UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE

Transkript

1 Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE

2 Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region præget af vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt med et bredt samarbejde i Region Syddanmark. Alene kan ingen løfte udfordringen. Derfor er alle centrale aktører på uddannelsesområdet gået sammen i Syddansk Uddannelsesaftale om at finde fælles løsninger. Syddansk Uddannelsesaftale har tre målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en scienceuddannelse, dvs. en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, i forhold til Ungdomsuddannelserne er centrale, fordi det er fundamentet for job og for videre uddannelse. For at klare os i den globale konkurrence, har vi også brug for, at en stor del af vores unge gennemfører en videregående uddannelse (60% ifølge den nationale målsætning). Pigerne er allerede godt på vej, derfor fokuseres der i Syddansk Uddannelsesaftale særligt på drengene. Virksomhederne efterspørger i særlig grad dygtige faglærte medarbejdere, og medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser. Den efterspørgsel skal vi imødekomme. Derfor har vi en science-målsætning, som netop går på at få flere af de unge til at gennemføre disse uddannelser. Uddannelsesbarometeret er et fælles redskab for alle parterne bag uddannelsesaftalen, så man i højere grad kan monitorere udviklingen på uddannelsesområdet, og herunder skabe viden om, hvordan regionen udvikler sig i forhold til de tre regionale målsætninger. Det normale forløb gennem uddannelsessystemet adresseres med følgende 5 fokusområder: 1. De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Forløbet på en ungdomsuddannelse 4. Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5. Forløbet på en videregående uddannelse Hertil kommer et 6. fokusområde Forløbet uden for uddannelsessystemet, der ser på de unge, deres uddannelsesniveau og deres forsørgelsesgrundlag, herunder det, der betegnes som restgruppen. For hvert af de 6 fokusområder er valgt et antal indikatorer, der skal beskrive udviklingen inden for fokusområdet. Regional Udvikling December 2014 Uddannelsesbarometer

3 Side 3 Se tabeller med alle resultater fra uddannelsesbarometeret på s Sammenfatning: Syddanmark står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet. Den eksisterende arbejdsstyrke er generelt kendetegnet ved et uddannelsesmæssigt efterslæb og har derfor behov for øgede kvalifikationer. Efterslæbet gælder både i forhold til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De kommende generationer ventes dog i langt højere grad end tidligere at leve op til de uddannelsesmæssige målsætninger. 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. For den årgang, der forlod 9. klasse i 2012, ventes andelen efter 10 år at være 87% og efter 25 år 93%. Pigerne når dog stort set op på de 95% efter 25 år, så det er drengene (91%), der halter bagefter. 50% af drengene i en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. For den årgang, der forlod 9. klasse i 2012, ventes andelen efter 25 år at være 54%, dvs. målsætningen forventes indfriet for denne årgang. Den nationale målsætning er, at 60% af både pigerne og drengene skal have en videregående uddannelse. Denne målsætning ventes pigerne så rigeligt at opfylde med 68%. 20% flere skal gennemføre en scienceuddannelse i forhold til Ser vi på optaget til scienceuddannelserne er det ikke steget på hverken ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser. Og gennemførelsesprocenten er heller ikke steget siden Region Syddanmark

4 UDDANN BAROM Side 4 6 FOKUSOMRÅDER 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3 Forløbet på en ungdomsuddannelse 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5 Forløbet på en videregående uddannelse 6 Forløbet uden for uddannelsessystemet Uddannelsesbarometer

5 Side 5 ELSES ETER 3 MÅLSÆTNINGER 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 20 % flere unge skal gennemføre en scienceuddannelse i forhold til % af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse Region Syddanmark

6 Side 6 Vidste du, at over 600 af de unge i Syddanmark, der afsluttede 9. klasse i 2013, havde et gennemsnit på under 2 i matematik? Uddannelsesbarometer

7 Side 7 Fokusområde 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse I grundskolen skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer/behov. I fokusområde 1 benyttes to indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at forbedre drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Der fokuseres på de faglige forudsætninger i dansk og matematik og på de unges uddannelsesparathed (dvs. faglige, personlige og sociale forudsætninger). Indikator 1.1: Dansk- og matematikforudsætninger Indikatoren viser, hvor mange der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber defineres her som elever, der enten har forladt en prøvepligtig grundskole uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk eller matematik, eller som har et gennemsnit i dansk og/eller matematik på under 02. Indikator 1.2: Uddannelsesparathed Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparate ved søgningen til en ungdomsuddannelse. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 1 i praksis Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring (LSUL). Formålet med projektet LSUL er at udvikle og implementere en sammenhængende undervisning i matematik og naturfagene fra førskole til videregående uddannelser med henblik på at kvalificere børns og unges læring af inden for matematik og naturfag. Projektet er ét af de i alt ca. 35 projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de tre målsætninger. Region Syddanmark

8 Side 8 Indikator 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang på prøvepligtige skoler med utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Syddanmark, % 10% 8% 6% 4% Uden afgangsprøve Dansk og/eller Matematik < 02 Matematik < 02 Dansk < 02 2% 0% Figuren viser, at i perioden har ca. 8% ved afgangen fra 9. klasse på prøvepligtige skoler et gennemsnit på under 02 i dansk og/eller matematik. Herefter er den faldet til 5% i Det svarer til godt 800 unge. Hertil kommer elever (8%), der ikke har gennemført en fuld afgangsprøve og derfor heller ikke har de formelle, faglige forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Andelen har dog været faldende siden Sammenlignet med hele landet har udviklingen været ens mht. andelen der får under 02. Men relativt flere tager i Syddanmark ikke en fuld afgangsprøve sammenlignet med hele landet (se tabel 1.1 i bilaget). Godt 600 elever i Syddanmark afsluttede i klasse fra en prøvefri skole eller specialskole (se tabel 1.1 i bilaget). Nogle tager alligevel en fuld afgangsprøve, men 461 gør ikke og har derfor heller ikke de formelle faglige forudsætninger. Omvendt er andelen af drenge, der ikke har opnået mindst 02 i dansk, langt større end andelen af piger. Endvidere har en forholdsvis stor andel af drengene ikke taget en fuld afgangsprøve (9% i 2013), mens andelen for pigerne er 6% i For både piger og drenge har andelen dog været faldende siden Samlet set har 15% af drengene enten ikke en fuld afgangsprøve eller under 02 i dansk og/eller matematik. For pigerne er andelen 11%. Med samlet set 13% unge fra prøvepligtige skoler uden tilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber har Syddanmark fortsat en udfordring i at forbedre de unges (og særligt drengenes) formelle forudsætninger fra grundskolen. Erhvervelsen af disse grundlæggende færdigheder er vigtige for de unges videre færden i uddannelsessystemet. Der er forskelle på andelen af piger og drenge, som har utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber (se tabel 1.1. i bilaget). Samtidig er det en forudsætning for at kunne indfri målsætningen om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Pigerne har således i lidt større omfang end drengene ikke opnået mindst 02 i matematik. Uddannelsesbarometer

9 Side 9 Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts ,6 % Syddanmark, erhv.fagl.udd ,6 % 1,6 % 2,0 % Syddanmark, erhv.fagl.udd ,3 % 1,4 % Hele landet, erhv.fagl.udd ,8 % 1,9 % I alt Syddanmark, gym.udd ,7 % 5,3 % 6,3 % 7,5 % Drenge Piger 6,6 % Syddanmark, gym.udd ,1 % 5,4 % 6,1 % Hele landet, gym.udd ,3 % 5,0 % 0% 2% 4% 6% 8% Figuren viser, at i Syddanmark blev knap 2% af dem, der i 2014 søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. Blandt dem, der søgte en gymnasial uddannelse, blev godt 6% vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. I forhold til 2013 er der tale om et lille fald. I hele landet er andelen af ikke-uddannelsesparate lidt højere på de erhvervsfaglige uddannelser end i Syddanmark. Omvendt er andelen på de gymnasiale uddannelser lidt højere i Syddanmark end i hele landet. Andelen af ikke-uddannelsesparate er noget højere blandt drengene end pigerne, når der ses på ansøgerne til de gymnasiale uddannelser, mens der ingen forskel er ved de erhvervsfaglige uddannelser. I forhold til indikator 1.1, hvoraf det fremgik, at der er mange uden de formelle faglige kvalifikationer i dansk og matematik, er der relativt få, der bliver erklæret ikke uddannelsesparate, men denne vurdering foretages kun på ansøgerne. Blandt dem, der ikke søger en ungdomsuddannelse, kan det netop tænkes, at andelen uden de formelle kvalifikationer i dansk og matematik er høj. Det kunne da forventes, at de ikke vil blive erklæret uddannelsesparate og derfor undlader at søge en ungdomsuddannelse. Samlet set er 5% af dem, der søger en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, hvilket er marginalt mere end i hele landet (se tabel 1.2 i bilaget). Det peger på en fortsat udfordring med at få forberedt og indsluset de unge i et ungdomsuddannelsesforløb. Region Syddanmark

10 Side 10 Vidste du, at kun 4% af pigerne og 12% af drengene i Syddanmark, der afsluttede 9. klasse i 2014, søgte ind på en erhvervsfaglig uddannelse? Uddannelsesbarometer

11 Side 11 Fokusområde 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at de har gode muligheder for at komme frem til den ønskede ungdomsuddannelse. Fokusområde 2 omfatter derfor fire indikatorer, der alle belyser forskellige aspekter af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Indikator 2.1: Søgning til ungdomsuddannelserne Indikatoren viser søgningen til 10. klasse og til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts. Indikator 2.2: Opstart på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser, om de unges tilmelding pr. 15. marts bliver fulgt op af en faktisk optagelse og fastholdelse på en uddannelse et halvt år senere. Derudover ses der på de unge, der vælger om i perioden mellem tilmeldingsfrist og skolestart. Indikator 2.3: Optag på en scienceretning Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til ungdomsuddannelserne er blevet kanaliseret hen mod scienceretninger. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Indikator 2.4: Transporttid med kollektiv transport Indikatoren viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet område i regionen til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 2 i praksis Udvikling af 20/20 forløb Ungdomsskoler, erhvervsskoler og UU har samarbejdet om at udvikle en række nye 10. klassestilbud, der fordeler skoleåret på 20 uger i grundskolen (10. klasse i folkeskole eller ungdomsskole) og 20 uger på en erhvervsskole. I praksis har de fleste af eleverne været på erhvervsskolen i hele skoleåret også når de har modtaget 10. klassesundervisning. Eleverne fremhæver vigtigheden af, at de er blevet en del af et ungdomsuddannelsesmiljø, så de kan øve sig på at gå på en ungdomsuddannelse allerede i 10. klasse. Projektet har været en stor succes. 90% af de elever, der gennemførte et 20/20-forløb, er efterfølgende i gang med en ungdomsuddannelse. Projektet er ét af de i alt ca. 35 projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de tre målsætninger. Region Syddanmark

12 Side 12 Indikator 2.1a. De unges søgning fra 9. til 10. klasse pr. 15. marts % 55% Syddanmark - piger Syddanmark - i alt 50% Syddanmark - drenge Hele landet - i alt 45% 40% Figuren viser, at siden 2011 har søgningen fra 9. klasse til 10. klasse ligget på ca. 54%. Det er markant mere end i hele landet (48%). Det er i lidt højere grad pigerne (55%) end drengene (53%), der ønsker at fortsætte i 10. klasse. Uddannelsesbarometer

13 Side 13 Indikator 2.1b. De unges uddannelsessøgning fra 9. og 10. klasse (ekskl. søgning til 10. klasse) pr. 15. marts 2013 og klasse, Syddanmark, % 24% 49% 9% 9. klasse, Hele landet, % 21% 57% 7% 9. klasse, Syddanmark, % 22% 52% 9% 10. klasse, Syddanmark, % 22% 45% 6% 10. klasse, Hele landet, % 19% 48% 6% 10. klasse, Syddanmark, % 20% 48% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Erhvervsfaglig udd. Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd. Anden uddannelse Øvrige Figuren viser, at af dem fra Syddanmark, der fra 9. klasse ikke søger 10. klasse, søger 18% en erhvervsfaglig uddannelse. En erhvervsgymnasial uddannelse ønskes af næsten hver fjerde, og halvdelen søger en almengymnasial uddannelse. I forhold til 2013 er der sket en forskydning fra de almengymnasiale uddannelser til de erhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale uddannelser. I hele landet er søgningen fra 10. klasse i højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (48%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale uddannelser (19%). Af tabel 2.1 i bilaget ser vi, at drengene i langt højere grad søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse end pigerne, der omvendt i langt højere grad søger en almengymnasial uddannelse end drengene. I hele landet er søgningen fra 9. klasse i langt højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (57%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (21%) og erhvervsfaglige (15%) uddannelser. Søgemønsteret er anderledes fra 10. klasse end fra 9. klasse. 10. klasseseleverne søger således i noget højere grad en erhvervsfaglig uddannelse (25%) og i tilsvarende mindre grad en erhvervs- (22%) eller almengymnasial uddannelse (45%) end 9. klasses afgangseleverne. I forhold til 2013 er der sket en lille forskydning fra de almengymnasiale uddannelser til de erhvervsgymnasiale uddannelser. De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddannelsessystemet efter 9. og 10. klasse. Det er derfor vigtigt, at de unges valg af ungdomsuddannelse understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match op mod de unges interesser og kompetencer. Samlet set ønsker 22% af eleverne fra 9. og 10. klasse (som ikke vælger 10. klasse) at starte på en erhvervsfaglig uddannelse (ikke vist i figur og tabel). Region Syddanmark

14 Side 14 Indikator 2.2a. Uddannelsesstatus et halvt år efter uddannelsessøgningen pr. 15. marts % Erhvervsfaglig uddannelse 83% 88% 87% Syddanmark, 9. klasse Hele landet, 9. klasse Erhvervsgymnasial uddannelse 88% 89% 90% 91% Syddanmark, 10. klasse Hele landet, 10. klasse 89% Almengymnasial uddannelse 89% 91% 90% 10. klasse 96% 96% 70% 75% 80% 85% 90% 95% Figuren ovenfor viser om de unge også er startet på den uddannelse de ønskede ved tilmeldingen pr. 15. marts. Langt hovedparten, der ønskede at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse, gjorde det også (96%). Dem, der søgte en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse, er i vidt omfang også gået i gang med dem (89% og 88%). Til gengæld er hver sjette, der søgte en erhvervsfaglig uddannelse, ikke i gang med den søgte uddannelse et halvt år efter. 10. klasseseleverne holder lidt bedre fast i deres ønsker pr. 15. marts end 9. klasseseleverne. Der er kun marginale forskelle mellem Syddanmark og hele landet. Uddannelsesbarometer

15 Side 15 Indikator 2.2b. Søgningen pr. 15. marts 2013 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2013 A. Fra 9. klasse, Syddanmark Gymnasial udd. Erhvervsfagl. udd. 10. klasse Øvrige I gang september Tilmeldt marts elever, som går ud ud af 9. klasse i grundskolen, marts 2013 I indikator 2.2a så vi hvor mange der fastholdt uddannelsesønsket i det efterfølgende skoleår. Figuren ovenfor viser, hvad dem, der forlod 9. klasse, evt. ændrede mening til. I marts var der således elever, der ville fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse. Heraf realiserede dette ønske. Af de resterende startede 67 på en gymnasial uddannelse, 109 på en erhvervsfaglig uddannelse og 123 fortsatte på noget andet. I alt var der knap 400 som i stedet for den ønskede 10. klasse (123), gymnasiale uddannelse (73) eller erhvervsfaglige uddannelse (194), valgte disse uddannelser fra. Til gengæld var der ca. 350, som i første omgang ikke ønskede de pågældende uddannelser, men som alligevel valgte dem først og fremmest 10. klasse (316). Det er karakteristisk, at disse omvalg i Syddanmark svarer til de omvalg, der fandt sted i hele landet (se tabel 2.2c i bilaget). 186 unge havde i marts tilmeldt sig en erhvervsuddannelse, men startede alligevel ikke på den. 95 af dem valgte i stedet for at fortsætte i 10. klasse og dermed udsætte valget af ungdomsuddannelse. Antalsmæssigt var den største gruppe, der valgte om, de 502 unge, der fra 9. klasse ville fortsætte i en gymnasial uddannelse. Heraf fortsatte godt halvdelen i stedet for i 10. klasse. 5% ønskede ikke fra 9. klasse at fortsætte i 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, 10% (godt elever) af alle de unge i 9. klasse skiftede mening, men resultatet var fortsat, at 5% (ca. 750 elever) ikke fortsatte i de nævnte uddannelser. Region Syddanmark

16 Side 16 Indikator 2.2b - fortsat. Søgningen pr. 15. marts 2013 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2013 B. Fra 10. klasse, Syddanmark Gymnasial udd. Erhvervsfagl. udd. 10. klasse Øvrige I gang september Tilmeldt marts elever, som går ud af 10. klasse i grundskolen, marts 2013 Figuren viser omvalgene blandt de elever, der forlod 10. klasse i unge (12%) gik alligevel ikke i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Heraf valgte 60 personer en gymnasial uddannelse, mens resten ikke fortsatte i en ungdomsuddannelse. 418 unge (7%) gik alligevel ikke i gang med en gymnasial uddannelse. Her valgte godt halvdelen i stedet for en erhvervsfaglig uddannelse. I alt var der 401 som i stedet for den ønskede gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelse, valgte disse uddannelser helt fra. Dette blev kun i begrænset omfang modsvaret af bevægelser den modsatte vej. Der var således 627, som på valgtidspunktet i marts ikke ønskede at gå i gang med en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, men på opgørelsestidspunktet i september var der 1.049, som ikke var fortsat i ungdomsuddannelsessystemet. Dette mønster i Syddanmark svarer i hovedtræk til forløbet i hele landet (se tabel 2.2c i bilaget). 7% af eleverne i 10. klasse tilmeldte sig ikke en ungdomsuddannelse (eller 10. klasse). 10% (ca. 850) af alle de unge i 10. klasse skiftede mening, og resultatet var, at 12% (over elever) ikke fortsatte i de nævnte uddannelser. Uddannelsesbarometer

17 Side 17 Indikator 2.3. Andelen, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, % 45% Syddanmark - Erhv.fagl. udd. 40% Hele landet - Erhv.fagl. udd. 35% 30% Syddanmark - Erhv.gymn. udd. Hele landet - Erhv.gymn. udd. Syddanmark - I alt 25% Hele landet - I alt 20% Syddanmark - Almengymn. udd 15% Hele landet - Almengymn. udd. Figuren viser, at 42% af de optagne på en erhvervsfaglig uddannelse i Syddanmark i 2014 er optaget på en scienceretning (se tabel 2.3 i bilaget for en definition af scienceretningerne). Det er nogenlunde uændret siden På landsplan er andelene i 2014 på samme niveau som i Syddanmark med undtagelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor andelen af unge, der søger en scienceuddannelse, er højere på landsplan (35%) end i Syddanmark (30%). På det erhvervsgymnasiale område har der været en faldende tendens siden 2010 især fra 2013 til På det almengymnasiale område faldt andelen frem til 2013, men udviklingen er herefter vendt. Samlet set betyder det, at andelen, der påbegyndte en scienceuddannelse på ungdomsuddannelsesområdet faldt fra 2010 (29,3%) til 2013 (26,7%), men er i 2014 steget en smule (27,2%). Set i lyset af 20%-målsætningen, hvor andelen med en scienceuddannelse skulle øges, er udviklingen gået den forkerte vej frem til 2013, men er herefter stabiliseret. Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceuddannelse på ungdomsuddannelsesområdet. Region Syddanmark

18 Side 18 Indikator 2.4. Transporttiden med kollektiv transport til nærmeste ungdomsuddannelse, 2014 A. Erhvervsfaglig uddannelse Byer Teknik, håndværk og transport Krop, natur og service Merkantil Sundhed og pædagogik Rejsetider 0-30 min min min. over 90 min. Figurerne til indikator 2.4 viser hvor lang transporttid man fra et givet sted har med kollektiv transport til det nærmeste uddannelsessted (hhv. erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse). En decentralisering af uddannelsestilbuddene vil betyde en forkortelse af transporttiden for mange elever. Det kan være fremmende for den samlede tilgang til ungdomsuddannelserne. Kun lige omkring byerne med uddannelsessteder er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv transport på højest 30 minutter hver vej. Alle uddannelserne skal dog på den anden side sikres et volumen, så der er både et fagligt og økonomisk perspektiv i en evt. decentralisering. Den forskellige tæthed af uddannelsesinstitutionernes beliggenhed ses tydeligt af kortene. Da et uddannelsessted med f.eks. erhvervsfaglige uddannelser ikke nødvendigvis udbyder alle hovedområder, er i bilag 2.4 vist en tilsvarende grafik med en mere detaljeret opsplitning af uddannelserne. En alternativ måde at mindske transporttiden på er oprettelse af specielle uddannelsesruter. På Fyn er eksempelvis oprettet ruter, der kører direkte til Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense. Uddannelsesbarometer

19 Side 19 B. Gymnasial uddannelse Byer HF HHX HTX STX Rejsetider 0-30 min min min. over 90 min. Region Syddanmark

20 Side 20 Vidste du, at kun 53% af de unge i Syddanmark, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2007, også havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse 6 år senere? Uddannelsesbarometer

21 Side 21 Fokusområde 3 Forløbet på en ungdomsuddannelse At starte på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Nogle unge vælger om undervejs, mens andre unge falder helt ud af uddannelsessystemet. Gennemførelsesprocenterne varierer desuden meget på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Fokusområde 3 relaterer sig til 95%-målsætningen, herunder gennemførelsesprocenterne, samt nogle af de forhold, der har betydning for gennemførelse: Praktikpladssituationen og de unges trivsel. Indikator 3.1: Uddannelsesstatus over tid. Indikatoren viser uddannelsesstatus 1-3 år efter, at de unge har påbegyndt deres uddannelse. Indikator 3.2: Praktikpladssituationen Indikatoren viser praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Indikator 3.3: Forventet gennemførelse erhvervsfaglige uddannelser Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på de erhvervsfaglige uddannelser. Derudover viser den uddannelsesstatus efter 6 år (2013) for de unge, der startede på en erhvervsfaglig uddannelse i Indikator 3.4: Forventet gennemførelse gymnasiale uddannelser Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser. Indikator 3.5: Faktisk andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 3.6: Fremtidig andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af dem, som forlod 9. klasse i 2012, der ventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse hhv. 10 og 25 år senere. Indikator 3.7: De unges mentale helbred Indikatoren viser omfanget af dårligt mentalt helbred blandt de årige, som markør for trivsel. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 3 i praksis Trivsel og psykisk sundhed Projektet skal hjælpe de sårbare unge ud af mistrivslen og på den måde på sigt sikre, at flere unge får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Projektet tager udgangspunkt i et videns-, kompetence- og metodeløft hos de voksne professionelle på ungdomsuddannelser samt på produktionsskoler, jobcentrenes ungeteams og UU-vejledninger i kommunerne. Ideen er, at mere viden omkring unges trivsel, psykiske sundhed og mestring, samt flere konkrete metoder til samtaler og tværsektoriel problemløsning, vil kunne øge de unges trivsel. Projektet er iværksat af regionsrådet og gennemføres i tæt samarbejde mellem regional udvikling, psykiatrien og Syddansk Uddannelsesaftale. Projektet løber i perioden Region Syddanmark

22 Side 22 Indikator 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i % 90% Almengym. Syddanmark Almengym. Hele landet 80% Erhvervsgym. Syddanmark 70% Erhvervsgym. Hele landet 60% Erhv.fagl. udd. Syddanmark Erhv.fagl. udd. Hele landet 50% Figuren viser om dem, der startede på en ungdomsuddannelse i 2010, fortsat er i gang med eller har afsluttet uddannelsen i løbet af de følgende tre år. I løbet af det første år sker der et betydeligt frafald på de erhvervsfaglige uddannelser, idet kun 70% fortsat er i gang med eller har gennemført uddannelsen i Derefter falder andelen kun i mindre omfang, så tre år efter påbegyndelsen er knap 2/3 fortsat i gang med uddannelsen eller har gennemført den. På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der efter et år faldet 14% fra, men herefter sker der kun et meget lille frafald, så tre år efter påbegyndelsen er 84% i gang med eller har gennemført uddannelsen. Drengene har større frafald end pigerne på de almene og erhvervsgymnasiale uddannelser, mens pigerne har større frafald end drengene på de erhvervsfaglige uddannelser. Udviklingen i hele landet svarer i store træk til udviklingen i Syddanmark, men andelen, der falder fra, er dog lidt højere i hele landet end i Syddanmark. Frafald er et betydeligt problem især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer specielt inden for det første år, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller ikke har kunnet få praktikplads (se indikator 3.2). De almengymnasiale uddannelser oplever det mindste frafald i hele perioden og efter tre år har næsten 90% gennemført uddannelsen eller er i gang med den. Der er derfor behov for et særligt opmærksomhedspunkt ved overgangen til de erhvervsfaglige uddannelser og mulighederne for at få en praktikplads. Uddannelsesbarometer

23 Side 23 Indikator 3.2a. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Syddanmark og hele landet, Syddanmark 2013 Figuren viser, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark 35% 47% med gennemført grundforløb i 2013 havde en ordinær praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af grundforløbet. Godt 1/3 var uden praktikplads, mens 8% havde mistet deres praktikplads og 9% var i skolepraktik. 8% 9% Det betyder, at ca elever med fuldført grundforløb i 2013 ikke havde praktikplads 6 måneder senere. Syddanmark % 47% Praktikpladssituationen i 2013 var nogenlunde som året før. I såvel 2012 som i 2013 havde mændene i langt højere omfang en ordinær praktikplads (godt halvdelen) end kvinderne (ca. 40%), se tabel 3.2 i bilaget. 7% 9% Hele landet % 46% I 2013 er praktikpladssituationen en lille smule bedre i Syddanmark end i hele landet. Også i hele landet er situationen for mændene markant bedre end for kvinderne. 7% 10% I aftale Mistet aftale I skolepraktik Uden aftale Figuren for indikator 3.2b viser, at der er store forskelle i praktikpladssituationen i 2013 mellem de forskellige uddannelsesområder. På det merkantile område har kun 31% en ordinær praktikplads, mens det på de øvrige tre områder er godt 50%. Skolepraktik anvendes især inden for Teknik, håndværk og transport (14%), men stort set ikke inden for Sundhed og pædagogik (1%). Det betyder omvendt, at andelen uden eller med mistet praktikplads varierer fra 33% inden for Teknik, håndværk og transport til 41% inden for Krop, natur og service, 46% inden for Sundhed og pædagogik til 59% inden for det merkantile område. Det er stadig en meget stor udfordring i Syddanmark at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Region Syddanmark

24 Side 24 Indikator 3.2b. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i fordelt på hovedområder, Syddanmark Grundforløb: Teknik, håndværk og transport Grundforløb: Merkantil 26% 31% I aftale I skolepraktik Mistet aftale 7% 54% 53% Uden aftale 14% 6% 10% Grundforløb: Krop, natur og service Grundforløb: Sundhed og pædagogik 30% 36% 52% 54% 11% 6% 10% 1% Hvad laver de unge, der ikke har en praktikplads? Nedenstående figur (indikator 3.2c) viser, at 43% uden praktikplads er gået i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hertil kommer 22%, der er undervejs i form af forberedende uddannelse eller grundskole og andre forberedende aktiviteter. 30% er slet ikke i uddannelse eller beskæftigelse. Sammenlignet med 2012 er der sket en forskydning så færre er gået i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse eller har forladt beskæftigelses- og uddannelsessystemet (se tabel 3.2 i bilaget). Situationen i hele landet er dårligere end i Syddanmark, idet der her er færre, der er kommet i gang med en anden ungdomsuddannelse eller en forberedende uddannelse. Samlet set betyder det, at halvdelen af de unge et halvt år efter gennemført grundforløb ikke er i praktik, men 57% af dem er dog fortsat med en anden ungdomsuddannelse eller en forberedende uddannelse. Indikator 3.2c. Uddannelsessituationen for dem, der har mistet eller ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemført grundforløb, % 30% 33% 29% Ny erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse mv. 5% 8% 14% 13% 5% 9% 12% 12% Forberedende uddannelse Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter Beskæftigede mv. (over 18 timer) Syddanmark 2013 Hele landet 2013 Ikke i uddannelse eller beskæftigelse Uddannelsesbarometer

25 Side 25 Indikator 3.3a. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2012 og 2013, som ventes at gennemføre hhv. grund- og hovedforløbet Syddanmark % 79% Syddanmark % 80% Sundhed og pædagogik Syddanmark % 77% Grundforløb Krop, natur og service Syddanmark % 74% Hovedforløb Merkantil Syddanmark % 84% Teknik, håndværk og transport Syddanmark % 78% Hele landet % 78% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% Figuren ovenfor viser, at kun 71% af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser, der startede i 2013 på et grundforløb, forventes at gennemføre det. Gennemførelsesprocenten varierer en del på de fire hovedområder fra 62% på Teknik, håndværk og transport til 69% på det Merkantile område. Der er tale om en lavere gennemførelsesprocent på grundforløbet end ved 2012-årgangen (73%). Gennemførelsesprocenten ved grundforløbet er også lavere end andelen i hele landet (73%). At komme igennem grundforløbet betyder ikke, at man så nødvendigvis også kommer igennem hovedforløbet. Af dem, der startede på et hovedforløb i 2013, ventes 79% at gennemføre det. Det er også lidt mindre end i 2012, men lidt større end i hele landet (78%). På hovedforløbet er der også store forskelle, og gennemførelsesprocenten er her højest på det Merkantile område (84%). På de øvrige områder svinger den mellem 74% og 78%. På grundforløbet har pigerne en højere gennemførelsesprocent end drengene. Det gælder dog ikke inden for Teknik, håndværk og transport (se tabel 3.3a i bilaget). På hovedforløbet har drengene en lidt højere gennemførelsesprocent end pigerne på områderne Teknik, håndværk og transport og Krop, natur og service, men en meget lavere forventet gennemførelsesprocent på Sundhed og pædagogik. Der er fortsat en betydelig udfordring i at få langt flere til at gennemføre både grundforløbet og hovedforløbet. Region Syddanmark

26 Side 26 Indikator 3.3b. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2007 og deres uddannelsesstatus i 2013 Mænd, Syddanmark 56% 10% Mænd, hele landet 55% 10% Kvinder, Syddanmark 49% 9% Kvinder, hele landet 49% 10% Mænd og kvinder, Syddanmark 53% 10% Mænd og kvinder, hele landet 53% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Gennemførelsesprocent I gang med hovedforløb 2013 Figuren viser, at kun godt 50% af dem, der startede på et grundforløb i 2007, har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse 6 år senere. Hertil kommer dog 10%, der er i gang med et hovedforløb. Mændene (56%) er markant bedre til at gennemføre den erhvervsfaglige uddannelse end kvinderne (49%). For kvinder er der tale om en svag stigning i forhold til 2006-årgangen (se tabel 3.3b i bilaget). Der sker således et markant frafald i løbet af den erhvervsfaglige uddannelse, der kræver fortsat opmærksomhed ligesom det er ønskeligt, at en gennemførelse sker lidt hurtigere. Det er samme andele som i hele landet. Uddannelsesbarometer

27 Side 27 Indikator 3.4. Andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2012 og 2013, som ventes at gennemføre uddannelsen Syddanmark 86% 87% Stx 85% 86% Hf 69% 71% 2013 Hhx 84% 85% 2012 Htx 80% 80% Hele landet 86% 86% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent på det gymnasiale område er 86% for de unge, der påbegyndte deres gymnasiale uddannelse i Syddanmark i Det er et lille fald i forhold til Andelen i Syddanmark svarer nogenlunde til andelen i hele landet. Sammenlignet med hele landet (se tabel 3.4 i bilaget) ligger Syddanmark højere på hhx og htx. Kvinderne har højere forventede gennemførelsesprocenter end mændene bortset fra hhx (se tabel 3.4 i bilaget). Også på landsplan ligger kvinderne højere end mændene og på samme niveau ved hhx. Der er store forskelle i de forventede gennemførelsesprocenter mellem de fire gymnasiale uddannelser. I Syddanmark er den for 2013-årgangen højest på stx (85%), hvorefter følger hhx (84%), htx (80%) og hf (69%). På alle fire områder er der tale om et mindre fald i de forventede gennemførelsesprocenter i forhold til 2012-årgangen. På de gymnasiale uddannelser er der en udfordring i at øge gennemførelsesprocenterne ikke mindst på hf. Region Syddanmark

28 Side 28 Indikator 3.5. Andelen af de årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, % 82% Syddanmark, kvinder 80% Hele landet, i alt 78% Syddanmark, i alt 76% Syddanmark, mænd 74% 72% Figuren viser, at i Syddanmark har 79% af de årige i 2014 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det svarer til andelen i Andelen i hele landet ligger betydeligt højere (82%). Andelen blandt kvinderne (82%) ligger markant over andelen blandt mændene (76%). Tilsvarende forskel finder vi på landsplan (se tabel 3.5 i bilaget). Det står i modsætning til udviklingen i hele landet, hvor der i hele perioden har været en stigende tendens. Selvom Syddanmark som minimum får øget andelene for de kommende årgange, så vil der alligevel i den samlede erhvervsdygtige alder være et efterslæb i mange år frem. I Syddanmark steg andelen frem til 2010, hvorefter der har været en vigende tendens. Det skyldes en betydelig nedgang blandt mændene. Uddannelsesbarometer

29 Side 29 Indikator 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i , der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere 95% Målsætning efter 25 år Syddanmark, piger 90% Hele landet, piger 85% Syddanmark, i alt Hele landet, i alt 80% Syddanmark, drenge 75% Hele landet, drenge 70% Figuren viser, at 87% af de unge, der afsluttede en 9. klasse i Syddanmark i 2012, ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i Den forventede andel har været stigende i perioden , men har ligget stabilt for de to seneste årgange. Syddanmark har ligget på stort set samme niveau som hele landet. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2012, ventes 87% at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2022 flere piger end drenge. Det er mindre end det langsigtede mål på 95%, der dog først skal opnås i Der er således fortsat langt til en realisering af de 95%. På den anden side er det en højere andel end blandt de unge, der forlod 9. klasse for år siden, jvf. indikator 3.5. Den samlede udvikling dækker over markante forskelle mellem drenge og piger. Pigerne ligger i 2012 på 89%, hvilket er 4 procentpoint højere end drengene. Forskellen er dog mindsket over tid. Samme udvikling har gjort sig gældende i hele landet. Region Syddanmark

30 Side 30 Indikator 3.6b. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse i , der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere 95% Målsætning efter 25 år Syddanmark, kvinder 90% Hele landet, kvinder Syddanmark, i alt Hele landet, i alt 85% Syddanmark, mænd Hele landet, mænd 80% Det er ikke slut med at tage en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Figuren viser, at ser vi 25 år ud i fremtiden for 2012-årgangen, ventes andelen med mindst en ungdomsuddannelse at nå op på 93% i Syddanmark. Det er lidt under den nationale målsætning på 95%, men den stigning, der var i perioden , er blevet afløst af et lille fald, dvs. de 95% måske ikke er lige om hjørnet. Det er imidlertid ikke en udvikling der er speciel for Syddanmark, da udviklingen i hele landet svarer hertil. Pigerne (94,5%) ligger markant over drengene (91,1%), men i væsentligt mindre grad end i 00 erne. Nedgangen fra 2011 til 2012 findes kun blandt drengene, der i forvejen ligger lavest. Der er dog her en forskel mellem Syddanmark og hele landet, idet andelen af drenge, der ventes at få mindst en ungdomsuddannelse, ligger højere i Syddanmark end i hele landet, mens det omvendte gør sig gældende ved pigerne. Der er endnu et stykke vej til 95%-målsætningen er opnået. Især halter drengene bagefter. En samlet og koordineret indsats er derfor fortsat påkrævet blandt de relevante aktører, herunder især i forhold til drengene og også gerne så der ikke går 25 år før en ungdomsuddannelse er gennemført. Uddannelsesbarometer

31 Side 31 Indikator 3.7. Andelen af de årige med dårligt mentalt helbred, Syddanmark, % 20% 15% Kvinder I alt 10% Mænd 5% 0% år år år år år år Figuren viser, at i Syddanmark har 12-14% i aldersgruppen år et dårligt mentalt helbred. Det er imidlertid karakteristisk, at det i højere grad er kvinderne, som giver udtryk for, at de har et dårligt mentalt helbred. En meget betydelig andel af de årige har et dårligt mentalt helbred, hvilket har betydning for deres færden i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Andelen er især høj blandt de helt unge kvinder, men den er tilsvarende lav blandt de helt unge mænd. Der sker en udjævning af forskellen over tid. Region Syddanmark

32 Side 32 Vidste du, at to år efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i 2011, er 78% i gang med en videregående uddannelse? Uddannelsesbarometer

33 Side 33 Fokusområde 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. Både drenge og piger skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I dette fokusområde inddrages to indikatorer, der viser om overgangen umiddelbart lykkes, og i hvilket omfang scienceuddannelserne bliver valgt. Indikator 4.1: I gang med en videregående uddannelse efter 27 måneder Indikatoren viser, om de unge var i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de havde afsluttet en ungdomsuddannelse. I bilag 4.1b ses endvidere situationen 63 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Indikator 4.2: Optag på en videregående uddannelse Indikatoren viser, i hvor grad søgningen til de videregående uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceuddannelserne. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 4 i praksis Drengeprojekt Syddanmark Erhvervsskoler, erhvervsgymnasier og Studievalg samarbejder om at spotte de drenge, der er i fare for ikke at komme videre i uddannelsessystemet efter gennemført ungdomsuddannelse. Drengene tilbydes herefter et intensivt vejledningsforløb med studiepraktik, personlig vejledning af rollemodel og virksomhedspraktik. Målet er at få flere drenge til at starte på en videregående uddannelse efter deres ungdomsuddannelse. Projektet er ét af de i alt ca. 35 projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de tre målsætninger. Region Syddanmark

34 Side 34 Indikator 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, A. Erhvervsfaglig uddannelse 10% Syddanmark, mænd 9% Syddanmark, i alt 8% Hele landet, i alt 7% Syddanmark, kvinder 6% 5% 4% År for gennemført erhvervsfaglig uddannelse A. Gymnasial uddannelse 85% 80% Syddanmark, kvinder 75% Syddanmark, i alt 70% Hele landet, i alt Syddanmark, mænd 65% 60% 55% År for gennemført gymnasial uddannelse Den første figur viser, at andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 2 år efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2011 er 8% i Syddanmark. Andelen har været stigende siden Dette svarer til udviklingen i hele landet. Inden for 5 år efter afslutningen er 12% med en erhvervsfaglig uddannelse i gang med en videregående uddannelse (se tabel 4.1b i bilaget). Det er lidt mere end på landsplan. Også her er andelen af mænd (14%) større end andelen af kvinder (11%). Det er i højere grad mændene (10%) end kvinderne (knap 7%), der går hurtigt i gang med en videregående uddannelse efter at have gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Den anden figur viser, at dels kommer som forventet mange flere med en gymnasial uddannelse i gang med en videregående uddannelse inden for 2 år (78%) end de unge med en erhvervsfaglig uddannelse, og dels er der i dag langt flere, der kommer hurtigt i gang, end tidligere. Dette svarer til udviklingen i hele landet, men den stigende tendens er dog holdt op i de seneste år. Det er i højere grad kvinder (godt 79%) end mænd (godt 75%), der går hurtigt i gang med en videregående uddannelse efter at have gennemført en gymnasial uddannelse. At mange unge ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 2 år efter afslutningen af en ungdomsuddannelse, betyder dog ikke, at de aldrig kommer i gang. 5 år efter afslutningen af en gymnasial uddannelse er 86% i Syddanmark i gang med en videregående uddannelse, og denne andel har været stigende i mange år. Også her svarer andelene til hinanden i Syddanmark og i hele landet, og det er i højere grad kvinderne end mændene, der er i gang med en videregående uddannelse (se tabel 4.1b i bilaget). Samtidig vidner den store andel, der efter 5 år ikke er gået i gang med en videregående uddannelse (14%) om, at nogle af disse unge måske skulle have valgt en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for. Der er behov for at få flere med en gymnasial uddannelse til at fortsætte hurtigere med en videregående uddannelse, da den gymnasiale uddannelse ikke i sig selv giver erhvervskompetence. Uddannelsesbarometer

35 Side 35 Indikator 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, % 45% Syddanmark - MVU Hele landet - MVU Syddanmark - i alt 40% Hele landet - i alt Syddanmark - KVU 35% Hele landet - KVU Syddanmark - Universitetsbachelor 30% Hele landet - Universitetsbachelor 25% Figuren viser, at andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse, stort set ikke har ændret sig i perioden (39%). Sammenlignet med hele landet er scienceandelen i Syddanmark højere på MVU- og især på KVU-området, men lavere på universitetsbachelor-området. Det har den heller ikke på landsplan, men den har ligget under niveauet i Syddanmark siden Andelene varierer efter uddannelsesniveau. På de mellemlange videregående uddannelser er andelen i 2013 på 45%, mens den ligger under gennemsnittet på de korte videregående uddannelser (38%) og universitetsbacheloruddannelserne (33%) I forhold til 20%-målsætningen må det konstateres, at det foreløbigt ikke er lykkedes at øge andelen, der starter på en videregående scienceuddannelse. Region Syddanmark

36 Side 36 Vidste du, at 10 år efter afslutningen af 9. klasse i 2012, ventes 45% at have afsluttet en videregående uddannelse, og efter 25 år ventes 61% at have afsluttet en videregående uddannelse? Uddannelsesbarometer

37 Side 37 Fokusområde 5 Forløbet på en videregående uddannelse At starte på en videregående uddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Mange forhold spiller ind på dette. I dette fokusområde ses på de forventede gennemførelsesprocenter. Den nuværende og forventede fremtidige situation ses desuden i forhold til den nationale 60%-målsætning og den regionale 50%-målsætning. Endvidere ses der specifikt på, hvor stor en andel, der gennemfører en scienceuddannelse, for derigennem at kunne opgøre status i forhold til 20%-målsætningen. Indikator 5.1: Forventet gennemførelse på de videregående uddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående uddannelser. Indikator 5.2: Faktisk andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Indikator 5.3: Fremtidig andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2012, der ventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år senere. Indikator 5.4: Forventet andel med en gennemført scienceuddannelse Indikatoren viser andelen, der ventes at gennemføre en scienceuddannelse ud af alle, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 5 i praksis Studiejob til alle i Region Syddanmark (STARS) Projektet STARS skaber studiejob for studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i offentlige og private virksomheder i Syddanmark primært inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder. Det skal bidrage til at fastholde dem i regionen undervejs i studiet, give de studerende erhvervserfaring og kompetencer, samt bidrage til at fastholde de studerende i regionen efter deres uddannelse. Projektet blev iværksat i 2013 med støtte fra EU s Socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler efter indstilling fra Syddansk Vækstforum. Region Syddanmark

38 Side 38 Indikator 5.1. Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse i 2012 og 2013, som ventes at gennemføre uddannelsen Syddanmark 70% 71% Universitetsbachelor 65% 67% MVU 75% 75% KVU 67% 70% Hele landet 73% 74% 60% 65% 70% 75% Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent for de unge, der er startet på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2013, er 71%. Det er lidt mere end i 2012, men mindre end i hele landet. De forventede gennemførelsesprocenter varierer meget med uddannelsesniveau: Mellemlange videregående uddannelser (75%), korte videregående uddannelser (70%) og universitetsbacheloruddannelser (67%). På alle uddannelsesniveauer er der tale om en stigning i den forventede gennemførelsesprocent fra 2012 til 2013, men på alle uddannelsesniveauer ligger Syddanmark lavere end hele landet (se tabel 5.1 i bilaget). Kvinderne (77%) har betydeligt højere forventede gennemførelsesprocenter end mændene (71%). Det gælder på alle tre uddannelsesniveauer, men især på de mellemlange videregående uddannelser. Som ved ungdomsuddannelserne er der tale om et markant frafaldsproblem, og det er større i Syddanmark end i hele landet. Uddannelsesbarometer

39 Side 39 Indikator 5.2. Andelen af årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, % 40% Syddanmark, kvinder 35% Hele landet, i alt Syddanmark, i alt 30% Syddanmark, mænd 25% 20% Figuren viser, at der bliver stadig flere blandt de årige, som har en videregående uddannelse fra 29% i 2006 til 36% i Andelen i Syddanmark er dog langt under andelen i hele landet, hvor der i samme periode har været en stigning fra 35% til 44%, dvs. forskellen er øget. Kvinderne (43%) tager i langt højere grad en videregående uddannelse end mændene (28%). Mændene tager i højere grad en kort videregående uddannelse end kvinderne, der til gengæld langt oftere tager en mellemlang videregående eller universitetsuddannelse end mændene (se tabel 5.2 i bilaget). De 36% med en videregående uddannelse fordeler sig med 6% med en kort videregående uddannelse, 19% med en mellemlang videregående uddannelse og 10% med en universitetsuddannelse se tabel 5.2 i bilaget. Den store forskel mellem Syddanmark og hele landet skyldes stort set, at der er langt flere med en universitetsuddannelse i hele landet (19%) end i Syddanmark (10%). Der er særlig grund til at sætte ind for at øge uddannelsesniveauet især blandt mænd og for både mænds og kvinders vedkommende i forhold til de lange videregående uddannelser. Her er den nationale målsætning for fremtidens unge 25%, hvilket både de årige mænd og kvinder i Syddanmark halter langt bagefter. Region Syddanmark