Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse"

Transkript

1 Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til ved... (afdeling / praksis) Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 1 af 32

2 Indholdsfortegnelse Klinisk Basisuddannelse, uddannelsesprogram... 3 Vejleder... 3 Kompetencekrav... 4 Læringsmetoder... 4 Evalueringsmetoder... 5 Evaluering og dokumentation... 6 Obligatoriske kurser... 6 Mål, evalueringsmetode og tidspunkt... 9 Evalueringsskemaer A. Casebaseret struktureret dialog vedrørende den akutte patient B. Casebaseret struktureret dialog vedrørende kroniske forløb C. Refleksive optegnelser som grundlag for struktureret vejledersamtale D. 360-graders evaluering E. Procedurer og håndgreb F1. Medicinallovgivning F2. Medicinallovgivning G. Kollegial fremlæggelse Bilag 1. Tjekliste Bilag 2. Logbog fra Sundhedsstyrelsen Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 2 af 32

3 Klinisk Basisuddannelse, uddannelsesprogram Den samling af dokumenter, som du har brug for i forbindelse med gennemførelse og dokumentation for din kliniske basisuddannelse, kaldes en portefølje. Din portefølje sammenstykkes af: Dokumenter, du får fra Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Dokumenter fra de afdelinger, som indgår i dit forløb samt Eventuelle optegnelser, kursusbeviser, litteraturlister med videre, som du selv i forløbet måtte ønske at supplere den med. Af følgende liste fremgår, hvilke dokumenter det drejer sig om og præcis hvorfra du får dem. 1. Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for Klinisk Basisuddannelse, kan ses på 2. Uddannelsesprogrammet (det dokument du læser lige nu), som indeholder en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder, en plan for hvilke mål der evalueres i 1. og 2. halvår af basisuddannelsen, samt evalueringsskemaer. Uddannelsesprogrammet er udarbejdet som et fælles program for hele Region Øst. Uddannelsesprogrammet får du fra Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Afdelingerne kan vælge at bruge det, som det er eller at supplere det med afdelingsspecifikt indhold. 3. Logbogen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Den er en del af målbeskrivelsen og indgår i uddannelsesprogrammet som bilag En beskrivelse af de afdelinger / praksis, der indgår i ansættelsen. Disse beskrivelser får du direkte fra de afdelinger / praksis, som indgår i dit forløb. 5. En tjekliste, som angiver i hvilken del af din ansættelse du skal have de enkelte mål attesteret i logbogen. Det fremgår også for hvert enkelt mål, hvilke evalueringsskemaer der er en forudsætning for attestation i logbogen. Tjeklisten er vedlagt som Bilag Dine egne optegnelser. Man lærer bedst, når man planlægger, hvad man vil lære og målrettet arbejder med forskellige områder. I den forbindelse er det et godt læringsinstrument at føre optegnelser over sine aktiviteter. Det kan være kliniske erfaringer (cases), kurser og mødereferater, litteraturlister og lignende. Vejleder Basislægen har en vejleder, som er ansvarlig for at gennemføre de strukturerede samtaler, som indgår i lærings- og evalueringssituationer. Vejlederen er altid en læge, der er længere fremme i sit uddannelsesforløb. I de fleste tilfælde vil det være en introduktionslæge, men det kan naturligvis også være en speciallæge det vil det typisk være i almen praksis. Udover den udpegede vejleder kan basislægen naturligvis modtage vejledning fra andre kolleger og på nogle områder også fra andre personalegrupper. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 3 af 32

4 Kompetencekrav En speciallæge har brug for kompetencer på en række felter. Kompetencerne kan teoretisk set deles op på 7 roller: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator / leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Opdelingen er teoretisk, fordi enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de 7 roller. Opdelingen kan tjene til at bevidstgøre om indholdet i de enkelte mål. Men når det drejer sig om at lære eller om at evaluere kompetencer inden for de 7 roller, foregår det typisk på én gang. Progression i kompetencer afhænger af læring og evaluering. I det følgende kan du læse om lærings- og evalueringsmetoder. Læringsmetoder For at opnå en given kompetence kan anvendes forskellige læringsmetoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger og den uddannelsesgivende afdelings muligheder. Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne læger arbejder sammen med mere erfarne læger og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. For alle kompetencer i denne målbeskrivelse gælder at mesterlære er en væsentlig del af læringsmetoden. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning. Den, der underviser, er oftest den der lærer mest. Basislægen forventes ikke at varetage nogen større undervisningsopgaver. Vigtigt er det at tilegne sig systematik i fremlæggelsen af en problemstilling. Dette bruges eksempelvis i forbindelse med den strukturerede videregivelse af oplysninger ved vagtskifte eller konferencer. Selvstudium Fokuseret læsning om de emner, man støder på i det praktiske arbejde, er en nødvendighed gennem hele lægekarrieren. Læring tager rigtig fart, når teori og praksis mesterlære og selvstudium - går hånd i hånd. For alle de medicinske ekspert mål gælder, at selvstudium er en vigtig del af læringsmetoden. Kursus Der indgår flere obligatoriske kurser i basisuddannelsen, se side 6. Kursus indgår som del af læringsmetoden i forbindelse med mål 1 (genoplivning) samt mål 10 (kommunikation med patienter og pårørende). Læringsdagbog Går ud på, at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. I dette uddannelsesprogram bruges denne metode i forbindelse med læring og evaluering af kompetencer inden for ledelse, kommunikation og samarbejde. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 4 af 32

5 Evalueringsmetoder Audit er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler, eller dele heraf, ud fra i forvejen opstillede kriterier. I denne målbeskrivelse anvendes audit som udgangspunkt for den case baserede dialog. Fremgangsmåden fremgår af evalueringsskema A og B. Case baseret dialog Kompetencer inden for de 7 roller evalueres samlet i forbindelse med vejledersamtaler som tager udgangspunkt i cases, som de er beskrevet i basislægens journaler eller løbende optegnelser. Der er udarbejdet 2 evalueringsskemaer til dette formål. Ét skema er til brug i 1. halvår af ansættelsen og ét til 2. halvår af ansættelsen. Begge skemaer anvendes 2 gange. Der bliver altså i alt 4 vejledersamtaler, som bygger på gennemgang af journaler/optegnelser. Struktureret observation i klinikken En vejleder iagttager den yngre læge udføre en bestemt aktivitet og vurderer, ud fra i forvejen opstillede kriterier, om basislægen mestrer kompetencen, altså om kompetencen kan godkendes. Denne metode anvendes i dette uddannelsesprogram, når kompetencen vedrørende konkrete kliniske procedurer evalueres. De afdelinger / almen praksis, som indgår i ansættelsen, vil bestemme hvilke procedurer, der skal evalueres på denne måde. Struktureret observation anvendes også i forbindelse med evaluering af mål 15.2 (undervise kollegaer og andre personalegrupper). Læringsdagbog Erhvervelse af viden og kunnen fremmes, når man gør sig processen bevidst. Læringsdagbogen er således primært som navnet siger et instrument, der kan anvendes til læring. I dette uddannelsesprogram indgår læringsdagbog som et nødvendigt grundlag for den strukturerede vejledersamtale, hvor kompetencer inden for samarbejde, ledelse, kommunikation og professionel adfærd evalueres. 360-graders evaluering er en evaluering, der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere ud fra i forvejen opstillede kriterier. Evalueringen udføres ved, at flere af lægens samarbejdspartnere besvarer et spørgeskema som vedrører lægens kompetencer inden for samarbejde, ledelse, kommunikation og professionel adfærd. I dette uddannelsesprogram kan afdelingen vælge at bruge 360-graders evaluering i stedet for læringsdagbogen. Struktureret vejledersamtale Alle de ovennævnte evalueringer danner udgangspunkt for en samtale mellem vejleder og basislæge. Til alle de ovennævnte evalueringer er i dette uddannelsesprogram knyttet evalueringsskemaer, som naturligt fastlægger samtalens struktur. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 5 af 32

6 Evaluering og dokumentation Der er i alt 15 kompetencer, der skal evalueres i Klinisk Basisuddannelse. Der er udarbejdet evalueringsskemaer se side 10. I Klinisk Basisuddannelse i Region Øst indgår i alt 4 strukturerede samtaler baseret på patient cases 2 vejledersamtaler baseret på lægens refleksive optegnelser eller på en 360-graders evaluering 2 vejledersamtaler om medicinallovgivning minimum 2 strukturerede observationer af praktiske procedurer samt 1 struktureret observation af kommunikation med kolleger (konferencesituation). I alt er der altså tale om minimum 11 situationer, hvor vejleder og basislæge skal have afsat tid sammen. Det kan være en fordel, hvis tiden fastlægges i afdelingens arbejdsskema. Tjekliste I slutningen af dette uddannelsesprogram finder du en tjekliste. Den er udarbejdet for, at du kan se, hvornår de enkelte mål skal dokumenteres i din logbog, og hvilke evalueringsskemaer der er forudsætning for, at din vejleder kan underskrive målet i din logbog. Logbog Når et mål er evalueret som værende opfyldt, attesterer vejlederen med sin underskrift i Logbogen, at målet er opnået. Nogle af målene kræver evaluering flere gange i begge ansættelser. Det er vigtigt, at basislægen er omhyggelig med at gemme alle sine evalueringsskemaer, indtil der er endelig attestation i Logbogen. Det er underskriften i Logbogen, der efterfølgende gælder som dokumentation. Kursusbevis Der udleveres separat dokumentation i form af underskrevet kursusbevis for hvert enkelt kursus og underskrift for de tilknyttede mål attesteres direkte i Logbogen. Obligatoriske kurser I Klinisk Basisuddannelse indgår 9 dages obligatorisk kursusforløb, herunder generelle kurser i Kommunikation, Pædagogik / Læring samt i Akut behandling og Transport. I Region Øst vil kursusrækken i nogen grad variere mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland og tilmelding til kurserne vil skulle ske på forskellig vis. Region Hovedstaden Kursus navn Indhold Varighed Placering i uddannelsen Ansvarlig Akut Kursus Genoplivning 1 dag Modul 1 Akut kommunikation 1 1 dag 1. måned i uddannelsen DIMS Akut Kursus Akut kommunikation 2 1 dag Modul 2 Transport 1 dag 2. måned i uddannelsen DIMS Pædagogik / Læring Planlægning af egen læring 2 dage 1. halvår af uddannelsen CEKU Patientkommunikation Patientkommunikation 3 dage 2. halvår af uddannelsen CEKU Der afholdes en 4 dages akutkursus række bestående af 2 moduler af 2 dages varighed: Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 6 af 32

7 Modul 1 vil indeholde 1 dag omhandlende genoplivning på intermediært niveau og 1 dag vil fokusere på akut kommunikation, men med mulighed for at diskutere medicinsk faglige emner også. Modul 1 vil være placeret i basislægens 1. måned i 1. halvår, hvilket betyder at kursus afholdes i februar, marts, april samt i august, september og oktober. Modul 1 afvikles to gange per måned i disse måneder. Modul 2 vil indeholde 1 dag med fokus på akut kommunikation og 1 dag omhandlende transport. Modul 2 afvikles i 2. måned af basislægens 1. halvår. Det afholdes to gange per måned i marts, april, maj, september, oktober og november. Læger i Klinisk Basisuddannelse vil blive tilmeldt kurserne. Både ansættelsessted og læge vil blive informeret om dette forud for kliniske ophold. Yderligere information om kurserne kan ses på I 1. halvår afholdes endvidere Pædagogik / Læringskursus. Kurserne afvikles i oktober, november og december, to gange per måned i disse måneder. Læger i Klinisk Basisuddannelse vil blive tilmeldt kurserne. Både ansættelsessted og læge vil blive informeret om dette. Yderligere information om kurserne kan ses på I 2. halvår afholdes kursus i Patientkommunikation, som du selv skal booke dig ind på ved at anvende følgende link: Region Sjælland Kursus navn Indhold Varighed Placering i uddannelsen Ansvarlig Akut Kursus Pædagogik / Læring Patientkommunikation Modul 1 Patientkommunikation Modul 2 Genoplivning Transport Akut kommunikation 1 Planlægning af egen læring 1 dag 1 dag 1 dag (DIMS) 1. måned i uddannelsen UUA UUA UUA dag 2. måned i uddannelsen UUA Patientkommunikation 2 dage 1. halvår af uddannelsen UUA Patientkommunikation 2 dage 2. halvår af uddannelsen UUA Der afholdes et akutkursus bestående af 3 dage: Dag 1 vil indeholde genoplivning på intermediært niveau integreret med akut kommunikation og med mulighed for at diskutere medicinsk faglige emner. Dag 2 vil have fokus på hjertestoptræning, patienttransport og patientoverflytninger og der vil ligeledes her også være fokus på den akutte kommunikation. Dag 3 vil fokusere på scenariespil og debriefing (foregår på DIMS). Akutkurset er placeret i basislægernes 1. måned i 1. halvår, hvilket betyder at kurset afholdes i februar, marts, april samt i august, september og oktober. I den 2. måned af 1. halvår afholdes endvidere Pædagogik/Lærings kursus på 2 dage. Kurserne afvikles i marts, april, maj og september, oktober og november. Læger i Klinisk Basisuddannelse vil blive tilmeldt kurserne. Både ansættelsessted og læge vil blive informeret om dette forud for kliniske ophold. Yderligere information om kurserne kan ses på Sundhed Kursus-oversigt. Kursus i Patientkommunikation afholdes i 2 moduler. Sidst i 1. halvår afholdes modul 1 og i 2. halvår afholdes modul 2. Læger i Klinisk Basisuddannelse vil blive tilmeldt begge kurser samtidig. Både ansættelsessted og læge vil blive informeret. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 7 af 32

8 Formalia Kursusbeskrivelsen godkendes af Sundhedsstyrelsen ( vejledning nr af ) og den ansvarlige myndighed vil være det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Øst. En styregruppe i Videreuddannelsesregion Øst vil løbende evaluere kursusrækken. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 8 af 32

9 Mål, evalueringsmetode og tidspunkt Oversigt over de 15 mål, der skal evalueres i Klinisk Basisuddannelse findes nedenfor og på næste side. Medicinsk ekspert Mål Mål nr. Basislægen skal kunne... 1 Foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 2 Udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens / praksis daglige kliniske arbejde 3 Applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 4 Kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens / praksis mest almindeligt forekommende lidelser 5 Iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 6 Agere relevant i henhold til gældende lovgivning 7 Erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer 8 Modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling / visitation Evalueringsmetode Godkendt færdighedstræningskursus. Attestation herfor indføres direkte i Logbogen (som attestation af mål nr. 1) Struktureret observation af de konkrete færdigheder som afdelingen kan tilbyde jf. bilag vedr. procedurer. Evalueres i både 1. og 2. halvår med skema E Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester eller lignende som basislægen har udarbejdet. Evalueres i 1. halvår med skema F1 og i 2. halvår med skema F2 Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. 9 Foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 9 af 32

10 Øvrige roller Mål nr. Rolle Mål Basislægen skal Kommunikator Demonstrere, at han / hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 11 Sundhedsfremmer Kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 12 Samarbejder Kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 13 Professionel Agere professionelt i det kliniske arbejde 14 Leder / administrator Varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 15 Akademiker Udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Evalueringsmetode Vejledersamtale med udgangspunkt i basislægens refleksive optegnelser, evalueringsskema C, eller 360-graders evaluering, evalueringsskema D i både 1. og 2. halvår, og godkendt kursus Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Vejledersamtale med udgangspunkt i basislægens refleksive optegnelser, evalueringsskema C, eller 360-graders evaluering, evalueringsskema D i både 1. og 2. halvår Case baseret dialog skema A, anvendes 2 gange i løbet af 1. halvår. Case baseret dialog skema B anvendes 2 gange i løbet af 2. halvår Vejledersamtale med udgangspunkt i basislægens refleksive optegnelser, evalueringsskema C, eller 360-graders evaluering, evalueringsskema D i både 1. og 2. halvår Delmål 15.1 evalueres som del af case baseret dialog skema A og B, 2 gange i løbet af 1. halvår og 2 gange i løbet af 2. halvår. Delmål 15.2 evalueres ved struktureret observation, skema G. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 10 af 32

11 Evalueringsskemaer De følgende sider indeholder de evalueringsskemaer, som skal bruges i uddannelsesforløbet. Nogle kompetencer skal evalueres flere gange. Du skal selv kopiere de relevante skemaer i nødvendigt antal. Det er vigtigt, at du opbevarer dine underskrevne evalueringsskemaer omhyggeligt. Mange af dine mål kan først endeligt attesteres i 2. del af din basisuddannelse. Forudsætningen for at din vejleder i 2. halvdel af ansættelsen kan attestere i din logbog er, at der foreligger underskrevne evalueringsskemaer. Evalueringsskema Titel Evalueres A Case baseret struktureret dialog vedrørende den akutte patient 2 gange i 1. halvår B Case baseret struktureret dialog vedrørende kronisk forløb 2 gange i 2. halvår C D Refleksive optegnelser som grundlag for struktureret vejledersamtale 360-graders evaluering 1. halvår og 2. halvår, alternativt anvendes evalueringsskema D 1. halvår og 2. halvår, alternativt anvendes evalueringsskema C E Procedurer og håndgreb 1. halvår og 2. halvår F1 Medicinallovgivning agere relevant i henhold til gældende lovgivning 1. halvår F2 Medicinallovgivning udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder 2. halvår G Kollegial fremlæggelse 1. halvår Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 11 af 32

12 (basislægens navn) Evalueringsskema A Side 1 af 2 A. Case baseret struktureret dialog vedrørende den akutte patient Tidspunkt for evaluering Disse mål evalueres i forhold til akutte patienter og evalueringen foregår i 1. halvår af basisuddannelsen. Evalueringen skal gennemføres med tilfredsstillende resultat 2 gange før kompetencen kan underskrives. Mål nr. Basislægen skal... 3 Applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 4 Kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens / praksis mest almindelig forekommende lidelser 5 Iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 7 Erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer 8 Modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling / visitation 10 Demonstrere, at han / hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 11 Kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 13 Agere professionelt i det kliniske arbejde 15.1 Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Fremgangsmåde Basislægen udvælger ved hver vurdering mindst 3 af sine egne journaler. Auditerer dem ved hjælp af nedenstående skema og udarbejder en mundtlig eller skriftlig rapport, som indeholder: 1. Kort beskrivelse af resultat af audit 2. Diskussion af resultatet: Er det tilfredsstillende? Lever det op til afdelingens instruks / praksis? Har organisatoriske forhold haft indflydelse på resultatet? 3. Konklusion og evt. forslag til forbedringer Journalerne skal vedrøre 3-4 patienter med en af følgende forskellige tilstande: Sløret bevidsthedsniveau Vejrtrækningsproblemer Depressive tilstande eller angstsymptomer Febertilstande Akutte smertetilstande Blødningstilstande Operationskrævende tilstand Du skal ved hjælp af dine 2 journal audits gennemgå alle 7 forskellige tilstande. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, fordi den afdeling du er på ikke kan tilbyde en enkelt af de ovennævnte patientkategori, må du aftale med din vejleder, hvordan I evaluerer kompetencen vedrørende denne kategori. Det kan f.eks. være ved selvstudium og efterfølgende vejledersamtale. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 12 af 32

13 (basislægens navn) Evalueringsskema A Side 2 af 2 Skema som basislægen anvender til gennemgang af journaler/forløbsoptegnelser Journalen indeholder Ja Nej Fokuseret anamnese Objektive fund (ABCDE-metoden) Ordination af observationer (ABCDE-metoden) Tentativ diagnose som bygger på anamnese og fund Plan for primær behandling En plan for videre udredning evt. visitation Overvejelser omkring behandlingskomplikationer Beskrivelse af given information til patient og evt. pårørende Plan for opfølgning og evt. etiske overvejelser Overvejelser og ordinationer vedrørende profylaktiske og sundhedsfremmende foranstaltninger Overvejelser om behov for råd fra kolleger eller for anden videnssøgning Ikke relevant Ved vejledersamtalen fremlægger basislægen sin auditrapport og rapporten vurderes af evaluerende læge på følgende kriterier: 1. Klar og fyldestgørende beskrivelse af resultat af audit (kommunikative færdigheder) 2. Diskussion af resultaterne i relation til god medicinsk praksis (medicinsk ekspertviden, professionalitet), egne læringsbehov og organisatoriske overvejelser 3. Der er en klar konklusion i overensstemmelse med fund (akademisk kompetence). Ovennævnte kompetencer er godkendt for (navn på basislægen) gang den... Vejleders underskrift: gang den... Vejleders underskrift:... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 13 af 32

14 (basislægens navn) Evalueringsskema B Side 1 af 2 B. Case baseret struktureret dialog vedrørende kroniske forløb Tidspunkt for evaluering Disse mål evalueres i forhold til elektive/kroniske patienter og evalueringen foregår 2 gange i 2. halvår af basisuddannelsen. Mål nr. Basislægen skal... 3 Applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 4 Kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens / praksis mest almindelig forekommende lidelser 5 Iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 7 Erkende og reagere relevant i forhold til komplikationer 9 Foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 10 Demonstrere, at han / hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 11 Kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 13 Agere professionelt i det kliniske arbejde 15.1 Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Fremgangsmåde Igennem forløbet udvælger basislægen i almen praksis 3 patienter, som der løbende føres notater over. Foregår forløbet på hospitalsafdeling vælger basislægen 3 journaler. På baggrund af journaler / forløbsoptegnelser foretages en struktureret vejledersamtale, hvor punkter fra nedenstående skema indgår. Forløbene / journalerne skal vedrøre kroniske patienter med eksempelvis følgende tilstande: kroniske smerter skizofreni artrose kronisk anæmi diabetes kronisk lungesygdom affektive lidelser kronisk hjertesygdom hypertension kronisk misbrug cancerpatienter kronisk lever- og tarmsygdom sårpatienter Der skal vælges 3 forskellige tilstande Basislægen gennemgår journalerne / forløbsoptegnelser ved hjælp af følgende skema og udarbejder en mundtlig eller skiftlig rapport som indeholder: 1. Kort beskrivelse af resultat af audit 2. Diskussion af resultatet: Er det tilfredsstillende? Lever det op til afdelingens instruks / praksis? Har organisatoriske forhold haft indflydelse på resultatet? 3. Konklusion og evt. forslag til forbedringer Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 14 af 32

15 (basislægens navn) Evalueringsskema B Side 2 af 2 Skema til brug for gennemgang af journaler/forløbsoptegnelser Journalen indeholder Ja Nej Fokuseret anamnese Objektive fund Tentativ diagnose som bygger på anamnese og fund Plan for primær behandling En plan for videre udredning Overvejelser omkring behandlingskomplikationer Beskrivelse af given information til patient og evt. pårørende Plan for kontrol og opfølgning, herunder kontakt med andre instanser (hjemmepleje, socialvæsen og lign.) Overvejelser og ordinationer vedrørende profylaktiske og sundhedsfremmende foranstaltninger Overvejelser om behov for råd fra kolleger eller for anden videnssøgning Ikke relevant Ved vejledersamtalen fremlægger basislægen sin auditrapport og rapporten vurderes af evaluerende læge på følgende kriterier: 1. Klar og fyldestgørende beskrivelse af resultat af audit (kommunikative færdigheder) 2. Diskussion af resultaterne i relation til god medicinsk praksis (medicinsk ekspertviden, professionalitet), egne læringsbehov og organisatoriske overvejelser. 3. Der er en klar konklusion i overensstemmelse med fund (akademisk kompetence). Ovennævnte kompetencer er godkendt for (navn på basislægen) gang den... Vejleders underskrift: gang den... Vejleders underskrift:... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 15 af 32

16 (basislægens navn) Evalueringsskema C Side 1 af 2 C. Refleksive optegnelser som grundlag for struktureret vejledersamtale Denne evaluering kan anvendes som alternativ til 360-graders evaluering. Det vil sige, at man til evaluering af mål 12 og 14 kan vælge at bruge refleksive optegnelser eller 360- graders evaluering. Tidspunkt for evaluering 1. og 2. halvår af basisuddannelsen. Mål nr. Basislægen skal kunne Indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 14 Varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Fremgangsmåde Disse mål evalueres ved hjælp af lægens optegnelser, som danner udgangspunkt for en struktureret vejledersamtale. Optegnelserne kan være i stikordsform og skal danne udgangspunkt for en struktureret vejledersamtale, hvor lægen mundtligt fremlægger sine erfaringer. Det skal være optegnelser, som beskriver de 4 nedenstående situationer. 1. Kort beskrivelse af en eller flere situationer, hvor samarbejdet med kolleger både fra andre afdelinger og egen afdeling og i forhold til primær sektor og andre personalegrupper fungerede godt. Hvad var specielt kendetegnende for situationen? Hvilke detaljer havde betydning for det gode samarbejde? Var der bestemte forudsætninger - organisatoriske eller personlige - som var afgørende for det gode forløb? I hvilket omfang var det lægens aktive og bevidste indsats som bidrog til det gode samarbejde? 2. Kort beskrivelse af en eller flere situationer, hvor samarbejdet med kolleger eller andet personale fungerede mindre godt. Hvad var specielt kendetegnende for situationen? Hvilke detaljer havde betydning for det uheldige forløb? Var der bestemte forudsætninger organisatoriske eller personlige, som var afgørende for det dårlige forløb? Kunne lægen ved en bevidst og aktiv indsats have påvirket situationen i en mere gunstig retning? 3. Kort beskrivelse af en situation, hvor lægen har optrådt som leder af et team eksempelvis som leder af stuegang eller leder i en akut behandlingssituation. Var lægen i stand til at påtage sig ledelsesfunktionen? Hvad fungerede specielt godt? Hvilke vanskeligheder oplevede lægen? Hvilken taktik vil lægen anvende i en lignende funktion for at overkomme vanskelighederne? 4. Beskrivelse af en arbejdsdag eller en vagt hvor der var meget arbejde og mange ting at forholde sig til på en gang mange bolde i luften. Hvilke strategier har lægen til rådighed når det brænder på? Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 16 af 32

17 (basislægens navn) Evalueringsskema C Side 2 af 2 Vejleder vurderer lægens fremlæggelse ud fra følgende kriterier: 1. Lægen udviser evne til at reflektere over samarbejdsrelationer og lederrollen 2. Lægen demonstrerer forståelse for at gode samarbejdsrelationer er væsentlige for gode patientforløb 3. Lægen demonstrerer forståelse for nødvendigheden af at kunne prioritere sin egen tid 4. Lægen kender strategier til at håndtere en stresset situation Kompetencen er godkendt for (navn på basislægen) gang den... Vejleders underskrift gang den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 17 af 32

18 (basislægens navn) Evalueringsskema D Side 1 af 2 D. 360-graders evaluering Bruges til evaluering i 1. og 2. halvår af basisuddannelsen. Mål nr. Basislægen skal kunne Informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 Fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 Udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patienten og / eller pårørende 12.1 Indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb 13.1 Handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 Reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 14.1 Strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 Lede relevante behandlingsteams 360-graders evaluering kan anvendes som alternativ til refleksive optegnelser. Det vil sige, at man til evaluering af mål 12 og 14 kan vælge at bruge refleksive optegnelser (Evalueringsskema C) eller 360-graders evaluering. I 360-graders evaluering indgår yderligere nogle af de delmål, som også evalueres som del af case baseret dialog (Evalueringsskema A og B) Fremgangsmåde Efter aftale med hovedvejlederen gennemføres undersøgelsen 2 gange på en 6 måneders periode. Første gang efter ca. 3 måneder, som oplæg til justeringssamtalen og anden gang inden slutevalueringssamtalen. Den uddannelsessøgende udleverer 10 kopier af nedenstående skema til: 2 overlæger eller 1.reservelæger (ældre kolleger) 2 reservelæger (kolleger) 4 sygeplejersker 2 sekretær og beder dem udfylde skemaet og efterfølgende sende det til vedkommendes hovedvejleder. Derudover udfyldes et skema af den uddannelsessøgende som en selvevaluering og medbringes til samtalerne. Igen gives konstruktiv feedback, så den uddannelsessøgende ved, hvor han/hun kan forbedre sig. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 18 af 32

19 (basislægens navn) Skema til 360-graders evaluering Evalueringsskema D Side 2 af 2 Basislægen 10.1 Kan informere patienter og pårørende om diagnose og behandling 10.2 Kan fremlægge en patient case kort og præcist til morgenkonference eller lignende 10.3 Behandler patienter og pårørende høfligt og hensynsfyldt 12.1 og 12.2 Forstår vigtigheden af samarbejde med kollegaer og plejepersonale for optimering af patientforløb Behov for forbedringer Tilfredsstillende Kan ikke kommenteres 13.1 Overholder tavshedspligt og andre love 13.2 Accepterer kritik og kan bruge dette konstruktiv 13.2 Er bevidst om egne faglige grænser og søger hjælp ved behov 14.1 Anvender den tid, der er til rådighed, på en effektiv måde 14.2 Samarbejder godt i team og kan delegere arbejde på passende vis til andet personale eller kolleger Kommentarer (ved udfyldelse i boksen Behov for forbedringer ): Skema udfyldt af Overlæge: Reservelæge Sygeplejerske: Sekretær: Kompetencen er endelig godkendt for (navn på basislægen)... Den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 19 af 32

20 (basislægens navn) Evalueringsskema E Side 1 af 1 E. Procedurer og håndgreb I mål nr. 2 indgår beherskelse af en række praktiske håndgreb. Afdelingen / praksis fastlægger, hvilke procedurer det drejer sig om. I de tomme felter i nedenstående skema kan de krav, der er til de konkrete procedurer, som evalueres, skrives ind. Der skal evalueres procedurer / håndgreb både i 1. og i 2. halvår. Nedenstående skema kopieres i nødvendigt antal. Mål 2. Procedurer og håndgreb Denne kompetence vurderes af en kollega, der kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden seniorlæge, som observerer den uddannelsessøgende Navn på uddannelsessøgende: JA Introduktion Sikrer identifikation af patienten Sikrer informeret samtykke Præsenterer sig for patienten og oplyser om, at der påtænkes forestående procedure Oplyser om procedurens formål og karakter samt evt. ubehag forbundet med proceduren Proceduren Forberedelse er alt nødvendigt grej på stuen? Evt. hjælpepersoner er adviseret og parate? Hygiejne og sterilteknik? Overblik og ryddelighed? Afslutning Sikrer sig at patienten har forstået, at indgrebet er overstået og har forstået evt. forholdsregler Eventuel information for videre observation Kompetencen er samlet vurderet som godkendt for (navn på basislægen)... Den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 20 af 32

21 (basislægens navn) Evalueringsskema F1 Side 1 af 1 F1. Medicinallovgivning Mål nr. 6 indeholder en række færdigheder som relaterer til gældende lovgivning. En del af disse færdigheder læres og evalueres mest hensigtsmæssigt i en hospitalsafdeling, mens en anden del læres og evalueres bedst i almen praksis. Hvis basislægen i sin kliniske dagligdag ikke bruger nedenstående indberetninger er det væsentligt, at han / hun har kendskab hertil. Dette kan opnås ved brug af nedenstående links. Evalueres i 1. halvår. Mål 6. Medicinallovgivning Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning for så vidt angår... Overholde tavshedspligt Bekendt med Sundhedslovens kapitel 9 inkl. bestemmelser vedr. videregivelse og indhentning af elektronisk opbevarede helbredsoplysninger Bekendt med regler for ikke-myndige personer JA Indhente informeret samtykke Bekendt med Sundhedslovens kapitel vedr. patienters medinddragelse i beslutninger Bekendt med regler for ikke-myndige personer Foretage ligsyn Lov om ligsyn Lov om obduktioner Udfærdige dødsattest Regler om dødsattester, elektronisk indberetning og om ligpas: Kendskab til indberetning til cancerregister og / eller kliniske databaser Det Nationale Indikator Projekt; Sundhedslovens afsnit XIV: kapitler Basislægen er omhyggelig med korrekt udfyldelse af attester og blanketter i relation til gældende lovgivning og at sådanne attester er juridiske bindende dokumenter. Basislægen er sig bevidst om, at nøje overholdelse af gældende medicinallov, herunder respekt for tavshedspligt, samtykke m.m., er en naturlig del af den professionelle adfærd Kompetencen er samlet vurderet som godkendt for (navn på basislægen)... Den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 21 af 32

22 (basislægens navn) F2. Medicinallovgivning Evalueringsskema F2 Side 1 af 1 Mål nr. 6 indeholder en række færdigheder som relaterer til gældende lovgivning. En del af disse færdigheder læres og evalueres mest hensigtsmæssigt i en hospitalsafdeling, mens en anden del læres og evalueres bedst i almen praksis. Hvis basislægen i sin kliniske dagligdag ikke bruger nedenstående indberetninger, er det væsentligt at han / hun har kendskab hertil. Dette kan opnås ved brug af nedenstående links. Evalueres i 2. halvår Mål 6. Medicinallovgivning Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder Oversigt over blanketter til div. attester: eller Indberetning af utilsigtede hændelser, smitsomme sygdomme og medicinbivirkninger Basislægen er omhyggelig med korrekt udfyldelse af attester og blanketter i relation til gældende lovgivning og er bevidst om, at sådanne attester er juridiske bindende dokumenter. Basislægen er sig bevidst om, at nøje overholdelse af gældende medicinallov, herunder respekt for tavshedspligt, samtykke m.m., er en naturlig del af den professionelle adfærd JA Kompetencen er samlet vurderet som godkendt for (navn på basislægen)... Den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 22 af 32

23 (basislægens navn) Evalueringsskema G Side 1 af 1 G. Kollegial fremlæggelse Evalueres i 1. halvår Mål 15.2 Kollegial fremlæggelse Denne kompetence vurderes af en kollega, der kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden seniorlæge, som observerer den uddannelsessøgende ved en konferencefremlægning. Dette kan være efter en stuegang, efter en vagt, konference med anden afdeling, tværfaglig konference, m.m. Konferencefremlægningen vurderes ved anvendelse af dette skema. Navn på uddannelsessøgende Introduktion Sætter rammen for præsentationen. Antal patienter eller problemstillinger, som vil blive præsenteret, anden information eller emner, der skal vil blive bragt op, art og omfang JA Tilfredsstillende patient- eller problempræsentation Beskriver kort patient eller emne, der skal diskuteres Beskriver en klar problemstilling eller spørgsmål, som konferencen skal søge løsning eller svar på Giver de nødvendige oplysninger, data og fakta, som tilhørerne skal bruge til problemløsningen og spørger, om tilhørerne ønsker yderligere oplysninger Opsummerer problemet og fakta vedr. basis for beslutning Præsenterer egne løsningsforslag og inviterer til andres løsningsforslag Opsummerer løsningsforslag og valg, der skal tages Søger konferencens konsensus vedr. valg af strategi Konfirmerer konferencens beslutning og orienterer om, hvorledes den vil blive ført ud i praksis (journalnotat, ting der skal gøres og af hvem, m.m.) Præsenterer anden relevant information (de følgende to punkter kan evt. udelades, dersom der ikke er anden information, som skal præsenteres på konferencen) Præsenterer væsentlig information om patienter eller andet, som har betydning for andres arbejde, fx problemer, som vagtholdet kan blive kaldt til eller forhold, som har betydning for afdelingens praksis, fx ændring af planer eller rutine, m.m. Præsenterer anden information af interesse for konferencen, fx forløb af tidligere præsenteret problempatient, akademisk emne, organisatorisk hændelse, m.m. Afslutning Formulerer afslutning af præsentationen. Kompetencen er samlet vurderet som godkendt for (navn på basislægen)... Den... Vejleders underskrift... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 23 af 32

24 Bilag 1. Tjekliste (Basislægens navn) Mål Nr Mål Basislægen skal kunne... Foretage Genoplivning svarende til intermediært niveau Udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens / praksis daglige kliniske arbejde Evalueringsskema E Applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Evalueringsskema A og B Kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens / praksis mest almindelig forekommende lidelser Evalueringsskema A og B Iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Evalueringsskema A og B Agere relevant i henhold til gældende lovgivning Evalueringsskema F1 og F2 Erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Evalueringsskema A og B Modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling / visitation Evalueringsskema A Foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Evalueringsskema B Kommunikator Evalueringsskema A og B Sundhedsfremmer Evalueringsskema A og B Samarbejder Evalueringsskema C Professionel Evalueringsskema A og B Leder / administrator Evalueringsskema C eller D Akademiker Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Evalueringsskema A og B Akademiker Undervise kolleger og andre personalegrupper Evalueringsskema G Tidspunkt og forudsætning for attestation i logbog 1.halvdel I 1. og 2.halvår. De valgte procedurer indføres i logbogen. Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema A Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema A og B Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema A og B Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema F1 og F2 Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema A og B Attesteres i 1. halvdel når der foreligger et underskrevet skema A Attesteres i 2. halvdel når der foreligger et underskrevet skema B Attesteres i 2. halvår når der foreligger underskrevne skema A og B Attesteres i 2. halvår når der foreligger underskrevne skema A og B Attesteres i 2. halvdel når der foreligger 2 underskrevne skemaer C og/ eller D Attesteres i 2. halvår når der foreligger underskrevne skema A og B Attesteres i 2. halvdel når der foreligger 2 underskrevne skemaer C og/ eller D Attesteres i 2. halvår. Attestation forudsætter at der foreligger et underskrevet skema A og B Attesteres i 1. halvår. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 24 af 32

25 8. Logbog Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato Den medicinske ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation Give livreddende primær medicinsk behandling 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Vigtigste konkrete færdigheder oplistes: 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 25 af 32

26 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Give en klar fremstilling heraf til journal 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes: Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 26 af 32

27 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes: 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Overholde tavshedspligt Indhente informeret samtykke Foretage ligsyn Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 27 af 32

28 Udfærdige dødsattest Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato Foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Vigtigste konkrete behandlingskomplikationer oplistes: 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Patienten med sløret bevidsthedsniveau Patienten med vejrtrækningsproblemer Patienten med febertilstande Patienten med akutte smertetilstande Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 28 af 32

29 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato Patienten med blødningstilstand Patienten med akut operationskrævende tilstand Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen Foretage relevant justering af igangsat behandling Diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Vigtigste konkrete udrednings og behandlingsregimer oplistes: Kommunikator Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 29 af 32

30 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende Fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere Udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller Pårørende Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder Informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Samarbejder Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 30 af 32

31 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Professionel 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner Reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger Demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Leder/administrator Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 31 af 32

32 Uddannelsesgivende læge Læselig underskrift stempel og dato Uddannelsessøgende læge Signatur og dato 14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Strukturere og prioritere det kliniske arbejde Lede relevante behandlingsteams Akademiker 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Undervise kollegaer og andre personalegrupper Obligatoriske kurser Kursus i kommunikation Kursus i læring Kursus i akutbehandling og ambulancetransport Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 32 af 32

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

360-graders evaluering eller multiple peer review

360-graders evaluering eller multiple peer review 360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001769 Afdelingsnavn Karkirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 01-10-2014 Temaer

Læs mere

360 graders evaluering

360 graders evaluering 360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Elektronisk 360 s feedback

Elektronisk 360 s feedback Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002518 Afdelingsnavn Neurologisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Besøgsdato 27-05-2016 Temaer Introduktion

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde sygehus Dermato-venerologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk/medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt April 2012 Din introduktionsstillings

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere