Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler.
|
|
- Julius Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencesamtaler i Halsnæs Kommunes folkeskoler Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Beslutningen - om at gennemføre kompetencesamtaler blev taget i forbindelse med beslutning om udmøntning af folkeskolereformen og justeret i forbindelse med skoleåret 2015/2016. Begrundelsen Kompetencesamtaler skal medvirke til at målet nås: Alle børn skal blive så dygtige som de kan. Betydning af social baggrund skal mindskes. Trivslen skal øges. Udfordringen der gives ikke særskilt tid til kompetencesamtaler, der er ikke en fælles forståelse af formål og form og endelig skal der i højere grad fokuseres på elevernes læringsprogression. Dette oplæg beskriver derfor arbejdsgruppens forslag til: Fælles formål Forventet effekt Fælles struktur Fælles indhold Fælles udrulningsplan Fælles evaluering og opfølgning Det fælles formål. Når alle børn skal blive så dygtige som de kan blive, så er det nødvendigt at sætte fokus på, at alle børn skal lære at lære. Det bliver en kernekompetence. Hvis kompetencesamtalen skal understøtte målet, skal fokus være på elevens oplevelse af egen læring og læringsprogression. Derfor skal samtalen bruges til at udvikle et fælles sprog om elevens læring og om de kompetencer, eleverne skal have med sig fra folkeskolen for at man kan sige, de har lært at lære. Forskning peger på, at det at synliggøre læring for elever og lærere, har en effekt ift at øge elevernes læringsprogression. Formålet med kompetencesamtalen er at finde frem til en sådan læringsaccelerator for den enkelte elev. Arbejdsgruppen er nået frem til følgende formulering af det fælles formål: Formålet med kompetencesamtalen er at skabe et rum, hvor eleven hjælpes til at sætte fokus på sin læringsproces. Gennem få, målrettede spørgsmål får hver enkelt elev mulighed for sammen med en kompetent voksen at sætte mål for sin læring, at evaluere sin læringsproces - og sætte nye mål. Kompetencesamtalen er således ikke en trivselssamtale, men er forhåbentlig medvirkende til at øge elevernes trivsel. Forventet effekt Vi forventer at effekten af kompetencesamtalerne vil være at det fælles sprog om læring og progression styrkes, at vi derigennem opnår synlig læring, hvilket kan styrke den enkelte elevs læringsprogression og vi dermed oplever at eleverne bliver dygtigere.
2 Vi forventer at se en øget lyst til læring og derigennem øget motivation og styrket trivsel. Vi forventer, at kunne se tegn på dette i trivselsmålingen (udvalgte spørgsmål), de nationale test og endelig i elevernes fraværsmønstre. Fælles struktur: Arbejdsgruppen er nået frem til at det er nødvendigt at hele skolens pædagogiske personale kan gennemføre samtalerne. Men dermed bliver det vigtigt at skabe en fælles forståelse af opgaven og udvikle fælles skabeloner og redskaber, så alle medarbejdere er rustet til opgaven. Det er aftalt at alle elever deltager i kompetencesamtale 4 gange på et skoleår á 15 minutter. Det svarer til en kadence på 6 uger. Arbejdsgruppen anbefaler at planlægge/udarbejde en struktur, der på den enkelte matrikel gør det muligt at indarbejde kompetencesamtalerne i den almindelige aktivitet på skolen. Vi har indsamlet erfaringer med strukturer, der har virket befordrende på afviklingen af samtalerne og kan fremhæve: En store-kompetencesamtaledag, hvor et helt afsnit/matrikel afholder kompetencesamtaler, samtidig med, at der er tilbud af høj kvalitet til eleverne uden om samtalerne. Vi drøftede her muligheden for at udnytte nogle af skolens partnerskaber, for at få flere hænder til rådighed en sådan dag. (Musikskole, Ungdomsklub, idrætsforening, foredrag, undersøgelse mv). Udnyttelse af uuv/ff bånd, hvor der er flere medarbejdere til stede, og nogen derfor kan gennemføre samtaler, mens andre gennemfører andre aktiviteter. En turnus hvor hver lærer ved, at man skal nå to elever pr. uge. Gældende for alle modeller er, at hvis det skal opleves som en kvalitet for alle elever, skal der også være kvalitet for de elever, der ikke deltager i kompetencesamtalen. Fælles koncept: Gruppen anbefaler, at der udvikles en fælles spørgeguide, så alle medarbejdere har et skelet for deres kompetencesamtale. Arbejdsgruppen anbefaler at guiden tager afsæt i de personlige og sociale kompetencer, som er beskrevet i UddannelsesParathedsVurderingen, samt de 24 karakterstyrker, som er beskrevet af Anne Lindert. Argumentet for dette er, at sætte fokus på de kompetencer, som eleven skal tilegne sig ved siden af alle fag i folkeskolen, og som til sammen er medvirkende til at understøtte dette at lære at lære. Der er desuden iagttaget den udfordring hidtil, at hvo rkompetencesamtalen er gennemført af en faglærer, har denne oplevet det vanskeligt at sætte mål for elevens læring i andre fag. Arbejdsgruppen vil gerne understrege, at den fag-faglige feedback skal gives integreret i undervisningen af den faglærer, der underviser eleven. Kompetencesamtalen erstatter således ikke den fagfaglige feedback, men understøtter elevens meta-læring. Guiden skal have fokus på elevernes oplevelse af egen læring- tilpasset alder og skoleforløb, og med forslag til temaer, som man kan bevæge sig rundt i, evt. fordelt over et skoleår.
3 Guiden understøttes af et forberedelsesskema til eleverne. Dette foreslås trykt på et postkort eller udarbejdet i digital form hvor den voksne, der indkalder til samtalen på bagsiden kan skrive tid og sted, og der kan være information til elev og forældre om, hvad en kompetencesamtale er og gør godt for. På sigt skal løsningen selvfølgelig være digital og integreret i Easy IQ. Arbejdsgruppen anbefaler at dokumentationsopgaven ligger hos eleven selv. I indskolingen må vi nok forvente at lidt støtte er nødvendig. Arbejdsgruppen foreslår, at dokumentation af samtalen finder sted indenfor elevplanskabelonen. Her skal gøres plads til 4 samtaler, hvorfra der refereres to ting: 1. Hvad jeg skal arbejde med/øve mig på til næste samtale: 2. Hvornår/i hvilke situationer skal jeg øve mig: De tre udkast til spørgeguides er udarbejdet på baggrund af en fælles drøftelse af de nævnte personlige og sociale kompetencer samt de 24 karakterstyrker. De tre udkast skal ses som muligheder arbejdsgruppen anbefaler at inddrage læringsvejledere, lærere og en leder i færdiggørelsen. Fælles udrulning af konceptet: Hvis det skal lykkes at udrulle et fælles koncept for kompetencesamtaler har arbejdsgruppen identificeret følgende minimumhandlinger: Arbejds/opgavebeskrivelsen bør indeholde fælles kommunal forståelse af opgaven, hvem, hvor mange og hvornår? Skemaet skal kunne rumme en lokal struktur, der giver en nogenlunde jævn arbejdsbelastning mellem kolleger. Kompetenceudvikling af de medarbejdere der skal gennemføre samtalerne, kan være nødvendigt, hvis der er nogen, der ikke føler sig klædt på til opgaven. (Læringsvejlederne stiller forslag om at Anne Lindert er en del af uge 31 nærmere info følger). Evaluering af konceptet ift formål, effekt og anvendelighed. Arbejdsgruppen foreslår at mødes med medarbejdere og leder fra hver matrikel i marts 2017, til en evaluering med fokus på: a. Fungerer kompetencesamtalerne som læringsaccelerator? b. Fungerer spørgeguiden og de øvrige værktøjer? c. Er der behov for yderligere implementeringstiltag? d. Kan der iagttages en positiv udvikling ift de nævnte effektmål?
4 Spørgeguide indskoling: I indskolingen foreslår arbejdsgruppen, at vi sætter fokus på, at det handler om at lære noget, at lære i et fællesskab, at kunne vente på tur, løse mindre problemer selv, at kunne bede om hjælp og vise respekt for andre og for andres ting, ønsker og behov. Spørgsmål til eleven kunne være: Lærer du noget i skolen? Hvornår lærer du bedst? (fag, lokale, situation, sociale relationer) Er du god til at være nysgerrig og stille gode spørgsmål? Er du god til at undersøge ting? Kan du samarbejde med dine klassekammerater? (i klassen, udenfor klassen, når læreren ikke er der?) Får I lavet det I skal? Lytter du til de andres ideer? Lytter de til dine ideer? Hvordan kan man se på dig, at du er klar til at lære noget nyt? Er du klar, når klokken ringer? Hvordan kan man se på dig, hvis du har svært ved at lære noget nyt? Hvordan hjælper du andre med at lære? Er du god til at følge klassereglerne? Er du god til at passe på dine klassekammerater? Er du god til at passe på dine klassekammeraters ting? Til dokumentation og dermed udgangspunkt for næste samtale; Hvad skal du øve dig på til næste gang vi skal tale sammen? Hvornår tror du, at du kan øve dig? (hjælp eleven med at formulere en tilbagevendende situation, hvor han/hun kan øve sig).
5 Spørgeguide mellemtrin: På mellemtrinnet foreslår arbejdsgruppen, at der sættes fokus på elevens styrker, elevens lyst udfordringer og evne til at håndtere dem, elevens begyndende bevidsthed om det at træffe valg (første uddannelsesrelaterede valg træffes med valg af andet fremmedsprog i foråret i 4. klasse), modet til at begå fejl og endelig elevens oplevelse af egen attitude og respekt for andre. Spørgsmål til elever i mellemtrinnet kunne være: Hvad er du rigtig dygtig til i skolen? (Gå evt. på jagt i det, der ikke fremhæves; fx: hvorfor nævner du ikke?) Har du styrker, som du ikke bruger i skolen? Hvornår bliver du udfordret? Kan du udfordre dig selv endnu mere? Hvordan reagerer du, hvis det bliver svært? Er du god til at undre dig? Er du god til at undersøge ting? Er du bange for at begå fejl? Kan du forstå at fejl er en god måde at lære på? Hvad giver dig lyst og energi til skolearbejdet? Har du tænkt over, hvordan man træffer gode valg? (venner, adfærd, fritidsinteresser) Skal du have tysk eller fransk i 5. klasse? Hvem hjælper dig med at træffe gode valg? Har du tænkt over, hvordan du påvirker andre gennem dine valg? Kan du være dig selv i skolen? (opmærksomhed på særlige roller, adfærd, attituder). Er du god til at samarbejde? Er du god til at nå det, du gerne vil? (både ift tid, mål, kvalitet) Bruger du sociale medier i skolen? Forstyrrer det din læring? Til dokumentation og dermed udgangspunkt for næste samtale; Hvad skal du øve dig på til næste gang vi skal tale sammen? Hvornår tror du, at du kan øve dig? (hjælp eleven med at formulere en tilbagevendende situation, hvor han/hun kan øve sig).
6 Spørgeguide til udskolingen: Arbejdsgruppen foreslår, at kompetencesamtalerne i udskolingen har et særligt fokus på paratheden ift valg af ungdomsuddannelse, men dermed også et bredt fokus på, hvad det vil sige, at være uddannelsesparat: selvstændig, motiveret, mødestabil, ansvarlig, valgparat, og ift de sociale kompetencer; respekt, tolerance og samarbejde. Kompetencesamtalerne skal fastholde fokus på elevernes læringsprogression - selvom man er blevet vurderet uddannelsesparat i 8. klasse, så skal man ikke gå i stå. Afgangskarakterer er fortsat vigtige og hvem er interesseret i at starte på gymnasiet og så reelt ikke have flyttet sig siden 8. klasse? Spørgsmål man kan stille til elever i udskolingen: Hvad tænker du om, hvad du skal efter folkeskolen? Har du tænkt over, hvor din ide kommer fra? Hvad stiller det af krav til dig og den tid du har tilbage i skolen? Er du god til at stille krav til dig selv? Er der andre der stiller krav? Sætter du mål? når du dem? Er du god til at planlægge din tid, så du når det du vil? Fritidsinteresser? Fritidsjob? Det sociale liv i klassen? Arbejder du eksperimenterende, undersøgende, selvstændigt og i samarbejde med andre? Tager du ansvar for at klassen er et fællesskab, hvor fokus er på læring? (deadlines, opgaver, samarbejde, vikarsituationer, gensidig tillid og tryghed, mod og rum til at begå fejl?) Er du god til at samarbejde? Er du aktiv på de sociale medier i løbet af en skoledag? Forstyrrer det din læringsproces? Forstyrrer det andres læringsproces? Særlig opmærksomhed ift respekt, tolerance, attitude? Til dokumentation og dermed udgangspunkt for næste samtale; Hvad skal du øve dig på til næste gang vi skal tale sammen? Hvornår tror du, at du kan øve dig? (hjælp eleven med at formulere en tilbagevendende situation, hvor han/hun kan øve sig).
7 Eksempler på forberedelsesspørgsmål til eleverne. Enten skal der være flere spørgsmål på én side, eller også får de spørgsmålene i en given rækkefølge, gennem deres skoleforløb. Det må afhænge af formatet og mulighederne det skal laves grafisk, som barometre eller stjerner eller lignende. Arbejdsindsats vurder dig selv ift: (vælg ét svar) 1. Jeg arbejder hårdt og giver den alt hvad jeg har 2. Der er enkelte ting, jeg kan gøre bedre for at få et bedre resultat 3. Der er en del jeg kan gøre bedre 4. Jeg laver mine opgaver, men jeg skynder mig 5. Jeg laver ikke mine opgaver færdige 6. Jeg prøver ikke at lave mine opgaver. Motivation tænk over, hvad der giver dig lyst til at arbejde med tingene: (vælg de svar, der passer bedst til dig) Udfordringer et problem, der skal løses Socialt samvær at arbejde sammen med andre Belønning jeg arbejder bedst, hvis der er ros, karakterer eller lommepenge bagefter Mening jeg skal forstå, hvorfor det er vigtigt Min lærer jeg arbejder hårdt, hvis det er vigtigt for min lærer Brugbarhed at jeg kan bruge den nye viden til noget i mit liv Selvkontrol kan du holde på dig selv? (vælg et svar) 1. Jeg kan vente på tur 2. Jeg behøver ikke altid få min vilje 3. Jeg har svært ved at vente på, at det bliver min tur 4. Jeg bliver sur, hvis det ikke er mig der bestemmer. Fravær nærvær (vælg et svar) 1. Jeg deltager aktivt i alle timer og er kun fraværende ved sygdom. 2. Jeg er tilstede i alle timer og er aktiv i langt de fleste. 3. Jeg er tilstede i alle timer, men er ikke aktiv i alle timer. 4. Jeg er ofte fraværende. 5. Jeg bliver helst væk. Respekt attitude? (sæt et x på linjen) Jeg har respekt for andre, for andres ting, for læreren og for mig selv jeg har ikke respekt Min attitude ift skolen er åben/nysgerrig/imødekommende/lukket/afvisende/aggresiv Samarbejde (marker de svar, der passer til dig) Jeg lytter til andres ideer og input Jeg kan indarbejde andres ideer og input Andre lytter til mine ideer og input Jeg arbejder hårdt, når vi arbejder i gruppe Jeg lader de andre lave arbejdet, når vi fx arbejder i grupper Jeg kan løse konflikter, der opstår i samarbejdet
8 Jeg kan bedst samarbejde med nogle få faste makkere Jeg kan samarbejde med alle
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereVÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereIndførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mere1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede
Læs mere