Center for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
|
|
- Valdemar Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
2 Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case for spiserobotter... 6 Forudsætninger for spiserobotter... 6 Borgere i målgruppen for spiserobotter... 9 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 9 Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Om udbud Teknologi Faktaark Praktisk forhold fysiske rammer Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Regionale netværk Side 2 af 19
3 Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 19
4 I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nett o- gevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er udgangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 19
5 Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring teknologien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for spiserobotter. Figur 2 - Gevinsttræ for spiserobotter Side 5 af 19
6 Business case for spiserobotter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, unders ø- ges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for spiserobotter, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante bere g- ninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætninger for spiserobotter Businesscasen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved implementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet pr dag Timepris Indfasning Antal måltider pr dag Indregning af overhead Arbejdsgange og opgaver hjælperen kan omprioritere tid til Effektiv tid/løntid Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Idéen er, at det bliver nemmere at overskue, om man har alle omkostninger med. Side 6 af 19
7 Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse af spiserobotter, fordelt på typer Udbudsproces Vedligeholdelse Ekstra investeringer til borde, tallerkner og stole Uddannelse Reparation af spiserobotter Projektledelse Udskiftningsrate Afskrivningsperiode Udarbejdelse af vejledninger Genbrug Effekt monitorering De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 12 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1: Forudsætninger vedrører antal borgere. 2: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af spiserobotter. Det er altså ikke bare hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Her indgår ikke vejtid, da det forudsættes at de borger der har brug for hjælp typisk befinder sig i en plejebolig. 3: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid. 4-5: Her fordeles anskaffelserne på to typer spiserobotter. 6-8: enhedsomkostninger for anskaffelser og tilbehør og tilpasninger. 9-10: Udskiftningsrate i pct. som afholdes af kommunen pga. spiserobotter der går i stykker uden for garantien, samt udgifter til vedligeholdelse : Udgifter til projektledelse, uddannelse og udbudsproces. Side 7 af 19
8 Antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Antal borgere, der vil komme til at spise selv Personas + potentialefilter Sparet arbejdstid pr borger pr dag Værktøjer Dokumentation Tid sparet pr dag pr borger (samlet for alle måltider), 2 minutter Tidsmåling Timepris Værktøjer Dokumentation 3 Timepris - effektiv tid Timeprisark Antal spiserobotter Værktøjer Dokumentation Beregnet - antal spiserobotter 4 - heraf manuelle 5 - heraf elektriske Omkostninger - anskaffelse og drift Værdi Dokumentation 6 Udgift pr manuel spiserobot 7 Udgift pr elektrisk spiserobot Udgifter der afsættes til individuelle tilpasninger, 8 bestik, tallerkner, borde m.v. pr spiserobot 9 Udskiftningsrate pr år pga fejl/nedbrud, i pct 10 Vedligeholdelse og driftsudgift pr år, kr Omkostninger 11 Projektledelse 12 Uddannelse og udbud Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på , og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene, kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes (eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af borgere, der anslås at kunne bruge spiserobot, er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 borgere, der modtager hjælp til spisning i dag. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case spiserobotter Side 8 af 19
9 Borgere i målgruppen for spiserobotter I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med spiserobotter, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere der møder borgere der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilh ø- rende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afpr ø- ve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sag s- behandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for spiserobotter, i plejebolig/på botilbud: Side 9 af 19
10 Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for spiserobotter, borgere i plejebolig/på botilbud For hver teknologi/løsning er der udarbejdet borgerbeskrivelser, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende teknologi/løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte teknologien/løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Potentialefilteret og personas for borgere i plejebolig/på botilbud fremgår af næste side. Side 10 af 19
11
12 Side 12 af 19
13 Side 13 af 19
14 Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af spiserobotter. Vejledning af kolleger - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis en spiserobot svigter, eller man har problemer med at få den til at fungere. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Reparation og vedligehold Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren og hvornår det er superbrugeren eller en anden i organisationen, som har ansvaret. Udarbejd en liste med navne og tlf., evt. mail på hvem hos leverandør og i egen organisation man henvender sig til, når/hvis noget går i stykker Hvis der er et depot af ekstra tilbehør (batterier, bestik, tallerkener mm.) skal det være kendt hvor det er og hvordan man evt. får adgang, hvis det er aflåst. Angiv hvem der har ansvaret for at der er ekstra bestik og tallerkener til rådighed Angiv hvordan og til hvem beskeden videregives, hvis noget går i stykker i aftentimerne Angiv hvem der er ansvarlig for at reparationen bliver foretaget Rengøring Udarbejd rengøringsinstruks for spiserobotten. Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov.
15 Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af forandringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret Link til organisatorisk parathedsmåling Side 15 af 19
16 Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverandører. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi Side 16 af 19
17 Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der hører under spiserobotter. Elektrisk model: Elektriske spiserobotter findes i flere modeller, som fungerer efter samme princip. En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kan betjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger, med knapper placeret hensigtsmæssige steder, eller som en integreret del af en joystick til el-kørestol, hvis borgeren anvender sådan en. Skeen samler maden op fra en roterende tallerken og bringer den op foran borgerens mund. Hvor hurtigt og hvornår tallerkenen skal rotere kan enten indstilles til at køre fuldautomatisk eller kan knapbetjenes af borgeren under måltidet. Spiserobotten indstilles også individuelt til brugeren i forhold til borgerens siddehøjde ved bordet. Manuel model: I princippet samme konstruktion som en elektrisk spiserobot, men med manuel betjening af metalarmen som holder skeen, da den ikke har nogen motor. Maskinen kompenserer for borgerens lammelser, spasticitet eller nedsatte muskelkraft Funktion Borgeren har brug for hjælp til placering ved bordet/spiserobotten. Maden skæres ud og a n- rettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selv spise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende hånd ind imellem til omplacering af maden, efterindstilling af spiserobotten og lign. Typisk kan en medarbejder assistere ved et bord med flere borgere, hvor der før krævedes en medarbejder til hver borger under hele måltidet. Borgeren kan selv vælge i hvordan maden skal spises fra tallerkenen, hvor hurtigt og hvor længe måltidet skal vare. Efter måltidet tager medarbejderen af bordet og rydder op, som tidligere. Side 17 af 19
18 Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af spiserobotter Det er anbefalingen, at man har enkelte spiserobotter af forskellige type på kommunens hjæ l- pemiddeldepot, og at man i vid udstrækning indkøber flere, efterhånden som man finder borgere, hvor man efter en grundig faglig vurdering finder, at en spiserobot kan være relevant. Det er en god idé, hvis man som kommune danner sig et overblik over, hvilke typer af spiserobotter med supplerende tilbehør der er på markedet, idet nogle typer er mere relevante for nogle borgere end for andre. Den grundlæggende teknologi er selve spiserobotten, med tilhørende bestik og tallerkener. Spiserobotten Neater Eater findes i både en manuel og en elektrisk model. De øvrige typer er elektriske. Alt efter borgerens fysiske funktionsniveau, er der mulighed for at supplere med andre typer af knapper til betjening end standardudstyret. Som supplement kan der indkøbes ekstra bestik og tallerkener. Det er hensigtsmæssigt at have ekstra af disse, så borgeren ikke er nødt til at vente på ny levering hvis noget går i stykker, og den periode igen skal gå tilbage til at blive madet af andre. Nogle borgere kan have brug for særlige kopper/glas med lange sugerør som en del af en samlet løsning der gør dem selvhjulpne under måltidet. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør de r- for forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man skal anskaffe spiserobotte r- ne. Spisebord og andre praktiske omstændigheder Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at hver enkelt type spiserobot kan stille forskellige krav til det bord den skal opstilles på. For eksempel kræver typen Neater Eater et bord uden sarg, for at kunne monteres på bordkanten. Nogle typer af spiserobotter fås med genopladelige batterier, hvilket kan være hensigtsmæ s- sigt at anskaffe, hvis det kan være svært at få eventuelle ledninger placeret så de ikke generer færdslen omkring bordet. Bord med hjul under, som spisemaskinen kan stå fast på. Borgeren skal i sin kørestol kunne komme ind til bordet, hvor spisningen skal foregå. Hvis det er svært kan man eventuelt anskaffe et bord med hjul under, som spiserobotten kan monteres fast på. Med dette bord kan spiserobotten transporteres rundt, og det er nemmere at positionere den i forhold til brugeren. De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for spis e- robotten, supplerende og ekstra tilbehør, eventuelt udgifter til et nyt bord, samt udgifter til evt. service/ vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 18 af 19
19 Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden Side 19 af 19
Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Læs mereForflytningsteknologi - fra 2 til 1
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion
Læs mereJuli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereStatusmåling i uge 3-5, 2015
Side 1 af 12 Som et led i at kunne dokumentere udbredelsen af Forflytningsteknologi - fra 2 til 1, Vasketoiletter, Spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler fra 2014-2016 gennemførte Center for Velfærdsteknologi
Læs mereFælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi
R E SULTATKONTRAKT Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi Det er projektets formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584
Læs mereDet fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereEVALUERING OG BUSINESS CASES
EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster
Læs mereTV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereNeater Eater. Neater Eater Electric. Sagsbehandler
Neater Eater Neater Eater Electric Sagsbehandler Neater Eater Manuel og Neater Eater Electric er udviklet i England i henholdsvis 1986 og 1999. Jadea har forhandlet dem i Danmark siden 2004. Neater Eater
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mere1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4
Læs mereFORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Læs mereNeater Eater. Neater Eater Electric. Personale
Neater Eater Neater Eater Electric Personale Jadea v. Janne Mottlau mobil +45 2323 0055 e-mail post@jadea.dk www.jadea.dk Frederiksborgvej 5, baghuset, 3450 Allerød CVR. 2507 2391 Neater Eater Manuel og
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Læs mereSuccesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereSTATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereVTV af spiseteknologi 0,2 Test
2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 5 Formål... 5 VTV af spise teknologier... 5 Beskrivelse af de valgte teknologier... 6 Neater Eater manuel med
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereResume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap
Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Kort om indhold: I perioden januar 2011 til maj 2012 har Socialstyrelsen gennemført afprøvning af spisemaskine til personer med fysisk funktionstab,
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereStrategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
Læs mereVTV af spiseteknologi 0,2 Test
2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 2 Formål... 2 VTV af spise teknologier... 2 Beskrivelse af de valgte teknologier... 3 Neater Eater manuel med
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereGODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER
GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereSkanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling
14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereKontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015
Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereBORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV
SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereForebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)
Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereB U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G
B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereDen digitale vej til innovation og værdiskabelse
Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema
Læs mereBusiness case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde
Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke
Læs mereDigitaliseringsstrategi Odder Kommune
Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereVejledning til dataindsamling 2017
Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.
Læs mereLov og aftaler for digital kommunikation
Lov og aftaler for digital kommunikation Agenda Hvad er digital kommunikation? Selvbetjening hvad er aftalt og hvad er økonomien? Digital post hvad er aftalt og hvad er økonomien? Hvad er digital kommunikation?
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereProgram for Velfærdsteknologi
Program for Velfærdsteknologi 2017-2020 Delprojekt c: Videndeling, udvikling og koordinering af området Side 1 af 7 1. Formål og baggrund 1.1 Baggrund og overordnet formål Dette delprojekt orienterer sig
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereEndvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.
1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereErfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk
Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mere