Kommunaludvalget KOU alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Transkript

1 Kommunaludvalget KOU alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Kommunaludvalg København, den 9. juli 2009 Sagsnr.: Folketingets Kommunaludvalg har i brev af 15. juni 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 136 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Bonne (SF) Spørgsmål 136: Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over de danske kommuner, hvor det fremgår: Antallet af fuldtids- og deltids/hobby-landbrug i de enkelte kommuner. Hvor mange kroner af landbrugsstøtten, der tilfalder landbruget i de enkelte kommuner. Størrelsen af skatteindtægterne fra landbruget i de enkelte kommuner. Størrelsen af de skatteindtægter staten og de enkelte kommuner ville have haft for henholdsvis fuldtids- og deltids/hobby-landbrugene, hvis disse ikke kunne udnytte fradrag, der relateres sig til at drive landbrugsvirksomhed. Svar: Som nævnt i mit svar på spørgsmål 135 er der på FødevareErhvervs hjemmeside offentliggjort en oversigt over af modtagere landbrugsstøtte, herunder tilskud under landdistriktsprogrammet, direkte landbrugsstøtte (enkeltbetaling og koblet støtte) og eksportrestitutioner. Oversigten omfatter navn, postnr. og by, kommune samt støttebeløb for de enkelte modtagere. Det fremgår af vedhæftede bilag, der er udarbejdet på grundlag af denne oversigt, hvorledes den totale direkte landbrugsstøtte (enkeltbetaling og koblet støtte) er fordelt på kommunerne, samt antal modtagere af direkte landbrugsstøtte i de enkelte kommuner. Kommune Direkte landbrugsstøt- Antal modtage-

2 te (DKK) re af direkte landbrugsstøtte i kommunen Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Brønderslev- Dronninglund Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk- Hundested Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup

3 Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø N/A Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted

4 Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus (Tom) Hovedtotal Fødevareministeriet har anmodet Fødevareøkonomiske Institut (FOI) under Københavns Universitet om bidrag til besvarelsen af denne del af spørgsmålet. FOI har i denne forbindelse oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig: Fødevareøkonomisk Instituts/Danmarks Statistiks regnskabsstatistik bygger på regnskabsdata fra en stikprøve på ca bedrifter årligt. Størrelsen af denne stikprøve er ikke tilstrækkeligt stor til at muliggøre en meningsfuld analyse på kommuneniveau. Som led i forskningsprojektet Virkemidler i landdistriktspolitikken behov og effekter nu og i fremtiden under Fødevareministeriets forskningsprogram Jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv arbejder Fødevareøkonomisk Institut imidlertid med udvikling af en landsdækkende database, hvor registeroplysninger fra det Generelle Landbrugs Register og det Centrale Husdyrbrugs Register (GLR/CHR) kombineres med data fra ovennævnte regnskabsstatistik, for derigennem at muliggøre analyser af landbrugsbedrifternes økonomiske forhold på kommunalt og subkommunalt niveau (Jensen, 2009). Arbejdet med udvikling af databasen er endnu ikke afsluttet, men for landbrugsbedrifter over 10 ha er der på grundlag af foreløbige data udarbejdet et skøn over fordelingen af heltids- og deltidsbedrifter, opdelt på intervaller (tabel 3). Skønnet for fordelingen bygger på en beregning af bedrifternes standard-arbejdsforbrug, som afhænger af bedrifternes produktionssammensætning (arealanvendelse og antal husdyr i forskellige kategorier), hvor heltidsbedrifter har et årligt arbejdsforbrug på mindst 1665 timer. 4

5 Tabel 3. Skøn for fordelingen af heltids- og deltidsbedrifter i de danske kommuner Herlev, Ishøj, København, Sorø, Andel heltidsbedrifter 0-10% Vallensbæk, Ærø Egedal, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Læsø, Andel heltidsbedrifter 10-20% Roskilde Allerød, Helsingør, Fanø, Frederikssund, Holbæk, Hørsholm, Køge, Lejre, Lyngby, Silkeborg, Skanderborg, Solrød, Stevns, Aarhus Andel heltidsbedrifter 20-30% Favrskov, Faxe, Fredericia, Frederikshavn, Greve, Hedensted, Horsens, Kalundborg, Mariagerfjord, Norddjurs, Næstved, Odder, Odsherred, Randers, Rebild, Ringsted, Rudersdal, Skive, Slagelse, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle, Viborg, Aalborg Andel heltidsbedrifter 30-40% Billund, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Faaborg, Herning, Hjørring, Holstebro, HøjeTaastrup, Ikast, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Morsø, Nyborg, Nordfyn, Odense, Ringkøbing, Struer, Sønderborg, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Vordingborg, Aabenraa, Andel heltidsbedrifter 40-50% Assens, Guldborgsund, Haderslev, Andel heltidsbedrifter over 50% Lemvig, Lolland Samsø, Tønder, Anm. Kommuner med en neglibel landbrugssektor er udeladt Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Fødevareøkonomisk Institut og GLR/CHRregistrene (Jensen, 2009) Som nævnt i relation til fordelingen af landbrugsstøtte på heltids- og deltidsbedrifter, angiver de angivne procentintervaller andelen af heltidsbedrifter i forhold til det samlede antal bedrifter over 10 ha. Hvis landbrugene under 10 ha medregnes, vil heltidsbedrifternes andel af det samlede antal bedrifter være mindre end angivet i tabel 3. Delspørgsmål 3 og 4 har været forelagt Skatteministeriet, der har oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig: SKAT s registre indeholder ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger, der kan belyse størrelsen af de enkelte kommuners indtægter fra indkomstskat af virksomhedsoverskud og -underskud fra landbrugsbedrifter. En beregning heraf vil kræve en række antagelser og forudsætninger bl.a. om, hvorledes den kommunale indkomstskat skal fordeles mellem virksomhedsindkomsten fra landbruget og andre indkomster. Da en sådan beregning endvidere vurderes at indebære et ikke ubetydeligt ressourcetræk, er den ikke iværksat på det foreliggende grundlag. 5

6 Med baggrund i ovenstående er der heller ikke iværksat en beregning af statens og de enkelte kommuners indtægter i en helt utænkelig situation, hvor der ikke er skattemæssigt fradrag for driftsudgifter m.v. vedrørende landbrugsvirksomhed. Eva Kjer Hansen / Peter Anthonisen 6