Evaluering Tilbage i arbejde

Transkript

1 juni 2003 Evaluering Tilbage i arbejde Center for Misbrugsbehandling i samarbejde med Arbejdsmarkedsnetværk i Århus Kommune

2 Indhold Forord 3 Baggrund 3 Præsentation af Halvvejshuset og dets beboere 4 Normering og belægning... 4 Behandlingsmetode... 4 Projektforløbet 5 Kontakt og samarbejde med arbejdspladserne... 6 Samarbejdet mellem Halvvejshuset og Arbejdsmarkedsnetværk 7 Projektets betydning for Halvvejshuset og beboerne 8 Projektets resultater 9 Resultatmål... 9 Formål ifølge ansøgning Indhold ifølge ansøgning Påtegning fra info- og koordineringsmedarbejdere til ansøgning Anbefalinger

3 Forord Denne evaluering er udarbejdet i overensstemmelse med tilbud dateret fra Discus til Center for Misbrugsbehandling. Evalueringen er som beskrevet i tilbudet baseret på fire interviews (med Halvvejshuset (en afdeling af Center for Misbrugsbehandling), Arbejdsmarkedsnetværk (AMN), en virksomhed og en projektdeltager). Endvidere er evalueringen baseret på et midtvejsnotat udarbejdet i september 2002, opgørelse over projektdeltagernes beskæftigelsessituation og forsørgelsesgrundlag i perioden og endelig på orienteringsmateriale udarbejdet til informations- og undervisningsmøde for jobkonsulenter i AMN. Interviewene er foretaget med den daglige leder af Halvvejshuset og med den tilknyttede jobkonsulent i AMN. Endvidere med den daglige ansvarlige leder på en arbejdsplads (pedelfunktionen på en folkeskole) og en projektdeltager, som har været i revalidering på denne skole. Evalueringen er udarbejdet, så den kan læses uafhængigt af midtvejsnotatet. Der kan derfor forekomme gentagelser herfra. Baggrund Projektet Tilbage i arbejde er beskrevet i en ansøgning til Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Århus Kommune. Ansøgeren er Center for Misbrugsbehandling i samarbejde med Arbejdsmarkedsnetværk (begge Magistratens 1. Afdeling). Daværende centerleder Mogens Hvillum er anført som projektansvarlig. Ansøgningen er imødekommet uden ændringer. Evalueringen forholder sig derfor til de mål og den projektbeskrivelse, som foreligger i ansøgningen. Evalueringen vil på væsentlige punkter bevæge sig uden for de opstillede mål. Årsagerne hertil vil blive forklaret senere. Tidsmæssigt er projektet i ansøgningen sat til at foregå i perioden fra til Projektperioden er ændret, således at projektet er igangsat senere end angivet i ansøgningen. Nemlig Som en naturlig følge heraf har projektperioden strakt sig frem til Centerleder Mogens Hvillum er afløst af nuværende Centerleder Vinnie Thomsen, som dermed også har overtaget projektansvaret. Projektet er beskrevet som et samarbejde, der i praksis skal foregå mellem Halvvejshuset og AMN

4 Præ sentation af Halvvejshuset og dets beboere Evaluator har vurderet, at det er hensigtsmæssigt med en kort introduktion til Halvvejshusets metoder og beboere som baggrund for en forståelse af vilkårene og udfordringerne i projektet. Normering og belægning Halvvejshuset er en 94 institution beliggende i Grønnegade 79, Århus C. Det er en traditionel opgang med otte lejligheder ud over stueetagen, hvor man har indrettet fælles køkken, spisestue og TV- stue. Institutionen er syv år gammel, og Tanja Spandet (TS) har været ansat som daglig leder siden februar I projektperioden har TS fået ledelsesansvar for endnu en institution under Misbrugscentret. Halvvejshuset har tre medarbejdere og som oftest en pædagogstuderende. To af medarbejdere er selv eksmisbrugere. Der er plads til 16 beboere i Huset, men den optimale belægning er TS vurderer, at den gennemsnitlige belægning er på 10 beboere. Antallet af beboere er ofte lavt om sommeren. Halvvejshuset anvendes også til at afholde månedlige møder i efterbehandlingsgrupper. Det vil sige grupper af personer, som er flyttet i egen bolig. Tidligere beboere deltager i efterbehandlingen i op til et år. Behandlingsmetode Halvvejshuset er en udslusningsbolig, som modtager personer efter endt døgnbehandling. Beboerne udsluses til egen bolig efter cirka et halvt år. Alle beboerne er i behandling efter Minnesota modellen og har således gennemgået et afvænningsforløb, inden de kommer til Halvvejshuset. Efterbehandlingen i Halvvejshuset følger principperne i Minnesota modellen. Som oftest har beboerne haft et ophold på døgninstitutionen Kongens Ø den hyppigst anvendte institution i minimum et halvt år, inden de flytter ind i Halvvejshuset. Som ny beboer underskriver man en Samtykkeerklæring, som ved dette projekts begyndelse indeholdt 14 regelpunkter. Reglerne kan, som TS udtrykker det, virke skrappe for udenforstående. De indbefatter blandt andet, at man ikke indtager nogen former for stemningsændrende stoffer, og at man forpligter sig til omfattende mødeaktivitet i og uden for huset. Husreglerne er blevet ændret i projektperioden. Tidligere skulle man deltage i 90 møder på de første 90 dage. Nu er det 45 møder på de første 45 dage. Efter de 45 dage skal man deltage i tre møder om ugen. TS forventer, at disse ændringer i huset vil være permanente. Ændringerne har blandt andet betydet, at medarbejderne ikke bruger så mange kræfter på at punke beboerne om at gå til møder. Beboernes arbejde har overtaget en del af den funktion, møderne havde tidligere omkring struktur på dagen, forpligtelser, social kontakt m.v. Pædagogisk er der fokus på, at beboerne kommer ud af den osteklokke, de befinder sig i efter afvænningen. Det vil sige, at man eksempelvis kommer i biografen og på cafe eller lignende. Det vil også sige, at man selv ringer til myndigheder eller lignende, når noget skal ordnes.. For mange beboere er det vigtigt, at de får lavet aftaler om afvikling af gæld. Princippet er kort sagt, at man får alle årsager til dårlig samvittighed ryddet af vejen, og man træner i at få en dagligdag til at fungere

5 Projektforløbet Som allerede nævnt blev projektet igangsat syv måneder senere end beskrevet i ansøgningen. Årsagerne hertil er ikke undersøgt i forbindelse med evalueringen. Samtidig er der sket det, at de personer, der har udarbejdet ansøgningen, ikke er de personer, der har haft ansvaret for gennemførelsen. Den projektansvarlige ifølge ansøgningen er udskiftet som følge af udskiftningen af lederen af Misbrugscenteret, men også den ledelsesansvarlige for projektet i Arbejdsmarkedsnetværk er udskiftet. Som nævnt er lederne af Halvvejshuset ansat efter, at projektmidlerne er søgt, og jobkonsulenten i Arbejdsmarkedsnetværk er ansat i forbindelse med projektet igangsætning. Ovennævnte vilkår nævnes her, fordi de efter evaluators opfattelse har haft betydning for projektet. Startskuddet til projektet blev givet på et møde i styregruppen den På mødet blev projektet for første gang drøftet af de medarbejdere fra henholdsvis Halvvejshuset og Arbejdsmarkedsnetværk, som skulle arbejde med projektet. Fra Center for Misbrugsbehandling deltog centerleder Vinnie Thomsen og fra Halvvejshuset deltog daglig leder Tanja Spandet (TS) og Henriette Hestbæk. Fra Arbejdsmarkedsnetværk deltog afdelingssouschef Jeppe Meinert og konsulent Charlotte Sønderby (CS). Endvidere deltog Hans Bach og Anne Friis, som varetager evalueringen; begge fra Discus. Mødet bestod af en drøftelse af projektet og holdninger til problematikken. Endvidere blev det aftalt, at TS og CS skulle varetage det daglige samarbejde, og at de skulle afholde et møde, hvor en introduktion af projektet for beboerne i Halvvejshuset skulle planlægges. Næste møde i styregruppen blev afholdt På mødet drøftede man det hidtidige projektforløb på baggrund af midtvejsnotatet, herunder justeringer og planer for den resterende del af projektperioden. Lederen af Arbejdsmarkedsnetværk Jørgen Melgaard deltog på mødet i stedet for afdelingssouschef Jeppe Meinert, da han har overtaget ledelsesansvaret for Arbejdsmarkedsnetværks del af projektet. Herudover deltog centerleder Vinnie Thomsen, TS, CS og Hans Bach fra Discus. Der er ikke afholdt yderligere møder i styregruppen. Endvidere er der foretaget en studietur til behandlingsmiljøer i Norge. På studieturen deltog ovennævnte med undtagelse af Hans Bach fra Discus. I marts 2003 er der desuden afholdt et informations- og undervisningsmøde for jobkonsulenter i Arbejdsmarkedsnetværk. Mødets indhold vil blive omtalt senere. Umiddelbart efter første styregruppemøde planlagde TS og CS et introduktionsmøde for beboerne i Halvvejshuset. 16 personer deltog i mødet. Det var såvel nuværende som tidligere beboere. De tidligere beboere var fra efterbehandlingsgrupperne. Ifølge TS var det i første omgang meget vanskeligt at trænge igennem på mødet. Der blev ikke lyttet, og der var meget støj. Der skulle et kraftigt opråb til, før CS overhovedet fik ro til at gennemføre mødet. For en del af mødedeltagerne var initiativet ikke relevant, fordi de var i gang med skole eller job. For 10 personer var der basis for en samtale, og der blev lavet - 5 -

6 aftale med alle 10 om møder hos CS i Arbejdsmarkedsnetværk. Alle 10 mødte op til samtalerne, som var struktureret omkring følgende punkter Job-/uddannelsesønsker Skånehensyn Særlige forhold Aftale/plan. Resultatet var, at der blev lavet to uddannelsesplaner og otte arbejdsplaner. For alle 10 er der efterfølgende gennemført trekantssamtaler med deltagelse af sagsbehandler, klient og CS. Aftalerne kom i stand ved, at CS kontaktede sagsbehandlerne og orienterede om projektet, inden mødeaftalerne blev lavet. Det var nødvendigt, fordi sagsbehandlerne tidligere har opfattet indsatsen som deres arbejde. Efter at isen var blevet brudt, som CS udtrykker det, indgik alle i et konstruktivt samarbejde. Fra projektstart omkring 1. maj og frem til 1. september, hvor det tidligere omtalte midtvejnotat var udarbejdet, blev yderligere to personer inddraget. På daværende tidspunkt var der i alt 6-7 beboere i Halvvejshuset. I perioden herefter fra 1. september 2002 til 1. maj 2003 er yderligere 1 beboer inddraget. Der har været samtaler med yderligere 8 borgere. Antal og forløb for de involverede borgere vil blive gennemgået i afsnittet om projektets resultater. Kontakt og samarbejde med arbejdspladserne CS har i al væsentlighed stået for at tage kontakt til virksomheder om jobmuligheder. I starten af projektet var der et enkelt tilfælde, hvor TS og CS samtidig var ved at finde en jobmulighed til en beboer, men det blev opklaret, og der har ikke været gentagelser. CS har i projektforløbet været i kontakt med mere end 25 virksomheder. Virksomhederne er fundet gennem AMN s jobdatabase, via kolleger i AMN og ved tilfældig opringning. Alle tre fremgangsmåder har givet resultater, og ingen har vist sig bedre end andre. Metoden har været, at CS telefonisk har kontaktet den ansættelsesansvarlige mhp. at få et møde. I begyndelsen informerede CS om borgerens baggrund som misbruger ved denne telefonsamtale. Det førte til meget lange samtaler og mange afvisninger. CS har derfor ændret praksis. CS aftaler nu først et møde i telefonen, hvor den ansættelsesansvarlige, borgeren og CS deltager. På mødet orienterer borgeren i de fleste tilfælde arbejdsgiveren om baggrunden som misbruger. Det har i nogle tilfælde givet anledning til, at arbejdsgiveren har fremhævet, at det eksempelvis ikke kan accepteres, at der drikkes øl på arbejdspladsen, og at tyveri ligeledes vil føre til øjeblikkelig bortvisning. I andre tilfælde har det ikke givet anledning til kommentarer. I enkelte tilfælde er det ikke blevet nævnt, at der tidligere har været tale om et misbrug

7 Denne ændring af praksis har ikke ført til afvisninger af borgerne. Som CS siger, har det ikke så stor betydning, når de har en velsoigneret og høflig person foran sig. Det har heller ikke givet anledning til efterfølgende problemer. Af evaluators efterfølgende interview med en arbejdsgiver fremgår det, at CS s engagement og løfte om grundig opfølgning var udslagsgivende for at indgå et samarbejde om et forløb. På det første møde aftales om muligt et kort prøveforløb på arbejdspladsen. Det vil sige ca. en måned. Borgeren forbliver som regel på kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag i denne periode. I følge CS varierer opfølgningen alt efter en konkret vurdering af behovet, men der signaleres stor parathed fra CS til at lave opfølgning, når arbejdsgiveren har ønsker det. Opfølgningen sker i form af telefonsamtaler og møder. I begyndelsen ringer CS op hver uge til såvel borger som arbejdsgiver. Det første opfølgningsmøde afholdes som hovedregel efter 1 måned, hvorefter hyppigheden aftager. Efter første opfølgningsmøde forlænges aftalen som regel og borgeren overføres til revalideringsydelse. Der er løst mange forskelligartede problemer ved opfølgningen. Det gælder problemer med at møde til tiden, private samtaler i mobiltelefon i arbejdstiden, for mange eller lange sygemeldinger eller for hårdt arbejdspres for borgeren. Alle er problemer, som kunne have udviklet sig og endt med at afslutte arbejdsforholdet. Problemerne opstår tilsyneladende fordi, mange af borgerne ikke har erfaringer med at være på en arbejdsplads og derfor har svært ved at leve op til de uskrevne regler, som en arbejdspladskultur altid har. Risikoen for, at det giver problemer, er større end normalt, fordi der aldersmæssigt er tale om personer, der normalt kender spillereglerne. Det er umiddelbart vanskeligere at irettesætte en mand på 30 år for at tale i mobiltelefon i arbejdstiden end en på 18 år. CS bliver her en slags brobygger mellem virksomhed og borger gennem opfølgningen. Af interviewene med både arbejdsleder og borger fremgår det tydeligt, at begge parter har haft et stort personligt udbytte af arbejdsforløbet. Det er arbejdslederens vurdering, at succes en i høj grad hænger sammen med den tætte opfølgning i begyndelsen af forløbet. Samarbejdet mellem Halvvejshuset og Arbejdsmarkedsnetværk Samarbejdet mellem Halvvejshuset og Arbejdsmarkedsnetværk har ifølge såvel CS som TS fungeret godt. I begyndelsen af projektet var samarbejdet forholdsvist tidskrævende. Det har ændret sig, sådan at der nu er et effektivt samarbejde i kraft af et godt kendskab og en øget tillid til hinandens arbejdsmetoder. I første del af projektperioden var samarbejdet koncentreret omkring CS og TS. Undervejs har det bevæget sig således, at CS fra Arbejdsmarkedsnetværk i lige så høj grad samarbejder med de øvrige medarbejdere i Halvvejshuset. Der er kommet en klar fornemmelse af ansvarsfordeling. Halvvejshuset støtter op om beboernes fritid og fungerer også som et sted, hvor de kan læsse af. Beboeren kan således godt beklage sig til en medarbejder i Halvvejshuset over arbejdet, men det er CS, der tager sig af det, hvis der skal gøres noget ved det. CS tager sig af alt, der vedrører arbejdspladsen og arbejdspladsrelaterede problemer. Fra arbejdspladsforhold til at søge om buskort og revalideringsydelse

8 Samarbejdet giver ikke anledning til problemer, og beboerne har ifølge CS, TS og beboerinterviewet også en klar fornemmelse af arbejdsfordelingen. Midtvejs i forløbet afholdt CS og TS et informations- og undervisningsmøde om projektet for medarbejdere i Arbejdsmarkedsnetværk. Der blev lagt vægt på at informere om det behandlings- og efterbehandlingsforløb, borgerne har gennemgået, inden de kommer til Halvvejshuset og på at informere om de hidtidige projekterfaringer. Der er således skabt en bevidsthed om målgruppen blandt medarbejderne i Arbejdsmarkedsnetværk, og CS bruges af de øvrige jobkonsulenter som fag person på netop denne målgruppe. I forbindelse med informations- og undervisningsmødet udarbejdede CS og TS i fællesskab et informationsmateriale som blev uddelt til alle jobkonsulenter. Projektets betydning for Halvvejshuset og beboerne Tidligere har indsatsen for beskæftigelse ifølge TS bestået af en opbakning til en eventuel handlingsplan eller en skitse til en handlingsplan udarbejdet af borgeren og dennes sagsbehandler. Ofte har der været tale om, at beboeren har brugt afvænningsperioden til at afprøve sig selv på andre områder. Mange har taget 9 ende eller10 ende klasse, og der har generelt været fokus på kompetenceudvikling/uddannelse. Ofte inden for det sociale område med behandling af lidelsesfælder. Der har ikke været sat særskilt fokus på beskæftigelse og selvforsørgelse. Der har heller ikke været kontakt mellem Halvvejshusets personale og arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner eller jobkonsulenter. Det pædagogiske arbejde er foregået ud fra ideen om, at den enkelte selv skal vænne sig til at tage hånd om sit eget liv. Selv ringe til en udannelsesvejleder, et vikarbureau eller en arbejdsplads. Skridtet ud på arbejdsmarkedet skulle tages af den enkelte på egen hånd. En særlig indsats for at få dem ind på en arbejdsplads indebar en risiko for, at marginaliseringen fulgte med, fordi deres tidligere misbrug blev kendt og blev årsag til en særlig indsats. Der er således tale om et dilemma mht., hvor langt støtten skal gå. Et dilemma, som er blev drøftet mellem TS og CS allerede i starten af projektet. Projektet har forårsaget en markant forandring af praksis i Halvvejshuset. Nu foregår det således, at når beboerne har boet i huset i én til halvanden måned, visiteres de til CS. Og det er ifølge TS indledningen på, at navlestrengen til systemet kontanthjælp, pædagoger osv. klippes over. Der er markant forskel på den oplevelse, beboerne har af behandlingssystemets indsats og den hjælp, de får fra Arbejdsmarkedsnetværk. Der er som TS siger mere prestige i at tale med en jobkonsulent i Arbejdsmarkedsnetværk end en medarbejder i Halvvejshuset. Det blev bekræftet i interviewet med beboeren. Han havde ikke på forhånd særlig store forventninger til, at det første møde med en jobkonsulent skulle give nogle resultater. Men det påvirkede han, at mødet foregik hos Arbejdsmarkedsnetværk, og at det blev taget som givet, at der kunne findes plads til ham på arbejdsmarkedet. Efter et par forsøg lykkedes det at finde en revalideringsplads til ham, og hans forløb er fortsat meget positivt. Han siger selv, at han aldrig har troet på, at han ville kunne udfylde en plads på arbejdsmarkedet, og at han slet ikke tør tænke - 8 -

9 på, hvor han havde været i dag, hvis han ikke var kommet i gang med et arbejde. Det er arbejdet, der har holdt mig clean. Hvis jeg var røget ud fra arbejdspladsen efter mindre end et halvt år, tror jeg, at jeg var blevet aktiv igen (aktiv misbruger). Nu mener han, at han selv vil kunne skaffe sig et arbejde, hvis han mister sit nuværende; og han mener ikke, at en ledighedsperiode vil føre til, at han bliver aktiv igen. Undervejs i forløbet er han flyttet fra Halvvejshuset og har fået egen lejlighed. Hans omgangskreds er bl.a. andre fra Halvvejshuset, som har fået arbejde. Og han mener, at deres oplevelser er nogenlunde parallelle med hans egne. For Halvvejshuset har projektet som sagt ført til store forandringer. Der er simpelthen ikke ret mange hjemme om dagen. P.t. er der kun 3 ud af 11 beboere hjemme i dagtimerne. Det er hensigtsmæssigt at rykke personalets arbejdstid fra dagtimerne til om aftenen. Efter sommerferien er der én fra personalet, som fremover arbejder 2 aftener om ugen. Der er naturligvis behov for, at der tages hånd om de nye, der kommer ind i huset, men ellers består indsatsen i at støtte beboerne i at få hverdagen uden for arbejdstiden til at fungere. Der er ifølge TS sket en klar forbedring for beboerne. De går ikke rundt med en mærkat i panden, hvorpå der står misbrugere. De er ranke i ryggen. De yder noget tilbage. Det giver dem en god følelse af, at de er en del af maskineriet. For mange af beboerne gælder det ifølge TS at uddannelse ikke står lige for. De vil helst have et arbejde. Den økonomiske motivation er vigtig for dem. Når de har fået arbejde, kan de opnå revalideringsydelse, som er bedre end kontanthjælp, og derefter bliver det realistisk for dem at opnå en rigtig løn. Ser man modelagtigt på projektet, kan man sige at den arbejdsmarkedsrettede indsats er blevet sidste led i et behandlingsforløb. For mange endda et helt nødvendigt led for at den samlede behandling har kunnet lykkedes. Projektets resultater Resultatmål I ansøgningen til koordinationsudvalget står der Resultatmål: At 70% af de beboere i Halvvejshuset, som deltager i projektet, opnår enten ansættelse i ordinær beskæftigelse eller får ansættelse på særlige vilkår (fleksjob o.l.) I alt er 13 personer blevet henvist til CS. Henvist betyder i denne sammenhæng, at de er henvist af deres sagsbehandler efter, at der er afholdt et møde mellem beboer, CS og sagsbehandler. CS har afholdt indledende samtaler med yderligere 7 beboere. Der er forskellige grunde til, at disse ikke har ført til henvisninger. Nogle er blevet aktive misbrugere igen, og nogle er begyndt på eksempelvis HF kurser (beboer i denne sammenhæng omfatter såvel nuværende som tidligere). For de 13 personer gælder det, at: - 9 -

10 4 er i virksomhedsrevalidering, hvoraf én forventes at overgå til løn med tilskud pr.1/7 3 har været i virksomhedsrevalidering og er nu i lønnet optræning, og for alle tre er der positive udsigter 1 har været i lønnet optræning og er nu i fleksjob, og sagen er lukket hos AMN 1 får kontanthjælp + aktiveringstillæg og ønsker at begynde på pædagogseminariet efter endt aktivering 1 er på sygedagpenge, men i optræning som pedelmedhjælper 1 er på kontanthjælp og skal til samtale hos mulig arbejdsgiver 1 har været på kontanthjælp med aktiveringstillæg, men er blevet sygemeldt på grund af graviditet. Sagen er lukket. 1 har førtidspension og har fundet ud af, at hun kun ønsker frivilligt arbejde. Sagen er lukket hos AMN. Endvidere gælder det at: 5 er eller har været i private virksomheder 3 er eller har været i organisationer 4 er eller har været i offentlig virksomheder Det er evaluators opfattelse, at de opstillede resultatmål er problematiske. Det er de af flere grunde: For det første er der ikke beboere i Halvvejshuset på et givent tidspunkt. Der er en gennemsnitlig belægning på cirka 10 beboere, og de er snarere udtryk for den samlede gennemstrømning, der er i løbet af et år. For det andet er projektet ikke relevant for alle beboere i Halvvejshuset. Eksempelvis er der nogle, som er i gang med uddannelse eller uddannelsesplaner. Det er således slet ikke muligt at forestille sig, at der har kunnet arbejdes med 20-til 25 personer i hele projektperioden. Selv om man har inddraget tidligere beboere i projektet. De 13 personer, der er henvist til projektet, er ganske enkelt alle de beboere og tidligere beboere, som projektet har været relevant for. Der er et andet problem ved resultatmålet. Der står ikke, om de 70% skal opnå beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår inden for projektperioden, men det må man gå ud fra. Det er ikke sket; som det vil fremgå, er det kun nogle få, som er nået så langt, men flere er på vej. Det er efter evaluators opfattelse urealistisk høje mål, der er sat inden for et år. Selv for de personer som har været henvist fra starten af projektet. Man må tage i betragtning, at der er tale om en målgruppe, hvor succesraterne ikke normalt er tilnærmelsesvis så store; og der er tale om en målgruppe, som er i et efterbehandlingsforløb oven på meget alvorlige problemer. Det drejer sig om

11 personer, der for de flestes vedkommende har rundet de 30 år uden nogensinde at have haft noget, der ligner fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Evaluator vil derfor uagtet de opstillede mål ikke er nået betegne det som en succes, at projektet har formået at tiltrække de 13 borgere for hvem projektet forekommer relevant. Og at det er lykkedes af få 10 borgere i gode forløb hos arbejdsgivere og én på vej ind på en arbejdsplads. Formål ifølge ansøgning Under projektets formål hedder det i ansøgningen, at Projektets formål er at få skabt optimale betingelser for at de stoffrie beboere i Halvvejshuset, en afd. Under Center for Misbrugsbehandling, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Herved kan de få et forsørgelsesgrundlag, der helt eller delvist er uafhængigt af det sociale system. Det er evaluators opfattelse at denne del af formålet er nået. Desuden er etablering af gode kontakter til private virksomheder en del af projektets formål. Der er afgjort skabt gode kontakter til en række virksomheder, men kun 5 af dem er private. Kontakterne til arbejdspladserne er naturligvis skabt ud fra de jobønsker, borgerne har haft, og fordelingen på private virksomheder, organisationer og offentlige virksomheder er et naturligt resultat heraf. Det hedder endvidere at: Projektet skal udmunde i en metode, der gradvist skal implementeres i Halvvejshuset s indsats for at give den enkelte bedst mulige betingelser for en tilbagevenden til samfundet. Som det fremgår, har projektet ikke alene bidraget med en metode for at den enkelte beboer i Halvvejshuset kan få et job (det må i denne sammenhæng være tilbage til samfundet), men også været med til at skabe markante forandringer i husets funktionsmåde. Det er evaluators opfattelse, at projektet har bundet en helt nødvendig og tidssvarende sløjfe på et langvarigt behandlingsforløb for en række af husets beboere. Indhold ifølge ansøgning Projektet har levet op til det beskrevne indhold og evaluator har ikke yderligere kommentarer hertil. Påtegning fra info- og koordineringsmedarbejdere til ansøgning I påtegningen hedder det blandt andet At skaffe sig en form for egen forsørgelse og et socialt, almindeligt liv er uden tvivl forudsætningen for, at nedtrappede stofmisbrugere kan fastholde deres stoffrihed. Projektet har i hvert fald vist, at

12 et arbejde og de deraf følgende sociale relationer, kan være meget væsentlige for at fastholde stoffriheden. Det hedder videre, at projektet kan give Arbejdsmarkedsnetværk brugbare erfaringer i indsatsen over for en af restgrupperne på kontanthjælpsområdet. Det er helt afgjort sket. Dels har den involverede jobkonsulent udviklet nogle gode samarbejdsrelationer og værktøjer til såvel Halvvejshuset som til arbejdsgivere, og opbygget en kompetence på området. Og dels har det omtalte informationsmøde givet øvrige jobkonsulenter i Arbejdsmarkedsnetværk en indsigt i den arbejdsmarkedsrettede indsats for målgruppen. Anbefalinger Det er evaluators opfattelse, at der er gjort en række vigtige erfaringer og skabt vigtige samarbejdsrelationer i projektet, som ikke må gå tabt. Evaluator anbefaler, at samarbejdsrelationen mellem Arbejdsmarkedsnetværk og Misbrugscenteret/Halvvejshuset permanentgøres at en samtale med en jobkonsulent, der ikke er forankret i behandlingsmiljøet, implementeres som fast tilbud til alle nye beboere i Halvvejshuset at der fortsat er minimum en jobkonsulent i Arbejdsmarkedsnetværk, der varetager samarbejdet med Misbrugscenteret/ Halvvejshuset og har særlig kompetence i relation til og fokus på målgruppen at den nuværende arbejdsdeling mellem Halvvejshuset og Arbejdsmarkedsnetværk fastholdes at netværket af arbejdsgivere, der har haft succes med at modtage personer fra målgruppen, fastholdes og udvikles at nogle af succeshistorierne fra projektet beskrives og udbredes, så de dels kan tjene som gode eksempler for personer på vej ud af misbruget og dokumentere, at det kan lade sig gøre. Og dels kan tjene som inspiration til arbejdspladser mhp. at give dem mod på opgaven