FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration"

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration 2007

2 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration

3 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Orientering Emneord: Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 21. december 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Jørgen Falk (projektleder), Barbara Hjalsted, Ulla Skovgaard Danielsen og Annette Poulsen 2

4 Forord Med den nye sundhedslov blev det obligatorisk at indgå sundhedsaftaler mellem region og kommune. Formålet med disse aftaler er at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndigheder og dermed sikre, at borgerne får den optimale og mest kosteffektive behandling. Et af sundhedsaftalernes obligatoriske områder er forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse. Der er tale om et udviklingsområde, som har et stort potentiale i forhold til at gøre danskerne sundere og til at begrænse brugen af de dyreste sundhedsydelser. Førstegenerationsaftalerne blev indsendt til Sundhedsstyrelsens vurdering og godkendelse i foråret 2007, og det er velkendt, at såvel den nye organisering som den stramme tidsfrist ikke gav optimale betingelser for aftalearbejdet. Derfor stillede Sundhedsstyrelsen krav om, at aftalerne revideres og indsendes til fornyet godkendelse senest den 1. oktober For at understøtte regionernes og kommunernes arbejde med at revidere førstegenerationsaftalerne inden for forebyggelse og sundhedsfremmeområdet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation: Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne: eksempler til inspiration. Publikationen indeholder inden for hvert af de seks krav inden for området et eksempel på en beskrivelse, der på et acceptabelt niveau lever op til det, som vejledningen har fastlagt. Det skal understreges, at da alle beskrivelser er konstrueret med udgangspunkt i de indsendte førstegenerationsaftaler, vil eksemplerne ikke afspejle det højest mulige niveau inden for de stillede krav. Til eksemplerne er anvendt aftalestof fra alle regioner i anonymiseret form. Som følge heraf er der også anvendt lidt forskellig terminologi i de forskellige eksempler. Samtlige 98 eksisterende sundhedsaftaler kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Det er Sundhedsstyrelsens håb, at nærværende publikation kan blive et værdifuldt værktøj for politikere, planlæggere og sundhedsfagligt personale, der har til opgave at medvirke til at revidere de eksisterende førstegenerationsaftaler inden for forebyggelse og sundhedsfremme med henblik på godkendelse i December 2007 Else Smith Centerchef, overlæge 3

5 Indhold 1 Krav til indholdet i sundhedsaftaler om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 5 2 Eksempler på aftalebeskrivelser inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der lever op til de formelle krav i bekendtgørelse og vejledning 6 3 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende Krav 5.1: Patienter med kroniske sygdomme: Kommunens indsats overfor risikofaktorer og udvalgte sygdomme Beskrivelse og synlighed af tilbud og aktiviteter Tværsektoriel rådgivning 10 4 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Sikring af den organisatoriske og faglige sammenhæng i tilbuddene Tilgængelighed af information 13 5 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav 5.3: Dialog om tilrettelæggelse og udvikling Dialog om kvalitetssikring 15 6 Krav Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Afklaring af patientens behov Koordination og informationsudveksling Forskning og udvikling 18 7 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav Kontakt mellem kronisk syge og relevante aktører i region og kommune Tilbuddenes tilgængelighed 21 8 Krav Eksempel på aftaletekste vedrørende krav Løbende opfølgning: Årlig opfølgning: Konflikthåndtering 23 9 Bilagsfortegnelse 24 4

6 1 Krav til indholdet i sundhedsaftaler om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse I bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, bilag 5, er specificeret de seks krav, som sundhedsaftalerne minimum skal indeholde vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Aftalen skal beskrive følgende: 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 4. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. 5. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelsesog sundhedsfremmetilbud. 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. 6. Hvordan parterne følger op på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er kravene yderligere beskrevet. Disse bringes på de følgende sider i sammenhæng med de udarbejdede eksempler på aftaler, der lever op til kravene. For at give læserne bedre mulighed for at overskue kravene er vejledningens krav i denne publikation sat op i en overskuelig form, der fremhæver kravspecifikationerne. Vi har valgt at nummerere hovedkravene 5.1. til 5.6, idet forebyggelse og sundhedsfremme er det femte område i sundhedsaftalerne. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 5

7 2 Eksempler på aftalebeskrivelser inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der lever op til de formelle krav i bekendtgørelse og vejledning I det følgende gives for hvert af hovedkravene et eksempel på en aftaletekst, der på et acceptabelt niveau lever op til de stillede krav i Sundhedsstyrelsens vejledning. Beskrivelsen er konstrueret med udgangspunkt i de indsendte 1. generationsaftaler, og alle regioner er repræsenteret med elementer i et eller flere krav. Det er hensigten, at beskrivelserne kan bidrage til at inspirere regioner og kommuner i arbejdet med at revidere 1. generationsaftalerne. For at understrege, at der er tale om konstruerede eksempler, er den fiktive sundhedsaftale indgået mellem Region Rask og Sundkøbing Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 6

8 3 Krav 5.1 Aftalen skal beskrive arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Det skal således beskrives: 1. Hvilke typer af patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser, der findes i kommunen samt regionalt, herunder på sygehuse og i praksissektoren, samt eventuel aftale med tredje part som fx apoteker. Det kan fx beskrives hvilke risikofaktorer, der arbejdes med, og hvilke metoder der anvendes. 2. Hvor ansvaret for den daglige drift af de patientrettede indsatser er placeret, herunder hvor ansvaret for at integrere den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme i de løbende driftsopgaver i regionen og i kommunen er placeret. 3. Hvordan parterne vil sikre, at der foreligger beskrivelser af de forskellige patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremme-indsatser med hensyn til omfang, målgruppe for indsatsen samt den konkrete placering af tilbuddet. 3.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende Krav 5.1: Patienter med kroniske sygdomme: Region Rask herunder sygehusene og almen praksis har sammen med kommunerne i regionen udarbejdet en plan og en organisatorisk ramme for patientgrupper med kroniske sygdomme. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og det generiske forløbsprogram er der i særlige tværsektorielle fora (et forum for hver sygdom) udarbejdet regionalt tilpassede forløbsprogrammer for følgende kroniske sygdomme: hjerte-kar, diabetes, KOL. En tilsvarende plan for kræftsygdomme, osteoporose, muskel-skelletlidelser, overfølsomheds-sygdomme, psykiske lidelser og demens er under udarbejdelse. Formålet er at sikre patienterne et sammenhængende patientforløb gennem præcise aftaler om implementering, arbejdsdeling, kvalitetssikring og monitorering. Der er ansat en regional koordinator for kronisk sygdom, der har til opgave at understøtte implementering, kvalitetssikring og opfølgning. Der er indgået 2 aftaler mellem regionen og de praktiserende lægers organisation, i relation til den praktiserende læges rolle som tovholder for den enkelte kronisk syge patient i første omgang i forhold til borgere med hjertekarsygdomme, diabetes og KOL. Det er sygehusenes ledelse, der har ansvaret for den daglige drift og for at integrere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i den daglige drift. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 7

9 3.1.2 Kommunens indsats overfor risikofaktorer og udvalgte sygdomme Sundkøbing Kommune har etableret et sundhedscenter i det tidligere sygehus. For at opfylde kommunens opgaver i forhold til patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme er her etableret et livsstilsteam, som er et tilbud til borgere med livsstilsrelaterede sygdomme eller risikofaktorer for at udvikle disse. Sundhedscenteret har desuden opgaver indenfor den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Målgruppe for den patientrettede kommunale indsats er borgere mellem år, der har en KRAM-risikofaktor, iskæmisk hjerte-karsygdom, KOL eller diabetes. (Det er intentionen at udvide målgruppen til alle de nævnte folkesygdomme inden for de næste år i takt med, at forløbsprogrammerne er udarbejdet.) Tilbudene består af: o o o o o Sundhedssamtaler og sundhedsprofil ved diætist, sygeplejerske eller fysioterapeut Diætvejledning Motionsvejledning Patientuddannelse/Livsstilskurser Rygestopindsats; individuelt eller i gruppe Kommunens praktiserende læger kan henvise til tilbudene på baggrund af en Forebyggelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem region og kommune. Borgerne kan desuden henvende sig uvisiterede på sundhedscenteret. Det er intentionen at videreudvikle tovholderfunktionen til at omfatte samtlige kroniske sygdomme nævnt i afsnit 1 i løbet af 200X. Sundkøbing Kommune har tilsluttet sig fællesprojektet Lær at leve med kronisk sygdom. Kommunen har uddannet tre instruktører i Stanford modellen. Sundhedsog Patientskolen starter i foråret Fremover vil Sundkøbing Kommune og region Rask i fællesskab have det overordnede ansvar for drift og videreudvikling af Sundheds- & Patientskolen. Kommissoriet for den nuværende styregruppe revideres med henblik på at kunne håndtere den nye konstruktion. Der ansættes en kommunal projektkoordinator, der skal varetage den daglige drift inkl. rekruttering, samarbejde med og koordinering af de patientinstruktører, der afholder Lær at leve med kronisk sygdom kurset. Det er sundhedschefen i samarbejde med chefen for kommunens sundhedscenter, der har ansvaret for at integrere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunens daglige drift. Ansvaret for den daglige drift ligger hos chefen for sundhedscenteret. Konkrete aktiviteter, der rækker udover kronisk syge borgere: Det er blandt parterne aftalt, at et forebyggelsestilbud, der er en del af forberedelse til operation/behandling, er en regional opgave, og dette skal derfor tilbydes af det konkrete sygehus, som patienten skal behandles på. Efter endt sygehusophold er Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 8

10 forebyggelsestilbud en kommunal opgave, hvor patienten ved udskrivning henvises til kommunale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Endvidere er følgende tiltag iværksat: A) Motion på recept (i samarbejde med regionen/praktiserende læger) B) Forebyggelse på arbejdspladsen C) Socialt udsatte og sårbare grupper (i samarbejde med regionen) D) Børn og unge-området Ad A): Motion på recept er som udgangspunkt en kommunal opgave, dog er der særlige tilfælde, hvor regionen kan tilrettelægge og finansiere et tilbud til særligt svage patienter. Stratefiseringen af disse patienter indgår i de tværsektorielle fora for kroniske sygdomme. Region Rask tilrettelægger efter aftale med kommunerne konkrete kompetenceudviklingstiltag for de medarbejdere i kommunerne, der skal tage sig af Motion på recept for specifikke kronikergrupper. Dette vil ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Ad B): Forebyggelse på arbejdspladser er kategoriseret som borgerrettet forebyggelse og er dermed et kommunalt ansvarsområde. Såfremt kommunen tilbyder forebyggelsesinitiativer til virksomheder i kommunen, er regionen interesseret i at disse også gives til de regionale virksomheder eksempelvis Rask Sygehus - eventuelt medfinansieret af regionen. Ad C): Der samarbejdes om at udvikle og gennemføre socialt differentierede tilbud, der tager højde for forskellige menneskers muligheder for deltagelse heri. Indsatsområdet indeholder i første omgang differentierede tilbud rettet mod gravide kvinder. På sigt er det planen at iværksætte indsatser til begrænsning af sygefravær blandt lavt uddannede. Der er indgået aftale mellem Universitets-hospitalet og Sundkøbing Kommune. Formålet med samarbejdet er at iværksætte en tidlig og koordineret indsats i forhold til sårbare og svage børnefamilier. Familiecentret på Universitetshospitalet tager sig specielt af sårbare gravide - for eksempel gravide, som har psykiske eller sociale problemer. Ad D): Regionen og Sundkøbing har besluttet at gøre børne- og ungeområdet til et fælles udviklingsområde. På kort sigt prioriteres indsatsen i forhold til forebyggelse og behandling af børn og unge med overvægt, idet Sundkøbing kommune har fået midler fra Sundhedsstyrelsens pulje. Regionshospitalet har indvilliget i at deltage i projektet. På længere sigt er parterne enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at udbygge samarbejde på børne- og ungeområdet generelt. Dette kunne fx udmønte sig i fremskudte funktioner i form af jordmoderklinikker/ammeklinik i tilknytning til de kommunale sundhedsplejersker, fælles skolebænk i forhold til forebyggelse af astma og allergi, ulykker, vådliggere, for tidligt fødte børn mv., monitorering af sundhed på børne- og ungeområdet (fx ulykkestatistik) eller andre fælles tiltag. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 9

11 Telefonlinien Sundhedsplejelinien og internetrådgivningen overtages af Sundkøbing Kommune fra den 1. april 200X. Sundkøbing Kommune ønsker at give andre kommuner mulighed for at benytte tilbuddene mod betaling Beskrivelse og synlighed af tilbud og aktiviteter Kommunerne henholdsvis regionen har ansvaret for, at de forskellige typer af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, der findes de respektive steder, beskrives med hensyn til omfang, målgruppe og placering og synliggøres for henholdsvis sundhedsprofessionelle og borgere. Derfor er der etableret en IT baseret tilbudsportal, som drives af regionen. En platform der netop kan synliggøre og rumme de regionale og kommunale patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud samt indhold og placering af disse. Tilbudsportalens overordnede mål er at sikre: 1. Den enkelte borger/patient kan omsætte motivation for livsstilsændring til handling 2. Forebyggelsestilbuddene er lettilgængelige for både borgere/patienter og professionelle. 3. Tilbuddene er kvalificerede og professionelle. Udover en IT-baseret tilbudsportal er der udarbejdet en folder, der beskriver tilbudsportalens hovedindhold, således at borgere og patienter, der ikke har IT adgang kan få oplysninger om, hvor man kan henvende sig, vedrørende et konkret forebyggelsestiltag. I første omgang omfatter tilbudsportalen information i relation til risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tilbudsportalen vil efterfølgende blive udviklet i forhold til andre risikofaktorer som eksempelvis arbejdsmiljø samt i forhold til kroniske sygdomme og genoptræningsområdet Tværsektoriel rådgivning Det er aftalt, at Region Rask tilbyder tværsektoriel rådgivning i relation til kommunen/almen praksis/sygehusene vederlagsfrit. Er der tale om specifikke uddannelsestilbud vil det medføre en afregning. Se eksempel på mulig organisering af indsatsen indenfor forebyggelse og sundhedsfremme i bilag 1. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 10

12 4 Krav 5.2 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne vil sikre sammenhæng ved overgange fra ét tilbud til et andet tilbud. 2. Hvordan der sikres sammenhæng mellem det sundhedsfaglige indhold i de kommunale og de regionale tilbud. 3. Hvordan parterne vil sikre koordinering af kapacitet i de kommunale og regionale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Herunder fx sikre dialog og udveksling af information om forventet behov og om planlagt kapacitet i de enkelte tilbud. 4. Hvordan parterne sikrer, at relevant information om de forskellige tilbud er tilgængelige for professionelle, borgere og patienter. 4.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Sikring af den organisatoriske og faglige sammenhæng i tilbuddene For at sikre sammenhængende forebyggelses og sundhedsfremmende tilbud til borgerne er der nedsat et tværsektorielt organ. Regionen, sygehusene (såvel somatiske som psykiatriske), almen praksis og kommunerne har udpeget kontaktpersoner, som har kompetence indenfor forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og som kan være med til at koordinere indsatsen via deltagelse i det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme. Det tværsektorielle organs opgave er at koordinere indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet på tværs af sektorerne, således at det udviklingsarbejde, der foregår på forebyggelsesområdet målrettet kan implementeres i forhold til patientrettede forebyggelse i region og kommune. Tværsektoriel kompetenceudvikling er sammen med udvikling af faglige standarder en måde at sikre sammenhæng i forhold til overgange, indhold af tilbud og koordinering af kapacitet. Der kan tages udgangspunkt i risikofaktorer, kroniske sygdomme eller i særlige målgrupper som fx børn, unge og ældre. Regionen har sekretariatsfunktionen for dette forum. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 11

13 Det tværsektorielle organs opgave er konkret: 1. At have overblik over forebyggelseskapaciteten og behovet regionalt og kommunalt med henblik på at kunne koordinere indsatsen. 2. At tage initiativ til at der udarbejdes fælles faglige standarder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, med udgangspunkt i risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet målrettet den patientrettede forebyggelse. 3. At overvåge udviklingen af forløbsprogrammer, som indeholder en beskrivelse af de fælles mål og en beskrivelse af den samlede organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for grupper af borgere/patienter med rimeligt ensartede behov. Ansvars- og opgavefordelingen mellem parterne synliggøres, og i programmerne identificeres indikatorer til brug for evaluering. 4. At få udviklet og implementeret en fælles IT-baseret tilbudsportal, hvor borgerrettede og patientrettede forebyggelsestilbud synliggøres. 5. At sikre at indsatsen kvalitetssikres, metodeudvikles og evalueres. 6. At drøfte behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse, således at Region Rask udbyder tilbud, der matcher kommunernes, sygehusenes og almen praksis s behov. 7. At afdække evt. behov for tværkommunale/tværsektorielle indsatser/kampagner og tage initiativ til gennemførelse af sådanne. Det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme mødes mindst 4 gange årligt. Regionen er ansvarlig for: At være tovholder for det tværsektorielle organ for forebyggelse. At afholde et antal årlige tværsektorielle temadage vederlagsfrit for relevant personale i kommunen, almen praksis og på sygehusene. At være tovholder på et antal årlige netværksmøder for relevant personale i kommunen, almen praksis og på sygehusene. At udpege kontaktpersoner på sygehusene og i almen praksis. At være ajour med sygehusenes, almen praksis og kommunernes kontaktpersoner At implementere fælles faglige standarder i relation til forebyggelsesindsatsen. Kommunen er ansvarlig for: At udpege en repræsentant til det tværsektorielle organ for forebyggelse og sundhedsfremme At relevant personale deltager i de årlige temadage/netværksmøder. At udpege kommunale kontaktpersoner vedrørende kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol. At implementere fælles faglige standarder i relation til forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 12

14 4.1.2 Tilgængelighed af information For at skabe synlighed over hvilke typer af forebyggelses-aktiviteter, der findes i kommunerne, på sygehusene, somatiske og psykiatriske, samt i praksis sektoren etableres en IT-baseret tilbudsportal, som drives af regionen. En platform, der netop kan synliggøre og rumme de regionale og kommunale patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud samt indhold og placering af disse. Tilbudsportalen har som overordnet mål at sikre: 1. Den enkelte borger/patient kan omsætte motivation for livsstilsændring til handling 2. Forebyggelsestilbuddene er lettilgængelige for både borgere/patienter og professionelle. 3. Tilbuddene er kvalificerede og professionelle. Udover en IT- baseret tilbudsportal skal der udarbejdes en folder, der beskriver tilbudsportalen, således at borgere og patienter, der ikke har IT adgang, kan få oplysninger om, hvor man kan henvende sig, vedrørende et konkret forebyggelsestiltag. I relation til implementering af den IT-baserede tilbudsportal har parterne aftalt: Regionen er ansvarlig for: Etablering og drift af IT baseret tilbudsportal, der synliggør regionale og kommunale forebyggelsestiltag. Kommunens deltagelse i tilbudsportalen er vederlagsfri. Udvikling og betjening af henvendelser i.f.m. folder om tilbudsportal vederlagsfrit. Mod betaling at lave fælles foldere, der synliggør forebyggelsestilbudene i kommunerne og på sygehusene. At synliggøre regionale forebyggelsestiltag på sygehusene (somatiske og psykiatriske) og i almen praksis. Vederlagsfri undervisning i relation til brug af tilbudsportal. At tilbud, der synliggøres via tilbudsportalen, lever op til aftalte faglige standarder. At tilbudsportalen implementeres i sygehusregi og formidles til relevante sygesikringsydere. Kommunen er ansvarlige for: At stille oplysninger til rådighed i relation til tilbudsportalen, med henblik på at sundhedsvæsenets medarbejdere kan vejlede patienterne/borgerne bedst muligt om relevante forebyggelsestiltag i kommunen. At medarbejdere fra kommunen kan deltage i undervisning i brug af tilbudsportalen. At tilbud, der synliggøres via tilbudsportalen, lever op til aftalte faglige standarder. At implementere tilbudsportalen i relevant frontpersonales arbejde. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 13

15 I første omgang udvikles tilbudsportalen i relation til risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tilbudsportalen skal efterfølgende udvikles i forhold til andre risikofaktorer som eksempelvis arbejdsmiljø samt i forhold til kroniske sygdomme og genoptræningsområdet. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 14

16 5 Krav 5.3 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne sikrer en løbende dialog om tilrettelæggelse af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats samt om tilrettelæggelse af udviklingsarbejdet, herunder hvor ansvaret for at afdække og beskrive udviklingsbehov er placeret. 2. Hvordan parterne sikrer en løbende dialog om kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Parterne kan i den sammenhæng fx beskrive de bidrag til tværgående opgaver, regionen forestår i samarbejde med kommunen, herunder rådgivning og kvalitetsarbejde. 5.1 Eksempel på aftaletekste vedrørende krav 5.3: Dialog om tilrettelæggelse og udvikling Sundkøbing Kommune deltager i regionens tværsektorielle udviklingsforum for forebyggelse og har sammen med kommune A, B, C og D udpeget en repræsentant til at indgå i det regionale faglige netværk vedr. kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Netværket har ansvaret for at indsamle erfaringer og beskrive udviklingsbehov i kommunerne. Netværket laver faglige oplæg til drøftelse i det tværsektorielle udviklingsforum, der mødes fire gange årligt. I første omgang er man enedes om at udarbejde faglige standarder og indikatorer for risikofaktorerne kost, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel, Netværk af forebyggende sygehuses kvalitetsstandarder og Sund By Netværkets udviklingsarbejde. Regionen er tovholder på dette kvalitetsudviklingsprojekt. På baggrund af regionens og kommunernes sundhedsprofiler, har man valgt at etablere et samarbejde omkring tilrettelæggelse af nogle tværgående indsatser. Sundkøbing har valgt at deltage i de af regionen nedsatte risikofaktor- og målgruppespecifikke faglige netværk relateret til rygning, fysisk inaktivitet og alkohol, børn og unge samt ældre med kronisk sygdom. I disse netværk, der mødes hvert kvartal, drøftes tilrettelæggelsen af specifikke forebyggelsesindsatser på tværs af regionen og forvaltninger. Regionens sygehuse, både somatiske og psykiatriske, er obligatoriske medlemmer af disse netværk, som drives vederslagsfrit af regionen Dialog om kvalitetssikring Regionen og kommunerne er enige om, at forløbsprogrammer og evidensbaserede retningslinier er grundstenen i kvalitetssikringen af de forebyggende og sundheds- Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 15

17 fremmende indsatser. Sundkøbing kommune indgår sammen med regionen i arbejdet med at udvikle tværsektorielle forløbsprogrammer for i første omgang tre prioriterede kroniske sygdomme: Iskæmisk hjertesygdom, KOL og diabetes. Til at understøtte implementering, kvalitetssikring og evaluering af forløbsprogrammer og forebyggelsen generelt, og til formidling af patientinformation ved overgange mellem sektorerne, forpligter alle aktører sig til at anvende fælles IT og indrapportere data elektronisk til den databasemodel, som er under opbygning af regionen. Sundkøbing Kommune vil pr. 1. januar 2009 tilbyde generel patientuddannelse (Lær at leve med kronisk sygdom) og indgår med en kontaktperson i regionens netværk for masterinstruktører med henblik på erfaringsudveksling. Med henblik på kompetenceudvikling af kommunale og regionale nøglemedarbejdere forpligter Sundkøbing sig til at indgå i drøftelser med regionen om et fælles uddannelsesprogram (fælles skolebænk) på forebyggelsesområdet. Det forventes at der vil være efterspørgsel på uddannelsestilbud på bl.a. følgende områder: Tilbud til kronisk syge Tilbud til svage ældre Tilbud til truede småbørn Tilbud til børn og unge Tilbud til udsatte voksne Hygiejneområdet Smertebehandling og palliativ indsats Regionen forpligter sig ud over ovenstående til at afholde årlige forebyggelseskonsultationer med kommunerne, dels at yde ad hoc sparring og rådgivning vedr. forebyggelsesindsatsen i Sundkøbing Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 16

18 6 Krav 5.4 Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter, med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. Det skal således beskrives: 1. Hvordan parterne sikrer en systematisk afklaring af patienternes behov. Herunder fx hvor ansvaret for gennemførelse af vurderingen er placeret, samt på hvilket fagligt grundlag vurderingen skal foretages. 2. Hvordan parterne sikrer, at de patientrettede indsatser bliver koordineret i overensstemmelse med de fastlagte behov og den faglige evidens og viden. 3. Hvordan parterne sikrer koordination af indsatsen for den enkelte patient med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, herunder hvordan det sikres, at relevant information udveksles rettidigt mellem de relevante professionelle aktører, så forløbet bliver sammenhængende. 6.1 Eksempel på aftaletekst vedrørende krav Afklaring af patientens behov Den systematiske afklaring af patientens behov for patientrettet forebyggelse skal udredes af den behandlende lægefaglige ekspertise i almen praksis eller på regionens hospitaler på grundlag af forløbsprogrammerne. Endvidere vil der i forbindelse med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusene, blive indført en standardiseret screening af patienter i relation til deres behov og motivation for forebyggelsestilbud. Dette vil desuden blive understøttet og fulgt op af de sundhedskontrakter, der er under udarbejdelse mellem regionen og de regionale sygehuse. Regionen forpligter sig til aktivt i mødet med borgeren og patienten at forholde sig til dennes behov for patientrettede forebyggelsestilbud. Kommunerne forpligter sig i mødet med borgerne til at understøtte regionens afdækning af behovet for patientrettet forebyggelse og til at stille kommunens eksisterende tilbud til rådighed. Både regionens og kommunernes personale skal være i stand til at give borgerne/patienterne en specifik information om, hvor de kan henvende sig om råd og vejledning Koordination og informationsudveksling Regionen og kommunen forpligter sig til, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse er koordineret i overensstemmelse med den faglige evidens. Viden herom sikres gennem anvendelse af de udarbejdede forløbsbeskrivelser og evidensbaserede retningslinier (som beskrevet under krav 5.2 samt kvalitetssikringen af disse som beskrevet under krav 5.3.) Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 17

19 Der er i samarbejde mellem region og kommunerne opbygget en ramme omkring den patientrettede og borgerrettede forebyggelse gennem dannelse af tværsektorielle netværk og afholdelse af fælles tværsektorielle temadage. Disse skal fungere som platform for en fælles dialog om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tilrettelæggelse af den patientrettede og borgerrettede forebyggelse. Temadage og erfaringsudveksling skal tage udgangspunkt i den nyeste viden om risikofaktorerne/kroniske sygdomme. Temadagene vil bl.a. kunne omfatte oplæg ved fagpersoner fra sygehusene, således at der sker en systematisk specialiseret rådgivning fra sygehusene til samtlige kommuner. Formålet er, at parterne har en fælles forståelse om implementeringen af de fælles faglige standarder for forebyggelsestilbudene i relation til risikofaktorer og kroniske patientgrupper, særlige målgrupper og effektive metoder på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet. Både kommuner, almen praksis og region forpligter sig til at implementere de faglige standarder, man i fællesskab er blevet enige om. Kun indsatser. der lever op til disse standarder kan indgå i den fælles IT-baserede tilbudsportal. Regionen og kommunerne forpligter sig til at skabe viden i egne organisationer om relevante tilbud i både kommunalt og regionalt regi med henblik på at sikre indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse Forskning og udvikling I forbindelse med arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne er det vigtigt, at der skabes et samarbejde mellem praksis og den forskning, der foregår på området. Regionen vil tage initiativ til, at regionens folkesundhedsafdeling etablerer et samarbejde med forskningsmiljøer på regionens sygehuse og Sundheds CVU. Konkret har regionen taget initiativ til at samarbejde med Afdelingen for klinisk epidemiologi om at udarbejde rapporter for forekomst af kronisk sygdom i kommunerne i regionen. Rapporterne bygger på data fra de patientadministrative systemer samt på data fra receptdatabasen. Det er målet, at dette samarbejde bl.a. kan indebære formidling og opdatering af viden indenfor forekomst af udvalgte kroniske sygdomme, med henblik på at tilvejebringe et grundlag for forebyggelsesindsatsen regionalt og kommunalt. Endvidere er der mellem kommunen og regionen truffet aftale om, at Regionen udarbejder baseline-opgørelser over forbrug og patientkontakter i relation til regionens hospitaler og almen praksis. Desuden tilbyder regionen at udarbejde periodiske oversigter over forbrug og patientkontakter i hospitalsregi og i almen praksis. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 18

20 Regionen er ansvarlig for: At holde sig ajour med den nyeste viden. At videreformidle den nyeste viden gennem tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk At implementere de faglige standarder og metoder man i fællesskab bliver enige om på sygehusene (somatiske og psykiatriske), samt samarbejde med almen praksis om at implementere disse faglige standarder og metoder. At udvikle og tilbyde uddannelsestilbud, der bygger på dokumenterede metoder eksempelvis: a) Rygestop instruktøruddannelse/efteruddannelse mod betaling af kostpris. b) Grunduddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme/sundhedspædagogik/ c) kvalitetssikring, projektarbejde mv. mod betaling af kostpris. d) Uddannelse af sundhedskonsulenter i personlige sundhedsprofiler - mod betaling af kostpris. e) Uddannelse af terapeuter til varetagelse af Motion på recept - mod betaling af kostpris. f) Uddannelsestilbudene udvikles og tilbydes i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner, hvor dette er naturligt. At udarbejde opgørelser over forbrug og patientkontakter. Kommunen er ansvarlig for: At holde sig ajour med den nyeste viden gennem deltagelse i tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk. At implementere de faglige standarder og metoder man i fællesskab bliver enige om i kommunens tilbud. At udpege medarbejdere til at deltage i tværsektorielle temadage og tværsektorielle netværk At benytte de regionale uddannelsestilbud i relation til at få uddannet kommunens medarbejdere til forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne 19

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 2009 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...2 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ansøgning fra Svendborg Kommune

Ansøgning fra Svendborg Kommune Svendborg Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om økonomisk tilskud fra puljen til forstærket indsats overfor patienter med kronisk sygdom i 2010-2013 Sags nr. 0905670 Ansøger:

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Udgivet i juni 2009 af: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere