Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune"

Transkript

1 Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Københavns Kommune, 2013

2 Pedersen, Sandra Kristine Åbo: Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune. Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler, Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, juni 2013 Denne rapport var forløber for følgende to delundersøgelser Delundersøgelse 2: Medarbejdernes perspektiv Delundersøgelse 3: Selvrapporteret rusmiddelbrug blandt døgnanbragte unge Alle tre publikationer kan downloades her:

3 Indhold PRÆSENTATION: AFDÆKNING AF RUSMIDDELFORBRUG BLANDT DØGNANBRAGTE UNGE... 4 LITTERATURGENNEMGANG AF VIDEN OM DØGNINSTITUTIONER OG RUSMIDLER... 5 Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd... 6 Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner... 7 National viden om, og indsatser for, unge på sikrede institutioner med misbrug International forskning/internationale undersøgelser vedrørende døgnanbragte unge og rusmidler Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner... 17

4 Præsentation: Afdækning af rusmiddelforbrug blandt døgnanbragte unge Undersøgelse af rusmiddelforbrug blandt anbragte unge på københavnske døgninstitutioner iværksættes med henvisning til: 1. Københavns Kommunes strategi for for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier har som mål, at anbragte børn og unge får øget trivsel og udvikling af kompetencer under anbringelsen (Strategi , fokusområde 5A) 2. Socialudvalgets pejlemærker om, at flere borgere med misbrug får en tidlig indsats, og flere borgere med misbrug kommer i behandling (Socialudvalgets pejlemærker ). Afdækningen skal blandt andet se på, hvilke barrierer, der er, for anbringelse af unge med misbrug på vores døgninstitutioner, hvilke problematikker medarbejderne oplever i deres arbejde og behandling af de unge samt, hvad der ligger af forskning og metoder til at arbejde med unge med misbrug på et anbringelsessted. På baggrund af afdækningen skal der tages stilling til, hvordan vi bedst anbringer unge med misbrugsproblemer. (Op.cit.) Viden- og Kompetencecenter for Unge og Rusmidler starter med at foretage en række indledende delundersøgelser for at kortlægge og identificere problematikker omkring døgnanbringelser og rusmidler. Disse undersøgelser skal tilsammen udgøre et nuanceret og vidensbaseret grundlag for udvikling af bedst mulige indsatser over for unge med rusmiddelproblemer på københavnske døgninstitutioner. A: Indsamling af national og international viden om rusmiddelforbrug blandt døgnanbragte unge En indledende litteratursøgning afslørede, at der hverken foreligger systematisk eller solid viden om rusmidler på døgninstitutioner. Undersøgelser peger dog på en række potentielle problemstillinger: Anbragte unge har markant større rusmiddelforbrug og risiko for misbrug som voksne Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og rusmiddelforbrug på de sikrede institutioner Reduktion i rusmiddelforbrug er meget stærk indikator på nedsat stofrelateret kriminalitet Udsigterne til en gunstig udvikling forringes, hvis den anbragte unge har rusmiddelproblemer Anbragte unge med rusmiddelproblemer føler sig opgivet af personalet Personale oplever, at sanktioner og bortvisning af unge med rusmiddelproblemer ikke virker Personale føler sig ikke rustede til at håndtere rusmiddelproblemer og ønsker kompetenceudvikling Samarbejde mellem institutioner og sagsbehandlere om unge med rusmiddelproblemer er svært Det giver derfor god mening at involvere både de unge, personale og BFCK i afdækning af rusmiddelrelaterede problemstillinger på døgninstitutioner for at tegne det fulde billede af problemets omfang og art. Kommende undersøgelser: B: Undersøgelser blandt døgnpersonale på københavnske døgninstitutioner C: Undersøgelser blandt sagsbehandlere ved Børnefamiliecenter København (BFCK) D: Undersøgelser blandt anbragte unge på københavnske døgninstitutioner E. Afrapportering af delundersøgelser i A-D

5 Litteraturgennemgang af viden om døgninstitutioner og rusmidler Litteratursøgningen blev udført for at indsamle national og international viden om døgnanbringelse af unge og rusmidler. Den sparsomme identificerede litteratur er opdelt i nedenstående fire kategorier med detaljeret gennemgang på de resterende sider. Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd SFI følger alle anbragte unge født i 1995, som i deres tredje rapport er år. Resultaterne viser, at anbragte unge er yngre, når de er fulde første gang, men som 15-årige drikker de mindre mængder alkohol end jævnaldrende. Markant flere anbragte unge har røget hash som 15-årige og flere ryger hash jævnligt. Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og brug af rusmidler blandt unge på sikrede institutioner. Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner En række institutioner har gennemført et kompetenceudviklingskursus for at ruste personalet til at håndtere unge med rusmiddelproblematikker og forhindre, at misbrug bliver årsag til sammenbrud i anbringelse. På kort sigt oplever personalet et holdningsskift fra kendskab til unges rusmiddelproblematikker til aktiv behandling af disse, da de med ny viden og redskaber kan skabe en dialog med den unge. Der foreligger dog ikke evalueringer/opfølgninger på lang sigt, hvorfor det er svært at vurdere erfaringer på lang sigt. Reduktion i alkohol- og hashforbrug viste sig at være meget stærke indikatorer på nedsat stofrelateret kriminalitet, men det er uklart hvilken behandling, man skal tilbyde de unge. Internationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd Internationale studier viser, at anbragte unge ofte har et større forbrug af rusmidler, særligt hash, end jævnaldrende og en markant større risiko for at ende i misbrug som voksne. 18 % og 23 % af personalet på to institutioner i England svarer, at de hhv. ofte og jævnligt oplever problemer med de unges rusmiddelforbrug. I et svensk studie udtaler nogle anbragte unge, at personalet opgav dem på grund af deres rusmiddelforbrug, og flere af de unge savnede at kunne tale med personalet om deres rusmiddelforbrug. Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner Et distrikt i England har udarbejdet en guide til døgnpersonale, hvor det betones, at på trods af nultolerancepolitk skal personalet anerkende, at nogle unge har rusmiddelproblemer og aktivt samarbejde med den unge om at løse dette. Hvor anbringelser af unge fordeles cirka 50/50 på hhv. døgninstitutioner og familiepleje i Danmark, er anbringelse på døgninstitutoner i mange lande sidste udvej for unge med særligt vanskelige problemstillinger. Det kan forklare vanskeligheden ved at finde litteratur om interventioner. Afsluttende kommentarer Både national og international forskning viser, at anbragte unge har større forbrug af rusmidler, særligt hash, under døgnanbringelse og større risiko for at udvikle et misbrug som voksne end jævnaldrende. Personalet oplever, at de ikke føler sig rustede til at håndtere hverken eksperimenterende eller skadeligt forbrug af rusmidler blandt de unge. Mange institutioner har gode erfaringer med at udvikle procedurer og rusmiddelpolitikker som supplement til deres nul-tolerancepolitik. Anerkendelsen af at misbrug er en del af de unges samlede problematikker har medført, at de på institutionerne nu arbejder aktivt med afhjælpning af disse frem for at passivitet eller udskrive de unge. På de sikrede institutioner forringes udsigter til en gunstig udvikling generelt, hvis den unge har haft et misbrug af rusmidler før anbringelse. En mulig følgeslutning er derfor, at en styrket misbrugsindsats på institutionerne og i det efterfølgende forløb kan medføre en gunstig virkning for de unge på flere forhold.

6 Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd Titel, forfatter og tilhørsforhold Lausten et al. (2013): Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i SFI Findes her: Mølhost et al. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling. SFI Findes her: og resultater En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), som omfatter alle fra årgang 1995, der er/har været, anbragt uden for hjemmet. Ved hver dataindsamling inkluderes børn/unge født i 1995, der siden er blevet anbragt. Denne tredje rapport viser resultater fra 2011, hvor de unge er år. SFI har registreret, at 1663 fra årgangen var/har været, anbragt i Det var muligt at få oplysninger om 817 (668 anbragte/ 149 hjemgivne), som udgør datapopulationen i analyser om deres risikoadfærd. De anbragte unge sammenlignes medudsatte unge og andre 15-årige fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU). Resultater De anbragte og hjemgivne unge var yngre første gang, de drak sig fulde (18 % var år) sammenlignet med deres jævnaldrende (6 % var år). Anbragte unge binge-drikker sjældnere (42 % den seneste måned) end jævnaldrende (69 % den seneste måned). Markant flere anbragte unge har prøvet at ryge hash som 15-årige (39 %) sammenlignet med andre 15-årige unge (12 %) Over halvdelen (65 %) af anbragte unge, som har prøvet at ryge hash, har røget hash inden for det seneste år, to femtedele (40 %) har røget 1-3 gange og en fjerdedel (24 %) >40 gange. Det svarer til, at 6 % (49 unge) af hele gruppen af anbragte unge (817) har røget hash >40 gange det seneste år, og at 26 % (212 unge) har røget hash på et tidspunkt det seneste år. Cirka 10 % (82 unge) har prøvet andre stoffer end hash inden for det seneste år. 6,3 % (5 unge) tog stoffer >40 gange det seneste år. Opsummering: Anbragte unge er yngre, når de er fulde første gang, men som 15-årige drikker de mindre mængder alkohol end jævnaldrende. De har til gengæld langt større erfaring med hash og andre stoffer. En videns- og erfaringsopsamling om efterværn på baggrund af litteraturgennemgang, statistik og interviews med kommunale nøglepersoner, som er den første rapport af sin slags i DK. Resultater Hovedparten af tidligere anbragte unge er karakteriseret ved en høj risikoadfærd i form af indtagelse af rusmidler sammenlignet med jævnaldrende. Det er en udfordring for kommunerne at definere, hvad formålet med efterværn præcist er, hvilket har betydning for afgrænsning af, hvem der er i målgruppen for efterværn. Side 6 af 17

7 Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner Titel, forfatter og tilhørsforhold Dalentoft og Jørgensen (2007): Synliggørelse af misbrug et forløb med kompetenceudvikling. Erfaringer fra institution Fløjen i Århus. Artikel i antologien: Under huden på problemet. Socialt arbejde og unge med misbrug Servicestyrelsen og LOS. Og, Frahm, P. og Iversen, L.L.: Evalueringsrapport af pilotprojektet. Håndtering af unge med misbrug på Århus Amts Børne- og Ungdomsinstitutioner og resultater Århus Amt udpegede i 2003 to børne- og ungeinstitutioner, hvor personalet skulle gennemføre et 1-årigt pilotprojekt om kompetenceudvikling i håndtering af misbrug. Formålet var at opkvalificere indsatsen og ruste personalet bedre til at modtage og rumme unge med misbrugsproblemer og forhindre, at misbrug kom til at diskvalificere den unge eller blive årsag til sammenbrud i anbringelse. Gennemført af cand.psych. Pia Frahm og cand.scient. Lisa Lærke Iversen tilknyttet ungeteamet under Århus Amts misbrugscenter. Kompetenceforløbet bestod af tre elementer og efter personalets ønske fyldte vidensdelen meget: En undervisningsdel for den samlede personalegruppe (ca. 30 timer) En praksisdel med kollegial supervision og sparring (ca. 12 timer) En procesdel (ca. 32 timer) Både landsdækkende og lokale seminarer, gruppemøder med deltagelse af 2-3 opholdssteder og gruppemøder for ledere 8-10 dage over et år. Forudsætning at alle medarbejdere og personale deltog i samtlige aktiviteter for at sikre implementering af viden og kompetencer. 11 institutionerne meldte sig og 8 gennemførte. Hvert opholdssted skulle udarbejde procedurer afstemt efter den enkeltes kontekst. Initiativer Medarbejdere med hhv. lidt og meget viden/erfaringer inden for misbrug blev parret to og to for at tilskynde samarbejde, sparring og supervision Udarbejdelse af individuelle kompetenceprofiler, som blev indsat i en såkaldt videnbank for bedre at sammensætte team, der skal arbejde tæt med den enkelte unge. Undervisning i stoffer og misbrug Diskussion og begrebsafklaring for at producere et fælles sprog Udvikling af ny strategi med en mere åben og fordomsfri tilgang til, og dialog med, de unge. Indførelse af ugentlige strukturerede samtaler, herunder udarbejdelse af rusmiddelprofil og samarbejdskontrakt med den enkelte unge. Fokus i samtalen er fx misbruget. Samarbejdskontrakten bruges til at sætte mål for den kommende periode, revideres efter behov men tages i udgangspunkt op hver 14. dag. Fx forpligter de unge sig til skoletilbud eller anden beskæftigelse for at imødekomme de unges angivelse af kedsomhed som faktor til deres misbrug. Side 7 af 17

8 Jensen, P. & Hansen, S.P. (2008): Døgnanbragte Unge og Rusmidler håndbog for døgnmedarbejdere. SPUK og PIHL INKLUSIVE Findes her: Rusmiddelprofilen blev i fællesskab udarbejdet af personalet på kurset. Profilen består af 30 spørgsmål, der afdækker den unges brug af rusmidler samt sociale aspekter. Profilen bruges aktivt i arbejdet med den unge, og den kan bl.a. vise den unge og omgivelserne markante ændringer. Opdelte døgn i tidsmoduler, hvor fx den unge ikke kunne deltage i et modul, hvis vedkommende var påvirket men gerne i følgende modul Erfaringer Fra kendskab til unges rusmiddelproblematikker til aktiv behandling af disse, da personalet med ny viden og redskaber kunne skabe en dialog med den unge Den opbyggede specialviden og kompetencer har medført hurtigere afdækning af de unges problemer og dermed hurtigere tilpasning af handleplan Produktudvikling af målrettede ydelser til kommunerne Tættere samarbejde med de misbrugsbehandlende instanser i kommune og region Udarbejdelse af rusmiddelpolitik styrker ændret praksis for håndtering af rusmiddelproblemer Ingen evaluering eller opfølgning af resultater/erfaringer på længere sigt 2-årigt metodeudviklingsprojekt Døgnanbragte Unge og Rusmidler kaldet DUR i styret af PIHL INKLUSIVE og SPUK. 6 døgninstitutioner deltog med hver 2-3 medarbejdere/ledere. Formålet var at: øge opmærksomheden på, og få viden om, døgnanbragte unge og rusmidler udvikle redskaber til at håndtere døgnanbragte unge og rusmidler udvikle metoder til at støtte unge i at blive bevidste om, og håndtere, rusmidler hensigtsmæssigt formidle erfaringerne videre til andre med interesse for anbringelsesområdet Projektet bestod af tre dele: Viden, holdninger og kortlægning, hvor deltagerne fik input fra eksperter, blev udfordret på deres holdninger og umiddelbare viden, og fik til opgave at kortlægge, hvordan hhv. de unge selv, kollegaerne og vigtige interessenter så på unge og rusmidler Udvikling og afprøvning af metoder, hvor deltagerne med udgangspunkt i deres egen praksis udviklede og afprøvede metoder til bl.a. at arbejde med de unge individuelt eller i grupper og med hele døgninstitutionens rusmiddelpolitik Formidling, hvor erfaringerne blev givet videre til andre med interesse for anbringelsesområdet, dels på en landsdækkende konference i nov og dels via lydbog og håndbog Erfaringer Selvom institutionerne ikke accepterede rusmidler, var forbrug og misbrug blandt de unge en tilstedevæ- Side 8 af 17

9 (Red.) Jensen & Hansen (2011): Døgnanbragte unge bruger også rusmidler. SPUK og PIHL INKLUSIVE Findes her: Thilde Nøhr Jensen (2013): Hvordan kan døgninstitutioner behandle unge med rusmiddelproblemer? Socialstyrelsen. rende problematik. Personalet manglede viden, procedurer og rammer til at gå fra passiv til aktiv håndtering af dette. Den enkelte institution brugte værktøjer fra kurset i processen med at gå fra passiv til aktiv håndtering af rusmiddelproblematikker. Forfatterne påpeger, at det kan lade sig gøre at arbejde pædagogisk med døgnanbragte unge omkring rusmidler både ift. til eksperimenterende og skadeligt forbrug. Metodeudviklingsprojektet DUR blev gentaget under navnet DUR 2.0 i mindre målestok i 2010, hvor i alt 12 anbringelsessteder og 36 døgnmedarbejdere fra hele landet deltog. Erfaringer Kortlægning af de ansattes holdninger til rusmidler og udarbejdelse af en rusmiddelpolitik for institutionen. Personalet oplevede, at de unge tog godt imod en ensartet holdning til rusmidler. Holdningsskift fra misbrug som bortvisningsgrund til del af den unges samlede problematik Ophør af nul-tolerance politik gør det åbent og legalt for de unge at tale og samarbejde med personalet om deres rusmiddelproblemer, da de nu kan få hjælp og ikke bliver smidt ud. En rusmiddelpolitik hjalp personalet til at diskutere, hvordan de kan kombinere kontrollant- og omsorgsrollen i håndtering af rusmiddelproblematikker. Åben dialog med de unge gør det muligt at tale med de unge om fx selvforvaltning af alkoholindtag Frem for sanktioner (ransagning, drugtest osv.) har personalet fået konkrete redskaber i form af samtaleskemaer til at indgå i dialog med den unge om løsninger som fx hård fysisk aktivitet Etablering af tættere tværfagligt samarbejde med fx misbrugscenter og psykiatri, hvorfor det er muligt at handle på den unges motivation med det samme Udarbejdelse af ensartet procedure ved observation af misbrug Opsummering: På kort sigt oplever medarbejderne, at de får redskaber til aktivt at arbejde med de unges rusmiddelproblematik samtidig med, at de unge tog godt imod en fælles holdning blandt personalet til rusmidler og procedure ved observation af indtag. Der foreligger ikke nogen evalueringsrapport eller opfølgning, hvorfor det ikke er muligt at vurdere eventuelle resultater/erfaringer på lang sigt. Den Matrikelløse Døgninstitution oprettede i 2009 en behandlingsafdeling på Prøvegården i Faxe i samarbejde med psykiater Henrik Rindom med det formål at skabe et tilbud, der kan rumme svært utilpassede unge, som ofte slås med både psykiske og misbrugsrelaterede problemer. Målgruppen er unge fra år, der har problemer med hash eller feststoffer som kokain, ecstasy, amfetamin m.v. Fælles for målgruppen er desuden, at de er svært udadreagerende og derfor ikke kan rummes på andre anbringelsessteder. Alle medarbejdere har været på et 40 timers kursus i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT). DAT er en metode udviklet af den amr. professor Marsha Linehan. Færdighedstræning er et af elementerne i misbrugsbehand- Side 9 af 17

10 lingen, hvor de unge lærer nye færdigheder inden for fire forskellige områder: Opmærksomhedstræning (mindfulness) lærer de unge at identificere, acceptere og forholde sig til følelser og behov. Krisefærdighedstræning lærer de unge at identificere og udholde vanskeligheder, følelser, tanker, uro og kriser uden at forværre situationen eller undvige følelserne. Følelsesregulering lærer de unge at identificere og regulere positive og negative følelser, så de ikke lader sig styre af eksempelvis: tristhed, angst, skyld og skyld. Relationstræning øger de unges sikkerhed i forhold til andre mennesker og træner dem i at nå deres mål. Det handler eksempelvis om at lære at sige nej og om at kunne bede om hjælp. Ugentlig individuel terapi og en krisetelefon er også elementer i behandlingen. Erfaringer Institutionen udarbejder statusrapport for den enkelte unge to gange årligt noterer antal dage mellem tilbagefald. På denne baggrund skønner DMD, at de fleste unge nedsætter deres rusmiddelforbrug. Opmærksomhedstræning medfører, at de unge får mindre undvigeadfærd og bliver bedre til at bearbejde følelser og arbejde sig ud af psykiske problemer. DAT sikrer struktur i hverdagen for de unge, som hjælper dem til at stå op om morgenen, deltage i uddannelse og fritidsaktiviteter m.v., som forebygger tilbagefald. For medarbejderne har udviklingen af tilbuddet betydet, at der blev skabt en tydelig faglig ramme om behandlingen. Det betyder, at fremgangsmåden for behandlingsforløb er klar, og at medarbejdere handler ens, når de møder unge med misbrug. Efter planen gennemfører DMD en evaluering af Prøvegårdens tilbud til unge med misbrug, når projektet har kørt i to år. Denne påbegyndes ultimo National viden om, og indsatser for, unge på sikrede institutioner med misbrug Servicestyrelsen (2008): Håndbog i ungdomssanktioner. Findes her: dgivelser/3770.pdf Håndbogen skal bidrage til, at der i ungdomssanktionsforløb ydes en målrettet og sammenhængende indsats specielt i forhold til de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Håndbogen fungerer som et opslagsværk, der kan hentes støtte i ved konkrete spørgsmål. Misbrug og rusmidler Der er stor viden om omfang og forbrug af stoffer hos de årige, men der er i forhold til selve behandlingsindsatsen ikke mange præcise anbefalinger. (p.207) Institutionspersonale, der modtager unge i varetægtssurrogat eller i ungdomssanktion oplever Side 10 af 17

11 langt større antal unge med misbrugsproblemer, end mange undersøgelser viser. Det kan skyldes, at det ikke er almindelig praksis at identificere og udrede de unges misbrugsproblemer. (p.207) Amerikanske undersøgelser viser, at behandling medfører reduktion i misbrug, kraftig reduktion i stofrelateret kriminalitet og i nogen udstrækning reduktion i ikke-stofrelateret kriminalitet. (p.207) Ved udredning har det afgørende betydning, hvilket udredningssystem der anvendes, fordi systemerne har meget forskelligt fokus. Kun ganske få unge har udviklet synlige fysiske og psykiske skader, mens langt flere har udviklet sociale skader fx omfattende fravær i skolen. (p.208) Centrale aktører Alle, der har et personligt kendskab til den unge, er mulige informanter, når det gælder om at identificere et misbrug. (p.208) Nogle skal imidlertid påtage sig ansvaret for, at emnet kommer på dagsordnen. Sagsbehandlere, koordinatoren og personalet i institutionen er her centrale. (p.208) Behandlingen vil hovedsagelig foregå i sanktionens 2. fase. Den unges sagsbehandler/koordinator har ansvar for at finde en åben institution eller et pædagogisk opholdsted med erfaring i behandling og således sikre, at udredningens observationer omsættes til et behandlingsforløb. (p.208) I fase 3 har den unge ikke længere den massive opmærksomhed som i fase 2. Familien og koordinatoren er her de centrale støttepersoner. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt i en periode at sætte den unge i forbindelse med en lokal unge-misbrugsbehandler med henblik på professionel støtte i den vanskelige overgang til en selvstændig tilværelse. (p.208) Det viser forskning og undersøgelser Lige som i resten af samfundet er det vanskeligt at identificere og behandle unge med et misbrugsproblem inden for rammerne af ungdomssanktionen. (p.210) En undersøgelse, som Justitsministeriet har foretaget af de første 148 idømte sanktioner, viser, at ca. 1/3 af de unge på et tidspunkt i løbet af de tre faser havde et registreret misbrugsproblem. Kun mellem 5-10 % modtog egentlig misbrugsbehandling. (p.210) 1. og 2. sanktionsfase er personalet tilbøjelige til at mene, at størsteparten af de unge om ikke alle har et misbrugsproblem i perioden op til anbringelsen i den sikrede institution. (p.210) Set alene ud fra et behandlingsperspektiv ser det ud til, at en ny form for indsats er nødvendig, hvis et misbrug hos en ung overhovedet skal synliggøres og efterfølgende behandles. (p.210) Sammenhæng mellem misbrug og kriminel adfærd Mange af de unge på sikrede institutioner, også dem, der idømmes ungdomssanktion var under påvirkning af rusmidler, da de begik kriminaliteten. (p.210) Side 11 af 17

12 Andre former for voldelig kriminalitet hænger mere direkte sammen med indtagelse af rusmidler. Både udviklingshæmmede, mennesker med posttraumatisk stress (PTSD) og mennesker med psykiatriske diagnoser begår mere kriminalitet, når de samtidig har et misbrug af et eller flere rusmidler. Der findes dokumentation for en sammenhæng mellem rusmiddelmisbrug og psykiske problemer og mellem kombinationen af psykiske lidelser, misbrug og øget voldskriminalitet. (p. 211) Behandling reducerer kriminalitet Reduktion i alkohol- og hashforbrug viste sig at være meget stærke indikatorer på nedsat stofrelateret kriminalitet. Der er altså dokumentation for en sammenhæng mellem misbrugsbehandling og kraftig reduktion i kriminel adfærd, og fokus på misbrugsbehandling blandt de unge i ungdomssanktion er således ikke kun et spørgsmål om at give hjælp til at komme ud af et invaliderende misbrug. Det er også et spørgsmål om, at behandling virker stærkt dæmpende på den adfærd, der har bragt dem til en ungdomssanktion. Men hvilken behandling skal man tilbyde de unge? (p. 211) Virksomme behandlingsmetoder Unge med misbrugsproblemer adskiller sig fra voksne misbrugere med hensyn til misbrugsmønster og med hensyn til motivation, afhængighed, problemkompleks og interesser. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de unges særlige behandlingsbehov. (p. 211) Unge under 18 år er ikke færdigudviklede kognitivt, følelsesmæssigt, socialt eller fysisk og er særligt sårbare over for længere tids forbrug af alkohol og illegale rusmidler. (p. 211) Undersøgelser viser, at unge får mere ud af behandlingsinterventioner målrettet unge. (p. 212) De helt unge er generelt mindre motiverede for forandringer end voksne. De kobler sjældent deres problemer sammen med misbruget. Det er derfor en særlig vigtig opgave at skabe den motivation, der kræves for, at den unge kan involvere sig i og få et udbytte af behandling. (p. 212) Inddragelse af familie, venner og netværk synes at være en effektivt blandt de helt unge. (p. 212) Især den familiebaserede terapi er interessant i forhold til ungdomssanktionen, idet man her ikke blot fandt en effekt i forhold til selve misbrugsproblemet, men også i forhold til familiefunktionen, skoleinvolvering og reduktion i kriminel adfærd. (p. 212) I perioden fra 2001 og frem til i dag er især tre behandlingstilgange grundigt efterprøvede og forskningsmæssigt dokumenterede (p. 212): 1) familiebaserede interventioner, 2) kognitiv adfærdsterapi 3) korterevarende interventioner. Blandt de familiebaserede behandlingsformer står den multidimensionale familietarapi indtil vide- Side 12 af 17

13 re bedst, hvad angår dokumenteret effekt. (p. 212) Samarbejdet om problematikken Misbrugsproblemer er efter alt at dømme stærkt udbredt i sikrede institutioner, hvorfor det bør overvejes, om ikke alle unge som en del af indskrivningen skal udredes. (p. 217) Identificering og udredning af misbrug har særlig betydning ift. overgangen til 2. fase. Erfaring viser nemlig, at unge med misbrugsproblemer stiller særlig store krav til personalets normering, uddannelse og evne til at håndtere disse. 2. fase er den længste fase, hvor der iværksættes adskillige initiativer. Det vil også være her, den største del af en misbrugsbehandling kan foregå. (p. 217) Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland for Servicestyrelsen (2009): Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner årige på sikrede institutioner og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger. Findes her: dgivelser/7352.pdf Denne evaluering belyser erfaringer med to sikrede anbringelsesformer møntet på børn og unge, som blev introduceret i ændringer af magtanvendelsesbekendtgørelsen fra 2004: 1) en nedsættelse af aldersgrænsen for anbringelse på sikret afdeling uden dispensation fra 15 til 12 år, 2) anbringelse på særligt sikrede afdelinger for psykisk afvigende eller særlig voldelige unge inden for rammerne af de sikrede institutioner. Datakilder er spørgeskema-, interview-, register- og journaldata ansatte, borgere og pårørende. Resultater vedrørende anbringelse af årige Data for 38 ud af 43 unge anbragt i perioden karakteriseret ved: o 80 % havde været genstand for politi-indberetninger vedrørende kriminalitet o 43 % havde haft et konstateret eller formodet misbrug af rusmidler o 55 % havde overvejende antisociale eller få/ingen relationer til jævnaldrende o 70 % havde været anbragt i åbent regi, heraf 54 % med >2 anbringelser, og 39 % over >3 år Institutionsansatte er særligt optaget af at skærme de yngste for at undgå for stor prægning af de mere hærdede og ældre unge (op til 18 år) og ønsker mere målrettede tilbud til de helt unge. Institutionerne prioriterer forskelligt med hensyn til at kunne trække på ekspertise i forhold til psykologisk og/eller psykiatrisk indsats og konkret misbrugsbehandling. (p. 41) Data tyder på, at den sikrede anbringelse og det øvrige efterfølgende forløb samlet set kun i beskeden grad har indvirket positivt på de unges misbrugsadfærd. 40 % og 35 % af de unge haft et konstateret misbrug (dokumenteret via test og lign.) i løbet af opvæksten før den sikrede anbringelse hhv. i perioden fra den sikrede anbringelses ophør til tidspunktet for opfølgningen. Da der samtidig var flere "ved ikke"-svar ifm. ved opfølgningen er det tvivlsomt, om der har været et nævneværdigt fald i de unges misbrugsproblemer målt på dette grundlag. (p. 16) Resultater vedrørende anbringelse på særlig sikret afdeling Side 13 af 17

14 Gitte Bossi-Andresen (2011): Misbrugsbehandling til unge anbragt på sikrede institutioner. Findes her: temaer/ungemedmisbrug/udvikling/misbrug sbehandling-til-unge-anbragt-paa- 104 anbragte unge fra år blev anbragt på en sikret afdeling Anbringelserne på særlig sikret afdeling skete oftest som varetægtssurrogat (knapt 60 %), mens hovedparten af de resterende omhandlede pædagogisk observation eller en ungdomssanktion. Der foreligger data for 69 anbragte unge med følgende karakteristika: o 95 % havde været genstand for politi-indberetninger vedrørende kriminalitet o 78 % havde været genstand for en sigtelse, 67 % havde modtaget en dom o 64 % havde haft et konstateret eller formodet misbrug af rusmidler o 68 % havde overvejende antisociale eller få/ingen relationer til jævnaldrende o 96 % havde været berørt >1 forudgående døgnanbringelse primært i åbent regi Misbrugsindsats og forebyggelses/forhindring af kriminalitet indgik kun som eksplicit mål i henholdsvis 4 og 3 af de 18 handleplaner. (p. 24) Data viser et fald fra 64 % til 38 % i andelen med konstateret misbrug. Andelene med formodet misbrug og ved ikke steg tilsvarende, hvorfor der ikke er belæg for at antage, at den særlig sikrede anbringelse og den efterfølgende indsats har haft en positiv indvirkning. (p. 30). Der er forskel på institutionernes specifikke tilbud i form af f.eks. adfærdstræning, psykologisk/psykiatrisk indsats, misbrugsindsats samt regler, struktur osv. Flere kommunale ledere giver udtryk for frustration over, hvad de ser som markante forskelle i indsatsen, som bl.a. skaber problemer ifm. overførsler mellem anbringelsessteder med forskellige pædagogisk tilgange. Opsamling: Resultaterne kan muligvis kun i begrænset omfang tilskrives den sikrede anbringelse. Med dette forbehold peger data på, at anbringelsen og den efterfølgende indsats i mange tilfælde ikke har medført en gunstig udvikling. Man skal være opmærksom på de unges tunge forudgående belastningsgrad, men status ift. skole, kriminalitet, misbrugsadfærd og jævnaldrende-relationer er ikke opløftende. Udsigterne til en gunstig udvikling forringes, hvis den unge har haft et misbrug af rusmidler før anbringelse. En mulig følgeslutning er derfor, at styrket misbrugsindsats på institutionerne og i det efterfølgende forløb kan medføre en gunstig virkning. Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og brug af rusmidler generelt. Som et led i den samlede indsats for at forebygge ungdomskriminalitet, herunder gentagen kriminel adfærd, har Projekt Over Muren og Socialstyrelsen udviklet programmet Projekt Andre Veje (PAV). Formålet er at motivere den unge til at indgå i et misbrugsbehandlingsforløb også efter varetægtsperioden udløber. Programmet afprøves og udvikles fra 2010 til 2012 på landets 7 sikrede døgninstitutioner med henblik på fuld implementering Institutionerne kan enten ansætte egen misbrugsbehandler eller få en ekstern behandler tilknyttet. Tilbuddet indebærer 6-8 samtaler, stofedukation, eventuelle opfølgende samtaler samt tilbud om samarbejde med den unges kommunale sagsbehandler omkring efterfølgende behandling. Præmisser for PAV: Side 14 af 17

15 sikrede-institutioner?searchterm=pav Anerkendende tilgang Langsigtet perspektiv Frivillighed Indre styring Synlighed På trods af en anerkendende socialpædagogisk tilgang er de unge indespærret hvorfor: Opholdet ikke præget af reel frivillighed Der er en del ydre styring Ansatte har til opgave at kontrollere de unge Resultater Foreløbig intern løbende erfaringsopsamling udelukkende til brug i styregruppen. Side 15 af 17

16 International forskning/internationale undersøgelser vedrørende døgnanbragte unge og rusmidler Under anbringelse Anderssons (2003): Utsatta barns hälsa. Socialmedicinsk tidsskrift, 5. McCrystal P.A. et al. (2008): Substance Use among Young People Living in Residential State Care. Stanley, 2007: Young people's and carers' perspectives on the mental health needs of looked-after adolescents. The Residential Care Health Project Team, 2004 Tore Andreassem, 2003: Behandling av ungdom i institusjoner hva sier forskningen? Traube, D.E. et al (2012): A national study of risk and protective factors for substance use among youth in the Child Welfare System. Elsevier, Addictive Behaviours. Ward et al. (2003): One Problem Among Many: Drug Use Among care Leavers in Transition to Independent Living. The Research, Development and Statistics Directorate, London. Svensk longitudinelt studie omhandlende anbragte børn og unges dokumenterer, at de unge i høj grad eksperimenter med stoffer. Nogle af de unge beretter om erfaringer med terapeuter, der har opgivet dem som patienter, fordi de var for vanskelige, og om urealistiske krav fra deres plejeforældre. Flere af de unge nævner, at de har savnet en at snakke med om deres rusmiddelforbrug. En tværsnitsundersøgelse i Nordirland undersøgte rusmiddelindtag blandt døgnanbragte unge over 3 gange, da de unge var hhv. 14, 15 og 16 år. Resultaterne viste, at anbragte unge har et større hashforbrug men det samme alkoholindtag sammenlignet med deres jævnaldrende. Engelsk studie med resultater fra 4 fokusgrupper med 14 anbragte unge i alderen år fra to døgninstitutioner og plejefamilier med fokus på anbringelse og mentalt helbred samt spørgeskema (N = 159, svarprocent 50 %) blandt omsorgspersoner (forældre, plejeforældre, personale) til disse unge. Hhv. 20 % og 30 % af personalet oplever ofte og jævnligt uhensigtsmæssigt alkohol- og stofbrug blandt anbragte unge. Plejeforældre rapporterer sjældnere om alkohol- og stofproblemer. Omsorgspersoner efterspørger træning i håndtering af unges risikoadfærd, samarbejde med specialister og mulighed for støtte uden for almindelig arbejdstid. En engelsk undersøgelse vidner om risikobetonet adfærd blandt anbragte unge på ungdomsinstitutioner. 67 % tilkendegiver, at de ryger cigaretter, 87 pct. drikker alkohol og 61 pct. tilkendegav at forbruge andre stoffer. Norsk studie, som betoner, at der på døgninstitutioner er risiko for negativ udvikling, som følge af gensidig påvirkning i gruppen af unge anbragte. Institutioner bør identificere, hvilken adfærd der kan skabe en negativ kultur og påvirke andre unge negativt og imødekomme dette systematisk, evt. ved samarbejde med eksterne og/eller sørge for, at de unge er tilknyttet et prosocialt miljø med jævnaldrende uden for institutionen. Et amerikansk studie følger 827 unge >11 år ved baseline over 36 måneder, som de amerikanske myndigheder har registeret som i risiko for misbrug eller omsorgssvigt i familien. De undersøger 1) sammenhænge mellem baseline psykosociale mål og beskyttende faktorer for og rusmiddelindtag, 2) rusmiddelindtag for anbragte unge og unge som blev hos deres biologiske familie. De dokumenterer, at disse unge generelt har et højere socialt forbrug af rusmidler (alkohol og cigaretter) og illegale rusmidler (hårde stoffer) sammenlignet med jævnaldrende unge. De finder dog, at det at undgå anbringelse er en beskyttende faktor for illegalt rusmiddelforbrug. De finder ikke nogen yderligere tydelige sammenhænge i dette studiedesign Engelsk spørgeskemaundersøgelse af 200 unge og interview med 30 unge i alderen år (gns. 18 år), som forestår, eller netop har forestået, ophør af døgnanbringelse. Høj selvrapportering af rusmiddelforbrug sammenlignet med jævnaldrende, særlig hashbrug hvor 73 % har prøvet at ryge hash, halvdelen inden for den seneste måned og en tredjedel dagligt. Alkoholindtag var lavere end jævnaldrende. Side 16 af 17

17 Efter anbringelse Del Valle J.F. et al. (2008): Adult Self- Sufficiency and Social Adjustment in Care Leavers from Children s Homes: A Long-Term Assesment. Jones, L. (2011): The first three years after foster care: a longitudinal look at the Adaption of 16 Youth to Emerging Adulthood. Spansk follow-up studie som har fulgt 260 unge 1-9 år efter ophold på døgninstitution, hvorfor majoriteten var voksen. 15 % havde et seriøst alkohol- og stofproblem. Amerikansk follow-up studie som interviewede 16 amerikanske unge fire gange over tre år efter deres anbringelse på en døgninstitution var ophørt. 50 % (8) rapporterede alkohol- og stofproblemer. De unge var år men størstedelen 18 år, 2/3 kvinder, 56 % afro-amerikanere og 38 % hvide. Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner Kommentar: Det er ikke lykkedes at identificere international litteratur om virkningsfulde forebyggelsesinterventioner målrettet rusmiddelmisbrug blandt unge. En amerikansk artikel udgivet i 2012 (se ovenstående skema: Traube et al.) har heller ikke kunne finde litteratur om dette emne i deres søgning. Det kan således tyde på, at der ikke forefindes særlig meget (udgivet) litteratur om dette emne. Residential child care good practice guide. Findes her: yres/54fea39e-e b2d6-780f60e8f9fd/0/residentialchildcare_ GoodPracticeGuide.pdf Wakefield Distrikt I England har udarbejdet en guide, som skal udgøre et redskab for personalet til at udvikle lokale bedste praksisser inden for en række forhold. Guiden er udarbejdet på baggrund af forskning, evalueringer og lovgivning inden for området. Om rusmiddelindtag betones, at selv om det er forbudt, skal personalet anerkende, at det er et problem for nogle unge, og de skal aktivt samarbejde med hinanden og med den unge om at løse problemet, hvortil der gives en række eksempler på handlinger. Fx skal personalet efterspørge kompetencetræning hvis behov og skabe en kultur, hvor rusmiddelindtag ikke er normen. Side 17 af 17

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

MultifunC og sammenlignelige

MultifunC og sammenlignelige ARBEJDSPAPIR MultifunC og sammenlignelige tilbud Effekter og omkostninger Arbejdspapir MULTIFUNC OG SAMMENLIGNELIGE TILBUD Effekter og omkostninger Konsulent Anders Erik Nørbæk anders.noerbaek@stab.rm.dk

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Servicedeklaration for Stevnsfortet

Servicedeklaration for Stevnsfortet Servicedeklaration for Stevnsfortet 2015 Praktiske oplysninger Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns Tlf.: 56 50 73 70 Konst. forstander Peter Jørgensen Hjemmeside: www.stevnsfort.dk E-mail: stevnsfortet@regionsjaelland.dk

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 11. Februar 2010 Formål Definition Misbrugspolitikken i Varde Kommune har til formål at forebygge og tage hånd om en medarbejders

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere