Midtvejsstatus for it-projektet på SPF Et samarbejde mellem IBM, Iteo og SPF.

Transkript

1 Midtvejsstatus for it-projektet på SPF Et samarbejde mellem IBM, Iteo og SPF. SPF 11/ Overordede mål: at undersøge hvordan arbejde med fleksible bærbare enheder kan øge undervisningens pædagogiske afkast i fag, temaer og projekter at undersøge mulighederne for at arbejde med Open Source software i folkeskolen. Programtyperne er servere, operativsystemer og værktøjsprogrammer at undersøge mulighederne for at forøge computernes levetid ved at anvende ældre computere som tynde klienter at finde praktiske løsninger, så lærere og elever kan navigere rundt i blandingen af nye og gamle computere, stationære og bærbar, trådløse og kablede og konfigureret med Microsoft software eller Open Source programmer at etablere en velfungerende, hybrid modelskole til fremvisning for besøgende, kursister og andre interesserede. Ud over dette skal projektet indgå i SPFs omfattende skriftlige, mundtlige og elektroniske formidling. Terminsprøve i klassen CHR SPF Marts 2005 Side 1 af 13

2 Planlagte tiltag i projektperioden: 1. Opsætning af Linux- og Windowsterminalservere (soft- og hardware) på SPF 2. Opkobling af en del af den eksisterende maskinpark til denne server, også de bærbare 3. Udvidelse af Thinkpad-bestanden med 80 TP 770 med trådløse netkort, Windows 98 eller Linux og softwarepakken Open Office (gratis) 4. Udvikling af trådløst netværk på Skolen på Forsøgscentret og i Ungdomsbyen. 5. Pædagogisk udvikling af Think-cart konceptet, en let transporterbar vogn med et klassesæt med trådløse bærbare computere på skolen og i Ungdomsbyen. Batteriopladning indbygget i vognen 6. Udvikling af et Linux-baseret terminalserversystem 7. Afprøvning af alternative værktøjsprogrammer, herunder Open Source- og freeware-applikationer 8. Opsætning af et smartboard og videokanon med nem tilslutning af bærbar computer 9. Registrering af uddannelses- og omskolingsbehov hos elever og lærere, samt etablering af nødvendig uddannelse. 10. Learning Village som skoleportal? Fremtidsplanerne for Learning Village undersøges, og SPF sættes i forbindelse med det firma, der har overtaget udviklingen af applikationen. Alternativer i form af andre skoleportaler undersøges sideløbende. 11. SPFs eksisterende hjemmeside og kommende portal inddrages i udviklingsarbejdet. 12. Samarbejdet med KDAS om en mulig kobling af lærerstuderende, elever og projekter revurderes med henblik på eventuel genoptagelse efter Projekt 1,3 Status marts 2005: ad. 1 Der er opsat og konfigureret én Linux terminalserver (IBM x235), én Windows terminalserver 2003 (IBM x235) og én Windows server 2003 domæne control server (IBM x205) Linux terminalserveren er opgraderet fra Red Hat til nyeste Linux Fedora kerne i december Det var virkeligt et face lift. De mest brugte programmer på serveren er Open Office 1.1.3, Mozilla Firefox og billedbehandlingsprogrammet The Gimp 2.2. Der er en mængde andre spændende programmer på serveren, bl.a. et blindskriftsprogram som vi skal til at stifte bekendtskab med. Serverne fungerer fint, der har dog været et problem med Linuxterminalserveren på grund af en opgradering af RAID-controlleren. Dette problem løste Iteo i samarbejde med IBM ved en nedgradering. CHR SPF Marts 2005 Side 2 af 13

3 En DNC-server flankeret af en Linux- og en Windows terminalserver Ad. 2: Der er p.t. opkoblet 24 terminaler til Linux terminalserveren, og der er 24 mere på vej. Vi må så se hvor meget serveren kan klare. Måske bliver der brug for at dublere den. Windowsterminalserveren bliver i øjeblikket primært brugt som gateway for de lærere der har brug for at kunne arbejde på skolens net hjemmefra, bl.a. webredaktørerne. I foråret 2005 kobles de første gamle stationære windowsmaskiner på. Årsagen til forsinkelsen af den del er, at vi har haft problemer med at importere vores Novell brugerdatabase til terminalserveren. ad 3. Vi har modtaget ca. 100 TP 770 hvor en del er defekte. Vi har brugt lidt over 35 maskiner til at fylde 24 hylder i den første ThinkCart. Vi er i gang med at konfigurere de 24 næste til ThinkCart 3. Vi er gået væk fra idéen med at nogle af dem skulle have installeret Windows 98 og køre op mod Windows terminalserveren. Vi holder os til stationære klienter på den server. På sigt kan nogle af de sjældnere brugte programmer ligge på windowsterminalserveren, og pc erne, bærbare og stationære, tynde og tykke, kan så koble op, når der er brug for en terminalserver. CHR SPF Marts 2005 Side 3 af 13

4 Til terminsprøverne er det praktisk at køre vognen ned i klassen Ad 4. Efter at Iteo havde foretaget den tekniske opmåling blev der sat 6 enkelte og et dobbelt 11 Mbit Access points op på skolen. Det er noget mere end vi havde forventet, og der er stadigvæk et lokale der mangler dækning. Der er nu etableret netværksstik i dette lokale, og dækningen på skolen kommer op på 100 % i løbet af april Alle accesspoints er af mærket Avaya og har enkel og hurtig software management. Kablingen med lyslederkabler mellem skole, administration og Ungdomsby er etableret. Når ThinkCart 3 er færdigmonteret inden udgangen af april 2005 kan den anvendes i Ungdomsbyens Verdensrum efter planen. Det trådløse net fungere stabilt og hurtigt, og der er ingen performanceproblemer ved almindeligt brug. I dag er nettet åbent, og der skal foretages en sikkerhedsvurdering og en sikring af nettet i samarbejde med Iteo, uden at dette går ud over fleksibiliteten. Det er vigtigt at elever, lærere og besøgende let og hurtigt kan få deres medbragte computere på det trådløse net. På det æstetiske plan skal der kigges lidt på montering af ledninger og kabler. ad 5. Der er tre ThinkCarts på SPF. Den ene, ThinkCart 3, er under montering, er forsynet med velfungerende terrængående hjul og skal køre i Ungdomsbyen. CHR SPF Marts 2005 Side 4 af 13

5 Et kig ind i ThinkCart 1 en tilfældig dag på biblioteket ThjinkCart 1 står normalt på biblioteket og fungerer som base for udlånet af TP 770 erne. Det er sjældent at den køres ned til klasseværelserne, det sker kun tre til fire gange om året. I denne vogn udnytter vi ikke lademulighederne, da de fleste af de gamle batterier ikke kan holde strøm. Alle får derfor en strømforsyning med når de henter computerne. Alle computere har et lånenummer, og eleverne låner dem via stregkoderegistring. ThinkCart 2 er vi langsomt, men forhåbentligt sikkert, ved at fylde op med nye ThinkPads. Det er XP-maskiner der kan køre som stand alone. De er forsynet med Open Office og et par værktøjsprogrammer, bl.a. Mathcad og Paint Shop Pro.Disse kan udnytte lademekanismen i skabet, og reelt fungere som kabelløse computere. Det er målet at alle bærbare enheder bliver kabelløse. Af sikkerhedsgrunde er det kun lærere der må låne disse nye bærbare, men de kan så give dem videre til eleverne. Lærerne er derved ansvarlige for at de bliver tilbageleveret i god stand. Dette kan fungere så længe der kun er en 5-6 bærbare i skabet, hvis vi får det fyldt, må vi tænke kreativt. ad 6. Fra begyndelsen var konceptet at Linux-systemerne skulle kunne tale sammen med vores eksisterende net, et Novell 5.1 netværk. Vi kører al brugeradministration, lagring af filer og print via en gammel Novell server, der kører fint. Elever og lærere skulle kunne bruge samme login, få adgang til personlig og delte mapper og printe ud, hvad enten de loggede på fra en Linux- eller en Windowsmaskine. Dette holder, og det hybride miljø giver ingen problemer for brugerne på det punkt. CHR SPF Marts 2005 Side 5 af 13

6 Næste skridt på den vej er at eksperimentere med nye Linux-klienter, tykke som tynde, bærbare som stationære. Det gamle Red Hat miljø virkede lidt for primitivt, men det nye Fedora look har været en virkelig succes. Når TP 770 erne bliver skiftet ud med TP X20 ere bliver det hele helt tidssvarende, også at se på. ad 7. Der har været gang i mange Open Source programmer, men der har kun været tale om reel afprøvning af Open Office-pakken, billedbehandlingsprogrammet The Gimp og Firefox-browseren. Det gælder både på Linux- og Windowsmaskinerne. The Gimp skiller sig lidt ud ved være et meget avanceret program med en alternativ brugerflade. Det kan alt, men er ikke nødvendigvis for alle. Hjælp og brugermanual findes kun på engelsk. De stærke elever kan se mulighederne med det samme, men de mindre stærke farer vild. Hvor det er muligt er der derfor installeret en ældre udgave af Paint Shop Pro til disse elever. Screenshot taget med The Gimp. Læg mærke til programmets utraditionelle vinduer Hvad Open Office og Firefox angår, så bruger eleverne dem ugeneret og ofte helt uden at lægge mærke til at det er et Open Source-program de sidder med. Nogle af dem piver lidt i starten, men får næsten altid det bedste ud af det. Denne delvise succes bliver dog hjulpet på vej af at der kun findes Open Office på de nye XP-computere. Hvis de vil have MS Office, så er det Office 97 på de gamle Win 98-maskiner. Det er ikke mange elever, der finder det valg svært. Vi kan ikke komme uden om at der findes kompatibilitetsproblemer, både med Open Office og med Firefox. Det er ikke alt, der kan gå på CHR SPF Marts 2005 Side 6 af 13

7 tværs mellem kontorpakkerne, især, hvis det er de nyeste funktioner i de nyeste Microsoftprogrammer, der udnyttes. En del webdesignere spiller også med på Microsofts uden for standarderne eller lav om på dem -linie når de laver websider, men det er ikke det store problem. Lærerne er lidt sværere at gøre tilfredse, men her vurderer jeg at problemerne er den manglende efteruddannelse og at vi kører med to valgmuligheder hele tiden. På lærernes arbejdsværelse er de nye maskiner forsynet med Open Office, og jeg ser mange lærere sidde ved gamle langsomme maskiner af den grunde. Det kan skyldes mange ting, bl.a. oventående. Der har været en del splittelse og uenighed mellem it-folkene indbyrdes og med ledelsen om hvordan man bedst griber dette stykke udviklingsarbejde an. Måske kan man forsigtigt konkludere at 75% af elevarbejdet har foregået i Open Office i dette skoleår uden de store problemer. Noget mindre for lærernes vedkommende Ad 8. I et tæt samarbejde med Iteo og Dansk Data Display har vi indkøbt og ibrugtaget et interaktivt whiteboard. Det er et flytbart board på stativ med hjul, og med løs projektor. I flere omgange har vi haft tiltag for at få det i brug i hverdagen, men det bliver altid kun kørt frem ved festlige lejligheder nogle gange endda kun for at blive brugt som lærred. Hvad mon man kan bruge sådan et til? CHR SPF Marts 2005 Side 7 af 13

8 Der er store kreative muligheder i visualisering ved at bruge dette værktøj, men vi har fundet ud af det samme som alle andre, der har gjort et forsøg, efter at investeringen er foretaget: o o Et interaktivt whiteboard skal sidde fastmonteret i et lokale, med en fastmonteret videokanon og lynhurtigt tilslutning af computere. Et interaktivt whiteboard skal tildeles en enkelt, måske et par lærere, så de kan tage det til sig som deres, i deres klasse/lokale. Måske for et år af gangen? Vi har dog ikke opgivet, vi kører det frem engang imellem og leger med det. Jeg har lige fået en mail fra Peter Bræmer fra Dansk Data Display, der vil høre hvordan det går, og præsentere de nyeste muligheder for mediet. Vi har planer om at kaste det for eleverne, men det er kun på tegnebrættet endnu. ad. 9 Her er nok det svageste punkt i denne statusopgørelse. Der er holdt mange møder, lavet mange planer og mange aftaler, uden at der er sket ret meget. Den projektansvarlige har stort set stået alene med den daglige vejledning i forbindelse med brugen af Open Source, selv om dette ikke var med i hans del af aftalen og af arbejdet. Der er indtil nu ikke lavet nogle brugerundersøgelser og der har ikke været nogen organiseret information eller efteruddannelse, hverken for lærere eller elever, på nær den ThinkCart runde der nævnes senere. Inden sommerferien 2004 gik ca. 40 elever til prøve i Open Source programmer de aldrig var blevet instrueret ordentligt i. Det gik godt, men der skulle både it-knofedt og psykologi til. De første 14 dage efter sommerferien 2004 boede den projektansvarlige nærmest på biblioteket for at afværge de største chok hos eleverne, der skulle på MS afvænning. En af it-vejlederne tog det initiativ at tilbyde klasserne én to-lektioners demonstration af en ThinkCart med indhold, og han kom igennem fire af de seks klasser. Det hjalp en del. Denne del af projektet er kørt galt, både på elev- og lærersiden, og eleverne klarer det bedst. Dette vil blive taget op med ledelse og it-vejledere i forbindelse med evalueringen af indeværende skoleår og planlægningen af arbejdet i det kommende. ad 10. Så vidt vi har kunnet finde ud af, udvikles der ikke mere på Learning Village. Vi prøvede at bruge den eksisterende udgave som logbogsbase i forbindelse med et projekt i år, men der var for mange fejl. Systemet var ikke stabilt, og eleverne mistede det, de møjsommeligt havde skrevet. CHR SPF Marts 2005 Side 8 af 13

9 Vi har kigget på en interessant udgave af en overbygning på IBM Quick Place og en mængde skoleportaler. Situationen er nu den, at vi er overvejende stemt for at vælge UNI-C s skoleintra som SPFs CMS/LMS system. ad 11. ad 12. Dette sker ved at alt, hvad der foregår i projektet, formidles på SPFs hjemmeside, senere portalen. Når denne rapport er verificeret af samarbejdspartnerne, kommer den også til at ligge der. Idéen er stadigvæk god og vi har gode kontakter på KDAS. Vi har ikke haft konkrete tiltag på dette område, og der er ingen umiddelbare planer. Jeg synes dog at vi skal beholde punktet, og vende tilbage når alle de øvrige pinde svinger. Så er der rigtigt meget at tilbyde de lærerstuderende, i samarbejde med deres lærere. Et par TP 770 ere står altid klar på biblioteket, en slags demo-modeller. Nye tiltag der er indgået i projektet efter projektets igangsættelse Efter min mening er det tegn på et godt projekt, når det stort set går efter planen og hele tiden genererer nye ideer og nye tiltag. Her er en oversigt over det vigtigste der er kommet il, efter projektstart. CHR SPF Marts 2005 Side 9 af 13

10 Udskiftning af pc er og nyindkøb af bærbare computere I august 2005 udskiftede vi 8 gamle stationære pc er med 8 nye IBM ThinkCentre med IBM fladskærme og Logitech højttalere. Dette gav virkeligt et funktionelt og æstetisk løft til SPF fantastiske pædagogiske servicecenter. Maskinerne er pc er med styresystemet Windows XP, kontorpakken Open Office og programmerne MS Publisher, The Gimp 2, Mozilla Firefox og Mathcad, et matematik-skriveprogram som vi arbejder intenst med i øjeblikket. To af maskinerne er indkøbt til videoredigering, med ekstra stor harddisk og dvd-brænder. Vi bruger Pinnacle redigeringssoftware. Endvidere blev der indkøbt et antal nye ThinkPads til ThinkCart 2, med samme softwarebestykning. Udskiftning af de gamle IBM-maskiner, TP 770 De ThinkPad 770 som udgør grundstammen i Linux terminalserverprojektet er blevet brugt meget og længe, og nogle af dem trænger efterhånden til en udskiftning. Jeg har derfor aftalt med IBM og Iteo at de skal skiftes ud med ca. 70 ThinkPad X20, som i øjeblikket står hos Iteo. Vi afventer en konfigurationsvejledning og vejledning i hvilke netkort der skal i dem. Når det er på plads henter vi maskinerne og udskifter TP 770 erne. IBM Tivoli Storage Management I forbindelse med uddannelsesforum 2004 deltog jeg i en IBM-session om storage og ressource management. Jeg fik kontakt til nogle IBM folk under udstillingen, og det resulterede senere i en henvendelse fra software sales representative Jacob Weye Fredskilde fra IBM. Han foreslog at vi gik sammen med Iteo og B4restore for at undersøge mulighederne for at etablere et Storage miljø hos os, som inspiration for de uddannelsesinstitutioner og kommuner vi har kontakt med. Det drejer sig om opsætning af et eksemplarisk backup og ressource management system, IBM Tivoli, der på SPF kan fungere som model for skoler og kommuner. Mange kommuner lægger lyslederkabler mellem skoler og rådhus og samler en del af eller hele serverparken på rådhuset. Disse systemer kan blive vældigt store, især efter at kommunalreformen er gennemført. Vi vurderer derfor, at der vil være stor efterspørgsel efter gennemprøvede systemer der kan klare backup og ressource management effektivt, sikkert og økonomisk. Konklusion i relation til de overordnede mål: at undersøge hvordan ar bejde med fleksible bærbare enheder kan øge undervisningens pædagogiske afkas t i fag, temaer og pr ojekter Det har helt klart været en stor fordel at eleverne let kunne komme til en computer, og at de havde mulighed for at tage den med ned i klassen. Den kunne være deres for en dag, eller være en del af et etableret elevkontor. Den måde at bruge computeren på er markant anderledes, i forhold til brugen af stationære computere i fællesområderne. Den it-baserede produktion har derfor været klart større end den har været før, og der er undgået meget spildtid med venten på computere. CHR SPF Marts 2005 Side 10 af 13

11 De eksterne WLAN-kort er sårbare, eleverne skal lære at passe ekstra meget på dem at undersøge mulighederne for at arbejde med Open Source software i folkeskolen. Programtyperne er servere, operativsystemer og værktøjsprogrammer Hvad servere og operativsystemer angår, så er der sket så store forbedringer i de sidste to år at det ikke er noget problem. Når vi kommer til program- og brugersiden er billedet lidt mere broget. Vi har vist at det kan lade sig gøre, uden den store forberedelse og kursusvirksomhed. Det er dog ikke optimalt, og slet ikke på lærersiden. Der skal en seriøs interessentanalyse til og et stort opsøgende arbejde, hvis det skal komme til at fungere. Jeg har dog endnu ikke set et stykke skolearbejde der ikke kunne laves og i høj kvalitet på en Open Source maskine. Mit bud er at styresystemet vil hedde Windows XP i et stykke tid endnu på arbejdsstationerne, men der er måske Open Office og andre Open Source programmer på flere og flere af dem. Det løser problemet med at der stadigvæk findes særlige programmer, som fx Publisher og Mathcad, som ikke findes til Open Source miljøet. De kan køre på en XP-maskine, sideløbende med The Gimp og Open Office. CHR SPF Marts 2005 Side 11 af 13

12 at undersøge mulighederne for at forøge computernes levetid ved at anvende ældre computere som tynde klienter Det er helt klart en mulighed. I dette skoleår har vi arbejdet med mindst 24 computere der ville have været skrottet, hvis ikke de kørte som tynde klienter. Inden projektets afslutning vil vi også have gjort os erfaringer med stationære computere. Det er naturligvis at foretrække, at skrotte alle computere efter en 3-4 år og købe nye ens maskiner. Det anbefaler vi også, hvis pengene er til det. Men hvis der er problemer med investeringsmidlerne, så kan man få meget for få penge, ved at fordoble levetiden på computerne. at finde praktiske løsninger, så lærere og elever kan navigere rundt i blandingen a f nye og gamle computere, stationære og bærbar, trådløse og kablede og konfigureret med Microsoft software eller Open Source programmer Her er vi virkeligt midtvejs, og i fuld gang med at finde nye metoder. Et bud på en pædagogik her kunne være: En computer er ikke en computer De færreste computere kan alt. Der er ingen grund til at skrive stil eller gå på nettet på en videoredigeringsmaskine, og du kan ikke redigere video på en tynd klient. Du skal derfor lære et par computertyper at kende, og lære hvad de kan og hvad de ikke kan. Så kan du altid vælge en computer der passer til opgaven. Måske er der ikke MS Word på en computer, men der er et tekstbehandlingsprogram. CHR SPF Marts 2005 Side 12 af 13

13 Eksempel: Du får en opgave, den skal løses. Overvej først om det overhovedet er optimalt at bruge en computer, måske er der andre værktøjer der er bedre. Hvis du fx skal skrive stil eller lave blækregning, så skal du bruge en computer. Find en computer du ved, du kan bruge til at løse opgaven. at etablere en velfungerende, hybrid modelskole til fremvisning for besøgende, kursister og andre interesserede. Ud ove r dette skal projektet indgå i SPFs omfatt ende skriftlige, mundtlige og elektroniske formidling. Der har været utrolig interesse for projektet. Jeg har modtaget store mængder af mails og telefonsamtaler fra mennesker der ville høre om projektet og måske komme på besøg. De, der henvender sig, spænder fra Uni-C, pædagogiske centraler, privatskoler, kommuneskoler, gymnasier, radiojournalister, bladjournalister og til konkurrerende firmaer. SPF har været med til at præsentere projektet på Uddannelsesforum i Odense i 2003 og Jeg har været i Computerworld, blevet interviewet i radioen og i forbindelse med Uddannelsesforum blev der lagt et interview ud på nettet, der var optaget på Iteos stand. En fælles beskrivelse af projektet i artikelform er udgivet i vort tidsskrift CRIT. I samarbejde med Iteo har jeg flere gange været vært for besøg, både af kunder og Iteos konsulenter. Ligeledes har jeg deltaget i Iteo-arrangementer hos forskellige kunder. Styrken i denne sammenhæng er nok den hybride opbygning af it-strukturen. Lige meget hvad folk har, skal have eller vil se, så har vi det, kørende som en del af undervisningen. Efterhånden som projektet går videre og udvikler sig indtil juni 2007, er det vores klare målsætning at øge opmærksomheden omkring samarbejdet mellem IBM, Iteo og SPF, samt de resultater vi opnår undervejs. Poul Christiansen SPF I pauserne spiller vi fodbold CHR SPF Marts 2005 Side 13 af 13