Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

Transkript

1 Tillæg nr. 1 til Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

2 Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestemmelser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lokalplan kaldes et tillæg. Tillægget består som en lokalplan af 2 dele: Redegørelsen, der beskriver baggrunden og formålet med tillægget, og fortæller om tillæggets indhold og forhold til anden planlægning. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for området. Bestemmelserne i et lokalplantillæg medfører en begrænset ændring af en eksisterende lokalplan. Offentlig høring For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om endelig vedtagelse af lokalplantillægget. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til tillægget. Retsvirkninger Lokalplantillægget er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med tillægget. Retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af tillægget, må ejendomme, der er omfattet af tillægget i følge planlovens 18, kun anvendes i overensstemmelse med Lokalplan samt Tillæg nr. 1 til Lokalplan Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Retsvirkningerne af tillægget gælder alene for ændret anvendelse. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med tillægget, fortrænges. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af tillægget. 2

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Tillæggets baggrund og formål... 4 Tillæggets indhold... 5 Forhold til kommuneplanen og andre kommunale planer... 7 Lov om miljøvurdering... 7 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål... 8 Område og zonestatus... 8 Bebyggelsens omfang og placering... 8 Vedtagelse... 8 Kortbilag Kortbilag L1: Matrikelkort... 9 Bilag Bilag 1: Teknisk notat...12 Oversigtskort over lokalplanområdet. Lokalplanen dækker området afgrænset med rød streg. 3

4 Redegørelse REDEGØRELSE FOR TILLÆGGET TILLÆGGETS BAGGRUND OG FORMÅL Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs blev endeligt vedtaget af Assens Byråd den 17. december Til forskel for det forslag, der havde været i høring, indeholdt den endelige lokalplan ikke et krav om, at sokkelkoter for nyt byggeri på Ved Klinten som minimum skulle være +1,70 m DVR90. I stedet blev fastsat krav om, at sokkelkoten for bebyggelse skal hæves, så byggeriet er sikret mod oversvømmelse. Årsagen til ændringen var, at Assens Kommune havde udarbejdet en klimahandlingsplan, hvori der var fastsat en oversvømmelsesplanlinje med kote +2,06 m DVR90. Byggeri opført med en sokkelkote lavere end kote +2,06 m DVR90 vurderedes ud fra den tilgængelige viden om oversvømmelsesrisici ikke at være sikret mod oversvømmelse. Kystdirektoratet udtalte i deres høringssvar, at de ikke anbefalede en sokkelkote på +1,70 m DVR90, men i stedet, at der blev fastsat individuelle sokkelkoter for nyt byggeri. Samtidig med den endelige vedtagelse af lokalplanen blev det derfor besluttet at igangsætte en beregning af nødvendige laveste sokkelkoter for ejendommene Ved Klinten, såfremt byggeri skulle være sikret mod fremtidig stormflod. Det blev også besluttet, at de beregnede laveste sokkelkoter skulle indarbejdes i lokalplanen ved et tillæg med de som følge deraf nødvendige ændringer i redegørelsen. Byrådet besluttede endvidere, at udgangspunktet for et efterfølgende tillæg til Lokalplan skulle være, at højere sokkelkoter ikke skulle give adgang til højere taghøjde. Assens Kommune har i maj 2015 fået udarbejdet en rapport med beregning af, hvilken laveste sokkelkote byggeri bør opføres i, såfremt byggeriet - vurderet ud fra gældende viden om klimaforandringer - skal være sikret mod oversvømmelse. I rapporten beregnes forskellige scenarier for vandstand baseret på henholdsvis middelværdier for vandstand og på middelværdier med indregnet usikkerheder. Resultaterne er gengivet i nedenstående tabel 1 og 2 og uddybes i bilag 2. år 2035 (levetid på 20 år) år 2065 (levetid på 50 år) år 2115 (levetid på 100 år) 20-årshændelse +1,69 m DVR90 +1,80 m DVR90 +1,99 m DVR90 50-årshændelse +1,79 m DVR90 +1,90 m DVR90 +2,09 m DVR årshændelse +1,86 m DVR90 +1,97 m DVR90 +2,16 m DVR90 Tabel 1: Vandstande baseret på middelværdier år 2035 (levetid på 20 år) år 2065 (levetid på 50 år) år 2115 (levetid på 100 år) 20-årshændelse +1,92 m DVR90 +2,15 m DVR90 +2,50 m DVR90 50-årshændelse +2,02 m DVR90 +2,25 m DVR90 +2,60 m DVR årshændelse +2,09 m DVR90 +2,32 m DVR90 +2,67 m DVR90 Tabel 2: Vandstande baseret på middelværdier og usikkerheder Note til tabel 1 og 2: 20-års hændelse: Højeste vandstand indenfor en periode på 20 år. 50-årshændelse: Højeste vandstand indenfor en periode på 50 år. 100-årshændelse: Højeste vandstand indenfor en periode på 100 år. Ved de angivne år i tabellernes øverste række forstås levetiden for den/de konstruktioner, der vurderes på. 4

5 Redegørelse I tabel 1 og 2 er det angivet, hvad den beregnede maksimale vandstand ved stormflod vil være ved en 20-årshændelse, 50-årshændelse og 100-årshændelse set om henholdsvis 20, 50 og 100 år. Skal byggeri ved de beregnede hændelser være sikret, så der ikke sker oversvømmelse, skal byggeriets sokkelkote ligge over de angivne vandstande. Vurdering af den nødvendige sokkelkote for byggeri bør ske ud fra den forventede levetid for de pågældende bygninger. Ofte benyttes en levetid på 50 år og en vandstand ved en 50-årshændelse i forbindelse med almindelige kystprojekter. Den anbefalede sokkelkote vil da være +2,25 m DVR90. Anbefalingen i rapporten er dog, at sokkelkoten for byggeri på Ved Klinten fastlægges ud fra en 100-års hændelse og en levetid på 100 år, og at der indregnes usikkerhed på ekstremvandstand og havspejlsstigning. Rapporten konkluderer, at den højeste vandstand ved en 100-års hændelse om 100 år vurderes at være +2,73 m DVR90, og som følge deraf anbefales det, at sokkelkoten ved Sandager Næs som minimum fastlægges til +2,73 m DVR90. Sokkelkoter på eksisterende byggeri på Ved Klinten 1 til 23 ligger mellem +1,29 m DVR90 og +2,10 m DVR90 med Ved Klinten 21 som afviger med en sokkelkote på +3,20 m DVR90. Som nævnt besluttede Assens Byråd ved den endelige vedtagelse af Lokalplan 1.1-1, at udgangspunktet for dette tillæg til lokalplanen skulle være, at der ikke skulle gives mulighed for højere tagkoter end angivet i den vedtagne lokalplan. De maksimale tagkoter for fremtidigt byggeri på Ved Klinten 1 til 23 ligger mellem +4,80 m DVR90 og +6,20 m DVR90, jf. noten til højre, og den maksimale thøjde på byggeri på Ved Klinten er 6,5 meter fra eksisterende terræn. Det er ikke muligt, at alle kan bygge i en sokkelkote på +2,73 m DVR90, og ikke alle sommerhuse vil kunne erstattes af nye med en sokkelkote på +2,25 m DVR90, såfremt de maksimale tagkoter og bygningshøjder skal overholdes. Skal nyt byggeri klimasikres, vil det derfor være nødvendigt for mange at vælge byggetekniske løsninger, der beskytter byggeriet mest muligt mod en eventuel oversvømmelse. Note: I Lokalplan fastsættes nedenstående maksimale tagkoter for byggeri i delområde 3: Ved Klinten 1 : 4,80 m DVR 90 Ved Klinten 3 : 4,80 m DVR 90 Ved Klinten 5 : 5,10 m DVR 90 Ved Klinten 7: 5,10 m DVR 90 Ved Klinten 9 : 5,10 m DVR 90 Ved Klinten 11 : 5,10 m DVR 90 Ved Klinten 13 : 5,10 m DVR 90 Ved Klinten 15 : 5,40 m DVR 90 Ved Klinten 17 : 5,80 m DVR 90 Ved Klinten 19 : 6,00 m DVR 90 Ved Klinten 21 : 6,20 m DVR 90 Ved Klinten 23 : 6,20 m DRV 90 Byggeri i delområde 4 må have en maksimal bygningshøjde på 6,5 meter målt fra terræn. TILLÆGGETS INDHOLD I den vedtagne Lokalplan fastsættes det i 6.15 og 6.22, at sokkelkoten i forbindelse med tilbygning eller genopførelse af bebyggelse skal hæves, så byggeriet er sikret mod oversvømmelse. Med en præmis om at de maksimale tagkoter ikke kan hæves, er det som nævnt ikke muligt at hæve sokkelkoterne til de anbefalede +2,73 m DVR90 og heller ikke til +2,25 m DVR90, som er en 50-årshændelse. I tilfælde, hvor sokkelkoten kan hæves i mindre omfang, er dette en mulighed, men med den udsatte beliggenhed, byggeri på Ved Klinten har, er det vanskeligt at nedbringe risikoen for oversvømmelse ved stormflod til nul. De muligheder, der er for at klimasikre byggeri, vil derfor primært være af byggeteknisk karakter. Tillægget ændrer 6.15 og 6.22 fra at indeholde krav om, at sokkelkoterne hæves til at anbefale, at nyt byggeri klimasikres. En klimasikring kan ud over at hæve sokkelkoterne mest muligt ske ved valg af byggetekniske løsninger, der forhindrer indtrængen af vand i bygninger eller ved at opføre byggeriet, så det tåler at blive oversvømmet. 5

6 Redegørelse Som følge af ændringen af 6.15 og 6.22 vil der også ske rettelser i redegørelsen. Nedenfor er redegjort for de ændringer, der foretages. Side 6: Lokalplanen er udarbejdet for at fastholde områdets anvendelse til sommerhusområde. Intentionen er at forbedre administrationsgrundlaget for sommerhusområdet og at afklare byggemulighederne, herunder mulighed for erstatningsbyggeri for de lavtliggende bebyggelser i rækken nærmest kysten. Samtidig er det hensigten at sikre, at sokkelkoten for de lavtliggende bebyggelser kan hæves for at imødekomme generelle vandstandsstigninger som følge af klimatiske forandringer og oversvømmelser ved stormflod. Teksten med kursiv ændres til: Samtidig er det hensigten at sokkelkoten for de lavtliggende bebyggelser kan hæves i det omfang det er muligt i forhold til de fastsatte højeste tagkoter i delområde 3 og maksimale bygningshøjder i delområde 4. Side 13: Herudover fastlægges for hver enkelt parcel, at bebyggelse skal opføres med sokkelkote, der sikrer mod oversvømmelse som følge af vandstandsstigninger og stormflod. Lokalplanen fastlægger samtidig, at sokkelkoten skal hæves, uden at den samlede bygningshøjde målt ved tagryggen/tagets højeste punkt overstiger den højeste kote, der er individuelt fastlagt for hver enkelt bygning. Dette af hensyn til udsigtsmuligheden fra det bagvedliggende terræn og påvirkningen af kystlandskabet. De individuelt fastlagte maksimale tagkoter fremgår af 6.16, såvel som bilag C1, C2 og C3. Landinspektøropmålingen angiver også de eksisterende sokkelkoter. Teksten med kursis ændres til: Herudover anbefales det, at nyt byggeri klimasikres, så det er robust overfor en eventuel oversvømmelse. Lokalplanen fastlægger, at hvis sokkelkoterne hæves, må den samlede bygningshøjde målt ved tagryggen/tagets højeste punkt ikke overstige den højeste kote, der er individuelt fastlagt for hver enkelt bygning. Side 13: Herudover fastlægges for hver enkelt ejendom, at beboelse, som dokumenteret ved landinspektøropmåling i november 2011 har sokkelkote lavere, end den kote byggeri bør have, hvis det skal sikres mod oversvømmelse, skal opføres med hævet sokkelkote. Lokalplanen fastlægger dog, at sokkelkoten kun må hæves under forudsætning af, at den samlede bygningshøjde ikke overstiger 6,5 meter fastlagt af hensyn til påvirkningen af kystlandskabet. Teksten med kursiv ændres til: Herudover anbefales det som ved delområde 3, at nyt byggeri klimasikres, så det er robust overfor en eventuel oversvømmelse. Side 20: Lokalplanen muliggør, at sokkelkoten kan hæves til, så bebyggelse er sikret mod oversvømmelse. Afgørelse om erstatning i forbindelse med oversvømmelse sker i henhold til Lov om stormflod og stormfald og henhører under Stormrådet. ændres til 6

7 Lokalplanen muliggør, at sokkelkoter for nyt byggeri så vidt muligt kan hæves. Da der fastsættes højeste tagkoter/maksimale bygningshøjder for byggeri på Ved Klinten, er der en øvre grænse for, hvor meget sokkelkoterne ved nyt byggeri kan hæves. Nyt byggeri vil derfor afhængig af sokkelkote og stormflodshændelse være i risikozonen for at blive oversvømmet ved stormflod. Der er derfor via en lokalplanbestemmelse fastsat en anbefaling om at klimasikre nyt byggeri. Dette kan ud over at hæve sokkelkoterne mest muligt ske ved valg af byggetekniske løsninger, der gør bebyggelse så modstandsdygtig som muligt overfor en eventel oversvømmelse. FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN OG ANDRE KOMMUNALE PLANER Området omfattet af Tillæg nr. 1 til Lokalplan er indeholdt i Kommuneplan for Assens Kommune og ligger i rammeområde 1.1.S.1. Der gælder følgende for rammeområde 2.1.C.1: PLANID Plannummer 1.1.S.1 Plannavn Sommerhusområde, Sandager Næs Anvendelse generelt Sommerhusområde Fremtidig zonestatus Sommerhusområde og landzone Zonestatus Sommerhusområde og landzone Plandistrikt Delområde 1.1 Bebyggelsesprocent 15% Max. antal etager 1½ etage Max. bygningshøjde 6,5 m Områdets anvendelse Mindst 15 % af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter, fælles for området. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maximalt 15 % for området som helhed. Maximalt 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde maximalt 6,5 m. Grundstørrelse minimum 800m 2. Lokalplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplantillægget påvirker ikke overordnet og øvrig planlægning. LOV OM MILJØVURDERING Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en screening af planers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Tillæg nr. 1 til Lokalplan er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. 7

8 Bestemmelser LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til planloven ( lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, samt efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med lokalplanen er: 1.1 at ændre 6.15 og 6.22 i Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs jf. 3.1 i dette tillæg og som følge deraf tilrette redegørelsen i Lokalplan i henhold til ordlyden af de to ændrede bestemmelser. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag L1 og omfatter matriklerne: 3cs, 1k, 1q, 1r, 1s, 1u, 1o, 1l, 1m, 1p og 1t alle Næs by, Sandager. Lokalplanen omfatter desuden alle matrikler, der efter den 1. december 2015 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 3 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 3.1 Bebyggelse i området har jf. bilag 2 en udsat placering i forhold til fremtidige vandstandsstigninger og risikoen for oversvømmelse ved stormflod. Ved opførelse af nyt byggeri er det derfor en anbefaling, at bygninger klimasikres i forhold til risikoen for oversvømmelse. 4 VEDTAGELSE I henhold til Lov nr. 388 af 6 juni 1991 om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, har Assens Byråd den 16. december 2015 vedtaget at fremlægge forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs i offentlig høring i 8 uger. I henhold til Lov nr. 388 af 6 juni 1991 om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, har Assens Byråd den 27. april 2016 vedtaget Tillæg nr. 1 til Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs. Note 1 til 3.1 Bestemmelse 6.15 og 6.22 i Lokalplan lyder: I forbindelse med tilbygning eller genopførelse af bebyggelse skal sokkelkoten hæves, så byggeriet er sikret mod oversvømmelse. De to bestemmelser ændres med vedtagelsen af Tillæg nr. 1 til Lokalplan Note 2 til 3.1 At klimasikre i forhold til oversvømmelse betyder at sikre byggeri, så der ikke trænger vand ind i bygningen, eller at der vælges byggetekniske løsninger, så byggeriet kan tåle at blive oversvømmet. 8

9 Kortbilag L1 Kortbilag L1: Tillæg nr. 1 til Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs omfatter ejendommene vist på kortbilag L1. 9

10 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Generelle vandstandsforhold i Lillebælt 2 3 Ekstreme vandstande 4 4 Eustatisk havspejlsstigning 7 5 Isostatisk landhævning 9 6 Designvandstand 10 7 Sammenligning med historiske storme 11 8 Bølger Det frie stræk Ekstremvindhastigheder Vanddybde Bølgehøjder Ekstremvandstande med bølge- og vindsetup 18 9 Referencer 21 1 Introduktion Assens Kommune har bedt COWI udarbejde en vurdering af den nødvendige sokkelkoten ved Sandager Næs for at begrænse risikoen for oversvømmelse fra havet. Anbefalingen baseres på designvandstanden i havet ved Sandager Næs i As- PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 001 VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CEL/JBUN KONTROLLERET LAFN GODKENDT CEL 10

11 2/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS sens Kommune. Vurderingen er foretaget ud fra de seneste udmeldinger fra DMI om størrelsen af den forventede fremtidige havspejlsstigning i Danmark. COWI har desuden taget udgangspunkt i Kystdirektoratets seneste vandstandsstatistik fra Der er ikke udarbejdet ny statistik for vandstanden i Assens Kommune. Der er dog indregnet lokale effekter som følge af bølge-setup og kystnært vindsetup. Resultaterne er sammenlignet med de rekordhøje højvandsstande i forbindelse stormene 13. november 1872 og 1. november Generelle vandstandsforhold i Lillebælt Figur 1 viser et oversigtsbillede af Lillebælt, området omkring Assens og kysten i Assens Kommune generelt. Figur 2 viser et søkort over Lillebælt. Figurerne viser, at Lillebælt er en flaskehals i forhold til vandudskiftning mellem Østersøen, indre farvande og Kattegat. Der kan således opstå betydelige vandstandsvariationen fra det ene område til det andet som følge af den øgede modstand gennem det relative smalle farvand. Lokale effekter som følge af bølge-setup og vind-setup skal også tages i regning i forbindelse med vurderring af den samlede ekstremvandstand, som huse og andet infrastruktur bør projekteres ud fra. 11

12 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 3/22 Sandager Næs Figur 1 Oversigt over sydlig del af Lillebælt - Google Earth

13 4/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS Figur 2 Søkort over sydlig del af Lillebælt ved Assens 3 Ekstreme vandstande Ifølge den Danske Havnelods er forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande 0,5 m i Assens Havn. Vind mellem N og NE kan give indtil 1,5 m højvande og vind fra SW og NW indtil 1,6 m lavvande, Ref. 1. Der kan dog også forekomme ekstreme højvande i forbindelse med sjældne østlige storme, som tilfældet var 13. november Følgende figurer viser Kystdirektoratets højvandstatistikker for Assens Havn, se Figur 3 og Figur 4, Ref

14 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 5/22 Figur 3 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Assens Havn, Ref. 2 14

15 6/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS Figur 4 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Assens Havn. Data serie 12 år. Ref. 2 Kystdirektoratets statistik viser, at der er en ekstremvandstand på omkring +169 cm DVR90 for en hændelse med en returperiode på 100 år i Assens Havn. Figur 4 viser dog, at statistikken kun bygger på en datatidsserie på 12 år, hvilket er en kort periode i forhold til at se på sjældne ekstremhændelser. Det må derfor forventes, at der er en betydelig usikkkerhed på Kystdirektoratets statistik ved Assens Havn. Figur 5 og Figur 6 viser Kystdirektoratets statistikker fra Aabenraa Havn og Fynshav Havn. Figur 5 2 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Aabenraa Havn, Data serie 32 år, Ref. 15

16 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 7/22 Figur 6 2 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Fynshav Havn. Data serie 61,2 år, Ref. Dataperioden er også forholdsvis kort for de nærliggende vandsstandsstationer. Statistikkerne viser dog, at der er en mindre lokal variation i ekstremvandstandene i den vestlige del af østersøen. 4 Eustatisk havspejlsstigning Ved fastlæggelse af designvandstande, skal der tages højde for den forventede vandstandsstigning som følge af den globale opvarmning indenfor konstruktionernes levetid. De forventede vandstandsstigninger er vurderet af DMI på baggrund af IPCCs seneste klimarapport, se Tabel 1 og Figur 7, Ref. 6. [m] [m] Tabel 1 Eustatisk havspejlsstigning for Danmark, DMI, Ref. 6 De forskellige senarier i Tabel 1 refererer til forskellige forudsætninger vedrørende fremtidig udledning af CO₂ og temperaturstigning. 16

17 8/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS Figur 7 Eustatisk havspejlsstigning for Danmark, DMI, Ref. 6 Figur 7 viser, at middelvandstanden i Danmark om 20 år forventes at ville være forøget med +20 cm, om 50 år med +34 cm og om 100 år med +57 cm for et middelscenarie (RCP4,5) i forhold til Der er dog en betydelige usikkerhed på estimaterne. Hvis usikkerheden på middelscenariet (RCP4,5) regnes med, viser de nyeste beregninger, at middelvandstanden i Danmark om 20 år kan være forøget med +33 cm, om 50 år med +55 cm og om 100 år med +92 cm i forhold til 1990, Ref. 6. DMI vurderer, at den øvre grænse for havspejlsstigningen er +1,2m frem mod år Dette er dog noget over forudsigelserne for IPCCs bedste bud. DMI forventer ikke, at stormflodsamplituden øges i den indre farvande i fremtiden som følge af ændrede vindmønstre mm, Ref. 6. Den fremtidige designvandstand ved Sandager Næs forventes således primært øget som følge af den globale havspejlsstigning. Der er stor usikkerhed på størrelsen af den globale havspejlsstigning i fremtiden. I forbindelse med almindelige kystprojekter, hvor der ikke er den store risiko for alvorlige skader i forbindelse med stormfloder og det er forholdsvist let senere at forstærke konstruktionerne anbefaler COWI at benytte IPCCs bedste middelestimat i beregningen af designvandstanden. Dette bør allerede i dag indarbejdes i konstruktionernes udformning. 17

18 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 9/22 I de tilfælde, hvor der er større værdier på spil eller de planlagte tiltag er dyre og besværlige at forstærke i fremtiden anbefaler COWI at inkludere usikkerheden på det centrale estimat (RCP4,5) i designvandstanden. 5 Isostatisk landhævning I forbindelse med udregningen af den absolutte havspejlsstigning, skal der også tages højde for, at der er sket landhævning i Danmark siden sidste istid og at dette stadig foregår. Den årlige landhævning er vist på Figur 8, som for området ved Sandager Næs er 0,76 mm pr. år. Dette giver en landhævning på 3 cm de næste 20 år, 6 cm de næste 50 år og 10 cm de næste 100 år i forhold til Landhævningerne skal således modregnes i den fremtidige designvandstand. Figur 8 Isostatisk landhævning i Danmark, KDI, DMI, DTU Space 18

19 10/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 6 Designvandstand Tabel 2 og Tabel 3 viser de estimerede designvandstande i Assens Havn, som vurders også at være gældende ved Sandager Næs. Tabel 2 viser i første omgang designvandstandene baseret på middelværdier, hvilket anbefales til almindelige kystprojekter, hvor der ikke er stor risiko for alvorlige skader og det er forholdsvis let at forstærke konstruktionerne fremover. 20 års vandstand i 50 års vandstand i 100 års vandstand i Assens Havn år 2035, cm DVR90 år 2065, cm DVR90 år 2115, cm DVR90 KDI statistik Havspejlsstigning Landhævning Designvandstand Tabel 2 Designvandstand ved Assens baseret på middelværdier Tabel 3 viser designvandstandene i de tilfælde, hvor der er større risiko for alvorlige skader og det er svære at forstærke konstruktionerne i fremtiden. I dette tilfælde medregnes en standardafvigelse på højderne af stormfloderne. Desuden er der taget højde for den estimerede usikkerhed på den fremtidige havspejlsstigning. 20 års vandstand i 50 års vandstand i 100 års vandstand i Assens Havn år 2035, cm DVR90 år 2065, cm DVR90 år 2115, cm DVR90 KDI statistik Spredning Havspejlsstigning Landhævning Designvandstand Tabel 3 Designvandstand ved Assens baseret på middelværdier og usikkerheder I Tabel 2 og Tabel 3 er en havspejlsstigning om 20 år, kombineret med en 20 års hændelse. I disse tilfælde er der en sandsynlighed på 63% for at designhændelsen indtræffer i konstruktionens levetil. Det er også muligt at kombinere scenarierne for havspejlsstigning med andre ekstrehændelser. Tabel 4 og Tabel 5 kombinerer de forskellige årstal (konstruktionernes antagede levetid) med forskellige returperioder for ekstreme vandstandshændelser. Beregningsmetoden er den samme som i de forgående tabeller. 19

20 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 11/22 Assens Havn år 2035, cm DVR90 år 2065, cm DVR90 år 2115, cm DVR90 20 års vandstand års vandstand års vandstand Tabel 4 Designvandstande ved Assens for kombinationer af returperiode og år (konstruktionernes levetid) baseret på middelværdier Assens Havn år 2035, cm DVR90 år 2065, cm DVR90 år 2115, cm DVR90 20 års vandstand års vandstand års vandstand Tabel 5 Designvandstand ved Assens for kombinationer af returperiode og år (konstruktionernes levetid), baseret på middelværier og usikkerheder Tabellerne viser, at det er vigtigt at definere, hvor stor en sikkerhed, der ønskes i forbindelse med bestemmelsen af sokkelkoten. Dette vil i høj grad afhænge af værdien af den enkelte bygning/konstruktion. Ofte benyttes en levetid på 50 år og en stormflodshændelse med en returperiode på 50 år i forbindelse med almindelige kystprojekter. COWI anbefaler, at der indregnes en højere sikkerhed i forbindelse med fastlæggelse af minimumssokkelkoter. Det er svært at hæve sokkelkoten, når husene er bygget. Det er forholdsvis billigt at hæve sokkelkoten før husene opføres. Der er stor usikkerhed både på de estimerede ekstremvandstande i området ved Assens og der er også betydelig usikkerhed på forudsigelsen af den fremtidige havspejlsstigning. COWI anbefaler, at sokkelkoten fastlægges ud fra en 100 års hændelse om 100 år og at der indregnes usikkerhed på ekstremvandstand og havspejlsstigning. Derudover skal der indregnes lokal bølgesetup og vindsetup. 7 Bølger Udover stormflod, havspejlsstigning og landhævning kan lokal bølgesetup og vindsetup øge vandstanden i forbindelse med storme. Bølge-setup og lokal vindsetup forekommer kun, når der pålandsvind og brydende bølger. 20

21 12/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS De kraftigste stormfloder ved Assens forekommer oftest i forbindelse med storme fra nordlige og østlige retninger, hvilket giver fralandsvind og små bølger. I de fleste tilfælde vil der derfor ikke være stor bølger ved Sandager Næs i forbindelse med de højeste stormfloder. I det følgende vurderes den maksimale vandstand ved Sandager Næs på basis af de kombinationer af vind, bølger og stormflod som vurderes at være mest sandsynlige på basis af den dynamik, der er ved Assens og som beskrevet i det foregående. Den signifikante bølgehøjde og bølgeperiode er beregnet på baggrund af (D. P. Hurdle and R. J. H. Stive, 1989). I beregningen benyttes stormflodsvandstanden og det effektive frie stræk. Desuden benyttes ekstremvindhastighederne fra Tabel Effektive frie stræk Figur 9 viser vurderingen af det effektive frie stræk, som har indflydelse på, hvor store bølgerne kan blive ud for Sandager Næs. Det effektive frie stræk er beregnet som en vægtet middelværdi i forhold til den primære vindretning (Coastal Engineering Reseach Center, 1984). 21

22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 13/22 Figur 9 Vurdering af det effektive frie stræk ved Sandager Næs På bagrund af opmålingerne fortaget på Figur 9, er det effektive frie stræk beregnet til 9,5 km for VNV og 20,4 km for SSV, som er de to vindretninger som vurderes at give betydelige bølger ved Sandagernæs. 22

23 14/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 7.2 Ekstremvindhastigheder Figur 10 viser overskridelsessandsynligheden for vindhastigheden ved Sønder Stenderup, som ligger i nærheden af Sandager Næs. Vinddataene er fra DMI og dækker normalperioden De ekstreme vindhastigheder er vist i Tabel 6, som er vurderet på baggrund af Figur 10. Figur 10 Overskridelsessandsynlighed for vindhastigheder, Sønder Stenderup (Det danske meteorologiske institut, 1971) Vindretning Returperiode 3 t/ 20 år 3 t / 50 år 3 t / 100 år NW 23,7 m/s 27,8 m/s 29,6 m/s W 28,5 m/s 33,1 m/s 35,0 m/s SW 26,8 m/s 31,1 m/s 33,0 m/s S 22,0 m/s 25,9 m/s 27,6 m/s Tabel 6 Ekstreme vindhastigheder bestemt på baggrund af Figur Vanddybde Middelvanddybderne for VNV er 17,5 m og 18,4 m mod SSV vurderet ud fra søkortet i Figur 11. I forbindelse med storme fra VNV eller SSV er der dog generelt ikke 23

24 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 15/22 højvande. Vandstanden er derfor antaget at være 0 m DVR90 i bølgeberegningerne. Figur 11 Søkort ved Sandager Næs, C-map 7.4 Bølgehøjder På baggrund af ekstremvindhastighederne, de effektive frie stræk og middelvanddybderne beregnes bølgehøjderne for de relevante retninger. Den signifikante bølgehøjde og peak-bølgeperiode er angivet i Tabel 7 i hvert enkelt tilfælde. Returperiode Vindretning 3 t/ 20 år 3 t / 50 år 3 t / 100 år H s [m] T p [s] H s [m] T p [s] H s [m] T p [s] VNV 2,5 4,8 3,0 5,2 3,2 5,3 SSV 3,3 6,1 3,9 6,5 4,2 6,6 SSV Dybdebegrænsede bølger 2,2 6,1 2,2 6,5 2,2 6,6 Tabel 7 Signifikant bølgehøjde og peak-bølgeperiode ved Sandager Næs Bølgerne der kommer fra SSV bevæger sig ind over et lavvandet område, bl.a. ved Bøgø Flag og Årø flak. Bølgehøjden bliver derfor begrænset af dybden her. Desuden vil bølgeenergien spredes som følge af refraktion ind gennem det snævre far- 24

25 16/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS vand op mod Sandager Næs. Den maksimale bølgehøjde kan beregnes med følgende udtryk:,, = 0,56, ( ) h Hvor tan ( ) er hældning af bunden, og h er vanddybden. Det lavvandede område er forholdsvist flad, og derfor bliver udtrykket reduceret til:,, = 0,56h. Vanddybden i området er ca. 4 m. De dybdebegrænsede bølgehøjder er angivet i Tabel 7. Der er ikke taget højde for refraktion og spredning af bølgeenergi i de snævre farvande. De estimerede ekstrembølgehøjder vurderes derfor at være konservative. Hvis der ønskes en mere præsis vurdering af de ekstreme bølgeforhold ud for Sandager Næs vil det kræve en numerisk modellering med eksempelvis MIKE21 SW. COWI kan udføre sådanne modelberegninger, men det ligge ud over nærværende opgave. 7.5 Ekstremvandstande med bølge- og vindsetup Til at bestemme den lokale ekstremvandstand ved Sandager Næs med bidrag fra bølge- og vindsetup benyttes LITDRIFT. LITDRIFT er en numerisk model udviklet af DHI til bestemmelse af kystdynamik og sedimenttransport og herunder vandstandsvariationer ind over kystprofilet som følge af bølgebrydning og vind. Modellen baseres på det lokale kystprofil ved Sandager Næs, se Figur 12 25

26 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 17/22 Figur 12 Kystprofil ved Sandager Næs baseret på søkort, C-map Til opsætning af LITDRIFT-modellen er desuden benyttet de ekstreme stormflodsvandstande med usikkerheder indregnet, ekstreme vindhastigheder og ekstreme bølgeforhold, se Tabel 4, Tabel 5, Tabel 6 og Tabel 7. De storme der giver de største bølger vil ved Sandager Næs normalt ikke være sammenfaldene med et højvande. Derfor er vandstanden i forbindelse med store 26

27 18/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS bølger sat til 0 m DVR90 i modelsetupet. Oftest vil der være lavvande i forbindelse med ekstreme bølger fra VNV eller SSV. I forbindelse med de ekstreme højvande, vil vinden være fra nord eller øst hvilket er fralandsvind, og bølgehøjderne anslås derfor kun at være op til cirka Hs = 1m og med en peak bølgeperiode Tp = 4,5 s. På Figur 13 er bølgehøjden, Hrms vist, som relateres til den signifikante bølgehøjde ved Hs = 1,42 Hrms. Når bølgerne nærmer sig lavt vand, bryder bølgerne og bølgehøjden reducers. Ved kysten vil kræfterne fra bølgerne skabe et bølgesetup, hvilket er en lokal stigning i vandstanden ind mod kysten. Dette ses specielt tydeligt for de højeste bølger på Figur 13. Ved de højeste bølger er vandstanden dog generelt lav ud for kysten og disse situationer vil derfor ikke være dimensionsgivende. De høje vandstande opstår i forbindelse med små bølger, Hs =1m, hvilket vurderes at give et bølgesetup på cirka 6 cm. Der er ikke vindsetup i forbindelse med fralandsvind. Figur 13 Ekstremvandstand langs stranden ved Sandager Næs som følge af stormhændelse med returperiode på 100 år i år 2115 Den højeste vandstand med en 100-returperiode om 100 år vurderes at være +2,73 m DVR90. 27

28 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 19/22 8 Anbefalet sokkelkote ved Sandager Næs COWI anbefaler, at sokkelkoten ved Sandager Næs fastlægges ud fra en 100 års hændelse om 100 år og at der indregnes usikkerhed på ekstremvandstand og havspejlsstigning. Derudover skal der indregnes lokal bølgesetup og vindsetup, hvilket dog giver et lille bidrag ved Sandager Næs som følge af, at højvande oftest er er sammenfaldende med fralandsvind. Den højeste vandstand med en 100-returperiode om 100 år vurderes at være +2,73 m DVR90. COWI anbefaler, at sokkelkoten ved Sandager Næs som minimum fastlægges til +2,73m DVR90. 9 Sammenligning med historiske storme For at vurdere de estimerede stormflodshøjder sammenlignes med de to historiske storme fra 1 november 2006 og 13 november Stormfloden 1. november 2006 er den værste stormflod, der er registreret i nyere tid i området ved Assens, Ref. 2. Stormfloden var forårsaget af nordlig vind, der pressede vand fra både Kattegat og Østersøen mod Bælthavet og dermed skabte en ekstrem høj stormflod i området, se Tabel 8 og Tabel 9. Tabel 8 Højste målte vandstande ved Assens Havn, Ref. 2 28

29 20/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS Stormen 13. november 1872 gav rekord høje vandstande langs en stor del af kysterne i de indre danske farvande og var et resultat af en meget kraftig vind fra østlige retninger. Den højeste vandstand 13. november 1872 ved Assens var cirka 9,5 fod svarende til cirka +290 cm over daglig vande, se Figur 14 og Figur 15. Figur 14 Højeste observedede vandstande i regionen i forbindelse med stormen 13 november 1872 kl Ref. 5 29

30 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 21/ fod +5 fod 0 Figur 15 Højeste observedede vandstande i Assens i forbindelse med stormen 13 november Ref. 5 Tabel 9 viser en sammenligning af Kystdirektoratets højvandsstatistikker fra 2012 med indregnet spredningen på estimatet samt et bølgesetup på 6cm i forhold til de rekordhøje vandstande i regionen i 2006 og Målestation 20 års vandstand 50 års vandstand 100 års vandstand Vind ~N Vind ~Ø Assens Havn +168 cm +181 cm +190 cm +156 cm ~+290 cm Tabel 9 Oversigt over statistiske stormflodshøjder i regionen, Ref. 2 Der kan skabes stormflod ved Sandager Næs syd for Lillebælt som følge af både nordlige og østlige storme. Stormfloder i forbindelse med nordlig vind er mere hyppige end de sjældne storme fra østlig retning. Sammenligningen viser, at der i forbindelse med sjældne storme kan forekomme meget høje højvande ved Assens. Kystdirektoratets statistik indeholder ikke sådanen ekstremhændelser som vurderes at være sjældne. Stormen i 1872 viser dog, at der er dynamik i området, som muliggør vandstande som er højere end de +2,73 m DVR90, som COWI anbefaler som minimumssokkelkote. Det er ikke muligt umiddelbart at bestemme sandsynligheden for, at en sådan ekstremstormflod gentager sig på kort eller lang sigt. Det er dog tydeligt, at der vil ske store oversvømmelser, hvis 1872 stormen gentager sig om 100 år. Der skal foretages en ny statistisk analyse for at belyse de sjældne stormes reele sandsynlighed, hvilket er en større opgave, som ligger ud over nærværende projekt. 30

31 22/22 VURDERING AF DESIGNVANDSTAND I HAVET VED SANDAGER NÆS 10 Referencer Ref. 1 Geodatastyrelsen ( 2015) Den Danske Havne Lods. Ref. 2 Kystdirektoratet (2012) Højvandsstatistikker Ref. 3 COWI (2015) Ref. 4 Slagelse Kommune (2009) Kystplanen Ref. 5 Colding, A (1872) Stormfloden af november 1872 Ref. 6 Danmarks Klimacenter (2014) Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Rapport nr

32 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens