Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere"

Transkript

1 Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere The part of join-in centres in addiction treatment and their contribution to rehabilitation of clean addicts Af Stine Sofie Jørgensen 2013 Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 7. semester, hold 2210, gruppe 40 Vejleder: Peter Bundesen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Projektbeskrivelse... 1 Emnebeskrivelse... 1 Emneafgrænsning... 2 Begrebsafklaring... 3 Problemformulering... 3 Motivation og forforståelse... 4 Videnskabsteoretisk perspektiv... 5 Overvejelser om metodevalg af dataindsamling... 7 Evaluering af metodevalg... 8 Værestedstanken... 9 Værested Broen til livet Brugernes mening ud fra spørgeskema Misbrug og afhængighed Broen som gruppemetode i det sociale arbejde Berger og Luckmanns socialiseringsteori Goffmans stigma og identitet Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med de andre sociale indsatser der er for clean misbrugere? Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewoversigt... 43

3 Bilag 2: Spørgeskema til brugerne på Broen Bilag 3: Analyse af svarfordeling på spørgeskema Bilag 4: Interview 1, Niels Ørbæk; transskribering Bilag 5: Interview 1, Niels Ørbæk, analyseskema... 58

4 1 Indledning Når en aktiv misbruger har været i behandling, starter en lang udviklingsproces, hvor man igen skal lære at leve et liv som clean eller ædru, der er et liv, som ofte kan stå i stor kontrast til et liv som aktiv misbruger. Fokus i denne opgave er, hvordan værestederne for clean misbrugere i Danmark kan bidrage til processen med resocialisering af brugerne, og hvilken rolle værestederne har i misbrugsbehandlingen. Om man er blevet clean efter et stofmisbrug eller ædru efter at have haft et alkoholmisbrug, eller måske en kombination, vil i opgaven blive omtalt som at være blevet clean pga. det sprogligt er en kortere formulering. Opgaven ser nærmere på, om væresteder kan gøre en forskel for, om brugerne kan forblive clean, om de påvirker brugernes individuelle udviklingsproces, og om de kan fremme resocialiseringen af brugerne, så de kan blive en del af samfundet igen. Endvidere vil værestedernes rolle i den samlede sociale indsats for clean misbrugere blive diskuteret, og hvordan samspillet fungerer mellem indsatserne. Der inddrages i opgaven empiri fra værested Broen til livet i Middelfart, som er for clean misbrugere og pårørende til misbrugere. Dette sted synes at være et godt repræsentativt sted for målgruppen, hvor der kommer alle typer mennesker i alle aldre og fra begge køn, med forskellige forhenværende og nuværende livssituationer. Det er igennem en praktikperiode på Broen til livet (herefter kaldt Broen) inspirationen til opgaven er kommet. Forskellige teoretiske perspektiver vil blive inddraget, for at koble praksis med teoretisk viden, og endelig sammenholdes egne indsamlede data med forskellige undersøgelser på værestedsområdet. Fremstillingen af opgaven falder i tre hoveddele; Første del består af projektbeskrivelsen, som er skrevet ved projektets start, hvor metodeovervejelser mv. beskrives. I anden del redegøres for de udvalgte teorier, der synes relevante, som fx socialiseringsteori og misbrugsteori, og i tredje del besvares problemformuleringen ud fra analyse af indsamlede data og teorier. Projektbeskrivelse Emnebeskrivelse Problemstillingen i opgaven vil her blive uddybet. Det er én ting at blive clean efter et misbrug, men den proces, der følger efter, kan være lige så problematisk som at stoppe misbruget. Det måske at skulle afskære hele sit sociale netværk, fordi de stadig er misbrugere,

5 2 gør at mange risikerer at stå helt alene med alle de udfordringer, der er ved at være blevet og holde sig clean. Det er min forforståelse, ud fra hvad jeg har fået fortalt på Broen, at aktive misbrugere ofte sætter misbruget i første række og at mange føler de har været egoistiske pga. deres fokus på misbruget og egne behov. Når de bliver clean, kan de ikke undgå at blive konfronteret med hvad de som aktive misbrugere har gjort, eller ikke har gjort, overfor sig selv og deres nærmeste. Dette må kunne fremme lysten til at falde tilbage til misbruget, for at slippe for denne konfrontation med fortiden. At erkende fortiden kræver også en tilgivelse af sig selv og evt. andre, som kan have været udløsende faktorer for misbruget. Oveni skal de gamle vaner og misbrugsadfærden lægges på hylden, og erstattes af nye vaner. Man skal tage stilling til, hvad der skal ske i fremtiden når nu man er tilbage i den virkelige verden og finde ud af, hvilken rolle man vil indtage i samfundet. Alle disse komplekse problemstillinger skal bearbejdes i en lang proces, hvor der kan være mange risici for tilbagefald til misbruget, hvor man enten periodevis kan falde i eller man kan vende helt tilbage til misbruget. Samtidig skal man finde sin identitet som clean og prøve at blive en del af samfundet igen, efter måske at have isoleret sig og være blevet holdt udenfor samfundet pga. sit misbrug. Hvilken betydning et værested kan have for brugerne, der befinder sig et sted i denne resocialiseringsproces, vil blive undersøgt nærmere i projektet. Emneafgrænsning Der er mange aktuelle områder omkring væresteder, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Fx hvordan, og om, man kan lave dokumentation af væresteders effekt for brugernes liv. Værestederne skal netop ses som et frimrum i hverdagen, og ikke som behandlingssteder med kontrol. Samtidig kunne en bedre dokumentation af værestedernes betydning måske give evidens for deres rolle og gøre, at der kunne blive bevilget flere penge til stederne, så de kunne forbedres med flere ansatte, bedre faciliteter osv. Der kunne også være fokus på, om der er risiko for, at værestederne kan blive for åbne, så der ikke er plads til den egentligt udsatte målgruppe, som oprindeligt var tiltænkt. Fokus på hvad forskellen er ud fra om der er brugerstyring, frivillige, lønnet uddannet personale eller en kombination af disse grupper på væresteder, kunne også være et interessant. En sidste problemstilling, der har været til overvejelse er, at mange aktive og clean misbrugere, har dobbeltdiagnoser med både psykiatriske diagnoser og misbrug. Der er ikke mange steder denne gruppe kan få hjælp, da de er udelukkede fra psykiatrisk behandling, hvis de har aktivt misbrug, og der samtidig er dårlige chancer for at misbrugsbehandling vil

6 3 lykkes, hvis misbruget fungerer som en form for selvmedicinering mod den psykiatriske diagnose. Disse personer ender derfor i et ingenmandsland uden hjælp. Disse problemstillinger er valgt fra, for at kunne fokusere og gå i dybden med emnet væresteders rolle i misbrugsbehandlingen og bidrag til resocialisering af clean misbrugere. Begrebsafklaring For at undgå misforståelser, afklares det her, hvad der nærmere menes med nogle af de anvendte begreber i projektet. Formuleringen clean defineres i denne opgave som at være stoppet med at indtage det narkotika eller alkohol man har udviklet et misbrug af. Der kan være nogle, der får antabus for at undgå tilbagefald, men de ses stadig som clean i dette projekt, da der er taget et bevidst valg om at lægge sit misbrug på hylden og forsøge et liv som clean. Personer, der indtager metadon eller anden stemningsændrende medicin medtages ikke her som clean, da stemningsændrende midler ikke accepteres på Broen. Om man har såkaldt nul-tolerance overfor det man var afhængig af, så man ikke rører én dråbe af det, eller man har opnået at få et kontrolleret forbrug, er individuelt og ses her stadig som at være clean, så længe rusmidlet ikke styrer ens liv og hverdag. Adskillelsen af forbrug og misbrug uddybes nærmere senere i opgaven. Resocialisering betyder i denne sammenhæng, at man kommer til at føle sig inkluderet i samfundet igen. Det kan bla. bestå i at få et nyt socialt netværk, som ikke er misbrugsrelateret, ikke at have en afvigende adfærd og se sig selv som udenfor samfundet, at få en bolig, hvis man ikke har haft det, få en stabil økonomisk forsørgelse, ændre sin livsstil og ikke have samme vaner, misbrugsadfærd, som da man var misbruger. I problemformuleringen bruges ordet væresteder, som i denne sammenhæng betyder de væresteder, der er for ikke-aktive misbrugere, da målgruppen i projektet er clean misbrugere. Der findes kun ca. 10 af dem i hele landet (Interview 1, s. 8), og er derfor en lille gruppe ift. hvor mange væresteder der fx er for aktive misbrugere. Værested Broen ses derfor som et godt repræsentativt sted for denne type væresteder, da der ikke eksisterer mange. Problemformulering Hvad er værestedernes rolle i misbrugsbehandling? hvordan kan de bidrage til resocialisering af clean misbrugere? Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling?

7 4 Kan værestederne ses som en del af misbrugsbehandlingen? Kan de fungere som en form for efterbehandling, der øger chancerne for, at de clean misbrugere holder sig clean på længere sigt? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Væresteder kan tilbyde andre former for hjælp og støtte end fx behandlingssteder, jobcentre osv. Der vil blive set nærmere på, hvad det er de konkret gør og hvilken betydning det har for brugerne i deres udvikling mod at blive resocialiseret i samfundet. Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med andre sociale indsatser for clean misbrugere? Spørgsmålet tænkes som en redegørelse for, hvordan Broens indsatser fungerer sideløbende med de andre indsatser, der eksisterer i det samlede sociale arbejde på området, og hvordan disse kan supplere hinanden. Motivation og forforståelse Denne problemstilling er valgt som projektets omdrejningspunkt, da min oplevelse er, at der ikke er meget fokus på hele den efterfølgende proces efter misbrugere er blevet clean. Stort set alle må kunne gøres clean, men spørgsmålet er, hvor længe man kan holde sig clean og hvordan man kan få et godt fremtidigt liv uden misbruget. Det virker oplagt, at der kommer mere fokus på den efterfølgende proces, for at undgå at misbruget starter igen, og måske skulle starte helt forfra med misbrugsbehandlingen. Mere fokus på området må kunne spare mange personlige kræfter hos misbrugerne og mange økonomiske midler for samfundet på den længere bane. Der findes forskellige behandlingsgrupper for at forebygge tilbagefald, men ud over selve misbrugsbehandlingen, er det ikke min oplevelse, at der er specielt meget fokus herpå i det brede sociale arbejde. Man vil fx på beskæftigelsesområdet gerne have så mange som muligt i job, eller i hvert fald bringe dem tættere på arbejdsmarkedet som minimum. Hvis der kommer mere fokus på at få clean misbrugere resocialiseret i samfundet, kunne det blive mere realistisk at få rykket en del af gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Er der ikke dette fokus risikerer man at miste en gruppe mennesker, der personligt kunne få større livskvalitet, og få et stabilt og positivt tilhørsforhold til fx arbejdsmarkedet og til samfundet som helhed. Specielt værestedernes rolle i arbejdet med de clean misbrugere, har jeg personligt ikke hørt meget om, hverken på uddannelsen som socialrådgiver eller i generelle offentlige rum, som i

8 5 medierne. Efter at have stiftet bekendtskab med Broen, er jeg blevet mere bevidst om, hvor lang og kompliceret processen er for brugerne. Motivationen for at emnet er egen personlig nysgerrighed og et håb om at kunne bidrage til, at der kan komme mere fokus på resocialiseringsprocessen i det sociale arbejde. Ud fra mine samtaler med brugere og leder på Broen, har jeg fået den opfattelse, at man ikke kan være eks-misbruger og komme helt af med den side af sig selv, hvilket er en side man skal erkende for at kunne komme videre. Har man først haft et misbrug, vil man altid have tendenser til at misbruge dette stof igen, hvilket man må arbejde med resten af livet. Samtidig er min opfattelse, at alle kan vende deres liv og blive clean, hvis der er den rette motivation, der kommer inde fra i én selv, og hvis man får støtte i sit privatliv og fra professionelle, der kan rådgive på området. Jeg tror ikke, at man kan være hverken genetisk eller psykisk determineret til at få et misbrug fx pga. social arv. Jeg er dog af den opfattelse, at nogle mennesker er genetisk mere disponerede for lettere at blive afhængige, og dermed har en større risiko for at udvikle et misbrug. Nogle destruktive adfærdsmønstre kan blive tillært, man kan få psykiske traumer i barndommen eller senere i livet, der også kan være udløsende faktorer, hvor man kommer i risiko-zonen for at udvikle et misbrug. Jeg tror alle har frie muligheder og at alle, med de rette udefrakommende indsatser, i større eller mindre grad kan ændre deres liv. Man bør forsøge at motivere folks lyst til forandring, hvis deres livsstil er selvdestruktiv og de ikke selv er glade for deres livssituation, men jeg mener, at det er den enkeltes ansvar for sit eget liv, der er afgørende for forandring. Dem, der ikke ønsker forandring, skal have lov til at leve deres liv som de ønsker, fx med et misbrug, da jeg ikke synes man rent etisk kan tvinge mennesker til at leve deres liv anderledes end de selv ønsker. Videnskabsteoretisk perspektiv Forforståelsen er nødvendig at være bevidst om, da der i opgaven bliver taget udgangspunkt i et hermeneutisk perspektiv. Dette perspektiv er valgt, da jeg føler jeg har lidt kendskab til området og til Broen, og derfor ikke ser det realistisk at lægge min forforståelse væk. Jeg ser det samtidig som en fordel at medbringe forforståelsen, da dette kan hjælpe til at komme mere i dybden med interviewene, og med analysen og fortolkningen af dem. Netop forforståelse og forståelse danner den røde tråd i det hermeneutiske perspektiv, og kan ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ikke udelades i en undersøgelse af et fænomen. Det udtrykkes i Vallgårda og Kochs bog således (2007, s. 154): Gadamer hævder nemlig, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Det er altså nødvendigt aktivt at

9 6 inddrage sine fordomme i en undersøgelse af et fænomen, for at kunne forstå og fortolke det. Ordet fordom skal ud fra Gadamers synspunkt tolkes som for-dom, altså den forståelse vi har af noget før vi går ind i en forståelsesproces, og i ordet før ligger, at det er noget, der er foranderligt. Gadamer opfatter ikke ordet fordomme, som negativt ladet, som det kan opfattes af mange i dag, men som en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Vallgårda & Kock, 2007, s. 155). Ordet fordomme vil fra nu blive erstattet med ordet forforståelse. Den hermeneutiske cirkel gennemløbes i den proces man er igennem, når man forsøger at forstå en tekst eller et fænomen. Cirklen består af meningsdel og meningshelhed; Betydningen af tekstens enkelte dele skabes ud fra tekstens samlede betydning, og den samlede betydning skabes via de enkelte meningsdele (ibid., s. 156). Jo dybere man kommer i sin fortolkning, desto mere forståelse vil man få for fænomenet. Samtidig vil denne nye viden føre til nye spørgsmål, som man kan bruge til at fortolke fænomenet yderligere med. Igen vil denne fortolkning kunne føre til ny viden og nye spørgsmål, og på denne måde kan forståelsen, forforståelsen og fortolkningen, køre i ring og gensidigt påvirke hinanden. Det er som undersøger/ forsker vigtigt at gøre sig sin egen forforståelse bevidst, så man er klar over, hvordan den kan påvirke udførelsen af sine interviews og fortolkningen. Vores individuelle situation, er ifølge Gadamer, udgangspunktet for vores forståelse, altså vores ståsted, og er påvirket af vores sociale situation mm.. Fra vores ståsted har vi hvert vores udsyn, som Gadamer omtaler som vores horisont, der er påvirket af, hvordan vores situation er. Når vi møder andre horisonter opstår der forståelseshandlinger, hvor vores horisonter kan rykkes. Når vi skal opnå forståelse skabes der en såkaldt horisontsammensmeltning mellem de to horisonter som to individer har når de mødes, og der skabes et fælles rum med en ny samlet horisont, hvor forståelse er mulig (ibid., s ). Det er vigtigt som interviewer at være bevidst om sin egen og respondentens situation, og hvordan de begge kan påvirke interviewets indhold og meninger. I de interviews, der skal foretages til dataindsamling, vil der forhåbentlig opstå en horisontsammensmeltning med respondenterne, så der kan opnås en så stor og korrekt forståelse af emnet som muligt i fællesskab med respondenterne. Analysen af interviewene vil ske gennem 4 analysetrin, der bruges indenfor den hermeneutiske tilgang. Trin 1 går ud på at skabe sig et samlet helhedsindtryk af interviewet ved at lytte det hele igennem. I trin 2 dekontekstualiseres materialet i interviewet ved, at det organiseres i meningsbærende kategorier. Trin 3 indebærer, at man gennemgår og operationaliserer kategorierne ved at sætte dem i orden, og i trin 4 laves der en

10 7 rekontekstualisering af materialet med fokus på, hvordan interviewets indhold kan forstås som et svar på problemformuleringen. Kategorierne knyttes sammen og fortolkes ud fra en bredere referenceramme end kun det enkelte interview fx ud fra alle interviewene eller ud fra bestemte teorier. I trin 4 bevæger man sig herved fra det specifikke interview, til det mere generelle og til konteksten, fra del til helhed (ibid., s ). Når der i opgaven angives kildehenvisning til de udførte interviews, vil sidetalshenvisningen være til den direkte transskribering af det enkelte interview (bilag 4, interview 1), som er trin 1 af de 4 analysetrin. Der er også vedlagt et analyseskema af interviewet, så det tydeliggøres, hvordan analysen af interviewet er foretaget (bilag 5). Overvejelser om metodevalg af dataindsamling Der vil i dette afsnit blive redegjort for, hvilke overvejelser der er gjort om valg af metode til at indsamle data og hvorfor disse metoder er prioriteter frem for andre. Kvalitative interviews: Jeg vil lave kvalitative undersøgelser via interviews af lederen Niels Ørbæk på Broen og en eller to brugere for at få viden om området gennem respondenternes viden. Det kunne give en mere generel besvarelse, hvis jeg fx også lavede interviews på andre væresteder eller indsatser på området, men jeg vurderer, at der ud fra opgavens størrelse, hverken er plads eller tidsmæssige ressourcer til at lave flere interviews end de to-tre planlagte. Der er her valgt kvalitativ metode, da jeg ikke på forhånd kan vide, hvordan undersøgelsen vil komme til at forløbe og ikke har dybdegående viden på området forud for undersøgelsen. Da kvalitative metoder er eksplorative og giver plads til fleksibilitet i dataindsamlingen, ses kvalitativ indsamlingsmetode derfor som mest oplagt og med størst udbytte af ny viden på området (Harboe, 2006, s. 32). Brugeren/ brugerne vil blive valgt ud fra, hvem der har lyst til at deltage, og hvem jeg og leder Niels Ørbæk vurderer som bedst egnede. Ved at interviewe såvel leder som bruger(e) kan jeg både få en professionel, faglig besvarelse i interviewet med Niels Ørbæk, og samtidig få brugernes mere personlige synsvinkel. Der vil ikke blive lavet en decideret interviewguide, der skal følges slavisk, men blive skrevet hovedspørgsmål ned til tjek-liste, så det hele huskes. Der skal gives så frit talerum som muligt til respondenten, så interviewene kommer til at handle om hvad han/ hun ser som relevant. Der kan derved opstå flere perspektiver og bredest mulige svar. Kvantitativt spørgeskema: Jeg vil evt. lave en kvantitativ undersøgelse via spørgeskema til brugerne på Broen, afhængigt af, hvor omstændeligt det er at lave og analysere et spørgeskema, da jeg ikke har prøvet at

11 8 lave et før. Bliver spørgeskema brugt skal brugerne fungere som et repræsentativt udvalg af målgruppen, for at få en bredere synsvinkel på resocialiseringsprocessen. Skemaet vil blive i skriftlig form, hvor brugerne selv besvarer på papir. Der er en del af brugerne, som ikke har computer hjemme og der kun er 2 computere på værestedet, så det virker mest sandsynligt at få mange flest mulige svar, hvis spørgeskemaet ikke skal besvares elektronisk. Kvantitativ metode er god til at skabe mere generaliserbarhed i undersøgelsen, da der kan inddrages flere respondenter, hvilket jeg tænker kan være godt i min analyse af problemformuleringen (Harboe, 2006, s. 34). For at skaffe mest mulig viden om emnet, inden et kvantitativt spørgeskema evt. udformes, vil jeg først foretage de kvalitative interviews og derefter lave spørgeskemaerne. Jeg kan herved sikre mig, at få de mest relevante og afdækkende spørgsmål med i skemaet og få det optimale ud af svarerne. Ifølge Harboe (2006, s. 34) kræver kvantitativ indsamlingsmetode ofte relativt indgående viden om de fænomener man vil undersøge, så jeg tænker derfor dette kan være en god rækkefølge i brugen af kvalitativ og kvantitativ metode. Herved kan jeg bruge metodetriangulering, dvs. en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode, og derved få afdækket emnet bedst muligt, da de to metodetyper kan supplere hinanden godt, i og med de har forskelligt fokus; At gå i dybden med få respondenter i de kvalitative interviews, og være mere deskriptiv og bredere repræsentativt med flere respondenter i det kvantitative spørgeskema. Sekundære data: De indsamlede data vil blive sammenholdt med sekundære data i form af eksisterende undersøgelser fra fx Landsforeningen for VæreSteder (herefter LVS) eller andre, der kan tænkes at have lavet undersøgelser på området. Dette for at kunne besvare problemformuleringen på et mere generelt niveau og se om der er ekstern validitet, altså om egne data stemmer nogenlunde overens de sekundære. Evaluering af metodevalg Planen om at interviewe lederen Niels Ørbæk og to brugere er lykkedes. I samråd med Niels blev der valgt en bruger, der er clean misbruger, og en bruger, der er pårørende på Broen. Dette har givet en bred besvarelse omkring Broens betydning. Udbyttet fra de tre interviews har levet op til forventningerne og været meget brugbare i besvarelsen. Spørgeskemaerne blev lagt på Broen i ca. halvanden uge. Der var givet 15 svar, hvoraf 2 var givet af pårørende brugere, så disse 2 besvarelser kunne ikke bruges, da skemaerne var til de clean misbrugere, som er målgruppen i problemformuleringen (se bilag 2 for at se

12 9 spørgeskemaet). Jeg havde håbet på et større antal besvarelser, men har valgt at bruge de besvarelser, der er givet, da det dog repræsenterer bredere end de 3 interviews alene. Med hjælp fra LVS lykkedes det at finde nogle undersøgelser på området, som var relevante og brugbare ift. problemformuleringen, som har udgjort den sekundære litteratur. Værestedstanken Her vil værestedernes opståen og grundtanken bag stederne blive beskrevet, for at give et indblik i værestedernes formål og metoder, samt deres rolle i det sociale arbejde i Danmark. Grundtanken på værestederne udtrykkes i Værestedstanken og beskriver værestedernes fælles arbejds- og værdigrundlag. Værestedstanken er udarbejdet og formuleret i samarbejde mellem ledere, medarbejdere og brugere fra landets væresteder i 2005 og beskrives her på baggrund af LVS bog De små skridts metode (2009, s. 53). Et værested skal fungere som et beskyttelsesrum et fristed både fra gaden og fra behandlere og myndighedernes krav, og samtidig være et sted med plads og ro til udvikling for den enkelte. Den personlige udvikling skal ske i brugerens eget individuelle tempo, hvor værestedet agerer væksthus, som giver trygheden og støtten til at vokse og opleve nye muligheder. Dette beskyttende vækstmiljø opstår i den helt særlige samværsform fællesskabsfamilien, hvor der bygges personligt netværk med omsorg for hinanden og hvor ingen får lov til at gå ubemærket i hundene. Der skal være stor rummelighed, men det er også vigtigt, at værestederne selv har indflydelse på brugergruppe og aktiviteter, som får stedet til at fungere bedst muligt, da ingen steder kan rumme alt på én gang. Væresteder kan også fungere som en form for brobygger mellem de forskellige sociale indsatser brugeren er involveret i og derved skabe et samlingspunkt for brugerens forskellige indsatser som fx arbejdsmarkedsindsats, misbrugsindsats og sundhedsindsats, der har hver deres individuelle fokus og mål. Værestederne: Værestederne begyndte at dukke op i midten af 1990 erne og var blandt andet et resultat af en relativt nyopstået gruppe, stofmisbrugere, der havde været gennem afvænning på misbrugscentre. Det var en ny og anderledes tilgang til socialt udsatte, og var hovedsageligt forankret i brugerne selv Det startede som et lokalt initiativ, der blev viderebragt og kopieret i resten af landet. I 1998 blev LVS stiftet, hvilket gjorde at der forholdsvist tidligt i processen af værestedernes udbredelse, kom en central aktør, som kunne, og kan, fungere som forum for erfaringsudveksling og vidensopsamling på området. LVS mission er bla. at være

13 10 nytænkende indenfor socialt udsatte, styrke værestederne til at hjælpe den enkelte bruger og skabe et samfund med mod til mangfoldighed og reele muligheder for et bedre liv for den enkelte (LVS, 2009, s ). Værestederne er et supplement til den etablerede, offentlige indsats i Danmark, som kan være helt afgørende for brugernes livskvalitet, da værestederne er et alternativ til den meget kontrollerede offentlige indsats, hvor effektiviserings-, management- og dokumentationsbølgen ruller. I dette alternativ findes en anderledes tankegang og praksis ift. den herskende på de offentlige behandlingsområder og i socialpolitikken. Den anderledes praksis gør, at værestederne bliver repræsentanter for et opgør med de mere traditionelle holdninger omkring socialt udsatte på flere områder. Fx opgør med behandlingssystemets standardisering og manglende fleksibilitet, opgør med myten om, at der findes én rigtig løsning, opgør med offermentaliteten overfor socialt udsatte og opgør med silo-tænkning på det sociale område, hvor forskellige indsatser fokuserer på hver deres delmål (ibid., s ). De små skridts metode: Sat i verden uden en forkromet plan og tilsyneladende uden nogen retning. (ibid., s. 23), skriver LVS om de første væresteder. Dette er udtryk for, at der ikke på forhånd var udformet en autoriseret model for værestedernes sociale indsats, som ikke kunne lade sig gøre når der ikke var erfaringer på området i forvejen. Værestedernes udvikling har været et eksempel på succesfuld social innovation, ligesom børnehaver og mødrehjælp tidligere har været. Den sociale innovation er ved at blive en anerkendt kilde til samfundsudvikling, og kan være med til at skabe nye vinkler og løsninger på sociale problemstillinger i samfundet (ibid., s. 23). Der er med tiden udviklet en metode indenfor værestederne til at arbejde med mennesker og udviklingsprocesser, som kaldes de små skridts metode, som henviser til de mange små skridt den enkelte udsatte tager i dagligdagen for at komme videre i livet. Metoden er et opgør med den fokusering, der er på store skridt i det etablerede sociale og politiske system, hvor fokus fx er at gå fra stofafhængig til stoffri eller fra arbejdsløs til arbejdende. Metoden har en personlig, individuel og fri tilgang uden diagnosticering og kategorisering. De små skridt er en forudsætning for, at man på længere sigt kan tage de store skridt, der skaber større forandring. Disse små skridt kan fx være at tage et bad, spise mad og deltage i fællesaktiviteter som at lave mad og spille spil sammen med andre, som ikke er let overkommelige hverdagsting for mange udsatte. Værestederne kan via aktiviteter og udvikling af sociale relationer give mulighed for, at hver enkelt bruger kan tage sine egne små skridt. Dette kan skabe motivation og tænde lyset hos brugerne, som ofte er mennesker, der ellers har mange negative erfaringer. Når brugerne får lov til at være sig selv, giver det plads

14 11 til at de kan komme til sig selv og starte den indre proces, hvor den personlige udvikling sker. Der er minimum fire elementer, der er nødvendige på et værested, for at kunne skabe et miljø, hvor brugerne kan tage deres små skridt; Det skal være et fristed, personalet skal være nærværende og have integritet, fagligheden skal være helhedsorienteret og se hele mennesket, samt brugerne skal involveres og inddrages i værestedet og dets kultur (ibid., s. 28). Disse fire elementer er til stede på Broen, som vil fremgå af det kommende afsnit om Broen. De små skridt kan være svære at se for udenforstående, så det kan for værestederne være svært at vinde forståelse for værdien af den sociale indsats de rent faktisk laver, fx i resocialiseringsprocesser. Det er dog et tab for den samlede sociale indsats, hvis de små skridt bliver overset, og det er derfor vigtigt, at de synliggøres og anerkendes som en del af det sociale arbejde. Det virker som om de sociale myndigheder med tiden har fået øjnene mere op for den store værdi de små skridt har, både for de enkelte brugere og hele samfundet, hvilket fremvæksten af væresteder og den store opbakning til stederne kan bevidne (ibid., s ). Værested Broen til livet Dette afsnit handler om, hvordan Broen fungerer til daglig og hvilke konkrete tilbud og aktiviteter der er på stedet, samt hvad hensigten med disse er. Broen er et værested for clean misbrugere og for pårørende til misbrugere. Broen blev opstartet for ca. 3 ½ år siden og hører under Rusmiddelcenter Middelfart, som kan informere borgere i behandling og de pårørende om, at Broen eksisterer. Stedet finansieres gennem 18 i Lov om social service (herefter forkortet SEL), som foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer (SEL 18, stk. 1) og at kommunen skal afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde (SEL 18, stk. 2). Via denne lov modtager Broen kr. to gange årligt, som skal dække alt fra husleje og betaling af regninger til indkøb af møbler, computere og lignende. Der er omkring 90 registrerede brugere på Broen og i gennemsnit 25 dagligt besøgende. Samlet var der cirka 4500 besøgende brugere i løbet af 2012, og der er stadigt stigende brugerantal år for år. Der er åbent fra kl i hverdagene, og om aftenen og i weekenderne kan brugerne selv åbne stedet, hvis nogen har lyst, da en del af dem har nøgle til stedet. Der er brugerstyring, hvilket vil sige det er brugerne selv, der i fællesskab bestemmer, hvilket slags værested det skal være og om der skal ske forandringer. Brugerstyringen sker i praksis bla. gennem et brugermøde hver måned, hvor der planlægges arrangementer, kan fremlægges forskellige initiativer og diskuteres aktuelle problemstillinger. Der er via

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d.

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 176 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Søren Betzer 12.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DE MANGE ORD ROLLEFORDELINGEN

DE MANGE ORD ROLLEFORDELINGEN Planche 1A - Hvad betyder brugerindflydelse? DE MANGE ORD Brugerindflydelse Brugerinddragelse Brugerstyring Brugerindsigt Brugerorganisering Brugerdemokrati Osv. ROLLEFORDELINGEN Brugerinddragelse Personalet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere