Baggrunden for kildevalget er bl.a., at magtfulde job som fx politiker og ekspertstatus giver taletid.

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG YTRINGSFRIHED Mænd dominerer i nyhederne Ny analyse af nyhedsmedier viser, at mænd er overrepræsenterede. 69 procent af kilderne i nyhederne er mænd, 31 procent er kvinder. Det viser den danske del af den globale undersøgelse "Who Makes the News", som Danmark deltager i for første gang. Kvinderne er i undertal på alle områder, men skævheden varierer alt efter emne og område. Fx er kønsfordelingen mest lige inden for velfærd, ret og social udvikling, hvor 42 procent af nyhedskilderne er kvinder. Kvinder er derimod mindre synlige i politiske historier end mænd, som udgør 72 procent af kilderne. 74 procent af kilderne inden for videnskab og sundhed er mænd. Baggrunden for kildevalget er bl.a., at magtfulde job som fx politiker og ekspertstatus giver taletid. Undersøgelsen viser også, at kvindelige journalister oftere vælger kvindelige kilder end mandlige journalister: 43 procent kvindelige kilder mod 25 procent. Selv om billedet altså ikke er repræsentativt for samfundet og ikke et udtryk for ligestilling, ligger Danmark alligevel i den pæne ende - globalt set. Alle tal er endnu ikke opgjort i den globale sammenligning. Men i 2005, hvor runden sidst blev gennemført med 76 deltagende lande, udgjorde kvinderne 21 procent af samtlige kilder. Danmarks nuværende niveau ligger på niveau med det svenske fra Andelen af kvinder har globalt set været i stigning siden Ifølge rapporten har emnet indtil nu været et underbelyst område i Danmark. De danske resultater dækker både kilder, journalister og nyhedsværter i landsdækkende publicistiske medier i form af radio, tv, dagblade og internet. Nyhederne er blevet analyseret på baggrund af nyhedsindholdet 10. november Rapporten Who Makes the News under Global Media Monitoring Project 2010 er verdens største undersøgelse af ligestilling i medierne. Den blev søsat i 1995 og gennemføres hvert femte år. I år deltager 108 lande. Bag rapporten står videncentret KVINFO og medieudviklingsvirksomheden Kontrabande. De danske resultater kan ses her: 1

2 Nye terrortrusler mod Jyllands-Posten Nye mistanker om konkrete terrorplaner på grund af Muhammedtegninger. I denne uge meddelte norske myndigheder, at en mistænkt terrorist, der sidder anholdt i Norge, har tilstået planlægning af terror, formentlig mod Morgenavisen Jyllands-Posten. Han er en af de tre mænd, der i sommer blev anholdt af norsk politi på mistanke om terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, siger til Ritzau, at sagen viser, at Jyllands-Posten fortsat er et "prioriteret mål" for militante islamister. Efterretningstjenesten finder dog ikke grund til at hæve det nuværende trusselsniveau herhjemme. Politiet mener nu også, at målet for den anholdte tjetjenske bombemand hjemmelavede brevbombe - bestående af TATP og stålkugler - var Jyllands-Postens lokaler i Århus. Tjetjeneren fremstilles i grundlovsforhør den 4. oktober. Torsdag 30. september - på fem-årsdagens for Muhammedtegningerne - udkom Jyllands- Postens kulturredaktør Flemming Rose med sin bog om Muhammed-krisen, Tavshedens Tyranni, der har genoptrykt den oprindelige avisside. Kritikere mener, at genoptryk i sig selv er en provokation, der kan lede til nye terrorangreb mod avisen. Den fælles organisation af muslimske lande i verden, Organization of Islamic Countries (OIC), har sendt en fælles erklæring til Berlingske Tidende for at få den danske regering til at forhindre, at tegninger af profeten udgives - med henvisning til den danske straffelovs "racismeparagraf". UGENS EXTRA DILEMMA: Vi er vores egen værste fjende Af Gorm Wesing Flyvholm, direktør i Berlingske Lokal Medier Dansk Oplagskontrol udsendte i mandags halvårstallene for reklameforbruget i Danmark. Og for dagblade og ugeaviser var det kedelig læsning. Dagbladene gik tilbage med ni procent og ugeaviserne gik tilbage med fire procent. For alle os, der kæmper i det daglige med disse kendsgerninger, kom tallene vel ikke som den store overraskelse. Det, man også kunne konstatere, var, at det er de elektroniske medier, som havde fremgang på annoncesalget. Radio med syv procent, biograf med 17 procent og internet med tre procent. Samlet set gik reklameforbruget tilbage med to procent for halvåret i en direkte sammenligning med Opsvinget har altså ikke rigtigt ramt os endnu og for dagblade og ugeaviser er der stadig en del sten på vejen, som skal ryddes, før vi får rigtig fart på maskinen igen. Så når konjunkturerne ikke er med os og vores kolleger andre steder i mediebranchen registrerer fremgang, så er det vel der, vi skal se hen for at få ny vækst. Og gør vi så det i praksis? Nogle vil mene, at vi er i fuld gang med denne transformation, og for Berlingske Medias vedkommende er det seneste års mange nylanceringer vel et godt 2

3 eksempel på dette. Vi ønsker transformationen og er klar over, at vi skal udvikle os hurtigt for at stå klar til fremtiden. Men vi har i vores branche også et ansvar for at se ud og ikke være indadvendte og slås med og mod os selv. Det gælder også inden for mit eget ansvarsområde i Berlingske Media, som er det lokale dagblads og ugeavismarked. Her kæmper vi krige mod hinanden. Og vi er på vagt. Kommunegrænser forsvares, nye områder vurderes, og vi kigger hinanden dybt i kortene. Nogle er sure og føler sig truet, imens andre er i offensiven. Vi må nok erkende, at dette paradigme kan ende med at tage livet af os. Ser man på reklameforbrugsundersøgelsen fra Dansk Oplagskontrol (2009), fremgår det, at søgeordsannoncering og markedspladser suger 1,7 mia. kr. ud af annoncemarkedet. Med de vækstrater som Google, Facebook og Yahoo opererer med, så når man sikkert forbi 2,0 mia. kr. i Pengene tages i høj grad fra vore kasser. Men det store spørgsmål er, om vi er bevidste om det jo, vores tal taler jo deres eget sprog, men vores fokus er ofte slet ikke der. I stedet har vi travlt med at kæmpe med hinanden om at bejle til ejendomsmæglerne, cityforeninger og detailkæder hvis største lighed er, at de køber annoncer hos os til alt for lave priser. Min påstand er, at vi som branche er vores egen værste fjende. Det handler altså om, at vi i langt højere grad skal eskalere vores forretningsudvikling og vores evne til at vinde gamle kunder tilbage og gøre os attraktive der, hvor de nye penge er. Ikke ved hjælp af vores traditionelle avismodeller, men ved hjælp af nytænkning, mod og vilje. Dilemmaet er helt klart, at vi er for centrerede om vore egne moves i branchen. Flere steder i landet er de nye mediers omsætning på vej til at blive større, end den vi har lokalt. På trods af opbygningen af mange års bolværker, netværk og stærke bastioner er vi på vej til at blive underløbet af de nye spillere. Så innovationen skal komme indefra, hvis vi skal stå stærkt i fremtiden. Den dag vi indser, at konkurrencen imellem os er sund, så bliver vi i stand til at bekæmpe den virkelige fjende. MARKED OG ØKONOMI Mobile medier i de store mediehuse i vækst Men avishuse frygter, at "gratis" indhold vil underminere forretningsmulighederne Antallet af mobile sidevisninger hos de store danske medievirksomheder eksploderer i disse måneder ifølge Børsen. Både hos JP/Politikens Hus, som har lagt sig i spidsen af trafikvæksten med nu 15 mio. månedlige mobilsidevisninger, og hos Berlingske Media, som har rundet fem mio. Ekstra Bladet har 10 mio. sidevisninger. Og væksten ventes at fortsætte - telegiganten Telenor forventer fx en firedobling af mobil datatrafik i

4 Men koncerndirektør i JP/Politiken Stig Kirk Ørskov frygter, at det meget gratis indhold, som løfter TV2's mobiltrafik til en førsteplads i førerfeltet, risikerer at undergrave branchens mobile indtjeningsmuligheder på længere sigt. "Vi kan godt blive bekymrede for, at en statsejet virksomhed som TV2 med en masse gratis apps slår bunden ud af markedet", siger han til Børsen. Danske Dagblades Forenings adm. direktør Ebbe Dal og en række andre chefer i dagbladsbranchen har støttet op om synspunktet. TV2's direktør Merete Eldrup tilbageviser ifølge MediaWatch kritikken: " Det er altså ikke TV2's skyld, at dagbladene ikke tjener penge online. Kæden hopper af for mig, når man blander statseje sammen med statsstøtte. TV2 er statsejet, men vi er 100 pct. kommercielt finansieret. Vi får ikke en krone fra staten", siger Merete Eldrup. Skrækscenariet er, at DR også begynder sig at brede sig på den mobile markedsplads. "Vi sætter vores lid til, at DR ikke også på dette marked underminerer private udgivere og forhindrer, at der skabes en sund forretning på digitale nyheder," siger Stig Kirk Ørskov til Børsen. Fald i avisannoncer i første halvår af 2010 Dagblade og regionale og lokale printmedier taber omsætning i forhold til 2009 Dagbladenes annonceomsætning er faldet med ni procent ifølge nye tal fra Reklameforbrugsundersøgelsen (RFU) fra Dansk Oplagskontrol, som er baseret på mediernes indrapportering af deres nettoindtjening. Ifølge halvårstallene fra DRRB (sss) faldt omsætningen for dagblade kun med fem procent, men det er, fordi den opgørelse kun tæller den omsætning, der går igennem mediabureauerne. De små annoncører går typisk ikke til mediabureauer. For dagbladene faldt omsætningen fra mio. kr. til 985 mio. kr. i første halvår af De lokale og regionale ugeaviser er gået 4 procent tilbage. De danske dagblade og lokale og regionale ugeaviser har hidtil udgjort de to største medier på det danske annoncemarked med hver en andel af markedet på 21 pct. Men nu har dagbladene 19 procent af annoncemarkedet, og lokale og regionale ugeaviser har 20 procent. Claes Braagaard, trading director hos OMD, forventer dog ifølge Mediawatch, at printannoncer i faktiske tal vil stå stærkere, når hele 2010 er omme. "Relativt vil print tabe i forhold til andre mediegrupper, men sammenholdt med 2009 kan det ende med et plus", siger han. Det kan udløse diskussioner ved forhandlingsbordet, når bureauer og printmedier skal blive enige om priser. "På printmedierne vil man sammenligne 2010 med 2009 og tale om, at den øgede efterspørgsel skal give højere priser. Men 2009 var jo et meget svagt år, så det er mere relevant at sammenligne med og så er historien en helt anden", siger Claes Braagaard. 4

5 Se nærmere på tallene her: Nye mikrobetalingsmodeller på vej TDC håber på at få indført ip-billing. Andre selskaber også på vej med løsninger. Både TDC, Google og Apple er på vej med nye betalingsløsninger, der vil gøre det muligt for indholdsleverandører at kræve betaling for journalistisk indhold på nettet uden besværlige logins og indtastning af kreditkortdata. Det skriver Berlingske Business. TDC har særlige forhåbninger til IP-billing, hvor brugeren kan afregne for netindhold via deres unikke IP-adresse. Køb kan så opkræves på kundernes internet-regning. TDC arbejder på at få ip-billing indført, så både mobiler, TV-apparater og computere er omfattet. Også andre teleselskaber og mindre it-iværksættere er på vej med betalingsløsninger til nettet. I USA er det Google med tjenesten Newspass og Apple med en løsning indbygget i ipad, som er i gang med at udvikle løsninger til amerikanske aviser, der gør det nemt at betale for netindhold. Ifølge medieanalytiker Henrik Schultz fra norske Argo Securities, ville enighed om fælles standarder i mediebranchen være en fordel. "Det minder i det hele taget meget om, hvor langt vi var med internethandel for år siden. Der vidste vi heller ikke, hvad der var den bedste løsning for at betale for varerne. I Norge er medierne længere fremme end i Danmark i forhold til at udvikle fælles modeller for net, ipads og mobiler, så annoncørerne får et ensartet koncept at vælge ud fra", siger han til Berlingske Business. MEDIEVERDENEN Skandinaviens bedste nyhedsdesign kåret i Oslo Politiken blev den store danske vinder, men ingen bidrag fik guld 14 priser gik til danske dagblade, da Nordens bedste nyhedsdesign blev kåret onsdag. I alt 80 nordiske dagblade dystede i konkurrencen om den mest originale og læservenlige formgivning af avissider, arrangeret af Society for News Design Scandinavia bl.a. i samarbejde med Danske Dagblades Forening. Politiken blev den store danske vinder med bl.a. to sølvdiplomer, mens Sydsvenskan samlet set scorede det højeste antal diplomer. Danske aviser fik 10 hædersdiplomer: 6 gik til print - 4 til Politiken og desuden JP og Berlingske Nyhedsmagasin. Og 4 hædersdiplomer til webdesign: Information, Kristeligt Dagblad, Berlingskes Fri.dk og EB Mobil. Desuden fik Politiken en bronze i printdesign og 2 sølv i hhv. printfeature og overall design. 5

6 Sølvdiplomerne gik til de finske Helsingin Sanomat og Ilta-Sanomat / Veikkaaja, de norske Trönder Avisa og Dagens Næringsliv, Sydsvenskan samt danske Politiken. Årets Best of Show blev en sportssektion fra Ilta-Sanomat / Veikkaaja. Desuden blev der uddelt en stribe bronzeog hædersdiplomer. I konkurrencen om bedste design og brugerfunktionalitet på internet og mobil scorede det svenske website DN.se to sølvdiplomer, og de danske Politiken.dk og DR.dk's kultursektion fik hver et. Ingen af årets næsten 800 indsendte bidrag fik den internationale dommerkomité til at uddele guld. "I årets konkurrence så vi ikke det brud, der for alvor kan give håb om, at de trykte aviser kan genvinde en del af dette allerede tabte. Den udfordring har vi stadig til gode at løse, selvom vi kan se, at de skandinaviske mediehuse udvikler sig i deres udtryk", sagde konkurrencekomiteens formand, chefredaktør Flemming Hvidfeldt fra Midtjyske Medier. Alle præmierede sider kan ses på: Weekendavisen får sektion for børn og unge Sektionen Faktisk på 12 sider udkommer med avisen 1. oktober Fredag 1. oktober får Weekendavisen en ny 5. sektion Faktisk, målrettet børn og unge. "Faktisk er resultatet af publicistiske overvejelser, ikke kommercielle. Vi synes ganske enkelt, der mangler sådan en sektion i dansk presse, og vi har overskud til at lave den, som vi synes den skal være. Sektionen har samme høje kvalitet som resten af Weekendavisen. Artiklerne er skrevet af vore sædvanlige, gode skribenter og eksperter, man kan stole på", skriver chefredaktør Anne Knudsen i en pressemeddelelse. Faktisk er på 12 sider i tabloidformat og vil hver uge have både lange og korte artikler om aktuelle emner. I det første nummer skriver Pernille Stensgaard om vikingernes heste, og Nikolaj Mangurten Lassen skriver om udgravningerne under metroen. Arne Hardis skriver om Folketingets åbning, Tine Eiby om oktobers historie, Markus Bernsen om modeltog på Teknisk Museum, og Ole Nyeng blandt andet om bosættelser. Desuden er der en spørgekasse, bogstof, konkurrencer, opgaver og Niels Rolands tegneserie Muld & Mille. I den første udgave af sektionen vil der også være første kapitel af den populære Kenneth Bøgh Andersens helt nye roman Skæbnemageren. "Weekendavisen har mange abonnenter blandt børnefamilierne, og vi har mange bedsteforældre blandt abonnenterne. Både de og alle de andre abonnenter kan give Faktisk videre til de rette læsere, for ligesom resten af Weekendavisen er Faktisk beregnet til dem, der vil læse den, og ikke til noget særligt segment med specielle interesser", fortæller Anne Knudsen. Ekstra Bladet lancerer Effekten Kampagne skal sætte fokus på resultaterne af avisens journalistik Det skal være tydeligt, at når Ekstra Bladet sætter sager på forsiden, får det en effekt. Det er budskabet for den kampagne, som avisen indledte søndag for at gøre opmærksom på effekten af avisens journalistik. 6

7 "Vi har længe sagt: "Velkommen på forsiden", men vi skal ikke nøjes med at sætte platugler og snydepelse på forsiden, vi skal også vise, at det får en effekt, når vi gør det. Vagthundejournalistikken er Ekstra Bladets kerneprodukt, som alle andre har kopieret. Men vi gør det bedst i avisen og på nettet", siger ansv. chefredaktør Poul Madsen til Mediawatch. "Ekstra Bladet er danskernes foretrukne vagthund, og i en moderne medievirkelighed må man gøre opmærksom på det og dokumentere det over for læserne. Derfor kan de fra på søndag tjekke effekten af vores historier i avisen, på nettet og web-tv", fortæller han. Han tror, at kampagnen Effekten vil begrænse oplagsfaldet. Politikens lokalaviser udvider i Sydsverige Strategien er start-ups i stedet for opkøb af eksisterende lokale titler Politikens Lokalaviser udvider i det sydlige Sverige. I dag dækker lokalavisvirksomheden Skåne og Blekinge, men kigger mod de "hvide pletter" på landkortet i det sydlige Halland, Småland og Östergötaland. Det siger Sverigeschefen i Politikens Lokalaviser, Thomas Minnhagen til MediaWatch. Nu har Politikens Lokalaviser 31 titler, men ambitionsniveauet er det dobbelte i Sverige, hvor vækstpotentialet er større end i Danmark, hvor konkurrencen er hårdere. I Sverige findes der stadig mere end 150 dagblade, som har kunnet holde annoncepriserne høje på grund af deres position. Men det har samtidig gjort de lokale ugeaviser konkurrencedygtige, for de svenske dagblade taber terræn. Dækningen er gået ned fra procent, og er nu mange steder under 50 procent, forklarer Thomas Minnhagen. Og så bliver lokalaviser interessante også for de landsdækkende storannoncører. Thomas Minnhagen har også været fortaler for at lave flere start-ups i stedet for at opkøbe eksisterende lokalaviser. "Det har vist sig at være en god strategi. Vi skiftede alligevel ofte ledelse, design og redaktionel linje i de ugeaviser, vi opkøbte, så vi må også spørge os selv, om vi fik nok for vores goodwill-betaling", siger Jan Halling til MediaWatch. Bedre info om udbud Styrelsen for Bibliotek og Medier laver om på hjemmesiden Nu er der bedre muligheder for at følge med i udbud af sendetilladelser til radio og tv. Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside har lavet en omstrukturering, så der bl.a. er oprettet et menupunkt, "Udbud", hvor det er muligt at følge med i udbud af bl.a. tilladelser til at sende radio og tv - her kan man tilmelde sig RSS og blive opdateret, når der er nyt. Lovgivningen er blevet mere skarpt delt op på radio og tv, så derfor er strukturen lavet lidt om, så det nu er nemmere at finde relevant information om tilskud, regnskab og revision for ikke-kommercielt tv og lokalradio. Radio og tv er derfor nu blevet skilt ad i to helt separate menupunkter, og både radio-, tv- og reklamesiderne er blevet opdaterede i forhold til den nyeste lovgivning. Menupunktet om Radio- og tv-nævnet er rykket højere op i menustrukturen, og det er nu muligt at læse om de enkelte medlemmer af Nævnet. 7

8 Der er desuden blevet oprettet et menupunkt under titlen "Viden om medier". Siden er endnu forholdsvis begrænset i indhold, men det er hensigten fremover at udbygge siden med relevant viden og artikler om medieområdet. Læs mere her: UDVIKLING Nye veje til succes hos læserne Eksempler på aviser, der øger både læsertal og overskud på konference i San Francisco. Hvad gør aviser i USA og andre lande for at øge både læsertal og omsætning? Der vil være rig mulighed for at blive befrugtet med nye ideer fra både amerikanske og andre internationale kilder til den årlige Readership Conference i San Francisco i november. Konferencen er arrangeret af WAN-IFRA. Der er en del nordiske indslag fra især broderlandet Sverige: Anette Novak, chefredaktør for Norran vil fortælle om, hvordan avisen omdefinerer betydningen af lokal i en digital tidsalder og hvordan avisen får kontakt til lokale læsere ved at involvere dem i den redaktionelle planlægning. Fra Svenska Dagbladet taler Martin Jönsson om den turn-around, som har givet avisen flere læsere og abonnenter. Fra Norge vil topchef Torry Pedersen fra Verdens Gang, en af de mest banebrydende Schibsted-virksomheder, give eksempler på, hvordan de faciliterer samtaler mellem læserne. Fra USA vil konferencen præsentere talrige eksempler på læserstrategier, som virker. David L. Hunke fra den største nationale USA Today vil fx tale om strategier, som skaber følelsesmæssige bånd til målgrupperne. Konferencen holdes i samarbejde mellem Newspaper Association of America og WAN-IFRA Newsplex. Detaljerne kan findes her: JOB OG KARRIERE Bestyrelsesformand for Information stopper Torben Möger Pedersen går af til generalforsamlingen i april Torben Möger Pedersen går efter 20 år af som formand og bestyrelsesmedlem for Information. Han stopper i forbindelse med generalforsamlingen i april "Med ansættelsen af Mette Davidsen-Nielsen som adm. direktør og Christian Jensen som ansvarshavende chefredaktør har vi fået en ny knalddygtig og ung daglig ledelse på plads. Samtidig er Information inde i en god gænge med positiv udvikling i oplaget og en sund økonomi. 8

9 Det er et godt tidspunkt for mig at stoppe efter 20 spændende år som bestyrelsesformand. Der er brug for yngre kræfter, som kan se på virksomhedens udfordringer og muligheder med friske øjne", siger Torben Möger Pedersen, der til daglig er adm. direktør for PensionDanmark. Nye chefredaktører Nye ledere på Berlingske Media, Ekstra Bladet og Jydske Vestkysten Der er gang i udnævnelserne på chefniveau i avishusene. Jens Grund bliver ny chefredaktør for Berlingske Tidende. Han kommer fra en stilling som chef for Nyhedsredaktionen og Research-redaktionen i DR Nyheder. Han er uddannet journalist og har arbejdet på Jyllandsposten og DR. Søren Dietrichsen bliver ny chef for Berlingske Medias business.dk og dinepenge.dk. Han kommer fra en stilling som forretningsudvikler og traffic manager i Berlingske Digital. JP/Politikens Hus har udnævnt Geir Terje Ruud, 47, til nyt medlem af chefredaktionen for Ekstra Bladet. Geir Terje Ruud er hentet fra VG i Norge og har hidtil været ledende redaktør for ekstrabladet.dk. Han vil fortsat have ansvaret for ekstrabladet.dk og Ekstra Bladets øvrige digitale udgivelser og vil fremover også indgå i den forretningsmæssige udvikling af hele Ekstra Bladet. Den nye chefredaktør vil med sin store digitale erfaring kunne styrke Ekstra Bladets førerposition på området, ifølge adm. direktør Lars Munch. På JydskeVestkysten kommer der en tostrenget ledelse. Nyhedschef Jørn Broch og lokalredaktør i Aabenraa, Mikael Justesen deler fra 1. oktober chefredaktørposten. Jørn Broch får ansvaret for avisens fælles redaktioner og platforme herunder avisens internetsatsning mens Mikael Justesen får avisens ni lokalredaktioner under sine ledervinger. "Vi dækker et kæmpe område, og vores største force er lokaljournalistikken. Derfor skal vi også som redaktører være synlige ude i lokalområdet og blandt andet sørge for at flytte viden rundt mellem redaktionerne. Det skal ikke kun ske over mail, siger Mikael Justesen til journalisten.dk. Han vil fremover køre rundt på landevejene mellem lokalredaktionerne. De to bliver fremover del af chefredaktionen, der også tæller ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør på JydskeVestkysten, Peter Orry. ANNONCER Infomøde: Master i journalistik Master i journalistik er journalistik for kommunikationsfolk. Uddannelsen kombinerer det bedste fra den journalistiske og den akademiske verden og giver dig en praktisk indføring i journalistiske arbejdsmetoder og genrer. Kom til informationsmøde den 28. oktober kl hos Politiken i København eller Fynske Medier kl Tilmeld dig på 9

10 Fotochef til Fynske Medier Fynske Medier søger en fotochef, der med udgangspunkt i mediehuset i centrum af Odense kan sikre en billeddækning af høj kvalitet til de to dagblade Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, nyhedssitet fyens.dk og delvist til koncernens ugeaviser på Fyn. Billedredaktionen er bemandet med 11 fotografer, to fotopraktikanter samt fotochefen, der indgår i den redaktionelle ledelsesgruppe på Fyens Stiftstidende. Du kommer til at arbejde med en topprofessionel billedredaktion. Dygtige fotografer, helt nyt udstyr og et ambitiøst redaktionelt miljø. Jobbet som fotochef kræver betydelige kompetencer. Den daglige disponering af bestillinger fra de to avisredaktioner forudsætter overblik, systematik og evnen til at prioritere dagens opgaver i samarbejde med redaktionerne. Du skal samtidig evne at inspirere og udfordre fotografer såvel som skrivende kolleger. Udviklingen af en meget decentral afdeling kræver faste møder med fagligt fokus ud over den daglige efterkritik. Nytænkning af billedformater og videoklip til web er et særligt fokusområde for fotochefen. Vi forventer, at den nye fotochef bosætter sig på Fyn. Hør mere om jobbet hos Brian Karmark (nuværende fotochef med kurs mod Jyllands- Posten), tlf: eller Per Westergård, tlf: Ansøgningsfrist: 14.oktober. Ansøgning sendes til chefsekretær Margit Vest på mve@fyens.dk eller til adressen Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense M KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Dansk Presse, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Det er også her, du kan framelde dig eller ændre din adresse. Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Denne udgave er skrevet af freelancer Birgitte Ramsø Thomsen, birgitte.ramsoe@gmail.com Ellers: Journalist og redaktør Louise Zabel, lz@danskedagblade.dk Ansvarshavende redaktør Ebbe Dal Ved annoncering i Nyhedsbrevet Dansk Presse kontaktes: Jan Treu på tlf eller jt@treumedia.dk 10

11 Danske Dagblades Forening Pressens Hus Skindergade København K 11