FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration"

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration 2007

2 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration

3 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Orientering Emneord: Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 21. december 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Jørgen Falk (projektleder), Barbara Hjalsted, Ulla Skovgaard Danielsen og Annette Poulsen 2

4 Forord Med den nye sundhedslov blev det obligatorisk at indgå sundhedsaftaler mellem region og kommune. Formålet med disse aftaler er at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndigheder og dermed sikre, at borgerne får den optimale og mest kosteffektive behandling. Et af sundhedsaftalernes obligatoriske områder er forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse. Der er tale om et udviklingsområde, som har et stort potentiale i forhold til at gøre danskerne sundere og til at begrænse brugen af de dyreste sundhedsydelser. Førstegenerationsaftalerne blev indsendt til Sundhedsstyrelsens vurdering og godkendelse i foråret 2007, og det er velkendt, at såvel den nye organisering som den stramme tidsfrist ikke gav optimale betingelser for aftalearbejdet. Derfor stillede Sundhedsstyrelsen krav om, at aftalerne revideres og indsendes til fornyet godkendelse senest den 1. oktober For at understøtte regionernes og kommunernes arbejde med at revidere førstegenerationsaftalerne inden for forebyggelse og sundhedsfremmeområdet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation: Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne: eksempler til inspiration. Publikationen indeholder inden for hvert af de seks krav inden for området et eksempel på en beskrivelse, der på et acceptabelt niveau lever op til det, som vejledningen har fastlagt. Det skal understreges, at da alle beskrivelser er konstrueret med udgangspunkt i de indsendte førstegenerationsaftaler, vil eksemplerne ikke afspejle det højest mulige niveau inden for de stillede krav. Til eksemplerne er anvendt aftalestof fra alle regioner i anonymiseret form. Som følge heraf er der også anvendt lidt forskellig terminologi i de forskellige eksempler. Samtlige 98 eksisterende sundhedsaftaler kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Det er Sundhedsstyrelsens håb, at nærværende publikation kan blive et værdifuldt værktøj for politikere, planlæggere og sundhedsfagligt personale, der har til opgave at medvirke til at revidere de eksisterende førstegenerationsaftaler inden for forebyggelse og sundhedsfremme med henblik på godkendelse i December 2007 Else Smith Centerchef, overlæge 3

5 Indhold 1 Krav til indholdet i sundhedsaftaler om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 5 2 Eksempler på aftalebeskrivelser inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der lever op til de formelle krav i bekendtgørelse og vejledning 6 3 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende Krav 5.1: Patienter med kroniske sygdomme: Kommunens indsats overfor risikofaktorer og udvalgte sygdomme Beskrivelse og synlighed af tilbud og aktiviteter Tværsektoriel rådgivning 10 4 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Sikring af den organisatoriske og faglige sammenhæng i tilbuddene Tilgængelighed af information 13 5 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav 5.3: Dialog om tilrettelæggelse og udvikling Dialog om kvalitetssikring 15 6 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Afklaring af patientens behov Koordination og informationsudveksling Forskning og udvikling 18 7 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav Kontakt mellem kronisk syge og relevante aktører i region og kommune Tilbuddenes tilgængelighed 21 8 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav Løbende opfølgning: Årlig opfølgning: Konflikthåndtering 23 9 Bilagsfortegnelse 24 4

6 1 Krav til indholdet i sundhedsaftaler om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse I bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, bilag 5, er specificeret de seks krav, som sundhedsaftalerne minimum skal indeholde vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Aftalen skal beskrive følgende: 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 4. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. 5. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelsesog sundhedsfremmetilbud. 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. 6. Hvordan parterne følger op på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er kravene yderligere beskrevet. Disse bringes på de følgende sider i sammenhæng med de udarbejdede eksempler på aftaler, der lever op til kravene. For at give læserne bedre mulighed for at overskue kravene er vejledningens krav i denne publikation sat op i en overskuelig form, der fremhæver kravspecifikationerne. Vi har valgt at nummerere hovedkravene 5.1. til 5.6, idet forebyggelse og sundhedsfremme er det femte område i sundhedsaftalerne. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 5

7 2 Eksempler på aftalebeskrivelser inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der lever op til de formelle krav i bekendtgørelse og vejledning I det følgende gives for hvert af hovedkravene et eksempel på en aftaletekst, der på et acceptabelt niveau lever op til de stillede krav i Sundhedsstyrelsens vejledning. Beskrivelsen er konstrueret med udgangspunkt i de indsendte 1. generationsaftaler, og alle regioner er repræsenteret med elementer i et eller flere krav. Det er hensigten, at beskrivelserne kan bidrage til at inspirere regioner og kommuner i arbejdet med at revidere 1. generationsaftalerne. For at understrege, at der er tale om konstruerede eksempler, er den fiktive sundhedsaftale indgået mellem Region Rask og Sundkøbing Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 6

8 3 Krav 5.1 Aftalen skal beskrive arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Det skal således beskrives: 1. Hvilke typer af patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser, der findes i kommunen samt regionalt, herunder på sygehuse og i praksissektoren, samt eventuel aftale med tredje part som fx apoteker. Det kan fx beskrives hvilke risikofaktorer, der arbejdes med, og hvilke metoder der anvendes. 2. Hvor ansvaret for den daglige drift af de patientrettede indsatser er placeret, herunder hvor ansvaret for at integrere den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme i de løbende driftsopgaver i regionen og i kommunen er placeret. 3. Hvordan parterne vil sikre, at der foreligger beskrivelser af de forskellige patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremme-indsatser med hensyn til omfang, målgruppe for indsatsen samt den konkrete placering af tilbuddet. 3.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende Krav 5.1: Patienter med kroniske sygdomme: Region Rask herunder sygehusene og almen praksis har sammen med kommunerne i regionen udarbejdet en plan og en organisatorisk ramme for patientgrupper med kroniske sygdomme. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og det generiske forløbsprogram er der i særlige tværsektorielle fora (et forum for hver sygdom) udarbejdet regionalt tilpassede forløbsprogrammer for følgende kroniske sygdomme: hjerte-kar, diabetes, KOL. En tilsvarende plan for kræftsygdomme, osteoporose, muskel-skelletlidelser, overfølsomheds-sygdomme, psykiske lidelser og demens er under udarbejdelse. Formålet er at sikre patienterne et sammenhængende patientforløb gennem præcise aftaler om implementering, arbejdsdeling, kvalitetssikring og monitorering. Der er ansat en regional koordinator for kronisk sygdom, der har til opgave at understøtte implementering, kvalitetssikring og opfølgning. Der er indgået 2 aftaler mellem regionen og de praktiserende lægers organisation, i relation til den praktiserende læges rolle som tovholder for den enkelte kronisk syge patient i første omgang i forhold til borgere med hjertekarsygdomme, diabetes og KOL. Det er sygehusenes ledelse, der har ansvaret for den daglige drift og for at integrere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i den daglige drift. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 7

9 3.1.2 Kommunens indsats overfor risikofaktorer og udvalgte sygdomme Sundkøbing Kommune har etableret et sundhedscenter i det tidligere sygehus. For at opfylde kommunens opgaver i forhold til patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme er her etableret et livsstilsteam, som er et tilbud til borgere med livsstilsrelaterede sygdomme eller risikofaktorer for at udvikle disse. Sundhedscenteret har desuden opgaver indenfor den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Målgruppe for den patientrettede kommunale indsats er borgere mellem år, der har en KRAM-risikofaktor, iskæmisk hjerte-karsygdom, KOL eller diabetes. (Det er intentionen at udvide målgruppen til alle de nævnte folkesygdomme inden for de næste år i takt med, at forløbsprogrammerne er udarbejdet.) Tilbudene består af: o o o o o Sundhedssamtaler og sundhedsprofil ved diætist, sygeplejerske eller fysioterapeut Diætvejledning Motionsvejledning Patientuddannelse/Livsstilskurser Rygestopindsats; individuelt eller i gruppe Kommunens praktiserende læger kan henvise til tilbudene på baggrund af en Forebyggelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem region og kommune. Borgerne kan desuden henvende sig uvisiterede på sundhedscenteret. Det er intentionen at videreudvikle tovholderfunktionen til at omfatte samtlige kroniske sygdomme nævnt i afsnit 1 i løbet af 200X. Sundkøbing Kommune har tilsluttet sig fællesprojektet Lær at leve med kronisk sygdom. Kommunen har uddannet tre instruktører i Stanford modellen. Sundhedsog Patientskolen starter i foråret Fremover vil Sundkøbing Kommune og region Rask i fællesskab have det overordnede ansvar for drift og videreudvikling af Sundheds- & Patientskolen. Kommissoriet for den nuværende styregruppe revideres med henblik på at kunne håndtere den nye konstruktion. Der ansættes en kommunal projektkoordinator, der skal varetage den daglige drift inkl. rekruttering, samarbejde med og koordinering af de patientinstruktører, der afholder Lær at leve med kronisk sygdom kurset. Det er sundhedschefen i samarbejde med chefen for kommunens sundhedscenter, der har ansvaret for at integrere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunens daglige drift. Ansvaret for den daglige drift ligger hos chefen for sundhedscenteret. Konkrete aktiviteter, der rækker udover kronisk syge borgere: Det er blandt parterne aftalt, at et forebyggelsestilbud, der er en del af forberedelse til operation/behandling, er en regional opgave, og dette skal derfor tilbydes af det konkrete sygehus, som patienten skal behandles på. Efter endt sygehusophold er Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 8

10 forebyggelsestilbud en kommunal opgave, hvor patienten ved udskrivning henvises til kommunale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Endvidere er følgende tiltag iværksat: A) Motion på recept (i samarbejde med regionen/praktiserende læger) B) Forebyggelse på arbejdspladsen C) Socialt udsatte og sårbare grupper (i samarbejde med regionen) D) Børn og unge-området Ad A): Motion på recept er som udgangspunkt en kommunal opgave, dog er der særlige tilfælde, hvor regionen kan tilrettelægge og finansiere et tilbud til særligt svage patienter. Stratefiseringen af disse patienter indgår i de tværsektorielle fora for kroniske sygdomme. Region Rask tilrettelægger efter aftale med kommunerne konkrete kompetenceudviklingstiltag for de medarbejdere i kommunerne, der skal tage sig af Motion på recept for specifikke kronikergrupper. Dette vil ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Ad B): Forebyggelse på arbejdspladser er kategoriseret som borgerrettet forebyggelse og er dermed et kommunalt ansvarsområde. Såfremt kommunen tilbyder forebyggelsesinitiativer til virksomheder i kommunen, er regionen interesseret i at disse også gives til de regionale virksomheder eksempelvis Rask Sygehus - eventuelt medfinansieret af regionen. Ad C): Der samarbejdes om at udvikle og gennemføre socialt differentierede tilbud, der tager højde for forskellige menneskers muligheder for deltagelse heri. Indsatsområdet indeholder i første omgang differentierede tilbud rettet mod gravide kvinder. På sigt er det planen at iværksætte indsatser til begrænsning af sygefravær blandt lavt uddannede. Der er indgået aftale mellem Universitets-hospitalet og Sundkøbing Kommune. Formålet med samarbejdet er at iværksætte en tidlig og koordineret indsats i forhold til sårbare og svage børnefamilier. Familiecentret på Universitetshospitalet tager sig specielt af sårbare gravide - for eksempel gravide, som har psykiske eller sociale problemer. Ad D): Regionen og Sundkøbing har besluttet at gøre børne- og ungeområdet til et fælles udviklingsområde. På kort sigt prioriteres indsatsen i forhold til forebyggelse og behandling af børn og unge med overvægt, idet Sundkøbing kommune har fået midler fra Sundhedsstyrelsens pulje. Regionshospitalet har indvilliget i at deltage i projektet. På længere sigt er parterne enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at udbygge samarbejde på børne- og ungeområdet generelt. Dette kunne fx udmønte sig i fremskudte funktioner i form af jordmoderklinikker/ammeklinik i tilknytning til de kommunale sundhedsplejersker, fælles skolebænk i forhold til forebyggelse af astma og allergi, ulykker, vådliggere, for tidligt fødte børn mv., monitorering af sundhed på børne- og ungeområdet (fx ulykkestatistik) eller andre fælles tiltag. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 9

11 Telefonlinien Sundhedsplejelinien og internetrådgivningen overtages af Sundkøbing Kommune fra den 1. april 200X. Sundkøbing Kommune ønsker at give andre kommuner mulighed for at benytte tilbuddene mod betaling Beskrivelse og synlighed af tilbud og aktiviteter Kommunerne henholdsvis regionen har ansvaret for, at de forskellige typer af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, der findes de respektive steder, beskrives med hensyn til omfang, målgruppe og placering og synliggøres for henholdsvis sundhedsprofessionelle og borgere. Derfor er der etableret en IT baseret tilbudsportal, som drives af regionen. En platform der netop kan synliggøre og rumme de regionale og kommunale patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud samt indhold og placering af disse. Tilbudsportalens overordnede mål er at sikre: 1. Den enkelte borger/patient kan omsætte motivation for livsstilsændring til handling 2. Forebyggelsestilbuddene er lettilgængelige for både borgere/patienter og professionelle. 3. Tilbuddene er kvalificerede og professionelle. Udover en IT-baseret tilbudsportal er der udarbejdet en folder, der beskriver tilbudsportalens hovedindhold, således at borgere og patienter, der ikke har IT adgang kan få oplysninger om, hvor man kan henvende sig, vedrørende et konkret forebyggelsestiltag. I første omgang omfatter tilbudsportalen information i relation til risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tilbudsportalen vil efterfølgende blive udviklet i forhold til andre risikofaktorer som eksempelvis arbejdsmiljø samt i forhold til kroniske sygdomme og genoptræningsområdet Tværsektoriel rådgivning Det er aftalt, at Region Rask tilbyder tværsektoriel rådgivning i relation til kommunen/almen praksis/sygehusene vederlagsfrit. Er der tale om specifikke uddannelsestilbud vil det medføre en afregning. Se eksempel på mulig organisering af indsatsen indenfor forebyggelse og sundhedsfremme i bilag 1. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 10

12 4 Krav 5.2 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne vil sikre sammenhæng ved overgange fra ét tilbud til et andet tilbud. 2. Hvordan der sikres sammenhæng mellem det sundhedsfaglige indhold i de kommunale og de regionale tilbud. 3. Hvordan parterne vil sikre koordinering af kapacitet i de kommunale og regionale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Herunder fx sikre dialog og udveksling af information om forventet behov og om planlagt kapacitet i de enkelte tilbud. 4. Hvordan parterne sikrer, at relevant information om de forskellige tilbud er tilgængelige for professionelle, borgere og patienter. 4.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Sikring af den organisatoriske og faglige sammenhæng i tilbuddene For at sikre sammenhængende forebyggelses og sundhedsfremmende tilbud til borgerne er der nedsat et tværsektorielt organ. Regionen, sygehusene (såvel somatiske som psykiatriske), almen praksis og kommunerne har udpeget kontaktpersoner, som har kompetence indenfor forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og som kan være med til at koordinere indsatsen via deltagelse i det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme. Det tværsektorielle organs opgave er at koordinere indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet på tværs af sektorerne, således at det udviklingsarbejde, der foregår på forebyggelsesområdet målrettet kan implementeres i forhold til patientrettede forebyggelse i region og kommune. Tværsektoriel kompetenceudvikling er sammen med udvikling af faglige standarder en måde at sikre sammenhæng i forhold til overgange, indhold af tilbud og koordinering af kapacitet. Der kan tages udgangspunkt i risikofaktorer, kroniske sygdomme eller i særlige målgrupper som fx børn, unge og ældre. Regionen har sekretariatsfunktionen for dette forum. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 11

13 Det tværsektorielle organs opgave er konkret: 1. At have overblik over forebyggelseskapaciteten og behovet regionalt og kommunalt med henblik på at kunne koordinere indsatsen. 2. At tage initiativ til at der udarbejdes fælles faglige standarder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, med udgangspunkt i risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet målrettet den patientrettede forebyggelse. 3. At overvåge udviklingen af forløbsprogrammer, som indeholder en beskrivelse af de fælles mål og en beskrivelse af den samlede organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for grupper af borgere/patienter med rimeligt ensartede behov. Ansvars- og opgavefordelingen mellem parterne synliggøres, og i programmerne identificeres indikatorer til brug for evaluering. 4. At få udviklet og implementeret en fælles IT-baseret tilbudsportal, hvor borgerrettede og patientrettede forebyggelsestilbud synliggøres. 5. At sikre at indsatsen kvalitetssikres, metodeudvikles og evalueres. 6. At drøfte behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse, således at Region Rask udbyder tilbud, der matcher kommunernes, sygehusenes og almen praksis s behov. 7. At afdække evt. behov for tværkommunale/tværsektorielle indsatser/kampagner og tage initiativ til gennemførelse af sådanne. Det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme mødes mindst 4 gange årligt. Regionen er ansvarlig for: At være tovholder for det tværsektorielle organ for forebyggelse. At afholde et antal årlige tværsektorielle temadage vederlagsfrit for relevant personale i kommunen, almen praksis og på sygehusene. At være tovholder på et antal årlige netværksmøder for relevant personale i kommunen, almen praksis og på sygehusene. At udpege kontaktpersoner på sygehusene og i almen praksis. At være ajour med sygehusenes, almen praksis og kommunernes kontaktpersoner At implementere fælles faglige standarder i relation til forebyggelsesindsatsen. Kommunen er ansvarlig for: At udpege en repræsentant til det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme At relevant personale deltager i de årlige temadage/netværksmøder. At udpege kommunale kontaktpersoner vedrørende kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol. At implementere fælles faglige standarder i relation til forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 12

14 4.1.2 Tilgængelighed af information For at skabe synlighed over hvilke typer af forebyggelses-aktiviteter, der findes i kommunerne, på sygehusene, somatiske og psykiatriske, samt i praksis sektoren etableres en IT-baseret tilbudsportal, som drives af regionen. En platform, der netop kan synliggøre og rumme de regionale og kommunale patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud samt indhold og placering af disse. Tilbudsportalen har som overordnet mål at sikre: 1. Den enkelte borger/patient kan omsætte motivation for livsstilsændring til handling 2. Forebyggelsestilbuddene er lettilgængelige for både borgere/patienter og professionelle. 3. Tilbuddene er kvalificerede og professionelle. Udover en IT- baseret tilbudsportal skal der udarbejdes en folder, der beskriver tilbudsportalen, således at borgere og patienter, der ikke har IT adgang, kan få oplysninger om, hvor man kan henvende sig, vedrørende et konkret forebyggelsestiltag. I relation til implementering af den IT-baserede tilbudsportal har parterne aftalt: Regionen er ansvarlig for: Etablering og drift af IT baseret tilbudsportal, der synliggør regionale og kommunale forebyggelsestiltag. Kommunens deltagelse i tilbudsportalen er vederlagsfri. Udvikling og betjening af henvendelser i.f.m. folder om tilbudsportal vederlagsfrit. Mod betaling at lave fælles foldere, der synliggør forebyggelsestilbudene i kommunerne og på sygehusene. At synliggøre regionale forebyggelsestiltag på sygehusene (somatiske og psykiatriske) og i almen praksis. Vederlagsfri undervisning i relation til brug af tilbudsportal. At tilbud, der synliggøres via tilbudsportalen, lever op til aftalte faglige standarder. At tilbudsportalen implementeres i sygehusregi og formidles til relevante sygesikringsydere. Kommunen er ansvarlige for: At stille oplysninger til rådighed i relation til tilbudsportalen, med henblik på at sundhedsvæsenets medarbejdere kan vejlede patienterne/borgerne bedst muligt om relevante forebyggelsestiltag i kommunen. At medarbejdere fra kommunen kan deltage i undervisning i brug af tilbudsportalen. At tilbud, der synliggøres via tilbudsportalen, lever op til aftalte faglige standarder. At implementere tilbudsportalen i relevant frontpersonales arbejde. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 13

15 I første omgang udvikles tilbudsportalen i relation til risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tilbudsportalen skal efterfølgende udvikles i forhold til andre risikofaktorer som eksempelvis arbejdsmiljø samt i forhold til kroniske sygdomme og genoptræningsområdet. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 14

16 5 Krav 5.3 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne sikrer en løbende dialog om tilrettelæggelse af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats samt om tilrettelæggelse af udviklingsarbejdet, herunder hvor ansvaret for at afdække og beskrive udviklingsbehov er placeret. 2. Hvordan parterne sikrer en løbende dialog om kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Parterne kan i den sammenhæng fx beskrive de bidrag til tværgående opgaver, regionen forestår i samarbejde med kommunen, herunder rådgivning og kvalitetsarbejde. 5.1 Eksempel på aftaletekste vedrørende krav 5.3: Dialog om tilrettelæggelse og udvikling Sundkøbing Kommune deltager i regionens tværsektorielle udviklingsforum for forebyggelse og har sammen med kommune A, B, C og D udpeget en repræsentant til at indgå i det regionale faglige netværk vedr. kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Netværket har ansvaret for at indsamle erfaringer og beskrive udviklingsbehov i kommunerne. Netværket laver faglige oplæg til drøftelse i det tværsektorielle udviklingsforum, der mødes fire gange årligt. I første omgang er man enedes om at udarbejde faglige standarder og indikatorer for risikofaktorerne kost, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel, Netværk af forebyggende sygehuses kvalitetsstandarder og Sund By Netværkets udviklingsarbejde. Regionen er tovholder på dette kvalitetsudviklingsprojekt. På baggrund af regionens og kommunernes sundhedsprofiler, har man valgt at etablere et samarbejde omkring tilrettelæggelse af nogle tværgående indsatser. Sundkøbing har valgt at deltage i de af regionen nedsatte risikofaktor- og målgruppespecifikke faglige netværk relateret til rygning, fysisk inaktivitet og alkohol, børn og unge samt ældre med kronisk sygdom. I disse netværk, der mødes hvert kvartal, drøftes tilrettelæggelsen af specifikke forebyggelsesindsatser på tværs af regionen og forvaltninger. Regionens sygehuse, både somatiske og psykiatriske, er obligatoriske medlemmer af disse netværk, som drives vederslagsfrit af regionen Dialog om kvalitetssikring Regionen og kommunerne er enige om, at forløbsprogrammer og evidensbaserede retningslinier er grundstenen i kvalitetssikringen af de forebyggende og sundheds- Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 15

17 fremmende indsatser. Sundkøbing kommune indgår sammen med regionen i arbejdet med at udvikle tværsektorielle forløbsprogrammer for i første omgang tre prioriterede kroniske sygdomme: Iskæmisk hjertesygdom, KOL og diabetes. Til at understøtte implementering, kvalitetssikring og evaluering af forløbsprogrammer og forebyggelsen generelt, og til formidling af patientinformation ved overgange mellem sektorerne, forpligter alle aktører sig til at anvende fælles IT og indrapportere data elektronisk til den databasemodel, som er under opbygning af regionen. Sundkøbing Kommune vil pr. 1. januar 2009 tilbyde generel patientuddannelse (Lær at leve med kronisk sygdom) og indgår med en kontaktperson i regionens netværk for masterinstruktører med henblik på erfaringsudveksling. Med henblik på kompetenceudvikling af kommunale og regionale nøglemedarbejdere forpligter Sundkøbing sig til at indgå i drøftelser med regionen om et fælles uddannelsesprogram (fælles skolebænk) på forebyggelsesområdet. Det forventes at der vil være efterspørgsel på uddannelsestilbud på bl.a. følgende områder: Tilbud til kronisk syge Tilbud til svage ældre Tilbud til truede småbørn Tilbud til børn og unge Tilbud til udsatte voksne Hygiejneområdet Smertebehandling og palliativ indsats Regionen forpligter sig ud over ovenstående til at afholde årlige forebyggelseskonsultationer med kommunerne, dels at yde ad hoc sparring og rådgivning vedr. forebyggelsesindsatsen i Sundkøbing Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 16

18 6 Krav 5.4 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter, med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne sikrer en systematisk afklaring af patienternes behov. Herunder fx hvor ansvaret for gennemførelse af vurderingen er placeret, samt på hvilket fagligt grundlag vurderingen skal foretages. 2. Hvordan parterne sikrer, at de patientrettede indsatser bliver koordineret i overensstemmelse med de fastlagte behov og den faglige evidens og viden. 3. Hvordan parterne sikrer koordination af indsatsen for den enkelte patient med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, herunder hvordan det sikres, at relevant information udveksles rettidigt mellem de relevante professionelle aktører, så forløbet bliver sammenhængende. 6.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Afklaring af patientens behov Den systematiske afklaring af patientens behov for patientrettet forebyggelse skal udredes af den behandlende lægefaglige ekspertise i almen praksis eller på regionens hospitaler på grundlag af forløbsprogrammerne. Endvidere vil der i forbindelse med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusene, blive indført en standardiseret screening af patienter i relation til deres behov og motivation for forebyggelsestilbud. Dette vil desuden blive understøttet og fulgt op af de sundhedskontrakter, der er under udarbejdelse mellem regionen og de regionale sygehuse. Regionen forpligter sig til aktivt i mødet med borgeren og patienten at forholde sig til dennes behov for patientrettede forebyggelsestilbud. Kommunerne forpligter sig i mødet med borgerne til at understøtte regionens afdækning af behovet for patientrettet forebyggelse og til at stille kommunens eksisterende tilbud til rådighed. Både regionens og kommunernes personale skal være i stand til at give borgerne/patienterne en specifik information om, hvor de kan henvende sig om råd og vejledning Koordination og informationsudveksling Regionen og kommunen forpligter sig til, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse er koordineret i overensstemmelse med den faglige evidens. Viden herom sikres gennem anvendelse af de udarbejdede forløbsbeskrivelser og evidensbaserede retningslinier (som beskrevet under krav 5.2 samt kvalitetssikringen af disse som beskrevet under krav 5.3.) Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 17

19 Der er i samarbejde mellem region og kommunerne opbygget en ramme omkring den patientrettede og borgerrettede forebyggelse gennem dannelse af tværsektorielle netværk og afholdelse af fælles tværsektorielle temadage. Disse skal fungere som platform for en fælles dialog om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tilrettelæggelse af den patientrettede og borgerrettede forebyggelse. Temadage og erfaringsudveksling skal tage udgangspunkt i den nyeste viden om risikofaktorerne/kroniske sygdomme. Temadagene vil bl.a. kunne omfatte oplæg ved fagpersoner fra sygehusene, således at der sker en systematisk specialiseret rådgivning fra sygehusene til samtlige kommuner. Formålet er, at parterne har en fælles forståelse om implementeringen af de fælles faglige standarder for forebyggelsestilbudene i relation til risikofaktorer og kroniske patientgrupper, særlige målgrupper og effektive metoder på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet. Både kommuner, almen praksis og region forpligter sig til at implementere de faglige standarder, man i fællesskab er blevet enige om. Kun indsatser. der lever op til disse standarder kan indgå i den fælles IT-baserede tilbudsportal. Regionen og kommunerne forpligter sig til at skabe viden i egne organisationer om relevante tilbud i både kommunalt og regionalt regi med henblik på at sikre indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse Forskning og udvikling I forbindelse med arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne er det vigtigt, at der skabes et samarbejde mellem praksis og den forskning, der foregår på området. Regionen vil tage initiativ til, at regionens folkesundhedsafdeling etablerer et samarbejde med forskningsmiljøer på regionens sygehuse og Sundheds CVU. Konkret har regionen taget initiativ til at samarbejde med Afdelingen for klinisk epidemiologi om at udarbejde rapporter for forekomst af kronisk sygdom i kommunerne i regionen. Rapporterne bygger på data fra de patientadministrative systemer samt på data fra receptdatabasen. Det er målet, at dette samarbejde bl.a. kan indebære formidling og opdatering af viden indenfor forekomst af udvalgte kroniske sygdomme, med henblik på at tilvejebringe et grundlag for forebyggelsesindsatsen regionalt og kommunalt. Endvidere er der mellem kommunen og regionen truffet aftale om, at Regionen udarbejder baseline-opgørelser over forbrug og patientkontakter i relation til regionens hospitaler og almen praksis. Desuden tilbyder regionen at udarbejde periodiske oversigter over forbrug og patientkontakter i hospitalsregi og i almen praksis. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 18

20 Regionen er ansvarlig for: At holde sig ajour med den nyeste viden. At videreformidle den nyeste viden gennem tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk At implementere de faglige standarder og metoder man i fællesskab bliver enige om på sygehusene (somatiske og psykiatriske), samt samarbejde med almen praksis om at implementere disse faglige standarder og metoder. At udvikle og tilbyde uddannelsestilbud, der bygger på dokumenterede metoder eksempelvis: a) Rygestop instruktøruddannelse/efteruddannelse mod betaling af kostpris. b) Grunduddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme/sundhedspædagogik/ c) kvalitetssikring, projektarbejde mv. mod betaling af kostpris. d) Uddannelse af sundhedskonsulenter i personlige sundhedsprofiler - mod betaling af kostpris. e) Uddannelse af terapeuter til varetagelse af Motion på recept - mod betaling af kostpris. f) Uddannelsestilbudene udvikles og tilbydes i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner, hvor dette er naturligt. At udarbejde opgørelser over forbrug og patientkontakter. Kommunen er ansvarlig for: At holde sig ajour med den nyeste viden gennem deltagelse i tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk. At implementere de faglige standarder og metoder man i fællesskab bliver enige om i kommunens tilbud. At udpege medarbejdere til at deltage i tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk At benytte de regionale uddannelsestilbud i relation til at få uddannet kommunens medarbejdere til forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 19

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1.

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. REGION HOVEDSTADEN FURESØ KOMMUNE 9. juli 2008 Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. Furesø Kommune og Region Hovedstaden er

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Kommissorium for Midtklyngen

Kommissorium for Midtklyngen Sundhedsstyregruppen Klyngestyregruppe Kontaktgrupper Kommissorium for Midtklyngen 1 Kommissorium for klyngestyregruppen i Midtklyngen Baggrund Det fremgår af Sundhedslovens 205, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere