BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

Transkript

1 BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

2 Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende justitsminister Mette Frederiksen, 25. november 2014 Vi kan bare få parallelaftaler, siger de hele tiden. Men de glemmer at fortælle, at gu kan vi da ej. Margrete Auken i Jyllands-Posten, 5. september 2015

3 JOHANNE LANGDAL KRISTIANSEN CAND.THEOL., NØRREBRO Der er masser af muligheder for internationalt samarbejde. Vi lever i en globaliseret verden, og det betyder også at der er behov for internationalt samarbejde men det er ikke nødvendigt at EU foranstalter det, men kan bestå af aftaler landene i mellem. Danmark kan også samarbejde med EU, og så skal det ske i form af de såkaldte parallelaftaler. Selv om Margrete Auken og andre fra ja-siden påstår at det er u muligt at få en parallel-aftale med EU, var det den tidligere regering selv, der afbrød forhandlingerne sidste år. Det er egentlig ikke os, der vil ud af Europol, men EU, der fra næste år indfører nye regler, der laver om på kriterierne for at del tage i Europol. Europol bliver flyttet fra det såkaldt mellemstatslige samarbejde mellem enkellande til at være overstatsligt, så Europol bliver en egentlig EU-institution, man kun kan deltage i, hvis man også helt tilslutter sig EU s retspolitik. Men hvorfor skulle man ikke ville samarbejde med Danmark om politiopgaver, når man gerne vil have os med i Europol? Hvis EU ikke gider samarbejde og afviser vores ansøgning om en parallelaftale, siger det mere om EU end om Danmark!

4 Danske borgere og virksomheder vil i fremtiden kunne blive efterforsket af civile embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager. Ifølge både Justitsministeriet og eksperter bliver Danmark som et nybrud i dansk retskultur bundet af EU-bestemmelser om såkaldte diskrete undersøgelser, hvis danskerne den 3. december stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Berlingske.dk, 10. november 2015

5 JAN MØGELBJERG FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER, ØSTBIRK VED HORSENS De retsakter, som er en del af folkeafstemningen, åbner for, at f.eks. italienske dommere kan kræve efterforskning og arrestation i Danmark af danske statsborgere på baggrund af mistanke om forbrydelser, der ikke er ulovlige i Danmark uden at dette skal bemyndiges af en dansk dommer i henhold til dansk ret. Det betyder også, at danskere kan risikere at afsone i græske fængsler, hvor vi har set flere eksempler på torturlignende behandling, eller være overladt til et italiensk retssystem, der har været gennemsyret af korruption. Så selv om et fælles retssystem kan virke enkelt og smart, har det vidtrækkende og uhyggelige konsekvenser for retssikkerheden. Vi ved ikke på forhånd, hvilke nye initiativer der måtte komme fra EU. Forbeholdet sikrer, at det til enhver tid er befolkningen, der bestemmer. Et ja overdrager al magt til et måske snævert folketingsflertal et ja er et carte blanche til hvad som helst der kan samles 90 mandater for. Skulle vi overhovedet afgive suverænitet, må vi i hvert fald på forhånd vide præcist, hvad vi afgiver og hvornår.

6 ULF KOBBERNAGEL PENSIONERET FOLKESKOLELÆRER, GREVE Et nej den 3. december er modstand mod at afgive suverænitet. Ud fra Retsforbundets ideologi og frihedsidealer er et nej et logisk valg. Tilvalgsordningen betyder, at vi kun kan vælge hvilke af EU s initiativer på det retslige område, vi vil deltage i. Vi kan ikke have egne lovinitiativer altså lave nationale love på de retsområder, der er overgivet til EU. Det betyder, at EU i alt væsentligt kommer til at afgøre, hvad der er lov og ret i Danmark. Selv om det er 22 ud af 28 klart definerede retsakter, som et flertal i Folketinget vil overgive til EU, vil det på disse områder alene være EU, som har serveretten lovinitiativet, og det betyder i praksis at retspolitikken i Danmark vil være styret fra Bruxelles. Folketingets politikere vil være i vanskeligheder, da man skal tilslutte sig lovinitiativer, medens de endnu er på forslagsstadiet, hvilket indebærer, at meget kan ændres efter at man har sagt ja til lovinitiativet, men bordet fanger. Det er ikke nogen betryggende situation. Lovgivningsinitiativet skal ligge hos den danske hos regering og folketing. Det kan kun ske med et nej den 3. december et klart nej til tilvalgs ordningen og et ja til selvbestemmelse på retsområdet.

7 Danskerne vil i fremtiden kunne blive overvåget, aflyttet, skygget og afhørt for handlinger, der ikke er strafbare i Danmark. Sådan bliver det ifølge eksperter, hvis danskerne den 3. december stemmer ja til at fjerne EU-retsforbeholdet. EU-samarbejdet kan tvinge os til at efterforske ting, vi bevidst har valgt ikke skal være strafbare herhjemme, siger juraprofessor og institutleder på Syddansk Universitet Thomas Elholm med henvisning til det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse. Jyllands-Posten, 10. november 2015

8 Retsforbundet kort fortalt Retsforbundet er et politisk parti, der har været en aktiv del af dansk politik, siden partiet blev stiftet 21. oktober Vores politik er inspireret af den amerikanske økonom Henry George. Vi har kollektiv ledelse, der består af 7 demokratisk valgte medlemmer. Vi sad i Folketinget i de fleste perioder fra 1924 til I begyndelsen var det meningen, at vi ville skabe en fri, politisk forening og ikke et parti deraf navnet. Vi er stadig en del af Folkebevægelsen mod EU. Retsforbundets værdier Retsforbundets vision er at skabe et samfund, der er baseret på størst mulig personlig frihed. Et samfund hvor vi alle har de bedste muligheder for selv at forme vores egen tilværelse. Vi mener, at vi alle har lige stor ret til at være her, og at alle bør have lige adgang til job, uddannelse og bolig. Vi ønsker et samfund, hvor vi beskytter klimaet, naturen og dens ressourcer. Et samfund hvor vi alle har et fælles ansvar for vore medmennesker og den verden, vi lever i. Vi kan skabe et samfund med lige muligheder for alle, men det kræver en retfærdig fordeling af vore fælles værdier; både de værdier naturen giver os, og de værdier vi mennesker har skabt og skaber i fællesskab. Fotos: Kim Kjærgaard Sørensen Retsforbundet Lyngbyvej København Ø info@retsforbundet.dk Tlf