Charlotte Møller Nikolajsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Charlotte Møller Nikolajsen"

Transkript

1 Charlotte Møller Nikolajsen

2 Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED DANMARKSSTATISTIK 8 ELEVPROFILUNDERSØGELSENS DATA 9 DATA SPECIFIKT FOR ODENSE 11 GRAFISK FREMSTILLING AF DATA FRA ELEVPROFILUNDERSØGELSEN 13 KRYDSNING AF RESULTATER FRA ELEVPROFILUNDERSØGELSEN 17 1

3 Indledning Elsesminde Odense Produktions-Højskole har som mission at give unge mellem 16 og 25 år lyst til at vælge, starte og gennemføre en uddannelse eller fastholde et job og at de udvikler de nødvendige kompetencer. Vi møder eleven med et læringsmiljø, hvor den unge gennem produktionsskolepædagogik, produktion, undervisning, vejledning og fællesskab får personlige, sociale og faglige kompetencer. For at yde det bedst mulige overfor vore elever er det af afgørende betydning, at vi tilpasser netop den gruppe unge, der kommer til os nu. Vore elever kommer med mange forskellige kompetencer, læringsstile og baggrunde. Og for en del af vore elever er hovedproblematikken uddannelses- og jobafklaring, hvor den sociale baggrund ikke spiller væsentligt ind. For en stigende del af vore unge er de vilkår den unge kommer fra en meget vigtig faktor i vort arbejde. Den sociale arv slår kraftigt igennem hos en stor del af vore unge. Skolen oplever i den daglige kontakt med de unge, at mange unge kommer fra familier med svag hjemmebaggrund, mange unge har problematikker så som misbrug, psykiske problemer eller kriminalitet. Vi oplever også, at flere og flere af vore elever støttes i deres udvikling af diverse professionelle fra kommunen eller fra andre steder. Vi har behov for at finde ud af, hvor stor en del, der egentlig har disse vilkår. Og samtidig viser vore samarbejdspartnere en interesse for at vide mere om, hvem vore elever er. Denne elevprofilundersøgelse har til formål: At afdække den elevgruppe, der går på Elsesminde nu At afdække hvilken profil elevgruppen har At afdække elevgruppen med fokus på de sociale forhold i familien, socialt omkring eleven selv og i forhold til skole og uddannelseserfaring At afdække for at vi kan kvalificere vort arbejde på Elsesminde At afdække for at styrke samarbejdet med andre professionelle omkring eleverne, så vore samarbejdspartnere får yderligere kendskab til vore elevers profil Vi har i elevprofilundersøgelsen valgt at tage afsæt i Den nye ulighed, skrevet af journalist Lars Olsen i Danmark er blevet et fem-sjettedels-samfund. Det store flertal har aldrig haft det så godt, men et betydeligt mindretal er ved at blive hægtet af. Femten procent af de unge vokser op med markant ringere livschancer end deres jævnaldrende. Uligheden handler (i dag) grundlæggende om andet end penge: stabile rammer i familien, marginalisering på arbejdsmarkedet og frem for alt uddannelse. Vi sammenligner vore data med Lars Olsens kortlægning, hvilket giver os et godt og brugbart billede af vor elevgruppe. Undersøgelsen dokumenterer, at vor elevgruppe har en markant ringere livschance end flertallet af unge i dag. En dokumentation, som vi bevidst vil bruge i vort arbejde på Elsesminde og i vort samarbejde med familie, netværk og professionelle. Undersøgelsen er foretaget i uge 21 af 116 elever, ud fra et skriftligt spørgeskema med mundtlig support fra vore vejledere. Databearbejdningen og analysen af foretaget af kontorlærling Charlotte Møller Nikolajsen. Med håbet om at læseren vil bruge elevprofilundersøgelsen i sit arbejde for de unge med ringere livschancer. Vibeke Nørby Mouridsen forstander 2

4 Kort rids af undersøgelsens resultater Da svarene i elevprofilundersøgelsen blev talt sammen, viste det følgende billede af de elever, der går på Elsesminde: Om eleverne: 52 % af eleverne er kvinder, og 48 % er mænd. 9 % er år, 78 % er år, og 13 % er år gamle. 84 % bor i Odense Kommune, og 16 % kommer fra kommuner uden for Odense. 79 % er danske, og 21 % er tokulturelle. Socialt i forh old til familien: 32 % bor med begge forældre, 38 % bor med 1 af deres forældre, 25 % bor alene, sammen med venner eller sammen med en kæreste, 5 % bor på institution. 37 % har en eller begge forældre, der er arbejdsløse, 62 % af forældrene er i arbejde, og 1 % ved ikke. 27 % har forældre, der har gennemført en længerevarende uddannelse, 41 % har forældre, der har gennemført en kort uddannelse, 28 % har forældre uden uddannelse, og 4 % ved ikke. 44 % har forældre, der ikke er skilt, og 56 % har forældre, der er skilt. Egne sociale forhold: 45 % er - eller har været - i en social sag, og 55 % er ikke - og har ikke været - i en social sag. 24 % har kriminel erfaring, og 76 % har ingen kriminel erfaring. 10 % er - eller har været - i misbrugsbehandling, og 90 % er ikke - og har ikke været - i misbrugsbehandling. 44 % går - eller har gået - til psykolog eller i anden terapi, og 56 % går ikke - og har ikke - gået til psykolog eller i anden behandling. Skole forhold: 3 % har forladt folkeskolen efter 7. klasse, 7 % efter 8.klasse, 37 % efter 9. klasse og 53 % efter 10. klasse. 29 % har gået i specialklasse, og 71 % har ikke gået i specialklasse. 66 % har oplyst, at de har afbrudt en ungdomsuddannelse, og 34 % har ikke afbrudt en ungdomsuddannelse. Jeg har desuden lavet en undersøgelse, hvor jeg har trukket de elever ud, der kommer fra Odense Kommune, men da svarene ikke havde de store afvigelser fra det samlede elevtal, har jeg valgt ikke at kommentere yderligere på disse tal. 3

5 Elevprofilundersøgelsen i sammenligning med bogen Den nye ulighed ved Lars Olsen Lars Olsen har i 2007 skrevet bogen: Den nye ulighed. Den handler om de uligheder, vi ser i vores samfund i dag. Den beskriver, hvad der gør, at nogle familier har sværere ved at klare sig i samfundet end andre, og hvordan den sociale arv spilder ind. De undersøgelser, Lars Olsen gør brug af i sin bog og hans betragtninger i den forbindelse, ligger til grund for de følgende undersøgelser, jeg har lavet af de elever, der har deltaget i elevprofilundersøgelsen på Elsesminde. Jeg vil i det følgende beskrive, hvilke resultater Lars Olsen har i sin bog og sammenligne dem med situationen på Elsesminde. Følgende citat står at læse i bogen: Blandt det brede lag er det kun omkring 5 %, der ikke går til prøve (folkeskolens afgangsprøve, cmn). Blandt unge med svag hjemmebaggrund er det ikke mindre end 19 %, der forlader skolen uden afgangsprøve. På Elsesminde er det 10,35 % af eleverne, der er gået ud af 7. eller 8. klasse. Det vil sige, at eleverne, der går på Elsesminde, ligger lige imellem det brede lag og dem med svag hjemmebaggrund. 4

6 Jeg vil nu arbejde ud fra det princip, som Lars Olsen gør brug af i sin bog, hvor han inddeler unge i 3 grupper: dem med svag hjemmebaggrund, dem i mellemgruppen og dem med stærk hjemmebaggrund. Definitionen på gruppen Svag hjemmebaggrund er, at mindst 2 af følgende faktorer skal gøre sig gældende: 1. At forældrene i hovedsagen lever af kontanthjælp eller førtidspension. 2. At ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, det vil sige hverken en faglig uddannelse eller en videregående boglig uddannelse. 3. At de unge ikke bor hos både far og mor. 1 Da spørgeskemaet, der er brugt i elevprofilundersøgelsen på Elsesminde, ikke giver et fuldstændigt svar på disse kriterier, er de punkter, jeg går ud fra, følgende: 1. En eller begge forældre er arbejdsløse. 2. At ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse. Det vil sige hverken en faglig uddannelse eller en videregående boglig uddannelse. 3. At den unges far og mor er skilt. For at høre til mellemgruppen skal et af de ovenstående kriterier være opfyldt. For at høre til gruppen stærk hjemmebaggrund må ingen af ovennævnte punkter optræde. Den sammenligning, jeg kan lave, er dog ikke fuldstændig, da Lars Olsens undersøgelse er i alderen år, hvor elever i vores undersøgelse er i alderen år. I spørgsmålet, hvor jeg har skrevet: gået ud af 7. eller 8. klasse, er sammenligningsgrundlaget heller ikke fuldstændigt, da der i Lars Olsens undersøgelse er brugt de unge, der er gået ud af folkeskolen uden at tage en 9. klasses eksamen. Der kan jo være nogle af vores elever, der har gået i 9. klasse uden at være gået til eksamen. Endvidere er der 3,4 %, der ikke kan komme i betragtning i denne undersøgelse, da deres svar ikke har været tilstrækkeligt fyldestgørende. 1 P 17 i bogen Den nye ulighed af Lars Olsen 5

7 Undersøgelsen viser følgende resultat: Svag hjemmebaggrund Mellemgruppen Stærk hjemmebaggrund Elsesminde Lars Olsen Elsesminde Lars Olsen Elsesminde Lars Olsen Andel på Elsesminde 36,2 % 11 % 41,4 % 36 % 19 % 53 % Svag hjemmebaggrund Elsesminde Lars Olsen Social sag 47,6 % 41 % Gået ud af 7. eller 8. klasse 9,5 % 19 % Anden etnisk baggrund 31 % 23 % Kriminel erfaring 33,3 % Misbrugsbehandling nu eller tidligere 9,5 % Har været/er i psykologbehandling 42,9 % Har gået i specialklasse 23,8 % Mellemgruppen Elsesminde Lars Olsen Social sag 54,2 % 18 % Gået ud af 7. eller 8. klasse 10,4 % 8 % Anden etnisk baggrund 14,6 % 9 % Kriminel erfaring 20,8 % Misbrugsbehandling nu eller tidligere 14,6 % Har været/er i psykologbehandling 58,3 % Har gået i specialklasse 25 % Stærk hjemmebaggrund Elsesminde Lars Olsen Social sag 13,6 % 5 % Gået ud af 7. eller 8. klasse 9,1 % 3 % Anden etnisk baggrund 13,6 % 2 % Kriminel erfaring 9,1 % Misbrugsbehandling nu eller tidligere 0 % Har været/er i psykologbehandling 18,2 % Har gået i specialklasse 27,3 % 6

8 Her ses tydeligt, at vi faktisk på mange af områderne oplever det samme, som beskrives i bogen - bare i en forstærket grad. Vi har langt flere familier, der har en svag hjemmebaggrund eller ligger i mellemgruppen, og her viser tallene, at de unge fra disse familier har været igennem mange flere af disse problemer end de, der kommer fra hjem med en stærk hjemmebaggrund. I Lars Olsens bog tales der om, at 7-8 % af de unge vokser op hos en enlig mor, der ikke har en uddannelse og/eller er på langvarig overførselsindkomst. I min undersøgelse ved jeg ikke, om eleven bor sammen med sin mor eller far, men godt 5 % af eleverne på Elsesminde bor med 1 af sine forældre, hvor en eller begge forældre er uden uddannelse og uden arbejde. 13 % bor sammen med 1 forældre, hvor en eller begge forældre ikke er i arbejde. 13 % bor med 1 forældre, hvor en eller begge forældre ingen uddannelse har. Det vil sige, at den sociale arv også i dette tilfælde træder tydeligere frem blandt eleverne på Elsesminde. Da det er helt op til 13 %, der bor sammen med en enlig forælder enten uden arbejde eller uden uddannelse. Bogen fortæller, at 46 % af de enlige mødre uden erhvervsuddannelse er på langvarig overførselsindkomst. Af de elever, der går på Elsesminde og bor med 1 forældre, og hvor en eller begge forældre ingen uddannelse har, har 40 % af dem heller ikke noget arbejde. I modsætning dertil er der kun 28,6 % af de, der bor med 1 forældre, hvor en eller begge forældre har en uddannelse, som ikke er i arbejde. Det vil sige, at arbejdsløsheden er over 11 % større hos de forældre, der er uden udannelse end de, der har en uddannelse. I bogen er der igen tale om enlige mødre, men af dem, der har en uddannelse, er der kun 10 %, der ikke har et arbejde. Så på det område er der 18 % flere på Elsesminde, der ikke er i arbejde på trods af det, at de har en uddannelse, men igen kan det jo være forældre af begge køn. Man kan læse i bogen, at over halvdelen af de voksne indvandrere er uden for arbejdsmarkedet. Min undersøgelse viser, at af de tokulturelle elever er 67 % (enten en eller begge) forældre ikke i arbejde. På Elsesminde er der 2/3 af de tokulturelle elever, hvor forældrene ikke er i arbejde. 7

9 Elevprofilundersøgelsen i sammenligning med Danmarksstatistik Ifølge Danmarks statistik er der unge i alderen år i Danmark, 51 % mænd og 49 % kvinder. På Elsesminde er fordelingen 52 % kvinder og 48 % mænd. Så det er jo stort set det samme. Næsten halvt af hver. 9 % af de årige har kriminel erfaring, på Elsesminde er det 24 %. Det må jo siges at være en del flere - over dobbelt så mange. Da jeg på Danmarks statistik kun kunne finde oplysninger omkring boforhold for unge fra år, har jeg - for at have noget at sammenligne med - valgt kun at bruge denne gruppe elever til denne undersøgelse. Så de følgende punkter er en beskrivelse af unge i alderen år. Af de unge i alderen år bor 58 % sammen med deres mor og far. På Elsesminde er der 37 %, der bor sammen med mor og far i den aldersgruppe. Det vil sige, at der ikke er så mange af Elsesmindes elever, der bor sammen med både deres far og mor. Af de unge i alderen år bor 21 % alene med enten far eller mor. 33 % bor alene med mor eller far eller sammen med den ene forælder og dennes nye partner. På Elsesminde bor 50 % sammen med 1 af deres forældre. Så det må konkluderes at der går en del flere unge på Elsesminde, som bor med 1 forældre, end det er almindeligt i Danmark. Af de unge i alderen år er 4 % udeboende. På Elsesminde er det 13 %, der enten bor alene med venner eller på institution. Det vil sige, at en del flere af eleverne her på stedet er kommet hjemmefra i denne aldersgruppe. 8

10 Elevprofilundersøgelsens data Antal deltagende i undersøgelsen: = % = Antal 2) Køn: 3) Alder: 4) Hjemkommune: 5) Etnicitet: Kvinde: 60 51,72 Under 18 år: 46 39,66 Odense 97 83,62 Dansk: 92 79,31 Mand: 56 48,28 Over 18 år: 70 60,34 Andre 19 16,38 Tokulturel: 24 20,69 Socialt i forhold til familie 6) Bosituation - bor med år 11 9, år 90 77, år 15 12,93 Mor og far: 37 1 forældre: 44 Alene/venner: 29 Institution: 6 31,90 37,93 25,00 5,17 7) Er en af (eller begge) dine forældre arbejdsløse? Ja: 43 Nej: 72 Ved ikke: 1 37,07 62,07 0,86 8) Forældres længst gennemførte uddannelse Ingen uddannelse: 33 Kort uddannelse: 47 Længerevarende uddannelse: 31 Ved ikke: 5 28,45 40,52 26,72 4,31 9) Forældre er Ikke skilt: 51 Skilt: 65 43,97 56,03 9

11 Egne sociale forhold 10) Social sag er eller har været Ja: 52 Nej: 64 44,83 55,17 11) Kriminel erfaring nu eller tidligere Ja: 28 Nej: 88 24,14 75,86 12) I misbrugsbehandling nu eller tidligere Ja: 12 Nej: ,34 89,66 13) Gået hos psykolog, i terapi eller lignende, nu eller tidligere Skole Ja: 51 Nej: 65 43,97 56,03 14) Færdig med 15) Har gået i specialklasse 16) Afbrudt ungdomsuddannelse 7.kl: 4 8.kl: 8 9.kl: kl: 61 3,45 6,90 37,07 52,59 Ja: 34 Nej: 82 29,31 70,69 Ja: 76 Nej: 40 65,52 34,48 10

12 Data specifikt for Odense = Antal Antal deltagende i undersøgelsen: = % 2) Køn: 3) Alder: 5) Etnicitet: Kvinde: 47 48,45 Under 18 år: 44 45,36 Dansk: 74 76,29 Mand: 50 51,55 Over 18 år: 53 54,64 Tokulturel: 23 23,71 Socialt i forhold til familie 6) Bosituation - bor med år 10 10, år 77 79, år 10 10,31 Mor og far: 28 1 forældre: 40 Alene/venner: 23 Institution: 6 28,87 41,24 23,71 6,19 7) Er en (eller begge) dine forældre arbejdsløse? Ja: 37 Nej: 59 Ved ikke: 1 38,14 60,82 1,03 8) Forældres længst gennemførte uddannelse Ingen uddannelse: 32 Kort uddannelse: 37 Længerevarende uddannelse: 24 Ved ikke: 4 32,99 38,14 24,74 4,12 9) Forældre er Ikke skilt: 39 Skilt: 58 40,21 59,79 11

13 Egne sociale forhold 10) Social sag er eller har været 11) Kriminel erfaring nu eller tidligere 12) I misbrugsbehandling nu eller tidligere Ja: 43 Nej: 54 44,33 55,67 Ja: 25 Nej: 72 25,77 74,23 Ja: 10 Nej: 87 10,31 89,69 13) Gået hos psykolog, i terapi eller lignende, nu eller tidligere Skole Ja: 41 Nej: 56 42,27 57,73 14) Færdig med 15) Har gået i specialklasse 16) Afbrudt ungdomsuddannelse 7.kl: 4 8.kl: 8 9.kl: kl: 49 4,12 8,25 37,11 50,52 Ja: 30 Nej: 67 30,93 69,07 Ja: 60 Nej: 37 61,86 38,14 12

14 Om eleverne: Grafisk fremstilling af data fra elevprofilundersøgelsen KØN: Kvinde Mand ALDER: år år år ETNICITET: Dansk Tokult urel BOSITUATION: Mor og f ar 1 forældre Alene/ venner På institution 13

15 Forældrenes forhold: ARBEJDSLØSE FORÆLDRE: Ja Nej Ved ikke FORÆLDRE HAR: Ingen uddannelse Kort uddannelse Længerevarende uddannelse Ved ikke SKILSMISSE: Ikke skilt Skilt 14

16 Elevernes egne sociale forhold: SOCIAL SAG: Social sag Ingen social sag KRIMINEL ERFARING: Kriminel erf aring Ingen Kriminel erf aring MISBRUGSBEHANDLING: Misbrugsbehandling Ingen misbrugsbehandling PSYKOLOGBEHANDLING: Psykologbehandling Ingen psykologbehandling 15

17 Elevernes skoleforhold: HØJESTE GENNEMFØRTE KLASSETRIN: 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse SPECIALKLASSE: Har gået i specialklasse Har ikke gået i specialklasse AFBRUDT UNGDOMSUDDANNELSE: Har afbrudt ungdomsuddannelse Har ikke afbrudt ungdomsuddannelse 16

18 Krydsning af resultater fra elevprofilundersøgelsen Skilsmisse og kriminel erfaring fordelt på henholdsvis dansk etnicitet og tokulturel etnicitet: Denne sammenligning viser tydeligt, at der er langt flere af de danske elevers forældre, der er skilt. Der er derimod en del flere af de tokulturelle elever, der har erfaring med kriminalitet. 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 Tokulturel Dansk 20,00 10,00 0,00 Skilt Kriminel erfaring Kriminel erfaring i forhold til om forældrene er skilt: Denne sammenligning viser, at hos de elever, hvis forældre er skilt, er den kriminelle erfaring størst. 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Kriminel erfaring Ingen kriminel erfaring Skilt Ikke skilt 17

19 Social sag kontra misbrugsbehandling, kriminel erfaring og psykolog behandling: Denne graf viser hvor mange % af dem, der har en social sag, der også har kriminel erfaring og/eller er i misbrugsbehandling og/eller i psykologbehandling i modsætning til dem, der har de samme problemer, men ikke har en social sag. Af denne ses det tydeligt, at de fleste af dem, der er i en social sag, har enten et eller flere af sådanne problemer. 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 Kriminel erf aring Misbrugsbehandling I psykolog behandling 20,00 10,00 0,00 Social sag Ikke social sag Elevernes højest gennemførte klassetrin i forhold til forældrenes længde af uddannelse: Her vises, hvad der er én eller begge forældres højeste gennemførte uddannelse på det klassetrin, hvor eleven har forladt folkeskolen. Her ses for eksempel, at 50 % af dem der har forladt folkeskolen efter 7. klasse, har en eller begge forældre, der ikke har en uddannelse Ingen uddannelse Kort uddannelse Længerevarende uddannelse Ved ikke 0 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 18

20 Elevernes højest gennemførte klassetrin i forhold til, om forældrene er i arbejde eller arbejdsløse: Her ses for hvert højest gennemførte klassetrin hvor mange %, der har en eller begge forældre, der henholdsvis er i arbejde eller ikke er i arbejde. Det interessante ved denne graf er, at det eneste klassetrin, der har flest forældre, der er arbejdsløse, er dem der er gået ud af 7. klasse. 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 I arbejde Ikke i arbejde Ved ikke 10,00 0,00 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Danske elever, der har gået i specialklasse i forhold til tokulturelle elever, der har gået i specialklasse: Af denne opstilling fremgår det, at der er flere af de tokulturelle elever, der har gået i specialklasse end af de danske elever. 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 Dansk Tokulturel 10,00 0,00 Specialklasse Ikke specialklasse 19

21 Kønsfordelingen i afbrudt eller ikke afbrudt ungdomsuddannelse: Her kan man se at der er flere kvinder end mænd, der har været i gang med en ungdomsuddannelse, inden de kom på Elsesminde. 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 Kvinder Mænd 20,00 10,00 0,00 Afbrudt en uddannelse Ikke afbrudt en uddannelse Kønsfordelingen i forhold til kriminel erfaring: Der er langt flere af de mænd der går på Elsesminde, der har en kriminel erfaring end de kvinder, der går på skolen. Der er næsten 40 % af de mænd, der går på skolen, der har en kriminel erfaring - enten nu eller fra tidligere. 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Kriminel erfaring Ingen kriminel erfaring Kvinder Mænd 20

22 Forældres uddannelse: På Elsesminde er der 26,7 % af eleverne der har en eller begge forældre med en længerevarende uddannelse. Godt 1,7 % flere har en eller begge forældre uden en uddannelse Ingen uddannelse Kort uddannelse Længerevarende uddannelse Ved ikke Forældres uddannelse i forhold til deres børn: 39 % af de elever der har en eller begge forældre der ikke har en uddannelse, er heller ikke selv begyndt på en ungdomsuddannelse. Tidlig udgang af folkeskolen kontra kriminel erfaring: 42 % af de elever der er gået ud af 7. eller 8. klasse har kriminel erfaring. Det er altså næsten halvdelen af dem der har forladt folkeskolen før 9. klasse der har kriminel erfaring. 21

23 22

24 23

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) 1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen På Elsesminde Produktions-Højskole i Odense frygter forstander Vibeke Nørby Mouridsen, at den

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Fordeling på alder og køn

Fordeling på alder og køn Statistik 23.6.2 Shaqo Junior Deltagere: Heraf fra Shaqo: Nye deltagere siden projektstart: Nye deltagere siden sidste rapportering: 36 deltagere 89 deltagere 29 deltagere 8 deltagere Deltagere fordelt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Gennemførelsesdata Social- og sundhedsuddannelsen Trin

Gennemførelsesdata Social- og sundhedsuddannelsen Trin Gennemførelsesdata Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 2016 Afgrænsninger og definitioner Hvad forstår vi ved gennemførelse? En elev tælles som gennmført, hvis eleven har færdiggjort uddannelsen den

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere