Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere"

Transkript

1 Væresteders rolle i misbrugsbehandling og bidrag til resocialiseringen af clean misbrugere The part of join-in centres in addiction treatment and their contribution to rehabilitation of clean addicts Af Stine Sofie Jørgensen 2013 Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 7. semester, hold 2210, gruppe 40 Vejleder: Peter Bundesen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Projektbeskrivelse... 1 Emnebeskrivelse... 1 Emneafgrænsning... 2 Begrebsafklaring... 3 Problemformulering... 3 Motivation og forforståelse... 4 Videnskabsteoretisk perspektiv... 5 Overvejelser om metodevalg af dataindsamling... 7 Evaluering af metodevalg... 8 Værestedstanken... 9 Værested Broen til livet Brugernes mening ud fra spørgeskema Misbrug og afhængighed Broen som gruppemetode i det sociale arbejde Berger og Luckmanns socialiseringsteori Goffmans stigma og identitet Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med de andre sociale indsatser der er for clean misbrugere? Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewoversigt... 43

3 Bilag 2: Spørgeskema til brugerne på Broen Bilag 3: Analyse af svarfordeling på spørgeskema Bilag 4: Interview 1, Niels Ørbæk; transskribering Bilag 5: Interview 1, Niels Ørbæk, analyseskema... 58

4 1 Indledning Når en aktiv misbruger har været i behandling, starter en lang udviklingsproces, hvor man igen skal lære at leve et liv som clean eller ædru, der er et liv, som ofte kan stå i stor kontrast til et liv som aktiv misbruger. Fokus i denne opgave er, hvordan værestederne for clean misbrugere i Danmark kan bidrage til processen med resocialisering af brugerne, og hvilken rolle værestederne har i misbrugsbehandlingen. Om man er blevet clean efter et stofmisbrug eller ædru efter at have haft et alkoholmisbrug, eller måske en kombination, vil i opgaven blive omtalt som at være blevet clean pga. det sprogligt er en kortere formulering. Opgaven ser nærmere på, om væresteder kan gøre en forskel for, om brugerne kan forblive clean, om de påvirker brugernes individuelle udviklingsproces, og om de kan fremme resocialiseringen af brugerne, så de kan blive en del af samfundet igen. Endvidere vil værestedernes rolle i den samlede sociale indsats for clean misbrugere blive diskuteret, og hvordan samspillet fungerer mellem indsatserne. Der inddrages i opgaven empiri fra værested Broen til livet i Middelfart, som er for clean misbrugere og pårørende til misbrugere. Dette sted synes at være et godt repræsentativt sted for målgruppen, hvor der kommer alle typer mennesker i alle aldre og fra begge køn, med forskellige forhenværende og nuværende livssituationer. Det er igennem en praktikperiode på Broen til livet (herefter kaldt Broen) inspirationen til opgaven er kommet. Forskellige teoretiske perspektiver vil blive inddraget, for at koble praksis med teoretisk viden, og endelig sammenholdes egne indsamlede data med forskellige undersøgelser på værestedsområdet. Fremstillingen af opgaven falder i tre hoveddele; Første del består af projektbeskrivelsen, som er skrevet ved projektets start, hvor metodeovervejelser mv. beskrives. I anden del redegøres for de udvalgte teorier, der synes relevante, som fx socialiseringsteori og misbrugsteori, og i tredje del besvares problemformuleringen ud fra analyse af indsamlede data og teorier. Projektbeskrivelse Emnebeskrivelse Problemstillingen i opgaven vil her blive uddybet. Det er én ting at blive clean efter et misbrug, men den proces, der følger efter, kan være lige så problematisk som at stoppe misbruget. Det måske at skulle afskære hele sit sociale netværk, fordi de stadig er misbrugere,

5 2 gør at mange risikerer at stå helt alene med alle de udfordringer, der er ved at være blevet og holde sig clean. Det er min forforståelse, ud fra hvad jeg har fået fortalt på Broen, at aktive misbrugere ofte sætter misbruget i første række og at mange føler de har været egoistiske pga. deres fokus på misbruget og egne behov. Når de bliver clean, kan de ikke undgå at blive konfronteret med hvad de som aktive misbrugere har gjort, eller ikke har gjort, overfor sig selv og deres nærmeste. Dette må kunne fremme lysten til at falde tilbage til misbruget, for at slippe for denne konfrontation med fortiden. At erkende fortiden kræver også en tilgivelse af sig selv og evt. andre, som kan have været udløsende faktorer for misbruget. Oveni skal de gamle vaner og misbrugsadfærden lægges på hylden, og erstattes af nye vaner. Man skal tage stilling til, hvad der skal ske i fremtiden når nu man er tilbage i den virkelige verden og finde ud af, hvilken rolle man vil indtage i samfundet. Alle disse komplekse problemstillinger skal bearbejdes i en lang proces, hvor der kan være mange risici for tilbagefald til misbruget, hvor man enten periodevis kan falde i eller man kan vende helt tilbage til misbruget. Samtidig skal man finde sin identitet som clean og prøve at blive en del af samfundet igen, efter måske at have isoleret sig og være blevet holdt udenfor samfundet pga. sit misbrug. Hvilken betydning et værested kan have for brugerne, der befinder sig et sted i denne resocialiseringsproces, vil blive undersøgt nærmere i projektet. Emneafgrænsning Der er mange aktuelle områder omkring væresteder, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Fx hvordan, og om, man kan lave dokumentation af væresteders effekt for brugernes liv. Værestederne skal netop ses som et frimrum i hverdagen, og ikke som behandlingssteder med kontrol. Samtidig kunne en bedre dokumentation af værestedernes betydning måske give evidens for deres rolle og gøre, at der kunne blive bevilget flere penge til stederne, så de kunne forbedres med flere ansatte, bedre faciliteter osv. Der kunne også være fokus på, om der er risiko for, at værestederne kan blive for åbne, så der ikke er plads til den egentligt udsatte målgruppe, som oprindeligt var tiltænkt. Fokus på hvad forskellen er ud fra om der er brugerstyring, frivillige, lønnet uddannet personale eller en kombination af disse grupper på væresteder, kunne også være et interessant. En sidste problemstilling, der har været til overvejelse er, at mange aktive og clean misbrugere, har dobbeltdiagnoser med både psykiatriske diagnoser og misbrug. Der er ikke mange steder denne gruppe kan få hjælp, da de er udelukkede fra psykiatrisk behandling, hvis de har aktivt misbrug, og der samtidig er dårlige chancer for at misbrugsbehandling vil

6 3 lykkes, hvis misbruget fungerer som en form for selvmedicinering mod den psykiatriske diagnose. Disse personer ender derfor i et ingenmandsland uden hjælp. Disse problemstillinger er valgt fra, for at kunne fokusere og gå i dybden med emnet væresteders rolle i misbrugsbehandlingen og bidrag til resocialisering af clean misbrugere. Begrebsafklaring For at undgå misforståelser, afklares det her, hvad der nærmere menes med nogle af de anvendte begreber i projektet. Formuleringen clean defineres i denne opgave som at være stoppet med at indtage det narkotika eller alkohol man har udviklet et misbrug af. Der kan være nogle, der får antabus for at undgå tilbagefald, men de ses stadig som clean i dette projekt, da der er taget et bevidst valg om at lægge sit misbrug på hylden og forsøge et liv som clean. Personer, der indtager metadon eller anden stemningsændrende medicin medtages ikke her som clean, da stemningsændrende midler ikke accepteres på Broen. Om man har såkaldt nul-tolerance overfor det man var afhængig af, så man ikke rører én dråbe af det, eller man har opnået at få et kontrolleret forbrug, er individuelt og ses her stadig som at være clean, så længe rusmidlet ikke styrer ens liv og hverdag. Adskillelsen af forbrug og misbrug uddybes nærmere senere i opgaven. Resocialisering betyder i denne sammenhæng, at man kommer til at føle sig inkluderet i samfundet igen. Det kan bla. bestå i at få et nyt socialt netværk, som ikke er misbrugsrelateret, ikke at have en afvigende adfærd og se sig selv som udenfor samfundet, at få en bolig, hvis man ikke har haft det, få en stabil økonomisk forsørgelse, ændre sin livsstil og ikke have samme vaner, misbrugsadfærd, som da man var misbruger. I problemformuleringen bruges ordet væresteder, som i denne sammenhæng betyder de væresteder, der er for ikke-aktive misbrugere, da målgruppen i projektet er clean misbrugere. Der findes kun ca. 10 af dem i hele landet (Interview 1, s. 8), og er derfor en lille gruppe ift. hvor mange væresteder der fx er for aktive misbrugere. Værested Broen ses derfor som et godt repræsentativt sted for denne type væresteder, da der ikke eksisterer mange. Problemformulering Hvad er værestedernes rolle i misbrugsbehandling? hvordan kan de bidrage til resocialisering af clean misbrugere? Hvilken rolle kan værestederne spille i misbrugsbehandling?

7 4 Kan værestederne ses som en del af misbrugsbehandlingen? Kan de fungere som en form for efterbehandling, der øger chancerne for, at de clean misbrugere holder sig clean på længere sigt? Hvilken betydning har de konkrete indsatser og tiltag på værestederne for resocialiseringsprocessen for brugerne? Væresteder kan tilbyde andre former for hjælp og støtte end fx behandlingssteder, jobcentre osv. Der vil blive set nærmere på, hvad det er de konkret gør og hvilken betydning det har for brugerne i deres udvikling mod at blive resocialiseret i samfundet. Hvordan spiller indsatserne på værestederne sammen med andre sociale indsatser for clean misbrugere? Spørgsmålet tænkes som en redegørelse for, hvordan Broens indsatser fungerer sideløbende med de andre indsatser, der eksisterer i det samlede sociale arbejde på området, og hvordan disse kan supplere hinanden. Motivation og forforståelse Denne problemstilling er valgt som projektets omdrejningspunkt, da min oplevelse er, at der ikke er meget fokus på hele den efterfølgende proces efter misbrugere er blevet clean. Stort set alle må kunne gøres clean, men spørgsmålet er, hvor længe man kan holde sig clean og hvordan man kan få et godt fremtidigt liv uden misbruget. Det virker oplagt, at der kommer mere fokus på den efterfølgende proces, for at undgå at misbruget starter igen, og måske skulle starte helt forfra med misbrugsbehandlingen. Mere fokus på området må kunne spare mange personlige kræfter hos misbrugerne og mange økonomiske midler for samfundet på den længere bane. Der findes forskellige behandlingsgrupper for at forebygge tilbagefald, men ud over selve misbrugsbehandlingen, er det ikke min oplevelse, at der er specielt meget fokus herpå i det brede sociale arbejde. Man vil fx på beskæftigelsesområdet gerne have så mange som muligt i job, eller i hvert fald bringe dem tættere på arbejdsmarkedet som minimum. Hvis der kommer mere fokus på at få clean misbrugere resocialiseret i samfundet, kunne det blive mere realistisk at få rykket en del af gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Er der ikke dette fokus risikerer man at miste en gruppe mennesker, der personligt kunne få større livskvalitet, og få et stabilt og positivt tilhørsforhold til fx arbejdsmarkedet og til samfundet som helhed. Specielt værestedernes rolle i arbejdet med de clean misbrugere, har jeg personligt ikke hørt meget om, hverken på uddannelsen som socialrådgiver eller i generelle offentlige rum, som i

8 5 medierne. Efter at have stiftet bekendtskab med Broen, er jeg blevet mere bevidst om, hvor lang og kompliceret processen er for brugerne. Motivationen for at emnet er egen personlig nysgerrighed og et håb om at kunne bidrage til, at der kan komme mere fokus på resocialiseringsprocessen i det sociale arbejde. Ud fra mine samtaler med brugere og leder på Broen, har jeg fået den opfattelse, at man ikke kan være eks-misbruger og komme helt af med den side af sig selv, hvilket er en side man skal erkende for at kunne komme videre. Har man først haft et misbrug, vil man altid have tendenser til at misbruge dette stof igen, hvilket man må arbejde med resten af livet. Samtidig er min opfattelse, at alle kan vende deres liv og blive clean, hvis der er den rette motivation, der kommer inde fra i én selv, og hvis man får støtte i sit privatliv og fra professionelle, der kan rådgive på området. Jeg tror ikke, at man kan være hverken genetisk eller psykisk determineret til at få et misbrug fx pga. social arv. Jeg er dog af den opfattelse, at nogle mennesker er genetisk mere disponerede for lettere at blive afhængige, og dermed har en større risiko for at udvikle et misbrug. Nogle destruktive adfærdsmønstre kan blive tillært, man kan få psykiske traumer i barndommen eller senere i livet, der også kan være udløsende faktorer, hvor man kommer i risiko-zonen for at udvikle et misbrug. Jeg tror alle har frie muligheder og at alle, med de rette udefrakommende indsatser, i større eller mindre grad kan ændre deres liv. Man bør forsøge at motivere folks lyst til forandring, hvis deres livsstil er selvdestruktiv og de ikke selv er glade for deres livssituation, men jeg mener, at det er den enkeltes ansvar for sit eget liv, der er afgørende for forandring. Dem, der ikke ønsker forandring, skal have lov til at leve deres liv som de ønsker, fx med et misbrug, da jeg ikke synes man rent etisk kan tvinge mennesker til at leve deres liv anderledes end de selv ønsker. Videnskabsteoretisk perspektiv Forforståelsen er nødvendig at være bevidst om, da der i opgaven bliver taget udgangspunkt i et hermeneutisk perspektiv. Dette perspektiv er valgt, da jeg føler jeg har lidt kendskab til området og til Broen, og derfor ikke ser det realistisk at lægge min forforståelse væk. Jeg ser det samtidig som en fordel at medbringe forforståelsen, da dette kan hjælpe til at komme mere i dybden med interviewene, og med analysen og fortolkningen af dem. Netop forforståelse og forståelse danner den røde tråd i det hermeneutiske perspektiv, og kan ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ikke udelades i en undersøgelse af et fænomen. Det udtrykkes i Vallgårda og Kochs bog således (2007, s. 154): Gadamer hævder nemlig, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Det er altså nødvendigt aktivt at

9 6 inddrage sine fordomme i en undersøgelse af et fænomen, for at kunne forstå og fortolke det. Ordet fordom skal ud fra Gadamers synspunkt tolkes som for-dom, altså den forståelse vi har af noget før vi går ind i en forståelsesproces, og i ordet før ligger, at det er noget, der er foranderligt. Gadamer opfatter ikke ordet fordomme, som negativt ladet, som det kan opfattes af mange i dag, men som en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Vallgårda & Kock, 2007, s. 155). Ordet fordomme vil fra nu blive erstattet med ordet forforståelse. Den hermeneutiske cirkel gennemløbes i den proces man er igennem, når man forsøger at forstå en tekst eller et fænomen. Cirklen består af meningsdel og meningshelhed; Betydningen af tekstens enkelte dele skabes ud fra tekstens samlede betydning, og den samlede betydning skabes via de enkelte meningsdele (ibid., s. 156). Jo dybere man kommer i sin fortolkning, desto mere forståelse vil man få for fænomenet. Samtidig vil denne nye viden føre til nye spørgsmål, som man kan bruge til at fortolke fænomenet yderligere med. Igen vil denne fortolkning kunne føre til ny viden og nye spørgsmål, og på denne måde kan forståelsen, forforståelsen og fortolkningen, køre i ring og gensidigt påvirke hinanden. Det er som undersøger/ forsker vigtigt at gøre sig sin egen forforståelse bevidst, så man er klar over, hvordan den kan påvirke udførelsen af sine interviews og fortolkningen. Vores individuelle situation, er ifølge Gadamer, udgangspunktet for vores forståelse, altså vores ståsted, og er påvirket af vores sociale situation mm.. Fra vores ståsted har vi hvert vores udsyn, som Gadamer omtaler som vores horisont, der er påvirket af, hvordan vores situation er. Når vi møder andre horisonter opstår der forståelseshandlinger, hvor vores horisonter kan rykkes. Når vi skal opnå forståelse skabes der en såkaldt horisontsammensmeltning mellem de to horisonter som to individer har når de mødes, og der skabes et fælles rum med en ny samlet horisont, hvor forståelse er mulig (ibid., s ). Det er vigtigt som interviewer at være bevidst om sin egen og respondentens situation, og hvordan de begge kan påvirke interviewets indhold og meninger. I de interviews, der skal foretages til dataindsamling, vil der forhåbentlig opstå en horisontsammensmeltning med respondenterne, så der kan opnås en så stor og korrekt forståelse af emnet som muligt i fællesskab med respondenterne. Analysen af interviewene vil ske gennem 4 analysetrin, der bruges indenfor den hermeneutiske tilgang. Trin 1 går ud på at skabe sig et samlet helhedsindtryk af interviewet ved at lytte det hele igennem. I trin 2 dekontekstualiseres materialet i interviewet ved, at det organiseres i meningsbærende kategorier. Trin 3 indebærer, at man gennemgår og operationaliserer kategorierne ved at sætte dem i orden, og i trin 4 laves der en

10 7 rekontekstualisering af materialet med fokus på, hvordan interviewets indhold kan forstås som et svar på problemformuleringen. Kategorierne knyttes sammen og fortolkes ud fra en bredere referenceramme end kun det enkelte interview fx ud fra alle interviewene eller ud fra bestemte teorier. I trin 4 bevæger man sig herved fra det specifikke interview, til det mere generelle og til konteksten, fra del til helhed (ibid., s ). Når der i opgaven angives kildehenvisning til de udførte interviews, vil sidetalshenvisningen være til den direkte transskribering af det enkelte interview (bilag 4, interview 1), som er trin 1 af de 4 analysetrin. Der er også vedlagt et analyseskema af interviewet, så det tydeliggøres, hvordan analysen af interviewet er foretaget (bilag 5). Overvejelser om metodevalg af dataindsamling Der vil i dette afsnit blive redegjort for, hvilke overvejelser der er gjort om valg af metode til at indsamle data og hvorfor disse metoder er prioriteter frem for andre. Kvalitative interviews: Jeg vil lave kvalitative undersøgelser via interviews af lederen Niels Ørbæk på Broen og en eller to brugere for at få viden om området gennem respondenternes viden. Det kunne give en mere generel besvarelse, hvis jeg fx også lavede interviews på andre væresteder eller indsatser på området, men jeg vurderer, at der ud fra opgavens størrelse, hverken er plads eller tidsmæssige ressourcer til at lave flere interviews end de to-tre planlagte. Der er her valgt kvalitativ metode, da jeg ikke på forhånd kan vide, hvordan undersøgelsen vil komme til at forløbe og ikke har dybdegående viden på området forud for undersøgelsen. Da kvalitative metoder er eksplorative og giver plads til fleksibilitet i dataindsamlingen, ses kvalitativ indsamlingsmetode derfor som mest oplagt og med størst udbytte af ny viden på området (Harboe, 2006, s. 32). Brugeren/ brugerne vil blive valgt ud fra, hvem der har lyst til at deltage, og hvem jeg og leder Niels Ørbæk vurderer som bedst egnede. Ved at interviewe såvel leder som bruger(e) kan jeg både få en professionel, faglig besvarelse i interviewet med Niels Ørbæk, og samtidig få brugernes mere personlige synsvinkel. Der vil ikke blive lavet en decideret interviewguide, der skal følges slavisk, men blive skrevet hovedspørgsmål ned til tjek-liste, så det hele huskes. Der skal gives så frit talerum som muligt til respondenten, så interviewene kommer til at handle om hvad han/ hun ser som relevant. Der kan derved opstå flere perspektiver og bredest mulige svar. Kvantitativt spørgeskema: Jeg vil evt. lave en kvantitativ undersøgelse via spørgeskema til brugerne på Broen, afhængigt af, hvor omstændeligt det er at lave og analysere et spørgeskema, da jeg ikke har prøvet at

11 8 lave et før. Bliver spørgeskema brugt skal brugerne fungere som et repræsentativt udvalg af målgruppen, for at få en bredere synsvinkel på resocialiseringsprocessen. Skemaet vil blive i skriftlig form, hvor brugerne selv besvarer på papir. Der er en del af brugerne, som ikke har computer hjemme og der kun er 2 computere på værestedet, så det virker mest sandsynligt at få mange flest mulige svar, hvis spørgeskemaet ikke skal besvares elektronisk. Kvantitativ metode er god til at skabe mere generaliserbarhed i undersøgelsen, da der kan inddrages flere respondenter, hvilket jeg tænker kan være godt i min analyse af problemformuleringen (Harboe, 2006, s. 34). For at skaffe mest mulig viden om emnet, inden et kvantitativt spørgeskema evt. udformes, vil jeg først foretage de kvalitative interviews og derefter lave spørgeskemaerne. Jeg kan herved sikre mig, at få de mest relevante og afdækkende spørgsmål med i skemaet og få det optimale ud af svarerne. Ifølge Harboe (2006, s. 34) kræver kvantitativ indsamlingsmetode ofte relativt indgående viden om de fænomener man vil undersøge, så jeg tænker derfor dette kan være en god rækkefølge i brugen af kvalitativ og kvantitativ metode. Herved kan jeg bruge metodetriangulering, dvs. en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode, og derved få afdækket emnet bedst muligt, da de to metodetyper kan supplere hinanden godt, i og med de har forskelligt fokus; At gå i dybden med få respondenter i de kvalitative interviews, og være mere deskriptiv og bredere repræsentativt med flere respondenter i det kvantitative spørgeskema. Sekundære data: De indsamlede data vil blive sammenholdt med sekundære data i form af eksisterende undersøgelser fra fx Landsforeningen for VæreSteder (herefter LVS) eller andre, der kan tænkes at have lavet undersøgelser på området. Dette for at kunne besvare problemformuleringen på et mere generelt niveau og se om der er ekstern validitet, altså om egne data stemmer nogenlunde overens de sekundære. Evaluering af metodevalg Planen om at interviewe lederen Niels Ørbæk og to brugere er lykkedes. I samråd med Niels blev der valgt en bruger, der er clean misbruger, og en bruger, der er pårørende på Broen. Dette har givet en bred besvarelse omkring Broens betydning. Udbyttet fra de tre interviews har levet op til forventningerne og været meget brugbare i besvarelsen. Spørgeskemaerne blev lagt på Broen i ca. halvanden uge. Der var givet 15 svar, hvoraf 2 var givet af pårørende brugere, så disse 2 besvarelser kunne ikke bruges, da skemaerne var til de clean misbrugere, som er målgruppen i problemformuleringen (se bilag 2 for at se

12 9 spørgeskemaet). Jeg havde håbet på et større antal besvarelser, men har valgt at bruge de besvarelser, der er givet, da det dog repræsenterer bredere end de 3 interviews alene. Med hjælp fra LVS lykkedes det at finde nogle undersøgelser på området, som var relevante og brugbare ift. problemformuleringen, som har udgjort den sekundære litteratur. Værestedstanken Her vil værestedernes opståen og grundtanken bag stederne blive beskrevet, for at give et indblik i værestedernes formål og metoder, samt deres rolle i det sociale arbejde i Danmark. Grundtanken på værestederne udtrykkes i Værestedstanken og beskriver værestedernes fælles arbejds- og værdigrundlag. Værestedstanken er udarbejdet og formuleret i samarbejde mellem ledere, medarbejdere og brugere fra landets væresteder i 2005 og beskrives her på baggrund af LVS bog De små skridts metode (2009, s. 53). Et værested skal fungere som et beskyttelsesrum et fristed både fra gaden og fra behandlere og myndighedernes krav, og samtidig være et sted med plads og ro til udvikling for den enkelte. Den personlige udvikling skal ske i brugerens eget individuelle tempo, hvor værestedet agerer væksthus, som giver trygheden og støtten til at vokse og opleve nye muligheder. Dette beskyttende vækstmiljø opstår i den helt særlige samværsform fællesskabsfamilien, hvor der bygges personligt netværk med omsorg for hinanden og hvor ingen får lov til at gå ubemærket i hundene. Der skal være stor rummelighed, men det er også vigtigt, at værestederne selv har indflydelse på brugergruppe og aktiviteter, som får stedet til at fungere bedst muligt, da ingen steder kan rumme alt på én gang. Væresteder kan også fungere som en form for brobygger mellem de forskellige sociale indsatser brugeren er involveret i og derved skabe et samlingspunkt for brugerens forskellige indsatser som fx arbejdsmarkedsindsats, misbrugsindsats og sundhedsindsats, der har hver deres individuelle fokus og mål. Værestederne: Værestederne begyndte at dukke op i midten af 1990 erne og var blandt andet et resultat af en relativt nyopstået gruppe, stofmisbrugere, der havde været gennem afvænning på misbrugscentre. Det var en ny og anderledes tilgang til socialt udsatte, og var hovedsageligt forankret i brugerne selv Det startede som et lokalt initiativ, der blev viderebragt og kopieret i resten af landet. I 1998 blev LVS stiftet, hvilket gjorde at der forholdsvist tidligt i processen af værestedernes udbredelse, kom en central aktør, som kunne, og kan, fungere som forum for erfaringsudveksling og vidensopsamling på området. LVS mission er bla. at være

13 10 nytænkende indenfor socialt udsatte, styrke værestederne til at hjælpe den enkelte bruger og skabe et samfund med mod til mangfoldighed og reele muligheder for et bedre liv for den enkelte (LVS, 2009, s ). Værestederne er et supplement til den etablerede, offentlige indsats i Danmark, som kan være helt afgørende for brugernes livskvalitet, da værestederne er et alternativ til den meget kontrollerede offentlige indsats, hvor effektiviserings-, management- og dokumentationsbølgen ruller. I dette alternativ findes en anderledes tankegang og praksis ift. den herskende på de offentlige behandlingsområder og i socialpolitikken. Den anderledes praksis gør, at værestederne bliver repræsentanter for et opgør med de mere traditionelle holdninger omkring socialt udsatte på flere områder. Fx opgør med behandlingssystemets standardisering og manglende fleksibilitet, opgør med myten om, at der findes én rigtig løsning, opgør med offermentaliteten overfor socialt udsatte og opgør med silo-tænkning på det sociale område, hvor forskellige indsatser fokuserer på hver deres delmål (ibid., s ). De små skridts metode: Sat i verden uden en forkromet plan og tilsyneladende uden nogen retning. (ibid., s. 23), skriver LVS om de første væresteder. Dette er udtryk for, at der ikke på forhånd var udformet en autoriseret model for værestedernes sociale indsats, som ikke kunne lade sig gøre når der ikke var erfaringer på området i forvejen. Værestedernes udvikling har været et eksempel på succesfuld social innovation, ligesom børnehaver og mødrehjælp tidligere har været. Den sociale innovation er ved at blive en anerkendt kilde til samfundsudvikling, og kan være med til at skabe nye vinkler og løsninger på sociale problemstillinger i samfundet (ibid., s. 23). Der er med tiden udviklet en metode indenfor værestederne til at arbejde med mennesker og udviklingsprocesser, som kaldes de små skridts metode, som henviser til de mange små skridt den enkelte udsatte tager i dagligdagen for at komme videre i livet. Metoden er et opgør med den fokusering, der er på store skridt i det etablerede sociale og politiske system, hvor fokus fx er at gå fra stofafhængig til stoffri eller fra arbejdsløs til arbejdende. Metoden har en personlig, individuel og fri tilgang uden diagnosticering og kategorisering. De små skridt er en forudsætning for, at man på længere sigt kan tage de store skridt, der skaber større forandring. Disse små skridt kan fx være at tage et bad, spise mad og deltage i fællesaktiviteter som at lave mad og spille spil sammen med andre, som ikke er let overkommelige hverdagsting for mange udsatte. Værestederne kan via aktiviteter og udvikling af sociale relationer give mulighed for, at hver enkelt bruger kan tage sine egne små skridt. Dette kan skabe motivation og tænde lyset hos brugerne, som ofte er mennesker, der ellers har mange negative erfaringer. Når brugerne får lov til at være sig selv, giver det plads

14 11 til at de kan komme til sig selv og starte den indre proces, hvor den personlige udvikling sker. Der er minimum fire elementer, der er nødvendige på et værested, for at kunne skabe et miljø, hvor brugerne kan tage deres små skridt; Det skal være et fristed, personalet skal være nærværende og have integritet, fagligheden skal være helhedsorienteret og se hele mennesket, samt brugerne skal involveres og inddrages i værestedet og dets kultur (ibid., s. 28). Disse fire elementer er til stede på Broen, som vil fremgå af det kommende afsnit om Broen. De små skridt kan være svære at se for udenforstående, så det kan for værestederne være svært at vinde forståelse for værdien af den sociale indsats de rent faktisk laver, fx i resocialiseringsprocesser. Det er dog et tab for den samlede sociale indsats, hvis de små skridt bliver overset, og det er derfor vigtigt, at de synliggøres og anerkendes som en del af det sociale arbejde. Det virker som om de sociale myndigheder med tiden har fået øjnene mere op for den store værdi de små skridt har, både for de enkelte brugere og hele samfundet, hvilket fremvæksten af væresteder og den store opbakning til stederne kan bevidne (ibid., s ). Værested Broen til livet Dette afsnit handler om, hvordan Broen fungerer til daglig og hvilke konkrete tilbud og aktiviteter der er på stedet, samt hvad hensigten med disse er. Broen er et værested for clean misbrugere og for pårørende til misbrugere. Broen blev opstartet for ca. 3 ½ år siden og hører under Rusmiddelcenter Middelfart, som kan informere borgere i behandling og de pårørende om, at Broen eksisterer. Stedet finansieres gennem 18 i Lov om social service (herefter forkortet SEL), som foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer (SEL 18, stk. 1) og at kommunen skal afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde (SEL 18, stk. 2). Via denne lov modtager Broen kr. to gange årligt, som skal dække alt fra husleje og betaling af regninger til indkøb af møbler, computere og lignende. Der er omkring 90 registrerede brugere på Broen og i gennemsnit 25 dagligt besøgende. Samlet var der cirka 4500 besøgende brugere i løbet af 2012, og der er stadigt stigende brugerantal år for år. Der er åbent fra kl i hverdagene, og om aftenen og i weekenderne kan brugerne selv åbne stedet, hvis nogen har lyst, da en del af dem har nøgle til stedet. Der er brugerstyring, hvilket vil sige det er brugerne selv, der i fællesskab bestemmer, hvilket slags værested det skal være og om der skal ske forandringer. Brugerstyringen sker i praksis bla. gennem et brugermøde hver måned, hvor der planlægges arrangementer, kan fremlægges forskellige initiativer og diskuteres aktuelle problemstillinger. Der er via

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper.

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper. Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Direkte +45 3864 3700 Web www.psykiatri-frederiksberg.dk Dato: 18. oktober 2013 Projekt bedre udredning: Et samarbejde på tværs mellem

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere