Til Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Tylstrup. den 20.januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1015 København K Tylstrup. den 20.januar 2010"

Transkript

1 Til Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Tylstrup. den 20.januar 2010 Vedr. Høringssvar på betænkning 1511 Ajstrup sogns menighedsråd har,på sit møde den 19. januar 2010,drøftet betænkningen og sender menighedsrådets beslutning: Man kan ikke se noget positivt ved de foreslåede ændringer og vil anbefale, at forslaget IKKE gennemføres. Med venlig hilsen p.m.v. Arne Thomsen/formand Ultvedparken Tylstrup

2 file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Asmild.htm Fra: Asger Loldrup Sendt: 3. marts :39 Til: Kirkeministeriet Emne: (WM) Høringssvar på betænkning Kirkeministeriet. Asmild Menighedsråd har på sit seneste møde drøftet Betænkning 1511 om bloktilskud. Vi er klar over, at vi er lidt for sent på den. Alligevel vil vi gerne give vores holdning til kende. Asmild Menighedsråd er ikke tilhænger af forslaget ud fra mange betragtninger. - Vi frygter en langsom underminering af det gode forhold mellem staten og den danske Folkekirke, som er garanteret i Grundloven. Vi ønsker fortsat denne tilknytning. I Midt- og Vestjylland er ca. 90% af befolkningen medlem af Folkekirken. Det tyder på en solid opbakning. - Vi frygter en meget uhomogen Folkekirke, hvis den splittes op i ca. 100 mere eller mindre autonome kirker. Befolkningen har krav på at vide, hvad Folkekirken er for en størrelse og at man får den samme gode service overalt. - Det kan lyde positivt, at man lokalt kan finansiere flere eller færre (!?) præster. Igen vil det dog medføre en meget uens kirkelig betjening af Folkekirkens medlemmer. Vi håber, at kirkeministeren, som vi har stor tillid og sympati for, vil trække forslaget tilbage. Det fremgår heldigvis af pressens dækning af forslaget om bloktilskud, at der ikke længere er den store begejstring herfor i de politiske kredse. Med venlig hilsen Asger Loldrup Amtmandshøjen Viborg Asger Loldrup Asmild Menighedsråd Formand file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Asmild.htm :45:57

3 Bagsværd Kirke, Taxvej 14, 2880 Bagsværd. Kirkekontoret Tlf Fax Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K Bagsværd, 17. februar Vedr. Høring om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud fra Udvalg om bloktilskud. Betænkning Bagsværd Sogns Menighedsråd har på sit møde den 26. januar 2010 behandlet betænkning Menighedsrådet er af den opfattelse at arbejdsudvalget ikke i tilstrækkelig dybde har behandlet de politiske og økonomiske forudsætninger for en bloktilskudsordning, der kan træde i stedet for de nugældende regler. Endvidere er det svært at gennemskue konsekvenserne for en række af Folkekirkens opgaver at anvende et statsligt bloktilskud på især længere sigt. Udvalgets forslag kan derfor vanskeligt danne grundlag for en stillingtagen. Menighedsrådet kan således ikke anbefale at tilslutte sig nogle af de opstillede modeller for en bloktilskudsordning. Menighedsrådet anbefaler at der i stedet skabes et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag, gerne efter nærmere forhandlinger mellem ministeriet og relevante kirkelige organisationer. Med venlig hilsen p.m.v. Mogens Kühn Pedersen fmd. Mogens Kühn Pedersen, fmd. Bagsværd Sogns Menighedsråd, Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd. Tlf E-post:

4 file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Beder.htm Fra: Beder Sogns Menighedsråd (8109) Sendt: 23. februar :55 Til: Kirkeministeriet Cc: Århus Stift Emne: (Hast) Betænkning 1511 Kategorier: Journaliseret på: [2010 / 925] - Høring betænkning Bloktilskud Beder Menighedsråd tilslutter sig det af biskoppen og stiftsrådet i Århus Stift den 9. februar 2010 afgivne høringssvar om betænkning Med venlig hilsen Johannes Mortensen formand file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Beder.htm :00:04

5 file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Benløse.htm Høringssvar Betænkning Fra: Jørgen Henriksen dk] Sendt: 15. februar :30 Til: Kirkeministeriet Emne: (WM) Høringssvar. Benløse Menighedsråd ønsker ikke en omlægning til bloktilskud lige nu, idet rådet ikke finder, at en bloktilskudsordning skal danne udgangspunkt for en drøftelse af folkekirkens indre anliggender. Denne drøftelse må finde sted forinden. Venlig hilsen Jørgen Henriksen menighedsrådsformand file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Benløse.htm :09:03

6 Bramming Sogns Kirke Nørregade 52A, 6740 Bramming Tlf Fax Til Kirkeministeriet, Frederiksholms kanal 21, København K. Bramming sogns menighedsråd vil hermed gerne tilslutte sig Ribe Stifts høringssvar i forbindelse med betænkning angående Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Med venlig hilsen Karen Marie Haahr menighedsrådsformand C:\Documents and Settings\je\Lokale indstillinger\temp\tri2140\ _v1_bramming mr - Høringssvar 1511.DOC

7 Bredballe Kirke Kirkebakken Vejle Ø tlf Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K 19. februar 2010 Høringssvar vedr. betænkning 1511 omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Menighedsrådet ved Bredballe Kirke har behandlet ovennævnte betænkning og har følgende høringssvar: Vi finder, at udvalget har gjort et stort stykke arbejde, med at afdække mulighederne for omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Det er dog vores vurdering, at der er behov for en endnu dybere analyse, end den udvalget har kunnet gennemføre. Der er behov for at analysen kommer tættere ind på, hvilke konsekvenser indførelsen af bloktilskud vil få for det kirkelige arbejde i landets sogne. Det gælder både konsekvenserne for den forkyndende virksomhed, som primært varetages af præsterne og de opgaver, som menighedsrådene er ansvarlige for. Vi mener endvidere at konsekvenserne for folkekirkens demokrati skal analyseres, idet vi frygter, at de folkevalgte kan miste indflydelse ved indførelse af bloktilskud med de opstillede modeller i betænkningen. Med venlig hilsen Bredballe Menighedsråd Annette Maarbjerg Pedersen Formand Kopi til: Landsforeningen af Menighedsråd Åbningstid: mandag fredag , torsdag tillige adresse: Hjemmeside:

8 Dallerup Sogn Menighedsrådet Formand Annelise Udsen Tlf Sognepræst Signe K. Høg Tlf Høringssvar fra Dallerup sogn, Silkeborg provsti, vedr. betænkning 1511 Fra Dallerup Menighedsråd vil vi gerne benytte muligheden for at komme med et høringssvar til betænkning 1511: Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Frem til kommunalreformen i 2007 var vi en del af en lille vækstkommune på 7730 folkekirkemedlemmer med ansvar for at vedligeholde og drive 7 middelalderkirker. Vi kender til ressourceknaphed og kan derfor frygte, at en ny ordning for fordeling af økonomiske midler vil betyde, at de fattigste sogne nu hvad gejstlig betjening angår, kan risikere at blive forfordelt. Med den nuværende ordning er tildeling af præstestillinger kun i mindre omfang et spørgsmål om økonomisk formåen, idet fordelingen, når der ses bort fra enkelte stillinger med anden finansiering, sker fra centralt hold. Vi anerkender, at rapporten virker meget gennemarbejdet og også har blik for ovenfor skitserede problematik. Der nævnes flere steder i betænkningen, at det vil være hensigtsmæssigt at tage højde for nogle af de mange problemer, en omlægning vil medføre. Til det kan siges, at for det første kan vi ikke garanteres, at der findes løsninger på de nye problemer og for det andet kan oprettelse af ekstra tilsyn eller budgetfølgegrupper eller andet også gøre folkekirken til et meget tungt og uigennemskueligt apparat. Overordnet savner vi en tilkendegivelse af, hvem der er ophavsmanden bag høringen? Hvem vil lægge navn til den? Regeringen af 2003, eller det af regeringen nedsatte udvalg? Oktober 2003 er udvalget kommet med deres forslag, som den daværende kirkeminister oven på en høring afviste at gå videre med. Hvorfor så denne høring? Det burde desuden fremgå tydeligt af betænkningen, hvorfor omlægningen vil være en god idé. Indledningsvist anføres det, at det er af hensyn til den brede opbakning til folkekirken, at statens økonomiske støtte til folkekirken skal ske via bloktilskud. Akkurat den modsatte holdning kunne gøre sig gældende, hvilket også de 4 medlemmer af udvalget, der ikke er ansatte som embedsmænd på Christiansborg fremfører. Når formålet ikke fremgår tydeligere, tvinges man til at tænke i skjulte dagsordener og prøve at gætte sig frem: Pr. 1. november blev ordningen med stiftsråd gjort permanent. Og det til trods for stor debat og indvendinger mod, at det ville bryde med den folkekirkelige tradition, der ikke indebærer nogen form for kirkesynode med ret til at udtale sig på kirkens vegne. Det gør stiftsrådene heller ikke. Ind til videre. Det blev anført, at stiftsrådene ikke skulle have nogen egentlig kompetence men være et udvalg, som biskoppen kunne søge råd hos. I betænkning 1511 lægges der imidlertid op til, at i regionale modeller for økonomisk og gejstlig fordeling af ressourcer, er stiftsrådene et oplagt organ til at varetage sådanne betydningsfulde opgaver. Det kan selvfølgelig ikke afvises, men her springer man et par mellemregninger over, som måtte kræve en større debat, idet det vil forandre folkekirkens struktur væsentligt. Vi har stadig grundlovens 4 til at sikre folkekirkeordningen, som vi kender den og ønsker den. Men kan en omlægning af folkekirkens midler til bloktilskud måske være et middel til på et senere tidspunkt så meget desto lettere at fjerne paragraffen, nu hvor staten alligevel ikke støtter folkekirken økonomisk og moralsk i forhold til forkyndelsen? Skulle betænkningen blive en realitet, forudser vi, at mange danskere vil melde sig ud af folkekirken, hvilket selvfølgelig vil få store økonomiske konsekvenser. Mange har det fint med at betale til kirken, selvom de ikke benytter den, fordi de gerne vil være med til at betale til kirkerne som kulturelle arvestykker. Her vil de gerne være solidariske. Nogle af disse er til gengæld ikke

9 Dallerup Sogn Menighedsrådet Formand Annelise Udsen Tlf Sognepræst Signe K. Høg Tlf begejstrede for at bidrage til præsternes forkyndelse. Men da disse elementer hører sammen, vælger man alligevel at forblive medlem af folkekirken. Kan man over kirkeskatten bidrage til at betale til kirkebygningerne og undgå at betale til præstelønninger ved at melde sig ud, kan man forestille sig, at en del vil benytte sig af det. Det er muligt, at folkekirkeordningen trænger til et gennemsyn. Det nuværende forhold mellem stat og kirke er ikke sikret i al fremtid. Men lad os få en ærlig og åben debat inden det bliver til en forhastet lov med evt. skjulte dagsordener. Og frem til at det kan blive en realitet med et klarsynet bud på, hvordan det bedst gøres, skulle vi som kirke jo nok se at blive bedre til at fortælle om alt det, vi er så gode til, så både den enkelte dansker og statsapparatet kan se, hvad vi formår. Mange initiativer for børn og unge er søsat i de senere år. Lad os nu se, om ikke det vil bære frugt. Vort høringssvar er godkendt på menighedsrådsmøde d. 9. februar 2010 På menighedsrådets vegne Annelise Udsen, formand og Signe Høg, sognepræst

10 Fra: Carl Højhus Sendt: 18. februar :09 Til: Kirkeministeriet Cc: Emne: (WM) Vedr. høringssvar betænkning 1511! Til kirkeministeriet! Frederiksholms Kanal København K Vedr. høringssvar ang. betænkning nr af 12. November 2009! Da vi erfarer regeringen ikke kunne samle flertal vedr. ovennævnte betænkning, vil Ellebæk menighedsråd derfor undlade at sende høringssvar ang. dette. For Ellebæk menighedsråd! Peder Fruergaard / Carl Højhus Formand Kordegn

11 Emdrup Kirke Ved Vigen København NV Kirkeministeriet (fremsendt pr. e-post) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender Emdrup Sogns menighedsråd hermed sit syn på Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Menighedsrådet kan ikke anbefale, at der gennemføres en omlægning af statens tilskud til bloktilskud, men foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud til folkekirken videreføres. Vores hovedbegrundelser er følgende: 1. Regeringsgrundlagets argument for omlægningen til bloktilskud er hensynet til den brede opbakning bag folkekirkeordningen. Regeringsgrundlaget mener, at denne opbakning kan sikres ved, at statens tilskud anvendes som støtte til folkekirkens samfundsopgaver i stedet for som nu til præstelønninger. Vi deler ikke denne opfattelse. Modstanden mod folkekirkens særstilling, som især kommer fra det mindretal af den danske befolkning, som ikke er medlem af folkekirken, vil næppe ophøre som følge af en omlægning af statens tilskud til bloktilskud. Her er behov for mere oplysning om de faktuelle forhold herunder andre kirkesamfunds mulighed for at modtage fradragsberettigede gaver. 2. Trods den gennemførte analyse af muligheder og konsekvenser, som der er redegjort for i Betænkning 1511, er det vores opfattelse, at analysen er utilstrækkelig. En omlægning til bloktilskud kan få vidtrækkende konsekvenser for kirkens struktur, for balancen mellem stift, provsti og sogn samt for forholdet mellem tyndt og tæt befolkede egne. Der er derfor behov for en mere grundig og gennembearbejdet analyse af folkekirkens forhold og de mulige konsekvenser af et eventuelt bloktilskud. Med venlig hilsen På menighedsrådets vegne Margrethe Winther-Nielsen Næstformand

12 file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Esbønderup.htm Fra: Esbønderup Sogns Menighedsråd (7428) Sendt: 21. februar :47 Til: Kirkeministeriet Emne: (LOPH)Vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Esbønderup Menighedsråd har på sit møde 17. februar 2010 vedtaget: Esbønderup Menighedsråd er enigt med de fire medlemmer af Udvalget om bloktilskud (Søren Lodberg Hvas, Grete Bøje, Charlotte Ellemann og Inge Lise Pedersen) i deres forbehold for ændring af nuværende ordning. Såfremt man måtte fastholde overgang til bloktilskud, må det anses for afgørende, at samtlige tjenestemandsforpligtelser forbliver statens, således at de ikke direkte eller indirekte overføres til folkekirken. På menighedsrådets vegne Henning Kristoffersen formand file:///c /Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Esbønderup.htm :34:40

13

14 Feldballe Menighedsråd v/ Fmd. Annelise A. Udsen Gedebjergvej 9B, Tåstrup 8410 Rønde Tlf Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Feldballe den Svar på høring om Betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Feldballe Menighedsråd har på møde den 13. januar drøftet betænkning nr Menighedsrådets holdning er, at det er væsentligt at fastholde kirkens status som folkekirke og dermed bevare dens rummelighed som én kirke, der kan rumme alle borgere i Danmark, der ønsker at være med i Folkekirken. Derfor mener vi, at det er væsentligt at fastholde båndene mellem kirke og stat så tætte som muligt, og dermed foretrækker vi en fastholdelse af den nuværende ordning, alternativt en model for bloktilskud til nationalt niveau (fællesfonden). Venlig hilsen Annelise A. Udsen

15 Hillerød den 20. februar 2010 Til Kirkeministeriet, 2. kontor Frederiksborg Slotssogns høringssvar ang. Betænkning 1511 vedr. omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud: Vi ønsker at fastholde den nuværende ordning. Vi mener ikke, at en omlægning til bloktilskud har relevans nu eller i de kommende år - fordele og ulemper taget i betragtning. Hvis forholdet mellem stat og kirke som sådan på et tidspunkt skal nyfortolkes eller brydes, eller "det folkelige pres" for en synliggørelse af økonomien bliver væsentligt større, end det er i dag, foreligger der en ny situation. Problemet er, at forholdet mellem stat og kirke kun fungerer så godt og så længe, at begge parter, men især staten i forhold til kirken, "træder varsomt". Bloktilskud betyder en øget statslig indflydelse på kirkens samlede økonomi bloktilskud kan sættes op og ned og det kan vi selvsagt som kirke ikke have interesse i. Og en omlægning kræver, at kompetenceforholdene ikke blot afklares, som de foreslås i de mange delmodeller, men også er reelt til stede, dvs. at man på de forskellige niveauer også har de rette instanser til at administrere midlerne: hvordan fordeles kompetencen mellem statslige instanser og kirkelige instanser, og skal disse (i begge "lejre") være demokratiske eller af faglig ekspertise eller hierarkiske?. Disse overvejelser har Udvalget tydeligvis også gjort sig. Hvis regeringen fastholder sit ønske om omlægning, støtter vi den "kirkelige" del af Udvalgets anbefaling af model og delmodeller, sådan som de står i Betænkningen side 32, dvs. modellen for kombination af nationalt og regionalt niveau (beskrevet og 7.5), således at kompetencen til at fordele bloktilskud fra det nationale til det regionale niveau samt normere det samlede antal præstestillinger tillægges kirkeministeren i samspil med en lovfæstet budgetfølgegruppe, og at fordelingen af præstestillinger inden for det enkelte stift foretages af biskoppen efter høring af stiftsrådet. Vi mener, at den brede opbakning til folkekirken, som er udgangspunktet for Udvalgets kommissorium, sikres bedst gennem anerkendelse og respekt for udførelsen af kirkens kerneopgaver, som er forkyndelse, undervisning, sjælesorg og diakoni og ikke gennem en økonomisk omlægning. På vegne af Frederiksborg Slotssogns menighedsråd og formand Steen Clausen Med venlig hilsen Ida Secher sognepræst, Frederiksborg Slotskirke, Hillerød Provsti, Helsingør Stift Selskovvej 42, 3400 Hillerød, ,

16

17

18

19 Fra: Birthe Pauline Just Sendt: 25. januar :16 Til: Kirkeministeriet Emne: (WM) Høringssvar Godthaabs Sogns Menighedsråd har drøftet Betænkning om Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud. Menighedsrådet mener ikke, at der trods de påpegede betænkeligheder ved den nuværende ordning er peget på et overbevisende alternativ. Bl.a. kan vi ikke tilslutte os nogen af de opstillede modeller for etablering af kirkelige myndigheder, der kan varetage fordeling af et evt. bloktilskud. Med venlig hilsen Otto Herskind Jørgensen formand

20 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Høringssvar vedr. betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Under henvisning til regeringsgrundlaget er argumentet for at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud, at det vil være til gavn for den brede opbakning til folkekirken. Det er rigtigt, at der er et pres på den særstilling, som folkekirken har ifølge grundloven, men vi tvivler meget på, at et bloktilskud til samfundsopgaver vil være tilstrækkeligt til at fjerne det pres. Ifølge betænkningen skal statens tilskud til præstelønninger mv. ændres til et bloktilskud, der skal dække folkekirkens udgifter til at løse de samfundsopgaver, som den tager sig af bl.a. inden for kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger. Som statens tilskud er struktureret i dag ved en gennemskuelig støtte til et bestemt antal præstestillinger, som er fastsat af Folketinget, er den nuværende ordning langt at foretrække. Det sikrer fælles og ensartede rammer for folkekirken overalt i landet og sikrer dermed en generel opbakning til folkekirken. Indførelsen af et bloktilskud vil ændre balancen mellem forskellige organer i folkekirken. Derfor er omlægningen ikke kun økonomisk men i høj grad også kirkepolitisk. Omlægningen til f.eks. kirkevedligehold og kirkegårdsdrift vil medføre, at hele præste-/provstelønnen og biskoppens løn skal hentes fra den lokale kirkeskat. Det vil få vidtrækkende konsekvenser.

21 2. Et bloktilskud vil også betyde, at Folketinget kan skære i tilskuddet som det lyster til skade for den danske folkekirke. Selv om det ikke siges, er tanken om, at det vil betyde en normalisering af folkekirkens forvaltning ikke fjern, da der for år tilbage er indført bloktilskud på de fleste andre områder, der forvaltes af staten. Efter grundlovens 4 er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Det forhold ønsker vi bevaret som grundlag for hele vores kristne arv. Vi kan derfor ikke gå ind for en indførelse af bloktilskud. Med venlig hilsen p.v.a. Grene Menighedsråd E.M. Riis Madsen Formand

22

23 Sigerslevvester den 23. februar Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Efter diskussion om ovennævnte Betænkning 1511 mener vi ikke, at det gavner folkekirken at gå over til bloktilskud, men vi vil derimod langt foretrække, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres. Vi tilslutter os synspunkterne fremført af de fire folkekirkelige repræsentanter, som er sammenfattet i afsnit 2.6 på siderne i Betænkningen. Med venlig hilsen fra Græse-Sigerslevvester menighedsråd Grethe Bahne Madsen formand

24

25

26

27 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postbox København K Gørding d Svar på høring vedr. Betænkning om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Betænkningen redegør for den nuværende ordning og fremstiller en eventuel nyordning til drøftelse. Vi er enige i de præmisser, udvalget har fundet væsentlige at tage hensyn til ved overvejelse om en nyordning, nemlig at som under den nuværende ordning, bør 1. det sikres, at den nødvendige præstelige betjening overalt fastholdes, uafhængig af de enkelte områders økonomiske styrke 2. ansættelsesmyndigheden for præster, uanset finansiering, være forankret således at præstens uafhængighed sikres 3. hensynet til en afbalancering af magten blandt kompetente organer tilgodeses 4. hensynet til at kunne fastholde folkekirken som en enhed, tilgodeses. Vi har bemærket os, at udvalget peger på, at der forud for at der evt. besluttes en omlægning, må foretages en mere detaljeret analyse af en række forhold.det drejer sig om - udformning af lovbestemmelser, herunder en afvejning i forhold til magtbalance og magtspredning mellem folkekirkelige organer, som skal tillægges kompetence. - de økonomiske konsekvenser, - normering af præstestillinger, - en bloktilskudsmodel forenelig med skattestoppet, samt om kriterier, der kan indgå i matematisk baserede modeller, som kan anvendes i forbindelse med fordeling af et bloktilskud, ved udformning af særlige udligningsordninger og i forbindelse med finansiering og fordeling af præstestillinger. Vi er på det foreliggende grundlag ENIGE med de 4 medlemmer af udvalget, der har tilkendegivet, at de som udgangspunkt foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres. Vi lægger vægt på, at ingen af de i betænkningen skitserede modeller synes at yde den samme sikkerhed for at de 4 ovennævnte centrale elementer tilgodeses. Vi finder det endvidere betænkeligt, såfremt en omlægning reelt vil betyde, at det kirkelige område vil komme i risiko for at blive medtaget i fremtidige statslige en bloc-beskæringer, der ikke begrunder sig på en vurdering af behovene på det kirkelige område.

28 Med venlig hilsen Gørding Menighedsråd Nora Olesen Formand

29

30 Kirkeministeriet Horsens, den 28. januar 2010 Kommentarer til betænkning 1511 om omlægning af statens til folkekirken til bloktilskud. Indledningsvist skal bemærkes, at vi er meget betænkelige ved en evt. omlægning af tilskuddet til bloktilskud, idet vi ser det som en forløber til afskaffelse af den danske FOLKEkirke, samt en forløber til total adskillelse mellem kirken og staten. Derudover synes det besynderligt at betænkningen handler om at undersøge HVORDAN tilskuddet kan omlægges og ikke om HVORVIDT tilskuddet skal omlægges. Det nævnes side 7 øverst at det i regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund af 23. november 2007 bla er anført: Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv til en støtte til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager,. Overgang fra tilskud til præstelønninger til tilskud til samfundsopgaver: Hvis der ikke længere er tilskud til præstelønninger som jo står for forkyndelse af kristendommen i Danmark, vil vi som land jo direkte afstå fra en officiel religion, og en kæmpestor del af vores danske værdigrundlag vil være forsvundet. Vi savner en begrundelse for denne afskaffelse af folkekirken. Tør vi som danskere ikke stå ved vore religionsholdninger? Er begrundelsen en angst for at støde andre trossamfund som er i Danmark? Mener regeringen ikke at vi skal stå ved vores kulturbaggrund på religionssiden? Der står i betænkningen, som også er anført ovenfor, at Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen.. Når man skriver den brede opbakning.. menes der så alle trosretninger eller menes der den store del af befolkningen som er kristne? Vi er af den klare opfattelse af såfremt der blev foretaget en folkeafstemning angående den afskaffelse af folkekirken som regeringen åbenbart ønsker, vil man opleve at den brede befolkning ønsker bevaret den danske folkekirke uændret og netop som FOLKEkirke. Såfremt der ændres, således at der overgås til bloktilskud, så der betales for udførelse af handlinger/gerninger, er vi af den opfattelse at den store brede folkelige opbakning der er rundt omkring i menighedsrådene i ret stor grad vil ændres, og blive mindre. Der udføres jo i dag et kæmpestort stykke frivilligt arbejde, i kraft af at det netop er en folkekirke.

31 Kommentarer til betænkning 1511 om omlægning af statens til folkekirken til bloktilskud. Side 2 af Såfremt der fremover blot skal administreres, og man blot skal passe på kirkerne, og udføre handlinger, er vi af den opfattelse at det udførte arbejdet vil blive mindre og en stor del af den danske kulturskat, samt vor historiske værdigrundlag fra vor religion vil gå tabt. SÅ vidt vides er der i Norge sket en adskillelse af kirke og stat, og vi er bekendt med at dette bla. har betydet en væsentlig forringelse/misligholdelse af kirkerne. Det har formentligt også medført en væsentlig forringelse på det mentale religiøse plan. Et par spørgsmål til regeringen: Er det virkelig en borgerlig regering der ønsker at starte på denne adskillelse af kirke og stat? Er det virkelig en borgerlig regering der ikke tør stå ved, at vi i Danmark har en officiel religion der hedder kristendommen, og som vi støtter forkyndelsen af? Afsluttende kommentarer til betænkning 1511: Vi skal indtrængende opfordre til at der IKKE sker ændring af tilskuddet så det bliver et bloktilskud, men at tilskuddet bevares uændret i sin nuværende form. Med venlig hilsen Palle Hansen Medlem af / kasserer for menighedsrådet i Hansted Kirke Stængervej Horsens

32 Harte Kirke Side1af3 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postbox København K Harte d Vedr. Kommentarer til betænkning nr. 1511, VEJ nr og de nye overenskomster. Der tales uforholdsmæssigt meget om om økonomi og lokale konflikter i folkekirkelig regi. Det er fatalt, for det fjerner fokus fra det, der er folkekirkens hovedopgave at forkynde evangeliet om Jesus kristus. I indledningen til betænkning nr står der: Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkerordningen vil regeringen omlægge...derfor skal støtten - uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken omlægges til bloktilskud (side 7, øverst) Det er uforståeligt for os (menighedsråd), der til daglig i praksis arbejder med økonomien og andre administrative forhold, at der er behov for en omlægning i det hele taget. Når der bruges vendinger som Af hensyn til den brede opbakning må man formode, at der er et ønske om at forbedre, forenkle eller sikre noget bestående, men der er ingen argumenter i betænkningen, som peger i den retning. Derfor må vi bede om at få følgende spørgsmål besvaret: Hvorfor kan den nuværende finansielle ordning ikke bevares? På hvilken måde vil bloktilskud være bedre end den nuværende ordning? På hvilken måde og på hvilke områder vil der blive tale om afbureaukratisering? Hvad er den egentlige årsag til regeringens ønske om en omlægning? I forbindelse med debatten om betænkning nr blev folkekirkens høje lønforbrug, i forhold til medlemstallet, flere gange, fra offentlig hold, fremført som et argument for at ændre lovene vedr. folkekirken, således at der dels skulle ske en effektivisering og dels en afbureaukratisering. Når man i betænkning nr fremhæver ønsket om afbureaukratisering, for at styrke menighedsrådenes villighed og frihed til at påtage sig ansvar (se fx 1477, side 7 5. afs. Menighedsrådene har og side 11, 2. sidste afs. Den første målsætning er, ), er det helt uacceptabelt at menighedsrådene nu pålægges nye og mere komplicerede administrative regler. (Jf. ny Regnskabsvejledning, VEJ og nye overenskomster for kirkens ansatte). Harte Sogns Menighedsråd Verner Eskelund, Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding Tlf

33 Harte Kirke Side2af3 Den nye vejledning, kombineret med besværlige momsregler og nye overenskomsters krav om timestatistikker gør, at menighedsrådene dels vil skulle bruge mere tid på rådsmøderne og dels skulle betale for mere administrativ assistance, uden at der kommer noget nyttigt ud af det ekstra arbejde. Det eneste, det medfører, er at folkekirken bliver dyrere at administrere. Det er i denne forbindelse, dybt tragisk at medarbejdernes og kirkens faglige organisationer har accepteret sådanne overenskomster. Folkekirkens pastorale økonomier er små økonomier, som for de flestes vedkommen er mindre end en lille håndværksvirksomhed. Der er intet behov for forkromede løsninger og der er grænser for hvor store administrative byrder, menighedsrådene kan bære, især i betragtning af at der stort set kun er tale om frivilligt ulønnet arbejde. Kort sagt fratages friheden (tiden) til at arbejde med kirkens hovedformål (se betænkning nr side 33, 1. afs. Det er ikke tilstrækkeligt ). Det er tydeligt at Kirkeministeriet siger ét og gør noget andet. Nye love mv. vedr. Folkekirken gør således menighedsrådsarbejdet meget besværligt og bærer præg af at være lavet af mennesker med kun lidt kendskab til de faktiske forhold i sognene. Mistillid, umyndiggørelse af demokratisk valgte menighedsråd, kontrol, overvågning og formynderi, præger folkekirken i stigende grad. Det er mængden af love, regler og kontrol, der gør Folkekirken dyr at administrere, ikke manglende kompetence eller urealistiske ønsker hos menighedsrådene. For der er en nøje sammenhæng mellem både kirkens økonomi og lokale konflikter og så mængden af love og regler, som menighedsrådene skal indrette sig efter. Des flere love og regler, des dyrere bliver folkekirken at administrere og des flere lokale konflikter, pga kontrol og overvågning, opstår der. Vi der arbejder seriøst på at effektivisere den administrative del af vort arbejde i menighedsrådet, for at få tid til at fremme kirkens liv og vækst jf. LBK nr. 79, 1, stk 2, får ikke mulighed for fornyelse og for at effektivisere, fordi bureaukratiske love og regler medfører at menighedsrådsmøderne går med administrative og økonomiske spørgsmål og fordi det ikke er muligt at uddelegere opgaverne, jf. LBK nr Konklusion: Vi må derfor protestere mod enhver form for yderligere regler og forskrifter, som skal overholdes, for at tilfredsstille bureaukratiske interesser i Kirkeministeriet og i andre off. instanser. Dersom der ikke kan blive tale om en forenkling af menighedsrådenes økonomisk og administrative opgaver, ved at have tillid til de folkevalgte rådsmedlemmers vilje til at gøre et ansvarligt stykke arbejde og tillægge provstierne og sognene en større grad af økonomisk og administrativ frihed, så ønsker vi den nuværende ordning bibeholdt uændret. Harte Sogns Menighedsråd Verner Eskelund, Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding Tlf

34 Harte Kirke Side3af3 Skulle der være en skjult dagsorden, der sigter efter at besværliggøre menighedsrådsarbejdet så meget, at menighedsrådene giver op og går med til megasogne eller anden form for omstrukturering, så er folkekirken for alvor i fare. De lokale sognemenigheder, som de nuværende, er kirkens styrke og skal bevares. Svaret ligger ikke i sammenslutning og administrativ kontrol, men i samarbejde og administrativ forenkling. Venlig hilsen f/ Harte Menighedsråd Verner Eskelund, Fmd. Pia Schultz, Kasserer Svend Buchvaldt, Næstfmd/Kirkeværge Kopi sendt pr. e mail til - Kolding Provsti, Menighedsrådene i Kolding Provsti og Menighedsrådsforeningen. Harte Sogns Menighedsråd Verner Eskelund, Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding Tlf

35

36 Birgitte Quorning Fra: Jan Peter Christian Schmidt Sendt: 19. februar :26 Til: Århus Stift Emne: Medd. fra Helgenæs Mgh. om opbakning af stiftsrådets hørringssvar Til Århus Stift. Jeg har lovet formanden for Helgenæs menighedsråd at meddele, at Helgenæs menighedsråd énstemmigt bakker op om stiftsrådets høringssvar. Med venlig hilsen Jan Schmidt, sognepræst, sekretær for menighedsrådet -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Aase Jensen På vegne af Århus Stift Sendt: 15. februar :56 Til: Poul Henning Bartholin; Jens Ole Holmgaard Henriksen; Jan Peter Christian Schmidt; Lisbeth Moesgaard Lindegaard; Esben Thusgård Emne: Betænkning høringssvar Hermed sender jeg høringssvar i pdf-format. Med venlig hilsen Aase Jensen bispesekretær Århus Stift tlf.: /

37

38 HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE Menighedsrådet, Kirkekontoret, Sct. Olaigade 51, 3000 Helsingør Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K Helsingør den 22. februar Høring vedr. Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Menighedsrådet ved Helsingør Domkirke, Skt. Olai har med interesse læst Betænkningen og ønsker hermed at fremføre en række overordnede såvel som mere specifikke kommentarer til denne: For så vidt angår det førstnævnte forekommer begrundelsen for udarbejdelsen af Betænkningen, der gives i dennes indledning, temmelig søgt, al den stund mere end 80 % af den danske befolkning p.t. er medlemmer af Folkekirken og over skatten betaler en væsentlig del af dennes drift. Dette har tidligere medlemmer ligeledes gjort ved donationer til kirken i form af gravstedskapitaler, legater, jordtilliggender m.v. donationer, der efterfølgende er overtaget af staten og derfor bør indregnes i medlemmernes bidrag til driften af kirkerne. Når hertil kommer kirkens varetagelse af personregi-streringen og den altovervejende del af begravelsesvæsnet, er det vel reelt ikke så meget, staten i dag bidrager med til finansiering af Folkekirken og nok betydeligt mindre end ¼ af den samlede økonomi, som Betænkningen anfører! Måden denne finansiering nu er struktureret på, er et resultat af den stadige tilpasning, der har været i regelsætningen vedrørende Folkekirken siden grundloven af 1849 og dermed til vores nuværende opbygning med menighedsråd, som på frivillig basis med megen glæde og ildhu - udfører et stort ulønnet arbejde. Det har hele tiden været magtpåliggende især at fastholde de vigtige principper om solidaritet og præsternes uafhængighed, og ikke mindst dette er en af de væsentligste grunde til den brede folkelige opbakning til Folkekirken, hvor man i hele landet kan føle sig omgivet af tilbud om kristen tro og trøst. Indførelse af den af staten yndede bloktilskudsmodel vil efter Rådets opfattelse kunne sætte dette samt kirkens rummelighed og frihed under pres. Hvor længe mon kan og vil det læge element være med til at administrere kirken i så fald? Betænkningen har et højt abstraktionsniveau, er meget diffus, indeholder adskillige gentagelser og er mange steder svær at forstå. Er det dunkelt talte/skrevne det dunkelt tænkte, som man siger? Vi kan ikke lade være at spekulere over, om hele eksercitsen reelt er en ansvarsfralæggelse, fordi staten ikke ønsker at inddrive medlemsbidrag over skatten også til andre religioner, som i de sidste årtier er blevet en del af det danske samfund. Når det er sagt, skal udredningen imidlertid samtidig hilses velkommen, bl.a. fordi den indirekte dokumenterer, det tætte forhold der altid har været - og forhå-bentligt fortsætter i fremtiden - mellem stat og kirke i Danmark. Det er Rådets klare overbevisning, at dette er en af de væsentligste forudsætninger for - og har haft en helt afgørende positiv indflydel-se på - samfundets sammenhængskraft og derved medvirket til dannelsen af vores nuværende vel-færdssamfund.

39 Bloktilskud har i mange af de sammenhænge, hvori det anvendes i dag, vist sig som et meget stift og ufleksibelt styringsmiddel. Dette stemmer dårligt overens med vilkårene i Folkekirken, der hele tiden skal kunne tilpasse sig de til enhver tid givne forhold i sognene og samtidig prøve at være lidt på forkant med den kirkelige samfundsudvikling. Betænkningen løfter underligt nok ikke sløret for, hvilken matematisk model, der i givet fald tænkes anvendt med henblik på ressourceallokering ved indførelsen af bloktilskud. Det er helt klart, at de ibrugværende modeller slet ikke er egnede hertil - ikke fordi de fremkommer med løsninger, som er imperfekte, men fordi staten hidtil har udvist en total mangel på vilje til at korrigere dem. De danske sogne har så varierede og varierende forhold, at det vil være afgørende nødvendigt med en særdeles fleksibel og tilpasningsmulig model, der tager højde for dette. I øvrigt giver de hidtidige erfaringer med stat, regioners og kommuners evne til over bloktilskud at vedligeholde de offentlige bygninger, veje m.v. desværre ikke anledning til at tro, at dette fremover vil kunne sikre bevaringen af de danske kirker og kirkegårde samt sogne- og præstegårde, på den samme gode måde som det sker i dag. Med hensyn til de mere specifikke bemærkninger synes det for det første nærmest umuligt at finde frem til en fornuftig placering af ansvaret for fordelingen af landets præstestillinger, som tilgodeser både solidariteten, uafhængigheden og den nuværende økonomiske administration, ved en form for bloktilskudsordning. For det andet forekommer der at blive et demokratisk underskud i adskillige af modellerne, hvilket uden tvivl må befrygtes at kunne reducere det læge engagement betydeligt. For det tredje vil nogle af modellerne medføre en ikke ubetydelig forøgelse af Stiftsrådets kompetence, og dette falder ikke i tråd med tanken bag dette og dets habilitet. Og for det fjerde er erfaringerne, at øremærkning af midler bør undgås i tilfælde som her, hvor der er mange meget ofte relativt små forskelligartede opgaver, idet dette giver alt for store problemer med hensigtsmæssig prioritering af disse. Endelig finder Rådet, at Betænkningens kapitel 7 opstiller en bloktilskudsmodel i 2 varianter, hvis forudsætninger må betragtes som temmelig dubiøse. Når man overfører et nominelt beløb fra et bevillingssystem til et bloktilskudssystem overføres også en usikkerhed/risiko, der ikke umiddelbart kan afdækkes. Udgifter, som stammer fra ny lovgivning eller ændringer i den bestående, der enten ikke er foruddiskonterede eller underestimerede, kan alene imødegås ved en aktivitetsnedgang eller -stop. På kort sigt medfører dette ofte, at områder marginaliseres f.eks. kirkekunst, eller at noget bliver residualt, så man ufrivilligt fremmer en uønsket forfaldskultur. På langt sigt kan projekter, som har et forløb over mere end en periode både blive vanskelige at planlægge og ikke mindst styre budgetmæssigt. Endvidere skelnes der på side 92 mellem en øremærket model og en anden model. Førstnævnte har - i sin videste form - en så høj detaljeringsgrad, at den ikke lader de russiske nu hedengangne 5-årsplaner noget efter, men også den anden model indeholder en høj grad af styring i form af noter til anvendelsesformålene. Betragtningen om en blokbevilling, der så indeksreguleres, er bestemt ikke betryggende. Det er velkendt, at Danmarks Statistiks indeks slet ikke er raffinerede nok til at kunne sikre pariteten over tid, hvorfor man inden for et kort åremål får et blokunderskud reelt. Endelig bør man vel gøre sig nogle overvejelser over, om ressourceforbruget er rimeligt både ved omlægningen og for de enheder, der skal administrere ordningen. Menighedsrådet er således af den opfattelse, at Folkekirken alt i alt her får tilbudt en ikke ønsket finansieringsmodel, hvor handlefriheden reduceres og beløbsrammerne undermineres, under forudsætning af at landskirkeskatten forhøjes. Rådet kan derfor til fulde tilslutte sig de fire kirkelige repræsentanters konklusioner i afsnit 2.6 på siderne i Betænkningen og håber således ikke, at dette er et af den slags tilbud, som man ikke kan sige nej til. Med venlig hilsen fra menighedsrådet ved Helsingør Domkirke, Skt.Olai Anne Busk-Jensen Menighedsrådsformand

40

41

42

43

44

45 Den 15. februar Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postbox København K Vedr. høringssvar til betænkning 1511, omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Hobro Menighedsråd har besluttet sig til at tilslutte sig det af Århus Stiftsråd og biskop over Århus Stift i fællesskab udarbejdede høringssvar af 9. februar Med venlig hilsen Birgit Jacobsen formand

46

47 Høringssvar til betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Når der i grundlovens 4 står, at staten understøtter den danske folkekirke, opfattes det således, at staten både økonomisk og holdningsmæssigt støtter vores kirke. På denne baggrund må det være at slå 2 fluer med et smæk, at staten betaler til aflønning af vores præster, provster og biskopper. Et bloktilskud, som bl.a. skal dække omkostninger ved personregistreringen, har ikke meget med understøttelse af den evangelisk-lutherske folkekirke at gøre. Vi ser også på det rent lavpraktiske, at præsten skal have løn hver måned, mens et bloktilskud til f.eks. vedligehold af kirker nemmere kan udskydes et år. Herudover er vi opmærksomme på de historiske kendsgerninger, hvor der først i 1900-tallet ved lov skete en tiendeafløsning og senere en betydelig udstykning af præstegårdsjord. Det første medførte, at kirkeskatten blev indført, og jordreformerne medførte, at staten påtog sig at betale en stor del af de gejstliges lønninger og pensioner. Hornborg Menighedsråd ønsker at fastholde statens pligt til at dække en væsentlig del af omkostningerne ved vores gejstlige betjening, og vi kan således ikke gå ind for en omlægning til bloktilskud. M.v.h.

48 Hove, d. 22. marts 2010 Til Kirkeministeriet, Høringsvar vedr. Betænkning 1511 'Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud'. Betænkning fra Udvalg om bloktilskud. Kirkeministeriet - Okotober Hove, Hygum og Tørring menighedsård har med interesse læst Betænkning 1511 'Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud'. Betænkning fra Udvalg om bloktilskud. Kirkeministeriet - Okotober Vi mener ikke, det er en god ide at omlægge til bloktilskud. Grundlæggende er det vanskeligt for os at forstå, hvilke fordele man egentlig kan opnå ved at omlægge Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud, og umiddelbart forekommer det os ikke at være en god ide, vi ser ikke, at det vil være en fordel for Folkekirken, som vi ønsker den skal være. I betænkningen åbnes der for forvaltning af bloktilskudet på forskellige niveauer - nationalt, regionalt og lokalt - og vi mener konsekvenserne for Folkekirken vil være temmelig forskellige alt efter hvilken løsning, der vælges. Det er derfor vanskeligt at udtale sig om fordele og ulemper på det foreliggende grundlag. Vi sætter stor pris på den uafhængighed præsterne har i deres arbejde i dag, netop fordi de ikke er ansat / lønnet af f.eks. menighedsrådet eller provstiet. Vi har brug for at præsterne bevarer denne frihed i deres arbejde, fordi vi som menighed har brug for udfording og for nye tanker. Vi er bekymrede for at Folkekirken mister sin identitet som hele det danske folks kirke, hvis ansættelsen af præster kommer til at afhænge af skatteudskrivningsgrundlaget, hvilket formentlig vil være konsekvensen, hvis der vælges en model, hvor bloktilskudet forvaltes lokalt. Det er en styrke for Folkekirken idag, at Folkekirken er tilstede overalt uanset skatteudskrivningsgrundlaget - uanset antallet af hoveder., og uanset hovedernes skattepligtige indkomst. Vi bor i en del af Danmark, hvis skatteudskrivningsgrundlaget ikke er højt, og hvor der er langt mellem husene. I en model, hvor bloktilskudet administreres lokalt kunne vi frygte, at det ville være vanskeligt for Folkekirken at nå ud til alle. På vegne af Hove, Hygum og Tørring Menighedsråd i Lemvig Provsti Inge Margrethe Jensen Formand for Hove Menighedsråd

49 Humlebæk Kirke Henrik Wolke Formand for Humlebæk Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Humlebæk d. 1. februar 2010 Høringssvar fra Humlebæk menighedsråd angående betænkning Menighedsrådet har på sit møde d. 26 januar 2010 drøftet ovennævnte betænkning og skal i denne anledning fremkomme med følgende høringssvar. Grundlovens 4, som omhandler statens støtte til den Luthersk Evangeliske Folkekirke, opfatter menighedsrådet som, at det i særdeleshed omfatter forkyndelsen gennem vore præster og som derfor skal bestå uændret. Menighedsrådet støtter derfor de fire kirkelige udvalgsmedlemmers tilkendegivelse af, at man ikke ønsker at omlægge statens tilskud til folkekirken. Herudover vil vi også påpege, at det vil være alt for nemt for politikere i fremtidige budgetforhandlinger at skrue ned på knappen for bloktilskud, i stedet for som nu, hvor støtten gives ved tilskuddet til præstelønningerne. Vi henviser i den forbindelse til de omkostninger/udgifter som i de seneste år er gået fra Staten over til de enkelte menighedsråd, bl.a. pensioner og forsikringer, en udgift som tidligere var dækket af Staten. Det allerførste år fik vi et tilskud, som modsvarede de udgifter vi herved fik pålagt, men det tilskud er i dag nede på under det halve af den reelle udgift. Sådan udhules de midler som menighedsrådene skal bruge på Kirkelige aktiviteter. På samme måde forudser vi også, at det vil gå med eventuelle bloktilskud og dermed medføre frygtelige konsekvenser for Den Danske Folkekirke. Med venlig hilsen Henrik Wolke Formand for Humlebæk Sogns Menighedsråd Helsingørsvej 62, 3480 Fredensborg Telefon

50

51

52

53 Husby d. 31. jan Til Kirkeministeriet. Herunder høringssvar vedr. betænkning nr om omlægning af statens tilskud til Folkekirken. Husby og Sdr. Nissum/Thorsminde Menighedsråd mener, at den nuværende model vidner om en reel og utilsløret opbakning til Folkekirken fra statens side. Det foretrækker vi, frem for det tilbagetog overfor kritikere af dette, som synes at være hele grundlaget, hvorpå reformforslaget hviler. Vi peger dog på det problem, at Folkekirkens udgifter til kirkebygninger og gårde, sognehuse, administration, boliger mv. er vokset drastisk i de senere årtier, medens antallet af præstestillinger er ret konstant. Dette øgede misforhold mellem udgifter til evangeliets forkyndelse og rammerne herom er et (af flere) alvorlige problemer, som kan undergrave den brede opbakning til Folkekirken indefra hvilket er den egentlige trussel mod kirkens tilknytning til staten. Derfor kan der efter vores opfattelse være behov for reformforslag, der som hovedsigte har at styrke Folkekirkens fokus på evangeliets forkyndelse (herunder også at rette op på det nævnte misforhold) uden at forslaget kompromitterer statens understøttelse af og opbakning til Folkekirken. Med venlig hilsen. Thorkil Sohn, Husby H U S B Y M E N I G H E D S R Å D V / T H O R K I L S O H N, S O G N E G Å R D S V E J 1 1, H U S B Y, U L F B O R G T E L E F O N : E - M A I L T H O R K I L. S O H M A I L. D K

54 Højdevang, den 20. februar 2010 Høringssvar vedrørende Kirkeministeriets betænkning nr Menighedsrådet i Højdevangs sogn, Amagerbro provsti, Københavns Stift, ønsker hermed at kommentere Kirkeministeriets betænkning nr.1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Det af kirkeministeriet nedsatte udvalg, har haft til opgave at udarbejde modeller for, hvordan statens støtte til folkekirken kan omlægges fra primært at være tilskud til præstelønninger mv. til at være et bloktilskud, der ydes som en støtte til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager, f.eks. indenfor kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger, s..11. Højdevang sogns menighedsråd anerkender, at hensigten med forslaget har været at sikre den brede opbakning bag folkekirkeordningen, s.7, men vi konstaterer, at omlægningen til bloktilskud i stedet for at bevare den nuværende folkekirkeordning vil ændre folkekirkeordningens forudsætninger og den lovgivning, som hidtil har bestemt forholdet mellem stat og kirke. Det er rigtigt, som det siges på s. 14, at statens støtte til folkekirken oprindelig (fra 1849) primært ikke var af økonomisk art, men at det først blev det efter Baggrunden var imidlertid ikke blot, som det antydes, et almindeligt svind i Folkekirkens muligheder for selvfinanciering, s.14, men det forhold, at Staten med jordlovene 4.okt havde eksproprieret tdr. land præstegårdsjord til statshusmandsbrug, - jorde, som hidtil, foruden tiende og accidenser, havde været grundlaget for præsternes underhold. At præsters lønninger i dag stadig financieres 40% gennem statstilskud, er således kompensation for Statens eget udlæg i Folkekirkens ejendom. Mulighederne (efter 1920) for folkekirkelig selvfinanciering var svundet ind, s. 14, fordi Staten havde snuppet midlerne! Menighedsrådet tager derfor afstand fra forslaget om omlægning bloktilskud, fordi det vil betyde at Staten fralægger sig sit historiske ansvar for forkyndelsen, nemlig når der fremover alene skal være statsstøtte til de sekulære opgaver, som Folkekirken varetager for samfundet. Selvom det skulle være sandt, at der af Grundlovens 4 ikke kan udledes noget bestemt om karakteren af statens støtte til folkekirken (om den skal være økonomisk til forkyndelse eller moralsk med lovgivning osv.), forekommer det os, at man læser 4 løsrevet fra den historiske sammenhæng, når man forstår formuleringen støtter som sådan som støtte til alt andet end det, som udgør den evangelisk-lutherske Folkekirkes hovedformål: Forkyndelse af kristendom.

55 Herudover har menighedsrådet følgende kommentarer: (1) Den nuværende ordning med 40% over finansloven er klart mindre bureaukratisk end de foreslåede andre ordninger. (2) Fordeling og normering af præstestillinger gennem bloktilskud forudsætter et fordelende og normerende instans, centralt eller lokalt. Denne instans, som betaler musikken vil med tiden uundgåeligt bestemme hvad der skal spilles, dvs. udvikle sig til et egentligt magtorgan (synode) der tager stilling til stort og småt på Folkekirkens vegne. Den enkelte menigheds frihed og selvbestemmelse (og kirkelige egenart) bringes derved i fare. (3) Ovennævnte vanskelighed illustrerer, at der forud for omlægning til bloktilskud må gå en omfattende diskussion og afklaring af Grundlovens religionsparagraffer ( Folkekirkens forfatning ordnes ved lov 66 osv.). (4) Kritikken af Folkekirkeordningen vil ikke forstumme, fordi man omlægger til bloktilskud. For ikke-folkekirkemedlemmer vil kirkens varetagelse af civilregistrering, folkekirkens særstatus i grundloven, præsternes uddannelse på offentligt betalte universiteter osv. fortsat være anstødssten, til grundloven ændres, og folkekirken ligestilles med andre trossamfund. Vi tilslutter os kritikken af forslaget, som er kommet til udtryk gennem de øvrige kirkelige repræsentanter, biskopper, provster, landsforening og præsteforening. Højdevangs sogns menighedsråd kan ikke anbefale forslaget om bloktilskud. Venlig hilsen Kai Thomsen Formand for menighedsrådet Højdevangs Sogn

56 Set. Ibs Kirkes menighedsråd Formand Arne Frank Howardsen Grynepal'ken 31, lbsker, 3740 Svaneke Tlf E-mai! Svaneke den g.februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K. Ang: Høringssvar vedr. Betænkning 1511 Omlægning af Statens tilskud til Folkekirken Til bloktilskud. Menighedsrådet ved Sct.Ibs Kirke på Bornholm, har på menighedsrådsmødet den B.februar gennemgået og drøftet den fremsendte Betænkning 1511 vedr. Omlægning af Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud. På menighedsrådets vegne skal vi hermed give udtryk for, at vi ikke har noget ønske om, at den nuværende ordning for Statens støtte til Folkekirken ændres. Vi mener den nuværende ordning fungerer godt og fornuftigt. Venligst \ \1~~' Ar~nk Gryhepa~en How~sen Svaneke

57 1 Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud fra Ikast Menighedsråd, Ikast sogn Ikast-Brande kommune

58 2 Ikast Menighedsråd fremsender hermed høringssvar vedrørende betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud. Ikast Menighedsråd mener, at en omlægning til bloktilskud vil være en uheldig disposition. Den nuværende ordning sikrer en ensartethed i hele landet, og da tilskuddet fra staten går til løn til præster og provster, bevæger staten sig i dag ikke ind i Folkekirkens nære anliggender. Folkekirken har forkyndelse som en væsentlig opgave, men den er også et forvaltningsvæsen, der udfører samfundsmæssige funktioner; og vi mener, det gøres tilfredsstillende i dag. Stiftsrådet har i dag mulighed for at få 1% af den lokale ligning. Vi mener, det er betænkeligt, hvis stiftsrådet får så stor indflydelse, at det vil blive et selvstændigt skatteopkrævende organ. Menighedsrådene har i dag stor lokal indflydelse, og de lokale opgaver løses bedst i det nære miljø. Med hensyn til bevarelse af kulturarven, mener vi, det er bedst, at beslutningerne fortsat ligger i Menighedsrådet, - det nære, - da der her er mange frivillige engagerede mennesker, der gerne gør en ulønnet arbejdsindsats for deres kirke; og de er med til at bevare kulturarven. Hvis kulturarven bliver offentlig forvaltet, vil det nære princip forsvinde, og det vil blive langt dyrere; og der vil ikke øves så stor en indsats for kulturarven for de samme udgifter. Skal der indføres bloktilskud, må der ske en omlægning af kirkeskatten. Vi vil få det samme beløb, men kirkeskatten vil stige, og vi vil så få betalt udgifterne til kulturarvens vedligeholdelse. Det vil give en stigning af kirkeskatten; og en eksakt skattestigning vil være meget uheldig, også selv om det er udgifts neutralt. Folkekirken vil komme til at stå i et uheldigt lys med en stigende kirkeskat. Ikast Menighedsråd mener, at en omlægning til bloktilskud vil være meget uheldig. På Menighedsrådets vegne Prik Rasmussen Formand

59 Islev kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre, tlf Kirkeministeriet, Fredriksholms Kanal 21, Postbox 2131, 1015 København K. Den 14.februar 2010 Høringssvar fra Islev Kirkes Menighedsråd vedrørende betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Den omfattende betænkning er et værdifuldt bidrag til belysning af folkekirkens niveauer og opgaver. Uanset hvilke af de foreslåede modeller der vælges for administration af bloktilskuddet, er det imidlertid svært at se nogen markant forbedring i forhold til den eksisterende ordning for tilskud. Generelt kunne man frygte yderligere administrative byrder og institutionsopbygning uden indlysende fordele for det kirkelige arbejde. Betænkelig er også de øgede vanskeligheder, der vil opstå ved udligning mellem økonomisk stærke og økonomisk mindre stærke områder. Islev Kirkes Menighedsråd mener ikke der bør ske omlægning til bloktilskud og menighedsrådet støtter i sin helhed tilkendegivelsen fra fire medlemmer af udvalget om bloktilskud (Søren Lodberg Hvas, Grete Bøje, Charlotte Ellermann og Inger Lise Pedersen): at de gerne ser den nuværende ordning for statens støtte til folkekirken videreført i stedet for omlægning til bloktilskud. De vurderer, at den nuværende ordning ved at sikre fælles og generelt ensartede rammer for folkekirken overalt i landet bidrager til at sikre fortsat opbakning til folkekirken blandt dens medlemmer. De vurderer, at den nuværende ordning er gennemskuelig i og med, at den økonomiske støtte primært ydes i form af tilskud til et bestemt antal præstestillinger, som er fastsat af folketinget. Den er i kraft af dette også med til at fastholde et helhedssyn på folkekirken som værende på samme tid en evangelisk-luthersk kirke, hvor forkyndelsen er den første og væsentligste opgave, og et forvaltningsvæsen, der også varetager nogle opgaver, som har stor samfundsmæssig betydning. De vurderer, at det, før der eventuelt træffes beslutning om en omlægning efter en af de modeller, som udvalget har udarbejdet, vil være nødvendigt at give mulighed for en bred kirkelig og politisk debat. Med venlig hilsen Marianne Svensson Formand, Islev Kirkes Menighedsråd

60

61 JELLING MENIGHEDSRÅD Formand Gunni Højvang Damvej 12, 7300 Jelling Tlf Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K. J.nr Jelling, den 23. februar 2010 Betænkning nr om omlægning af statens tilskud til folkekirken. Jelling menighedsråd har med stor interesse læst og debatteret ovennævnte betænkning. Menighedsrådet tager udgangspunkt i, at den form for tilskud vi har i dag er en ordning der har fungeret i næsten et århundrede år og derfor er vi i udgangspunktet velvillige over for et eftersyn. Vi tilslutter os desuden Folketingets ønske om at omlægge statsmidlerne fra et bidrag til præstelønninger og dermed til forkyndelsen og i stedet for yde et tilskud til de samfundsopgaver kirkerne løser. Vi noterer desuden med tilfredshed, at man ønsker at fastholde Grundlovens 4 hvor Folkekirkens særstatus er beskrevet. Vores indsigelse går på, at de forskellige modeller, der er opstillet i betænkningen ikke blot rører ved den økonomiske fordeling men i høj grad er også kirkepolitisk. Vi mener, at de foreslåede modeller for omlægning rykker balancen mellem de kirkelige organer, det er derfor ikke bare et spørgsmål om økonomi, men også om kirkepolitik og om magten i Den danske Folkekirke. For os er det er vigtigt, at man ikke taber den folkelige opbakning, der er til Folkekirken. Det er derfor vigtigt, at det ikke bare er Folketinget eller den gejstlige del af kirken, der bestemmer, men at der ligger størst mulig indflydelse hos sognene. Vi mener derfor, at der er behov for en bredere folkelig debat og en analyse, der går dybere ned og længere ud. Vi mener, at konsekvenserne for folkekirkens demokrati skal analyseres, idet vi frygter, at de folkevalgte kan miste indflydelse ved indførelse af bloktilskud med de opstillede modeller i betænkningen. Med venlig hilsen Gunni Højvang formand

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning

Læs mere

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10 Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

for præster, kirkemusikskolerne, Kommunernes Landsforening,

for præster, kirkemusikskolerne, Kommunernes Landsforening, Dato: 3. maj 2010 Høringsnotat vedrørende betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning 1511 vedrørende omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km. København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Kirkeudvalget B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Kirkeudvalget B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Kirkeudvalget 2014-15 B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K udvalg@ft.dk Kirkeudvalget har ved brev af 28. april 2015 bedt om min besvarelse

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Dato: 23. februar 2006 Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Ordstyrer: Provst Gotfred Larsen bød velkommen til de ca. 60 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Sang. Formanden for

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde Velkommen Til orienterings- og opstillingsmøde 1 To møder i ét Del 1 Orienteringsmøde På orienteringsmødet fortæller menighedsrådet om dets arbejde og om reglerne for valget. Menighedsrådet er vært for

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold

Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Lørdag den 7. september 2013 i Sct. Hans Kirke, Odense DSUKs bestyrelse havde inviteret medlemmer af stiftsbestyrelser, repræsentanter for menighedsråd/kirkeråd

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 2 Sammenfatning Udvalget har haft til opgave

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt med tilføjelse af punktet Evt.

1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt med tilføjelse af punktet Evt. Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 23. oktober 2014. Kl. kl. 15.00 Mødested: Tureby kirkelade Mødet holdt i Tureby kirkelade. Tureby menighedsråd deltog under punkt 3. Hans Pedersen forlod

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget L 196 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2009-311-0026 Dato: 22. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Tak for lejligheden til at formulere nogle ønsker til arbejdet med modernisering af

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Onsdag den 22. maj 2013 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud fra: Torben Larsen Anders Gadegaard For mødet

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Dagsorden Indledning om ledelse Definition af Folkekirkens 2-strengede system Workshop Pointer om ledelse til anvendelse i praksis Folkekirkens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET DAGSORDEN til Menighedsrådsmødet Mandag den 19. januar 2015 kl. 19.00 i Sognehuset Indledning ved Erik Dybdal Møller 1. Godkendelse af dagsorden og gennemgang af punkter (19.10). 2. Økonomi ved kassereren

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Frankrigsgade København S.- PROVSTIUDVALGET

Frankrigsgade København S.- PROVSTIUDVALGET Frankrigsgade 1 2300 København S.- PROVSTIUDVALGET Kirkeministeriet (fremsendt pr. e-post) Amagerbro Provsti, den 2. februar 2010 Amagerbro provstiudvalgs svar til kirkeministeriets betænkning nr. 1511

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere