terror Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "terror Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2004 terror Terror eller befrielseskamp? Trænede selvmordsbombere Overlevede gidseltagning i Irak Terrorens historie USA er en terroriststat! Blekingegade-banden Opgaver på

2 2 T E R R O R Terror Kampen mod terror er en kamp mellem det gode og det onde. Sådan formulerede USAs præsident Bush det, da amerikanske tropper invaderede Afghanistan og Irak. Men kampen mod terror er ikke entydigt sort/hvid. Forestillingen om, hvad der er ondt og godt her i verden, afhænger meget af de øjne, der ser. Mange terrorister betragter eksempelvis sig selv som frihedskæmpere, der kæmper for en god sag. Men den gode sag retfærdiggør vel ikke drab på uskyldige mennesker, uanset om man er allieret soldat eller medlem af terrornetværket al-qaeda? Læs undervisningsavisen og døm selv! Terror På de næste 22 sider præsenterer undervisningsavisen øverst i avisen en tidslinie, der viser nogle af de kendte terroranslag i historien. År 60: Zeloterne - de første terrorister Af Rasmus Norup og Politikens Bibliotek ved Jutta Elisabeth Jensen De første terrorister, der er beskrevet i historien, er de religiøse fanatikere, zeloterne. Zeloterne var medlemmer af en jødisk, politisk sekt og kæmpede en kompromisløs kamp mod datidens supermagt: Romerriget. Med knive skjult under tøjet begav de mest fanatiske sig ind på offentlige steder, hvor de med knivstik dræbte dem, som de mente var for venlige over for Rom. Zelotsekten gik til grunde, efter at mange af dens medlemmer begik selvmord i Masada-fæstningen i Israel. Her havde sektens medlemmer forskanset sig, men efter tre års belejring valgte de at dø for egen hånd i år 73, da romerne endeligt var ved at indtage fæstningen. Indhold Side 2 Terror eller befrielseskamp? Side 4 Terrorismens verdenskort Side 6 Danmark og terroren Side 8 I Allahs og Palæstinas navn Side 9 Terrorbølgen vokser Side 9 Unges meninger om terror Side 10 Hvis I vil slagte mig, så gør det nu. Side 11 Halshugning nu også på video Side 12 Terrorens historie Side 14 Terrorister er til fare for sig selv Side 16 USA er en terroriststat Side 17 Frygten for terrorangreb er vildt overdrevet Side 18 Tjetjensk og russisk terrorisme Side 19 Blodbadet i Beslan Side 19 Putins særlige indsats Side 20 Mr. Antiterror Side 21 Terrorpakken Side 21 Danskernes terrorfilter Terror en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller Layout Per Bülow Grafik Jens Herskind Forsidefoto Eric Anthony Johnson Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe, Troels Rydahl og Daniel ArjunPedersen. Ekstern faglig konsulent Morten Winther Bülow Artiklerne er dels nyskrevne, dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. Terror eller befrielseskamp? Hvornår skal man kalde en bombesprængning for terror eller befrielseskamp? Det er verden så langt fra enig om. Af Anders Jerichow Hvad er terror? Verden er ikke enig. Dét, den ene kalder terror, kalder nogle andre frihedskamp. Og dét, som nogle vil fordømme, vil andre prøve at forstå og nogle vil ønske at undskylde eller legitimere den omstridte vold. Det handler om brugen af vold mod civile af politiske eller religiøse grunde for at opnå et politisk eller religiøst mål. Volden skal terrorisere de civile samfund ved at skabe frygt. Historisk har de fleste kulturer og samfund accepteret, at undertrykte eller militært besatte samfund gjorde oprør mod deres undertrykkere eller besætteres repræsentanter forudsat at oprøret kun ramte undertrykkernes soldater og andre uniformerede repræsentanter. Derimod har de fleste kulturer og samfund afvist vold mod tilfældige civile. Men de sidste årtiers historie har flere eksempler på uenighed om politisk vold mod civile. Flykapringer En flykapring, hvor tilfældige passagerer bruges som gidsler i en politisk kamp, fordømmes i dag som terror af langt de fleste regeringer i OFRE. En ung mand skynder sig at ringe hjem for at fortælle, at han er i live efter terrorbomberne på togstationen Atocha i Madrid marts Foto: Jose Huesca hele verden. Men i 1970 erne fik mange flykaprere lov at skjule sig i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika. Regeringerne i Libyen, Algeriet og Syrien ønskede at beskytte palæstinensiske flykaprere, fordi de mente, at palæstinensernes kamp mod Israel var legitim, også når den KONTROL. Vi har alle fået terrorismen at mærke ved øget kontrol. Her skannes en mands fingeraftryk, inden han kan komme ind på den amerikanske ambassade i Belgien. Foto: Yves Logghe omfattede bortførelsen af tilfældige fly og deres passagerer. Terror eller legitim frihedskamp? I dag diskuteres det heftigt, om forskellig slags vold i flere af verdens konflikter er terror eller legitim friheds-

3 T E R R O R 3 År : Assassinerne Assassinerne var en religiøs-politisk islamisk sekt, der snigmyrdede deres politiske fjender i Mellemøsten fra det 11. til det 13. århundrede. Snigmordet var for assassinerne en retfærdig politisk metode, og de anså også snigmordet for at være en religiøs pligt. På arabisk kaldtes sekten»hashishin«(hash-rygerne), fordi det fortaltes, at medlemmerne røg hash og tog narkotiske stoffer inden de udførte de snigmord, der som regel endte med, at de også selv døde. Ordet»hashishin«blev på engelsk til»assassin«der betyder snigmorder. MASADA. Næsten zeloter begik selvmord ved at kaste sig ud fra klipperne omkring fæstningen Masada i Israel. - Foto: Andrew Medichini ØVELSE. Folk i beskyttelsesdragter fra brandvæsenet i Tokyo nærmer sig en mand, der er kollapset. En mistænkelig person har anbragt kemikalier i undergrundsbanen, men det er kun en øvelse. Foto: Katsumi Kasahara kamp: I Tjetjenien slås forskellige bevægelser for at trænge russiske soldater ud af deres land. Er det terror eller befrielseskamp? Er det terror eller legitim vold, når oprørerne går efter russiske soldater? Er det terror eller legitim vold, når nogle har besat et teater i Moskva eller en skole i Nordossetien? Begge steder kostede besættelsen og politisoldaters indgriben mange mennesker livet. I Palæstina/Israel kæmper forskellige palæstinensiske bevægelser imod den israelske besættelse af Gaza og Vestbredden. Et det terror eller legitim vold, når de sigter efter israelske soldater i de besatte områder? Er det terror eller legitim vold, når de sprænger en bus eller en café i Israel i luften? I Irak forsøger anonyme bevægelser at trænge udenlandske soldater ud af landet ved selvmordsaktioner mod disse soldater. De anonyme bevægelser bortfører og dræber også både irakiske og udenlandske civile for at trænge alle udlændinge ud af landet og for at standse ethvert samarbejde med dem. Er det terror eller befrielseskamp? Statslig terrorisme Samtidig diskuteres, om det kan kaldes stats-terror, når regeringer lader sine forsvarsstyrker slå tilfældige civile ihjel. I Tjetjenien, Palæstina og Irak vil Rusland, Israel og USA sige, at de aldrig sigter efter civile, men at civile bliver ramt, fordi militante bevægelser og terrorister skjuler sig blandt civile. Disse bevægelser vil sige, at de civile bliver ramt som led i en besættelse og undertrykkelse, som fjendens regering har valgt, ikke ofrene for undertrykkelse. Terror til debat Det skaber på begge sider debat og strid om, hvilken slags vold, der kan accepteres eller undskyldes? Og det skaber endnu en debat, om den ene slags vold kan forklare eller undskylde den anden? Resultatet er, at nogle bevægelser er forbudt i visse lande og tilladt i andre. I mange år har den kurdiske bevægelse PKK f.eks. været strengt forbudt i Tyrkiet, hvor den har brugt vold mod både myndigheder og civile. Til gengæld har den fået lov at holde til i nabolandene Syrien og Irak. I dag har forskellige lande derfor forskellige lister over terrorbevægelser. En af de mest omstridte bevægelser er al-qaeda, som stod bag bortførelsen af de fly, som 11. september 2001 blev brugt til at vælte de to højhuse World Trade Center i New York. I alt mennesker blev dræbt ved aktionen. Internet Terrorisme på DR.dk html/nyheder/baggrund/tema2001/terror2/definition/defini.jhtml Begrebet terror ændrer sig hele tiden. Som udgangspunkt er terror dog defineret som hensynsløs vold, der oftest går ud over uskyldige mennesker. På DR s side findes tidslinjer, definitioner og videoklip fra terrorens historie og krigen mod den.

4 4 T E R R O R År 1605: Guy Fawkes angriber systemet GUY FAWKES. I bygningens kælder, under House of Lords, placerede Fawkes og hans katolske medsammensvorne 36 tønder krudt. Englænderen Guy Fawkes forsøgte i 1605, sammen med en gruppe medsammensvorne, at sprænge Parlamentsbygningen i London i luften. Fawkes var frustreret over, at systemet i datidens England havde ændret sig og fortsat så ud til at ville ændres forandringen bød, at magten skiftede fra kirken og paven til kongemagten, hvorved katolikkerne, som bl.a. talte Fawkes, blev kørt ud på et sidespor. Fawkes terroraktion mislykkedes, da et brev, som en af hans medsammensvorne havde skrevet om attentatet, kom kongen for øje. Fawkes blev arresteret i parlamentsbygningens kælder. Krudttøndeangrebet står som første eksempel på en (forsøgt) terroraktion rettet mod selve den reformproces, der var i gang, og mod statsapparatet som sådan. GUY FAWKES DAY. Hvert år, 5. november, fejrer englænderne med fyrværkeri, sang og fest, at Guy Fawkes attentatforsøg mislykkedes. Foto: Chris Ison Terrorismens verdenskort Masser af lokale konflikter ulmer rundt omkring i verden. Nogle af konflikterne er så betændte, at befolkningen i områderne konstant lever med drab, bombesprængninger og vold, som en del af deres dagligdag. BASKERLANDET Militante tilhængere af baskisk løsrivelse har i årtier brugt vold mod spanske myndigheder og civile. Regeringen kalder det terror. ETA-bevægelsen kalder det legitim modstandskamp. COLOMBIA Delvis splittet af konflikt mellem regeringen og voldelige bevægelser, som gennem 1990 erne har brugt indtægter fra narkoproduktion til at finansiere et oprør med brug af attentater mod både myndigheder og civile, inklusive bortførelser. BASKERLANDET BILBOMBER To politifolk dræbt af ETA, der kæmper for selvstændighed i Baskerlandet i Spanien. Foto: Rafa Rivas ALGERIET COLOMBIA KRIGEN MOD NARKO regeringssoldater sætter hårdt ind mod narkoproduktion i Colombia. Oprørere tjener penge ved at dyrke coca-planter. Foto: Ricardo Mazalan PALÆSTINA/ISRAEL Bombesprængninger og andre attentater mod såvel israelske soldater, bosættere og civile. Bag volden står en række palæstinensiske bevægelser. Nogle af dem vil befri Gaza og Vestbredden fra israelsk besættelse. Andre vil helt ødelægge den israelske stat. På den modsatte side har israelske soldater dræbt endnu flere palæstinensere, og israelske bosættere bruger vold mod palæstinensiske civile. I alt fire tusinde mennesker blev dræbt i , heraf tre tusinde palæstinensere og ét tusinde israelere. ALGERIET Borgerkrigsagtig vold har kostet omkring mennesker livet efter et militærkup. Regeringen beskylder religiøse oprørere for terror mod civile mens de religiøse bevægelser beskylder militæret for både at have undertrykt demokratiet og for vold mod civile. KLATRER En palæstinensisk dreng kravler op ad et nedløbsrør ved en mur, der er mærket efter skud. Foto: Hatem Moussa BEGRAVELSE Algeriet hærges af uro og drab begået af både regeringens tropper og af religiøse bevægelser. Foto: Polfoto

5 T E R R O R 5 År 1793: Ordet terror stammer fra Frankrig La Terreur er det franske ord for Maximilien Robespierres rædselsstyre, der varede fra september 1793 til juli I perioden var terror mod den franske befolkning lovlig. Mindst blev henrettet. De fleste fik hugget hovedet af i guillotinen. Terroren var et lovligt middel i kampen mod»de falske revolutionære«, hvilket vil sige dem, som magthaverne betegnede som deres fjender. Robespierre blev selv offer for guillotinen. Terror var som bekendt lovlig, men Robespierre blev anklaget, dømt og henrettet for anvendelse af terrorisme, et nyt ord, der henviste til den ulovlige brug af terror. Brugen af begreberne terror og terrorisme var derfor tæt knyttet til retten til at udøve vold; den retfærdige lovlige statsstyrede vold kaldtes terror, mens den uretfærdige ulovlige vold betegnedes terrorisme. MAXIMILIEN ROBESPIERRE. Diktator under den franske revolution i 1700-tallets Frankrig. AFGHANISTAN Bombesprængninger mod amerikanske soldater i landet og mod både FN-folk og udenlandske hjælpeorganisationer. Bag volden står tilhængere af den tidligere religiøse Talebanregering i landet og rester af en bevægelse, der i 1980 erne kæmpede mod en sovjetisk besættelse af Afghanistan. KASHMIR Kashmir blev delt mellem Pakistan og Indien ved de to staters grundlæggelse i I dag beskylder Indien de pakistanske myndigheder for at stå bag vold mod både indiske soldater og civile på den indiske side af grænsen. Pakistan har i årtier modsat beskyldt Indien for at undertrykke Kashmirs befolkning med vold. TJETJENIEN AFGHANISTAN KRIGER Taleban-soldat fra Afghanistan. Foto: Khan Banaras KASHMIR PALÆSTINA/ISRAEL SRI LANKA ANGST En bombe sprang på en kærre i Kashmirs hovedstad Srinagar og dræbte to mennesker og sårede 21. Foto: Polfoto SRI LANKA En voldsom konflikt mellem den sinhalesiske regering i Syd og en tamilsk bevægelse i Nord har siden midten af 1980erne kostet mange tusinde livet. De to parter indgik en våbenhvile i Men attentater mod myndigheder og civile fortsætter i Syd og regeringen kritiseres fortsat for undertrykkelse i Nord. TJETJENIEN Kampe mellem russisk militær og tjetjenske oprørere koster dyrt. Nogle tjetjenske bevægelser, der ønsker selvstændighed, slås mod de russiske soldater, andre bruger også vold mod civile. De store russiske militære styrker beskyldes for vold mod civile og undertrykkelse af Tjetjenien. OFFER FOR LANDMINE Krigen mellem regeringstropper og tamilske oprørere går ud over befolkningen i Sri Lanka. Foto Polfoto BESLAN Tragedien, som vi aldrig glemmer. Tjetjenske oprørere besatte en skole i det sydlige Rusland i 2004 og dræbte over 300 mennesker, heriblandt mange skolebørn. Foto: Ivan Sekretarev Tekst : Anders Jerichow Grafik: Jens Herskind 4441

6 6 T E R R O R ALEXANDER II. Russisk zar, der blev myrdet af anarkister. År 1881: Anarkistisk terrorisme Anarkismen var en del af socialismen indtil omkring Begge bevægelser gik ind for, at man med voldelige midler skulle vælte den siddende magt. Men i modsætning til socialisterne, der helst så, at hele befolkningen deltog i revolutionen, gik anarkisterne ind for, at volden udførtes af enkelte personer, og at den rettede sig mod mere symbolske mål. Anarkismen havde som overordnet mål en voldelig ødelæggelse af statssamfundet, og ikke, som socialisterne gerne ville have det, at arbejderne fik magten i samfundet. Midlet var voldelige aktioner og attentater rettet mod staten og samfundets elite. Målet var, at sådanne sensationelle handlinger ville føre til, at samfundets struktur ville bryde sammen. ATTENTAT PÅ DEN RUSSISKE ALEXANDER II. I Anarkisterne havde en ide om, at den effekt, som terroristiske handlinger havde, ville føre til store ændringer i samfundet. Anarkismen var ikke international som socialismen, men mest udbredt i Rusland, Spanien og på Balkan. 9. klasse og verdens terror Unge fra 9. klasserne på Engelsborgskolen i Lyngby giver Undervisningsavisen deres holdning til og meninger om terrorisme. Af Helene O. Hansen, Safra Karlson, Ditte Lærkedahl Jensen og Maria E. Kierulf Schneider. Fotos: Felicia Ziska, Thit Isabel Larsen, Medieskolen i Lyngby En bombe kunne ramme Danmark Maria Møller Kjeldgaard, 9b. Jeg tror sagtens, at terror kunne ramme Danmark. Men det er ikke sådan, at jeg føler mig truet. Her i Danmark har vi jo ikke den store indflydelse på resten af verden. Men jeg tror da godt, at en bombe kunne ramme os. Medierne giver ikke alle de fakta og synspunkter, som man burde få. De ser det på en måde kun fra én side. Sådan er det hvert fald ofte. Men af og til ser man jo interview med folk fra terrorgrupper, og så synes jeg, at det er fint, at man også ser det fra deres synspunkt. Internettet hjælper til tider også de små terrorgrupper, fordi man ser halshugninger. Jeg holder mig væk fra Irak, men ellers er jeg ikke bange for at rejse. Lille havfrue som bombemål? Frederik Graves, 9b. Jeg har hørt, at terroristerne opfatter sig selv som fredskæmpere, men det kan man jo ikke sige, at de er, tværtimod. Og jeg forstår ikke, at de gør det. De får jo kun berømmelse ud af det. De får skræmt mennesker og vist, hvad deres religion og folk står for. Jeg tror ikke, vi kan stoppe det. Selv om de fanger de store ledere, vil terror jo ikke forsvinde af den grund. Der er bare nogle nye ledere. Medierne kan ændre meget. Det er dem, der får det hele frem. Det er aviserne, der siger, at nu er der sket dit og dat. Til sidst tør folk jo næsten ikke gå ud af deres huse. Man kommer nemt til at se muslimerne som voldelige mennesker, når man ved, hvad de gør mod deres eget folk og mod uskyldige mennesker. Det er selvfølgelig ikke alle, der gør det, men det er svært at stole på dem for man kan ikke se forskel på, hvem der er terrorister. Der er ikke meget i Danmark at ramme, og terror er jo til for at skade. Så jeg tror ikke, vi bliver ramt. Måske den lille havefrue (griner). Nej, det tror jeg ikke! Jeg er ikke bange Dennis Koch, 9b. Bare fordi en muslim laver en terroraktion, betyder det ikke, at alle muslimer er nogle svin. En dansker eller en hvid kunne lige så godt lave terror, men lige for tiden er det mest muslimer, der gør det. Medierne er med til at føre det op på et højere niveau. De får det mere frem, så det er mere spændende. Det er jo gode historier, folk vil læse det, og det sælger godt. Internettet påvirker også terror. Terroristerne har egne hjemmesider, hvor de har filmet, at de har skudt folk eller halshugget dem. Når folk går ind og ser på deres hjemmeside, er det jo en slags reklame for terroristerne. Jeg tror sagtens, at terror kan ramme Danmark, det kan ramme alle lande, der har muslimer. Jeg har da tænkt på, at Danmark kunne blive ramt af terror, men jeg føler mig ikke truet eller bange. Jeg kan ikke se nogen grund til at gå og være bange, det er jo ikke fedt. Der er jo heller ikke sket noget endnu, men hvis der skete noget, ville man tænke mere over det. Mennesker, der udfører terroraktioner, er vel ikke helt normale. Det er latterligt at gå så vidt som at slå sig selv ihjel med en bombe, bare for at få noget indført. Selvfølgelig vender alle medierne sig imod det, og det kommer i nyhederne, så alle folk ved, hvad det går ud på. Noget får de vel ud af det, set fra deres eget synspunkt.

7 T E R R O R 7 GAVRILO PRINCIP. Manden, der med sit attentat i Sarajevo, udløste Første Verdenskrig, der kostede millioner af menneskeliv. År 1914: At starte en verdenskrig! Et af historiens mest omtalte og nok også mest betydningsfulde terrorangreb fandt sted 28. juni 1914 i Sarajevo, da den serbiske nationalist Gavrilo Princip skød den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone Sophia. Princip og hans medsammensvorne havde fået deres terroristtræning i det hemmelige serbiske selskab Den Sorte Hånd, der arbejdede sammen med serbere i Serbien og Bosnien. Målet med terroraktionen var at få fjernet den østrig-ungarske kontrol med Bosnien. Metoden, de brugte, var inspireret at den anarkistiske ide om den effekt, som terroraktioner kunne få på samfundet. Men ud over at være inspireret af anarkisterne, var det serbiske attentat også et udtryk for, at nationalister havde i sinde at benytte sig af terrorisme i deres bestræbelser på at nå politiske resultater. Resultatet af attentatet blev, at Østrig-Ungarn angreb Serbien, hvilket var startskuddet til Første Verdenskrig. ATTENTAT. Gerningsmanden, til attentatet på den østrig-ungarske tronfølger anholdes lige efter skuddramaet Terrorister er dumme Joakim Viskinde, 9b. Jeg føler mig ikke truet. Jeg tror, at terror kunne ramme Danmark, men jeg tror ikke, at det ville være af samme karat som f.eks. i USA. Medierne hjælper terrorister med at formidle deres budskab, og det er jo det, terroristerne gerne vil have. Internettet har vel også indflydelse på terror. Det hjælper terroristerne med at få deres budskab bragt ud. Terrorister ødelægger deres liv med det, de laver. De er dumme. De får en eller anden form for ære eller selvtilfredshed med deres aktioner. De slår folk ihjel for at markere sig og for at få folk til at slå øjnene op for deres sag. Terrorister er folk, der går lige lovlig meget op i en tro. Muslimer. Medierne blæser det hele op Sofie Tomzak Nielsen, 9c. Danmark er et oplagt mål for terror. Regeringen har jo mænd i Irak. Jeg føler mig ikke truet af terror. Det er nok mest i København, man har grund til det. Jeg ved ikke, hvad jeg mener om terrorister. De får ikke rigtig noget ud af terroren, andet end måske respekt i deres hjemland og i terrornetværket. Jeg kan ikke se, at de får noget politisk ud af det. De ødelægger jo bare. Det er nok, fordi der ikke er andre måder, de bliver hørt på. Medierne spiller helt klart en rolle, de blæser jo det hele op. Internettet kan de bruge til at samle oplysninger og arbejde sammen med terrornetværker i andre lande. Der er nok ikke så meget at gøre ved det, men terror kan i hvert fald ikke forsvares. Terror påvirker mit syn på muslimer, og hvis jeg ser en muslim, kan jeg godt tænke:»går han nu også ind for terror og hellig krig?«okay, så tager vi lige Danmark Teresa Lee, 9b. Medierne er nærmest den eneste måde, som terrorgrupperne kan blive hørt på. Og når man ser det i tv, ved man, at det er virkelighed. Det er nok derfor, de ikke bare står og snakker, men bomber ting. Jeg føler mig ikke specielt truet. Men man kan godt frygte det lidt, når man f.eks. hører om noget med en bombe i en taske på Hovedbanegården, men det er ikke noget, jeg går og tænker over. Jeg kan ikke rigtig forstå det. De gør det jo for at blive hørt, og de mener, at de gør det på den rigtige måde. Umiddelbart forstår jeg heller ikke, hvorfor de gør det. Det er nok noget med deres religion. Men Danmark kunne godt blive ramt. Vi hjælper jo til i Irak. Og så kunne det være, at en terrorgruppe måske tænkte,»okay, så tager vi også lige Danmark«. Alle kan nok blive terrorister, men jeg ville ikke tro, at en almindelig dansker ville blive det. Vi har en anderledes religion. Undgår Fields og metroen Maria Meyer Johansen, 9c. Jeg tror godt, at Danmark kunne blive ramt af terror, men jeg føler mig ikke specielt truet, og det er ikke noget jeg tænker over. Men jeg har veninder, der undgår Fields og metroen, fordi de er bange for terrorangreb. Terrorister er for langt ude. De gør det nok, fordi de ikke tror, at der er andre måder. Så tror de, at det giver dem magt, men det gør det jo ikke. Terror kan overhovedet ikke forsvares. Medierne spiller en rolle, det er jo via dem, terroristerne får deres budskab ud. Tit får de det til at lyde værre, end det er. F.eks. har de i noget tid sagt, at der kan ske alt mulig med terror i Danmark, men der er ikke sket noget. Terroraktioner betyder noget i forhold til mit syn på muslimer, men ikke i forhold til dem, jeg kender. Muslimer jeg ikke kender, kan jeg godt have fordomme over for. I medierne gør de det jo også meget værre, hvis en udlænding eller indvandrer har gjort noget ulovligt, end hvis det var en dansker.

8 8 FORSØG PÅ FRED. I 1990 erne påbegyndtes reelle fredsforhandlinger mellem PLO, der blev anerkendt som repræsentant for palæstinenserne i 1974, og Israel, men yderliggående grupper fra begge lejre har forpurret fredsforhandlingerne ved bl.a. gennem terrorhandlinger og politiske mord at lade konflikten eskalere. Foto: Michel Gangne T E R R O R 1946: Israel-Palæstina Staten Israels oprettelse i 1948 medførte, at de arabere, der før havde boet på det område, der blev staten Israel, flygtede eller blev fordrevet. Siden dengang har disse arabere palæstinenserne kæmpet mod Israel i en blodig strid, hvor palæstinenserne primært bakkes op af arabiske nabolande, europæiske venstreorienterede og tidligere også Sovjetunionen, mens Israels vigtigste allierede er USA. Siden Israels dannelse er den palæstinensiske modstand kommet til udtryk på mange forskellige måder, bl.a. ved civil ulydighed, strejker og terrorisme. Fra slutningen af 1960 erne lykkedes det palæstinenserne at gøre konflikten international gennem terroristiske handlinger uden for Israel, gennem flykapringer, gidseltagninger m.m. ARAFAT. Tidligere præsident for de palæstinensiske selvstyreområder på Vestbredden og i Gaza. Foto: Polfoto I Allahs og Palæstinas navn Thabet Mardawi har sendt 11 selvmordsterrorister af sted til Israel. Undervisningsavisens korrespondent talte med ham i et fængsel i Israel. Af Hanne Foighel Som vi sidder dér. Over for hinanden på hver vores hvide plastikstol. Som vi sidder dér. Hvor hans brune øjne holder blikket fast, når han taler. Som vi sidder dér, har han snesevis af gange siddet over for unge mennesker og sikret sig, at de vidste, hvad de gik ind til. At beslutningen ikke blev taget på grund af socialt pres, økonomiske eller andre problemer. At de var klar over, at kampen for det palæstinensiske folks frihed og kampen i Allans navn er én og samme kamp. Først da har han givet dem lov til at gå af sted på deres mission. Inden vi begynder at tale sammen, folder han sit bedetæppe ud på betongulvet og beder sin middagsbøn. Thabet Mardawi er 28 år. Forskellen på dengang og nu er, at Thabet ikke mere bor sammen med sin kone og deres lille søn i Jenin. Nu deler han små to kvadratmeter inklusive bad og wc med en anden mand i Beersheva-fængslets afdeling for dem, Israel betragter som top-sikkerhedsfanger terrorister i ét fængsel»vi har 1500 terrorister siddende her«, siger fængslets læge Yuval Biton, der også fungerer som fængslets talsmand. Han har hjulpet med at arrangere mødet med Thabet Mardawi, men han hverken deltager i eller overhører samtalen. Den finder sted i fangernes gård, hvor indsatte hver dag har to timer uden for cellerne. Her står to vaskemaskiner, og en af fangerne fungerer som vaskemester. Han fylder og tømmer maskiner og læser messende i sin Koran ind imellem. 21 gange livsvarigt fængsel Der er et tykt jerngitter over hovedet på os. Thabet Mardawi er iført brune fængselsbukser, men den kakifarvede skjorte er hans eget valg. Han har et velsoigneret kortklippet fuldskæg, briller og et venligt smil. Thabet er idømt 21 gange livsvarigt fængsel for som medlem af Islamisk Jihad at have udvalgt, instrueret og sendt 11 selvmordsterrorister af sted fra Jenin i den nordlige del af Vestbredden til Israel, hvor de hver især sprængte sig i luften i busser og på markeder. 21 gange livsvarigt for hvert af de ofre, som hans udsendte martyrer tog med sig i døden. Lykkelige martyrer Thabet Mardawi mener ikke, at er svært at være den, der sender et ungt menneske af sted på en selvmordsaktion.»jeg sværger ved Allah, at de var så lykkelige, da de gik. Jeg har aldrig i mit liv set lykkeligere mennesker. Engang havde jeg to, der skulle have været af sted sammen, men det var kun et sprængstofbælte, der var klart. De begyndte at skændes og slås om, hvem der skulle have det bælte og være den første martyr. Når jeg afviste nogen, der ikke var egnede det skete to gange blev de meget vrede «. I orden at bruge levende bomber? Thabet mener heller ikke, at der er tale om terror. Der er ikke noget i vejen med at benytte selvmordsbombninger som et våben imod den israelske besættelse, siger han. Efter hans mening har palæstinenserne ikke noget andet våben. Israel har kampfly, helikoptere og soldater. Palæstinenserne har unge mennesker, der står i kø for at få lov til at sprænge sig selv i luften.»jeg kan godt forstå, at man i Danmark ikke kan forstå det, men I forstår heller ikke den hverdag, palæstinenserne lever med. De martyrer, jeg sendte af sted, var ikke børn, men mennesker, der hver dag så det palæstinensiske folks tragedie og derfor var glade for at få lov til at være martyrer. Havde jeg ikke sendt dem af sted, havde de henvendt sig til en anden organisation, der så ville have sendt dem. Hvis man har set sin far eller bror blive dræbt, sin mor blive fornedret af israelske soldater, hvad har et menneske så tilbage. Livet og døden bliver det samme«. Våbenhvile er mulig Thabet Mardawi har siddet to et halvt år i israelsk fængsel og taler helst på arabisk. Mazen Muhammad Nahal, en Hamas-aktivist fra Rafah i Gazastriben, der har siddet ti år i fængsel, fungerer som oversætter. Ind imellem blander han sig i samtalen, vil gerne understrege forskellen på Hamas og Islamisk Jihad.»De accepterer ikke Israel«, siger Mazen Muhammad Nahal,»vi i Hamas er villige til at indgå en midlertidig våbenhvile, en hudna. Hvis Israel holder op med at dræbe, holder vi også op«. Thabet Mardawi smiler skævt. Han forstår Mazens indvending, men vil ikke diskutere det emne. Mardawi og modstandskampen Thabet Mardawi er vokset langsomt ind i Islamisk Jihads arbejde. Selv husker han massakrerne i de to palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, Sabra og Shatila, i 1982, som første gang, hvor han blev oprevet over palæstinensernes skæbne. Dengang var han seks år. Under den første intifada (der begyndte i 1987) kaste-

9 T E R R O R 9 BILBOMBE. ETA sprænger bilbombe i 2002, men der går længere og længere tid mellem aktionerne. Foto: Juan Zarsuela 1968: Første terroraktion fra ETA ETA står for Euskadi Ta Askatasuna, som på baskisk betyder Baskisk hjemland og frihed. Organisationen kæmper for en baskisk stat uafhængig af Spanien og Frankrig. I 1968 stod organisationen for sit første terrordrab. Angrebet var rettet mod politichefen i områdets hovedby, San Sebastián. Siden har ETA dræbt over 800 mennesker, kidnappet over 70 og såret i tusindvis af mennesker i bestræbelserne på at opnå baskisk uafhængighed. Målene for ETA s mange terrorhandlinger har hovedsagelig været pro-spanske politikere og myndighedspersoner, men også mange civile har været blandt ofrene for ETA s angreb. Med tiden har ETA s aktioner kostet færre og færre menneskeliv. Organisationen advarer normalt, før den slår til. FÆNGSLEDE ETA-AKTIVISTER. Til trods for at bombeangrebene i Madrid 11. marts 2004 ikke udførtes af ETA, førte den umiddelbare sammenkædning mellem organisation og aktionen til, at sympatien for ETA mindskedes mærkbart i Spanien. Derudover led organisationen et yderligere knæk i oktober 2004, hvor den politiske og ideologiske ledere, Mikel Antza og hans kone, der går under navnet Anboto, blev taget til fange af de franske myndigheder, og centrale dokumenter blev beslaglagt. Foto: Polfoto Unges meninger om terror Undervisningsavisens korrespondent har spurgt unge israelere og palæstinensere, hvordan det er at leve med frygten for terror. de han sten på de israelske militærjeep, brændte bildæk, lavede molotovcocktails og skrev anti-israelsk graffiti på husvæggene. Da Yassir Arafat kom og oprettede det palæstinensiske selvstyre i 1994, sad han allerede i israelsk fængsel for medlemskab af Islamisk Jihad. Han kom ud i Studerede økonomi på Al Quds Open University og var formand for Islamsk Jihads studentergruppe, der hovedsageligt brugte sine kræfter på at bekæmpe Yassir Arafat og selvstyret, som de betragtede som forrædere. Da den nuværende intifada brød ud i slutningen af 2000, vendte han aktivt tilbage til organisationen, Hvorfor er du ikke selv blevet selvmordsterrorist? Thabet Mardarwi smiler.»hvis situationen er moden, og organisationen vil det, bliver jeg med glæde martyr. I organisationen er der folk, der organiserer. Folk, der udvælger og træner. Folk, der planlægger operationer. De kan være vigtige for organisationen, så dem passer man på. Men I FÆNGSEL. Thabet Mardawi er idømt 21 gange livsvarigt fængsel for hvert af de ofre, som hans udsendte "martyrer" tog med sig i døden. - Foto: Ahikam Seri ingen af dem ville have noget imod selv at blive martyrer«, svarer han. Trækker det med de 72 jomfruer i paradis, tror du overhovedet, på at de findes? Er det noget, du taler om, når du taler med dem, der skal på selvmordsaktion?»det er ikke noget, der bliver talt om. Alle ved i forvejen, at de findes før de kommer til organisationen. Vi tror på et liv efter døden. På at der er et paradis og et helvede. Men det handler ikke om sex. Det er noget, medierne har pustet det op til. Ingen, der er på vej til at ofre sig for sit folk, tænker på den slags småting«. Gud har vel givet os livet, bør man ikke som troende menneske værne om det? Der er nogen af forældrene, der græder, når deres sønner vælger at blive martyrer. Det kan jeg godt forstå, det kan være svært for dem at miste en søn. Men de skal vide, at det var deres børns frie ønske at ofre sig i kampen for det palæstinensiske folk. Er der et eller andet sted i dig en glæde over, at du ikke er blevet martyr, over at du stadig er i live? For min søn og for min kones skyld, ja, for dem er jeg glad over at være i live, men jeg skammer mig ikke over for de familier, hvis sønner jeg har sendt af sted som martyrer. Det er skæbnen, der bestemmer for os, hvem der lever, og hvem der bliver martyr. Af Hanne Foighel Foto: Ahikam Seri Reut Edri, 17 år skal snart aftjene værnepligt i den militære efterretningstjeneste.»jeg er hele tiden bange for terrorister. Især når jeg tager en bus. Men jeg tager bussen alligevel. Hver gang, der er et terrorangreb, skynder jeg mig at ringe til mine forældre. Jeg tror aldrig, at det holder op. Der er en sammenhæng mellem terrorangrebene og det israelske forsvars aktioner blandt palæstinenserne, når jeg kommer i hæren skal jeg være med til at forhindre terrorangreb. Aflytning og den slags. Begge sider burde sørge for at holde de civile ude af kampen«. Yossi Yoseppo, 16 år er bange for at tage bussen.»jeg er meget bange for terrorangreb. Når jeg tager bussen sætter jeg mig altid bagerst. Terroristerne springer mest i luften foran i busserne. Når jeg skal i hæren, vil jeg være med til at bekæmpe terrorismen, det er det, man gør i hæren, forsøger at forhindre terror. Det er en endeløs kamp. De dræber, og vi dræber dem. Det koster civile menneskeliv på begge sider«. Nitzan Binyamin, 17 år vil dræbe arabere.»jeg er ikke bange for terror. Det er der ingen grund til at være. Det ville jo være at give dem en sejr, så vil de bare lave endnu flere terrorangreb. Jeg glæder mig til at komme i hæren for at dræbe arabere. Jeg vil i en kampenhed. Jeg ved godt, at man ikke skal sige, at man vil dræbe arabere, og at man hader dem. Så bliver man ikke sendt til en kampenhed. Man ender bare i feltkøkkenet. Men jeg mener ikke, vi slår nok arabere ihjel. Det er derfor terroren fortsætter«. Yunis Yunis, 15 år børnene på begge sider er taberne»jeg er bange for terror og for de israelske soldater. Det er alle, tror jeg. Det er svært at tage stilling. Begge sider har det svært. Frygten for terror og frygten for de israelske soldater er den samme. Der er ikke nogen let løsning. Men så vidt jeg kan se, er børnene på begge sider taberne«. Ali Abed, 17 år alle ved, hvorfor de gør det (selvmordsangreb, red.), men ikke alle kan acceptere det.»på begge sider er folk bange. Det er klart. Frygten er overalt. Jeg kan godt forstå, hvorfor nogen vælger at lave selvmordsangreb. Situationen er meget svær og desperationen stor. Men det er ikke nogen undskyldning«. Jeg kan ikke acceptere, at uskyldige mennesker slås ihjel. Hverken israelere eller palæstinensere. De civile skulle holdes ude«. Leksikon Hamas Islamisk bevægelse, der ønsker at oprette en palæstinensisk stat I hele Palæstina. Organisationen har gennemført mange terrorangreb mod Israel. Intifada Betegnelse for palæstinensisk oprør mod Israel. Islamisk Jihad Begreb fra koranen. Bestræbelser til sikring af islams uhindrede udfoldelse. Kalifat Islamisk styreform. Kilde: Gyldendals Leksikon 1-3

10 10 T E R R O R RÆDSEL. Bomberne, som de højreorienterede havde lagt ud, skabte rædsel og frygt, og store avisoverskrifter i Italien. År 1969: Den sorte terrorisme Piazza Fontana er navnet på en plads i Milano, der sikkert ikke havde fået en plads i historien, hvis ikke det var for den terrorhandling, der fandt sted her, og som varslede over 15 års fascistisk terrorisme i Italien. Klokken december 1969 sprang en bombe i Piazza Fontana nummer 4, der bl.a. husede en bankfilial. 16 døde, og 88 blev såret ved attentatet. Denne bombe og andre, der sprang senere i Rom, var alle placeret af fascistiske grupper, der forsøgte at skylde skylden på de venstreorienterede og anarkisterne. Planen var, at regeringen ville erklære landet i undtagelsestilstand, hvorefter hæren kunne tage magten ved et militærkup... Muligvis var de fascistiske attentatmænd støttet af USA og NATO, da disse frygtede, at kommunisterne ville kunne komme til magten. Noget, man kun kunne forestille sig forhindret ved at føre militæret til magten. BEGRAVELSE AF OFRE FRA PIAZZA FONTANA. Ud over angrebene 12. december 1969 førte de sorte bombeattentater et stort antal døde og sårede med sig ved senere aktioner. Værst var angrebet på Bolognas banegård i 1980, hvor 85 blev dræbt og 200 såret. Foto: Publifoto, Rom Hvis I vil slagte mig, så gør det nu. Få det overstået! FILIPPINSK GIDSEL. I juli 2004 blev Angelo de la Cruz kidnappet i Irak og vist frem i en video. Kidnapperne truede med halshugning. I Filippinerne rejste en storm af protester sig. Foto: Pat Roque Tv-stationen Al-Arabiya bragte i efteråret 2004 et interview med libaneseren Muhammad Ra d, der blev bortført i Irak, men siden løsladt. Her følger en udskrift af interviewet, der er oversat fra arabisk til engelsk af organisationen Memri, som følger de arabisksprogede medier i Mellemøsten. Muhammad Ra d: (Kidnapperne, red.) førte mig ind i et lokale, der stank af blod der var indtørret blod på gulvet. En maskeret mand stod derinde med en kniv og en slibesten han var ved at slibe kniven. Interviewer: Hvad mener du med»en kniv«? En slagtekniv, som man bruger til at slagte dyr med. På det tidspunkt sagde jeg til mig selv, at det var det. Nu skal jeg slagtes, det er slut nu nedslagtning. Jeg kunne ikke tænke på andet. Det fyldte det hele. Jeg vil hellere have, at I slagter mig nu, jo før desto bedre, bare giv mig fred. Ham med kniven kiggede så underligt på mig. Så kom kommandanten ind. Ham, der godkender slagtningen, kalder de kommandanten. Han tog mig med udenfor og sagde... Var han også maskeret? Nej, han, der kom ind, var ikke maskeret. Var han iraker? Ja, han tog mig med udenfor og sagde:»vi vil vise dig noget, der skal være lærestreg for alle libanesere, især dem, der samarbejder med den amerikanske hær. Det bliver et modbydeligt syn, men du kan godt tage det. Vi har allerede vænnet os til det, men det er sikkert første gang, du ser sådan noget«. Så kom der to biler. Egypteren (gidslet, red.) lå i bagagerummet kun iført undertøj. Han var blå over hele kroppen af de tæv, han havde fået. Vi gik indenfor. De sagde til mig:»stil dig hen i hjørnet bag ved kameramanden og ti stille«. De stillede en vagt ved siden af mig, så jeg ikke kunne slippe ud af døren. De tvang mig til at se på. De gav egypteren en kappe på og tvang ham ned på knæ. Råbte han op, græd han eller bad om hjælp? Nej, nej. De fik ham til at knæle, og han fortalte mig historien om egypteren. Det var kommandanten, der fortalte. Han sagde:»det er anden gang, vi har fanget ham. Første gang gik han og kastede plader (til brug for laserstyrede angreb, red.) op på mujahedinernes huse i Falluja. Vi fangede ham, og da han angrede, tilgav vi ham, hjalp ham og løslod ham. Kort efter hørte vi, at den samme mand igen var i Falluja, at han igen gik og anbragte plader og bortførte irakiske piger, som han afleverede til de amerikanske soldater, så de havde noget at forlyste sig med«. Så spurgte han:»har jeg ikke ret til at slå ham ihjel?«. Jeg nikkede. Sagde du, at det var i orden at slå ham ihjel? Jeg nikkede bare for at få det overstået. Hvis I vil dræbe ham, så dræb ham, hvis I vil dræbe mig, så dræb mig. Jeg vil bare have det overstået. Han sad på knæ, og de bandt hans hænder på ryggen af ham. De gav ham besked på, hvad han skulle sige:»identificer dig selv, sig, hvor du kommer fra, hvilket område, og opgiv din præcise adresse, fortæl, hvad du laver i Irak«. Egypteren talte. Han opgav navn og adresse. Han ville gerne have sagt den islamiske trosbekendelse, shahada, men slagteren det kalder de ham, der står bagved og begår drabet trak hans tunge ud af munden og skar et stykke af den.»shahadaen skal ikke komme ud af din mund, for du vil besudle den«. De proppede nogle vattotter i munden på ham. Slagteren læste en erklæring op, som han holdt i hånden, og da han var færdig med at læse, lagde de (egypteren, red.) ned på jorden. Der var nogen, der holdt hans fødder, og slagteren skar hovedet af ham slagtede ham. Han gjorde det ubesværet, koldblodigt, som om han aflivede en fugl. Jeg kunne ikke holde synet og lugten ud længere. Jeg faldt om. De bar mig udenfor og stænkede vand på mig. De gav mig en kop te og en cigaret. Så sagde jeg til kommandanten:»hvis jeg skal ende som ham, så få det overstået nu, for jeg kan ikke klare mere«. Oversat fra engelsk af Tonny Pedersen RÆDSEL. Lydia de la Cruz, der er søster til det filippinske gidsel, må se sin bror blive vist frem for verden på tv-skærmen. Foto: Polfoto SEJR. De folkelige protester, og truslen om halshugning fik Filippinerne til at trække deres tropper tilbage fra Irak. Kidnapperne havde dermed vundet en stor sejr. Her hilser Angelo de la Cruz på landets præsident Gloria Arroyo. Foto: Polfoto

11 T E R R O R 11 År 1972: IRA raserer Nordirland IRA. The Irish Republican Army kan føre sin historie helt tilbage til 1790 erne. Foto: Polfoto The Irish Republican Army (IRA) har sine rødder i den irske uafhængighedskamp mod den britiske besættelse og kan føre sin historie helt tilbage til de irske oprør i 1790 erne. IRA har utallige terrorhandlinger på samvittigheden. Mange af angrebene har været rettet mod engelske repræsentanter, der af mange opfattes som en del af en engelsk besættelsesstyrke. Men angrebene har også gentagne gange været rettet mod civile. IRA s attentatbølge i Nordirland kulminerede i 1972, hvor den gennemsnitligt krævede over et dødsoffer i døgnet. Siden hen har store dele af IRA dog bevæget sig hen mod en mindre militaristisk og mere politisk strategi, hvori Sinn Féin IRA s politiske fløj har spillet en stadig større rolle. Der er dog udbrydergrupper som»the Real IRA«der har brudt med IRA s officielle linje og til stadighed gennemfører militante aktioner. Halshugning på side 10 Var det en provokation, da dagbladet Politiken 14. oktober 2004 bragte en rå beskrivelse af en halshugning i Irak? Læsernes Redaktør jagtede et svar på redaktionen. Af Niels Nørgaard Den rutinerede avislæser ved det egentlig godt. Ofte er det slet ikke på forsiden eller på avisernes første sider, man finder de vigtigste, de mest tankevækkende og de mest chokerende beretninger om, hvad der sker i verden i dag. Sådan var det også på Politiken torsdag 14. oktober. Nederst på side 10 inde på udlandssiderne stod der to artikler, der var så rystende i deres indhold, at man uvilkårligt spørger sig selv, om de var gemt langt inde i avisen for at beskytte de mest sarte sjæle blandt læserne. Artiklerne er også gengivet på side 10 i Undervisningsavisens tema om terror. I den ene artikel med den lakoniske overskrift Halshugning nu også på video, fortalte vi om det absurde fænomen, at millioner af mennesker i USA, Canada og Storbritannien lige nu downloader videooptagelser af de gidsler, som bliver halshugget i Irak. Og vi fortalte om aviser og tv-stationer, der gradvis går længere og længere i terroristernes ærinde og viser videoklip af de tilfangetagne angste gidsler. Kun selve halshugningen overlader en del medier i dag til seernes og læsernes egen fantasi. Nedenunder den korte artikel bragte dagbladet Politiken et oversat interview fra tv-stationen Al- Arabiya. Det var med libaneseren Muhammad Ra d. Han var selv i nogle dage bortført af irakiske terrorister. Libaneseren overværede henrettelsen af en egyptisk medfange, men undslap selv den skæbne. Måske fordi terroristerne mente, at han gjorde mest nytte ved at fortælle verden sin historie og indgyde os alle rædsel. Begge artikler var korte og kontante, men også på sin vis uforløste. På den elektroniske efterkritik, hvor en fra avisens redaktionsledelse gennemgår dagens avis, fik artiklen om halshugningerne på video denne kommentar med på vejen.»den historie kunne godt have været prioriteret meget højere med citater fra eksperter, der udlægger menneskehedens karaktertræk, og andre eksperter, der udlægger terroristernes fordel ved at lave filmoptagelserne. Det er en historie, der kunne have stået (over) en dag, hvis man i dagens avis ikke mente at have plads til en større artikel«, lød rådet fra redaktionschefen. Jeg spurgte Politikens seniorreporter og mellemøstekspert Anders Jerichow om, hvad meningen med de to artikler egentlig er? Er det god avisetik at bringe den slags artikler uden at forsøge at besvare blot nogle af alle de spørgsmål, som læserne uvilkårligt stiller sig selv, når de har læst disse beretninger?»vi bragte det sjældne interview med et tidligere gidsel, fordi han komplet nøgent beskriver et møde med de terrorister, som i stor udstrækning sætter tidens dagsorden i Irak. Interviewet er i vid udstrækning ikke moralsk, men uhyggelig konkret. Desuden refererede vi i en egen kort artikel, at terroristernes videooptagelser af disse dramatiske forbrydelser ifølge BBC har et betydeligt publikum, også hjemme på private computere. De to historier åbner således for en debat om dit eget velkendte spørgsmål: Skal medier og offentlighed bruge videoer og billeder helt eller delvis som terrorister producerer netop for at påvirke vores holdning? Den debat har Politiken haft før, og vi kommer til at tage den igen. Og det kan være et dilemma, som ikke tilbyder et enkelt svar. Vi vil alle sammen gerne vide, hvad der sker. Men vi vil nødig lade os drive rundt i manegen af forbrydere«, lyder svaret fra Anders Jerichow. Nej, svarene kender vi ikke, men spørgsmålene trænger sig mere og mere på. Læsernes Redaktør er en uafhængig seniorjournalist, der har ansvar for at få fejl i avisen rettet. Politikens etiske regelsæt om brug af billeder Politiken bringer ikke manipulerede billeder, det vil sige fotos, der bevidst er ændret, så de foregiver at vise noget, der ikke har fundet sted. Grafisk bearbejdede billeder og fotocollager kan, hvis det er velbegrundet, anvendes, men det skal i så fald klart markeres i billedteksten, at der er tale om en bearbejdning. Politiken bringer ikke billeder, der krænker enkeltpersoners ret til privatliv. Billeder, der viser døde eller lemlæstede personer, bringes kun, når dokumentationsværdien er journalistisk velbegrundet og efter afvejning af risikoen for krænkelser. Politiken bringer i forbindelse med bl.a. kriminal- og retssager som hovedregel ikke billeder, hvor personen er anonymiseret, eller billeder af efterlyste personer, jfr. afsnittet om reportage. Halshugning - nu også på video Millioner af mennesker downloader filmoptagelser af gidsler, som får hovedet skåret af. Terroristernes ærinde er at skabe frygt. Af Anders Jerichow DE SLAP FRI. To italienske gidsler, Simona Pari og Simona Torretta, fra en italiensk nødhjælpsorganisation blev sluppet fri af kidnapperne, da den italienske regering formentlig betalte en løsesum. Kvinderne takkede kun nødtvunget regeringen og opfordrede til, at de italienske tropper trækkes ud af Irak. Foto: Andrew Midichini Er de amatører eller professionelle de videofolk, som optager, at gidsler får hovedet skåret af i Irak? Billederne er ofte småslørede, somme tider skarpe, men altid dokumentariske. Intet er overladt til fantasien. Lige på. Gidsel trygler for sit liv hoved skæres af. Professionelle terrorister. Men også topprofessionelle reklamefolk. Deres videoer anbringes straks på nettet. Og de ses. Fra alene en enkelt web-tjeneste, som tilbyder terroristernes film i USA, har en million mennesker hentet disse mordvideoer ned til deres egen harddisk. De fleste forbrugere af denne tjeneste er ifølge BBC News fra USA, Canada og Storbritannien. Mange andre websider både i den arabiske verden og i Vesten tilbyder de samme billeder. Billeder skaber frygt Terroristernes ærinde er at skabe frygt. Deres bortførelser skal især tjene til at skræmme stater med soldater i Irak til at trække soldaterne hjem og til at skræmme alle andre udlændinge fra at samarbejde med den FN-indsatte overgangsregering i Bagdad. Andre terrorister med øvrige dagsordener bruger samme metode, samme gidseltagninger og samme trussel om mord for at opnå helt andre mål. I begyndelsen blev hovedafskæringer vist på flere store arabiske tv-stationer. Senere har de fleste stationer valgt at indstille videovisningen efter kritik for at gå terroristernes ærinde. Men videoerne går stadig som varmt brød på mindre webtjenester, hvor hovedafhugninger serveres side om side med religiøse anprisninger eller vulgær pornografi afhængig af adressen. De fleste tv-stationer viser nu de indledende videoklip, hvor tilfangetagne gidsler trygler deres regeringer om at gøre, som terroristerne siger. Aviser afholder sig heller ikke fra at trykke billeder af de dødsensskræmte gidsler. Både videoer og enkeltbilleder er taget for, at medierne skal trykke dem. Terroristerne ved, at vi er fuldt klar over, hvad der følger efter. Vores fantasi fortæller resten af historien _ om hoveder, der skæres af. Terroristerne satser på, at det vil gavne deres sag. Internet Terror på pol.dk Gode historiske og aktuelle artikler og grafikker om krigen mod terror. Masser af grafik og gode artikler.

12 12 T E R R O R År 1972: OL i München 5. september 1972 trængte otte palæstinensiske terrorister forklædt som sportsfolk i træningsdragter ind i den olympiske by i München. Her tog de ni israelske atleter som gidsler efter forinden at have dræbt to. Gruppen, der kaldte sig Sorte September efter et voldsomt palæstinensisk oprør i Jordan i 1970, var en del af den palæstinensiske nationale bevægelse, der under PLO (Den palæstinensiske befrielsesorganisation) prøvede at gøre verden opmærksom på den palæstinensiske sag. Under mediernes intense bevågenhed forhandledes der om gidslernes liv, og forhandlingerne ender med, at de stilles to helikoptere til rådighed. Næste morgens befrielsesaktion, der også blev dækket af medierne, resulterede i, at alle ni gidsler samt fem af de otte terrorister blev dræbt. Typer af terrorisme NATIONALISTISK TERRORISME Ofte en kamp for national selvbestemmelse. I FN har debatten raset i årtier, om f.eks. bomber mod civile er et led i de 'afmægtiges krigsførelse' som i dag i Palæstina, i 1950'erne i kampen for selvstændighed for Algeriet og irske nationalisters terroraktioner fra begyndelsen af 1900-tallet til slutningen af 1990'erne.»Nationalistisk terrorisme kan være vanskelig at definere, eftersom mange grupper anklaget for denne praksis insisterer på, at de ikke er terrorister, men frihedskæmpere«, skriver den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations. Under Nazitysklands besættelse af flere europæiske lande mellem 1940 og 1945 var den officielle tyske betegnelse for frihedskæmpere 'terrorister'. RELIGIØS TERRORISME Over halvdelen af de kendte terroristiske bevægelser i dag arbejder ud fra religiøse motiver, mener forskeren Bruce Hoffmann fra den amerikanske tænketank RAND. Antallet af mål er nærmest uendeligt. Alt og alle, der står i vejen for den rette tros udbredelse, er fjender. Osama bin Ladens netværk, muslimske grupper som Hizbollah og Hamas, Aum Shinrikyo-kulten i Japan og yderligtgående jødiske grupper falder ind under denne kategori. Israeleren Baruch Goldstein, der i 1994 åbnede ild mod bedende i en moske i Hebron, var knyttet til en af disse bevægelser. I flere asiatiske lande, for eksempel Indonesien, opererer muslimske, terroristiske grupper. HØJREEKSTREMISTISK TERROR Der er ofte tale om nynazistiske bevægelser, der har stået bag for eksempel mordbrand mod indvandrere eller mord på fagforeningsledere som senest i Sverige. I 1970'erne og 1980'erne arbejdede grupper i Italien og Belgien på at underminere de svage demokratiske styrer med bombeattentater og mord på venstreorienterede politikere eller fagforeningsledere. Carlos, terrorist fra 70 erne, som blev jaget i hele verden og idømt livsvarigt fængsel i Paris i Foto: AP VENSTREEKSTREMISTISK TERROR Rote Armee Fraktion i Tyskland, De Røde Brigader i Italien, Action Directe i Frankrig og den Røde Hær i Japan er grupper, der i 1970'erne og 1980'erne med bombeattentater og politiske mord forsøgte at skabe et 'revolutionært klima'. En af de kendteste aktioner var mordet på den italienske toppolitiker og tidligere regeringschef, Aldo Moro. STATSTERROR Man taler om statsterrorisme, hvis en stat og dets militær forfølger en bestemt befolkningsgruppe i et land som eksempelvis Irak gjorde det overfor kurderne eller som Tyskland gjorde det overfor jøderne under anden verdenskrig. Stater kan også aktivt deltage i international terrorisme som Libyen gjorde det i 70'erne og 80'erne. JH 4443 Terrorens histo Selvmordsbomber og terrorangreb dominerer de aktuelle overskrifter, men terrorismen har rødder langt tilbage i historien, og terror var også et af jødernes våben i kampen for deres egen stat. Selv eksperter har imidlertid svært ved at definere forskellen mellem frihedskamp og terrorisme. Af Michael Seidelin GEVINST. Den tyske indenrigsminister Hans-Dietrich Genscher forhandler med en af gidseltagerne under OL i München Terrorhandlingen medførte i første omgang omfattende israelske hævnaktioner mod palæstinensiske flygtningelejre i Libanon og Syrien, men selvom aktionens metoder vakte afsky over hele verden, blev resultatet af den intense mediedækning, at den palæstinensiske sag kom på den internationale dagsorden. Det lykkedes at gøre en national konflikt (mellem Israel og Palæstina) til et internationalt problem. - Foto: Polfoto 22. juli 1968 tog tre medlemmer af PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse, kontrollen over et Boeing 707-fly fra det israelske luftfartsselskab El Al, der var på vej til Tel Aviv fra Rom med ti besætningsmedlemmer og 38 passagerer. Flypiraterne, som de hurtigt blev døbt, tvang flyet til Algeriet, hvor myndighederne ved langvarige forhandlinger sikrede en lykkelig udgang af dramaet. Men netop denne begivenhed skabte historie, for både politiske bevægelser, efterretningsvæsener og eksperter anser kapringen af El Al-flyet i 1968 for indledningen til den stribe af palæstinensiske og arabiske terroraktioner, hvor unge mænd og kvinder med partisantørklædet på hovedet og et Kalasjnikov-gevær i hånden holdt rædselsslagne gidsler fangne, mens seere verden over var publikum. Formålet med aktionerne var både at lægge pres på Israel og samtidig skabe opmærksomhed om kampen for et frit Palæstina. Israelsk terror 36 år efter kaster israelske og palæstinensiske ledere stadig skældsordet terrorist i hovedet på hinanden, som de har gjort det siden de første kampe mellem jødiske og arabiske grupper allerede i 1930 erne. Dengang var terroristerne de paramilitære jødiske grupper, der kæmpede for oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina, og hvis fjender både var araberne og Storbritannien, der administrerede området. Organisationer som Irgun og den jødiske undergrundshær Haganah stod bag blodige aktioner mod både arabere og briter, og volden kulminerede med jødiske terroristers mord i 1948 på FN s Palæstinamægler, den svenske greve Folke Bernadotte. Med oprettelsen af Israel samme år, blev tingene vendt på hovedet. I hundredtusindvis af arabere boede nu i de flygtningelejre, der blev arnestedet for de politiske og siden også religiøse organisationer, vi har kendt siden. De har både brugt terrorismen og diplomatiet som politisk kampvåben for at kaste Israel i havet, som var et af slagordene i de første mange år, og siden for retten til en levedygtig palæstinensisk stat side om side med Israel. Hvad er terrorisme? I det hele taget er terrorisme et vanskeligt begreb, og en britisk lærebog, Revolutionary Conflicts af militærhistorikeren Richard Thackrah opgiver at give en klar definition. En anden militærhistoriker og romanforfatter, amerikaneren Caleb Carr, advarer mod billedet af terrorister som fanatiske romantikere eller kynikere med en sag. Det er kun en del af virkeligheden, skriver han i bogen The Lessons of Terror.Han peger på, at selv USA i forfølgelsen af politiske eller militære mål utallige gange har grebet til midler, der falder inden for de gængse forsøg på at forklare, hvad terrorisme er, herunder systematisk udryddelse af civilbefolkningen, som det ifølge ham skete i visse faser af Vietnamkrigen. Staters terror La terreur, terrorperioden, var navnet på de måneder i FRIHEDSKÆ TERRORIST guantánamo-f Abderrahman frihedskæmpe terrorist. Fo 1793, hvor det revolutionære styre i Frankrig bevidst brugte terror som politisk instrument og forsvarede brugen af den i en situation, hvor styret var presset af kontrarevolutionære indefra og en international samling af europæiske fyrstehuse, som angreb Frankrig udefra. Her taler vi om statsterror, der som historikeren Erling Bjøl anfører i bogen Hvorfor krig kostede godt mennesker livet. De blev enten henrettet efter proces og dom eller ved tilfældige mord, og det revolutionære styre inspirerede ledere af revolutionære bevægelser sidenhen. Listen over statslig terror over for politiske modstandere som i Sovjetunionen eller nationale mindretal som Tyrkiets folkemord på armenierne efter Første Verdenskrig og Saddam Husseins undertrykkelse af kurderne er lang. Andre eksempler ligger i grænseområdet mellem krigsforbrydelser og terrorisme. Det gælder den tyske hærs systematiske mord på civilbefolkningen i Østeuropa under Anden Verdenskrig. Nationalistisk terror Det er staternes terrorisme, som virkelig har skabt ravage og ofre i den helt store skala, skriver den britiske historiker Eric Hobsbawm i bogen Ekstremernes århundrede om terrorisme i det korte 20. århundrede, der begyndte med Første Verdenskrig i 1914 og sluttede med Sovjetunionens sammenbrud i Den traditionelle terrorisme har først og fremmest været dyr for forsikringsselskaberne, skriver han. Måske, men netop Første Verdenskrig blev sat i gang af en

13 T E R R O R 13 ANDREAS BAADER. Kidnapningen af Hans-Martin Schleyer udløste en sympatiaktion syv uger senere den 13. oktober 1977 da fire palæstinensere fra terrororganisationen PFLP kaprede et tysk charterfly over Mallorca og tvinger det mod Afrika, hvor det nødlandede i Somalias hovedstad, Mogadishu. Fem dage senere stormedes flyet af tyske kommandosoldater gidslerne slap uskadte, mens tre af fire gidseltagere dræbes. Foto: Polfoto År 1977: Tyske RAF En af de mest markante europæiske revolutionære terrorgrupper var den vesttyske Røde Armé Fraktion (RAF) med den såkaldte Baader-Meinhof-gruppe som centrum. Andreas Baader og Ulrike Meinhof gik forrest i den serie af angreb, der over en årrække omfattede mindst 30 mord, røverier og andre aktiviteter. Den 5. september 1977 kidnappede RAF den tyske arbejdsgiverformand Hans-Martin Schleyer. Løsladelseskravet var frigivelsen af 11 fængslede RAF-medlemmer. HANS-MARTIN SCHLEYER. Formand for den tyske arbejdsgiverforening, der kidnappes og dræbes af RAF. Foto: Polfoto. rie MPER ELLER Den danske ange Slimane hadj e kalder sig selv r. Andre kalder ham to: Jens Dresling serbisk nationalists attentat på det østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i Bag attentatet stod den serbiske nationalistgruppe Sorte Hånd. Der var tale om en typisk terroraktion, for mord på fremtrædende personligheder og magthavere er et af terrorismens mest brugte instrumenter. Andre terrorister har også brugt den metode for at skabe politisk kaos og frygt. Det gælder i høj grad nationalistiske terrorister. Fra nyere tid er IRA, den irske republikanske hær, et godt eksempel. På dens liste DEN AMERIKANSKE BORGERKRIG. Den nordamerikanske general Sherman brændte systematisk byer af i syden under den amerikanske borgerkrig i 1800-tallet. Foto: Polfoto VIETNAMKRIGEN. De amerikanske bombninger af Vietnam kalder nogle kritikere for statsterrorisme. Foto: Polfoto over prominente ofre står blandt andre den tidligere britiske vicekonge i Indien, lord Mountbatten, der blev myrdet ved et attentat i 1980, og den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher var tæt på at lide samme skæbne i Terrorisme eller krig Svarene på terroren har været militære, retlige og politiske, og i tilfældet Baskerlandet har politiske reformer for eksempel gjort det muligt at isolere ETA i både den baskiske og spanske befolkning. Deres sag forekommer UDRENSNING. Stater kan også terrorisere. Tyskland forfulgte og dræbte jøder og var hård ved befolkningen i Østeuropa under Anden Verdenskrig. Foto: Polfoto ikke at være retfærdig i dag, mener et stort flertal i Spanien og Baskerlandet, hvor hvert mord bliver mødt med store demonstrationer. Helt anderledes gik det i Algeriet i 1950 erne, hvor den nationale befrielsesfront FLN i 1954 indledte frihedskrigen mod Frankrig ved at myrde flere civile franskmænd, herunder en gruppe lærere. Terrorismen var helt frem til 1961 et våben på lige fod med den militære kamp mod den franske hær, og den tog til efter det blodige slag om Algier, der på mange måder ligner israelernes aktuelle aktioner i Palæstina. Det lykkedes den berygtede faldskærmsgeneral Jacques Massu at få kontrol med Algier, og Frankrig havde vundet det militære slag. Men terroraktioner mod fransk militær og civile franskmænd tog til, og opinionen i Frankrig og verden vendte i takt med afsløringer af tilsvarende fransk terror mod civile algeriere, som senest historikeren Benjamin Stora har beskrevet i flere bøger. Frankrig havde ikke historien og retfærdigheden med sig, vurderer Benjamin Stora som en af forklaringerne på denne vending. Frankrig og Algeriet har netop markeret 40-året for Algeriets uafhængighed, og et af de mest omdiskuterede spørgsmål handlede om terrorismen som politisk kampvåben. Bliver mord på civile, kvinder og børn på et tidspunkt i et folks kamp for frihed et nødvendigt kampmiddel? Hvor går grænsen mellem krig og terror? Røde Brigader Grænsen mellem krig og terror er der mindre diskussion af, når terrorismen har et religiøst eller politisk udspring som al-qaeda-netværkets offensiv for muslimsk fundamentalisme eller den islamiske Frelserfront, FIS, der siden begyndelsen af halvfemserne har myrdet over civile i Algeriet i kampen for et islamisk styre i landet. I sammenligning har de terroristiske bevægelser i Europa haft langt mindre gennemslagskraft. De opstod i 1970 erne blandt især studerende i frustration over Sovjetunionens forræderi over for revolutionen, som den tyske journalist Ulrike Meinhof udtrykte det. Andre rasede over, at de kommunistiske partier, som i Italien, havde lagt revolutionen på hylden og var blevet reformister, som det yderste venstre omkring grupper udtrykte det. Dertil kom mobiliseringen omkring Vietnam-krigen og støtten til PLO og andre grupper i Palæstina. Men selv i Italien var situationen ikke revolutionær, selvom terrorgruppen De Røde Brigader forsøgte at skabe den med mord på fremtrædende politikere fra både højre og venstre, mens det yderste højre sprængte bomber på banegårde og pladser i et forsøg på at få det politiske system til at gå i opløsning. I baggrunden stod kræfter fra den italienske efterretningstjeneste, som med kontakt til deres kolleger i CIA overvejede muligheden af via denne spændingens strategi at indsætte et totalitært styre i Italien for at hindre kommunistisk regeringsdeltagelse. Længere nordpå spekulerede styret i DDR også i at svække rivalerne i Vesttyskland med en skjult støtte til diverse terrorbevægelser i Vesttyskland trods forargede påstande om det modsatte. Men både i Italien og Tyskland blev terrorismen massivt afvist af de masser, terroristerne hævdede at kæmpe for, og terroristerne blev aldrig mere end fortabte sjæle, som den tyske forfatter Günter Grass kaldte dem. Så let går det ikke i Palæstina. Den senere israelske regeringschef Menachem Begin var ikke en isoleret, fortabt terrorist, da han i spidsen for terrorgruppen Irgun i juli 1946 sprængte en fløj af Kong David-hotellet i Jerusalem i luften, hvorved 90 civile omkom. Lige så lidt isolerede er de palæstinensere, der i disse timer forbereder nye aktioner i Israel, og derfor er en politisk løsning med indrømmelser til begge sider den eneste mulighed for at stoppe terroren i Palæstina. Internet Terrorhistorie På denne side behandles terrorismen i 1970 erne. Lidt forenklet opdeles 1970 ernes terrorisme i tre hovedgrupper: Nationale selvstændighedsbevægelser, terrorisme i diktaturstater og terrorisme i demokratier Leksikon Intervention Udtryk for en stats indblanding i en andens stats forhold. Kontrarevolution Omstyrtelse af et styre, der selv er kommet til magten ved en revolution. Marxisme Betegnelse for de socialistiske politiske retninger og bevægelser, der knytter sig til Karl Marx og Friedrich Engell s samfundsteorier. Meinhof, Ulrike Tysk terrorist og medlem af Rote Armé Fraktion. Paramilitære Halvmilitære Reformisme Politiske ideer om en gradvis reform af samfundet i modsætning til en revolution. Totalitarisme Politisk system, hvor en enkelt politisk gruppe eller et parti har den totale magt i et land. Kilde: Gyldendals Leksikon 1-3

14 14 T E R R O R ALDO MORO. Tidligere regeringsleder, der blev kidnappet og myrdet af De røde Brigader. Foto: Polfoto År 1978: Brigate Rosse De røde Brigader, på italiensk le Brigate Rosse, fremstod i 1970 erne som en af Europas mest hårdkogte og voldelige venstreorienterede terrororganisationer, der gennem talrige aktioner forsøgte at underminere den italienske stat og bane vejen for en marxistisk revolution. De røde Brigaders første aktioner fandt sted i november 1970 mod fabrikker og varehuse i Milano, mens gruppen året efter spredte sine aktiviteter til også at omfatte kidnapninger. De efterfølgende år optrappedes aktionerne til også at inkludere mord, blandt andet på lederen af Torinos antiterrorkorps. 20. april 1978 foretog De røde Brigader deres hidtil værste angreb mod den italienske stat, da de kidnappede og senere myrdede den ledende kristelige demokrat og tidligere regeringsleder Aldo Moro. TEGN FRA FORTIDEN? Fra slutningen af 1980 erne blev De røde Brigader regnet for så godt som uddød. Her er organisationens mærke på en mur i Rom. Foto: Nicola Fasano Hvorfor terrorist Vi forstår dem ikke, terroristerne. Hvordan kan de tage børn som gidsler og skære halsen over på uskyldige mennesker? Interview med tilfangetagne terrorister tegner et billede af mennesker, der føler stor meningsløshed med tilværelsen. Når meningsløsheden parres med fundamentalisme, overskrides alle hæmninger. Terroristen er som en ansvarsløs ulykkesbilist, mener terrorforskeren Birthe Hansen. Af Susanne Nielsen Birthe Hansen om: Det blev en tirsdag i september 2001, som forandrede verden. Omkring 20 flykaprere tog kontrol med fire fly og holdt besætning og passagerer i skak med barberblade og hobbyknive. Resultatet blev storstilet og skrækindjagende mennesker døde, og omkring en halv million blev direkte berørt af en tragedie, som også endte med at sætte en ny dagsorden i verdenspolitikken. Målestokken for terrorangreb var fra nu af helt anderledes. Små aktioner kunne ikke længere få den samme medieeffekt og flå i følelserne på samme måde. Tre år er gået, og mens vi venter på årsdagen for 11. september, må vi stadig lægge ører og øjne til vanvittige gidseltagninger, halshugning af sagesløse ofre og eksploderende bomber.»når vi i dag åbner for radio og fjernsyn, er der hele tiden en ny aktion i gang«, siger terrorforskeren Birthe Hansen, der er lektor i international politik på Københavns Universitet. Sidst var det gidseldramaet på en skole i den sydrussiske by Beslan, der har holdt verden fanget i åndeløs gru. Terroristerne var nationalistiske tjetjenere, der krævede russiske styrker trukket tilbage fra Tjetjenien.»Vi ser også en tendens til, at udførelserne bliver stadig mere grusomme«, siger Birthe Hansen.»Terrorbølgen er i gang, og mange får inspiration. Men der er også tegn på, at nogle af terrorgrupperne er begyndt at gribe meget dybt ned i kassen med virkemidler«.»samtidig er man begyndt at lægge billeder af sine gru- Danskernes frygt for terror:»det er måske ligesom med tordenvejr. Man skal ikke være bange, men det er en udmærket idé at udvise passende forsigtighed«. Internettet:»Når man lægger billeder af sine grusomheder ud på internettet, får man en billig og nem måde at anrette stor skade på«. Retssikkerhed:»Egentlig tror jeg, det er muligt at få både mere sikkerhed og undgå at tabe frihedsrettigheder undervejs. For eksempel kan man nedsætte tabene ved at opfordre borgerne til at udvise større opmærksomhed og udvikle deres kompetencer, blandt andet inden for førstehjælp«. Krigen mod terrorisme:»umiddelbart efter angrebene 11. september 2001 reagerede USA faktisk meget fornuftigt. Man sagde:»kampen går ikke mellem Vesten og islam. Nej, kampen går mellem demokrater og terrorister«. BIRTHE HANSEN. Lektor i international politik ved Københavns Universitet, terrorforsker og forfatter. Foto: Finn Frandsen somheder ud på internettet. På den måde får man i virkeligheden en meget nem og billig måde at skabe stor frygt på. Forråelsen bliver værre og værre, og arbejdsløse terrorister fra Afghanistan rejser rundt i verden og falbyder deres ekspertise«. Terror kommer i bølger Birthe Hansen beskæftiger sig med et svært emne. Ingen vil fortælle ret meget, og man kan ikke stole på det, som man får at vide. Hendes arbejdsredskab er først og fremmest analyser og teorier. For eksempel kan man sammenligne tidligere terrorbølger i historien med den nuværende og dermed få et pejlemærke for dens udvikling. I 1880 erne var der eksempelvis en såkaldt anarkistisk terrorbølge, der endte med mordet i Sarajevo, som førte frem til Første Verdenskrig. Fra 1970 rne husker vi især palæstinensernes flykapringer og den venstreorienterede terror i Europa, Rote Armee Fraktion i Tyskland og Brigate Rosse i Italien. Alle disse terrorbølger har haft tre fællestræk, før de gik ned og forsvandt ud af samtiden: Lederne forsvandt. De blev dræbt, taget til fange, gik på pension eller har måttet skjule sig. Deres idéer blev udkonkurreret af andre idéer. Samtidig skete der noget dramatisk i verdenspolitikken. Styrkeforhold, alliancer og dagsordener ændrede sig.»i dag er der sket noget på alle tre punkter«, siger Birthe Hansen.»En hel del af al-qaedas ledere er dræbt, taget til fange eller skjuler sig i bjergene mellem Afghanistan og Pakistan. Der er diskussion om idéerne. Hvor meget skal snakken gå på antiamerikanisme, USA ud af Irak. Eller hvor meget skal den gå på skellet mellem demokrater og terrorister. Det må jo også siges at være dramatisk, at vi i Irak oplever en krig af en type, som aldrig før er set«.»derfor er det ikke usandsynligt, at den nuværende terrorbølge er på vej ned. Men der er mange usikre momenter, og man skal ikke drage forhastede konklusioner. Nedstigende tabere Hvad er baggrunden for, at al-qaeda kunne vokse sig så magtfuld, at man kunne gennemføre et angreb som det, vi så 11. september?»man kunne være i fred i Afghanistan, der var en såkaldt fejlslagen stat. Man kunne opbygge store træningslejre, hvor vordende terrorister kunne komme på kursus. Man opbyggede netværker og rådede over omfattende faciliteter. Man havde bærbare computere og satellittelefoner. I globaliseringens tidsalder har alle flere muligheder og ressourcer også dem, der har ondt i sinde«. Mange har ledt efter årsager. Er det fattigdom eller andre store lidelser, der får mennesker til begå så grænseoverskridende handlinger?»alle målinger peger på, at det ikke er fattigdom«, siger Birthe Hansen,»I mange områder af verden er man dårligere stillet end i Mellemøsten. Men efter afslutningen på den kolde krig oplevede Mellemøsten en turbulent tid. Det var en dårlig tid i regionen. Man kan tale om nedstigende tabere. Både med hensyn til vækst, handel, udenlandsk hjælp og livskvalitet oplevede man en nedtur«.»mange kom ud for sociale rutsjeture, mistede politisk magt, blev utilfredse eller frustrerede. Hertil kom, at man mistede en politisk allieret i Sovjetunionen, som man hidtil havde kunnet henvende sig til, hvis man var i opposition til de magthavere i ens eget land, som satsede på USA. Så det er ikke islam i sig selv, vi skal være bange for?»nej, der er ikke tale om et sammenstød mellem civilisationer. Det er rigtigt, at mange i den aktuelle terrorbølge har en islamistisk overbygning. For brede dele af befolkningen har ikke fået del i oliepengene. Til gengæld har moskémiljøerne været leverandører af et vist mål af velfærd. Alt i alt peger det i en retning, hvor religion kom langt ind i den politiske midte«. Hvem bliver terrorist?»man skal være forsigtig med at lave profiler. For hvis man beskriver den typiske terrorist som en ung mørklødet mand i tyverne med en trækasse under armen, sender grupperne blot en ældre dame med en håndtaske«.»men de menige terrorister, der hidtil er blevet afsløret, ligner den gruppe, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har identificeret som ulykkesbilister. Nu er der selvfølgelig forskel på at blive terrorist og køre råddent. Men de to grupper har alligevel en del til fælles: Eventyrtrangen, energien, fandenivoldskheden og viljen til at tage en chance«.»vi kan sammenstykke et billede ud fra retspsykiatriske rapporter om tilfangetagne terrorister og interview i fængslerne. Der er ikke fællestræk på den måde, at de alle for eksempel har haft en slem oplevelse i barndommen. Men mange har følt en stor utilfredshed og meningsløshed med tilværelsen. Det er unge mænd, som gerne vil være på i stedet for bare at være hr. Ingenting. Personen er så kommet ind i et miljø, hvor han i starten har fået små opgaver, der gradvist er ført til vigtigere opgaver«. Lukkede miljøer»men terrorgrupperne rekrutterer forskelligt. I tilfældet Tjetjenien taler vi om nationalistisk terrorisme. Her kan man også finde de kvinder, der er kendt som de sorte enker. Men i det store billede er kvindelige terrorister en undtagelse«. Hvad kan få et menneske til at halshugge et andet menneske, som er helt sagesløs? Skrider al moral i de miljøer?»ja. Hvis man over en periode bliver stadig mere fundamentalistisk i religiøs eller politisk forstand kan man overskride sine normale hæmninger. Verden deles op i godt og ondt. Selv står man selvfølgelig for det gode. Så kan det være lettere at sige, at det er i orden, at man slår andre ihjel. For man overbeviser sig selv om, at man derved redder hele verden«.»denne tankegang opdyrkes af lederne. Og den udvikles jo i grupper, der nødvendigvis må være hemmelige. I sådanne små lukkede miljøer kan man bekræfte hinanden i de særeste ting. Man skaber alverdens forestillinger om dem derude, der i princippet bare er alle os andre almindelige mennesker«. Kunne Vesten have forebygget denne udvikling ved tidligere at have støttet en demokratisk udvikling i Mellem-

15 SAMARBEJDER. Libyens leder gaddafi med kvindelig bodyguard. Siden angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 har Libyen valgt at tage afstand fra terrorisme, og landet har siden da udbetalt over 16 milliarder kr. til ofrene for den libysk støttede terrorisme. Denne villighed til at tage afstand fra tidligere tiders fejltagelser, skrotning af masseødelæggelsesvåbenprogrammer og invitation til våbeninspektion, har medført, at Libyen ikke længere står isoleret, men nu indgår i flere positive samarbejder med andre lande. Foto: Polfoto T E R R O R 15 År 1988: Lockerbie Den 21. december 1988 eksploderer et Pan Am-fly med kurs mod New York over den lille skotske by, Lockerbie. I første omgang rettes mistanken mod terrorgrupper i Mellemøsten, men blikket vendes hurtigt mod to libyske statsborgere, der senere udleveres til retsforfølgelse i Skotland. Tre år tidligere, i 1986, havde libyske terrorister ladet en bombe sprænge i diskotek»la Belle«, hvorved to amerikanske soldater og en tyrkisk kvinde blev dræbt. I 1989 er libyere ligeledes bagmænd i sprængningen af et fransk passagerfly over den vestafrikanske stat Niger. Den libyske støtte til terrorisme førte til, at landet i 1977 kom på USA s»sorte liste«over lande, der sponsorerede terrorisme, og at landets hovedstad, Tripoli, i 1986 bombedes af USA. LOCKERBIE. Alle 259 mennesker om bord på Pan Am 747 Flight 103 og 11 personer på jorden blev dræbt, da en bombe sprang i flyet. Foto: Polfoto 9/11. Bombeangrebet, der satte en anderledes målestok for terroraktioner. Foto: Jim Collins østen?»ja, men i en verden med store sikkerhedsproblemer fokuserer man på det, som på et givet tidspunkt forekommer vigtigst. Omkring afslutningen på den kolde krig var vi for eksempel bekymrede over udviklingen i Europa. Vi kunne ikke vide, hvad der ville ske, når Tyskland blev genforenet. Vi kunne ikke vide, om opløsningen af Sovjetunionen ville føre til en gigantisk borgerkrig i et område, hvor det flød med atomvåben. Siden kom krigene i eks-jugoslavien«.»i den situation fik Mellemøsten en lavere prioritet. Og det synes jeg egentlig er forståeligt«. Samfund kan ændres I foråret 2003 væltede amerikanske tropper Saddamstyret i Irak. Der var tale om en såkaldt ny krig. Betegnelsen dækker over, at det efter 1989 er blevet muligt for den eneste tilbageværende supermagt at føre krig, uden risiko for at den kan udvikle sig til en atomkrig. Irakkrigen er også blevet kaldt tilskuersport, fordi både medier og offentligheder var deltagere. Bagefter gælder det så om at vinde freden og ændre udviklingen i hele Mellemøsten i en demokratisk retning. Birthe Hansen mener, at det vil vare mange år, før vi kan se, om USA s strategi er lykkedes. Terror og gidseltagninger forsvinder ikke med Saddam Hussein. Men historien viser, at det er muligt at ændre et samfund. Efter Anden Verdenskrig blev brutale diktaturer i Tyskland og Japan afløst af demokratier.»i mellemtiden må vi så forsøge at undgå at skabe mere utilfredshed og flere nedstigende tabere. Der skal en holdningsbearbejdelse til. Mullaher skal omskoles, og basarkøbmænd skal lære at lave momsregnskaber. Men flere værdiundersøgelser tyder på, at et stort flertal i Mellemøsten gerne vil have demokrati. I et muslimsk land som Tyrkiet har vi set omfattende stille demonstrationer som en markant protest mod terroristernes måde at handle på«.»jeg tvivler også på, at hadet mod USA er så voldsomt i Mellemøsten, som man vil gøre det til. En UNDP-undersøgelse har vist, at et flertal af de unge forfærdelig gerne vil væk fra regionen. Og af dem vil de fleste helst til USA eller Europa. USA er ikke kun et ondt dyr i åbenbaringen. USA er også en magnet. Begge dele gør sig gældende«. Forhandling nytter Siden indsatsen mod al-qaeda s træningslejre i Afghanistan har terrorbilledet ændret sig. Fra at være en topstyret organisation med komitéer og udvalg er al-qaeda blevet mere diffus. De mellemledere, der stadig er på fri fod, tilbyder nu deres hjælp til mindre sejlivede grupper, som efterhånden ser sig selv som en del af den store verdensomspændende al-qaeda-bevægelse. Det må man tage højde for i terrorbekæmpelsen, mener Birthe Hansen.»Man kan også nå langt med forebyggelse og forhandling. Naturligvis skal man aldrig give efter for terroristers krav. Filippinerne gjorde det i Irak, og det ser umiddelbart ud til at have virket som en inspiration for andre terrorgrupper. Det er altså ikke hensigtsmæssigt. Men det er fornuftigt at indlede en forhandling med terroristerne. Så kan man vinde lidt tid, få politi på plads og måske have held med overtalelse«.»terrorismen har udviklet sig. Men der er også kommet større fokus på terrorismen i medierne. Alene det kan på kort sigt virke som en inspiration. Man ser på tv, hvilken opmærksomhed en terrorhandling afføder og tænker: Det kunne vi da også prøve.... Men for nationalistiske bevægelser kan mediedækningen også have en omvendt effekt. De lever jo ofte af opbakning i befolkningen, og den vil måske reagere på terrorhandlingerne med afsky«. Mediernes rolle Det er via medierne, terrorgrupperne spreder deres angst. De er afhængige af medierne, og der er mange terrorister derude, som gerne vil være på. Omvendt kan Birthe Hansen ikke forestille sig en fri presse, der ikke vil dække sådanne begivenheder. Mediernes rolle er dobbelt, påpeger hun. Man bør forlange, at de udviser ansvarlighed. Men man kan heller ikke sige, at medierne går terroristernes ærinde.»jeg plejer at bruge eksemplet med Herostratos. Han var en mand i det antikke Grækenland, der forfærdelig gerne ville være berømt. Men ingen lagde mærke til ham, så han fandt på at sætte ild til Artemis-templet i Efesos. Det medførte dog blot, at man i samtiden besluttede aldrig at nævne hans navn. Derfor kalder man det herostratisk berømmelse«.»opmærksomhed er en vigtig ting for terrorgrupperne. Alene det giver dem en vis tilfredsstillelse. Men det er også en del af deres logik, at de med jævne mellemrum må udføre store spektakulære aktioner for at fremstå som interessante for nye rekrutter. På sin vis opererer de meget rationelt. Selvmordsangreb kan for eksempel være en del af storstilede og veltilrettelagte kampagner«.»måske den enkelte selvmordsterrorist er en ung forvildet sjæl. Men handlingen er ikke udtryk for desperation. Lederne opererer efter moderne managementprincipper. Man holder møder. Næsten som når man på en avisredaktion diskuterer, hvad man kan gøre for at få flere læsere«.»aftenen før et angreb bliver de palæstinensiske selvmordsbombere videofilmet med en rigtig flot baggrund. På et tidspunkt lagde de tamilske tigre billeder af deres martyrer ud på internettet, så hele det tamilske eksilmiljø kunne beundre dem. De vidste, at de skulle dø. Men de vidste også, at de ville få evig berømmelse i cyperspace«. Internet Terror på Gyldendal.dk Links, litteratur og undervisningsforslag til undervisning om terror. Siden er egnet for såvel folkeskolen som de gymnasiale uddannelser.

16 16 T E R R O R SADAT MYRDES. Muslimske fundamentalister myrder den egyptiske præsident Anwar Sadat i Danmark gav i 1992 asyl til en af bagmændene. Foto: Makaram Gad Alkareem År 1992: Egyptisk terrorist i Danmark Egypteren Tal at Faud Qasim flygtede i 1989 fra fangenskab i Egypten, hvor han sad fængslet for meddelagtighed i mordet på Egyptens præsident Sadat i Ad omveje kom han til Danmark i 1992, hvor han fik politisk asyl. Qasim var talsmand for den største og mest aktive terrororganisation i Egypten, al-gama at al-islamiya (Den Islamiske Gruppe). Fra Danmark fortsatte han sit arbejde mod den egyptiske stat. I avisartikler truede han danske virksomheder og danske turister i Egypten med terrorisme, ligesom han åbenlyst i den danske presse forsvarede Den Islamiske Gruppes terroraktioner mod den egyptiske turistindustri. Efter et mislykket attentatforsøg mod Egyptens præsident Mubarak den 26. juni 1995 en aktion Qasim formodentligt kendte til tog Qasim på studietur til Kroatien, hvor han forsvandt. FREDSAFTALE. Præsident Sadat fra Egypten underskrev i 1979 en fredsaftale med Israel. Her ses han yderst til venstre med den amerikanske præsident Carter og den israelske statsleder Menachem Begin. Foto: Polfoto USA er en terroriststat Mange tåler ikke, at man forholder sig kritisk til Vestens ugerninger på verdensscenen. De skal helst benægtes eller ties ihjel. Og det er hykleri, siger den verdensberømte provokatør og sprogforsker Noam Chomsky NICARAGUA: Den mellemamerikanske stat Nicaragua lider stadig efter den borgerkrig, der kastede landet ud i dyb fattigdom. USA var dybt involveret i konflikten og årsag til, at den trak ud i årevis. Foto: Polfoto Af Per Michael Jespersen Det er ikke hver dag, at en amerikaner kalder USA for en terroriststat. Men det gør den 74-årige Noam Chomsky. Siden 1960 erne har Chomsky sideløbende med sin akademiske karriere været en markant kritiker af amerikansk udenrigspolitik. Du argumenterer for, at USA er en ledende terroriststat. Det er jo en hård kritik. Kan du uddybe den?»der findes en omfattende dokumentation, der viser, at USA lever op til sin egen definition af ordet terrorisme. Særligt siden 1981, hvor Reagan-regeringen lancerede sin doktrin om at føre krig mod den internationale terrorisme har USA været en af verdens førende terroriststater. Forbrydelserne i Nicaragua er et oplagt eksempel. Landet blev i 1980 erne overfaldet af USA, titusinder omkom, og landet blev så ødelagt, at det måske aldrig overvinder tabet. Hertil kom en ødelæggende økonomisk krig, som et lille land, isoleret af en hævngerrig og grusom supermagt, næsten ikke kunne holde til. Virkningerne for nicaraguanerne var endnu mere alvorlige end tragedierne i New York«. Det gik hårdt ud over Nicaragua, men at kalde det for terrorisme?»jamen, der var tale om international terrorisme. USA er den eneste stat, der nogensinde er blevet dømt for ulovlig magtanvendelse international terrorisme af Den Internationale Domstol. Det skete netop i forbindelse med forbrydelserne mod Nicaragua. Baggrunden var følgende: Da Nicaragua blev overfaldet af USA, henvendte landet sig til Den Internationale Domstol, som i 1986 dømte USA til at stoppe angrebet og betale erstatning. Men USA afviste dommen med foragt og reagerede med at forstærke angrebet. Nicaragua henvendte sig så til FN s Sikkerhedsråd, som vedtog en resolution, der opfordrede alle stater til at overholde international lov. Kun USA nedlagde veto. Nicaragua henvendte sig så til FN s generalforsamling, hvor en tilsvarende erklæring blev vedtaget, men USA og Israel modsatte sig den i to år. Der er her tale om et skræmmende eksempel på amerikansk terrorisme, men det står ikke alene«. Kan du give andre eksempler?»masser. I 1985 udløste Reagan-regeringen en bilbombe i Beirut, der var rettet mod en KONTROVERSIEL. 76-årige Noam Chomsky mener, at USA skal kigge godt efter i sin egen baghave, inden en amerikansk leder går ud og kalder andre for terroriststater. Foto: Mauricio Lima muslimsk gejstlig, som man imidlertid ikke fik ram på. 80 omkom og 250 blev såret de fleste kvinder og børn. Støtten til de israelske grusomheder er et andet eksempel. Et tredje er den politik, der er hovedansvarlig for måske en million civile ofre i Irak. Og endnu et eksempel er USA s støtte til Tyrkiets undertrykkelse af den kurdiske befolkning. Clinton-regeringen bidrog med ca. 80 procent af våbnene til undertrykkelsen, der er en af 1990 ernes værste etniske udrensninger. Men udrensningen er stort set ukendt for omverdenen og benævnes blot som en mindre fejltagelse «. Overser du ikke, at USA også spiller en afgørende rolle som en supermagt, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder på den internationale scene?»nogle gange er det tilfældet, men andre gange er det i allerhøjeste grad ikke tilfældet, som jeg demonstrerer i min bog. Langt hen ad vejen har USA handlet som en magtfuldkommen terroriststat, det viser al dokumentation«. En af de amerikanske handlinger, som du fordømmer, er ødelæggelsen af en medicinalvirksomhed i Sudan i august Du sammenligner den oven i købet med 11. september.»jeg vil understrege, at 11. september var en forfærdelig og ondskabsfuld handling, og at jeg bevidst ikke sammenligner de to tragedier direkte. Men på ét punkt når det handler om de menneskelige konsekvenser af tragedierne, herunder det samlede antal døde kan man sagtens sammenligne. Og gør man det, når man frem til, at USA s bombning i Sudan var værst. Denne sammenligning har i den grad chokeret de vestlige intellektuelle, som ikke kan tåle, at man omtaler Vestens ugerninger. De skal helst benægtes eller ties ihjel. Og det er rent hykleri«. Men er der ikke også en moralsk forskel på en handling som den 11. september, der krævede tusinder af døde, og så et angreb på en formodet produktion af bioteknologiske våben, som kræver ét dødsfald?»der ville være en moralsk forskel, hvis det forholdt sig, som du giver udtryk for dér. Men det er heller ikke tilfældet. Når man skal vurdere en forbrydelses menneskelige omkostninger, skal man ikke kun regne dem med, der dræbes på gerningsstedet, men også med dem, der senere dør som resultatet af ugerningen. Det er den målestok, vi helt korrekt bruger, når vi ser på de forbrydelser, der er begået af vores officielle fjender Stalin, Hitler og Mao som de groveste eksempler. Og bruger man den målestok på USA s sønderbombning af Sudans farmaceutiske industri, bliver resultatet, at titusinder døde i årene efter, fordi de ikke kunne få medicinsk behandling. Det er det, jeg har dokumenteret. Og heri bakkes jeg op af eksperter på området. Men uha, det må man ikke sige, mener vestlige intellektuelle«. Hvorfor ikke?»det er ganske afslørende, at det for mange intellektuelle vestlige er fuldstændig ligegyldigt, hvilke konsekvenser deres handlinger får for titusinder af fattige afrikanere. Ifølge amerikanske intellektuelle er alle Vestens handlinger udført i retfærdighedens tjeneste, og det opfattes som oprørende, hvis der er nogen, der siger noget andet. Således har mine udtalelser om medicinalvirksomheden i Sudan fremkaldt en voldsom proteststorm på websider og i medierne«. Du har ikke den store respekt for de vestlige intellektuelle?»nej, der er omfattende viden, som viser, at den brede befolkning ofte er langt mere civiliseret end den veluddannede elite. Store dele af den intellektuelle elite i USA er præget af hykleri i modsætning til flertallet af befolkningen«. Men den amerikanske befolkning bakker da op om eliten, når eliten f.eks. går til angreb på Afghanistan?»For mange amerikanere var 11. september en brat opvågning, som førte til en omfattende åbenhed, skepsis og lyst til at reflektere over USA s rolle på verdensplan. Læg mærke til, at The New York Times umiddelbart efter terrorangrebet skrev, at»på gaderne i New York høres krigstrommerne næsten ikke«, og at selv ved mindesmærker for grusomhedens ofre»overgår kravet om fred langt kravet om gengældelse««. Er det ikke rimeligt, at et land, der bliver angrebet, betaler tilbage med samme mønt, som tilfældet var i Afghanistan?»Hvis denne regel gjaldt, skulle Nicaragua, Sydvietnam og Cuba jo have sprængt bomber i Washington og andre amerikanske byer, og palæstinensere skulle have bifaldet bomber i Tel Aviv. At sådanne regler efter århundreders grusomheder nær havde udslettet Europa førte til, at verdens nationer efter Anden Verdenskrig udformede en anden pagt«.

17 FORSIDE AF TIME MAGAZINE. Allerede i 1993 ryddede islamiske fundamentalister forsiderne i USA med en bombesprængning i parkeringskælderen under World Trade Center. År 1993: 1. angreb på World Trade Center T E R R O R 17 I Pakistan havde araberen Ramzi Yusuf lært at fremstille og sprænge bomber, hvilket han gjorde effektivt brug af 26. februar Den dag forsøgte en gruppe muslimske terrorister at jævne World Trade Center med jorden ved at sprænge en bombe, som Yusuf havde lavet i bygningens parkeringskælder. Bygningen kollapsede ikke som planlagt, men 6 blev dræbt og 1000 såret. Efterfølgende arresteredes alle attentatmændene, undtagen en iraker og Yusuf. Det lykkedes Yusuf at flygte fra USA. I første omgang kom han til Pakistan, hvor han virkede som bombeinstruktør i al-qaeda-netværkets træningslejre. Herefter planlagde Yusuf yderligere aktioner, deriblandt 12 samtidige sprængninger af jumbojets og et attentatforsøg mod pave Johannes Paul II. FBI arresterede ham i Pakistan i et hus tilhørende Osama bin Laden. Yusuf blev sigtet og dømt for medvirken i angrebet på World Trade Center. PAVE JOHANNES PAUL II. Paven skulle have været myrdet ved et attentat. Foto: Massimo Siragusa Frygten for terrorangreb er vildt overdrevet Terrorisme dækkes langt mere intensivt i medierne efter 11. september 2001, selv om antallet af angreb og ofre er det laveste i årevis TIKKENDE BOMBER? Losseplads for brugte køleskabe i landsbyen Kacov i Tjekkiet køleskabe ligger her og sender freon ud i atmosfæren. Truslen fra drivhuseffekten er globalt set måske langt mere farlig end truslen fra terrorangreb. - Foto: Jan Trestik Af Justin Lewis Årtusindet er endnu ikke ret gammelt, men der er ingen tvivl om, hvilke nyhedshistorier der har domineret det. Siden angrebet på World Trade Center 11. september 2001 har terrorisme stået øverst på nyhedsmediernes dagsorden. Uanset om det gælder terrorangreb, anholdelser, advarsler fra politikere eller dækning af handlinger, der udføres i forbindelse med krigen mod terror, er emnet blevet dækket mere intensivt og vedvarende end i nogen anden periode. Det gælder også, selv hvis vi fraregner 2001, året hvor dækningen var mest omfattende. Siden januar 2002 har eksempelvis de engelske aviser The Times, Financial Times, The Guardian, The Mail og The Mirror til sammen bragt gennemsnitligt 400 historier om terrorisme hvert år. Og tendensen er stigende snarere end faldende. Hvis vi sammenligner tallet med en periode på fire og et halvt år forud for 11. september (fra 1997 til midten af 2001) er der tale om en femdobling af nyhedsdækningen. Mange terrorangreb i 80 erne Den britiske regering udsendte for nylig en brochure til borgerne om, hvad de skal gøre i tilfælde af et angreb, og brochuren efterlader sammen med en række advarsler fra den amerikanske regering det indtryk, at risikoen har nået hidtil usete højder. Alligevel præges den offentlige debat og mediedækningen af påfaldende mangel på dokumentation for, at det faktisk forholder sig sådan. Den amerikanske regerings egne tal for international terrorisme som den selv definerer som angreb på ikke-kombattanter foretaget af ikke-statslige enheder, herunder grupper som IRA, UDF og ETA viser, at den internationale terroraktivitet var højst midt i 1980 erne. Med enkelte undtagelser for eksempel 1991, 1999 og 2001 har det årlige antal terrorangreb generelt været faldende siden da. Flest ofre for terror i 1998 Dokumentationen tyder på, at angrebet 11. september ikke var begyndelsen på en ny epoke for global terrorisme, men derimod en katastrofal engangsforeteelse. I årene siden 2001 har der været færre episoder per år end på noget andet tidspunkt i de seneste 20 år. Den årlige forekomst er nu kun en tredjedel af niveauet mellem 1985 og Men hvad med angrebene i USA, på Bali og i Madrid? De viser vel, at terrorangrebene er vokset i omfang, selv om der er færre af dem? Næ, igen fortæller tallene en anden historie. Hvad angår antallet af ofre for international terrorisme fra 1998 til 2003, var 2001 ikke det værste år, hvilket de fleste nok ville tro. Trods de ofre 11. september (som udgjorde 77 procent af ofrene for hele året), blev flere mennesker ofre for internationale terrorangreb tre år tidligere, nemlig i Det forhold, at 80 procent af ofrene i 1998 omkom i Afrika, kan være med til at forklare (men ikke undskylde) den manglende interesse fra politikere og medier. Men forklaringen holder ikke helt: Mange af angrebene i 1998 blev trods alt begået af al-qaeda mod amerikanske mål, og et forholdsvist stort antal mennesker (405) blev også dræbt i Vesteuropa det år. Og hvis man kigger nærmere på de seneste 20 års mediedækning af international terrorisme, fremgår det, at der faktisk ikke er nogen tæt forbindelse mellem antallet af terrorangreb et givent år og forekomsten af betegnelsen i pressen. Hvis man tager The Times, Financial Times og The Guardian som eksempler, kan man konstatere udsving i mediedækningen, som ikke har den store sammenhæng med globale tendenser for terrorisme. Medierne forvrænger virkeligheden International terrorisme blev for alvor et emne for nyhedsjournalistikken i 1986 (hvor det blev omtalt flere gange end i nogen af de seneste 20 år, bortset fra 2001). Det var året, da Libyen blev det store uhyre inden for international terrorisme, og præsident Reagan gav ordre til bombeangrebet på Tripoli. Men selv om de amerikanske data viser en stigning i antallet af terrorangreb i 1987, så faldt mediedækningen det år betydeligt, til under en fjerdedel af niveauet i Men det største misforhold mellem dækningen af terrorisme og forekomsten af terrorangreb finder vi utvivlsomt i perioden fra 2002 og frem til i dag. Nyhedsdækningen er på sit højeste konstante niveau nogensinde, selv om der har været færre terrorangreb end i nogen anden periode i de sidste årtier. Hvad er forklaringen på denne uoverensstemmelse? Tja, desværre er det ikke usædvanligt, at mediedækningen ikke hænger nøjere sammen med, hvor alvorlig eller ikke alvorlig, truslen egentlig er. Undersøgelser af, hvordan mediernes dagsorden sættes uanset om emnet er kriminalitet, narko, krig eller miljøet viser, at der ofte er begrænset sammenhæng mellem dækningens omfang og tendenserne i den virkelige verden. I mange tilfælde reagerer medierne på en optrapning af den fra politikernes side snarere end på en optrapning af et problem. Krigen mod narko og krigen mod terror affødte en stærkt forøget mediedækning, som til gengæld retfærdiggjorde en række politiske initiativer. Det har i kombination med de britiske mediers tendens til at orientere sig mod USA betydet, at forestillingen om, at»verden forandrede sig«11. september, er blevet en selvopfyldende profeti. Andre globale trusler overses Ligesom USA s krig mod narko i slutningen af 1980 erne førte til en massiv stigning i mediedækningen af emnet selv om forbruget af narko lå på et ganske konstant niveau har krigen mod terror nu gjort enhver handling, trussel eller bekymring i forbindelse med terrorisme til et emne, der opfattes som langt mere berettiget til nyhedsdækning end tidligere. Denne form for dækning forvrænger vores opfattelse for, hvor stor risikoen egentlig er. Så selv om den engelske regerings øverste videnskabelige rådgiver advarer om, at drivhuseffekten udgør en langt større trussel mod menneskeliv end terrorisme, så står terror højt på offentlighedens liste over risici, mens klimaforandringer står langt nede. Hvad værre er, så skaber det et nyhedsklima i det mindste i USA hvor politikere kan bruge betydelige mængder energi og skattekroner på krigen mod terror og samtidig tilsidesætte spørgsmål som drivhuseffekten. Justin Lewis er professor i journalistik og mediestudier ved Cardiff University. Oversættelse: Tonny Pedersen. Teksten er en let redigeret og forkortet version af den artikel, der blev bragt i Dagbladet Politiken 10. august Internet USA under angreb html/nyheder/baggrund/tema2001/ worldtrade Danmarks Radio har et specialtema om 11. september. Siden indeholder samlet nyheder, tv-indslag og fotos. Leksikon Doktrin Læresætning, overordnet princip for et lands sikkerhedspolitik. Den Internationale Domstol FN-domstol oprettet i 1945, der afgør tvister mellem stater, har sæde i Haag i Holland. Resolution Beslutning eller udtalelse fra en forsamling efter en forhandling. Kilde: Gyldendals Leksikon 1-3

18 18 T E R R O R SHOKO ASAHARA. Lederen af den japanske sekt, der slap dødelig nervegas ud i Tokyos undergrundsbane. Foto: Polfoto År 1995: Kult og terrorisme 20. marts 1995 slippes den dødelige nervegas sarin løs i fire tog i Tokyos undergrundsbane. Bag det voldsomme angreb stod den religiøse Aum Shinrikyo-sekt, der ledtes af den karismatiske og veltalende Shoko Asahara. For Aum Shinrikyo-sekten var omverdenen ond. Kun ved at ødelægge den, kunne man blive frelst. Shoko Asahara, der var kultens suveræne leder, blev anholdt, to måneder efter at nervegassen havde dræbt 12 mennesker og såret Hvis selve terrorhandlingen havde været udført med større kendskab til giften, kunne flere hundrede tusind være blevet dræbt. Aktionen førte til, at man inden for terrorismebekæmpelsen brugte meget energi på at hindre udbredelsen og anvendelsen af masseødelæggelsesvåben (WMD Weapons of Mass Destruction). TOKYO LAMMET. 27 mennesker døde af nervegassen sarin, der var sluppet ud i fire tog. Foto: Chiaki Tsukumo Tjetjensk og russisk terrorisme Hvis terrorismen skal bekæmpes, må der også gøres op med den russiske statsterrorisme, der i tilfældet Tjetjenien avler tjetjenske terrorister. Af Vibeke Sperling Den første større terroraktion i Tjetjenien-krigens kølvand ramte Rusland i juni 1995, et halvt år efter at russiske styrker havde invaderet den rebelske republik og lagt den tjetjenske hovedstad Grosnij i ruiner. Mens bomberne regnede over tjetjenske byer og landsbyer, tog den tjetjenske krigsherre Sjamil Basajev over 1000 gidsler i den sydrussiske by Budjonnovsk. Målet med aktionen var at tvinge Rusland til at standse bombardementerne og indlede fredsforhandlinger. Under et russisk kommandoraid på hospitalet blev 121 gidsler dræbt. Russere sad klinet til tv, da daværende ministerpræsident, Viktor Tjernomyrdin, forhandlede for åben skærm med Sjamil Basajev. Han reddede mange menneskeliv ved at godtage Basajevs krav, efter at denne havde løsladt et par hundrede gidsler. Samme aften beordrede Tjernomyrdin våbenhvile i Tjetjenien og garanterede frit lejde for gidseltagerne. Reelle fredsforhandlinger kom i gang og en fredsaftale blev underskrevet, hvor man enedes om at udskyde en afklaring af konfliktens kerne til udgangen af Og konfliktens kerne er, om Tjetjenien skal forblive en del af Rusland eller have selvstændighed. En gammel konflikt Tjetjenerne er det folk, som mest indædt modsatte sig det tsaristiske Ruslands kolonisering af Nordkaukasus i 1700 og 1800-tallet. Og tjetjenske oprørere har op til i dag kæmpet imod russisk overherredømme. Ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin bekæmper hans styrker internationale terrorister i Tjetjenien. I realiteten er det en over 300 år lang konflikt, hvorunder tjetjenerne aldrig frivilligt har underlagt sig Rusland. Det er således en lang koloniseringskrig, hvor terror er blevet et stadig hyppigere brugt våben. Krigen genoptages Fredsprocessen i 1995 bragte ingen løsning, og krigen blev genoptaget. Næste større terroraktion kom, da krigsherren Salman Radujev tog gidsler i byen Kisljar i naborepublikken Dagestan. Efter forhandlinger stillede russerne busser til rådighed og lovede frit lejde for terroristerne og en del gidsler. Busserne blev imidlertid angrebet og gidseltagerne barrikaderede sig i landsbyen Pervomajskoje ved grænsen til Tjetjenien, som blev udsat for intensivt bombardement i tre dage. Daværende præsident Boris Jeltsins popularitet var på nulpunktet, og det store flertal af russerne var imod hans krig i Tjetjenien. I foråret 1996 gik han med til våbenhvile og fredsforhandlinger. Men russerne brød våbenhvilen, efter at Jeltsin var blevet genvalgt som præsident i juli. Tjetjenske styrker genindtog Grosnij måneden efter. Det førte til en fredsslutning og tilbagetrækning af de russiske styrker inde årets udgang. Tjetjenernes militære leder Aslan Maskhadov blev valgt til præsident i januar 1997, og Tjetjenien blev de facto selvstændigt, men kriminalitet, gidseltagning og terror blev levebrød for mange i den ødelagte republik. Invasion, statsterror og modstand I september 1999 blev bombesprængninger i Moskva og andre russiske byer med omkring 300 dødsofre optakt til en ny invasion. Det er aldrig bevist, at tjetjenere stod bag, men de fleste russere troede på Kremls påstand om, at det var tilfældet. Putin, der dengang var ministerpræsident, fik i modsætning til Jeltsin folkelig opbakning til at angribe Tjetjenien. Invasionen blev kaldt en antiterroroperation. Efter valget af Putin til præsident i marts 2000, erklærede Moskva»sejr over terroristerne«, men siden tog terroraktionerne til på russisk jord. Russiske forbrydelser imod tjetjenske civile, social elendighed og manglende udsigt til fred skabte reelle og potentielle terrorister i stort tal. Det er værd at bemærke, at russisk statsterror imod tjetjenerne kom før den tjetjenske terrorisme. Efter den anden russiske invasion og fornyede sønderbombning af Grosnij har terroraktioner med og uden tjetjensk afsender været talrige og har antaget nye former. I 2000 oplevede Rusland de første selvmordsaktioner, som har vist sig at være et fænomen, der, som i Mellemøsten, er kommet for at blive. Kvinder menes indblandet i omkring halvdelen af selvmordsaktionerne, de såkaldte sorte enker, kvinder, som har mistet en ægtemand eller en anden nærtstående i kampen imod russerne. Teaterpublikum taget som gidsler I oktober 2002 blev Ruslands hjerte, Moskva, igen ramt hårdt, da over 800 mennesker blev taget som gidsler i Dubrovka-teatret i Moskva. Det kostede 128 mennesker livet, de fleste som følge af den giftgas, som sikkerhedsstyrkerne pumpede ind i teatret, før de stormede. 41 gidseltagere blev dræbt. Op til valget til underhuset, Dumaen, i 2003 og præsidentvalget i 2004 slog terrorister gentagne gange til. En bombe sprang i et lokaltog i det sydlige Rusland to dage før Dumavalget 7. december. Det krævede 44 dødsofre. To dage efter valget detonerede en sort enke et sprængstofbælte i centrum af Moskva og tog seks andre med sig i døden. I februar 2004 blev over fyrre dræbt af en bombeeksplosion i Moskvas metro. Det var alles skræk, som blev til virkelighed i byens transportnerve, der fragter millioner af passagerer dagligt. Putins popularitet ramt Mange troede, at det ville påvirke Putins kampagne for genvalg negativt, men han blev bare endnu mere populær. Det paradoks så de stadig flere terroraktioner og ringe succes i terrorbekæmpelsen ikke ud til at ændre på, før gidseldramaet i Skole nr. 1 i Beslan 1. september 2004, der fulgte umiddelbart efter selvmordsbomber imod to russiske fly, der kostede 90 livet, og en selvmordsbombning i Moskva, der dræbte ti mennesker. Da faldt Putins popularitetskurve. Efter terrorbølgen i august og september 2004 blev det afsløret, at politibetjente i Beslan havde ladet sig bestikke eller afpresse til at hjælpe gidseltagerne. Efter hver eneste større terroraktion er det blevet afsløret, at politifolk og sikkerhedsagenter har ladet terrorister og store mængder våben passere til gengæld for bestikkelse. Det viser, at terrorbe-

19 T E R R O R 19 OKLAHOMA BOMBEN. Aktionen står som et udtryk for den yderste amerikanske højrefløjs indædte modstand mod den kontrol, som det amerikanske system udøver; de mener, at myndighederne fratager dem den frihed, de som amerikanere har ret til. -Foto: Polfoto År 1995: Ærkeamerikanere sprænger regeringsbygning i luften En regeringsbygning i Oklahoma City, USA, ødelægges næsten totalt, da en kraftig bilbombe eksploderer foran bygningen. 168 mennesker dør ved attentatet, heraf 19 børn, mens omkring 600 såres. I første omgang rettedes opmærksomheden fra de amerikanske myndigheder og medierne mod islamiske terrorister, men hurtigt stod det klart, at det var blandt USA s højreorienterede, at gerningsmændene skulle findes. En time efter sprængningen arresteres hovedmanden bag attentatet, højreekstremisten Timothy McVeigh, der havde placeret bilen med bomben foran bygningen. Han identificeres kort efter som en af bombemændene. McVeighs medskyldige Terry Nichols melder sig senere sammen med sin bror. McVeigh henrettes i januar 2001, mens Terry Nichols blev idømt livsvarigt fængsel. JAMES MCVEIGH. En af de højreorienterede bag den bombesprægning i Oklahoma, der kostede 168 mennesker livet. Foto: Polfoto EN BESAT BY. Grosnij, hovedstaden i Tjetjenien, er under russisk bevogtning både militært og politisk. Foto: Pavel Sjokhin kæmpelse kræver korruptionsbekæmpelse, men korruptionsplagen er ikke blevet mindre under Putin. Civile ofre Krigens terror imod civilbefolkningen er fortsat. Mange unge tjetjenske mænd er forsvundet sporløst eller fundet dræbt efter at være blevet arresteret som mistænkt for at være oprørere. Efter de stadig flere kvindelige selvmordsbombere har været på spil overgår samme skæbne kvinder. Nogle sørgende enker har frivilligt kastet sig i døden og taget tilfældige russere, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, med sig for at påtvinge russiske familier tragedier af samme omfang, som russiske styrker har udsat deres familier for. Der er imidlertid også eksempler på, at kvinder ikke gør det frivilligt, men at social udstødning fra især traditionelle bondesamfund har gjort dem til nemme ofre for rekruttering til det dødbringende job. Undergrundspræsidenten Aslan Maskhadov har kaldt de sorte enker et produkt af»den russiske besættelses ødelæggelse af tjetjenske familier«, men FSB hævder at have beviser for, at han står bag alle tjetjenske terroraktioner, også selvmordsaktioner. Desperate enker Efter terroraktionen i Dubrovka-teatret viste der sig et nyt mønster af angreb fra kvinder, hvis mænd, brødre eller fædre var faldet i krigen. Først dør han under sammenstød med russiske styrker, eller fordi han er mistænkt for at være oprører eller for at have oplysninger om sådanne. Han dør i fangenskab eller forsvinder sporløst. Så forsvinder hustruen, søsteren eller datteren. Undertiden slippes hun fri efter få dage eller uger, eller også forsvinder hun sporløst. To sorte enker steg på hvert deres fly 24. august 2004 og dræbte alle ombordværende ved to næsten samtidige flystyrt. Det kunne have været undgået. De havde bestukket sig fri af sikkerhedskontrollen i lufthavnen Domodedovo i Moskva. Det kostede 250 kroner i bestikkelse at tage 90 liv. Intet kan retfærdiggøre den tjetjenske terrorisme, men hvis terrorisme skal bekæmpes, må man kende terrorens rødder. Når tjetjenere tager gidsler, endog børn, hører det med til historien, at tjetjenske børn har været gidsler for krig og kriminalitet i ti år. FRYGT OG HÅB. Kvinder fra Beslan venter på nyt om deres kære, der holdes tilbage som gidsler på Skole nr. 1. Foto: Musa Sadulajev Blodbadet i Beslan Der ventede skolebørnene på Skole nr. 1 i Beslan en festdag 1. september, men tjetjenske terrorister ville det anderledes. Af Vibeke Sperling Rusland er nok det land i verden, som gør mest ud af første skoledag efter sommerferien. Familier sparer sammen til det fineste puds til børnene, der drager af sted med kunstfærdige blomsterbuketter til læreren og balloner til at sende op over skolen. På Skole nr. 1 i Beslan i det sydlige Rusland blev festdagen et ubeskriveligt mareridt 1. september, da terrorister tog børn og pårørende som gidsler. Myndighederne i Moskva hævdede i starten, at der kun var omkring 300 gidsler, selv om indbyggere i Beslan vidste, at der var mange flere. Der viste sig at være omkring fire gange så mange. Den officielle løgn skabte stor bitterhed blandt de fortvivlede pårørende uden for skolen. Ifølge loven er det efterretningstjenesten FSB, som leder antiterroroperationer, men ingen syntes at have kontrol med situationen, da skyderi brød løs på tredjedagen, efter at gidslerne havde været stuvet sammen i skolens gymnastiksal i 53 timer.»disse mænds monstrøse inkompetence resulterede i den største optælling af lig i hele den russiske terrorismes historie«, skrev den russiske kommentator Julia Latynina. Tv-billederne af halvnøgne børn, som flygtede igennem kugleregnen, brændte sig ind på verdens nethinde. Beslan-tragedien blev det blodigste massegidseldrama, som hidtil er set. Med omkring 350 dødsofre, 750 sårede og mange, hvis skæbne stadig ikke er afklaret, kostede det blod for op mod 90 procent af alle gidsler. Vidner tæt på begivenhederne har fortalt, at situationen løb løbsk, da civile greb til våben for selv at befri gidslerne. FSB blev hårdt kritiseret for ikke at have sørget for noget så elementært som at afspærre området, så situationen kunne kontrolleres. Mange russiske demokrater krævede en uvildig undersøgelse, men det afviste præsident Vladimir Putin. Det er overhuset, Føderationsrådet, som kontrolleres fuldt ud af Kreml, der har fået til opgave at undersøge forløbet. Det ventes ikke at afdække, hvad der virkelig skete. PRÆSIDENT PUTIN. Den russiske præsident benytter sig af terrortruslen til at indføre begrænsninger i det russiske demokrati. Foto: Polfoto Putins særlige indsats Under dække af at være terrorbekæmpelse indføres love og ændringer, der stækker det i forvejen svage russiske demokrati. Af Vibeke Sperling Præsident Vladimir Putin har efter gidseldramaet i den sydrussiske republik Nordossetien i begyndelsen af september taget en række skridt, der angiveligt skal komme terrorismen til livs. Når det gælder styrkelse af sikkerhedstjenesterne kan det diskuteres, hvor effektive de nye tiltag er, men noget må han selvfølgelig gøre. Opinionsundersøgelser viser, at befolkningen har ringe tiltro til, at sikkerhedstjenesterne og politiet kan beskytte dem. Putin nyder derimod stadig stor opbakning, selv om hans opinionstal har været for nedadgående. De fleste russere er dog stadig overbeviste om, at det er folk omkring ham og ikke præsidenten selv, som er skyld i, at der ikke er sat mere effektivt ind imod terrorplagen, som er forværret markant i hans præsidenttid. Når Putin hævder, at det er international terrorisme, al-qaeda, der er på spil, har det et ikke mindst en indenrigspolitisk funktion. Det får russere til at konkludere, at når verdens mægtigste land, USA, ikke kan få bugt med al-qaeda, vil det være urimeligt at kræve det af Putins magtapparat. Når det gælder Putins indgreb i det politiske system som svar på terrorismen, ligner det ifølge mange russiske politikere og kommentatorer et forsøg på at udnytte situationen til at styrke hans personlige magt. For hvordan skulle det kunne medvirke til at bekæmpe terrorisme at tage stemmeret fra befolkningen? Det er netop det, som vil blive resultatet af Putins plan om selv at udpege guvernørerne for russiske regioner. De har tidligere været folkevalgte. Samme karakter af indskrænkning af demokratiet har hans indgreb for at begrænse antallet af partier og ændre valgloven, så kun partier kan opstille kandidater. Terrorbekæmpelse i vestlige lande har også ført til indskrænkning af demokrati, men på grund af Ruslands svage demokrati har Putin langt større rum for at bruge terrorplagen som dække over koncentration af magten i egne hænder.

20 20 T E R R O R DANSK FORBINDELSE. Boghandler Said Mansour sammen med den blinde præst Omar Abdel Rahman, der er dømt for bombesprængningen under World Trade Center i Samme år sad han på en dansk Storebæltsfærge og snakkede i telefon. Foto: Erik Gleie År 1997: Pyramider og bomber Den Islamiske Gruppe gennemførte 17. november 1997 et voldsomt angreb på en gruppe udenlandske turister i Luxor i Egypten. 58 turister samt fire egyptiske statsborgere blev dræbt. Den Islamiske Gruppe er en ekstremistisk islamisk bevægelse, der blev grundlagt i 1970 erne blandt andet af tidligere medlemmer af den egyptiske hærs efterretningstjeneste, unge befalingsmænd og egyptiske advokater. Den Islamiske Gruppe har ud over gentagne angreb rettet mod den egyptiske turistindustri været involveret i flere angreb på egyptiske sikkerhedsfolk og politikere herunder mordet på den egyptiske præsident Sadat i oktober 1981 og attentatet på den nuværende præsident Mubarak i juni Derudover sidder bevægelsens leder Sheik Omar Abdel Rahman i dag i fængsel på livstid for sin rolle i forbindelse med angrebet på World Trade Center i februar LUXOR. Turisterne er kommet tilbage til det egyptiske feriested Luxor siden angrebet i Foto: Mohammed Al-Sihiti Mr. Antiterror Terrorister i Europa har for let ved at skaffe penge til deres aktioner, og Rusland er ikke indstillet på et tæt samarbejde. EU s antiterrorchef Gijs de Vries gør status et halvt år efter sin udnævnelse. ARRESTATIONER. Franske terrorbetjente pågreb i juni mennesker med tilknytning til den baskiske terrororganisation ETA. Foto: Thibault Deglane Af Lea Wind-Friis Vi skal altid forvente det uventede, og intet land i EU kan føle sig sikker. Så klar lyder meldingen fra EU s koordinator af terrorbekæmpelse, hollænderen Gijs de Vries. Hans stillingsbetegnelse er relativt ny den blev oprettet umiddelbart efter bombeangrebet i Madrid 11. marts i år. Dengang kritiserede mange den nye toppost for at være et tomt symbol uden nogen egentlige magtbeføjelser. Mere velvillige røster gav Gijs de Vries det superhelteklingende tilnavn mr. Antiterror. Ifølge ham selv har han ganske vist ikke superkræfter, men han er heller ikke kun en pyntegenstand. Selv om han ikke kan tvinge medlemslandene til at føre en bestemt form for politik, er der behov for en koordinator fra Bruxelles, fortæller hollænderen med tydelig amerikansk accent i et interview med Politiken, svenske Dagens Nyheter og finske Helsingin Sanomat.»Vi må lære fra New York og Madrid, at vi skal forvente det uventede. Derfor er det særdeles vigtigt ikke at sænke paraderne, selv om Europa heldigvis ikke i de sidste måneder er blevet ramt af endnu en morderisk katastrofe. Der er stadig risici. Ikke kun i relation til islamiske fundamentalister, men for eksempel også i forbindelse med ETA«, siger han. Hvilke lande, der er særligt udsatte, vil Gijs de Vries ikke sige. Det må være op til de enkelte regeringer at formidle, mener han. Men han vil gerne indrømme, at terrorbekæmpelsen i EU halter.»vi skal være mere effektive i bekæmpelsen af finansieringen af terrorisme. Terrorister har brug for penge. Måske ikke kæmpe mængder, men de skal stadig have penge til at bevæge sig rundt, til sikre opholdssteder, til falske dokumenter og så videre. Så penge kampen imod finansiering af terrorisme er vigtigt. Det betyder, at vi også skal se på hvidvaskning og uformelle pengeoverførsler«. Kemisk beskyttelse Et andet område, hvor EU skal oppe sig ifølge antiterrorchefen, er beskyttelse af civile i tilfælde af større ka- GIJS DE VRIES. EU s nye antiterrorchef, der skal koordinere EU s indsats over for terrorister i og uden for Europa. Foto: Yvonne Schmerfeld tastrofer. Katastrofenschutz, som de siger på tysk. Risikoen for, at kemiske, biologiske, eller måske endda nukleare materialer kan blive brugt af terrorister det er selvfølgelig enhvers mareridt. Vi er nødt til at spørge os selv, om vi er tilfredse med de kapaciteter, vi har på nationalt niveau til at beskytte os imod den slags angreb. Om vi er sikre på, at vi har de procedurer på plads, der giver landene mulighed for at hjælpe hinanden i tilfælde af, at et angreb er for ødelæggende til, at det enkelte land selv kan klare det«. Hvad siger du til kritikken fra forskellige menneskerettighedsorganisationer i forhold til øget overvågning og mindre personlig frihed hvor langt kan vi gå i kampen mod terrorisme?»dette er et af de sværeste aspekter. Vi er et åbent samfund, det er en del af vores identitet som europæere. Vi ønsker ikke at opgive den identitet, heller ikke selv om vi er udsat for visse risici«.»men du har helt ret, der er selvfølgelig balancer. For eksempel i forhold til databeskyttelse. Vi må på den ene side give vores lovgivende myndigheder mulighed for, på bedste vis, at beskytte vores folk. Det betyder, at de bliver nødt til at udveksle informationer om mulige terrorister. På den anden side må vi se på databeskyttelse over for civile rettigheder«, siger Gijs de Vries. Vidensdeling er nødvendig Gijs de Vries er født i New York og har hollandsk og amerikansk statsborgerskab. Derfor frygtede kritikere, at han blot ville gå amerikanernes ærinde i sit arbejde mod terror i Europa. Men der er store politiske forskelle på europæisk og amerikansk tankegang, siger han.»i USA taler folk om krigen mod terrorisme. I europæiske øjne virker det ofte blot som prioritering af militære instrumenter. Det, vi har brug for, er et miks af instrumenter. Diplomatisk, politisk, økonomisk og ja, også militært«, siger de Vries. På trods af forskellene er det dog vigtigt at samarbejde. Gijs de Vries nævner eksempelvis de fælles standarder for pas, der skal gøre forfalskninger vanskeligere. Eller vidensdeling mellem eksperter på tværs af Atlanten, så man hurtigere kan identificere nye måder at finansiere terrorisme på. Vendes blikket mod øst, mod Rusland, er samarbejdet lidt mere trægt, fortæller han.»vi er åbne over for muligheden for at arbejde tættere sammen. Det er noget, Javier Solana (EU s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, red.) kigger på i øjeblikket. Vi arbejder på nogle aftaler, der endnu ikke er gjort færdige. Den russiske sikkerhedstjeneste har været ret opsat på at opretholde sin uafhængighed. Og de har ikke altid været åbne over for tæt samarbejde med partnere andre steder. Det er selvfølgelig noget, russerne selv må bestemme, det er ikke op til os«. Kan du selv sove roligt om natten?»hvad jeg finder følelsesmæssigt meget svært, er, at

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 21. maj 2015. Uge 22, mandag 25. maj 2015 28/05/2015 15:00

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 21. maj 2015. Uge 22, mandag 25. maj 2015 28/05/2015 15:00 Side 1 Uge 22, mandag 25. maj 2015 01:10 Offer for straffrihed Nyt program indsat - programmet Digital sabotage udgår Colombiansk dokumentar fra 2010. (Impunity) Efter mange års nærmest borgerkrig, hvor

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Michael Svennevigs Drømme og visioner 13 Portrætsamtaler om af ville og kunne

Michael Svennevigs Drømme og visioner 13 Portrætsamtaler om af ville og kunne Uddrag fra Michael Svennevigs Drømme og visioner 13 Portrætsamtaler om af ville og kunne Forlaget Epigraf 2011. Doris Bloom: At danse motivet frem med kroppen (billedkunstner) DB: - Jeg tilhørte den hvide

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA VERDENS STØRSTE FÆNGSEL Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft kontrol over Gazas luftrum og farvand, over landområder, al ud- og indrejse samt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere