NyS. NyS og artiklens forfatter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NyS. NyS og artiklens forfatter"

Transkript

1 NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Danske resurser til automatisk opmærkning Dorte Haltrup NyS Nydanske Sprogstudier 30. Korpuslingvistik, 2002, s Akademisk Forlag A/S NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Danske resurser til automatisk opmærkning DORTE HALTRUP INDLEDNING At opbygge sproglige resurser (såsom korpora, leksika og sprogteknologiske værktøjer) er meget tidskrævende og derfor meget bekosteligt. Når man opbygger resurser, er det derfor vigtigt at de kan bruges af mange og genbruges til forskellige formål, ikke mindst for at få dem finansieret. Genbrug af sproglige resurser er særlig aktuelt i korpuslingvistikken, hvor der ofte stilles store krav til tekstresursernes størrelse og grammatiske opmærkning. Denne artikel præsenterer to vigtige emner i den danske korpuslingvistik, nemlig PAROLE-korpuset og Eric Brills algoritme til maskinlæring, Transformation-based Learning (TBL). Tilsammen danner disse to resurser udgangspunkt for mange af de danske taggere (programmer til automatisk korpusopmærkning med grammatiske kategorier) der er i brug i dag. PAROLE og TBL er omtalt i flere af de øvrige artikler i dette nummer af NyS. l. PAROLEKORPUSSET OG DETS TAGSET Med udgangspunkt i genbrugstanken nedsatte EU i 1993 et udvalg kaldet EAGLES 1 (the Expert Advisory Group for Language Engineering Standards) der har til formål at definere standarder for sproglige resurser. Gruppen har bl.a. udarbejdet en anbefaling om morfosyntaktisk opmærkning afkorpora der er udformet som et sprogneutralt tagset. Ideen har været at lave en ramme der er så finmasket at den kan rumme morfosyntaktiske værdier for alle de involverede europæiske sprog. Men der er langt fra teoretisk beskrivelse af et tagset til et konkret annoteret korpus. 59

3 Skridtet fra det teoretiske til det praktiske blev taget af det europæiske LE-PAROLE-projekt i årene Projektet bestod af tre dele for hvert af de 14 involverede sprog: i) opbygning af et almensprogligt tekstkorpus på 20 mio. ord, ii) opbygning af et leksikon på lemmaer samt iii) opbygning af et morfosyntaktisk annoteret korpus på løbende ord. I det følgende vil jeg skitsere hvad det danske annoterede PAROLE-korpus er, hvordan det er blevet skabt og derefter se lidt nærmere på dets tagset. 1.1 DET DANSKE MORFOSYNTAKTISK ANNOTEREDE PAROLE KORPUS2 Det annoterede PAROLE-korpus består at tekstord der er fordelt på 1553 tekstuddrag. Teksterne dækker 8 forskellige genrer, dog er ca. 70% avistekster (se Keson 99). Det rå tekstkorpus er først blevet morfologisk analyseret med DAN TWOL-algoritmen3, som giver en eller flere alternative analyser til hvert ord. Derefter er den korrekte analyse manuelt markeret <correct!>. Fx: "<*samtlige>" "<partier>" ll<i>ll "<*folketinget>" "samtlige" <*>A POS UK UT UB NOM <correct!> "parti" N INT PL UBEST NOM <correct!> "i" U <adv> "i" U <prep> <correct!> "i" U <adv> "i" U <prep> "i" NUM <roman> "folke#ting" <*>N INT SG BEST NOM <correct!> Den manuelle udvælgelse af de korrekte analyser er fortaget parallelt af to personer for at sikre at resultatet er så korrekt som muligt. De steder hvor annotørerne har vært uenige, er der gennem diskussion opnået et 60 NYS 30 DANSKE RESURSER

4 fælles resultat; men til trods for denne omhyggelige fremgangsmåde forekommer der stadig et antal fejlanalyser i korpusset. Analyserne der er markeret <correct!>, er trukket ud automatisk, hvorefter analyserne er konverteret til det fælles PAROLE-format. Tekststumpen der blev vist i DAN-TWOL-format ovenfor, ser i PAROLE-formatet ud på flg. måde: <W lemma::::" samtlige" msd==" ANP[CN][SP]U==[DI]U ">Samtlige<IW> <W lemma==" parti" msd==" NCNPU====I" >partier<iw> <W lemma=="i" msd:::::"sp">k/w> <W lemma=="folketing" msd=="ncnsu====d">folketinget</w> - hvor ordet efter lemma er tekstordets lemma, bogstaver og tegn efter msd er tekstordets analyse, og tekstordet står sidst før <IW>. 1.2 DET DANSKE PAROLE-TAGSET Af eksemplet ovenfor fremgår det vist tydeligt at analyser i PAROLE-formatet ikke umiddelbart er let læselige. I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan analyserne ( taggene) er bygget op ud fra den fælles ramme for alle PAROLE-tagset. Den generelle ramme er et ordnet sæt af træk hvilket vil sige at hvert træk (eller rettere dets værdi) har sin bestemte plads. Fx står ordklassen (Kat) altid på første plads. Rammens indhold udgør således det maksimale tagset ud fra hvilket hvert sprog kan definere sit eget. I rammen der er illustreret nedenfor, skal man dels bemærke at de hvide felter er træk der anvendes i det danske PAROLE-korpus; mens de grå felter er træk der ikke er anvendt i det danske tagsæt. Og dels skal man bemærke at felterne 1-7 er de træk der er fælles for alle PAROLE-sprogene; mens trækkene i felterne 8-11 er sprogspecifikke (de træk der er vist her, er for dansk). 61

5 Pladsnummer For bedre at forstå hvad trækkene dækker over, kan man fx se på et ord som partier der i PAROLE-format ser ud som følgende: <W lemma="parti" msd=" NCNPU==I ">partier</w> hvor tagget er NCNPU==I. Hvis man går ind i skemaet og ser på hvilke danske værdier de forskellige træk for et substantiv kan have, finder man følgende 4 : Pladsnummer 62 NYS 30 DANSKE RESURSER ~ ~~----~-~

6 Ud fra skemaet kan man altså se at ordet partier er: N et substantiv (noun) C af formen appellativ N er intetkøn P i pluralis U er umarkeret for kasus = (ikke eksisterende) (ikke eksisterende) I i ubestemt form I alt er der 151 forskellige kombinationer af værdier i det danske PARO LE-tagset, dvs. at der findes 151 forskellige tags. Nu er det ikke sikkert at man til alle formål har brug for så detaljeret et tagset. Nedenfor kan man se forskellige muligheder for at reducere det. Den mest ekstreme reduktion der indebærer kun at have ordklasserne med, fører til et tagset på 10 forskellige tags. Med dette minimale tagset vil man kunne lave en grov, basal analyse af en tekst; men fx tal og bestemt/ubestemt artikel vil forsvinde i analysen fordi disse størrelser hhv. tilhører ordklassen adjektiv og pronomen. Udvider man tagsettet med ordklassernes undertyper, fås et tagset på 25, medtages fx modus for verberne, fås et tagset på 34 osv. Tagsettet på 38 tags er det Britt Kesons anbefaler5, og som i resten af artiklen kaldes "det reducerede tagset':

7 Pladsnummer Kategori Noun Sub. kategori proprium, appellativ Verb alm., indikativ, præsens, med i al imperativ, præteritum infinitivform, gerundium, participium Ad j Pro n Ad v Ad pos Con j lnterj Residual alm. kardinal, ordinal. personligt, demonstrativt, ubestemt, interrog/rel, reciprokt, possessivt generel præposition sideord. underor d. forkortelse, udenlandske ord, tegn, formler, symboler, andet Unique 10 tags 25 tags 34 tags 38 tags l alt 151 PAROLE-tags Det store spørgsmål er selvfølgelig om det er fordelagtigt at reducere tagsettet, og i givet fald hvad man skal reducere det til (denne diskussion tages op i artiklen afjuel Henrichsen i dette nummer af NyS). 2. BRILL-TAGGEREN Automatisk tagging består generelt af tre faser: i. Tekstordene slås op i en ordbog for at finde deres kategori. NYS 30 DANSKE RESURSER

8 ii. For ordformer der ikke findes i ordbogen, skal systemet gætte kategorien. iii. For ordformer der kan have flere kategorier, skal systemet vælge hvilken der er den korrekte i konteksten. Hvilke metoder man vælger til at løse disse tre typer problemer, afhænger af ens teoretiske udgangspunkt. I dette afsnit vil vi beskrive Eric Brills taggingmetode der hedder transformation based learning (Brilll993). Transformation based learning er en algoritme der tager udgangspunkt i at systemet (taggeren) skallære regler om tekstords kategorier automatisk ved at blive trænet på et allerede tagget korpus. Under træningen arbejdes med to versioner af samme korpus: den oprindelige taggede version samt en version hvor alle taggene er fjernet. Først tildeles ordene i det nøgne korpus et tilfældigt tag. Derefter ændres taggene ved hjælp af transformationer på en måde så den transformationsregel der får det "nøgne" korpus til at nærme sig det oprindelige, får en højere vægtning, mens de regler der får korpus til at fjerne sig fra det oprindelige, bliver smidt væk. På den måde opbygges lister af ordnede regler: leksikalske regler og kontekstuelle regler. Træningen stopper når der ikke kan findes flere regler, eller hvis systemet når en prædefineret grænse. I de leksikalske regler ses bl.a. på tekstordenes præ- og suffikser hvorved der opbygges information der kan bruges til at gætte ukendte ords kategori. En leksikalsk regel kan fx se således ud: ede hassuf 3 V_PAST hvilket betyder: "Hvis ordet har suffikset -ede skal tagget (hvad det end er) ændres til V_PAST" Dvs. at hvis et ord ender på -ede, er det ifølge taggeren datidsformen af et verbum. Tallet efter reglen er en form for vægtning af reglen. De kontekstuelle regler derimod ser på tekstordets omgivelser hvorved de kan bruges til at vælge mellem en række alternative kategorier, altså til at fjerne syntaktisk flertydighed. En kontekstuel regel kan se således ud:

9 V_PASTV_INF PREWD at hvilket betyder: "Ændr V _PAST til V _INF hvis det foregående ord var at" Dvs. at der ifølge taggeren er tale om infinitivsformen af et verbum hvis det foregående tekstord var at. Gennem træningen har taggeren altså opbygget en ordbog og de to sæt transformationsregler. Med disse er den nu i stand til at tagge ny og ukendt tekst. Har man fx følgende tekststump: "Samtlige partier i Folketinget står i dag sammen om at bevilge 50 millioner kroner om året til samfundets svageste", vil den efter tagging se således ud: Samtlige/ADJ partier/n i/præp Folketinget/N står/v_pres i/præp dag/n sammen/adv om/præp at/unik bevilge/v_inf 50/NUM millioner/n kroner/n om/præp året/n tii/præp samfundets/n_gen svageste/adj Den taggede tekststump ovenfor er fejlfri. Generelt har Brills tagger og enhver anden tagger en fejlrate på mellem 1,5 og 10 o/o. Forsøg har vist at Brill taggeren trænet med det reducerede tagsæt har en fejlrate på ca. 4o/o, hvilket er ganske pænt. Man skal dog være forsigtig med at lægge alt for meget i det pæne resultat. For det første er resultatet opnået på samme teksttype som træningen er foretaget på. Man kunne forestille sig at tagging af en anden teksttype eller et andet domæne ville give et dårligere resultat. For det andet siger tallet kun at der forekommer en række fejl, ikke hvilken type de er, hvor eller hvorfor de er opstået. Haltrup (2000) samt artiklerne af Hardtog Juel Henrichsen (dette nummer af NyS) giver eksempler på anvendelser af de resurser der er gennemgået her i teksten. Dorte Haltrup Hansen Center for Sprogteknologi 66 NYS 30 DANSKE RESURSER

10 NOTER: l. http./ / 2. Korpusset er udarbejdet på Dansk Sprog- og Litteraturselskab under ledelse af Britt Keson og kan dawnloades fra: e-resurser/parole-korpus.html 3. Algoritmen er udviklet til dansk af Thomas Bilgram (jf. Keson 1999) 4. Se en detaljeret gennemgangaftrækkenes mulige værdier i :"Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus", der kan downloades sammen med korpusset. 5. Britt Keson, 1999: "Morfosyntaktisk taggingaf danske tekster" i 7. Møde om Udforskning af Dansk Sprog (MUDS), red. af Peter Widell og Mette Kunøe, Århus LITTERATUR: Brill, E. (1993): A Corpus-Based Approach to Language Learning. Ph.D. thesis, Dpt. o f Computer and Information Science, Univ. o f Pennsylvania; [hent computerprogrammet på Haltrup Hansen, D. (2000): Evaluering af NP-genkendere. M.Sc. thesis, Kbh. Universitet; ( unpubl.) Keson, B.-K. (1999): Vejledning til det Danske Morfosyntaktisk Taggede PARO LE-korpus. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

ONTOQUERY Januar 2000

ONTOQUERY Januar 2000 ONTOQUERY Januar 2000 Træning og brug af Brill-taggeren på danske tekster Teknisk Rapport af Dorte Haltrup Hansen Center for Sprogteknologi dorte@cst.dk 1 INTRODUKTION Træningen af Brill-taggeren er foretaget

Læs mere

Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus

Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus af Britt Keson Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) 1. INDLEDNING 4 2. MORFOSYNTAKTISK KORPUSTAGGING 5 2.1 Korpustaggingens forløb

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus

Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus Vejledning til det danske morfosyntaktisk taggede PAROLE-korpus af Britt Keson Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) 1. INDLEDNING 4 2. MORFOSYNTAKTISK KORPUSTAGGING 5 2.1 Korpustaggingens forløb

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Fyrre kilometer kryds og bolle. Metoder til grammatisk opmærkning i største skala Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Juel Henrichsen NyS Nydanske Sprogstudier 30. Korpuslingvistik, 2002,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Korpus 2000. Et overblik over projektets baggrund, fremgangsmåder og perspektiver Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Jørg Asmussen NyS Nydanske Sprogstudier 30. Korpuslingvistik, 2002, s. 27-38

Læs mere

LexicoNordica. Herbert Svenkerud og Helge Parnemann Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen.

LexicoNordica. Herbert Svenkerud og Helge Parnemann Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen. LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Jens Erik Mogensen Herbert Svenkerud og Helge Parnemann. 1992. Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen. Kilde: LexicoNordica 1, 1994, s. 277-280

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

En rundvisning i ordnet.dk

En rundvisning i ordnet.dk Tur En rundvisning i ordnet.dk Guide Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Tid & Sted Fredag, 9. november 2012 Universität Flensburg Mere Denne præsentation findes under http://korpus.dsl.dk/staff/ja/pres/uniflens2012.pdf

Læs mere

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Lene Offersgaard, Center for Sprogteknologi, NFI, KU leneo@hum.ku.dk KU, 20. april 2015 DIGHUMLAB har tre søjler: Language-based materials and tools Research

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning

Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning

Læs mere

Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus

Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus LexicoNordica Titel: Forfatter: Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus Ole Norling-Christensen Kilde: LexicoNordica 3, 1996, s. 121-129 URL:

Læs mere

CorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora

CorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora Peter Widell og Mette Kunøe (udg.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2004 CorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora Af Eckhard Bick (Syddansk Universitet)

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne

Læs mere

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Automatiske metoder til excerpering af nye ord

Automatiske metoder til excerpering af nye ord Automatiske metoder til excerpering af nye ord Kristín Bjarnadóttir og Eiríkur Rögnvaldsson Seminar om sprogrøgt og sprogteknologi København 29. oktober 2007 Foredragets emne Prototype af et værktøj for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Sprog i Norden. Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 223-229. nordpub.org.

Sprog i Norden. Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 223-229. nordpub.org. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Jørgen Schack Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 223-229 URL: nordpub.org Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

NP-genkendelse i OntoQuery

NP-genkendelse i OntoQuery NP-genkendelse i OntoQuery OntoQuery-projekt Teknisk rapport X.X November 2000 Dorte Haltrup Center for Sprogteknologi Introduktion Denne rapport handler om Steven Abneys parser, Cass, der bliver brugt

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En ordbog er en database Helle Degnbol, Guðrùn Ása Grímsdóttir, Bent Chr. Jacobsen, Jette Knudsen, Eva Rode & Christopher Sanders Kilde: Nordiske Studier

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning 1739-2005, bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag,

Læs mere

ordbøgerne og internettet

ordbøgerne og internettet IV ordbøgerne og internettet betragtninger over ordnet.dk a f c a n d. m a g., m p h i l l a r s t r a p - j e n s e n l e d e n d e r e d a k t ø r, d e t d a n s k e s p r o g - o g l i t t e r a t u

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET. Zotero. version 5

EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET. Zotero. version 5 EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET Zotero version 5 En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word - sådan deler du referencer November

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Kontrolleret sprog. Indledende analyse af virksomhedernes regelsæt og sammenligning med eksisterende regelsæt

Kontrolleret sprog. Indledende analyse af virksomhedernes regelsæt og sammenligning med eksisterende regelsæt Kontrolleret sprog Indledende analyse af virksomhedernes regelsæt og sammenligning med eksisterende regelsæt Lina Henriksen, Bart Jongejan, Bente Maegaard VID-rapport nr. 1 Center for Sprogteknologi September

Læs mere

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk Thomas O. Madsen, Hans Basbøll og Claus Lambertsen 1 Syddansk Universitet, Institut for sprog og kommunikation Campusvej 55,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Informationssøgning metoder og scenarier

Informationssøgning metoder og scenarier Informationssøgning metoder og scenarier Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Forskellige systemer IR, IE og QA Information Retrieval (IR) Boolean

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere