Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune"

Transkript

1 Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Københavns Kommune, 2013

2 Pedersen, Sandra Kristine Åbo: Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune. Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler, Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, juni 2013 Denne rapport var forløber for følgende to delundersøgelser Delundersøgelse 2: Medarbejdernes perspektiv Delundersøgelse 3: Selvrapporteret rusmiddelbrug blandt døgnanbragte unge Alle tre publikationer kan downloades her:

3 Indhold PRÆSENTATION: AFDÆKNING AF RUSMIDDELFORBRUG BLANDT DØGNANBRAGTE UNGE... 4 LITTERATURGENNEMGANG AF VIDEN OM DØGNINSTITUTIONER OG RUSMIDLER... 5 Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd... 6 Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner... 7 National viden om, og indsatser for, unge på sikrede institutioner med misbrug International forskning/internationale undersøgelser vedrørende døgnanbragte unge og rusmidler Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner... 17

4 Præsentation: Afdækning af rusmiddelforbrug blandt døgnanbragte unge Undersøgelse af rusmiddelforbrug blandt anbragte unge på københavnske døgninstitutioner iværksættes med henvisning til: 1. Københavns Kommunes strategi for for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier har som mål, at anbragte børn og unge får øget trivsel og udvikling af kompetencer under anbringelsen (Strategi , fokusområde 5A) 2. Socialudvalgets pejlemærker om, at flere borgere med misbrug får en tidlig indsats, og flere borgere med misbrug kommer i behandling (Socialudvalgets pejlemærker ). Afdækningen skal blandt andet se på, hvilke barrierer, der er, for anbringelse af unge med misbrug på vores døgninstitutioner, hvilke problematikker medarbejderne oplever i deres arbejde og behandling af de unge samt, hvad der ligger af forskning og metoder til at arbejde med unge med misbrug på et anbringelsessted. På baggrund af afdækningen skal der tages stilling til, hvordan vi bedst anbringer unge med misbrugsproblemer. (Op.cit.) Viden- og Kompetencecenter for Unge og Rusmidler starter med at foretage en række indledende delundersøgelser for at kortlægge og identificere problematikker omkring døgnanbringelser og rusmidler. Disse undersøgelser skal tilsammen udgøre et nuanceret og vidensbaseret grundlag for udvikling af bedst mulige indsatser over for unge med rusmiddelproblemer på københavnske døgninstitutioner. A: Indsamling af national og international viden om rusmiddelforbrug blandt døgnanbragte unge En indledende litteratursøgning afslørede, at der hverken foreligger systematisk eller solid viden om rusmidler på døgninstitutioner. Undersøgelser peger dog på en række potentielle problemstillinger: Anbragte unge har markant større rusmiddelforbrug og risiko for misbrug som voksne Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og rusmiddelforbrug på de sikrede institutioner Reduktion i rusmiddelforbrug er meget stærk indikator på nedsat stofrelateret kriminalitet Udsigterne til en gunstig udvikling forringes, hvis den anbragte unge har rusmiddelproblemer Anbragte unge med rusmiddelproblemer føler sig opgivet af personalet Personale oplever, at sanktioner og bortvisning af unge med rusmiddelproblemer ikke virker Personale føler sig ikke rustede til at håndtere rusmiddelproblemer og ønsker kompetenceudvikling Samarbejde mellem institutioner og sagsbehandlere om unge med rusmiddelproblemer er svært Det giver derfor god mening at involvere både de unge, personale og BFCK i afdækning af rusmiddelrelaterede problemstillinger på døgninstitutioner for at tegne det fulde billede af problemets omfang og art. Kommende undersøgelser: B: Undersøgelser blandt døgnpersonale på københavnske døgninstitutioner C: Undersøgelser blandt sagsbehandlere ved Børnefamiliecenter København (BFCK) D: Undersøgelser blandt anbragte unge på københavnske døgninstitutioner E. Afrapportering af delundersøgelser i A-D

5 Litteraturgennemgang af viden om døgninstitutioner og rusmidler Litteratursøgningen blev udført for at indsamle national og international viden om døgnanbringelse af unge og rusmidler. Den sparsomme identificerede litteratur er opdelt i nedenstående fire kategorier med detaljeret gennemgang på de resterende sider. Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd SFI følger alle anbragte unge født i 1995, som i deres tredje rapport er år. Resultaterne viser, at anbragte unge er yngre, når de er fulde første gang, men som 15-årige drikker de mindre mængder alkohol end jævnaldrende. Markant flere anbragte unge har røget hash som 15-årige og flere ryger hash jævnligt. Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og brug af rusmidler blandt unge på sikrede institutioner. Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner En række institutioner har gennemført et kompetenceudviklingskursus for at ruste personalet til at håndtere unge med rusmiddelproblematikker og forhindre, at misbrug bliver årsag til sammenbrud i anbringelse. På kort sigt oplever personalet et holdningsskift fra kendskab til unges rusmiddelproblematikker til aktiv behandling af disse, da de med ny viden og redskaber kan skabe en dialog med den unge. Der foreligger dog ikke evalueringer/opfølgninger på lang sigt, hvorfor det er svært at vurdere erfaringer på lang sigt. Reduktion i alkohol- og hashforbrug viste sig at være meget stærke indikatorer på nedsat stofrelateret kriminalitet, men det er uklart hvilken behandling, man skal tilbyde de unge. Internationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd Internationale studier viser, at anbragte unge ofte har et større forbrug af rusmidler, særligt hash, end jævnaldrende og en markant større risiko for at ende i misbrug som voksne. 18 % og 23 % af personalet på to institutioner i England svarer, at de hhv. ofte og jævnligt oplever problemer med de unges rusmiddelforbrug. I et svensk studie udtaler nogle anbragte unge, at personalet opgav dem på grund af deres rusmiddelforbrug, og flere af de unge savnede at kunne tale med personalet om deres rusmiddelforbrug. Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner Et distrikt i England har udarbejdet en guide til døgnpersonale, hvor det betones, at på trods af nultolerancepolitk skal personalet anerkende, at nogle unge har rusmiddelproblemer og aktivt samarbejde med den unge om at løse dette. Hvor anbringelser af unge fordeles cirka 50/50 på hhv. døgninstitutioner og familiepleje i Danmark, er anbringelse på døgninstitutoner i mange lande sidste udvej for unge med særligt vanskelige problemstillinger. Det kan forklare vanskeligheden ved at finde litteratur om interventioner. Afsluttende kommentarer Både national og international forskning viser, at anbragte unge har større forbrug af rusmidler, særligt hash, under døgnanbringelse og større risiko for at udvikle et misbrug som voksne end jævnaldrende. Personalet oplever, at de ikke føler sig rustede til at håndtere hverken eksperimenterende eller skadeligt forbrug af rusmidler blandt de unge. Mange institutioner har gode erfaringer med at udvikle procedurer og rusmiddelpolitikker som supplement til deres nul-tolerancepolitik. Anerkendelsen af at misbrug er en del af de unges samlede problematikker har medført, at de på institutionerne nu arbejder aktivt med afhjælpning af disse frem for at passivitet eller udskrive de unge. På de sikrede institutioner forringes udsigter til en gunstig udvikling generelt, hvis den unge har haft et misbrug af rusmidler før anbringelse. En mulig følgeslutning er derfor, at en styrket misbrugsindsats på institutionerne og i det efterfølgende forløb kan medføre en gunstig virkning for de unge på flere forhold.

6 Nationale undersøgelser om døgnanbragte unge og risikoadfærd Titel, forfatter og tilhørsforhold Lausten et al. (2013): Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i SFI Findes her: Mølhost et al. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling. SFI Findes her: og resultater En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), som omfatter alle fra årgang 1995, der er/har været, anbragt uden for hjemmet. Ved hver dataindsamling inkluderes børn/unge født i 1995, der siden er blevet anbragt. Denne tredje rapport viser resultater fra 2011, hvor de unge er år. SFI har registreret, at 1663 fra årgangen var/har været, anbragt i Det var muligt at få oplysninger om 817 (668 anbragte/ 149 hjemgivne), som udgør datapopulationen i analyser om deres risikoadfærd. De anbragte unge sammenlignes medudsatte unge og andre 15-årige fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU). Resultater De anbragte og hjemgivne unge var yngre første gang, de drak sig fulde (18 % var år) sammenlignet med deres jævnaldrende (6 % var år). Anbragte unge binge-drikker sjældnere (42 % den seneste måned) end jævnaldrende (69 % den seneste måned). Markant flere anbragte unge har prøvet at ryge hash som 15-årige (39 %) sammenlignet med andre 15-årige unge (12 %) Over halvdelen (65 %) af anbragte unge, som har prøvet at ryge hash, har røget hash inden for det seneste år, to femtedele (40 %) har røget 1-3 gange og en fjerdedel (24 %) >40 gange. Det svarer til, at 6 % (49 unge) af hele gruppen af anbragte unge (817) har røget hash >40 gange det seneste år, og at 26 % (212 unge) har røget hash på et tidspunkt det seneste år. Cirka 10 % (82 unge) har prøvet andre stoffer end hash inden for det seneste år. 6,3 % (5 unge) tog stoffer >40 gange det seneste år. Opsummering: Anbragte unge er yngre, når de er fulde første gang, men som 15-årige drikker de mindre mængder alkohol end jævnaldrende. De har til gengæld langt større erfaring med hash og andre stoffer. En videns- og erfaringsopsamling om efterværn på baggrund af litteraturgennemgang, statistik og interviews med kommunale nøglepersoner, som er den første rapport af sin slags i DK. Resultater Hovedparten af tidligere anbragte unge er karakteriseret ved en høj risikoadfærd i form af indtagelse af rusmidler sammenlignet med jævnaldrende. Det er en udfordring for kommunerne at definere, hvad formålet med efterværn præcist er, hvilket har betydning for afgrænsning af, hvem der er i målgruppen for efterværn. Side 6 af 17

7 Nationale metodeudviklingsprojekter for håndtering af unge og rusmidler på døgninstitutioner Titel, forfatter og tilhørsforhold Dalentoft og Jørgensen (2007): Synliggørelse af misbrug et forløb med kompetenceudvikling. Erfaringer fra institution Fløjen i Århus. Artikel i antologien: Under huden på problemet. Socialt arbejde og unge med misbrug Servicestyrelsen og LOS. Og, Frahm, P. og Iversen, L.L.: Evalueringsrapport af pilotprojektet. Håndtering af unge med misbrug på Århus Amts Børne- og Ungdomsinstitutioner og resultater Århus Amt udpegede i 2003 to børne- og ungeinstitutioner, hvor personalet skulle gennemføre et 1-årigt pilotprojekt om kompetenceudvikling i håndtering af misbrug. Formålet var at opkvalificere indsatsen og ruste personalet bedre til at modtage og rumme unge med misbrugsproblemer og forhindre, at misbrug kom til at diskvalificere den unge eller blive årsag til sammenbrud i anbringelse. Gennemført af cand.psych. Pia Frahm og cand.scient. Lisa Lærke Iversen tilknyttet ungeteamet under Århus Amts misbrugscenter. Kompetenceforløbet bestod af tre elementer og efter personalets ønske fyldte vidensdelen meget: En undervisningsdel for den samlede personalegruppe (ca. 30 timer) En praksisdel med kollegial supervision og sparring (ca. 12 timer) En procesdel (ca. 32 timer) Både landsdækkende og lokale seminarer, gruppemøder med deltagelse af 2-3 opholdssteder og gruppemøder for ledere 8-10 dage over et år. Forudsætning at alle medarbejdere og personale deltog i samtlige aktiviteter for at sikre implementering af viden og kompetencer. 11 institutionerne meldte sig og 8 gennemførte. Hvert opholdssted skulle udarbejde procedurer afstemt efter den enkeltes kontekst. Initiativer Medarbejdere med hhv. lidt og meget viden/erfaringer inden for misbrug blev parret to og to for at tilskynde samarbejde, sparring og supervision Udarbejdelse af individuelle kompetenceprofiler, som blev indsat i en såkaldt videnbank for bedre at sammensætte team, der skal arbejde tæt med den enkelte unge. Undervisning i stoffer og misbrug Diskussion og begrebsafklaring for at producere et fælles sprog Udvikling af ny strategi med en mere åben og fordomsfri tilgang til, og dialog med, de unge. Indførelse af ugentlige strukturerede samtaler, herunder udarbejdelse af rusmiddelprofil og samarbejdskontrakt med den enkelte unge. Fokus i samtalen er fx misbruget. Samarbejdskontrakten bruges til at sætte mål for den kommende periode, revideres efter behov men tages i udgangspunkt op hver 14. dag. Fx forpligter de unge sig til skoletilbud eller anden beskæftigelse for at imødekomme de unges angivelse af kedsomhed som faktor til deres misbrug. Side 7 af 17

8 Jensen, P. & Hansen, S.P. (2008): Døgnanbragte Unge og Rusmidler håndbog for døgnmedarbejdere. SPUK og PIHL INKLUSIVE Findes her: Rusmiddelprofilen blev i fællesskab udarbejdet af personalet på kurset. Profilen består af 30 spørgsmål, der afdækker den unges brug af rusmidler samt sociale aspekter. Profilen bruges aktivt i arbejdet med den unge, og den kan bl.a. vise den unge og omgivelserne markante ændringer. Opdelte døgn i tidsmoduler, hvor fx den unge ikke kunne deltage i et modul, hvis vedkommende var påvirket men gerne i følgende modul Erfaringer Fra kendskab til unges rusmiddelproblematikker til aktiv behandling af disse, da personalet med ny viden og redskaber kunne skabe en dialog med den unge Den opbyggede specialviden og kompetencer har medført hurtigere afdækning af de unges problemer og dermed hurtigere tilpasning af handleplan Produktudvikling af målrettede ydelser til kommunerne Tættere samarbejde med de misbrugsbehandlende instanser i kommune og region Udarbejdelse af rusmiddelpolitik styrker ændret praksis for håndtering af rusmiddelproblemer Ingen evaluering eller opfølgning af resultater/erfaringer på længere sigt 2-årigt metodeudviklingsprojekt Døgnanbragte Unge og Rusmidler kaldet DUR i styret af PIHL INKLUSIVE og SPUK. 6 døgninstitutioner deltog med hver 2-3 medarbejdere/ledere. Formålet var at: øge opmærksomheden på, og få viden om, døgnanbragte unge og rusmidler udvikle redskaber til at håndtere døgnanbragte unge og rusmidler udvikle metoder til at støtte unge i at blive bevidste om, og håndtere, rusmidler hensigtsmæssigt formidle erfaringerne videre til andre med interesse for anbringelsesområdet Projektet bestod af tre dele: Viden, holdninger og kortlægning, hvor deltagerne fik input fra eksperter, blev udfordret på deres holdninger og umiddelbare viden, og fik til opgave at kortlægge, hvordan hhv. de unge selv, kollegaerne og vigtige interessenter så på unge og rusmidler Udvikling og afprøvning af metoder, hvor deltagerne med udgangspunkt i deres egen praksis udviklede og afprøvede metoder til bl.a. at arbejde med de unge individuelt eller i grupper og med hele døgninstitutionens rusmiddelpolitik Formidling, hvor erfaringerne blev givet videre til andre med interesse for anbringelsesområdet, dels på en landsdækkende konference i nov og dels via lydbog og håndbog Erfaringer Selvom institutionerne ikke accepterede rusmidler, var forbrug og misbrug blandt de unge en tilstedevæ- Side 8 af 17

9 (Red.) Jensen & Hansen (2011): Døgnanbragte unge bruger også rusmidler. SPUK og PIHL INKLUSIVE Findes her: Thilde Nøhr Jensen (2013): Hvordan kan døgninstitutioner behandle unge med rusmiddelproblemer? Socialstyrelsen. rende problematik. Personalet manglede viden, procedurer og rammer til at gå fra passiv til aktiv håndtering af dette. Den enkelte institution brugte værktøjer fra kurset i processen med at gå fra passiv til aktiv håndtering af rusmiddelproblematikker. Forfatterne påpeger, at det kan lade sig gøre at arbejde pædagogisk med døgnanbragte unge omkring rusmidler både ift. til eksperimenterende og skadeligt forbrug. Metodeudviklingsprojektet DUR blev gentaget under navnet DUR 2.0 i mindre målestok i 2010, hvor i alt 12 anbringelsessteder og 36 døgnmedarbejdere fra hele landet deltog. Erfaringer Kortlægning af de ansattes holdninger til rusmidler og udarbejdelse af en rusmiddelpolitik for institutionen. Personalet oplevede, at de unge tog godt imod en ensartet holdning til rusmidler. Holdningsskift fra misbrug som bortvisningsgrund til del af den unges samlede problematik Ophør af nul-tolerance politik gør det åbent og legalt for de unge at tale og samarbejde med personalet om deres rusmiddelproblemer, da de nu kan få hjælp og ikke bliver smidt ud. En rusmiddelpolitik hjalp personalet til at diskutere, hvordan de kan kombinere kontrollant- og omsorgsrollen i håndtering af rusmiddelproblematikker. Åben dialog med de unge gør det muligt at tale med de unge om fx selvforvaltning af alkoholindtag Frem for sanktioner (ransagning, drugtest osv.) har personalet fået konkrete redskaber i form af samtaleskemaer til at indgå i dialog med den unge om løsninger som fx hård fysisk aktivitet Etablering af tættere tværfagligt samarbejde med fx misbrugscenter og psykiatri, hvorfor det er muligt at handle på den unges motivation med det samme Udarbejdelse af ensartet procedure ved observation af misbrug Opsummering: På kort sigt oplever medarbejderne, at de får redskaber til aktivt at arbejde med de unges rusmiddelproblematik samtidig med, at de unge tog godt imod en fælles holdning blandt personalet til rusmidler og procedure ved observation af indtag. Der foreligger ikke nogen evalueringsrapport eller opfølgning, hvorfor det ikke er muligt at vurdere eventuelle resultater/erfaringer på lang sigt. Den Matrikelløse Døgninstitution oprettede i 2009 en behandlingsafdeling på Prøvegården i Faxe i samarbejde med psykiater Henrik Rindom med det formål at skabe et tilbud, der kan rumme svært utilpassede unge, som ofte slås med både psykiske og misbrugsrelaterede problemer. Målgruppen er unge fra år, der har problemer med hash eller feststoffer som kokain, ecstasy, amfetamin m.v. Fælles for målgruppen er desuden, at de er svært udadreagerende og derfor ikke kan rummes på andre anbringelsessteder. Alle medarbejdere har været på et 40 timers kursus i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT). DAT er en metode udviklet af den amr. professor Marsha Linehan. Færdighedstræning er et af elementerne i misbrugsbehand- Side 9 af 17

10 lingen, hvor de unge lærer nye færdigheder inden for fire forskellige områder: Opmærksomhedstræning (mindfulness) lærer de unge at identificere, acceptere og forholde sig til følelser og behov. Krisefærdighedstræning lærer de unge at identificere og udholde vanskeligheder, følelser, tanker, uro og kriser uden at forværre situationen eller undvige følelserne. Følelsesregulering lærer de unge at identificere og regulere positive og negative følelser, så de ikke lader sig styre af eksempelvis: tristhed, angst, skyld og skyld. Relationstræning øger de unges sikkerhed i forhold til andre mennesker og træner dem i at nå deres mål. Det handler eksempelvis om at lære at sige nej og om at kunne bede om hjælp. Ugentlig individuel terapi og en krisetelefon er også elementer i behandlingen. Erfaringer Institutionen udarbejder statusrapport for den enkelte unge to gange årligt noterer antal dage mellem tilbagefald. På denne baggrund skønner DMD, at de fleste unge nedsætter deres rusmiddelforbrug. Opmærksomhedstræning medfører, at de unge får mindre undvigeadfærd og bliver bedre til at bearbejde følelser og arbejde sig ud af psykiske problemer. DAT sikrer struktur i hverdagen for de unge, som hjælper dem til at stå op om morgenen, deltage i uddannelse og fritidsaktiviteter m.v., som forebygger tilbagefald. For medarbejderne har udviklingen af tilbuddet betydet, at der blev skabt en tydelig faglig ramme om behandlingen. Det betyder, at fremgangsmåden for behandlingsforløb er klar, og at medarbejdere handler ens, når de møder unge med misbrug. Efter planen gennemfører DMD en evaluering af Prøvegårdens tilbud til unge med misbrug, når projektet har kørt i to år. Denne påbegyndes ultimo National viden om, og indsatser for, unge på sikrede institutioner med misbrug Servicestyrelsen (2008): Håndbog i ungdomssanktioner. Findes her: dgivelser/3770.pdf Håndbogen skal bidrage til, at der i ungdomssanktionsforløb ydes en målrettet og sammenhængende indsats specielt i forhold til de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Håndbogen fungerer som et opslagsværk, der kan hentes støtte i ved konkrete spørgsmål. Misbrug og rusmidler Der er stor viden om omfang og forbrug af stoffer hos de årige, men der er i forhold til selve behandlingsindsatsen ikke mange præcise anbefalinger. (p.207) Institutionspersonale, der modtager unge i varetægtssurrogat eller i ungdomssanktion oplever Side 10 af 17

11 langt større antal unge med misbrugsproblemer, end mange undersøgelser viser. Det kan skyldes, at det ikke er almindelig praksis at identificere og udrede de unges misbrugsproblemer. (p.207) Amerikanske undersøgelser viser, at behandling medfører reduktion i misbrug, kraftig reduktion i stofrelateret kriminalitet og i nogen udstrækning reduktion i ikke-stofrelateret kriminalitet. (p.207) Ved udredning har det afgørende betydning, hvilket udredningssystem der anvendes, fordi systemerne har meget forskelligt fokus. Kun ganske få unge har udviklet synlige fysiske og psykiske skader, mens langt flere har udviklet sociale skader fx omfattende fravær i skolen. (p.208) Centrale aktører Alle, der har et personligt kendskab til den unge, er mulige informanter, når det gælder om at identificere et misbrug. (p.208) Nogle skal imidlertid påtage sig ansvaret for, at emnet kommer på dagsordnen. Sagsbehandlere, koordinatoren og personalet i institutionen er her centrale. (p.208) Behandlingen vil hovedsagelig foregå i sanktionens 2. fase. Den unges sagsbehandler/koordinator har ansvar for at finde en åben institution eller et pædagogisk opholdsted med erfaring i behandling og således sikre, at udredningens observationer omsættes til et behandlingsforløb. (p.208) I fase 3 har den unge ikke længere den massive opmærksomhed som i fase 2. Familien og koordinatoren er her de centrale støttepersoner. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt i en periode at sætte den unge i forbindelse med en lokal unge-misbrugsbehandler med henblik på professionel støtte i den vanskelige overgang til en selvstændig tilværelse. (p.208) Det viser forskning og undersøgelser Lige som i resten af samfundet er det vanskeligt at identificere og behandle unge med et misbrugsproblem inden for rammerne af ungdomssanktionen. (p.210) En undersøgelse, som Justitsministeriet har foretaget af de første 148 idømte sanktioner, viser, at ca. 1/3 af de unge på et tidspunkt i løbet af de tre faser havde et registreret misbrugsproblem. Kun mellem 5-10 % modtog egentlig misbrugsbehandling. (p.210) 1. og 2. sanktionsfase er personalet tilbøjelige til at mene, at størsteparten af de unge om ikke alle har et misbrugsproblem i perioden op til anbringelsen i den sikrede institution. (p.210) Set alene ud fra et behandlingsperspektiv ser det ud til, at en ny form for indsats er nødvendig, hvis et misbrug hos en ung overhovedet skal synliggøres og efterfølgende behandles. (p.210) Sammenhæng mellem misbrug og kriminel adfærd Mange af de unge på sikrede institutioner, også dem, der idømmes ungdomssanktion var under påvirkning af rusmidler, da de begik kriminaliteten. (p.210) Side 11 af 17

12 Andre former for voldelig kriminalitet hænger mere direkte sammen med indtagelse af rusmidler. Både udviklingshæmmede, mennesker med posttraumatisk stress (PTSD) og mennesker med psykiatriske diagnoser begår mere kriminalitet, når de samtidig har et misbrug af et eller flere rusmidler. Der findes dokumentation for en sammenhæng mellem rusmiddelmisbrug og psykiske problemer og mellem kombinationen af psykiske lidelser, misbrug og øget voldskriminalitet. (p. 211) Behandling reducerer kriminalitet Reduktion i alkohol- og hashforbrug viste sig at være meget stærke indikatorer på nedsat stofrelateret kriminalitet. Der er altså dokumentation for en sammenhæng mellem misbrugsbehandling og kraftig reduktion i kriminel adfærd, og fokus på misbrugsbehandling blandt de unge i ungdomssanktion er således ikke kun et spørgsmål om at give hjælp til at komme ud af et invaliderende misbrug. Det er også et spørgsmål om, at behandling virker stærkt dæmpende på den adfærd, der har bragt dem til en ungdomssanktion. Men hvilken behandling skal man tilbyde de unge? (p. 211) Virksomme behandlingsmetoder Unge med misbrugsproblemer adskiller sig fra voksne misbrugere med hensyn til misbrugsmønster og med hensyn til motivation, afhængighed, problemkompleks og interesser. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de unges særlige behandlingsbehov. (p. 211) Unge under 18 år er ikke færdigudviklede kognitivt, følelsesmæssigt, socialt eller fysisk og er særligt sårbare over for længere tids forbrug af alkohol og illegale rusmidler. (p. 211) Undersøgelser viser, at unge får mere ud af behandlingsinterventioner målrettet unge. (p. 212) De helt unge er generelt mindre motiverede for forandringer end voksne. De kobler sjældent deres problemer sammen med misbruget. Det er derfor en særlig vigtig opgave at skabe den motivation, der kræves for, at den unge kan involvere sig i og få et udbytte af behandling. (p. 212) Inddragelse af familie, venner og netværk synes at være en effektivt blandt de helt unge. (p. 212) Især den familiebaserede terapi er interessant i forhold til ungdomssanktionen, idet man her ikke blot fandt en effekt i forhold til selve misbrugsproblemet, men også i forhold til familiefunktionen, skoleinvolvering og reduktion i kriminel adfærd. (p. 212) I perioden fra 2001 og frem til i dag er især tre behandlingstilgange grundigt efterprøvede og forskningsmæssigt dokumenterede (p. 212): 1) familiebaserede interventioner, 2) kognitiv adfærdsterapi 3) korterevarende interventioner. Blandt de familiebaserede behandlingsformer står den multidimensionale familietarapi indtil vide- Side 12 af 17

13 re bedst, hvad angår dokumenteret effekt. (p. 212) Samarbejdet om problematikken Misbrugsproblemer er efter alt at dømme stærkt udbredt i sikrede institutioner, hvorfor det bør overvejes, om ikke alle unge som en del af indskrivningen skal udredes. (p. 217) Identificering og udredning af misbrug har særlig betydning ift. overgangen til 2. fase. Erfaring viser nemlig, at unge med misbrugsproblemer stiller særlig store krav til personalets normering, uddannelse og evne til at håndtere disse. 2. fase er den længste fase, hvor der iværksættes adskillige initiativer. Det vil også være her, den største del af en misbrugsbehandling kan foregå. (p. 217) Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland for Servicestyrelsen (2009): Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner årige på sikrede institutioner og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger. Findes her: dgivelser/7352.pdf Denne evaluering belyser erfaringer med to sikrede anbringelsesformer møntet på børn og unge, som blev introduceret i ændringer af magtanvendelsesbekendtgørelsen fra 2004: 1) en nedsættelse af aldersgrænsen for anbringelse på sikret afdeling uden dispensation fra 15 til 12 år, 2) anbringelse på særligt sikrede afdelinger for psykisk afvigende eller særlig voldelige unge inden for rammerne af de sikrede institutioner. Datakilder er spørgeskema-, interview-, register- og journaldata ansatte, borgere og pårørende. Resultater vedrørende anbringelse af årige Data for 38 ud af 43 unge anbragt i perioden karakteriseret ved: o 80 % havde været genstand for politi-indberetninger vedrørende kriminalitet o 43 % havde haft et konstateret eller formodet misbrug af rusmidler o 55 % havde overvejende antisociale eller få/ingen relationer til jævnaldrende o 70 % havde været anbragt i åbent regi, heraf 54 % med >2 anbringelser, og 39 % over >3 år Institutionsansatte er særligt optaget af at skærme de yngste for at undgå for stor prægning af de mere hærdede og ældre unge (op til 18 år) og ønsker mere målrettede tilbud til de helt unge. Institutionerne prioriterer forskelligt med hensyn til at kunne trække på ekspertise i forhold til psykologisk og/eller psykiatrisk indsats og konkret misbrugsbehandling. (p. 41) Data tyder på, at den sikrede anbringelse og det øvrige efterfølgende forløb samlet set kun i beskeden grad har indvirket positivt på de unges misbrugsadfærd. 40 % og 35 % af de unge haft et konstateret misbrug (dokumenteret via test og lign.) i løbet af opvæksten før den sikrede anbringelse hhv. i perioden fra den sikrede anbringelses ophør til tidspunktet for opfølgningen. Da der samtidig var flere "ved ikke"-svar ifm. ved opfølgningen er det tvivlsomt, om der har været et nævneværdigt fald i de unges misbrugsproblemer målt på dette grundlag. (p. 16) Resultater vedrørende anbringelse på særlig sikret afdeling Side 13 af 17

14 Gitte Bossi-Andresen (2011): Misbrugsbehandling til unge anbragt på sikrede institutioner. Findes her: temaer/ungemedmisbrug/udvikling/misbrug sbehandling-til-unge-anbragt-paa- 104 anbragte unge fra år blev anbragt på en sikret afdeling Anbringelserne på særlig sikret afdeling skete oftest som varetægtssurrogat (knapt 60 %), mens hovedparten af de resterende omhandlede pædagogisk observation eller en ungdomssanktion. Der foreligger data for 69 anbragte unge med følgende karakteristika: o 95 % havde været genstand for politi-indberetninger vedrørende kriminalitet o 78 % havde været genstand for en sigtelse, 67 % havde modtaget en dom o 64 % havde haft et konstateret eller formodet misbrug af rusmidler o 68 % havde overvejende antisociale eller få/ingen relationer til jævnaldrende o 96 % havde været berørt >1 forudgående døgnanbringelse primært i åbent regi Misbrugsindsats og forebyggelses/forhindring af kriminalitet indgik kun som eksplicit mål i henholdsvis 4 og 3 af de 18 handleplaner. (p. 24) Data viser et fald fra 64 % til 38 % i andelen med konstateret misbrug. Andelene med formodet misbrug og ved ikke steg tilsvarende, hvorfor der ikke er belæg for at antage, at den særlig sikrede anbringelse og den efterfølgende indsats har haft en positiv indvirkning. (p. 30). Der er forskel på institutionernes specifikke tilbud i form af f.eks. adfærdstræning, psykologisk/psykiatrisk indsats, misbrugsindsats samt regler, struktur osv. Flere kommunale ledere giver udtryk for frustration over, hvad de ser som markante forskelle i indsatsen, som bl.a. skaber problemer ifm. overførsler mellem anbringelsessteder med forskellige pædagogisk tilgange. Opsamling: Resultaterne kan muligvis kun i begrænset omfang tilskrives den sikrede anbringelse. Med dette forbehold peger data på, at anbringelsen og den efterfølgende indsats i mange tilfælde ikke har medført en gunstig udvikling. Man skal være opmærksom på de unges tunge forudgående belastningsgrad, men status ift. skole, kriminalitet, misbrugsadfærd og jævnaldrende-relationer er ikke opløftende. Udsigterne til en gunstig udvikling forringes, hvis den unge har haft et misbrug af rusmidler før anbringelse. En mulig følgeslutning er derfor, at styrket misbrugsindsats på institutionerne og i det efterfølgende forløb kan medføre en gunstig virkning. Der er stærk sammenhæng mellem kriminalitet og brug af rusmidler generelt. Som et led i den samlede indsats for at forebygge ungdomskriminalitet, herunder gentagen kriminel adfærd, har Projekt Over Muren og Socialstyrelsen udviklet programmet Projekt Andre Veje (PAV). Formålet er at motivere den unge til at indgå i et misbrugsbehandlingsforløb også efter varetægtsperioden udløber. Programmet afprøves og udvikles fra 2010 til 2012 på landets 7 sikrede døgninstitutioner med henblik på fuld implementering Institutionerne kan enten ansætte egen misbrugsbehandler eller få en ekstern behandler tilknyttet. Tilbuddet indebærer 6-8 samtaler, stofedukation, eventuelle opfølgende samtaler samt tilbud om samarbejde med den unges kommunale sagsbehandler omkring efterfølgende behandling. Præmisser for PAV: Side 14 af 17

15 sikrede-institutioner?searchterm=pav Anerkendende tilgang Langsigtet perspektiv Frivillighed Indre styring Synlighed På trods af en anerkendende socialpædagogisk tilgang er de unge indespærret hvorfor: Opholdet ikke præget af reel frivillighed Der er en del ydre styring Ansatte har til opgave at kontrollere de unge Resultater Foreløbig intern løbende erfaringsopsamling udelukkende til brug i styregruppen. Side 15 af 17

16 International forskning/internationale undersøgelser vedrørende døgnanbragte unge og rusmidler Under anbringelse Anderssons (2003): Utsatta barns hälsa. Socialmedicinsk tidsskrift, 5. McCrystal P.A. et al. (2008): Substance Use among Young People Living in Residential State Care. Stanley, 2007: Young people's and carers' perspectives on the mental health needs of looked-after adolescents. The Residential Care Health Project Team, 2004 Tore Andreassem, 2003: Behandling av ungdom i institusjoner hva sier forskningen? Traube, D.E. et al (2012): A national study of risk and protective factors for substance use among youth in the Child Welfare System. Elsevier, Addictive Behaviours. Ward et al. (2003): One Problem Among Many: Drug Use Among care Leavers in Transition to Independent Living. The Research, Development and Statistics Directorate, London. Svensk longitudinelt studie omhandlende anbragte børn og unges dokumenterer, at de unge i høj grad eksperimenter med stoffer. Nogle af de unge beretter om erfaringer med terapeuter, der har opgivet dem som patienter, fordi de var for vanskelige, og om urealistiske krav fra deres plejeforældre. Flere af de unge nævner, at de har savnet en at snakke med om deres rusmiddelforbrug. En tværsnitsundersøgelse i Nordirland undersøgte rusmiddelindtag blandt døgnanbragte unge over 3 gange, da de unge var hhv. 14, 15 og 16 år. Resultaterne viste, at anbragte unge har et større hashforbrug men det samme alkoholindtag sammenlignet med deres jævnaldrende. Engelsk studie med resultater fra 4 fokusgrupper med 14 anbragte unge i alderen år fra to døgninstitutioner og plejefamilier med fokus på anbringelse og mentalt helbred samt spørgeskema (N = 159, svarprocent 50 %) blandt omsorgspersoner (forældre, plejeforældre, personale) til disse unge. Hhv. 20 % og 30 % af personalet oplever ofte og jævnligt uhensigtsmæssigt alkohol- og stofbrug blandt anbragte unge. Plejeforældre rapporterer sjældnere om alkohol- og stofproblemer. Omsorgspersoner efterspørger træning i håndtering af unges risikoadfærd, samarbejde med specialister og mulighed for støtte uden for almindelig arbejdstid. En engelsk undersøgelse vidner om risikobetonet adfærd blandt anbragte unge på ungdomsinstitutioner. 67 % tilkendegiver, at de ryger cigaretter, 87 pct. drikker alkohol og 61 pct. tilkendegav at forbruge andre stoffer. Norsk studie, som betoner, at der på døgninstitutioner er risiko for negativ udvikling, som følge af gensidig påvirkning i gruppen af unge anbragte. Institutioner bør identificere, hvilken adfærd der kan skabe en negativ kultur og påvirke andre unge negativt og imødekomme dette systematisk, evt. ved samarbejde med eksterne og/eller sørge for, at de unge er tilknyttet et prosocialt miljø med jævnaldrende uden for institutionen. Et amerikansk studie følger 827 unge >11 år ved baseline over 36 måneder, som de amerikanske myndigheder har registeret som i risiko for misbrug eller omsorgssvigt i familien. De undersøger 1) sammenhænge mellem baseline psykosociale mål og beskyttende faktorer for og rusmiddelindtag, 2) rusmiddelindtag for anbragte unge og unge som blev hos deres biologiske familie. De dokumenterer, at disse unge generelt har et højere socialt forbrug af rusmidler (alkohol og cigaretter) og illegale rusmidler (hårde stoffer) sammenlignet med jævnaldrende unge. De finder dog, at det at undgå anbringelse er en beskyttende faktor for illegalt rusmiddelforbrug. De finder ikke nogen yderligere tydelige sammenhænge i dette studiedesign Engelsk spørgeskemaundersøgelse af 200 unge og interview med 30 unge i alderen år (gns. 18 år), som forestår, eller netop har forestået, ophør af døgnanbringelse. Høj selvrapportering af rusmiddelforbrug sammenlignet med jævnaldrende, særlig hashbrug hvor 73 % har prøvet at ryge hash, halvdelen inden for den seneste måned og en tredjedel dagligt. Alkoholindtag var lavere end jævnaldrende. Side 16 af 17

17 Efter anbringelse Del Valle J.F. et al. (2008): Adult Self- Sufficiency and Social Adjustment in Care Leavers from Children s Homes: A Long-Term Assesment. Jones, L. (2011): The first three years after foster care: a longitudinal look at the Adaption of 16 Youth to Emerging Adulthood. Spansk follow-up studie som har fulgt 260 unge 1-9 år efter ophold på døgninstitution, hvorfor majoriteten var voksen. 15 % havde et seriøst alkohol- og stofproblem. Amerikansk follow-up studie som interviewede 16 amerikanske unge fire gange over tre år efter deres anbringelse på en døgninstitution var ophørt. 50 % (8) rapporterede alkohol- og stofproblemer. De unge var år men størstedelen 18 år, 2/3 kvinder, 56 % afro-amerikanere og 38 % hvide. Internationale metoder til håndtering af rusmiddelproblematikker på døgninstitutioner Kommentar: Det er ikke lykkedes at identificere international litteratur om virkningsfulde forebyggelsesinterventioner målrettet rusmiddelmisbrug blandt unge. En amerikansk artikel udgivet i 2012 (se ovenstående skema: Traube et al.) har heller ikke kunne finde litteratur om dette emne i deres søgning. Det kan således tyde på, at der ikke forefindes særlig meget (udgivet) litteratur om dette emne. Residential child care good practice guide. Findes her: yres/54fea39e-e b2d6-780f60e8f9fd/0/residentialchildcare_ GoodPracticeGuide.pdf Wakefield Distrikt I England har udarbejdet en guide, som skal udgøre et redskab for personalet til at udvikle lokale bedste praksisser inden for en række forhold. Guiden er udarbejdet på baggrund af forskning, evalueringer og lovgivning inden for området. Om rusmiddelindtag betones, at selv om det er forbudt, skal personalet anerkende, at det er et problem for nogle unge, og de skal aktivt samarbejde med hinanden og med den unge om at løse problemet, hvortil der gives en række eksempler på handlinger. Fx skal personalet efterspørge kompetencetræning hvis behov og skabe en kultur, hvor rusmiddelindtag ikke er normen. Side 17 af 17

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Delundersøgelse 3: Selvrapporteret rusmiddelforbrug blandt døgnanbragte unge Viden- og kompetencecenter unge

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Københavns Kommune,

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen John Jensen, Horsens Kommune 1. Introduktion til Satspuljeprojektet 2. Hvorfor

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang

Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang Side 1/6 Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang Pr. 1. september 2015 tilbydes 5 korttidspladser ved Børne og Ungecentret Østervang Formålet med oprettelse af korttidspladser på Børne og Ungecentret

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Evalueringsrapportens indhold

Evalueringsrapportens indhold Evalueringsrapportens indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDDANNELSENS OPBYGNING, DELTAGERE OG INDHOLD... 3 3. SPØRGESKEMA... 4 3.2. Design... 4 3.2. Besvarelser... 4 4. SAMMENFATNING AF BESVARELSER...

Læs mere

PAV - Projekt Andre Valg

PAV - Projekt Andre Valg 2015 PAV - Projekt Andre Valg erfaringsopsamling En kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling Iværksat af Socialstyrelsen Erfaringsopsamling: Leif Vind 30-12-2015 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune. Delundersøgelse 2: Medarbejdernes perspektiv

Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune. Delundersøgelse 2: Medarbejdernes perspektiv Undersøgelse af rusmiddelforbruget på udvalgte døgninstitutioner for unge i Københavns Kommune Viden- og kompetencecenter unge & rusmidler Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Københavns Kommune,

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

U-turn i tal Faktiske antal årspladser

U-turn i tal Faktiske antal årspladser U-turn i tal 2011 Antal unge i behandling Der har i alt været 97 unge i behandling i løbet af 2011, svarende til 116,7% af målet. Omregnet til årspladser har det faktiske unge været 44,7 svarende til 124%

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter)

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter) Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter) Titel/forfatter/år Konklusioner Dommervagtsprojektets kortlægning af Kortlægningen viser,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn

Læs mere

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

ovedstaden Multi Systemisk Terapi Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige

Læs mere

Servicedeklaration for Stevnsfortet

Servicedeklaration for Stevnsfortet Servicedeklaration for Stevnsfortet 2016 Praktiske oplysninger Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns Tlf.: 56 50 73 70 Forstander Peter Jørgensen Hjemmeside: www.stevnsfort.dk E-mail: stevnsfortet@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner

Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner Evaluering af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner 12-14-årige på sikrede institutioner og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet sættes mål

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Handleplan som opfølgning på anbefalingerne i rapporten kriminelle udsatte unge, som har et misbrug og/eller en psykisk

Handleplan som opfølgning på anbefalingerne i rapporten kriminelle udsatte unge, som har et misbrug og/eller en psykisk Handleplan som opfølgning på anbefalingerne i rapporten kriminelle udsatte unge, som har et misbrug og/eller en psykisk lidelse Indledning I de seneste år har der været et generelt fald i ungdomskriminaliteten

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere