, B. (1996). Organisationens dialogiske rum. I. Alrø, H. (red.) Organisationsudvikling gennem dialog (s. 9-40). Aalborg. Aalborg Universitetsforlag. Moltke, H.V. og Molly, A (red) (2009). Systemisk Coaching. En grundbog. Viborg. Psykologisk Forlag. Rogers, C. (1962): The Interpersonal Relationship: The Core of Guidance. In: Harvard Educational Review, vol. 34(4). ( ) 2. Kulturel Intelligens KI Inger Dræby, Lise Billund Kulturel intelligens er en tilgang til at arbejde med kulturelle forskelle i bred forstand. Dvs. forskelle i familiebaggrund, uddannelse, faglig funktion, virksomhed, sprog og nation. Man kan kalde tilgangen dialogisk, for så vidt som den bygger på en gensidig udforskning af de forskelle, der viser sig relevante i en given arbejdssammenhæng ved at være enten en hindring for eller et potentiale til at skabe resultater sammen. Undervisningen omfatter en introduktion til kulturel intelligens og det dynamiske kulturbegreb, KI bygger på. Vi kommer ind i nogle øvelser, hvoraf nogle sigter på at skærpe den kulturelle opmærksomhed, ikke mindst på hvordan man selv er farvet af egne forudsætninger, mens andre er værktøjsprægede i forhold til at skabe konstruktive samtaler på tværs af forskelle. Dagen afsluttes med en refleksion over perspektiver og muligheder i procesarbejde omkring kulturel intelligens. Elisabeth Plum m.fl.(2008): KI Kulturel Intelligens. København. Lindhardt og Ringhof. (Kan fås som e- bog). Følgende anbefales læst: Kapitel 1 (Hvad er Kulturel Intelligens?), s , kapitel 2 (Hvad er kultur?) s Et kort sammendrag af tankegangen kan findes på Elisabeth Plums hjemmeside under Publikationer. 3. Fokus på det, der virker. Om eksistentiel refleksivitet og sokratisk vejledning i offentlige organisationer Finn Thorbjørn Hansen Med udgangspunkt i en konkret case, hvor Aarhus Kommune har udviklet en "Århus-model" for teamsarbejde i folkeskolen, vil vi se, hvordan man konkret kan arbejde med, og lede samtaler om, forholdet mellem "Opgaverefleksivitet (teamets opgaver og mål = effektivitet), "Social refleksivitet"(teamets samarbejde og social klima = trivsel) og "Eksistentiel refleksivitet"(teamets bagvedliggende grundantagelser og værdier = mening). Fokus vil særlig blive lagt på den eksistentielle og værdibaserede kommunikation, og hvorledes man kan intervenere via sokratiske og undringsorienterede vejledningssamtaler. Aarhus Kommunes rapport, Fokus på refleksion og feedback. I rammen af arbejdstidsaftalen (2011).

16 Hansen, F.T. (2009). Sokratiske samtaler - en vej til større indsigt, arbejdsglæde og taktfuldhed i socialrådgiverens arbejde? Uden for [nummer]. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, 10. årgang, nr. 18, 2009, s Hansen, F.T.(2011). At være i det etiske. KVAN - Tidsskrift for læreruddannelse og skole, nr. 91, red. Torben Nørregaard Rasmussen og Børge Troelsen,s Hansen, F.T. (2012). At være i en elskende relation med verden - hvorfor ikke al filosofisk praksis kan forveksles med terapi. Norsk Filosofisk Tidsskrift, nr. 4 (december), s For uddybning af hvad filosofisk vejledning er, fremgangsmåder og relevans i forhold til professionsudvikling, se Hansen, F.T. (2008). At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk nærvær og undren (Hans Reitzel, læs kap. 2 og 3) 4. Object Theatre som en legende, kreativ, kommunikativ interventionsform i organisationer Anete M. Camille Strand og Ann Charlotte Thorsted I denne heldagsworkshop stifter den studerende bekendtskab med nogle af de allernyeste bud på teoretiseringer om - samt i høj grad processer og metoder til - at analysere og intervenere i forhold til organisationskommunikative problemstillinger. Under ramme af en diskussion omkring potentialerne i de nye tendenser omkring leg og kreativitet i organisationsteorien, gives der eksempler fra undervisernes forskellige projekter i offentlige og private organisationer og Object Theatre præsenteres og afprøves som en konkret metodik under tilgangen Material Storytelling. Material Storytelling introduceres som del af en overordnet forandringsskabende/innovativ proces benævnt FIE. Højgaard, L. og Søndergaard, D. M. (2010) Multimodale konstitueringsprocesser i Empirisk Forskning. P I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative Metoder. København: Hans Reitzel. Strand, A.M.C. & Jørgensen, K.M. Material Storytelling. Resituating Language and matter in Organizational Storytelling. Paper presented at PROS Symposium, Greece, June, Strand, A. M. C (2012). Enacting the Between. On Dis/continuous Intra-active Becoming of/through an Apparatus of Material Storytelling. Ph.d.-afhandling, Book 2: Kap Thorsted, A. (2013). Den Legende Organisation når livet leger med os. Kap. 3 og 4. L&R Business. Thorsted, A. (2011). Den Legende Organisation et fænomenologisk aktionsforskningsstudie i LEGO. Ph.d.-afhandling, Kap. 3. Supplerende litteratur: Jørgensen, K. M., Strand, A. M.C. & Thomassen, A (2011). Conceptual Basis of Problem-Based Learning. I: J. E. Groccia, M. A. T. Alsudairi & W. Buskists (Ed.), Handbook of College and University Teaching. A Global Perspective, s London: Sage Publications. Mainemelis, C. & Ronson, S. (2006). Ideas are born in fields of play: Towards a Theory of Play and Creativity in Organizational settings. Research in Organizational Behavior, 27, s Eksamen En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring, kommunikation og intervention Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgaven besvares individuelt og må max. være på 10 normalsider. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Den studerende skal dokumentere, at han/hun har tilegnet sig teoretisk viden, analytisk kompetence og praktiske færdigheder ift. kommunikation, intervention og læring i en organisation. Den studerende skal 1) lokalisere og analysere interventionsbehov og -muligheder 2) teoretisk begrebsliggøre mulige processer i forbindelse med eventuel intervention i forhold til sådanne muligheder 3) kunne reflektere over egen rolle/egne kompetencer i relation til at gennemføre interventionen.

17 Valgfrit studiefagsmodul: 2 af 2). 5 ECTS. Kommunikationsplanlægning (Valgmulighed Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)*** Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Dansk og engelsk titel: Kommunikationsplanlægning 5 ECTS Aktivitetskode Placering Studienævn (eller valgfag eller lign.): 6. Semester. Kommunikation Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling: Peter Kofoed, sekunderet af Søren Lindhardt Type og sprog Angivelse af modulets type: Studiefagsmodul Angivelse af sprog: Dansk Mål Den studerende skal opnå viden om: strategisk medieformidlet organisationskommunikation i teori og praksis Den studerende skal opnå færdigheder i at: planlægge strategisk medieret kommunikation for organisationer til specifikke målgrupper koordinere samspil mellem forskellige medier og kommunikationsplatforme Den studerende skal opnå kompetencer til at: udarbejde strategisk organisationskommunikation med hensyn til indholdssubstans og udtryksformer inden for digitale, audiovisuelle og/eller sociale medier udarbejde og gennemføre realiserbare kommunikationskoncepter analysere og vurdere medieret organisationskommunikation på både teoretisk og empirisk grundlag Fagindhold og begrundelse Fagindhold: Kursets genstandsfelt er de mangfoldige genrer og anvendelsesmuligheder, som private og offentlige organisationer gør brug af i det medierede informations-, formidlings- og kampagnearbejde. Der er særligt fokus på de medieproduktionelle rammer og vilkår, som knytter sig til planlægning og produktion af organisationers strategiske kommunikation, det være sig i anvendelsen af traditionelle massemedier, digitale, audiovisuelle og netbaserede medier m.v. I kursusrækken indgår bl.a. følgende: organisationskommunikationens formål og indhold organisationskommunikationens udtryk og fremstillingsformer organisationskommunikationens kontekst og anvendelsessammenhænge medievalg og medieplanlægning ift. målgrupper og medieforbrug brugerroller og brugerproduceret indhold professionel planlægning af strategiske, kreative og realiserbare kommunikationskoncepter Begrundelse: Studiefagsmodulet i Kommunikationsplanlægning tilbyder undervisning i professionel tilrettelæggelse af

18 organisationers informations-, formidlings- og kampagnearbejde med baggrund i kommunikationsfaglige og videnskabeligt reflekterede strategier. Aktiviteten bygger videre på viden og færdigheder, som den studerende har tilegnet sig om strategisk organisationskommunikation ud fra det afsenderorienterede perspektiv (3. semester), det modtagerorienterede perspektiv (4. semester) samt det medierede produkt- og designperspektiv (1. og 5. semester). Omfang og forventning Kurset organiseres som forelæsninger med tilhørende øvelser, hvor de studerende i grupper f.eks. medvirker i en fælles empirisk dataindsamling om medieforbrug og målgrupper. Endvidere forpligtes de studerende på at deltage i læsegrupper og indgå med korte mundtlige oplæg og præsentationer. Enkelte kurser har introducerende karakter med hensyn til faglitteratur, som efterfølgende forventes læst af de studerende. Andre kurser forudsætter, at de studerende på forhånd har tilegnet sig den anviste faglitteratur. Til alle kursusgange anvises både primær og sekundær faglitteratur. Kurset afvikles gennem kursusgange á 2 timers varighed. Deltagere Dette punkt kan efter studienævnets afgørelse udelades Deltagerforudsætninger Den studerende skal have kendskab til teori, analyse og design af strategisk kommunikation i og fra organisationer svarende til projektmodulet på 3. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Foreløbigt udkast til kursusrækken i studiefagsmodulet Kommunikationsplanlægning: Kursusholdere: Peter Kofoed, Malene Charlotte Larsen, Janne Bang, Kristina Skovgaard Pedersen, Bruno Ingemann, Lars Ulrich Tarp Hansen Evt. Thomas Mosebo, Anne Mette Albrechtslund, Lars Reinholt, Sanne Dollerup Kursusbeskrivelse: Dette studiefagsmodul i Kommunikationsplanlægning består af en række kurser, hvor det fælles sigte er at give de studerende faglige kompetencer til professionel tilrettelæggelse af organisationers informations-, formidlings- og kampagnearbejde med baggrund i reflekterede strategier. Kursernes genstandsfelt er de mangfoldige genrer og anvendelsesmuligheder, som private og offentlige organisationer gør brug af i det medierede informations-, formidlings- og kampagnearbejde. Der er særligt fokus på de medieproduktionelle rammer og vilkår, som knytter sig til planlægning og produktion af organisationers strategiske kommunikation, det være sig i anvendelsen af traditionelle massemedier, digitale, audiovisuelle og netbaserede medier m.v. Synsvinklen igennem kurserne er både et praktisk anvendelsesperspektiv, et analytisk studie og en teoretisk forståelsesramme i forhold til medieret strategisk kommunikationsplanlægning.

19 Studiefagsmodulet bestås ved en 3-dages skriftlig opgave på max. 10 sider. Strategisk kommunikationsplanlægning 1 v/ Kristina Skovgaard Pedersen og Peter Kofoed Opsamlende workshop om grundlæggende forhold for arbejdet med tilrettelæggelse af strategisk kommunikation, information og kampagner. Workshoppen stiller skarpt på strategiske tilgange til arbejdet med kommunikation og vil ruste den studerende til at strukturere sit arbejde hermed. Kurset består af en teoretisk, analytisk og praktisk tematisering af centrale platforme for strategisk kommunikationsplanlægning, herunder eksempler på professionelt tilrettelagte medieplaner. Preben Sepstrup og Pernille Fruensgaard: "Tilrettelæggelse af information - kommunikations- og kampagneplanlægning", Academica Thomas Hestbæk Andersen & Flemming Smedegaard: "DIAMANTEN - en model til kommunikationsplanlægning". Samfundslitteratur Yderligere litteratur oplyses senere. Audiovisuel organisationskommunikation information, formidling og markedsføring v/ Peter Kofoed Kurset handler om de private virksomheders og de offentlige institutioners programformer og strategiske dagordener. De audiovisuelle og digitale medier inddrages i mange informations- og formidlingsopgaver, både inden for den private og den offentlige sektor. Her kortlægges formål, strategi og anvendelsessammenhænge inden for audiovisuel information og markedsføring. Kurset giver en overordnet forståelse af de genremæssige, strategiske og formsproglige karakteristika inden for feltet. Hans-Georg Møller og Michael Thorsen: TV-journalistik, Forlaget Ajour 1992 Yderligere litteratur oplyses senere Sekundær litteratur: Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi TV, DR Multimedie 2003 P. Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi fiktionsfilm, DR Multimedie 2003 De brugerproducerede programformer og strategiske dagsordener v/ Peter Kofoed Den traditionelle dramaturgi får i disse år konkurrence af nye præmisser for de audiovisuelle fortællinger og deres formsprog, og brugerne melder sig i stigende grad på banen som producenter. Virksomheder er begyndt at udnytte det kreative potentiale hos brugerne og inviterer dem med i markedsføringsarbejdet gennem brugergenerede reklamer. Hvad er mulighederne, faldgruberne og perspektiverne i denne form for outsourcing og crowdsourcing af markedsføringen? Kurset gennemgår grundprincipperne i digital storytelling og giver eksempler på, hvad der kommer ud af at inddrage brugerne i virksomhedens markedsføringsarbejde. Joe Lambert: Digital Storytelling Cookbook, Digital Diner Press, Kan downloades fra adressen: Sekundær litteratur:

20 J. Burgess and J. Green: YouTube Online Video and Participatory Culture Markedsføring og brugeradfærd i de sociale medier v/ Malene Charlotte Larsen (eller Anne Mette Albrechtslund) Denne kursusgang fokuserer på, hvordan man tilrettelægger markedsføring, når man benytter viral spredning og sociale medier. Hvordan kan man afdække og analysere brugernes adfærd på de sociale medier med henblik på at kommunikere med dem i et markedsføringsperspektiv. Under kursusgangen ser vi på en udvalgt case, hvor facebook indgår som distributionsplatform. Larsen, M. C. (2012). Når dataindsamlingen går online: Udfordringer for den kvalitative internetforsker. In Hviid Jacobsen, Michael & Qvotrup Jensen, Sune (Eds.), Kvalitative udfordringer. Hans Reitzels Forlag. Strategisk kommunikationsplanlægning 2: Virksomhedens strategi i de nye digitale medier v/ Peter Kofoed og Thomas Mosebo Kurset er en kort introduktion til, hvordan organisationerne i stigende grad spreder deres markedskommunikation på mange platforme. Strategien er deportalisering af virksomhedens kommunikation, hvor ikke mindst de sociale medier har fået en central rolle. Kurset giver eksempler på de strategier, potentialer og konsekvenser, som knytter sig til organisationernes nye måder at kommunikere med målgrupper og brugere på. Vi har særligt fokus på den audiovisuelle kommunikation og den øgede brugerinvolvering. Peter Svarre: Den perfekte storm - Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Gyldendal Business, (kap. 3 og 5) Sekundær litteratur: Jacob Linaa Jensen og Jesper Tække: facebook fra socialt netværk til metamedie. Samfundslitteratur, Markedsføring og formidling i kulturinstitutionen v/ Lars Ulrich Tarp Hansen, informationsmedarbejder ved KUNSTEN Hvordan tilrettelægger man kommunikationen, når produktet hedder kunstneriske oplevelser hvem er målgrupperne, hvordan henvender man sig til dem og hvilke medier og greb benyttes? Kommunikationsarbejdet på et moderne kunstmuseum handler også om museal formidling, det vil sige iscenesættelse og formidling af de kunstneriske værker på såvel vidensmæssigt som oplevelsesmæssigt niveau. I dette arbejde indgår gammelkendte medier, nye digital og sociale medieteknologier samt udvikling af nye oplevelsesprodukter til forskellige målgrupper. Lars Ulrich Tarp Hansen har i mange år arbejdet som informationsmedarbejder ved KUNSTEN, Museum of Modern Art i Aalborg. Hans vej til det udfordrende job er en kandidatgrad fra Kommunikationsuddannelsen på AAU. Kurset afholdes i auditoriet på KUNSTEN, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg. Efterfølgende mulighed for en kort rundvisning på KUNSTEN, Museum of Modern Art.

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 6. semester Kommunikation Forår 2014 ved Aalborg Universitet - København

Semesterbeskrivelse for 6. semester Kommunikation Forår 2014 ved Aalborg Universitet - København Semesterbeskrivelse for 6. semester Kommunikation Forår 2014 ved Aalborg Universitet - København Semesterbeskrivelse** Oplysninger om semesteret Skole: AAU-Cph Studienævn: Humanistisk Informatik Studieordning:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere