LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR KLASSETRIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN"

Transkript

1 LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR KLASSETRIN 7.indd /09/

2 kære lærer! Tak fordi du vil bruge LIMBOLAND I SKOLEN i din undervisning og dermed skabe debat om integrationsmuligheder og problematikker. Det undervisningsmateriale, du sidder med i hånden, er en væsentlig del af den omfattende kampagne Limboland i Skolen, som yderligere består af en række delelementer: Filmen Limboland, Procesfilm på 30 minutter, en hjemmeside, en dialogrejse og en mentoruddannelse, som én til én følger de unge fra filmen Limboland frem til Derudover består Limboland i Skolen også af en forskningsdel med tilhørende bogudgivelse, 2012, samt en workshop, hvorpå de medvirkende fra filmen Limboland har fået værktøjer til at kunne åbne op for de fortællinger, de hver især bærer rundt på. Filmen Limboland varer 65 minutter. Dette undervisningsmateriale er derfor udformet således, at du kan skrue op og ned for omfanget, så det passer præcist til dine behov og din undervisning. kapitel 1 belyser de bagvedliggende informationer vedrørende tilblivelsen af filmen Limboland samt kampagnen Limboland i Skolen. Desuden bliver brug af film og skolepakke i en række fag begrundet og hjemmesiden introduceret. I kapitel 1 bliver du ligeledes introduceret for Zentropa integrationsprojekt et projekt, der skal skabe dialog, oplysning og bygge bro. kapitel 2 er en introduktion til filmens handlingsforløb og hovedkarakterer. Netop fordi handlingsforløbet er centreret omkring filmens karakterer og rummer flere sideløbende historier, skildres handlingsforløbet igennem den enkelte karakters historie. Opgaverne, der knytter sig til kapitel 2, lægger op til både klassisk filmanalyse af form og indhold samt mere etiske og involverende spørgsmål til eleverne. kapitel 3 definerer begreber som flygtning, indvandrer og Internt fordrevne. Kapitlet belyser ligeledes spørgsmålet: Hvad betyder det at være integreret i samfundet? mens opgaverne knytter sig til kapitlets fakta og fagudtryk. indholdsfortegnelse 5 forord v. producer Carsten Holst. 6 kapitel 1: baggrund og beskrivelse 1.1 Beskrivelse af kampagnen LimboLand i SkoLen - Zentropas integrationsprojekt. - Filmen Limboland hvorfor inddrage denne i undervisningen? - Kampagnens skolepakke 1.2 Ekstern viden tilknyttet LimboLand i SkoLen - Inge M. Bryderup, Forsker og Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. 1.3 Fagmål - Dansk - Samfundsfag - Kristendomsundervisning - Tværfaglighed - Den obligatoriske projektprøve på 9. Klassetrin 10 kapitel 2: filmens HaNdliNgsforløb og Hovedkarakterer 2.1 Jeremy Wellers om Limboland og de unge medvirkende 2.2 Limbolands handlingsforløb skildret via de enkelte hovedkarakterer - Safaa - Immad - Thelma - Sarah - Nuggez - Yayo 2.3 Opgaveforslag til kapitel 2 16 kapitel 3: Hvad er jeg? om flygtninge, indvandrere & integration 3.1 Hvad betyder det at være integreret i samfundet? v. Inge M. Bryderup 3.2 Fakta og fagudtryk - Hvad er en flygtning? - Internt fordrevne Flygtning i eget land - Forskellen på flygtning og indvandrer - Nye årsager til flugt - Flygtning i Danmark - Asyl i Danmark 3.3 Opgaveforslag til kapitel 3 19 stor tak til 19 links og adresser Herefter finde du en række relevante links og adresser på organisationer og ministerier, hvorfra du kan få yderligere informationer om de emner Limboland i Skolen sætter fokus på. Vi håber, du og dine elever får både indsigt og god dialog via arbejdet med Limboland i Skolen. Rigtig god fornøjelse. 2 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

3 Forord Integration er en af vor tids allerstørste problematikker, som den vestlige verden kæmper med at håndtere. Hvilken betydning har dette? Der findes utallige løsningsforslag og teorier, der behandler emnet Integration; men hvad betyder det, når marginaliserede unge, der føler, de ikke hører til, vender samfundet ryggen? De føler vrede og frustration og de udtrykker denne vrede og frustration gennem selvdestruktion og tilbagetrækning fra det samfund, de burde være en naturlig del af. De unge afviser samfundet, og finder dem selv fanget i en slags sideordnet verden en verden, der ligger midt imellem det danske samfund og deres familiers kultur. Formålet med filmen Limboland er at give de unge mulighed for at vise og udtrykke deres sande følelser om det liv, de lever, som anden generations indvandrere i Danmark. Vi bad de unge mennesker være ærlige! Vi bad dem vise deres syn på forskellige problemer og udfordringer, de støder på som unge i Danmark med anden etnisk baggrund. I filmen fremfører de således deres forskellige syn på emner som ære, værdighed og kærlighed; mens der også reflekteres over det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Alle historier i filmen er baseret på de unges egne livserfaringer og er derefter sat ind i en fiktiv kontekst. De unges spil er således improviseret; mens deres historier og indbyrdes relationer er formet af os og vores danske medinstruktør. Vi er af den overbevisning, at improvisation kan frembringe fortrængte sandheder og følelser. Sandheder og følelser, som har været gemt væk langt inde i underbevidstheden og som både kan virke chokerende og ubehagelige, når de pludselig kommer til overfladen; men som ikke desto mindre må frem for at kunne debateres og forstås. Med filmen Limboland har vi ikke ønsket at fortælle de unges baggrundshistorier de kommer i stedet til udtryk i dette undervisningsmateriale. I filmen går vi direkte efter hjertet i den enkelte persons dilemma. Vi oplever den enkeltes kamp mod sig selv, sin familie, samfundet imod det rå og ubarmhjertige. lad de unge komme til orde! Carsten Holst, Producer. INSTRUKTØR, JEREMY WELLER PROJEKT LIMBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

4 kapitel 1 BAGGRUND OG BEGRUNDELSE at være i limbo I henhold til den danske ordbog og ifølge vestlig teologi defineres Limbo som et område mellem himmel og helvede. et opholdssted for sjælen efter en afdød fx efter et udøbt barn, der ikke har fortjent at blive straffet; men som heller ikke kan få del i den evige salighed. Limbo betegnes ligeledes som en tilstand af uklarethed eller usikkerhed, som man befinder sig i, når man er i en vigtig overgangsfase. dette kapitel er skabt som en introduktion til kampagnen Limboland i skolen. Formålet er således at give de bagvedliggende informationer vedrørende tilblivelsen af filmen Limboland samt til kampagnen Limboland i skolen. I kapitlet belyses formålet med kampagnen samt de gældende fagmål ligeledes. 1.1: beskrivelse af kampagnen limboland i skolen LimboLand i SkoLen er en markant kultur, integrations- og undervisningskampagne, som har til formål at udvide din og samfundets horisont at skabe dialog og åbenhed om integrationsproblematikken samt at bygge bro mellem de unge med anden etnisk baggrund og os : Det danske samfund. Gennem det seneste årti har der i Danmark været en tiltagende fokusering på de mennesker, der af flere grunde søger tilflugt her i landet. Det er de andre de fremmede, indvandrere, flygtninge og tilflyttere. Med filmen Limboland og kampagnen Limboland i Skolen bliver der sat fokus på et udsnit af unge mennesker med anden etnisk baggrund, der af én eller anden grund føler sig udenfor samfundet. De er unge, som samfundet har svært ved at integrere, fordi modsætninger og misforståelser til tider overskygger selv de bedste intentioner fra begge sider. Via filmen og undervisningskampagnen bliver emner, der omhandler integrations-muligheder og problematikker, tager op. De unge mennesker, der hver især spiller udpluk af deres eget liv igennem i filmen, er ligeledes en del af det integrations-projekt, som Limboland i Skolen også rummer. Alle medvirkende er således amatør-skuespillere. zentropas IntegratIonsprojekt Ud over at ville skabe dialog, oplysning og bygge bro er intensionen med Limboland i Skolen at stable et integrationsprojekt på benene. Et projekt til de unge, der medvirker i filmen som en styrkelse af de unges fremtidige muligheder fagligt som personligt og som et springbræt til en tro på deres eget liv og ikke mindst et samfund, de indtil nu mest af alt har set som en modstander og i yderste konsekvens som en fjende. Integrationsprojektet skal give ny viden til de unge. Som en stafet skal de løbe videre med denne viden og dele ud af den en drøm om et almindeligt liv i Danmark, hvor de bor og lever med venner og familie, har job eller er i uddannelse. Men lige nu befinder de unge sig mest af alt i et Limboland! Deres fortid er skæmmet af hårde og ødelæggende oplevelser, kun få kan forestille sig, de overlever efterdønningerne af. Nutiden er ren og skær overlevelse i en ensom verden fremtiden taler de ikke om; de tror ikke på den. Igennem workshops med de unge, filmholdet, lærere, psykologer og socialarbejdere vil Zentropa skabe dette hidtil usete integrationsprojektet, som smelter en stærk og ægte film sammen med dette undervisningsmateriale og en dialogrejse, hvor de unge, præsenterer filmen Limboland rundt om i Danmark og i Norden. Målet med integrationsprojektet er således også at styrke de unges fremtidige forståelse af deres egen situation. At åbne op for en omfattende og yderst vigtig dialog med et bredt publikum samt at give de unge et længerevarende perspektiv i arbejdet med filmen og med dem selv. Hensigten med integrationsprojektet er derfor at skabe positive muligheder i de unges fremtidige liv. Det gennemgående mål er helt enkelt: Via deltagelse i integrationsprojektet skal de unge få fornyet håb og forandret livssyn. Målet er derfor også at give de unge en unik mulighed for at være med til at skabe deres eget liv. Det unikke i integrationsprojektet består blandt andet i, at hver medvirkende får tilknyttet en mentor, som hjælper dem videre med en uddannelse eller job. Med Limboland i Skolen slår vi en streg i sandet fremtiden starter hér. FILMen LIMBoLand hvorfor Inddrage denne I undervisningen? Filmen Limboland er en 65 minutters ny genrebrydende film, der sammenkobler fiktive historier med dokumentaristiske og virkelighedsnære fortællinger om de unge medvirkende og deres liv. Genremæssigt benytter Limboland sig således af den direkte og ægte dokumentaristiske fortælling sat ind i nogle fiktive; men faste rammer baseret på improvisation. Denne konstellation frembringer nogle fiktive situationer de unge spillere imellem; men rummer ligeledes så megen råstyrke og ærlighed, at Limboland fremadrettet må blive en øjenåbner. Ved at inddrage Limboland i Skolen i undervisningen kommer de unge med anden etnisk baggrund til orde. Ikke tidligere har dét at høre forskellige stemmer, der autentisk fortæller deres sandhed, været så vigtigt; men også risikabelt. I vor tid lever vi med risikoen for, at dialogen bliver mindre og det ortodokse bygger mure. At høre og se unge mennesker fra forskellige kulturer, der lever i et Limboland isoleret og uden for, besvare spørgsmål som; Hvad tror du på?, Hvad føler du?, Hvad er vigtigt for dig? kan aldrig have været vigtigere end nu. At høre disse autentiske stemmer fortælle deres ucensurerede sandheder, kan give os og samfundet det klarsyn, vi alle har brug for. Frygten for de andre vokser dag for dag. Denne film og dette undervisningsmateriale udfordrer vores og samfundets ofte overfladiske vurderinger og stereotyper billeder af de fremmede Limboland i Skolen tvinger os til at konfrontere vores angst med sandheden. Målet med Limboland i Skolen er derfor at give børn og unge muligheden for at gå i dialog med unge med anden etnisk baggrund at lytte til dem fortælle om sårbare emner om deres sandhed. Målet er imidlertid også at give de unge muligheden for at træde tilbage fra deres egen tilværelse og gennem filmmediet observere de problemer, de møder hver dag. kampagnens skolepakke Kampagnens skolepakken indeholder filmen Limboland med tilhørende procesfilm og interviews med udvalgte medvirkende på DVD samt dette undervisningsmateriale, som henvender sig til læreren. Der er lavet en distributionsaftale med Center for Undervisningsmidler om landsdækkende udsendelse af skolepakken til alle folkeskoler i Danmark fra 7. til 10. klassetrin. Procesfilmen har en varighed på 25 minutter og beskriver hele forløbet fra udvælgelsen af de unge medvirkende, tilblivelsen af workshop-processen til skabelsen af selve filmen. En stor del af procesfilmen vil beskrive Jeremy Wellers unikke arbejdsmetode til inspiration for lærere, pædagoger og øvrige professionelle, som til dagligt beskæftiger sig med unge i samme match-gruppe. Som en del af kampagnen, er der ligeledes udarbejdet en hjemmeside, der understøtter dette materiale. For at få det bedst mulige udbytte af hjemmesiden er det vigtigt, at du som lærer gør eleverne opmærksom på hjemmesiden og opfordrer eleverne til at tage den i brug, da denne er en integreret del af skolepakken. 6 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 7 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

5 1.2: Ekstern viden tilknyttet Limboland i Skolen For at kvalitetssikre Limboland i Skolen er der indgået samarbejde med lærere, psykologer, socialarbejdere samt forældre til de medvirkende i filmen. Inge M. Bryderup, forsker og lektor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet, er ligeledes tilknyttet projekt Limboland og Limboland i Skolen med et selvstændigt forskningsprojekt. Dette forskningsprojekt handler om filmens 8 unge medvirkende og tematiserer blandt andet integrationsproblematik herunder unges selvopfattelse i forhold til det samfund, de lever i. Til dette undervisningsmateriale har Inge M. Bryderup skrevet en artikel om netop de problemstillinger, der er forbundet med integrationsprocesser. Inge M. Bryderup, Forsker og Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Inge M. Bryderup er uddannet sociolog og har siden 2000 bestredet stillingen som Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Samme år blev Inge M. Bryderup ligeledes udnævnt som institutleder på Institut for pædagogisk sociologi samt leder af Forskningsenheden i Socialpædagogik. Inge M. Bryderup har blandt andet beskæftiget sig med forskningsområder inden for socialpædagogik, socialt udsatte børn og unge, anbringelser, kriminalitet blande unge, socialisation i familier og daginstitutioner, børn og unges opvækstforhold, social arv og sociologisk teori. Inge M. Bryderup har skrevet mere end 30 bøger. Hendes seneste publikation fra 2010 rummer en række biografiske interviews med unge om straf og behandling under titlen Ungdomskriminalitet, Socialpolitik og socialpædagogik. 1.3: Fagmål Limboland i Skolen kan med fordel anvendes i fagene dansk, samfundsfag og kristendom. Den er ligeledes velegnet til tværfagligt brug samt ved dybdegående brug i forbindelse med den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. I henhold til Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 kan anvendelse af skolepakken i ovenstående fag begrundes således: 8 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd 8-9 Dansk Det faglige formål med at inddrage filmen Limboland i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af det filmiske medie som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Dét at inddrage det filmiske medie som udtryksform i undervisningen skal lede eleverne frem imod tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortolke, vurdere og perspektivere ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Eleverne skal herunder kunne gøre rede for og vurdere etiske og æstetiske aspekter i henhold til det filmiske medie som udtryksform samt de emner, filmmediet behandler. Der arbejdes derfor såvel fælles som individuelt med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning, hvorfor eleverne må tilegne sig kompetencer inden for disse områder. Samfundsfag I forbindelse med det samfundsfaglige emneområde kan man i undervisningen lægge vægt på de sociale og kulturelle forhold - socialisering, kultur og identitet. Med udgangspunkt i skolepakken skal undervisningen lede frem imod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på sociale klasser eller grupper samt eksempler på sociale og kulturelle fællesskaber. Eleverne skal ligeledes kunne give eksempler på sociale normer og sociale konflikter i det moderne samfund. Med udgangspunkt i Limboland bør eleverne også kunne reflektere over forhold, der medvirker til dannelse af forskellige roller i samfundet. Kristendomskundskab Formålet med at inddrage skolepakken i kristendomskundskab er at give eleverne grobund for at udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal skolepakkens inddragelse i undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. I arbejdet med skolepakken skal eleverne således kunne identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier. Tværfaglighed Med denne lærervejledning åbnes der op for størst mulig albuerum til læreren. At medtænke kreativt og eventuelt tage fat i tværfaglige emner som Tabu i samfundet, eller Marginaliserede grupper gør, at den enkelte lærer har mulighed for at strukturere undervisningen helt efter eget ønske. Det vigtigste er at åbne op for en god og åben dialog. Den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin Har den enkelte lærer lyst til at arbejde mere dybdegående med de problematikker skolepakken og Limboland kaster lys over, vil det være oplagt at inddraget skolepakken i arbejdet med at forberede eleverne til den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. De unge mennesker får således mulighed for at arbejde mere intensivt med problematikkerne i Limboland. PROJEKT LIMBOLAND 9 01/09/

6 kapitel 2 FILMENS HANDLINGSFORLØB OG HOVEDKARAKTERER Formået med dette kapitel er at skabe en introduktion til filmens handlingsforløb. Fordi handlingsforløbet er centreret omkring filmens karakterer og rummer flere sideløbende historier, skildres handlingsforløbet igennem den enkelte karakters historie. nogle af filmens karakterer skildres mere dybdegående end andre, hvilket er grunden til, at deres historier og karakteristikker ikke vægtes lige højt. I slutningen af kapitlet findes der en række opgaveforslag, der tager udgangspunkt i filmens handlingsforløb og knytter sig til de centrale hovedkarakterer. du kan frit benytte dig af alle opgaver i undervisningen; eller blot anvende disse som inspirationsmateriale. 2.2: limbolands HandlingsForlØb skildret via de EnkEltE HovEdkaraktErEr fakta om safaa: Safaa er født i Irak i Safaas far flygtede fra Saddams styre i starten af 1990 eren. Safaa bor i Valby, taler dansk; men kulturelt har han ikke det samme livssyn som danskerne. Han føler sig dog en smule dansk. bedste oplevelse: At se sin far igen og at blive familiesammenført i værste oplevelse: At faren måtte flygte til Danmark og derfor var fraværende i Safaas barndom. safaa: Hvad for et sprog kan jeg snakke Hvad for et sprog kan jeg læse?! det Her land er ikke for dumme mennesker JEREMY WELLER, INSTRUKTØR: to the kids in the first WorksHoP: We Have given You the freedom to say stuff WitHout identifying WHat You say to actually PlaY scenes. okay; You PlaY scenes. and if someone said to You: is this one HuNdred ProCeNt true; You CaN say bits of it and WHatever 2.1: JErEmy WEllEr om limboland og de UngE medvirkende De unge medvirkende er det moderne samfunds efterladte og glemte. De stammer fra et væld af lande og kulturer; men bor nu i Danmark fanget imellem deres medfødte kultur og det danske samfund afskåret fra os andre. De er indvandrere og flygtninge. De kommer fra krig og langstrakte konflikter i lande som Palæstina, Sierra Leone, Irak og andre kriseramte steder. Igennem Limboland deltager de unge i en social undersøgelse og i et eksperiment, der behandler forholdet til kompleksiteten og forudsigeligheden i menneskelig adfærd et eksperiment, der behandler udforskningen af, hvordan et samfund fragmenterer. Filmens mål er således at vise, hvordan man igennem improvisation og skuespil har mulighed for at samle - frem for at splitte - disse unge mennesker. Safaa spiller den yngste dreng i en irakisk familie. I filmen står Safaa overfor 5 valg. Han skal træffe ét valg vælge den ene identitet som dermed bliver hans fremtid. 1) Safaa, gangsteren. Ham, der har respekt på gaden. 2) Dem muslimske Safaa; som lever fuldt ud efter sin tro og som ikke vil lade sig integrere. Ham, der hader Israel og USA. 3) Den danske Safaa. Ham, som har et ligeværdigt forhold til sin kæreste ham, der opfører sig som en bøsse. 4) Safaa, danselæreren. Denne Safaa har sin egen danskskole, hvor han danser med børn. Vi ser den glade Safaa med strålende øjne. Safaa, der er stolt af sig selv over at have opnået børnenes forældres respekt. 5) Den fulde usympatiske Safaa: Safaa, der drikker, ryger, sniffer og knepper piger til højre og venstre. Næste gang vi møder Safaa, fortæller han om sit første møde med Danmark om eventyrlandet nordpå. Safaa fortæller om sprogbarriere, kulturbarriere, om ikke at ville besøge Irak sammen med sin familie. Safaa fortæller om æresdrabet på sin mormor. Et drab, der hviler over familien, og som tynger ham. Safaa er nu kommet til et punkt i filmen, hvor han tillader sig selv at åbne op. Han sænker barriererne og fortæller følelsesladet om sin barndom i Irak. Safaa fortæller om, hvordan hans irakiske familie vendte ham, sine søskende og mor ryggen, da faren flygtede til Danmark. Safaa fortæller om sit arbejdsliv i Irak om at være med til at forsørge sin familie. Han fortæller om den vold, han har oplevet om de tæv, han har fået, siden han var helt lille. Safaas forhold til sin far er ikke særlig godt. Vi hører således Safaa fortælle om, hvordan faren ikke synes, Safaa er mere værd end en hund, fordi han ikke har noget arbejde. Børn er de eneste, der gør Safaa rigtig glad, indtil han møder Thelma. De to forelsker sig; men Safaa får besked på at bryde med hende af sin storebror, Immad. Safaa adlyder og anvender i den tænkte situation de mekanismer, han kender bedst. 10 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 11 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

7 IMMAD THELMA SARAH fakta om thelma Thelma er født i Sierra Leone i Familien flygtede til Danmark pga. borgerkrigen i landet. Sammen med afrikanere føler Thelma sig afrikansk; sammen med danskere føler Thelma sig dansk. Thelma vil gerne holde på sin egen kultur. fakta om sarah Sarah er født i Danmark i Hun er halvt dansk og halvt libaneser; men opdraget i den muslimske tro. Sarahs far kom til Danmark fra Libanon for at arbejde for ca. 25 år siden. bedste oplevelse: At bo hos en præst i England fra 2002 til Han tog sig af mig, da min familie ikke kunne. værste oplevelse: At finde ud af, at du faktisk kun har dig selv. bedste oplevelser:sarah har været rigtig glad for at gå i skole. Tiden omkring 10. klasse og 1. g husker jeg, som den lykkeligste tid. Jeg husker mange specielle oplevelser fra den periode. fakta om immad Immad er født i Danmark i Hans familie indvandrede til Danmark i 1960 erne, da danskerne manglede arbejdskraft. Selvom jeg og min familie bor i Danmark, har vi stadig egne værdier fra vores egen kultur, som vi følger. Vi tager det bedste fra begge verdener Medinstruktøren og Safaa indgår nu en dialog omhandlende kvindelighed, jomfruskab, ære og æresdrab. Medinstruktør og instruktør diskuterer indbyrdes spørgsmålet om æresdrab. Hvorfor skulle det være OK at dræbe kvinder, fordi de ikke adlyder manden? Hvorfor sætte ære over kvindelighed? Hvis vi og samfundet ikke nægter muslimer i dette tilfælde Safaa at ytre deres positive tilkendelse vedrørende æresdrab; tillader vi så, at æresdrabene finder sted? Skal instruktøren tillade denne dialog i kunstens navn? thelma: Ham jeg elskede Hele mit liv Ham jeg kaldet for far HaN Har knækket mig! Thelma er fra Afrika, Sierra Leone. - Hun er tydelig følelsesmæssigt påvirket, hver gang hun taler om de oplevelser, hun har været udsat for i sit hjemland. Thelma har oplevet det mest utænkelige! Hun har oplevet at blive truet med våben; men i Sierra Leone er våben ikke nok. Thelma fortæller, hvordan hun har set stammerne bekæmpe hinanden ved at skære lemmer af hinanden ved at skære gravide kvinders maver op. sarah: kan i ikke bare Nogle gange respektere, at jeg er mig?! Sarah spiller søster til Immad og Safaa. Ifølge Immad opfører Sarah sig ikke som en god muslimsk pige med arabiske værdier, når hun offentligt omgås den kriminelle Nuggez. Immad konfronterer Sarah og pointerer over for hende, hvordan hun skal opføre sig. Som den ældste bror bestemmer Immad, hvad Sarah skal tænke i overensstemmelse med muslimsk tankegang skaber han hendes nuværende og fremtidige liv. immad: Hvis du ikke viser mig respekt, så Nakker jeg dig! Immad spiller Safaas storebror, og som den ældste bror i familien, er det Immads pligt at opretholde familiens ære. Det er derfor Immad, som afhører søsteren, Sarah, da det kommer ham for øre, at hun offentligt har holdt en dreng i hånden. Safaa bryder ind og afslutter denne scene ved at bryde ud af de fiktive rammer, scenen er bygget op omkring for at forklare den traditionsbundne tankegang, Sarah må leve under. Tilbage i de fiktive rammer oplever publikum, at vold og trusler er de eneste virkemidler, Immad kender til. Denne side af ham oplever vi igen, da han besøge en natklub, hvor Mo og Kalilu arbejder. Immad nægtes adgang på grund af tøjvalg og attitude. Optrinnet ender i slagsmål og Kalilu tilkalder forstærkning: Vi har en perker hér ( ) Det er altid jer, der fucker det op! Immads vold og trusler kommer igen til overfladen, når han udstikker ordre til sin søster, Sarah, og bror, Safaa. Eftersom det tilsyneladende ikke længere virker at slå Sarah, giver han Safaa ordrer til at tale med hende om de problemer, hun skaber for familien. Safaa må opretholde familiens ære. I Danmark føler Thelma sig imidlertid som en neger. Hun føler sig fremmed både i Danmark og i sin familie. Alle, hun nogen sinde har kendt, prøver at holde hende nede prøver på at holde hende fanget i den sociale arv, hun er født ind i. Thelma føler sig undermineret; hun har glemt, hvem hun er! Hun gør derfor alt, der står i hendes magt, for at finde bare én, der vil støtte hende. Denne støtte finder hun i Safaa, og de forelsker sig. Da Safaa bryder med hende og kalder hende for kælling, træder Thelma ud af det fiktive univers. Skuespilleren Thelma har meget svært ved at tage imod Safaas skældsord, fordi Thelma udenfor scenen bliver kaldt for kælling (red. Ho) af sin familie hver eneste dag. Det hun vender hjem til er en familie, der betragter hende som en kælling! Sarah er imidlertid nået så langt i sin integrationsproces, at hun sætter sig op imod ham. Hun vil have ret til egne holdninger. Over for Nuggez forsvarer hun alligevel Immads voldelige adfærd: Han slår mig kun, når jeg gør noget forkert. Det er ikke så slemt Men hvorfor har Immad, set med danske øjne, overhovedet ret til at afgøre, hvornår Sarah har gjort noget forkert? Sarah bryder forbindelsen med Nuggez; men bliver alligevel tævet af Safaa, som er blevet tvunget til at disciplinere hende af Immad. Sarah vælger at forlade sin familie. fakta om sa 12 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 13 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

8 Nuggez: Hvorfor ikke bare ta den vej, hvor det går helt amok? Nuggez fra Sudan Eritrea og vennen, Mo, fra Kurdistan taler om deres musikalske fremtid sammen om deres drømme; men lige så meget om måde at finansiere deres drømme på! Den kriminelle løbebane synes ikke fremmed for dem. Vi ser Nuggez i en isolationscelle. Nuggez er udmærket klar over, at opholdet i fængslet ikke gør ham til et bedre menneske. Samtidig ved han også, at friheden kun er på lånt tid for ham. Nuggez har vendt sig imod det danske samfund! Han kan på ingen måde se fornuften i et velfærdssamfund så hvorfor betale skat? Oplever han modgang, er alle bare racister! Når Nuggez fortæller om sin fremtid, ved han godt, at fremtiden som lovlydig borger ikke bliver hans Det er for svært. Yayo: Jeg ville være mere end bare stolt, hvis jeg døde for mit land Yayo spiller Safaas bedste ven. Han er lige kommet hjem fra sin sommerferie i Palæstina. Yayo er Limbolands billede på islamismen. Han lever den islamiske tro fuldt ud og mener, at alt, du ser, i vestlig TV, er løgn. Yayo elsker sit hjemland og det palæstinensiske folk. Han taler meget passioneret om dét at dø i hellig krig Jihad og om sit møde med en palæstinensisk kvinde. Yayo føler sig ikke alene og fremmedgjort, ligesom Safaa til tider gør. Yayo har sit hjemland. I én af deres dialoger giver Safaa udtryk for, at han føler sig splittet, fordi han faktisk føler sig dansk uden at være ordentlig integreret. I deres samtale pointerer Yayo meget kraftigt, at det er Yayos eget bedste at dø i hellig krig at gå i Jihad især hvis han får mulighed for at tage mange jødiske soldater med sig i døden. Måske er Jihad hans flugt fra den integration, han kan mærke komme snigende? 2.3: Opgaveforslag til kapitel 2 Filmanalyse For at skabe et overblik over filmens handlingsgang og omdrejningspunkter, kan eleverne starte med at udarbejde en klassisk filmanalyse. I analysen kan I evt. inddrage følgende analyseelementer: Beskriv filmens handlingsforløb/kronologi. Beskriv filmens fortællestruktur. Hvilke omdrejningspunkter rummer filmen (Point of no return)? Hvad gør disse omdrejningspunkter ved filmens karakterer? Beskriv de forskellige modsætningsforhold filmen indeholder og definer filmens tematik. Karakteriser filmens visuelle stil vedr. brug af farver, lys, stemning, klipning, kamerabevægelse, billedstruktur, beskæring, nærbilleder og lign. Hvad betyder det for vores oplevelse af de enkelte scener og af filmen som helhed, at instruktøren vælger den stil, han gør? Personkarakteristik Følgende spørgsmål kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af personkarakteristikker. Spørgsmålene knytter sig til de centrale hovedkarakterer. Lav en personkarakteristik af 2-3 udvalgte karakterer. Hvad er dit umiddelbare indtryk af personen? Hvordan udvikler personen sig igennem filmen? Bliver han/hun mere åben? Beskriv de unges fælles frustration over at være fremmede i et land, de burde være en del af. Giv et bud på hvad det er, der holder de unge tilbage i stedet for at blive fuldt integreret. Spørgsmål vedr. Safaa: Hvilke valg står Safaa over for? Beskriv dem. Hvilken valgmulighed gør Safaa glad, når han fortæller om den? Hvorfor tror du, Safaa vælter den stol, der betegner danselæreren? Hvordan beskriver Safaa sin ven Yayo, første gang vi møder ham? Safaa og medinstruktøren diskuterer den muslimske opfattelse af kvinder, jomfruskab og ære. De bevæger sig ud i en gråzone mellem fiktion og virkelighed. Beskriv Safaas syn på ære, æresdrab og dét at være kvinde ifølge muslimsk tro. Tror du, at Safaa kan og vil opretholde det samme æres-kodeks ude i samfundet? Hvorfor er en jomfru noget særligt ifølge den muslimske tro? Er det at være jomfru specielt for dig og din tro? Hvad er dit syn på æresdrab? Diskuter emnet på klassen. Safaa er fanget mellem den danske og den muslimske kultur. Tror du, han vil kunne udføre et æresdrab? Safaa fortæller om sin barndom i Irak. Beskriv de hændelser han har været udsat for i Irak, efter faren flygtede til Danmark. På hvilken måde var Safaa med til at forsørge sin familie, da de boede i Irak? Hvis du har et fritidsjob, hvor mange penge tjener du så om måneden? Du må beholde de penge, du tjener; men hvad med Safaa? Diskuter forskellige kulturers syn på børnearbejde. Safaa fortæller om sit forhold til sin far. Hvordan synes du, de har det med hinanden? Safaa siger: Det her land er ikke for dumme mennesker. Hvad mener han med det? Da Safaa slår op med Thelma, sviner han hende til og kalder hende for en kælling. Hvorfor tror du, han opfører sig sådan, når han lige har fortalt Immad, at han elsker hende? Spørgsmål vedr. Thelma: Thelma er fra Sierra Leone i Afrika. Find oplysninger om borgerkrigen i Sierra Leone. Hvad/hvilke tilstande tror du, Thelmas familie flygtede fra? Hvordan husker Thelma borgerkrigen? Hvilke hændelser husker hun derfra? Thelma fortæller om, hvordan alle omkring hende prøver at holde hende nede. Hvad tror du, er det værste, Thelma har oplevet? Prøv med dine egne ord at genfortælle den historie, Thelma fortæller Safaa. Hvorfor hader Thelma mænd? Da Safaa slår op med hende reagerer Thelma meget stærkt på Safaas skældsord. Hvorfor reagerer hun sådan? Spørgsmål vedr. Yayo: Beskriv Yayos møde med den palæstinensiske Kvinde. Hvad gør Palæstinenserne, når nogen dør som martyr dør i Jihad? Yayo diskuterer højlydt med Safaa om begrebet Jihad. Hvad vil det sige at dø i Jihad? Hvorfor tror du, Jihad er så vigtigt for Yayo? Tror du Yayo er bange for at blive integreret i det danske samfund og måske glemme sine rødder? ( - Og derfor er Jihad en måde for ham at blive husket i sit hjemland at blive husket for en martyr-gerning?) Spørgsmål vedr. Nuggez: Nuggez og Mo taler om at begå røveri mod en Netto. Hvad skal de bruge pengene til? Hvem er mest opsat på røveriet? Hvordan reagerer den anden på det manglende engagement? Nuggez spiller scenen igennem fra et fængselsophold; men da han taler om sin mor, sker der noget med ham. Hvordan tror du egentlig, han har det med den kriminalitet, han laver? Hvorfor tror du, at Nuggez ikke kan lade være med at være kriminel? Spørgsmål vedr. Sarah: Beskriv hvordan Sarah har det med at være muslimsk pige med arabiske værdier i Danmark? Et land, hvor hun burde have lov til egne holdninger. Hvorfor må Sarah ikke være sammen med Nuggez for Immad (hendes storebror)? Beskriv hvordan hendes brødre behandler hende. Adlyder Sarah Immad og bryder med Nuggez? Hvorfor? Hvad gør Sarah, da hun endelig får nok af sin familie? Spørgsmål vedr. Immad: Hvordan har Immad det med vold? Hvorfor tror du, det er Immads opgave at opretholde familiens ære? På hvilken måde lever Immad op til det stereotype billede, medierne ofte giver af indvandrere? Synes du, at Immad er sympatisk? Meddigtning: Fortæl de unges historier. Hvad sker der med dem over de næste 20 år? Rollespil: Alt efter elevernes alderstrin kan du udvælge nogle scener fra filmen, som eleverne skal spille igennem på baggrund af deres egne ord. Ligesom i filmen er det vigtigt, at de blot får udstukket rammerne, således at resten forbliver improvisation. Hvordan reagerer eleverne i de forskellige situationer? Fx ved natklubben eller i forbindelse med Sarahs konflikter med sine brødre. 14 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 15 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

9 kapitel 3 HVAD ER JEG? OM FLYGTNINGE, INDVANDRERE & INTEGRATION den information, du kan hente i dette kapitel, er hovedsageligt fakta-orienteret. Mens Inge M. Bryderup fortæller om, hvad det betyder at være integreret i samfundet, behandler resten af kapitlet informationer omhandlende flygtninge, indvandrere og integration. 3.1: Hvad betyder det at være integreret i samfundet? af inge m. bryderup Integration handler ikke alene om, at enkelte individer skal integrere sig; men også om, at samfundet skal være indrettet på en sådan måde, at det lader sig gøre for individerne at være en del af dette hele. I forbindelse med castingen til filmen Limboland blev de unge medvirkende karakteriseret som svært belastede unge med dansk og anden etnisk baggrund. De unge, der skulle udvælges til filmen, blev beskrevet ved alle at have traumatiske barndoms- og livshistorier, en opfarende og udafrettet adfærd og kriminelle forhold bag sig. De unge blev anset for at være unge, som er tabt af det sociale system de føler sig udenfor i det danske samfund. Der er således tale om unge, der ikke synes at være integrerede i det danske samfund. Hvad betyder det, at de unge ikke er integrerede i det danske samfund hvilke mekanismer og processer er medvirkende i en sådan integration? Det ved vi ikke meget om. I det integrationsprojekt og selvstændige forskningsprojekt, der er tilknyttet Limboland i Skolen, er det et overordnet mål at give indsigt både i de mekanismer, der medvirker til, at nogle unge forstår sig selv og måske også fastholder sig selv i en position uden tilhørsforhold og som socialt afvigende. Altså som marginaliserede og stigmatiserede. MargInaLIserIng Marginalisering er et begreb, der ofte bruges om de unge; men hvad betyder det egentlig? Marginalisering kan anses for at være et produkt af stempling og social kontrol i langt højere grad end for at være egenskaber eller adfærd hos den enkelte. Det sker fx, når unge med indvandrebaggrund anses for at være mere tilbøjelige til at begå kriminalitet, og når politiet derfor holder et mere vågent øje med disse grupperinger. Denne overvågnming kan føre til, at der slås hårdere ned på småkriminalitet blandt disse unge end blandt andre unge. Tilsvarende mekanismer ses, når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan få adgang til diskoteker, fordi de anses for at være voldelige. Denne diskrimination fører efterfølgende til vrede og ballade på gaden udenfor. stigmatisering Man kan også anvende ordet stigmatisering til at beskrive, at bestemte personer kan anses for at være forskellige fra andre personer i den kategori eller gruppering, de tilhører (fx indvandrere i det danske samfund). Disse personer bliver således miskrediterede og kommer til at opleve sig som stigmatiserede. Med anvendelsen af begreberne integration, marginalisering og stigmatisering kan man derfor betragte de unges forhold til samfundet som processer, der virker begge veje, og som kan være gensidig forstærkende. I integrationsprocesser er der tale om samme typer af vekselvirkninger, hvor en positiv opfattelse fra samfundets side kan medvirke til at udvikle positive selvbilleder og adfærd hos de unge. At samfundet her både Zentropa, biblioteker, presse og dem, der ser filmen tillægger de unge betydning og søger at forstå deres baggrunde og situation, kan medvirke til større rummelighed og mindre stigmatisering. Det er de unges oplevelser af disse processer, der er så vigtige for integrationsprojektet og som undersøges i det selvstændige forskningsprojekt. Med Limboland i Skolen og med forskningsaprojektet fokuseres der på udviklingen i, hvordan de unge forstår sig selv og omverdenens forhold til dem. Der fokuseres på de forhold og faktorer, de unge opfatter som afgørende for den udvikling, der er sket. I tillæg hertil er det ambitionen, at den viden, der produceres i forskningsprojektet, skal bidrage til et bredere socialpolitisk og mere åbent syn på unge, således at der fra samfundet side gives flere og bedre muligheder for integration. 3.2: Fakta og FagUdtryk hvad er en FLygtnIng? En flygtning er et menneske, der flygter fra sit hjemland. Flygtninge flygter fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. I FN s Flygtningekonvention fra 1951 defineres en flygtning som en person, der : ( ) som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller - på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes konventionsflygtninge. Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Mange flygter imidlertid indenfor grænserne af deres eget land. Disse flygtninge kaldes for Internt fordrevne. tilbage over grænserne. Dette gør, at skillelinien mellem dét at være flygtning og Internt fordrevet, kan være temmelig diffus. I verdens brændpunkter er flygtningeproblemerne permanente, og store befolkningsgrupper bevæger sig frem og tilbage over grænserne. Dette gør, at skillelinien mellem dét at være flygtning og Internt fordrevet, kan være temmelig diffus. unhcr om flygtninge og internt fordrevne Ifølge De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var der 42 millioner flygtninge i verden i Over 16 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land; mens 26 millioner er Internt fordrevne. Sudan, Columbia, Irak, Den Demokratiske Republik Congo og Somalia rummer de største grupper af Internt fordrevne. Mindst 80 procent af verdens flygtninge opholder sig i ulande relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika og Australien. ForskeLLen på FLygtnIng og Indvandrer En flygtning forlader sit land blandt andet på grund af forfølgelse; mens en indvandrer eller immigrant rejser af egen fri vilje oftest grundet fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Dette gælder fx forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. nye årsager til FLugt FN s Flygtningekonvention blev udformet i 1951 på baggrund af 2. Verdenskrig og de flygtningestrømme, Europa dengang stod over for. Det er samtidig målet at afdække de mekanismer, der måtte føre til unges positive integration. En sådan viden kan blandt andet anvendes til udvikling af socialpædagogiske metoder og indsatsformer i forhold til en meget socialt udsat gruppe af unge, som ofte er vanskelige at støtte i de fleste socialpædagogiske tilbud. positive selvbilleder og større rummelighed At blive udvalgt som skuespillere i en film kan eksempelvis medvirke til at udvikle disse positive selvbilleder. At fortælle sin livshistorie og samtidig opleve, at den tillægges så stor betydning, at den kan blive en del af en film, giver de unge en oplevelse af at have betydning. Internt Fordrevne FLygtnIng I eget Land Mennesker på flugt fra borgerkrig, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse indenfor grænserne af deres eget land kaldes Internt fordrevne. Internt fordrevne eller flygtninge i eget land kan også være på flugt fra naturkatastrofer eller menneskeskabte problemer som klimaforandringer. I verdens brændpunkter er flygtningeproblemerne permanente, og store befolkningsgrupper bevæger sig frem og Som nævnt ovenfor definerer Flygtningekonventionen en person som flygtning, hvis denne er flygtet fra sit land som følge af forfølgelse grundet race, religion, nationalitet, social gruppering, politisk aktivitet og lign. Denne definition er i høj grad stadig gældende; men samtidig står verden i dag overfor nye og anderledes udfordringer i forhold til mennesker på flugt. Sult, fattigdom og manglende muligheder sender hvert år indvandrer/immigranter, der ikke er underlagt Flygtningekonventionens gældende regler, på flugt imod USA og Europa. 16 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 17 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

10 Problemer som tørke eller naturkatastrofer har betydning for disse menneskestrømme; ligesom menneskeskabte klimaforandringer i årene frem vil bringe mange flere på flugt. Ifølge Dansk Flygtningehjælp anslås det, at 200 millioner mennesker vil være fordrevet på grund af klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau. Ifølge Dansk Flygtningehjælp anslås det, at 200 millioner mennesker vil være fordrevet på grund af klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau. FLygtnIng I danmark Danmark har indgået mange internationale aftaler, hvorigennem vi forpligter os til at tage imod flygtning. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det glæder flygtninge og andre humanitære indsatser. Fordi Danmark har underskrevet FN s Flygtningekonvention, har vi sagt ja til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. asyl I danmark Alle kan søge om asyl i Danmark; men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Hvis asylansøgerne på deres vej til Danmark er kommet igennem et sikkert land et land hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendte tilbage kan de sendes tilbage til dette sikre land. Indenfor EU gælder Dublin-konventionen, der skal sikre, at en asylansøgning kun bliver behandlet i ét EU-land. asyl: Asyl betyder egentlig ukrænkelig og er oprindeligt et græsk begreb. Med begrebet refererer grækerne til den praksis, at enhver kan søge tilflugt i et af de mange græske templer, som bliver betragtet som gudernes bolig. Mens personen opholder sig i templet, er han, i hvert fald i teorien, sikret fra sine forfølgere. stor tak til Filmen Limboland og undervisningskampagnen Limboland i Skolen er støttet af (vilkårlig rækkefølge): Hvidovre Kommune, IKEA, Kongehuset, BUPL, Odense Central Bibliotek, Det Kriminalpræventive Råd, Media Plus, Fundament Film, Nordisk Kulturfond, Egmont Fonden, TRYGfonden, DR, TV2, SFl, Velfærdsministeriet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, BG FONDEN, Tips- og Lottomidlerne, Københavns Kommune, Helsefonden, FOA, Lauritzen fonden, Styrelsen for Bibliotek og Medier, New Danish Screen, Globus ApS, Zentropa Real, Svt, Centre for Undervisningsmidler. idé til undervisningskampagnen: Carsten Holst instruktør: Jeremy Weller medinstruktør: Liv Jenle Hallund ProduCer: Carsten Holst ProduktioNsselskab: Zentropa Real ApS Co-ProduCeNt: Fundament Film og Globus ApS tilrettelægger af ProCesfilm: Poul Erik Madsen ProjektkoordiNator: Jesper Jarl Pedersen tekstforfatter: Line Hornslet Falcke (Mikkelsen+ko) design: Morten Bundgaard (Electric Parc) grafik & WebdesigN: Alice Kaiser & Morten Madsen (Electric Parc) filmfotograf: Thomas Gerhardt (DFF) still-fotografi: Jacob Møller Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur ellen andre grove overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland. Der findes imidlertid ingen præcis opgørelse over hvor mange flygtninge, der er i Danmark. Siden Ungarnkrisen i 1956 og frem til 1. januar 2006 har mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst tilbage til deres hjemland, andre er blevet danske statsborgere og nogle er døde. Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig i de første 7 år. Det betyder, at flygtningene kan blive sendt hjem igen, hvis situationen i deres hjemland ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. Når de 7 år er gået, kan flygtningene søge om permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet. 3.3: opgaveforslag til kapitel 3 links og adresser Hvis du ønsker yderligere informationer om de emner skolepakken berører, kan du benytte dig af følgende links og nyttige adresser: Hvor bor indvandrere og flygtninge? Indvandrere og flygtninge bor især omkring København og andre større byer. Hele 52 procent af landets indvandrere og flygtninge bor i hovedstadsregionen kun 34 procent af Danmarks samlede befolkning bor i denne region. Andelen af indvandrere og flygtninge er især stor i: Ishøj med 27 procent. Brøndby med 22 procent. Albertslund med 22 procent. Beskriv begrebet Integration. Hvad er en flygtning? Hvordan defineres en flygtning ifølge FN s Flygtningekonvention? Beskriv betegnelsen Internt fordrevne hvad dækker denne betegnelse over? Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? List de forskellige årsager til flugt op. Hvor mange flygtninge og indvandrere er bosiddende i Danmark? Hvor i Danmark bor de primært? Hvordan defineres begrebet Asyl? Søg på Dansk Flygtningehjælp for at finde ud af, hvor dem, der søger asyl i Danmark, kommer fra. Find fakta om, hvordan en asylprocedure foregår. Hvad siger Dublin-konventionen om asylansøgning? dansk flygtningehjælp Borgergade 10, 3.sal 1300 København K. dansk røde kors Landskontoret Blegdamsvej København Ø NY i danmark Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kommunikationsenheden Holbergsgade København K udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K unhcr, the un refugee agency Regionkontoret Ynglingagatan 14, 6 tr Stockholm Sverige udlændingeservice Ryesgade København Ø 18 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

- ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN

- ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN Kære Lærer! Tak fordi du vil bruge Limboland i Skolen i din undervisning og dermed skabe debat om integrationsmuligheder og problematikker. Det undervisningsmateriale,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom F l p l ^ _ df h c h ' a s A [ h g n _ mc 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Nybegynder Guiden Utopia 2015

Nybegynder Guiden Utopia 2015 Nybegynder Guiden Utopia 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE GENEREL VIDEN... 2 HVAD ER ROLLESPIL?... 2 NY I ROLLESPIL... 2 FORKORTELSES FORKLARING... 3 ROLLE/KARAKTER... 3 AT LAVE EN ROLLE... 3 KOSTUMER, EVNER O.L...

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Langt borte fra 1.-4. klasse

Langt borte fra 1.-4. klasse 1.-4. klasse Land Canada, 2003 Sprog Dansk tale Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel From far Away Instruktion Shira Avni og Serene El-Haj Daoud Varighed 7 min. Niveau 1. - 4. kl. Fag Billedkunst,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere