Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere

Transkript

1 Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere The part of join-in centres in addiction treatment and their contribution to rehabilitation of clean addicts Af Stine Sofie Jørgensen 2013 Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 7. semester, hold 2210, gruppe 40 Vejleder: Peter Bundesen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Projektbeskrivelse... 1 Emnebeskrivelse... 1 Emneafgrænsning... 2 Begrebsafklaring... 3 Problemformulering... 3 Motivation og forforståelse... 4 Videnskabsteoretisk perspektiv... 5 Overvejelser om metodevalg af dataindsamling... 7 Evaluering af metodevalg... 8 Værestedstanken... 9 Værested Broen til livet Brugernes mening ud fra spørgeskema Misbrug og afhængighed Broen som gruppemetode i det sociale arbejde Berger og Luckmanns socialiseringsteori Goffmans stigma og identitet Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med de andre sociale indsatser der er for clean misbrugere? Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewoversigt... 43

3 Bilag 2: Spørgeskema til brugerne på Broen Bilag 3: Analyse af svarfordeling på spørgeskema Bilag 4: Interview 1, Niels Ørbæk; transskribering Bilag 5: Interview 1, Niels Ørbæk, analyseskema... 58

4 1 Indledning Når en aktiv misbruger har været i behandling, starter en lang udviklingsproces, hvor man igen skal lære at leve et liv som clean eller ædru, der er et liv, som ofte kan stå i stor kontrast til et liv som aktiv misbruger. Fokus i denne opgave er, hvordan værestederne for clean misbrugere i Danmark kan bidrage til processen med resocialisering af brugerne, og hvilken rolle værestederne har i misbrugsbehandlingen. Om man er blevet clean efter et stofmisbrug eller ædru efter at have haft et alkoholmisbrug, eller måske en kombination, vil i opgaven blive omtalt som at være blevet clean pga. det sprogligt er en kortere formulering. Opgaven ser nærmere på, om væresteder kan gøre en forskel for, om brugerne kan forblive clean, om de påvirker brugernes individuelle udviklingsproces, og om de kan fremme resocialiseringen af brugerne, så de kan blive en del af samfundet igen. Endvidere vil værestedernes rolle i den samlede sociale indsats for clean misbrugere blive diskuteret, og hvordan samspillet fungerer mellem indsatserne. Der inddrages i opgaven empiri fra værested Broen til livet i Middelfart, som er for clean misbrugere og pårørende til misbrugere. Dette sted synes at være et godt repræsentativt sted for målgruppen, hvor der kommer alle typer mennesker i alle aldre og fra begge køn, med forskellige forhenværende og nuværende livssituationer. Det er igennem en praktikperiode på Broen til livet (herefter kaldt Broen) inspirationen til opgaven er kommet. Forskellige teoretiske perspektiver vil blive inddraget, for at koble praksis med teoretisk viden, og endelig sammenholdes egne indsamlede data med forskellige undersøgelser på værestedsområdet. Fremstillingen af opgaven falder i tre hoveddele; Første del består af projektbeskrivelsen, som er skrevet ved projektets start, hvor metodeovervejelser mv. beskrives. I anden del redegøres for de udvalgte teorier, der synes relevante, som fx socialiseringsteori og misbrugsteori, og i tredje del besvares problemformuleringen ud fra analyse af indsamlede data og teorier. Projektbeskrivelse Emnebeskrivelse Problemstillingen i opgaven vil her blive uddybet. Det er én ting at blive clean efter et misbrug, men den proces, der følger efter, kan være lige så problematisk som at stoppe misbruget. Det måske at skulle afskære hele sit sociale netværk, fordi de stadig er misbrugere,

5 2 gør at mange risikerer at stå helt alene med alle de udfordringer, der er ved at være blevet og holde sig clean. Det er min forforståelse, ud fra hvad jeg har fået fortalt på Broen, at aktive misbrugere ofte sætter misbruget i første række og at mange føler de har været egoistiske pga. deres fokus på misbruget og egne behov. Når de bliver clean, kan de ikke undgå at blive konfronteret med hvad de som aktive misbrugere har gjort, eller ikke har gjort, overfor sig selv og deres nærmeste. Dette må kunne fremme lysten til at falde tilbage til misbruget, for at slippe for denne konfrontation med fortiden. At erkende fortiden kræver også en tilgivelse af sig selv og evt. andre, som kan have været udløsende faktorer for misbruget. Oveni skal de gamle vaner og misbrugsadfærden lægges på hylden, og erstattes af nye vaner. Man skal tage stilling til, hvad der skal ske i fremtiden når nu man er tilbage i den virkelige verden og finde ud af, hvilken rolle man vil indtage i samfundet. Alle disse komplekse problemstillinger skal bearbejdes i en lang proces, hvor der kan være mange risici for tilbagefald til misbruget, hvor man enten periodevis kan falde i eller man kan vende helt tilbage til misbruget. Samtidig skal man finde sin identitet som clean og prøve at blive en del af samfundet igen, efter måske at have isoleret sig og være blevet holdt udenfor samfundet pga. sit misbrug. Hvilken betydning et værested kan have for brugerne, der befinder sig et sted i denne resocialiseringsproces, vil blive undersøgt nærmere i projektet. Emneafgrænsning Der er mange aktuelle områder omkring væresteder, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Fx hvordan, og om, man kan lave dokumentation af væresteders effekt for brugernes liv. Værestederne skal netop ses som et frimrum i hverdagen, og ikke som behandlingssteder med kontrol. Samtidig kunne en bedre dokumentation af værestedernes betydning måske give evidens for deres rolle og gøre, at der kunne blive bevilget flere penge til stederne, så de kunne forbedres med flere ansatte, bedre faciliteter osv. Der kunne også være fokus på, om der er risiko for, at værestederne kan blive for åbne, så der ikke er plads til den egentligt udsatte målgruppe, som oprindeligt var tiltænkt. Fokus på hvad forskellen er ud fra om der er brugerstyring, frivillige, lønnet uddannet personale eller en kombination af disse grupper på væresteder, kunne også være et interessant. En sidste problemstilling, der har været til overvejelse er, at mange aktive og clean misbrugere, har dobbeltdiagnoser med både psykiatriske diagnoser og misbrug. Der er ikke mange steder denne gruppe kan få hjælp, da de er udelukkede fra psykiatrisk behandling, hvis de har aktivt misbrug, og der samtidig er dårlige chancer for at misbrugsbehandling vil

6 3 lykkes, hvis misbruget fungerer som en form for selvmedicinering mod den psykiatriske diagnose. Disse personer ender derfor i et ingenmandsland uden hjælp. Disse problemstillinger er valgt fra, for at kunne fokusere og gå i dybden med emnet væresteders rolle i misbrugsbehandlingen og bidrag til resocialisering af clean misbrugere. Begrebsafklaring For at undgå misforståelser, afklares det her, hvad der nærmere menes med nogle af de anvendte begreber i projektet. Formuleringen clean defineres i denne opgave som at være stoppet med at indtage det narkotika eller alkohol man har udviklet et misbrug af. Der kan være nogle, der får antabus for at undgå tilbagefald, men de ses stadig som clean i dette projekt, da der er taget et bevidst valg om at lægge sit misbrug på hylden og forsøge et liv som clean. Personer, der indtager metadon eller anden stemningsændrende medicin medtages ikke her som clean, da stemningsændrende midler ikke accepteres på Broen. Om man har såkaldt nul-tolerance overfor det man var afhængig af, så man ikke rører én dråbe af det, eller man har opnået at få et kontrolleret forbrug, er individuelt og ses her stadig som at være clean, så længe rusmidlet ikke styrer ens liv og hverdag. Adskillelsen af forbrug og misbrug uddybes nærmere senere i opgaven. Resocialisering betyder i denne sammenhæng, at man kommer til at føle sig inkluderet i samfundet igen. Det kan bla. bestå i at få et nyt socialt netværk, som ikke er misbrugsrelateret, ikke at have en afvigende adfærd og se sig selv som udenfor samfundet, at få en bolig, hvis man ikke har haft det, få en stabil økonomisk forsørgelse, ændre sin livsstil og ikke have samme vaner, misbrugsadfærd, som da man var misbruger. I problemformuleringen bruges ordet væresteder, som i denne sammenhæng betyder de væresteder, der er for ikke-aktive misbrugere, da målgruppen i projektet er clean misbrugere. Der findes kun ca. 10 af dem i hele landet (Interview 1, s. 8), og er derfor en lille gruppe ift. hvor mange væresteder der fx er for aktive misbrugere. Værested Broen ses derfor som et godt repræsentativt sted for denne type væresteder, da der ikke eksisterer mange. Problemformulering Hvad er værestedernes rolle i misbrugsbehandling? hvordan kan de bidrage til resocialisering af clean misbrugere? Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling?

7 4 Kan værestederne ses som en del af misbrugsbehandlingen? Kan de fungere som en form for efterbehandling, der øger chancerne for, at de clean misbrugere holder sig clean på længere sigt? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Væresteder kan tilbyde andre former for hjælp og støtte end fx behandlingssteder, jobcentre osv. Der vil blive set nærmere på, hvad det er de konkret gør og hvilken betydning det har for brugerne i deres udvikling mod at blive resocialiseret i samfundet. Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med andre sociale indsatser for clean misbrugere? Spørgsmålet tænkes som en redegørelse for, hvordan Broens indsatser fungerer sideløbende med de andre indsatser, der eksisterer i det samlede sociale arbejde på området, og hvordan disse kan supplere hinanden. Motivation og forforståelse Denne problemstilling er valgt som projektets omdrejningspunkt, da min oplevelse er, at der ikke er meget fokus på hele den efterfølgende proces efter misbrugere er blevet clean. Stort set alle må kunne gøres clean, men spørgsmålet er, hvor længe man kan holde sig clean og hvordan man kan få et godt fremtidigt liv uden misbruget. Det virker oplagt, at der kommer mere fokus på den efterfølgende proces, for at undgå at misbruget starter igen, og måske skulle starte helt forfra med misbrugsbehandlingen. Mere fokus på området må kunne spare mange personlige kræfter hos misbrugerne og mange økonomiske midler for samfundet på den længere bane. Der findes forskellige behandlingsgrupper for at forebygge tilbagefald, men ud over selve misbrugsbehandlingen, er det ikke min oplevelse, at der er specielt meget fokus herpå i det brede sociale arbejde. Man vil fx på beskæftigelsesområdet gerne have så mange som muligt i job, eller i hvert fald bringe dem tættere på arbejdsmarkedet som minimum. Hvis der kommer mere fokus på at få clean misbrugere resocialiseret i samfundet, kunne det blive mere realistisk at få rykket en del af gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Er der ikke dette fokus risikerer man at miste en gruppe mennesker, der personligt kunne få større livskvalitet, og få et stabilt og positivt tilhørsforhold til fx arbejdsmarkedet og til samfundet som helhed. Specielt værestedernes rolle i arbejdet med de clean misbrugere, har jeg personligt ikke hørt meget om, hverken på uddannelsen som socialrådgiver eller i generelle offentlige rum, som i

8 5 medierne. Efter at have stiftet bekendtskab med Broen, er jeg blevet mere bevidst om, hvor lang og kompliceret processen er for brugerne. Motivationen for at emnet er egen personlig nysgerrighed og et håb om at kunne bidrage til, at der kan komme mere fokus på resocialiseringsprocessen i det sociale arbejde. Ud fra mine samtaler med brugere og leder på Broen, har jeg fået den opfattelse, at man ikke kan være eks-misbruger og komme helt af med den side af sig selv, hvilket er en side man skal erkende for at kunne komme videre. Har man først haft et misbrug, vil man altid have tendenser til at misbruge dette stof igen, hvilket man må arbejde med resten af livet. Samtidig er min opfattelse, at alle kan vende deres liv og blive clean, hvis der er den rette motivation, der kommer inde fra i én selv, og hvis man får støtte i sit privatliv og fra professionelle, der kan rådgive på området. Jeg tror ikke, at man kan være hverken genetisk eller psykisk determineret til at få et misbrug fx pga. social arv. Jeg er dog af den opfattelse, at nogle mennesker er genetisk mere disponerede for lettere at blive afhængige, og dermed har en større risiko for at udvikle et misbrug. Nogle destruktive adfærdsmønstre kan blive tillært, man kan få psykiske traumer i barndommen eller senere i livet, der også kan være udløsende faktorer, hvor man kommer i risiko-zonen for at udvikle et misbrug. Jeg tror alle har frie muligheder og at alle, med de rette udefrakommende indsatser, i større eller mindre grad kan ændre deres liv. Man bør forsøge at motivere folks lyst til forandring, hvis deres livsstil er selvdestruktiv og de ikke selv er glade for deres livssituation, men jeg mener, at det er den enkeltes ansvar for sit eget liv, der er afgørende for forandring. Dem, der ikke ønsker forandring, skal have lov til at leve deres liv som de ønsker, fx med et misbrug, da jeg ikke synes man rent etisk kan tvinge mennesker til at leve deres liv anderledes end de selv ønsker. Videnskabsteoretisk perspektiv Forforståelsen er nødvendig at være bevidst om, da der i opgaven bliver taget udgangspunkt i et hermeneutisk perspektiv. Dette perspektiv er valgt, da jeg føler jeg har lidt kendskab til området og til Broen, og derfor ikke ser det realistisk at lægge min forforståelse væk. Jeg ser det samtidig som en fordel at medbringe forforståelsen, da dette kan hjælpe til at komme mere i dybden med interviewene, og med analysen og fortolkningen af dem. Netop forforståelse og forståelse danner den røde tråd i det hermeneutiske perspektiv, og kan ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ikke udelades i en undersøgelse af et fænomen. Det udtrykkes i Vallgårda og Kochs bog således (2007, s. 154): Gadamer hævder nemlig, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Det er altså nødvendigt aktivt at

9 6 inddrage sine fordomme i en undersøgelse af et fænomen, for at kunne forstå og fortolke det. Ordet fordom skal ud fra Gadamers synspunkt tolkes som for-dom, altså den forståelse vi har af noget før vi går ind i en forståelsesproces, og i ordet før ligger, at det er noget, der er foranderligt. Gadamer opfatter ikke ordet fordomme, som negativt ladet, som det kan opfattes af mange i dag, men som en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Vallgårda & Kock, 2007, s. 155). Ordet fordomme vil fra nu blive erstattet med ordet forforståelse. Den hermeneutiske cirkel gennemløbes i den proces man er igennem, når man forsøger at forstå en tekst eller et fænomen. Cirklen består af meningsdel og meningshelhed; Betydningen af tekstens enkelte dele skabes ud fra tekstens samlede betydning, og den samlede betydning skabes via de enkelte meningsdele (ibid., s. 156). Jo dybere man kommer i sin fortolkning, desto mere forståelse vil man få for fænomenet. Samtidig vil denne nye viden føre til nye spørgsmål, som man kan bruge til at fortolke fænomenet yderligere med. Igen vil denne fortolkning kunne føre til ny viden og nye spørgsmål, og på denne måde kan forståelsen, forforståelsen og fortolkningen, køre i ring og gensidigt påvirke hinanden. Det er som undersøger/ forsker vigtigt at gøre sig sin egen forforståelse bevidst, så man er klar over, hvordan den kan påvirke udførelsen af sine interviews og fortolkningen. Vores individuelle situation, er ifølge Gadamer, udgangspunktet for vores forståelse, altså vores ståsted, og er påvirket af vores sociale situation mm.. Fra vores ståsted har vi hvert vores udsyn, som Gadamer omtaler som vores horisont, der er påvirket af, hvordan vores situation er. Når vi møder andre horisonter opstår der forståelseshandlinger, hvor vores horisonter kan rykkes. Når vi skal opnå forståelse skabes der en såkaldt horisontsammensmeltning mellem de to horisonter som to individer har når de mødes, og der skabes et fælles rum med en ny samlet horisont, hvor forståelse er mulig (ibid., s ). Det er vigtigt som interviewer at være bevidst om sin egen og respondentens situation, og hvordan de begge kan påvirke interviewets indhold og meninger. I de interviews, der skal foretages til dataindsamling, vil der forhåbentlig opstå en horisontsammensmeltning med respondenterne, så der kan opnås en så stor og korrekt forståelse af emnet som muligt i fællesskab med respondenterne. Analysen af interviewene vil ske gennem 4 analysetrin, der bruges indenfor den hermeneutiske tilgang. Trin 1 går ud på at skabe sig et samlet helhedsindtryk af interviewet ved at lytte det hele igennem. I trin 2 dekontekstualiseres materialet i interviewet ved, at det organiseres i meningsbærende kategorier. Trin 3 indebærer, at man gennemgår og operationaliserer kategorierne ved at sætte dem i orden, og i trin 4 laves der en

10 7 rekontekstualisering af materialet med fokus på, hvordan interviewets indhold kan forstås som et svar på problemformuleringen. Kategorierne knyttes sammen og fortolkes ud fra en bredere referenceramme end kun det enkelte interview fx ud fra alle interviewene eller ud fra bestemte teorier. I trin 4 bevæger man sig herved fra det specifikke interview, til det mere generelle og til konteksten, fra del til helhed (ibid., s ). Når der i opgaven angives kildehenvisning til de udførte interviews, vil sidetalshenvisningen være til den direkte transskribering af det enkelte interview (bilag 4, interview 1), som er trin 1 af de 4 analysetrin. Der er også vedlagt et analyseskema af interviewet, så det tydeliggøres, hvordan analysen af interviewet er foretaget (bilag 5). Overvejelser om metodevalg af dataindsamling Der vil i dette afsnit blive redegjort for, hvilke overvejelser der er gjort om valg af metode til at indsamle data og hvorfor disse metoder er prioriteter frem for andre. Kvalitative interviews: Jeg vil lave kvalitative undersøgelser via interviews af lederen Niels Ørbæk på Broen og en eller to brugere for at få viden om området gennem respondenternes viden. Det kunne give en mere generel besvarelse, hvis jeg fx også lavede interviews på andre væresteder eller indsatser på området, men jeg vurderer, at der ud fra opgavens størrelse, hverken er plads eller tidsmæssige ressourcer til at lave flere interviews end de to-tre planlagte. Der er her valgt kvalitativ metode, da jeg ikke på forhånd kan vide, hvordan undersøgelsen vil komme til at forløbe og ikke har dybdegående viden på området forud for undersøgelsen. Da kvalitative metoder er eksplorative og giver plads til fleksibilitet i dataindsamlingen, ses kvalitativ indsamlingsmetode derfor som mest oplagt og med størst udbytte af ny viden på området (Harboe, 2006, s. 32). Brugeren/ brugerne vil blive valgt ud fra, hvem der har lyst til at deltage, og hvem jeg og leder Niels Ørbæk vurderer som bedst egnede. Ved at interviewe såvel leder som bruger(e) kan jeg både få en professionel, faglig besvarelse i interviewet med Niels Ørbæk, og samtidig få brugernes mere personlige synsvinkel. Der vil ikke blive lavet en decideret interviewguide, der skal følges slavisk, men blive skrevet hovedspørgsmål ned til tjek-liste, så det hele huskes. Der skal gives så frit talerum som muligt til respondenten, så interviewene kommer til at handle om hvad han/ hun ser som relevant. Der kan derved opstå flere perspektiver og bredest mulige svar. Kvantitativt spørgeskema: Jeg vil evt. lave en kvantitativ undersøgelse via spørgeskema til brugerne på Broen, afhængigt af, hvor omstændeligt det er at lave og analysere et spørgeskema, da jeg ikke har prøvet at

11 8 lave et før. Bliver spørgeskema brugt skal brugerne fungere som et repræsentativt udvalg af målgruppen, for at få en bredere synsvinkel på resocialiseringsprocessen. Skemaet vil blive i skriftlig form, hvor brugerne selv besvarer på papir. Der er en del af brugerne, som ikke har computer hjemme og der kun er 2 computere på værestedet, så det virker mest sandsynligt at få mange flest mulige svar, hvis spørgeskemaet ikke skal besvares elektronisk. Kvantitativ metode er god til at skabe mere generaliserbarhed i undersøgelsen, da der kan inddrages flere respondenter, hvilket jeg tænker kan være godt i min analyse af problemformuleringen (Harboe, 2006, s. 34). For at skaffe mest mulig viden om emnet, inden et kvantitativt spørgeskema evt. udformes, vil jeg først foretage de kvalitative interviews og derefter lave spørgeskemaerne. Jeg kan herved sikre mig, at få de mest relevante og afdækkende spørgsmål med i skemaet og få det optimale ud af svarerne. Ifølge Harboe (2006, s. 34) kræver kvantitativ indsamlingsmetode ofte relativt indgående viden om de fænomener man vil undersøge, så jeg tænker derfor dette kan være en god rækkefølge i brugen af kvalitativ og kvantitativ metode. Herved kan jeg bruge metodetriangulering, dvs. en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode, og derved få afdækket emnet bedst muligt, da de to metodetyper kan supplere hinanden godt, i og med de har forskelligt fokus; At gå i dybden med få respondenter i de kvalitative interviews, og være mere deskriptiv og bredere repræsentativt med flere respondenter i det kvantitative spørgeskema. Sekundære data: De indsamlede data vil blive sammenholdt med sekundære data i form af eksisterende undersøgelser fra fx Landsforeningen for VæreSteder (herefter LVS) eller andre, der kan tænkes at have lavet undersøgelser på området. Dette for at kunne besvare problemformuleringen på et mere generelt niveau og se om der er ekstern validitet, altså om egne data stemmer nogenlunde overens de sekundære. Evaluering af metodevalg Planen om at interviewe lederen Niels Ørbæk og to brugere er lykkedes. I samråd med Niels blev der valgt en bruger, der er clean misbruger, og en bruger, der er pårørende på Broen. Dette har givet en bred besvarelse omkring Broens betydning. Udbyttet fra de tre interviews har levet op til forventningerne og været meget brugbare i besvarelsen. Spørgeskemaerne blev lagt på Broen i ca. halvanden uge. Der var givet 15 svar, hvoraf 2 var givet af pårørende brugere, så disse 2 besvarelser kunne ikke bruges, da skemaerne var til de clean misbrugere, som er målgruppen i problemformuleringen (se bilag 2 for at se

12 9 spørgeskemaet). Jeg havde håbet på et større antal besvarelser, men har valgt at bruge de besvarelser, der er givet, da det dog repræsenterer bredere end de 3 interviews alene. Med hjælp fra LVS lykkedes det at finde nogle undersøgelser på området, som var relevante og brugbare ift. problemformuleringen, som har udgjort den sekundære litteratur. Værestedstanken Her vil værestedernes opståen og grundtanken bag stederne blive beskrevet, for at give et indblik i værestedernes formål og metoder, samt deres rolle i det sociale arbejde i Danmark. Grundtanken på værestederne udtrykkes i Værestedstanken og beskriver værestedernes fælles arbejds- og værdigrundlag. Værestedstanken er udarbejdet og formuleret i samarbejde mellem ledere, medarbejdere og brugere fra landets væresteder i 2005 og beskrives her på baggrund af LVS bog De små skridts metode (2009, s. 53). Et værested skal fungere som et beskyttelsesrum et fristed både fra gaden og fra behandlere og myndighedernes krav, og samtidig være et sted med plads og ro til udvikling for den enkelte. Den personlige udvikling skal ske i brugerens eget individuelle tempo, hvor værestedet agerer væksthus, som giver trygheden og støtten til at vokse og opleve nye muligheder. Dette beskyttende vækstmiljø opstår i den helt særlige samværsform fællesskabsfamilien, hvor der bygges personligt netværk med omsorg for hinanden og hvor ingen får lov til at gå ubemærket i hundene. Der skal være stor rummelighed, men det er også vigtigt, at værestederne selv har indflydelse på brugergruppe og aktiviteter, som får stedet til at fungere bedst muligt, da ingen steder kan rumme alt på én gang. Væresteder kan også fungere som en form for brobygger mellem de forskellige sociale indsatser brugeren er involveret i og derved skabe et samlingspunkt for brugerens forskellige indsatser som fx arbejdsmarkedsindsats, misbrugsindsats og sundhedsindsats, der har hver deres individuelle fokus og mål. Værestederne: Værestederne begyndte at dukke op i midten af 1990 erne og var blandt andet et resultat af en relativt nyopstået gruppe, stofmisbrugere, der havde været gennem afvænning på misbrugscentre. Det var en ny og anderledes tilgang til socialt udsatte, og var hovedsageligt forankret i brugerne selv Det startede som et lokalt initiativ, der blev viderebragt og kopieret i resten af landet. I 1998 blev LVS stiftet, hvilket gjorde at der forholdsvist tidligt i processen af værestedernes udbredelse, kom en central aktør, som kunne, og kan, fungere som forum for erfaringsudveksling og vidensopsamling på området. LVS mission er bla. at være

13 10 nytænkende indenfor socialt udsatte, styrke værestederne til at hjælpe den enkelte bruger og skabe et samfund med mod til mangfoldighed og reele muligheder for et bedre liv for den enkelte (LVS, 2009, s ). Værestederne er et supplement til den etablerede, offentlige indsats i Danmark, som kan være helt afgørende for brugernes livskvalitet, da værestederne er et alternativ til den meget kontrollerede offentlige indsats, hvor effektiviserings-, management- og dokumentationsbølgen ruller. I dette alternativ findes en anderledes tankegang og praksis ift. den herskende på de offentlige behandlingsområder og i socialpolitikken. Den anderledes praksis gør, at værestederne bliver repræsentanter for et opgør med de mere traditionelle holdninger omkring socialt udsatte på flere områder. Fx opgør med behandlingssystemets standardisering og manglende fleksibilitet, opgør med myten om, at der findes én rigtig løsning, opgør med offermentaliteten overfor socialt udsatte og opgør med silo-tænkning på det sociale område, hvor forskellige indsatser fokuserer på hver deres delmål (ibid., s ). De små skridts metode: Sat i verden uden en forkromet plan og tilsyneladende uden nogen retning. (ibid., s. 23), skriver LVS om de første væresteder. Dette er udtryk for, at der ikke på forhånd var udformet en autoriseret model for værestedernes sociale indsats, som ikke kunne lade sig gøre når der ikke var erfaringer på området i forvejen. Værestedernes udvikling har været et eksempel på succesfuld social innovation, ligesom børnehaver og mødrehjælp tidligere har været. Den sociale innovation er ved at blive en anerkendt kilde til samfundsudvikling, og kan være med til at skabe nye vinkler og løsninger på sociale problemstillinger i samfundet (ibid., s. 23). Der er med tiden udviklet en metode indenfor værestederne til at arbejde med mennesker og udviklingsprocesser, som kaldes de små skridts metode, som henviser til de mange små skridt den enkelte udsatte tager i dagligdagen for at komme videre i livet. Metoden er et opgør med den fokusering, der er på store skridt i det etablerede sociale og politiske system, hvor fokus fx er at gå fra stofafhængig til stoffri eller fra arbejdsløs til arbejdende. Metoden har en personlig, individuel og fri tilgang uden diagnosticering og kategorisering. De små skridt er en forudsætning for, at man på længere sigt kan tage de store skridt, der skaber større forandring. Disse små skridt kan fx være at tage et bad, spise mad og deltage i fællesaktiviteter som at lave mad og spille spil sammen med andre, som ikke er let overkommelige hverdagsting for mange udsatte. Værestederne kan via aktiviteter og udvikling af sociale relationer give mulighed for, at hver enkelt bruger kan tage sine egne små skridt. Dette kan skabe motivation og tænde lyset hos brugerne, som ofte er mennesker, der ellers har mange negative erfaringer. Når brugerne får lov til at være sig selv, giver det plads

14 11 til at de kan komme til sig selv og starte den indre proces, hvor den personlige udvikling sker. Der er minimum fire elementer, der er nødvendige på et værested, for at kunne skabe et miljø, hvor brugerne kan tage deres små skridt; Det skal være et fristed, personalet skal være nærværende og have integritet, fagligheden skal være helhedsorienteret og se hele mennesket, samt brugerne skal involveres og inddrages i værestedet og dets kultur (ibid., s. 28). Disse fire elementer er til stede på Broen, som vil fremgå af det kommende afsnit om Broen. De små skridt kan være svære at se for udenforstående, så det kan for værestederne være svært at vinde forståelse for værdien af den sociale indsats de rent faktisk laver, fx i resocialiseringsprocesser. Det er dog et tab for den samlede sociale indsats, hvis de små skridt bliver overset, og det er derfor vigtigt, at de synliggøres og anerkendes som en del af det sociale arbejde. Det virker som om de sociale myndigheder med tiden har fået øjnene mere op for den store værdi de små skridt har, både for de enkelte brugere og hele samfundet, hvilket fremvæksten af væresteder og den store opbakning til stederne kan bevidne (ibid., s ). Værested Broen til livet Dette afsnit handler om, hvordan Broen fungerer til daglig og hvilke konkrete tilbud og aktiviteter der er på stedet, samt hvad hensigten med disse er. Broen er et værested for clean misbrugere og for pårørende til misbrugere. Broen blev opstartet for ca. 3 ½ år siden og hører under Rusmiddelcenter Middelfart, som kan informere borgere i behandling og de pårørende om, at Broen eksisterer. Stedet finansieres gennem 18 i Lov om social service (herefter forkortet SEL), som foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer (SEL 18, stk. 1) og at kommunen skal afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde (SEL 18, stk. 2). Via denne lov modtager Broen kr. to gange årligt, som skal dække alt fra husleje og betaling af regninger til indkøb af møbler, computere og lignende. Der er omkring 90 registrerede brugere på Broen og i gennemsnit 25 dagligt besøgende. Samlet var der cirka 4500 besøgende brugere i løbet af 2012, og der er stadigt stigende brugerantal år for år. Der er åbent fra kl i hverdagene, og om aftenen og i weekenderne kan brugerne selv åbne stedet, hvis nogen har lyst, da en del af dem har nøgle til stedet. Der er brugerstyring, hvilket vil sige det er brugerne selv, der i fællesskab bestemmer, hvilket slags værested det skal være og om der skal ske forandringer. Brugerstyringen sker i praksis bla. gennem et brugermøde hver måned, hvor der planlægges arrangementer, kan fremlægges forskellige initiativer og diskuteres aktuelle problemstillinger. Der er via