En hurtig og insisterende ungeindsats. Fagligt fundament og fleksible ungeindsatser.

Transkript

1 En hurtig og insisterende ungeindsats. Fagligt fundament og fleksible ungeindsatser. En delstrategi Hvidovre Kommune 2012 Helhed Sammen hæng Inklusion

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Strategi for arbejdet med udsatte unge 3 Fagligt fundament for Ungeområdet 4 Styrkelse af myndighedsområdet 5 Styrkelse af netværksbaserede tilgange og metoder til unge 6 Udvikling af fleksible tilbud og sammenhænge i indsatsen 7 Fleksible tilbud i Hvidovre 8 Ungekontakten 9 Ungecenter Porten 11 X-, Y- og Z-house 12 2

3 Indledning Ifølge sociologen Anthony Giddens lever unge i dag i et refleksivt samfund med et højt videns- og informationsniveau, hvilket betyder, at de konstant forholder sig til de muligheder og valg, de skal træffe i livet. De handler ikke længere udelukkende på baggrund af traditioner, men forholder sig refleksivt til dem. De unge i det senmoderne samfund har derved i højere grad ansvar for at definere sig selv og ansvar for egen udvikling. 1 Den herskende selvforståelse blandt unge, er ifølge undersøgelser at unge i dag ikke opfatter normer og holdninger, som udtryk for en bestemt placering i samfundet, men at det er ens eget valg, hvor man placerer sig socialt, det gælder bare om at træffe de rigtige valg. For majoriteten af unge kan den øgede individualisering opleves, som en positiv udvikling, da det skaber øget frihed og mulighed for selvbestemmelse. Samtidig får de dog et stort ansvar for eget liv på et tidspunkt, hvor deres kompetencer for kvalificeret selvbestemmelse ikke er fuldt udviklede. For unge, som er udsatte og som mangler den økonomiske, sociale og kulturelle kapital, der kræves, for at kunne udvikle kompetencer til at indgå i det danske samfund på lige fod med andre unge, kan udviklingen imidlertid have negative konsekvenser og være medvirkende til at skabe yderligere marginalisering. Den øgede valgfrihed og indflydelse kan føre til oplevelsen af et øget pres og magtesløshed. De fleste unge, Børne- og Familieafdelingen kommer i kontakt med, befinder sig i en mere eller mindre marginaliseret position i relation til deres jævnaldrende og er ofte opvokset i et miljø, der er karakteriseret ved manglende uddannelse og arbejde hos forældre, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold, samt en oplevelse af mindreværd og være marginaliseret. Særligt kriminelle, voldelige og psykisk svage unge fylder meget i billedet. Det er Børne- og Familieafdelingens opgave at tilbyde rådgivning og vejledning til unge i udsatte positioner, samt at tilbyde foranstaltninger til at imødekomme de unges særlige behov for støtte, så de unge bliver i stand til at mestre eget liv og udnytte deres mulighed for selvbestemmelse og indflydelse. Strategi for arbejdet med udsatte unge For at imødekomme både faglige og økonomiske udfordringer på ungeområdet har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet en ungestrategi, som fremadrettet skal vise vej og sætte retning i Børne- og Familieafdelingens ungearbejde. Formålet med strategien er at definere, hvordan vi ønsker at forbedre arbejdet med udsatte unge, så de unge sikres bedst mulige forudsætninger for trivsel og for at klare sig i samfundet på lige vilkår med jævnaldrende unge. Strategien handler ikke om at erstatte de eksisterende tilbud, men om at udvikle og forbedre tilbuddene, så der opnås bedst mulige resultater for udsatte unge. 1 Forebyggende foranstaltninger år SFI

4 Strategien er udviklet med udgangspunkt i de politiske pejlemærker for 2012, som er vedtaget af Social og Sundhedsudvalget: Hurtig og insisterende indsats i forhold til unge Styrkelse af opsøgende arbejde Hurtig handlen på unge med bekymrende adfærd Fagligt fundament på ungeområdet Udvikling af tilbud på ungeområdet Som en del af styringen omkring forebyggende foranstaltninger på ungeområdet, udvikles og formuleres et fagligt fundament for ungeindsatserne i Børne- og Familieafdelingen. Det faglige fundament beskriver Børne- og Familieafdelingens tilgang til ungeområdet. Det faglige fundament lægges som baggrund for de indsatser som Børne- og Familieafdelingen fremover vil etablerer og benytte i ungearbejdet. Børne- og Familieafdelingen har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe under Børne- og familiechefen, som har udarbejdet et fagligt fundament for forståelsen af og tilgangen til de unge, som Børne- og Familieafdelingens medarbejdere møder i deres daglige arbejde. Projektgruppen har ligeledes udarbejdet et forslag til omlægning af Ungekontakten, der tager udgangspunkt i de politisk vedtagende pejlemærker. Fagligt fundament på Ungeområdet Børne- og Familieafdelingen skal i praksis forsøge at støtte den unge til at få en tilværelse, der er karakteriseret ved uafhængighed og mestring af eget liv. Der skal skabes mulighed for og støtte til, at den unge kan tilegne sig de kompetencer, der kræves, for kunne leve op til det senmoderne samfunds krav om kvalificeret selvbestemmelse. De unge skal støttes i at få en uddannelse, et arbejde og blive selvforsørgelse. Det betyder, at Børne- og Familieafdelingens interventioner skal ses som hjælp til inklusion i ungdomslivets normalsfære, og at den individuelle kompetencedannelse bør støttes på tre niveauer: Det samfundsmæssige: Den enkelte unge skal kunne deltage i samfundet som fuldgyldig borger, med alt hvad dette indebærer af rettigheder og pligter, svarende til alderstrinnet. Dette betyder, at den unge skal have mulighed for at tilegne sig videnskompetence. Det sociale: Den enkelte unge skal kunne fungere hensigtsmæssigt i sociale grupperinger, og kunne udnytte mulighederne i de forskellige ungdomsarenaer: Skole, uddannelsesinstitution, arbejde, sports- og ungdomsklubber. Dette indebærer også at den unge skal have mulighed for at opnå forståelse af sig selv og sine egne kvaliteter. Dette indebærer, at den unge kan tilegne sig social kompetence. 4

5 Det individuelle: Den enkelte unge skal have mulighed for at gennemgå den personlige identitetsudvikling, der giver kompetence til at træffe valg og mestre eget liv. Dette indebærer, at den unge skal have mulighed for selvrefleksion og tilegne sig og selvindsigt og selvvurderingskompetence. Med baggrund i den nævnte ungeforståelse er det Børne- og Familieafdelingens strategi at styrke indsatsen for unge i udsatte positioner på følgende områder: Styrkelse af myndighedsområdet på ungeområdet. Styrkelse af netværksbaserede tilgange og metoder til unge. Etablering af fleksible tilbud og sammenhæng i ungeindsatserne. Indsatserne for de unge i udsatte positioner skal være økonomisk effektive, vidensbaserede og dokumentere målbare resultater. Indsatser og tilbud iværksættes ud fra en empowerment-tilgang. Det vil sige en tilgang, der igangsætter en proces, hvor den unge får mulighed for at øge egne ressourcer, styrker, selvbilleder og opbygge evne til, at handle i sociokulturelle, politiske og økonomiske kontekster. Der skal være særlig fokus på at de unge kommer i gang med en uddannelse eller opnår beskæftigelse. Målet er højere grad af social retfærdighed, øget kontrol over eget liv og forbedret livskvalitet. Styrkelse af myndighedsområdet på ungeområdet Grundlaget for Børne- og Familieafdelingens støtte til børn og unge er, at støttebehovet er klarlagt, og at den unges forhold er tilstrækkeligt undersøgt. Det sker ved iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse ( 50) Undersøgelsen må ikke være mede omfattende end problemerne tilsiger. Det vil sige, at nogle undersøgelser kan være både meget kortvarige og andre langvarige. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe udvikling, sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. I undersøgelsens udformning skal der ikke alene fokuseres på problemer, men i lige så høj grad på ressourcer, der hos barnet eller den unge samt familie og netværk kan bidrage til at overvinde problemerne. Figur 1 Servicelovens seks fokuspunkter Ifølge lovgivningen er der seks punkter omkring barn og familie, der skal undersøges i forbindelse med gennemførelse af en 50 undersøgelse. Det drejer sig om følgende områder: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber og Andre relevante forhold (figur 1). 5

6 For at styrke myndighedsarbejdet og dermed sikre en hurtig handlen på ungeområdet har Børne- og Familieafdelingen foretaget en omstrukturering blandt familierådgiverne, så en gruppe af familierådgivere særligt arbejder med unge, for derved at opnå mere specialiseret og kvalificeret arbejde med de unge, samt et tættere samarbejde med de samarbejdspartnere, som er særligt involveret i unge, eks. Ungekontakten, SSP, klubber, Ungdomsskolen, 10. klassecentret osv. Der er endvidere etableret en tværfaglig gruppe, som beskæftiger sig særligt med de unge, og som har til formål at sikre en tidlig indsats i forhold til unge, som vækker bekymring. Familierådgiverne, som primært arbejder med de unge er repræsenteret i den tværfaglige gruppe og sikrer derved, at Børne- og Familieafdelingen tidligt får kontakt med unge, som har behov for særlig støtte i henhold til Serviceloven. Styrkelse af netværksbaserede tilgange og metoder til unge En netværksbaseret tilgang og metode skal forstås som indsatser, der er rettet imod et lokalsamfund og har til formål at styrke effekten af det forebyggende arbejde i udsatte boligområder. Det forstås også som socialt arbejde, hvor borgerne inddrages i løsningen af problemerne, og dermed får mulighed for at få indflydelse på eget liv og forebygge sociale problemer. Det er hensigten at åbne muligheder for at styrke civilsamfundet og borgernes ansvar overfor det fælles, dvs. ikke kun det, at borgeren tager ansvar for eget liv, men også for boligområdet, lokalsamfundet og øvrige borgeres adfærd heri. En netværksbaseret tilgang fordrer således faglige støttetilbud, der virker inkluderende for den unge og samtidig understøttende for lokalområdet. De individuelle foranstaltninger, som iværksættes overfor unge såsom kontaktpersonsordninger, skal derfor på den ene side arbejde individuelt med den unge for at støtte den konkrete unges identitetsudvikling og samtidig arbejde mod at skabe en relation mellem den unge og andre jævnaldrende, samt netværket i lokalområdet. Dette opnås ved at arbejde gruppeorienteret med de unge, samt inddrage de unge i lokale tilbud, f.eks. praktik, sportsklubber osv. Formålet med dette er, at de unges netværk bliver differentieret, således at den unge oplever flere forskellige måder at være i et fællesskab på. Den unges adgang til forskellige fællesskaber udvikler den unges handlekompetencer i forskelligartede situationer, og styrker den sociale kapital, den unge møder udfordringer med 2. På baggrund af ønsket om at arbejde ud fra en netværksorienteret tilgang med de unge, skal der i valget af interventioner så vidt muligt anvendes lokale tilbud, så de unge fortsat er en inkluderet del af fællesskaberne i lokalmiljøet, det være sig familie, skole, uddannelsestilbud, beskæftigelse, klubber osv. For at understøtte intentionen om at anvende lokale tilbud har Børne- og Familieafdelingen etableret flere pladser på Z-, Y- og Z-house, så det bliver muligt for flere unge at blive i lokalmiljøet i en relativ selvstændig boform med pædagogisk støtte. Metoderne i arbejdet med de unge vil typisk være relationsbaserede. Relationen anvendes som middel til at opnå målene. Det kunne være ved at brobygge til normalområdet ud fra inklusions-tankegang om, at den unge kan vende tilbage til de almene tilbud, som den unge er blevet ekskluderet fra. Det vil sige, at relationen anvendes til at skabe, integrere og knytte bånd til skole, uddannelse, beskæftigelse og fællesskaber, der understøtter de unges kompetencer til at tage ansvar for eget liv. Ved relationsbaseret arbejde med unge skal der ske en afvejning af, i hvor høj grad der er tale om en kompenserende omsorgsindsats eller en støtteindsats med hovedvægt på den unges selvstændiggørelse. Hvor vægten 2 Per Nygren (2008): Barn og unges kompetanseutvikling. 6

7 lægges i indsatsen vil ofte være aldersbetinget. Derfor er det også vigtigt, at det i målsætningen for indsatsen fastslås, at relationen i sig selv ikke er tilstrækkeligt. Det er således afgørende, at arbejdet mod at nå de opstillede mål for indsatsen ikke afventer dannelsen af en relation, men at det konkrete arbejde med de opstillede mål skaber relationen mellem den unge og den professionelle. Udvikling af fleksible tilbud og sammenhæng i indsatsen. At unge i dag oplever en øget individualisering og opbrud med traditioner, kræver, at indsatserne som iværksættes i forhold til unge er fleksible, men at de samtidig skaber sammenhæng for de unge, som agerer i mange forskellige arenaer. De unge har i dag et tilhørsforhold til flere forskellige kulturer og grupper. Tidligere var familien det vigtigste og der, hvor den unge søgte anerkendelse og accept. I dag er grupper, såsom kammerater, skole, fritidsklubber osv. af stor betydning for de unge og får derved betydning for dannelsen af de unges identitet. Alligevel viser statistiske undersøgelser af børn og unges sociale placering og livsmønstre, at mønstre i høj grad videreføres fra forældre til børn 3. Undersøgelser fra SFI af anbragte børn viser ligeledes, at 43 % af de anbragte børn i 2003, og igen i 2007, har forældre, der selv har været anbragt. Der forekommer således en reproduktion af forringede livsvilkår generationerne imellem, hvilket det sociale arbejde med unge bør tage højde for i tilrettelæggelsen af indsatserne. Indsatserne skal derfor inddrage forældrene, da forældrene igennem erfaring og alder har opnået en livsindsigt, der er vigtig for børnenes udvikling af kompetencer og identitet. Forældreinddragelse i indsatser for unge bør bygge på gensidig respekt mellem generationerne, afstemning af forventninger til hinanden og erkendelse af, at der findes ressourcer i alle. I praksis betyder det, at indsatsen i ungesager ofte vil indeholde et fokus på mægling mellem generationerne. Indsatserne skal ligeledes inddrage de grupper, udover familien, som de unge relaterer sig til, for at der kan skabes sammenhæng og forandring for den unge. Der bør sikres en sådan fleksibilitet i tilbudsviften til marginaliserede unge, at indsatsen kan tilrettes den unges alder og udviklingstrin. Det vil sige, at der både skal være familieorienterede tilbud og tilbud rettet mod unge, der er i en fase af selvstændiggørelse og at der bør udvises omhu i matchningen af den unge og tilbud. Fleksible tilbud i Hvidovre Med udgangspunkt i Børne- og Familieafdelingens overordnede forståelse af unge i udsatte positioner, samt for at imødekomme de unges behov for støtte, der giver de unge de bedste forudsætninger for at mestre eget liv, ønsker Børne- og Familieafdelingen fremadrettet at udvikle en vifte af tilbud, der konstant kan tilpasse sig de udfordringer, afdelingen mødes med på ungeområdet. Alle tilbud skal være fleksible i sin tilgang til unge i udsatte positioner, således at der tages udgangspunkt i den unges behov og ikke i tilbuddets struktur. 3 SFI (2007) Forebyggende foranstaltninger år. 7

8 Børne- og Familieafdelingen har pt. 3 tilbud til udsatte unge: Ungekontakten, Ungecentret porten og X,Y,Z House. Børne- og Familieafdelingen har med udgangspunkt i de politisk besluttede pejlemærker udviklet og omlagt Ungekontakten og optimeret den faglige udvikling på Ungecentret Porten og i X,Y,Z House, således at tilbuddene fremadrettet lever op til intentionerne i Ungestrategien. Med udgangspunkt i pejlemærkerne vil tilbuddene fremadrettet dokumentere og evaluere deres indsats og dermed sikre, at effekten af arbejdet giver de unge de bedst mulige forudsætninger for at mestre eget liv. Børne- og Familieafdelingens tilbud på Ungeområdet Ungekontakten Ungecentret Porten X, Y, Z house 8

9 Ungekontakten Ungekontakten er et tilbud til unge mellem år, og i særlige tilfælde for unge op til det 23. år, som er i efterværn. De unge visiteres til Ungekontakten på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, som peger på, at den unge har et særligt behov for støtte, som vil kunne tilgodeses ved, at den unge og/eller familien tilbydes socialpædagogisk støtte fra en kontaktperson fra Ungekontakten. Afgørelsen om at tildele en kontaktperson til en ung træffes i henhold til Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6. Der er endvidere mulighed for at visitere til Ungekontakten over servicelovens 11. Her vil der ofte være tale om forløb af kortere varighed, hvor formålet med indsatsen er afgrænset i forhold til én konkret problemstilling. Der kan endvidere være tale om ad hoc-opgaver af mere akut karakter, hvor Børne- og Familieafdelingen ønsker pædagogisk støtte til en ung, familie eller gruppe af unge. Ungekontaktens arbejde tager udgangspunkt i, at de unge er kompetente borgere, som der skal lyttes til. Der forsøges ved hjælp af en empoverment- og netværksorienteret tilgang at udvikle de unges kompetencer til at tage ansvar for eget liv og derved skabe forandring. Relationen til de unge bærer præg af en anerkendende tilgang med fokus på den unges ressourcer. Ungekontaktens arbejde tager udgangspunkt i følgende 4 principper: Fokus på opbygning af den unges netværk Fokus på inklusion til det almene område Mål- og tidsfokuserede indsatser Relationer, som værktøj for forandring Ungekontakten er organiseret i 3 teams, som har særlig viden indenfor følgende områder: Rusmidler Indadvendte unge med psykiske vanskeligheder Udadreagerende unge, som er adfærds- og/eller kriminalitetstruede. Når en ung bliver indskrevet i Ungekontakten, vil den unge blive visiteret til ét af de tre teams. Teamet vil knytte en primær kontaktperson til den unge, samtidig har hele teamet kendskab til den unge, hvilket sikrer større grad af fleksibilitet, og bedre udnyttelse af Ungekontaktens ressourcer. Ungekontaktens organisering i teams sikrer endvidere, at der er større mulighed for gruppeorienteret arbejde med de unge, idet de unge i et team får kendskab til hinanden og derved kan dele erfaringer og oplevelser, som kan danne grobund for udvikling hos den unge. Rusmiddel problematikker Unge med problemgivende forbrug: Målgruppen for teamet for rusmidler er unge, som har et problemgivende forbrug af hash og/eller feststoffer, samt deres familie. 9

10 Rusmiddelteamet arbejder med, at motivere de unge til at nedtrappe eller stoppe forbruget af stoffer og skabe refleksion omkring forbruget af stoffer hos de unge, samt i nogle tilfælde at motivere de unge til at indgå i mere intensiv misbrugsbehandling eksternt. Rusmiddelteamet arbejder med de unge ved hjælp af både individuelle samtaler og i gruppeforløb, hvor der bliver skabt mulighed for dialog og refleksion de unge imellem, og dermed udveksling af erfaringer og oplevelser. Teamet arbejder ligeledes med familiesamtaler, hvor den unges familie inddrages enten ved samtaler med den unge og forældre, eller individuelle samtaler med forældrene. Formålet med familiesamtalerne og forældrearbejdet er, at skabe dialog i familien, at give forældrene konkrete redskaber til at agere i forhold til den unges misbrug, samt at give forældrene viden omkring stoffer og misbrug. Der tages udgangspunkt i den anerkendende og systemisk løsningsfokuserede metode. Psykisk sårbare indadreagerende unge: Målgruppen er unge med selvskadende adfærd, lettere suicidal truede, psykisk sårbare og socialt isolerede unge samt deres familier. Der arbejdes ud fra en forståelse af, at eventuelle diagnoser hos unge skal ses i sin kontekst og at der skal være fokus på det hele menneske. Teamet arbejder på at støtte den unge i at se egne ressourcer og potentialer, for derved at skabe grobund for udvikling. Målgruppen kan fordre tryghed, nærkontakt og medaktivhandlen fra kontaktpersonens side. Samtidig er der opmærksomhed på ikke at fastholde den unge i en negativ egen opfattelse og manglende tro på egne evner. Der arbejdes på at øge de unges sociale kompetencer ved at lave gruppeforløb, hvor de unge har mulighed for at møde andre unge med tilsvarende vanskeligheder. Forældresamarbejdet koncentrerer sig om forståelsen af den unges problematikker, styrkelse af forældrekompetencer, samt oplysning/vejledning i forhold til, hvor der kan hentes støtte og viden omkring den unges problematikker. Ligeledes afholdtes der forældremøder, hvor forældrene har mulighed for at danne netværk, mødes, vidensdele, samt støtte sig til hinanden. Der samarbejdes bredt omkring de unge, f.eks. med psykiatrien, Ungeindsatsen og UU, for at sikre at den unges behov bliver bedst mulig varetaget. Adfærds/kriminalitetstruede - Udadreagerende unge Målgruppen er unge, som har fået domme; udviser bekymrende balladeadfærd ; har en udadreagerende adfærd; har en vennekreds, der vækker bekymring hos SSP, politiet m.m., og som ofte figurerer på Politiets døgnrapporter. Teamet tilbyder individuelle samtaler, fysiske aktiviteter, både alene og i grupper, samt støtte i kontakten med relevante samarbejdspartnere, såsom jobcenteret, kriminalforsorgen, UU, praktiksteder, arbejdsgivere m. fl. 10

11 Teamet inddrager de unges forældre og netværk i familiesamtaler med fokus på dialog i familien, styrkelse af forældrekompetencerne, samt støtte til forældrene i at skabe relevante rammer for den unge. Teamet har et tæt samarbejde med de samarbejdspartnere, som er relevante i forhold til den konkrete unge, f.eks. SSP, fritidsklubberne, gadeplansmedarbejdere og evt. andre foreninger i Hvidovre. Dette for at få et bedre kendskab til, hvad der røre sig i den unges miljø, og derved kunne forebygge konflikter, vold og andre situationer, som skubber den unge i en forkert retning. Et tæt samarbejde betyder, at der kan laves en helhedsorienteret indsats, hvor netværket omkring den unge samarbejder i at opnå et fælles mål for en konkret ung eller for en gruppe af unge. Ungecenter Porten: Fysisk er Ungecenter Porten, beliggende i Avedøre stations by.. Ungecenter Porten har 3 afdelinger. Afdeling centrum, som råder over 6 værelser og et vagtværelse, som i særlige tilfælde bruges som ungeværelse. Centrum er primær afdeling for de årige og fungerer som observations- og udredningsafdeling. Afdeling linje 16 råder over 6 værelser og fungerer, som primærafdeling for de årige og er en bo og udslusningsafdeling. Afdeling Stillezonen råder over 3 værelser og er primærafdeling for unge, hvis anbringelses forventes at vare længere end et år. Stillezonen har det sidste år fungeret, som en specialiseret mor/barn afdeling. Målgruppen: Målgruppen for Ungecenter Porten er unge i alderen (23) år, med psykosociale problemer. Ungecenter Porten modtager de unge, som Børne- og Familieafdelingen har brug for at få anbragt. Desuden kan andre kommuner købe pladser via tilbudsportalen. Porten arbejder med en bred vifte af behandlingsproblematikker, som f. eks. ADHD, misbrug, anoreksi, selvskadende adfærd mv. Visitation: Forstanderen for Ungecenter Porten deltager ugentligt i Børne- og Familieafdelingens visitationsmøde. Her drøftes unge der kunne have gavn af en anbringelse på Porten. Ca.. 75 % af de unge anbringes akut. I praksis betyder dette, at en ung i løber af 1 2 timer kan blive indskrevet og modtaget på Ungecenter Porten.. Personale og pris: Ungecenter Porten har 12 fuldtids pædagoger, en køkken leder, en sekretær, ½ psykolog, en kvart pedel og en forstander ansat. Herudover er der altid en halv års pædagog studerende og 1 2 som er i løntilskud. Det koster 1680 kr. pr. døgn at have en ung anbragt på Ungecenter Porten. Portens faglige fundament og metodiske tilgang: Ungecenter Porten er hjem for 15 unge i en kortere eller længere periode af deres ungdomsliv. At Ungecenter Porten betragtes, som de unges hjem, betyder at det tilstræbes, at hverdagen bliver så normal 11

12 som muligt. Ungecenter Porten har derfor, som i et hvert andet hjem en række dagligdags ritualer, ligesom der er gældende regler og normer for god opførsel. For alle de unge gælder, at de har været udsat for en voldsom social begivenhed i forbindelse med deres anbringelse på Ungecenter Porten, Det er derfor afgørende, at der ydes basal omsorg, som trøst, positiv særbehandling, overskud og ikke mindst forståelse. For alle unge gælder, at de er i underskud af forståelse. De har en grundlæggende følelse af, at de voksne der er i deres nærhed ikke forstår dem. Hvis omsorgs- og behandlingsarbejdet skal lykkedes, er det en afgørende forudsætning, at personalet forsøger at forstå de unge og er nysgerrige i forhold til, hvorledes de unge agerer og handler. De unge skal altså have en følelse af, at de møder voksne, der lytter og forsøger at forstå deres verden. Institutionens metodegrundlag er taget fra den systemiske og anerkendende teori. Herudover er grundlaget inspireret af den narrative tankegang, hvor der fokuseres på sprogets betydning. Det har stor betydning, at alle beskeder til unge er forstået af den unge, i den betydning, som den var givet. Der fokuseres på at finde de unges ressourcer og forstørre de ting, som de unge er gode til, således at de oplever succeser. Det anerkendes, at der er flere sandheder og at den unge derfor også godt kan have ret. De unges liv er præget af mange historier og det er derfor afgørende, at den unge oplever at blive mødt med en forventning om, at de indeholder flere aspekter end de historier, som den unge flytter ind med. Ungecenter Porten arbejder derfor sammen med den unge om at skabe nye historier omkring den unge. Der arbejdes ligeledes med den unges familie, således at der også her skabes nye fremadrettede historier omkring den unge og familien. Hver 14 dag afholder den unges kontaktperson struktureret samtale med den unge. På Ungecenter Porten stilles der krav til de unge om beskæftigelse. Alle unge skal være i gang med skole eller arbejde. Da dette er helt afgørende for den unges fremtid og institutionens trivsel og miljø, transporterer Ungecenter Porten de unge til skole eller arbejde. Ungecenter Porten tilbyder alle unge en fritidsaktivitet. Samtidig motions- og vægttræning på alle hverdage, således at de unges hverdag er fyldt op med så mange meningsfyldte aktiviteter, som muligt. Det er erfaringen af ustruktureret fritid ofte bruges til konfliktskabende adfærd eller til misbrug. Hash er blevet en del af den danske ungdomskultur. Særligt mange udsatte unge har et problematisk forbrug af hash. På Ungecenter Porten stilles krav omkring behandling, såfremt den unge har et daglig forbrug af hash. Denne behandling foregår enten på Ungecenter Porten hos en uddannet misbrugsbehandler eller i eksternt behandlingsregi. X-, Y- og Z-House X-, Y- og Z-House er et anbringelsestilbud for unge i alderen år. Det er 4 huse i Avedøre Stationsby, hvor der bor 3-4 unge i hvert hus. I alt 13 unge. Husenes indretning signalerer normalitet og der forsøges at skabe hjemlige rammer. De unge skal selv være med til at skabe miljøet, så de sætter pris på rammerne og huset. 12

13 Normeringen er 37 timer pr. hus. Der er ansat en leder, to pædagoger og en socialrådgiver. Personalet kommer i husene hver dag fra mandag til fredag. Der er ikke voksne i husene hele tiden og weekenden dækkes efter behov. Som udgangspunkt skal de unge kunne klare sig selv i weekenden. Der er ca. 9 timers voksenstøtte til hver ung pr. uge. Målgruppen: Målgruppen er unge i alderen år. De unge skal være i gang med skole, uddannelse, job, praktikplads eller lignende, mens de bor i huset. De skal agere selvstændigt med støtte fra voksne i dagtimerne. Der skal være en motivation til at gøre noget ved sit liv og et ønske om at skabe en forandring. Visitation: De unge visiteres til X-, Y- eller X-House fra Børne- og Familieafdelingen, når det vurderes, at et ung har behov for at være anbragt i en mere selvstændig boform, dog med støtte fra pædagogisk personale. Fagligt fundament og formål med indsatsen Formålet er at skabe en personlig udvikling, der kan give den unge flere valgmuligheder i livet og gøre dem parat til i større grad at tage ansvar for egne handlinger. Fra den unge flytter ind, starter processen med at tage ansvar for eget liv. De flytter ind i et umøbleret værelse, hvor de selv skal være aktør, i forhold til at få sat det i stand. Med støtte fra de voksne bliver de unge ligeledes ansvarliggjort for at fællesarealerne ser pæne ud. De unge laver selv mad og handler ind, men kan dog lave aftaler med de voksne i forhold til at få udviklet færdigheder på områderne. Det samme gør sig gældende i forhold til økonomi, hvor de unge selv har ansvaret, men kan få støtte efter behov. Der laves fællesspisning 1 gang ugentlig, hvor de unge er med til at tilberede maden. Der laves både individuelle og gruppeaktiviteter. Der er fokus på, at de unge får muligheden for at dyrke motion og leve sundt. Der lægges vægt på at den unge er i gang med relevant beskæftigelse og personalet har en tæt kontakt til de unges uddannelsessteder, uddannelsesvejleder mm. Kontakten til de unge skal medvirke til, at de unge får øje på muligheder i stedet for forhindringer og problemer. De skal lære at tage flere initiativer på egen hånd, som medansvarlige og konstruktive deltagere i forhold til det almindelige fællesskab med andre. Indgangen er en systemisk løsningsorienteret samværsform, der lægger vægt på en dialog, der er båret af respekt, tillid og nysgerrighed. Igennem en sådan relation kan medarbejderne og de unge indgå i et samarbejde, der medvirker til, at de unge udvikler sig personligt og socialt. I løbet af 1-2 år, skal de unge gerne være i stand til at flytte for sig selv i egen hybel med påbegyndt uddannelse. 13