LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR KLASSETRIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN"

Transkript

1 LAD DE UNGE KOMME TIL ORDE! - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR KLASSETRIN 7.indd /09/

2 kære lærer! Tak fordi du vil bruge LIMBOLAND I SKOLEN i din undervisning og dermed skabe debat om integrationsmuligheder og problematikker. Det undervisningsmateriale, du sidder med i hånden, er en væsentlig del af den omfattende kampagne Limboland i Skolen, som yderligere består af en række delelementer: Filmen Limboland, Procesfilm på 30 minutter, en hjemmeside, en dialogrejse og en mentoruddannelse, som én til én følger de unge fra filmen Limboland frem til Derudover består Limboland i Skolen også af en forskningsdel med tilhørende bogudgivelse, 2012, samt en workshop, hvorpå de medvirkende fra filmen Limboland har fået værktøjer til at kunne åbne op for de fortællinger, de hver især bærer rundt på. Filmen Limboland varer 65 minutter. Dette undervisningsmateriale er derfor udformet således, at du kan skrue op og ned for omfanget, så det passer præcist til dine behov og din undervisning. kapitel 1 belyser de bagvedliggende informationer vedrørende tilblivelsen af filmen Limboland samt kampagnen Limboland i Skolen. Desuden bliver brug af film og skolepakke i en række fag begrundet og hjemmesiden introduceret. I kapitel 1 bliver du ligeledes introduceret for Zentropa integrationsprojekt et projekt, der skal skabe dialog, oplysning og bygge bro. kapitel 2 er en introduktion til filmens handlingsforløb og hovedkarakterer. Netop fordi handlingsforløbet er centreret omkring filmens karakterer og rummer flere sideløbende historier, skildres handlingsforløbet igennem den enkelte karakters historie. Opgaverne, der knytter sig til kapitel 2, lægger op til både klassisk filmanalyse af form og indhold samt mere etiske og involverende spørgsmål til eleverne. kapitel 3 definerer begreber som flygtning, indvandrer og Internt fordrevne. Kapitlet belyser ligeledes spørgsmålet: Hvad betyder det at være integreret i samfundet? mens opgaverne knytter sig til kapitlets fakta og fagudtryk. indholdsfortegnelse 5 forord v. producer Carsten Holst. 6 kapitel 1: baggrund og beskrivelse 1.1 Beskrivelse af kampagnen LimboLand i SkoLen - Zentropas integrationsprojekt. - Filmen Limboland hvorfor inddrage denne i undervisningen? - Kampagnens skolepakke 1.2 Ekstern viden tilknyttet LimboLand i SkoLen - Inge M. Bryderup, Forsker og Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. 1.3 Fagmål - Dansk - Samfundsfag - Kristendomsundervisning - Tværfaglighed - Den obligatoriske projektprøve på 9. Klassetrin 10 kapitel 2: filmens HaNdliNgsforløb og Hovedkarakterer 2.1 Jeremy Wellers om Limboland og de unge medvirkende 2.2 Limbolands handlingsforløb skildret via de enkelte hovedkarakterer - Safaa - Immad - Thelma - Sarah - Nuggez - Yayo 2.3 Opgaveforslag til kapitel 2 16 kapitel 3: Hvad er jeg? om flygtninge, indvandrere & integration 3.1 Hvad betyder det at være integreret i samfundet? v. Inge M. Bryderup 3.2 Fakta og fagudtryk - Hvad er en flygtning? - Internt fordrevne Flygtning i eget land - Forskellen på flygtning og indvandrer - Nye årsager til flugt - Flygtning i Danmark - Asyl i Danmark 3.3 Opgaveforslag til kapitel 3 19 stor tak til 19 links og adresser Herefter finde du en række relevante links og adresser på organisationer og ministerier, hvorfra du kan få yderligere informationer om de emner Limboland i Skolen sætter fokus på. Vi håber, du og dine elever får både indsigt og god dialog via arbejdet med Limboland i Skolen. Rigtig god fornøjelse. 2 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

3 Forord Integration er en af vor tids allerstørste problematikker, som den vestlige verden kæmper med at håndtere. Hvilken betydning har dette? Der findes utallige løsningsforslag og teorier, der behandler emnet Integration; men hvad betyder det, når marginaliserede unge, der føler, de ikke hører til, vender samfundet ryggen? De føler vrede og frustration og de udtrykker denne vrede og frustration gennem selvdestruktion og tilbagetrækning fra det samfund, de burde være en naturlig del af. De unge afviser samfundet, og finder dem selv fanget i en slags sideordnet verden en verden, der ligger midt imellem det danske samfund og deres familiers kultur. Formålet med filmen Limboland er at give de unge mulighed for at vise og udtrykke deres sande følelser om det liv, de lever, som anden generations indvandrere i Danmark. Vi bad de unge mennesker være ærlige! Vi bad dem vise deres syn på forskellige problemer og udfordringer, de støder på som unge i Danmark med anden etnisk baggrund. I filmen fremfører de således deres forskellige syn på emner som ære, værdighed og kærlighed; mens der også reflekteres over det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Alle historier i filmen er baseret på de unges egne livserfaringer og er derefter sat ind i en fiktiv kontekst. De unges spil er således improviseret; mens deres historier og indbyrdes relationer er formet af os og vores danske medinstruktør. Vi er af den overbevisning, at improvisation kan frembringe fortrængte sandheder og følelser. Sandheder og følelser, som har været gemt væk langt inde i underbevidstheden og som både kan virke chokerende og ubehagelige, når de pludselig kommer til overfladen; men som ikke desto mindre må frem for at kunne debateres og forstås. Med filmen Limboland har vi ikke ønsket at fortælle de unges baggrundshistorier de kommer i stedet til udtryk i dette undervisningsmateriale. I filmen går vi direkte efter hjertet i den enkelte persons dilemma. Vi oplever den enkeltes kamp mod sig selv, sin familie, samfundet imod det rå og ubarmhjertige. lad de unge komme til orde! Carsten Holst, Producer. INSTRUKTØR, JEREMY WELLER PROJEKT LIMBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

4 kapitel 1 BAGGRUND OG BEGRUNDELSE at være i limbo I henhold til den danske ordbog og ifølge vestlig teologi defineres Limbo som et område mellem himmel og helvede. et opholdssted for sjælen efter en afdød fx efter et udøbt barn, der ikke har fortjent at blive straffet; men som heller ikke kan få del i den evige salighed. Limbo betegnes ligeledes som en tilstand af uklarethed eller usikkerhed, som man befinder sig i, når man er i en vigtig overgangsfase. dette kapitel er skabt som en introduktion til kampagnen Limboland i skolen. Formålet er således at give de bagvedliggende informationer vedrørende tilblivelsen af filmen Limboland samt til kampagnen Limboland i skolen. I kapitlet belyses formålet med kampagnen samt de gældende fagmål ligeledes. 1.1: beskrivelse af kampagnen limboland i skolen LimboLand i SkoLen er en markant kultur, integrations- og undervisningskampagne, som har til formål at udvide din og samfundets horisont at skabe dialog og åbenhed om integrationsproblematikken samt at bygge bro mellem de unge med anden etnisk baggrund og os : Det danske samfund. Gennem det seneste årti har der i Danmark været en tiltagende fokusering på de mennesker, der af flere grunde søger tilflugt her i landet. Det er de andre de fremmede, indvandrere, flygtninge og tilflyttere. Med filmen Limboland og kampagnen Limboland i Skolen bliver der sat fokus på et udsnit af unge mennesker med anden etnisk baggrund, der af én eller anden grund føler sig udenfor samfundet. De er unge, som samfundet har svært ved at integrere, fordi modsætninger og misforståelser til tider overskygger selv de bedste intentioner fra begge sider. Via filmen og undervisningskampagnen bliver emner, der omhandler integrations-muligheder og problematikker, tager op. De unge mennesker, der hver især spiller udpluk af deres eget liv igennem i filmen, er ligeledes en del af det integrations-projekt, som Limboland i Skolen også rummer. Alle medvirkende er således amatør-skuespillere. zentropas IntegratIonsprojekt Ud over at ville skabe dialog, oplysning og bygge bro er intensionen med Limboland i Skolen at stable et integrationsprojekt på benene. Et projekt til de unge, der medvirker i filmen som en styrkelse af de unges fremtidige muligheder fagligt som personligt og som et springbræt til en tro på deres eget liv og ikke mindst et samfund, de indtil nu mest af alt har set som en modstander og i yderste konsekvens som en fjende. Integrationsprojektet skal give ny viden til de unge. Som en stafet skal de løbe videre med denne viden og dele ud af den en drøm om et almindeligt liv i Danmark, hvor de bor og lever med venner og familie, har job eller er i uddannelse. Men lige nu befinder de unge sig mest af alt i et Limboland! Deres fortid er skæmmet af hårde og ødelæggende oplevelser, kun få kan forestille sig, de overlever efterdønningerne af. Nutiden er ren og skær overlevelse i en ensom verden fremtiden taler de ikke om; de tror ikke på den. Igennem workshops med de unge, filmholdet, lærere, psykologer og socialarbejdere vil Zentropa skabe dette hidtil usete integrationsprojektet, som smelter en stærk og ægte film sammen med dette undervisningsmateriale og en dialogrejse, hvor de unge, præsenterer filmen Limboland rundt om i Danmark og i Norden. Målet med integrationsprojektet er således også at styrke de unges fremtidige forståelse af deres egen situation. At åbne op for en omfattende og yderst vigtig dialog med et bredt publikum samt at give de unge et længerevarende perspektiv i arbejdet med filmen og med dem selv. Hensigten med integrationsprojektet er derfor at skabe positive muligheder i de unges fremtidige liv. Det gennemgående mål er helt enkelt: Via deltagelse i integrationsprojektet skal de unge få fornyet håb og forandret livssyn. Målet er derfor også at give de unge en unik mulighed for at være med til at skabe deres eget liv. Det unikke i integrationsprojektet består blandt andet i, at hver medvirkende får tilknyttet en mentor, som hjælper dem videre med en uddannelse eller job. Med Limboland i Skolen slår vi en streg i sandet fremtiden starter hér. FILMen LIMBoLand hvorfor Inddrage denne I undervisningen? Filmen Limboland er en 65 minutters ny genrebrydende film, der sammenkobler fiktive historier med dokumentaristiske og virkelighedsnære fortællinger om de unge medvirkende og deres liv. Genremæssigt benytter Limboland sig således af den direkte og ægte dokumentaristiske fortælling sat ind i nogle fiktive; men faste rammer baseret på improvisation. Denne konstellation frembringer nogle fiktive situationer de unge spillere imellem; men rummer ligeledes så megen råstyrke og ærlighed, at Limboland fremadrettet må blive en øjenåbner. Ved at inddrage Limboland i Skolen i undervisningen kommer de unge med anden etnisk baggrund til orde. Ikke tidligere har dét at høre forskellige stemmer, der autentisk fortæller deres sandhed, været så vigtigt; men også risikabelt. I vor tid lever vi med risikoen for, at dialogen bliver mindre og det ortodokse bygger mure. At høre og se unge mennesker fra forskellige kulturer, der lever i et Limboland isoleret og uden for, besvare spørgsmål som; Hvad tror du på?, Hvad føler du?, Hvad er vigtigt for dig? kan aldrig have været vigtigere end nu. At høre disse autentiske stemmer fortælle deres ucensurerede sandheder, kan give os og samfundet det klarsyn, vi alle har brug for. Frygten for de andre vokser dag for dag. Denne film og dette undervisningsmateriale udfordrer vores og samfundets ofte overfladiske vurderinger og stereotyper billeder af de fremmede Limboland i Skolen tvinger os til at konfrontere vores angst med sandheden. Målet med Limboland i Skolen er derfor at give børn og unge muligheden for at gå i dialog med unge med anden etnisk baggrund at lytte til dem fortælle om sårbare emner om deres sandhed. Målet er imidlertid også at give de unge muligheden for at træde tilbage fra deres egen tilværelse og gennem filmmediet observere de problemer, de møder hver dag. kampagnens skolepakke Kampagnens skolepakken indeholder filmen Limboland med tilhørende procesfilm og interviews med udvalgte medvirkende på DVD samt dette undervisningsmateriale, som henvender sig til læreren. Der er lavet en distributionsaftale med Center for Undervisningsmidler om landsdækkende udsendelse af skolepakken til alle folkeskoler i Danmark fra 7. til 10. klassetrin. Procesfilmen har en varighed på 25 minutter og beskriver hele forløbet fra udvælgelsen af de unge medvirkende, tilblivelsen af workshop-processen til skabelsen af selve filmen. En stor del af procesfilmen vil beskrive Jeremy Wellers unikke arbejdsmetode til inspiration for lærere, pædagoger og øvrige professionelle, som til dagligt beskæftiger sig med unge i samme match-gruppe. Som en del af kampagnen, er der ligeledes udarbejdet en hjemmeside, der understøtter dette materiale. For at få det bedst mulige udbytte af hjemmesiden er det vigtigt, at du som lærer gør eleverne opmærksom på hjemmesiden og opfordrer eleverne til at tage den i brug, da denne er en integreret del af skolepakken. 6 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 7 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

5 1.2: Ekstern viden tilknyttet Limboland i Skolen For at kvalitetssikre Limboland i Skolen er der indgået samarbejde med lærere, psykologer, socialarbejdere samt forældre til de medvirkende i filmen. Inge M. Bryderup, forsker og lektor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet, er ligeledes tilknyttet projekt Limboland og Limboland i Skolen med et selvstændigt forskningsprojekt. Dette forskningsprojekt handler om filmens 8 unge medvirkende og tematiserer blandt andet integrationsproblematik herunder unges selvopfattelse i forhold til det samfund, de lever i. Til dette undervisningsmateriale har Inge M. Bryderup skrevet en artikel om netop de problemstillinger, der er forbundet med integrationsprocesser. Inge M. Bryderup, Forsker og Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Inge M. Bryderup er uddannet sociolog og har siden 2000 bestredet stillingen som Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Samme år blev Inge M. Bryderup ligeledes udnævnt som institutleder på Institut for pædagogisk sociologi samt leder af Forskningsenheden i Socialpædagogik. Inge M. Bryderup har blandt andet beskæftiget sig med forskningsområder inden for socialpædagogik, socialt udsatte børn og unge, anbringelser, kriminalitet blande unge, socialisation i familier og daginstitutioner, børn og unges opvækstforhold, social arv og sociologisk teori. Inge M. Bryderup har skrevet mere end 30 bøger. Hendes seneste publikation fra 2010 rummer en række biografiske interviews med unge om straf og behandling under titlen Ungdomskriminalitet, Socialpolitik og socialpædagogik. 1.3: Fagmål Limboland i Skolen kan med fordel anvendes i fagene dansk, samfundsfag og kristendom. Den er ligeledes velegnet til tværfagligt brug samt ved dybdegående brug i forbindelse med den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. I henhold til Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 kan anvendelse af skolepakken i ovenstående fag begrundes således: 8 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd 8-9 Dansk Det faglige formål med at inddrage filmen Limboland i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af det filmiske medie som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Dét at inddrage det filmiske medie som udtryksform i undervisningen skal lede eleverne frem imod tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortolke, vurdere og perspektivere ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Eleverne skal herunder kunne gøre rede for og vurdere etiske og æstetiske aspekter i henhold til det filmiske medie som udtryksform samt de emner, filmmediet behandler. Der arbejdes derfor såvel fælles som individuelt med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning, hvorfor eleverne må tilegne sig kompetencer inden for disse områder. Samfundsfag I forbindelse med det samfundsfaglige emneområde kan man i undervisningen lægge vægt på de sociale og kulturelle forhold - socialisering, kultur og identitet. Med udgangspunkt i skolepakken skal undervisningen lede frem imod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på sociale klasser eller grupper samt eksempler på sociale og kulturelle fællesskaber. Eleverne skal ligeledes kunne give eksempler på sociale normer og sociale konflikter i det moderne samfund. Med udgangspunkt i Limboland bør eleverne også kunne reflektere over forhold, der medvirker til dannelse af forskellige roller i samfundet. Kristendomskundskab Formålet med at inddrage skolepakken i kristendomskundskab er at give eleverne grobund for at udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal skolepakkens inddragelse i undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. I arbejdet med skolepakken skal eleverne således kunne identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier. Tværfaglighed Med denne lærervejledning åbnes der op for størst mulig albuerum til læreren. At medtænke kreativt og eventuelt tage fat i tværfaglige emner som Tabu i samfundet, eller Marginaliserede grupper gør, at den enkelte lærer har mulighed for at strukturere undervisningen helt efter eget ønske. Det vigtigste er at åbne op for en god og åben dialog. Den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin Har den enkelte lærer lyst til at arbejde mere dybdegående med de problematikker skolepakken og Limboland kaster lys over, vil det være oplagt at inddraget skolepakken i arbejdet med at forberede eleverne til den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. De unge mennesker får således mulighed for at arbejde mere intensivt med problematikkerne i Limboland. PROJEKT LIMBOLAND 9 01/09/

6 kapitel 2 FILMENS HANDLINGSFORLØB OG HOVEDKARAKTERER Formået med dette kapitel er at skabe en introduktion til filmens handlingsforløb. Fordi handlingsforløbet er centreret omkring filmens karakterer og rummer flere sideløbende historier, skildres handlingsforløbet igennem den enkelte karakters historie. nogle af filmens karakterer skildres mere dybdegående end andre, hvilket er grunden til, at deres historier og karakteristikker ikke vægtes lige højt. I slutningen af kapitlet findes der en række opgaveforslag, der tager udgangspunkt i filmens handlingsforløb og knytter sig til de centrale hovedkarakterer. du kan frit benytte dig af alle opgaver i undervisningen; eller blot anvende disse som inspirationsmateriale. 2.2: limbolands HandlingsForlØb skildret via de EnkEltE HovEdkaraktErEr fakta om safaa: Safaa er født i Irak i Safaas far flygtede fra Saddams styre i starten af 1990 eren. Safaa bor i Valby, taler dansk; men kulturelt har han ikke det samme livssyn som danskerne. Han føler sig dog en smule dansk. bedste oplevelse: At se sin far igen og at blive familiesammenført i værste oplevelse: At faren måtte flygte til Danmark og derfor var fraværende i Safaas barndom. safaa: Hvad for et sprog kan jeg snakke Hvad for et sprog kan jeg læse?! det Her land er ikke for dumme mennesker JEREMY WELLER, INSTRUKTØR: to the kids in the first WorksHoP: We Have given You the freedom to say stuff WitHout identifying WHat You say to actually PlaY scenes. okay; You PlaY scenes. and if someone said to You: is this one HuNdred ProCeNt true; You CaN say bits of it and WHatever 2.1: JErEmy WEllEr om limboland og de UngE medvirkende De unge medvirkende er det moderne samfunds efterladte og glemte. De stammer fra et væld af lande og kulturer; men bor nu i Danmark fanget imellem deres medfødte kultur og det danske samfund afskåret fra os andre. De er indvandrere og flygtninge. De kommer fra krig og langstrakte konflikter i lande som Palæstina, Sierra Leone, Irak og andre kriseramte steder. Igennem Limboland deltager de unge i en social undersøgelse og i et eksperiment, der behandler forholdet til kompleksiteten og forudsigeligheden i menneskelig adfærd et eksperiment, der behandler udforskningen af, hvordan et samfund fragmenterer. Filmens mål er således at vise, hvordan man igennem improvisation og skuespil har mulighed for at samle - frem for at splitte - disse unge mennesker. Safaa spiller den yngste dreng i en irakisk familie. I filmen står Safaa overfor 5 valg. Han skal træffe ét valg vælge den ene identitet som dermed bliver hans fremtid. 1) Safaa, gangsteren. Ham, der har respekt på gaden. 2) Dem muslimske Safaa; som lever fuldt ud efter sin tro og som ikke vil lade sig integrere. Ham, der hader Israel og USA. 3) Den danske Safaa. Ham, som har et ligeværdigt forhold til sin kæreste ham, der opfører sig som en bøsse. 4) Safaa, danselæreren. Denne Safaa har sin egen danskskole, hvor han danser med børn. Vi ser den glade Safaa med strålende øjne. Safaa, der er stolt af sig selv over at have opnået børnenes forældres respekt. 5) Den fulde usympatiske Safaa: Safaa, der drikker, ryger, sniffer og knepper piger til højre og venstre. Næste gang vi møder Safaa, fortæller han om sit første møde med Danmark om eventyrlandet nordpå. Safaa fortæller om sprogbarriere, kulturbarriere, om ikke at ville besøge Irak sammen med sin familie. Safaa fortæller om æresdrabet på sin mormor. Et drab, der hviler over familien, og som tynger ham. Safaa er nu kommet til et punkt i filmen, hvor han tillader sig selv at åbne op. Han sænker barriererne og fortæller følelsesladet om sin barndom i Irak. Safaa fortæller om, hvordan hans irakiske familie vendte ham, sine søskende og mor ryggen, da faren flygtede til Danmark. Safaa fortæller om sit arbejdsliv i Irak om at være med til at forsørge sin familie. Han fortæller om den vold, han har oplevet om de tæv, han har fået, siden han var helt lille. Safaas forhold til sin far er ikke særlig godt. Vi hører således Safaa fortælle om, hvordan faren ikke synes, Safaa er mere værd end en hund, fordi han ikke har noget arbejde. Børn er de eneste, der gør Safaa rigtig glad, indtil han møder Thelma. De to forelsker sig; men Safaa får besked på at bryde med hende af sin storebror, Immad. Safaa adlyder og anvender i den tænkte situation de mekanismer, han kender bedst. 10 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 11 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

7 IMMAD THELMA SARAH fakta om thelma Thelma er født i Sierra Leone i Familien flygtede til Danmark pga. borgerkrigen i landet. Sammen med afrikanere føler Thelma sig afrikansk; sammen med danskere føler Thelma sig dansk. Thelma vil gerne holde på sin egen kultur. fakta om sarah Sarah er født i Danmark i Hun er halvt dansk og halvt libaneser; men opdraget i den muslimske tro. Sarahs far kom til Danmark fra Libanon for at arbejde for ca. 25 år siden. bedste oplevelse: At bo hos en præst i England fra 2002 til Han tog sig af mig, da min familie ikke kunne. værste oplevelse: At finde ud af, at du faktisk kun har dig selv. bedste oplevelser:sarah har været rigtig glad for at gå i skole. Tiden omkring 10. klasse og 1. g husker jeg, som den lykkeligste tid. Jeg husker mange specielle oplevelser fra den periode. fakta om immad Immad er født i Danmark i Hans familie indvandrede til Danmark i 1960 erne, da danskerne manglede arbejdskraft. Selvom jeg og min familie bor i Danmark, har vi stadig egne værdier fra vores egen kultur, som vi følger. Vi tager det bedste fra begge verdener Medinstruktøren og Safaa indgår nu en dialog omhandlende kvindelighed, jomfruskab, ære og æresdrab. Medinstruktør og instruktør diskuterer indbyrdes spørgsmålet om æresdrab. Hvorfor skulle det være OK at dræbe kvinder, fordi de ikke adlyder manden? Hvorfor sætte ære over kvindelighed? Hvis vi og samfundet ikke nægter muslimer i dette tilfælde Safaa at ytre deres positive tilkendelse vedrørende æresdrab; tillader vi så, at æresdrabene finder sted? Skal instruktøren tillade denne dialog i kunstens navn? thelma: Ham jeg elskede Hele mit liv Ham jeg kaldet for far HaN Har knækket mig! Thelma er fra Afrika, Sierra Leone. - Hun er tydelig følelsesmæssigt påvirket, hver gang hun taler om de oplevelser, hun har været udsat for i sit hjemland. Thelma har oplevet det mest utænkelige! Hun har oplevet at blive truet med våben; men i Sierra Leone er våben ikke nok. Thelma fortæller, hvordan hun har set stammerne bekæmpe hinanden ved at skære lemmer af hinanden ved at skære gravide kvinders maver op. sarah: kan i ikke bare Nogle gange respektere, at jeg er mig?! Sarah spiller søster til Immad og Safaa. Ifølge Immad opfører Sarah sig ikke som en god muslimsk pige med arabiske værdier, når hun offentligt omgås den kriminelle Nuggez. Immad konfronterer Sarah og pointerer over for hende, hvordan hun skal opføre sig. Som den ældste bror bestemmer Immad, hvad Sarah skal tænke i overensstemmelse med muslimsk tankegang skaber han hendes nuværende og fremtidige liv. immad: Hvis du ikke viser mig respekt, så Nakker jeg dig! Immad spiller Safaas storebror, og som den ældste bror i familien, er det Immads pligt at opretholde familiens ære. Det er derfor Immad, som afhører søsteren, Sarah, da det kommer ham for øre, at hun offentligt har holdt en dreng i hånden. Safaa bryder ind og afslutter denne scene ved at bryde ud af de fiktive rammer, scenen er bygget op omkring for at forklare den traditionsbundne tankegang, Sarah må leve under. Tilbage i de fiktive rammer oplever publikum, at vold og trusler er de eneste virkemidler, Immad kender til. Denne side af ham oplever vi igen, da han besøge en natklub, hvor Mo og Kalilu arbejder. Immad nægtes adgang på grund af tøjvalg og attitude. Optrinnet ender i slagsmål og Kalilu tilkalder forstærkning: Vi har en perker hér ( ) Det er altid jer, der fucker det op! Immads vold og trusler kommer igen til overfladen, når han udstikker ordre til sin søster, Sarah, og bror, Safaa. Eftersom det tilsyneladende ikke længere virker at slå Sarah, giver han Safaa ordrer til at tale med hende om de problemer, hun skaber for familien. Safaa må opretholde familiens ære. I Danmark føler Thelma sig imidlertid som en neger. Hun føler sig fremmed både i Danmark og i sin familie. Alle, hun nogen sinde har kendt, prøver at holde hende nede prøver på at holde hende fanget i den sociale arv, hun er født ind i. Thelma føler sig undermineret; hun har glemt, hvem hun er! Hun gør derfor alt, der står i hendes magt, for at finde bare én, der vil støtte hende. Denne støtte finder hun i Safaa, og de forelsker sig. Da Safaa bryder med hende og kalder hende for kælling, træder Thelma ud af det fiktive univers. Skuespilleren Thelma har meget svært ved at tage imod Safaas skældsord, fordi Thelma udenfor scenen bliver kaldt for kælling (red. Ho) af sin familie hver eneste dag. Det hun vender hjem til er en familie, der betragter hende som en kælling! Sarah er imidlertid nået så langt i sin integrationsproces, at hun sætter sig op imod ham. Hun vil have ret til egne holdninger. Over for Nuggez forsvarer hun alligevel Immads voldelige adfærd: Han slår mig kun, når jeg gør noget forkert. Det er ikke så slemt Men hvorfor har Immad, set med danske øjne, overhovedet ret til at afgøre, hvornår Sarah har gjort noget forkert? Sarah bryder forbindelsen med Nuggez; men bliver alligevel tævet af Safaa, som er blevet tvunget til at disciplinere hende af Immad. Sarah vælger at forlade sin familie. fakta om sa 12 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 13 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

8 Nuggez: Hvorfor ikke bare ta den vej, hvor det går helt amok? Nuggez fra Sudan Eritrea og vennen, Mo, fra Kurdistan taler om deres musikalske fremtid sammen om deres drømme; men lige så meget om måde at finansiere deres drømme på! Den kriminelle løbebane synes ikke fremmed for dem. Vi ser Nuggez i en isolationscelle. Nuggez er udmærket klar over, at opholdet i fængslet ikke gør ham til et bedre menneske. Samtidig ved han også, at friheden kun er på lånt tid for ham. Nuggez har vendt sig imod det danske samfund! Han kan på ingen måde se fornuften i et velfærdssamfund så hvorfor betale skat? Oplever han modgang, er alle bare racister! Når Nuggez fortæller om sin fremtid, ved han godt, at fremtiden som lovlydig borger ikke bliver hans Det er for svært. Yayo: Jeg ville være mere end bare stolt, hvis jeg døde for mit land Yayo spiller Safaas bedste ven. Han er lige kommet hjem fra sin sommerferie i Palæstina. Yayo er Limbolands billede på islamismen. Han lever den islamiske tro fuldt ud og mener, at alt, du ser, i vestlig TV, er løgn. Yayo elsker sit hjemland og det palæstinensiske folk. Han taler meget passioneret om dét at dø i hellig krig Jihad og om sit møde med en palæstinensisk kvinde. Yayo føler sig ikke alene og fremmedgjort, ligesom Safaa til tider gør. Yayo har sit hjemland. I én af deres dialoger giver Safaa udtryk for, at han føler sig splittet, fordi han faktisk føler sig dansk uden at være ordentlig integreret. I deres samtale pointerer Yayo meget kraftigt, at det er Yayos eget bedste at dø i hellig krig at gå i Jihad især hvis han får mulighed for at tage mange jødiske soldater med sig i døden. Måske er Jihad hans flugt fra den integration, han kan mærke komme snigende? 2.3: Opgaveforslag til kapitel 2 Filmanalyse For at skabe et overblik over filmens handlingsgang og omdrejningspunkter, kan eleverne starte med at udarbejde en klassisk filmanalyse. I analysen kan I evt. inddrage følgende analyseelementer: Beskriv filmens handlingsforløb/kronologi. Beskriv filmens fortællestruktur. Hvilke omdrejningspunkter rummer filmen (Point of no return)? Hvad gør disse omdrejningspunkter ved filmens karakterer? Beskriv de forskellige modsætningsforhold filmen indeholder og definer filmens tematik. Karakteriser filmens visuelle stil vedr. brug af farver, lys, stemning, klipning, kamerabevægelse, billedstruktur, beskæring, nærbilleder og lign. Hvad betyder det for vores oplevelse af de enkelte scener og af filmen som helhed, at instruktøren vælger den stil, han gør? Personkarakteristik Følgende spørgsmål kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af personkarakteristikker. Spørgsmålene knytter sig til de centrale hovedkarakterer. Lav en personkarakteristik af 2-3 udvalgte karakterer. Hvad er dit umiddelbare indtryk af personen? Hvordan udvikler personen sig igennem filmen? Bliver han/hun mere åben? Beskriv de unges fælles frustration over at være fremmede i et land, de burde være en del af. Giv et bud på hvad det er, der holder de unge tilbage i stedet for at blive fuldt integreret. Spørgsmål vedr. Safaa: Hvilke valg står Safaa over for? Beskriv dem. Hvilken valgmulighed gør Safaa glad, når han fortæller om den? Hvorfor tror du, Safaa vælter den stol, der betegner danselæreren? Hvordan beskriver Safaa sin ven Yayo, første gang vi møder ham? Safaa og medinstruktøren diskuterer den muslimske opfattelse af kvinder, jomfruskab og ære. De bevæger sig ud i en gråzone mellem fiktion og virkelighed. Beskriv Safaas syn på ære, æresdrab og dét at være kvinde ifølge muslimsk tro. Tror du, at Safaa kan og vil opretholde det samme æres-kodeks ude i samfundet? Hvorfor er en jomfru noget særligt ifølge den muslimske tro? Er det at være jomfru specielt for dig og din tro? Hvad er dit syn på æresdrab? Diskuter emnet på klassen. Safaa er fanget mellem den danske og den muslimske kultur. Tror du, han vil kunne udføre et æresdrab? Safaa fortæller om sin barndom i Irak. Beskriv de hændelser han har været udsat for i Irak, efter faren flygtede til Danmark. På hvilken måde var Safaa med til at forsørge sin familie, da de boede i Irak? Hvis du har et fritidsjob, hvor mange penge tjener du så om måneden? Du må beholde de penge, du tjener; men hvad med Safaa? Diskuter forskellige kulturers syn på børnearbejde. Safaa fortæller om sit forhold til sin far. Hvordan synes du, de har det med hinanden? Safaa siger: Det her land er ikke for dumme mennesker. Hvad mener han med det? Da Safaa slår op med Thelma, sviner han hende til og kalder hende for en kælling. Hvorfor tror du, han opfører sig sådan, når han lige har fortalt Immad, at han elsker hende? Spørgsmål vedr. Thelma: Thelma er fra Sierra Leone i Afrika. Find oplysninger om borgerkrigen i Sierra Leone. Hvad/hvilke tilstande tror du, Thelmas familie flygtede fra? Hvordan husker Thelma borgerkrigen? Hvilke hændelser husker hun derfra? Thelma fortæller om, hvordan alle omkring hende prøver at holde hende nede. Hvad tror du, er det værste, Thelma har oplevet? Prøv med dine egne ord at genfortælle den historie, Thelma fortæller Safaa. Hvorfor hader Thelma mænd? Da Safaa slår op med hende reagerer Thelma meget stærkt på Safaas skældsord. Hvorfor reagerer hun sådan? Spørgsmål vedr. Yayo: Beskriv Yayos møde med den palæstinensiske Kvinde. Hvad gør Palæstinenserne, når nogen dør som martyr dør i Jihad? Yayo diskuterer højlydt med Safaa om begrebet Jihad. Hvad vil det sige at dø i Jihad? Hvorfor tror du, Jihad er så vigtigt for Yayo? Tror du Yayo er bange for at blive integreret i det danske samfund og måske glemme sine rødder? ( - Og derfor er Jihad en måde for ham at blive husket i sit hjemland at blive husket for en martyr-gerning?) Spørgsmål vedr. Nuggez: Nuggez og Mo taler om at begå røveri mod en Netto. Hvad skal de bruge pengene til? Hvem er mest opsat på røveriet? Hvordan reagerer den anden på det manglende engagement? Nuggez spiller scenen igennem fra et fængselsophold; men da han taler om sin mor, sker der noget med ham. Hvordan tror du egentlig, han har det med den kriminalitet, han laver? Hvorfor tror du, at Nuggez ikke kan lade være med at være kriminel? Spørgsmål vedr. Sarah: Beskriv hvordan Sarah har det med at være muslimsk pige med arabiske værdier i Danmark? Et land, hvor hun burde have lov til egne holdninger. Hvorfor må Sarah ikke være sammen med Nuggez for Immad (hendes storebror)? Beskriv hvordan hendes brødre behandler hende. Adlyder Sarah Immad og bryder med Nuggez? Hvorfor? Hvad gør Sarah, da hun endelig får nok af sin familie? Spørgsmål vedr. Immad: Hvordan har Immad det med vold? Hvorfor tror du, det er Immads opgave at opretholde familiens ære? På hvilken måde lever Immad op til det stereotype billede, medierne ofte giver af indvandrere? Synes du, at Immad er sympatisk? Meddigtning: Fortæl de unges historier. Hvad sker der med dem over de næste 20 år? Rollespil: Alt efter elevernes alderstrin kan du udvælge nogle scener fra filmen, som eleverne skal spille igennem på baggrund af deres egne ord. Ligesom i filmen er det vigtigt, at de blot får udstukket rammerne, således at resten forbliver improvisation. Hvordan reagerer eleverne i de forskellige situationer? Fx ved natklubben eller i forbindelse med Sarahs konflikter med sine brødre. 14 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 15 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

9 kapitel 3 HVAD ER JEG? OM FLYGTNINGE, INDVANDRERE & INTEGRATION den information, du kan hente i dette kapitel, er hovedsageligt fakta-orienteret. Mens Inge M. Bryderup fortæller om, hvad det betyder at være integreret i samfundet, behandler resten af kapitlet informationer omhandlende flygtninge, indvandrere og integration. 3.1: Hvad betyder det at være integreret i samfundet? af inge m. bryderup Integration handler ikke alene om, at enkelte individer skal integrere sig; men også om, at samfundet skal være indrettet på en sådan måde, at det lader sig gøre for individerne at være en del af dette hele. I forbindelse med castingen til filmen Limboland blev de unge medvirkende karakteriseret som svært belastede unge med dansk og anden etnisk baggrund. De unge, der skulle udvælges til filmen, blev beskrevet ved alle at have traumatiske barndoms- og livshistorier, en opfarende og udafrettet adfærd og kriminelle forhold bag sig. De unge blev anset for at være unge, som er tabt af det sociale system de føler sig udenfor i det danske samfund. Der er således tale om unge, der ikke synes at være integrerede i det danske samfund. Hvad betyder det, at de unge ikke er integrerede i det danske samfund hvilke mekanismer og processer er medvirkende i en sådan integration? Det ved vi ikke meget om. I det integrationsprojekt og selvstændige forskningsprojekt, der er tilknyttet Limboland i Skolen, er det et overordnet mål at give indsigt både i de mekanismer, der medvirker til, at nogle unge forstår sig selv og måske også fastholder sig selv i en position uden tilhørsforhold og som socialt afvigende. Altså som marginaliserede og stigmatiserede. MargInaLIserIng Marginalisering er et begreb, der ofte bruges om de unge; men hvad betyder det egentlig? Marginalisering kan anses for at være et produkt af stempling og social kontrol i langt højere grad end for at være egenskaber eller adfærd hos den enkelte. Det sker fx, når unge med indvandrebaggrund anses for at være mere tilbøjelige til at begå kriminalitet, og når politiet derfor holder et mere vågent øje med disse grupperinger. Denne overvågnming kan føre til, at der slås hårdere ned på småkriminalitet blandt disse unge end blandt andre unge. Tilsvarende mekanismer ses, når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan få adgang til diskoteker, fordi de anses for at være voldelige. Denne diskrimination fører efterfølgende til vrede og ballade på gaden udenfor. stigmatisering Man kan også anvende ordet stigmatisering til at beskrive, at bestemte personer kan anses for at være forskellige fra andre personer i den kategori eller gruppering, de tilhører (fx indvandrere i det danske samfund). Disse personer bliver således miskrediterede og kommer til at opleve sig som stigmatiserede. Med anvendelsen af begreberne integration, marginalisering og stigmatisering kan man derfor betragte de unges forhold til samfundet som processer, der virker begge veje, og som kan være gensidig forstærkende. I integrationsprocesser er der tale om samme typer af vekselvirkninger, hvor en positiv opfattelse fra samfundets side kan medvirke til at udvikle positive selvbilleder og adfærd hos de unge. At samfundet her både Zentropa, biblioteker, presse og dem, der ser filmen tillægger de unge betydning og søger at forstå deres baggrunde og situation, kan medvirke til større rummelighed og mindre stigmatisering. Det er de unges oplevelser af disse processer, der er så vigtige for integrationsprojektet og som undersøges i det selvstændige forskningsprojekt. Med Limboland i Skolen og med forskningsaprojektet fokuseres der på udviklingen i, hvordan de unge forstår sig selv og omverdenens forhold til dem. Der fokuseres på de forhold og faktorer, de unge opfatter som afgørende for den udvikling, der er sket. I tillæg hertil er det ambitionen, at den viden, der produceres i forskningsprojektet, skal bidrage til et bredere socialpolitisk og mere åbent syn på unge, således at der fra samfundet side gives flere og bedre muligheder for integration. 3.2: Fakta og FagUdtryk hvad er en FLygtnIng? En flygtning er et menneske, der flygter fra sit hjemland. Flygtninge flygter fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. I FN s Flygtningekonvention fra 1951 defineres en flygtning som en person, der : ( ) som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller - på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes konventionsflygtninge. Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Mange flygter imidlertid indenfor grænserne af deres eget land. Disse flygtninge kaldes for Internt fordrevne. tilbage over grænserne. Dette gør, at skillelinien mellem dét at være flygtning og Internt fordrevet, kan være temmelig diffus. I verdens brændpunkter er flygtningeproblemerne permanente, og store befolkningsgrupper bevæger sig frem og tilbage over grænserne. Dette gør, at skillelinien mellem dét at være flygtning og Internt fordrevet, kan være temmelig diffus. unhcr om flygtninge og internt fordrevne Ifølge De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var der 42 millioner flygtninge i verden i Over 16 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land; mens 26 millioner er Internt fordrevne. Sudan, Columbia, Irak, Den Demokratiske Republik Congo og Somalia rummer de største grupper af Internt fordrevne. Mindst 80 procent af verdens flygtninge opholder sig i ulande relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika og Australien. ForskeLLen på FLygtnIng og Indvandrer En flygtning forlader sit land blandt andet på grund af forfølgelse; mens en indvandrer eller immigrant rejser af egen fri vilje oftest grundet fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Dette gælder fx forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. nye årsager til FLugt FN s Flygtningekonvention blev udformet i 1951 på baggrund af 2. Verdenskrig og de flygtningestrømme, Europa dengang stod over for. Det er samtidig målet at afdække de mekanismer, der måtte føre til unges positive integration. En sådan viden kan blandt andet anvendes til udvikling af socialpædagogiske metoder og indsatsformer i forhold til en meget socialt udsat gruppe af unge, som ofte er vanskelige at støtte i de fleste socialpædagogiske tilbud. positive selvbilleder og større rummelighed At blive udvalgt som skuespillere i en film kan eksempelvis medvirke til at udvikle disse positive selvbilleder. At fortælle sin livshistorie og samtidig opleve, at den tillægges så stor betydning, at den kan blive en del af en film, giver de unge en oplevelse af at have betydning. Internt Fordrevne FLygtnIng I eget Land Mennesker på flugt fra borgerkrig, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse indenfor grænserne af deres eget land kaldes Internt fordrevne. Internt fordrevne eller flygtninge i eget land kan også være på flugt fra naturkatastrofer eller menneskeskabte problemer som klimaforandringer. I verdens brændpunkter er flygtningeproblemerne permanente, og store befolkningsgrupper bevæger sig frem og Som nævnt ovenfor definerer Flygtningekonventionen en person som flygtning, hvis denne er flygtet fra sit land som følge af forfølgelse grundet race, religion, nationalitet, social gruppering, politisk aktivitet og lign. Denne definition er i høj grad stadig gældende; men samtidig står verden i dag overfor nye og anderledes udfordringer i forhold til mennesker på flugt. Sult, fattigdom og manglende muligheder sender hvert år indvandrer/immigranter, der ikke er underlagt Flygtningekonventionens gældende regler, på flugt imod USA og Europa. 16 PROJEKT LIMOBOLAND PROJEKT LIMBOLAND 17 Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

10 Problemer som tørke eller naturkatastrofer har betydning for disse menneskestrømme; ligesom menneskeskabte klimaforandringer i årene frem vil bringe mange flere på flugt. Ifølge Dansk Flygtningehjælp anslås det, at 200 millioner mennesker vil være fordrevet på grund af klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau. Ifølge Dansk Flygtningehjælp anslås det, at 200 millioner mennesker vil være fordrevet på grund af klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau. FLygtnIng I danmark Danmark har indgået mange internationale aftaler, hvorigennem vi forpligter os til at tage imod flygtning. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det glæder flygtninge og andre humanitære indsatser. Fordi Danmark har underskrevet FN s Flygtningekonvention, har vi sagt ja til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. asyl I danmark Alle kan søge om asyl i Danmark; men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Hvis asylansøgerne på deres vej til Danmark er kommet igennem et sikkert land et land hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendte tilbage kan de sendes tilbage til dette sikre land. Indenfor EU gælder Dublin-konventionen, der skal sikre, at en asylansøgning kun bliver behandlet i ét EU-land. asyl: Asyl betyder egentlig ukrænkelig og er oprindeligt et græsk begreb. Med begrebet refererer grækerne til den praksis, at enhver kan søge tilflugt i et af de mange græske templer, som bliver betragtet som gudernes bolig. Mens personen opholder sig i templet, er han, i hvert fald i teorien, sikret fra sine forfølgere. stor tak til Filmen Limboland og undervisningskampagnen Limboland i Skolen er støttet af (vilkårlig rækkefølge): Hvidovre Kommune, IKEA, Kongehuset, BUPL, Odense Central Bibliotek, Det Kriminalpræventive Råd, Media Plus, Fundament Film, Nordisk Kulturfond, Egmont Fonden, TRYGfonden, DR, TV2, SFl, Velfærdsministeriet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, BG FONDEN, Tips- og Lottomidlerne, Københavns Kommune, Helsefonden, FOA, Lauritzen fonden, Styrelsen for Bibliotek og Medier, New Danish Screen, Globus ApS, Zentropa Real, Svt, Centre for Undervisningsmidler. idé til undervisningskampagnen: Carsten Holst instruktør: Jeremy Weller medinstruktør: Liv Jenle Hallund ProduCer: Carsten Holst ProduktioNsselskab: Zentropa Real ApS Co-ProduCeNt: Fundament Film og Globus ApS tilrettelægger af ProCesfilm: Poul Erik Madsen ProjektkoordiNator: Jesper Jarl Pedersen tekstforfatter: Line Hornslet Falcke (Mikkelsen+ko) design: Morten Bundgaard (Electric Parc) grafik & WebdesigN: Alice Kaiser & Morten Madsen (Electric Parc) filmfotograf: Thomas Gerhardt (DFF) still-fotografi: Jacob Møller Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur ellen andre grove overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland. Der findes imidlertid ingen præcis opgørelse over hvor mange flygtninge, der er i Danmark. Siden Ungarnkrisen i 1956 og frem til 1. januar 2006 har mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst tilbage til deres hjemland, andre er blevet danske statsborgere og nogle er døde. Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig i de første 7 år. Det betyder, at flygtningene kan blive sendt hjem igen, hvis situationen i deres hjemland ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. Når de 7 år er gået, kan flygtningene søge om permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet. 3.3: opgaveforslag til kapitel 3 links og adresser Hvis du ønsker yderligere informationer om de emner skolepakken berører, kan du benytte dig af følgende links og nyttige adresser: Hvor bor indvandrere og flygtninge? Indvandrere og flygtninge bor især omkring København og andre større byer. Hele 52 procent af landets indvandrere og flygtninge bor i hovedstadsregionen kun 34 procent af Danmarks samlede befolkning bor i denne region. Andelen af indvandrere og flygtninge er især stor i: Ishøj med 27 procent. Brøndby med 22 procent. Albertslund med 22 procent. Beskriv begrebet Integration. Hvad er en flygtning? Hvordan defineres en flygtning ifølge FN s Flygtningekonvention? Beskriv betegnelsen Internt fordrevne hvad dækker denne betegnelse over? Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? List de forskellige årsager til flugt op. Hvor mange flygtninge og indvandrere er bosiddende i Danmark? Hvor i Danmark bor de primært? Hvordan defineres begrebet Asyl? Søg på Dansk Flygtningehjælp for at finde ud af, hvor dem, der søger asyl i Danmark, kommer fra. Find fakta om, hvordan en asylprocedure foregår. Hvad siger Dublin-konventionen om asylansøgning? dansk flygtningehjælp Borgergade 10, 3.sal 1300 København K. dansk røde kors Landskontoret Blegdamsvej København Ø NY i danmark Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kommunikationsenheden Holbergsgade København K udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K unhcr, the un refugee agency Regionkontoret Ynglingagatan 14, 6 tr Stockholm Sverige udlændingeservice Ryesgade København Ø 18 PROJEKT LIMOBOLAND Limboland_folder_221x297_farve_orange.indd /09/

- ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN

- ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7. 10. KLASSETRIN Kære Lærer! Tak fordi du vil bruge Limboland i Skolen i din undervisning og dermed skabe debat om integrationsmuligheder og problematikker. Det undervisningsmateriale,

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International Indholdsfortegnelse På Flugt 3 Lærervejledning 3 Amnesty Internationals flygtningepolitik 3 Undervisningsmaterialets målgruppe

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere