Anerkendelsesordningen for statikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelsesordningen for statikere"

Transkript

1 Anerkendelsesordningen for statikere - Revision af ordningen Dato: Version:

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. Indledning 2 3. Ordningens formål og afgrænsning 3 4. Overgangsordning 4 5. Sammenfatning af tiltag 5 6. Model for og strukturering af statisk dokumentation Alment Byggesagers organisering Organisering af projektering Dokumenter knyttet til en byggesag Kontrol af projektering Byggetilladelser Retningslinier for statiske beregninger De anerkendte statikere og deres virke Krav til anerkendte statikere Ansvarsforhold Anvendelsen af anerkendte statikere 8.4 Statikererklæring Funktionskrav til anerkendte statikere Statiker Anerkendelses Udvalget Bygningsmyndighederne, byggesagsbehandling mm Bygningsreglementet 25

3 1. Forord Denne rapport er udarbejdet af en styregruppe bestående af repræsentanter fra FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), DB (Dansk Byggeri) og KL (Kommunernes Landsforening). Styregruppen blev nedsat på foranledning af EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Udkastet til rapporten har af EBST været udsendt i offentlig høring i sommeren Styregruppen har behandlet de indkomne kommentarer og har justeret rapporten under hensyn hertil. Rapportens indhold er koordineret med EBST. 1/27

4 2. Indledning Interessenterne bag anerkendelsesordningen for statikere, dvs. FRI, Dansk Byggeri og KL er enige om, at anerkendelsesordningen for statikere skal bevares. Interessenterne er endvidere enige om, at det er af afgørende betydning, at der er tillid til ordningen. Det er interessenternes opfattelse, at anerkendelsesordningen og dens anvendelse skal moderniseres og dermed forandres, så den lever op til nutidens krav og de forandringer, der er sket i byggeprocesserne. For at sikre kvalitet af ordningen er det vigtigt, at alle aspekter af anerkendelsesordningen og dens anvendelse revurderes, eksempelvis udtrykt ved kvalifikationskravene for at blive anerkendt statiker, krav til de anerkendte statikeres virke, ordningens anvendelse af bygningsmyndighederne, sammenhængen til byggeprocessen osv. Da økonomi spiller en central rolle for brugen af de anerkendte statikere, er det ligeledes vigtigt, at der opbygges systemer, så kvaliteten af de anerkendte statikeres virke sikres og bevares. For at kunne klarlægge de anerkendte statikeres rolle, ansvar, opgaver mm. i forbindelse med bygværkers statiske dokumentation, er det af afgørende betydning, at den proces, der er knyttet til den statiske dokumentation, er klarlagt og beskrevet ved en model. Denne model skal ses som en helhed af alle de delelementer, der indgår, dvs. byggeprocessen, byggelovgivningen, byggesagsbehandlingen mv., således at der eksisterer en konsistent og logisk helhed, der er let forståelig, og som hænger sammen, ikke blot set i forhold til den statiske dokumentation i almindelighed, men også i forhold til de anerkendte statikeres virke. For at opretholde en fleksibilitet i anvendelsen af anerkendelsesordningen for statikere er det vigtigt, at modellen for den proces, der knytter sig til den statiske dokumentation, beskrives uafhængig af anerkendelsesordningen, således at processerne er de samme, uanset om der er en anerkendt statiker tilknyttet byggesagen, og uanset hvorledes den anerkendte statiker indgår i processen. Dvs. at anerkendelsesordningen skal ses som en uafhængig del af processen knyttet til den statiske dokumentation. Ordningens anvendelse tilpasses byggelovgivningens og byggemyndighedernes krav til de enkelte projekter samt de ønsker, byggesagerne måtte have for brug af ordningen. Desværre eksisterer der ikke modeller for processerne knyttet til den statiske dokumentation, hvorfor disse har måttet klarlægges. Da den statiske dokumentation er en integreret del af projektering, udførelse mv., er det vigtigt, at modellen for processerne knyttet til den statiske dokumentation hænger sammen med byggeprocessen, der kan variere fra byggesag til byggesag. I kapitel 6 er en model for den statiske dokumentation beskrevet; en procesbeskrivelse, der hænger sammen med byggeriets proces i øvrigt. I kapitel 5 er der en opsummering af de tiltag, der skal sættes i værk. I kapitel 4 er en beskrivelse af den proces, der skal finde sted i overgangen mellem den gamle ordning og den nye ordning. 2/27

5 3. Ordningens formål og afgrænsning Anerkendelsesordningen for statikere er en frivillig ordning, der varetages af interessenterne bag ordningen FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), DB (Dansk Byggeri) og KL (Kommunernes Landsforening). Ordningen er koordineret med EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Formålet med ordningen er at lette bygningsmyndighedernes arbejde, så behandlingen af byggesager går hurtigere, uden at byggeprojekters statiske dokumentation forringes. Efter ordningen behøver bygningsmyndighederne ikke eller kun i begrænset omfang at kontrollere den statiske dokumentation, såfremt denne er udarbejdet af eller kontrolleret af en anerkendt statiker, og at den anerkendte statiker har udarbejdet en statikererklæring. Det er vigtigt at understrege, at de anerkendte statikere ikke indgår i byggesagsbehandlingen, idet denne alene varetages af bygningsmyndighederne. Ordningen er frivillig for bygningsmyndighederne. For de bygværker, hvor der i henhold til Bygningsreglementet kræves tredjepartskontrol, stilles der krav om, at tredjepartskontrollen skal udføres af en anerkendt statiker. EBST overvejer på sigt at henføre tredjepartskontroller til en certificeringsordning. 3/27

6 4. Overgangsordning Den eksisterende anerkendelsesordning fortsætter uændret, indtil den nye anerkendelsesordning er funktionsklar. Der vil således være en periode, hvor den gamle ordning fungerer, mens den nye ordning er under opbygning, hvilket bl.a. vil betyde, at der i en overgangsperiode vil eksistere to Statiker Anerkendelses Udvalg. Overdragelse finder tidligst sted, når punkterne 4, 6, 7, 8, 9 og 10 angivet i kapitel 5 er funktionsklare, herunder at kursusafholdelse mm. er påbegyndt. FRI, DB og KL udarbejder kommissorium for det nye Statiker Anerkendelses Udvalg, hvorefter udvalget nedsættes. Det nye Statiker Anerkendelses Udvalg får i opdrag at sikre, at projekterne angivet i punkterne 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 indeholdt i kapitel 5 iværksættes. FRI, DB, KL m.fl. iværksætter projektet med udarbejdelse af anvisningen Retningslinier for statiske beregninger. Selve udviklingsprojektet placeres i regi af bips. Det centrale ved dette projekt er, at det er uafhængigt af anerkendelsesordningen, men at nogle af de i kapitel 5 angivne udviklingsprojekter baserer sig på resultatet af projektet. 4/27

7 5. Sammenfatning af tiltag Denne rapport indeholder en række tiltag. Nedenfor er tiltagene opsummeret. Det er endvidere angivet, hvem der skal tage aktion på de enkelte punkter. Anvendte forkortelser er beskrevet sidst i dette kapitel. Løbenr. Reference Emne Aktion 1 Kapitel 10 Udarbejdelse af kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. 2 Kapitel 7 Udarbejdelse af anvisningen Retningslinier for statiske beregninger. 3 Kapitel 11 Definition af krav til indhold af Statisk projekteringsrapport. 4 Kapitel 8.1 Udarbejdelse af en vejledning, der angiver den anerkendte statikers forpligtelser. 5 Kapitel 8.1 Opstilling af regler for fornyelser af anerkendelsen, herunder hvilken dokumentation der fordres. 6 Kapitel 8.4 Udarbejdelse af en vejledning der angiver, hvad den anerkendte statiker som minimum skal være involveret i såvel i rollen som projekterende som i rollen som kontrollant. 7 Kapitel 8.4 Udarbejdelse af en vejledning for indhold af statikererklæringer samt paradigmer knyttet hertil. 8 Kapitel 9 Opstilling af de krav, der skal være opfyldt for at kunne aspirere til at være anerkendt statiker. 9 Kapitel 9 Opstilling af krav til kursusindhold og prøveform for opnåelse af anerkendelsen. 10 Kapitel 10 Outsourcing af kursusvirksomhed og afholdelse af prøver for opnåelse af anerkendelsen. 11 Kapitel 11 Udarbejdelse af anvisning, der angiver modeller for byggesagsbehandlingen samt for hvilke krav, der skal være opfyldt. FRI, DB, KL FRI, DB, DAV, BHF BMI/DI, Tekniq, KL, bips KL STA STA STA STA STA STA STA KL 5/27

8 Løbenr. Reference Emne Aktion 12 Kapitel 12 Justering af bygningsreglementet i forhold til de tiltag, der er gjort. EBST FRI DB KL EBST IDA DAV BMI DI BHF STA : Foreningen af Rådgivende Ingeniører : Dansk Byggeri : Kommunernes Landsforening : Erhvervs- og Byggestyrelsen : Ingeniørforeningen : Danske Arkitektvirksomheder : Byggemateriale Industrien : Dansk Industri : Bygherreforeningen i Danmark : Statiker Anerkendelses Udvalget 6/27

9 6. Model for og strukturering af statisk dokumentation 6.1 Alment For blandt andet at kunne håndtere de anerkendte statikeres rolle, og hvorledes de indgår i byggeprocessen, er det nødvendigt at operere med en model for statiske beregninger. I dette kapitel er en sådan model søgt beskrevet. Det er målet, at denne model er indeholdt i anvisningen Retningslinier for statiske beregninger, jf. kapitel 6. Projektering er betegnelsen for de planlæggende og forberedende arbejder forud for udførelsen af et bygværk. Den statiske dokumentation, der er en delmængde af og en integreret del af et projektmateriale, anvendes som betegnelse for det materiale, der dels dokumenterer, at et bygværk har den fornødne sikkerhed, robusthed, stabilitet, styrke, holdbarhed mm. over for de påvirkninger, det udsættes for, og dels godtgør, at bygværket har en fornuftig virkemåde i anvendelsestilstanden i forhold til stivhed, deformationer, svingninger mm. For et bygværk er der normalt mange aktører involveret i projekteringen, f.eks. arkitekt, rådgiver-konstruktion, rådgiver-el, rådgiver-ventilation, rådgiver-vvs, leverandører, fabrikanter etc. En række af disse aktører er også involveret i den statiske dokumentation. Efterfølgende vil primært projekteringsforhold knyttet til konstruktion blive berørt, herunder specielt forholdene knyttet til den statiske dokumentation. Det skal understreges, at her anvendte begreber mm. ikke i alle tilfælde stemmer fuldt overens med indholdet af de tilsvarende begreber i Bygningsreglement BR95, tillæg Byggesagers organisering En byggesag er et kompliceret netværk af bl.a. aktører bygherre, myndigheder, byggeledelse, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, leverandører, fabrikanter etc. faglige specialer konstruktioner, el, VVS, ventilation, akustik etc. juridiske aftaler En byggesag organiseres ved juridiske aftaler mellem bygherren og byggesagens aktører. Måden hvorpå aktørerne relaterer sig til bygherren og/eller hinanden kan være forskellig fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygherren, eller de projekterende kan aftalemæssigt være knyttet til de udførende. Da fokus i denne sammenhæng alene er rettet mod aktørernes roller, der er uafhængig af køber/sælger-relationerne, behandles køber/sælger-relationerne ikke yderligere. En byggesag involverer mange faglige specialer. Således dækker eksempelvis fællesbetegnelsen konstruktion over et stort antal faglige specialer som f.eks. pladsstøbt beton, betonelementer, stål, tyndplader, træ, træspær, limtræsbjælker, trækassetter, murværk, tegl, letbeton, glas osv. 7/27

10 Til en byggesag er knyttet en række aktører. I denne sammenhæng er det ikke aktørerne selv, men deres roller, der er interessante. Derfor opereres for byggesager med følgende veldefinerede roller: Bygherre, Myndigheder, Projekterende, Udførende og Byggeledelse. Det bemærkes, at projekterende kan være f.eks. arkitekter, rådgivende ingeniører og leverandører, mens udførende kan være entreprenører, leverandører etc. I det følgende vil begrebet bygningsafsnit blive anvendt. Et bygningsafsnit er en afgrænset og veldefineret del af et bygværk. Bygningsafsnit er et rummeligt begreb, idet bygningsafsnit ud over at være f.eks. et etagedæk, en facadevæg etc. også kan være f.eks. døre/vinduer, installationer, indvendige vægge, lofter mm. Inddelingen i bygningsafsnit skal som minimum være således, at der til et bygningsafsnit alene er knyttet én juridisk selvstændig aktør. Det bemærkes, at et bygningsafsnit vil kunne bestå af en samling af bygningsdele. Bygningsafsnit for projektering og udførelse er ikke nødvendigvis sammenfaldende. En grænseflade er et område, hvor bygningsafsnit støder op til hinanden. Princippet bygningsafsnit og grænseflade er illustreret i figur 1. A Grænseflader BYGNINGSAFSNIT : FACADE A SNIT A Figur 1: Bygningsafsnit og grænseflader For en nærmere beskrivelse af ovennævnte begreber henvises i øvrigt til f.eks. bips A113, Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton, januar 2005 (kan frit downloades fra bips hjemmeside). 6.3 Organisering af projektering I figur 2 er vist en model for projekteringen knyttet til konstruktion. 8/27

11 Figur 2: Bygværksprojekterende og bygningsafsnitsprojekterende På en byggesag skal der altid være én og kun én bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterende har ansvaret for projekteringen af det samlede bygværk, ekskl. de bygningsafsnit, der projekteres af andre aktører, bl.a. ved udarbejdelse af projektgrundlag-bygværk fastlæggelse af det statiske system for det samlede bygværk, inkl. hovedstabilitet lastnedføring lodret og vandret dokumentation af, at bygværket har den fornødne styrke, robusthed, stabilitet, brandmodstandsevne, styrke mm. over for de påvirkninger, det udsættes for godtgørelse af, at bygværket har en fornuftig virkemåde i anvendelsestilstanden i forhold til stivhed, deformationer, svingninger etc. godtgørelse af bygværkets holdbarhed sikring af grænsefladers styrke, stivhed etc. udarbejdelse af projektgrundlag-bygningsafsnit kontrol af bygningsafsnitsprojekteringer koordinering og samling af den statiske dokumentation for bygværket, således at dette udgør et hele Ovennævnte bør præciseres i Bygningsreglementet. 9/27

12 Projektgrundlag bygværk er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk, eksempelvis i form af specifikation af normgrundlag, kontrolklasser, sikkerhedsklasse, materialer, laster, funktionskrav mm. Dokumentet skal endvidere indeholde en beskrivelse af konstruktionen, statisk virkemåde, samlinger, projektorganisation (internt og eksternt), kvalitetssikring inkl. organisering og omfang (internt og eksternt), bygningsafsnit, grænseflader etc. Sammenholdes begrebet projektgrundlag-bygværk, som det er defineret her, med Bygningsreglement BR95, tillæg 6, så svarer indholdet af projektgrundlag-bygværk i al væsentlighed til indholdet af statisk projekteringsrapport og projektgrundlag, som det er defineret i Bygningsreglement BR95, tillæg 6, idet en række dobbeltheder - såvel indbyrdes mellem de to sidstnævnte dokumenter som disse dokumenter i forhold til selve de statiske beregninger - dog ikke påregnes at indgå. Det anbefales, at Bygningsreglementet revideres på dette punkt. Projektgrundlag-bygningsafsnit er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af et bygningsafsnit. Projektgrundlag-bygningsafsnit er sammensat af relevante oplysninger fra projektgrundlag-bygværk og bygværksprojekteringen. Den bygningsafsnitsprojekterende har ansvaret for projekteringen af et afgrænset og veldefineret bygningsafsnit, bl.a. ved dokumentation af styrke, stivhed mm. Typiske bygningsafsnitsprojekterende er leverandører, f.eks. betonelementfabrikker, træspærfabrikanter etc. Rådgivere kan dog også optræde som bygningsafsnitsprojekterende enten i direkte tilknytning til den bygværksprojekterende eller indirekte via f.eks. entreprenører, leverandører etc. Det understreges, at de bygningsafsnitsprojekterende ofte er juridisk uafhængige af den bygværksprojekterende, idet de kan være knyttet til de udførende, f.eks. en entreprenør. Når et bygningsafsnit videreføres for projektering af bygningsafsnitsprojekterende, er det vigtigt, at grænseflader i forhold til andre bygningsafsnit er klart defineret. Grænseflader kan typisk være i forhold til andre bærende konstruktionsafsnit, installationer, døre og vinduer, indvendige vægge mm. Det er den bygværksprojekterende, der har ansvaret for alle grænseflader og dermed bl.a. ansvaret for, at alle grænseflader er klart og entydigt beskrevet, således at de bygningsafsnitsprojekterende har et entydigt grundlag at arbejde på. 6.4 Dokumenter knyttet til en byggesag En byggesags dokumenter kan opdeles i tre hovedtyper, nemlig myndighedsdokumenter, projektdokumentation og udførelsesdokumenter. I det følgende vil alene de dokumenter i de tre kategorier, der har interesse for den statiske dokumentation, blive medtaget, idet der naturligvis er knyttet en række andre dokumenter til en byggesag som f.eks. tidsplaner, tilbudsliste, byggesagsbeskrivelse osv. I figur 3 er sammenhængen mellem dokumenter og aktører illustreret. 10/27

13 Figur 3: Aktører og dokumenter Myndighedsdokumenterne kan bestå af dokumenter fra såvel myndighederne, f.eks. i form af byggetilladelser, som fra byggesagens aktører i form af diverse dokumentationer over for bygningsmyndighederne. For udførelsesdokumenterne er interessen i denne sammenhæng knyttet til konstruktionstegninger og arbejdsbeskrivelser, idet disse reflekterer henholdsvis den grafiske fremstilling af de konstruktioner, der skal udføres, og de betingelser (specifikationer, jf. DS 409/Till. 2), der knytter sig til materialer, udførelse, kontrol etc. Normalt vil projektgrundlag-bygningsafsnit være indeholdt i arbejdsbeskrivelser, jf. f.eks. bips beskrivelsesværktøj. En delmængde af projektdokumentationen er den statiske dokumentation. Den statiske dokumentation opdeles i følgende dokumenter: A. Projektgrundlag-bygværk B. Statiske beregninger C. Statiske beregninger for bygningsafsnit D. Konstruktionsændringer For indhold af Del A, projektgrundlag-bygværk henvises til kapitel 6.3. Del B, statiske beregninger, er de beregninger, den bygværksprojekterende udfører, dvs. dokumentationen knyttet til den overordnede statik, lastskemaer, bygningsdele, der henhører under den bygværksprojekterende etc. 11/27

14 Del C, statiske beregninger for bygningsafsnit, er den dokumentation, der udføres af de bygningsafsnitsprojekterende. Det er af juridiske årsager væsentligt at holde denne del adskilt fra del B, da det primære ansvar for denne dokumentation er knyttet til de bygningsafsnitsprojekterende, der juridisk er uafhængige af den bygværksprojekterende. Det anbefales, at Bygningsreglementets nuværende udformning på dette punkt ændres. Del D, konstruktionsændringer indeholder de statiske beregninger, der er en følge af de konstruktionsændringer, der finder sted efter, at de statiske beregninger er afsluttet indsendt til bygningsmyndighederne. Konstruktionsændringer kan gælde for såvel byggefasen som for driftsfasen. Det forudsættes, at konstruktionsændringer også medfører enten revision af eksisterende konstruktionstegninger og/eller udformning af nye konstruktionstegninger. Relevante bilag indsættes under de aktuelle dokumenter. 6.5 Kontrol af projektering Følgende kontrolniveauer for projektering anvendes: L N S A Lempet kontrol Normal kontrol Skærpet kontrol Særligt alvorlig kontrol (alvorlige konsekvenser af svigt) Kontrolniveauerne er knyttet til de sikkerhedsklasser, der opereres med i det danske normsystem. Disse niveauer vil også kunne anvendes, når Eurocodes skal anvendes i Danmark. For en byggesag vælges et kontrolniveau, der gælder overordnet, dvs. et niveau der gælder, medmindre andet gælder. Hvis der i bygværket optræder kritiske dele, kan/bør der for disse dele anvendes et højere kontrolniveau. Dette gælder specielt i forhold til nøgleelementer jf. definition heraf i DS409: og usædvanlige konstruktioner. Sidstnævnte er konstruktioner, der ligger i eller uden for normernes erfaringsområde, f.eks. CRC-konstruktioner (Compacted Reinforced Composite), glas, meget store spændvidder etc. De myndighedsmæssige krav til kontrol af projektering er angivet i DS 409:1998 (udgivet som DS 409/Till. 2). Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol L Lempet kontrol x N Normal kontrol x x S Skærpet kontrol x x A Særligt alvorlig kontrol x x x 12/27

15 De med x angivne kontroller skal som minimum gennemføres iht. lovgivningen. Det bemærkes, at DS 409/Till.2 alene forholder sig til, hvem der skal lave kontrollen og ikke, hvad kontrollen skal omfatte. Definitionen af kontrollerne er: Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol Kontrol foretaget af den person, som har udført projekteringen. Kontrol udført af andre personer end de, der har udført projekteringen. Kontrol udført af en anden organisation end den, der har udført projekteringen. Kontrolniveauerne for kontrol af projekteringen vælges efter følgende regler: Lempet kontrol vælges, hvis følgende kriterier er opfyldt: Sandsynligheden for fejl er meget lille Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. - er begrænsede Som vejledning for de samfundsmæssige konsekvenser henvises til de konstruktioner, der iht. DS409:1998 normalt henføres til lav sikkerhedsklasse. Normal kontrol vælges, hvis der ikke er grunde til at vælge et andet niveau. Skærpet kontrol vælges, hvis blot et af følgende kriterier er opfyldt: Sandsynligheden for fejl er meget stor Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. - er meget store Som vejledning for de samfundsmæssige konsekvenser henvises til de konstruktioner, der iht. DS409:1998 normalt henføres til høj sikkerhedsklasse. Særligt alvorlig kontrol vælges, hvis det - ud over det der gælder for skærpet kontrol - for de samfundsmæssige konsekvenser gælder at: Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. er særligt alvorlig. Der henvises til de konstruktioner, der inden for høj sikkerhedsklasse iht. DS409:1998, kapitel 8, normalt henføres til konstruktioner, hvor konsekvenser af svigt er særligt alvorlige. Der henvises også til Bygningsreglementet BR stk. 9. I begge referencer er kravene angivet i senere udgivne tillæg, nemlig henholdsvis tillæg 2 for DS409 og tillæg 6 for BR95. 13/27

16 Det er væsentligt at understrege, at der i dag ikke eksisterer regler for, hvad kontrollerne omfatter. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes fælles retningslinier herfor, dvs. retningslinier der er uafhængige af statikerordningen, således at en kontrol altid har samme omfang, uanset om det er en anerkendt statiker, der gennemfører kontrollen eller ej. Når disse fælles retningslinier er vigtige, er det også fordi, det dermed i et vist omfang sikres, at der ikke konkurreres på kvaliteten af kontrollerne. Sidstnævnte ikke mindst i forhold til brugen af de anerkendte statikere. FRI, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Danske arkitektvirksomheder, Byggematerialeindustrien/Dansk Industri og Tekniq har i forbindelse med arbejdet med Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler defineret en række udviklingsprojekter, her i blandt et projekt for udarbejdelse af en anvisning Retningslinier for statiske beregninger, bl.a. med det formål at definere omfanget af kontrol, jf. kapitel 6. Den ovenfor angivne problemstilling vil være løst, såfremt det beskrevne udviklingsprojekt gennemføres. 6.6 Byggetilladelser I visse tilfælde foreligger den statiske dokumentation ikke fuldt ud, når der søges om byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelse fordrer dog, at der foreligger et minimum af oplysninger om bygværkets statiske virkemåde. Det er væsentligt, at den statiske dokumentation og de oplysninger, der indgår i ansøgning om byggetilladelser, holdes adskilt. Dette i forhold til, at det er vigtigt, at den statiske dokumentation, herunder Projektgrundlag-bygværk, opbygges konsistent under projekteringsfasen, og at denne konsistens er bevaret, når den færdige statiske dokumentation foreligger. Det bemærkes, at projektgrundlag-bygværk under projekteringen fungerer som det dokument, der danner grundlag for de projekterendes arbejde. Derfor opereres med et særskilt dokument, der benyttes ved ansøgning om byggetilladelser, såfremt den statiske dokumentation ikke er afsluttet. Dette dokument benævnes Statisk projekteringsrapport. Krav til indholdet heraf defineres af bygningsmyndighederne. Indholdet af den statiske projekteringsrapport regnes i al væsentlighed at svare til det, der er angivet for det tilsvarende dokument i Bygningsreglement BR95, tillæg 6. Den statiske projekteringsrapport dannes typisk ved dels en række selvstændige oplysninger og dels en række oplysninger, der trækkes ud af projektgrundlagbygværk og eventuelt de statiske beregninger. Bygningsmyndighederne definerer kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport, jf. kapitel /27

17 7. Retningslinier for statiske beregninger Med virkning fra 1. april 2004 indførtes via bygningsreglementet regler for opstilling af statiske beregninger, anvendelse af anerkendte statikere, tredjepartskontrol etc. De overordnede intentioner i ovennævnte tiltag peger i den rigtige retning, om end det f.eks. kunne have været ønskværdigt, at opstillingen af de statiske beregninger på en bedre måde afspejlede de faktiske forhold i byggeprocessen. Desuden savnes anvisninger for f.eks. videreførelse af projektering, rollefordelinger, kvalitetssikring etc. For en reel forbedring af statiske beregninger er det vigtigt, at der ikke blot fokuseres på selve de statiske beregninger, men også på den sammenhæng de indgår i. Det er endvidere vigtigt, at der opnås en højere grad af fælles sprog og fælles forståelse i branchen. Nogle af de emner, der bør være fokus på, er: Definition af vigtige begreber, principper etc. Projektering og organisering af projektering. Klarere rollefordeling mellem de forskellige aktører, der har med statiske beregninger at gøre, dvs. de der udarbejder, de der laver intern kontrol, de der laver ekstern kontrol (gennemsyn), de anerkendte statikere, tredjepartskontrol etc. Bygningsafsnit/grænseflader mm. Statisk projektdokumentation (projektgrundlag, opstillingen af statiske beregninger, statisk projekteringsrapport etc.). Retningslinier for kontrolniveauer og omfang af kvalitetssikringen af disse kontrolniveauer. Udarbejdelse af retningslinier for videreførelse af projektering f.eks. til leverandører -, herunder rollefordeling, koordination, organisation, grænseflader, specifikation af nødvendige informationer etc. mellem den bygværksprojekterende og de projekterende hos leverandører mm. (de bygningsafsnitsprojekterende). Retningslinier for tilsyn, kontrol etc. med udførelsen, således at det sikres, at projektets intentioner/krav er opfyldt. Retningslinier for styring af projektændringer, konstruktionsændringer mm. Der udarbejdes en anvisning/ værktøj, der giver retningslinier for og vejledning i udførelse, håndtering, kvalitetssikring mm. af statiske beregninger. Anvisningen/ værktøjet kan anvendes som grundlag for aftaler mellem byggeriets parter i forhold til ansvarsfordeling, krav til data, krav til kontroller etc. 15/27

18 Da anvisningen/ værktøjet skal være alment gældende, uanset om der er anerkendte statikere involveret, udarbejdes anvisningen/ værktøjet uafhængig af forholdene knyttet til de anerkendte statikere. Udarbejdelsen skal dog ske i en koordination med Statiker Anerkendelses Udvalget således, at der er sammenhæng mellem anvisningen/ værktøjet og statikerordningen. Anvisningen/ værktøjet udvikles i regi af bips, der er byggeriets fælles faglige forum, hvor alle byggeriets partnere er repræsenteret. Hermed sikres, dels at brugerne og byggeriets processer er direkte involveret, og dels at der er almen opbakning bag anvisningen/ værktøjet og dets anvendelse. Tiltag Udarbejdelse af anvisning/ værktøj Retningslinier for statiske beregninger iværksættes. 16/27

19 8. De anerkendte statikere og deres virke 8.1 Krav til anerkendte statikere Anerkendelsen er personrelateret, dvs. anerkendelsen er knyttet til den enkelte person. Statiker Anerkendelses Udvalget skal udarbejde en vejledning, der angiver det ansvar og de forpligtigelser, den anerkendte statiker har. For løbende at sikre kvaliteten af de anerkendte statikere tildeles anerkendelsen for en afgrænset tidsperiode, hvorefter der skal søges om forlængelse. Statiker Anerkendelses Udvalget skal opstille regler for fornyelser, herunder hvilken dokumentation f.eks. kopi af relevante statikererklæringer, jf. kapitel der skal indsendes ved ansøgning om forlængelse af anerkendelsen. Ved misbrug af anerkendelsen, manglende omhu etc. skal Statiker Anerkendelses Udvalget vurdere, hvorvidt anerkendelsen skal fratages den pågældende person, eller denne skal til en fornyet prøve. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning, der angiver, hvilke forpligtigelser den anerkendte statiker har. Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller regler for fornyelser af anerkendelsen, herunder hvilken dokumentation der fordres. 8.2 Ansvarsforhold Den anerkendte statikers ansvar ved kontrol skal svare til det, der gælder for et gennemsyn. Et gennemsyn er en kontrolfunktion, der ikke har opsættende virkning. Ansvaret knyttet til et gennemsyn er subsidiært, dvs. det primære ansvar vil altid være hos den part, der udarbejder materialet. Da resultatet f.eks. i form af kritiske bemærkninger - af den anerkendte statikers gennemsyn ikke har opsættende virkning, er det bygningsmyndigheden, der skal gribe ind i en byggesag, såfremt der er behov herfor. Indgriben baseres på statikererklæringer og den bygværksprojekterendes kommentarer hertil. 8.3 Anvendelsen af anerkendte statikere Den anerkendte statikers funktion kan være såvel projekterende som kontrollerende. Det er vigtigt, at begge muligheder er til stede, således at de anerkendte statikere ikke blot får funktion af kontrollanter. Tredjepartskontroller skal iht. bygningsreglementet udføres af anerkendte statikere. 17/27

20 For øvrige projekter bør den anerkendte statiker, hvis en sådan er krævet fra bygningsmyndighederne, eller byggesagen ønsker at gøre brug heraf, kunne indgå såvel ved projekteringen som kontrollen. Såfremt projekteringen forestås af en anerkendt statiker, skal kontrollen ikke nødvendigvis udføres af en anerkendt statiker. Det er derfor vigtigt, at kontrolkravene er ens, uanset om et projekt kontrolleres af en anerkendt statiker eller ej. 8.4 Statikererklæring Uanset hvordan den anerkendte statiker er involveret i et projekt, skal denne udarbejde en statikererklæring, der er en selvstændig skriftlig redegørelse. Såfremt den anerkendte statiker udfører en kontrol, bør statikererklæringen bl.a. indeholde en redegørelse for, hvilket materiale der ligger til grund for kontrollen, hvad der er gennemset, herunder hvad omfanget heraf har været (f.eks. i form af stikprøvekontrol, da alt umuligt kan kontrolleres i detaljer), samt de bemærkninger og kommentarer der er til materialet. Det bør endvidere angives, hvem der i øvrigt har deltaget i kontrollen. Dette kan dels være i forhold til et fagligt speciale, der ikke er dækket af den anerkendte statiker, og dels i forhold til, at projektet har en sådan størrelse, at andre kontrollanter er involveret. Resultaterne af de nævnte kontroller bør være vedhæftet statikererklæringen. Såfremt den anerkendte statiker deltager i projekteringen, bør statikererklæringen bl.a. indeholde en redegørelse for, hvad den anerkendte statiker har været involveret i, hvem der har kontrolleret, og hvad resultatet heraf har været. For at hæve værdien af kontrol/granskning skal der udarbejdes retningslinier for, at den anerkendte statiker, uanset om vedkommende deltager i projekteringen eller kontrollen, bør være involveret fra projektets start gerne allerede ved skitseprojekt/forprojekt, hvis sådanne eksisterer -, og at den anerkendte statiker er involveret ved nærmere fastlagte terminer gennem hele projektet. Statikererklæringen kan i disse tilfælde være opbygget med en overbygning og en række delerklæringer. Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder paradigmer med tilknyttede vejledninger, der skal benyttes for udarbejdelse af statikererklæringerne. Det bemærkes, at der kan være forskellige paradigmer alt afhængigt af den anerkendte statikers rolle. Statiker Anerkendelses Udvalget skal i samarbejde med bygningsmyndighederne endvidere udarbejde retningslinier for, hvad den anerkendte statiker som minimum selv skal udføre såvel i forhold til projektering som kontrol. Hvis f.eks. den anerkendte statiker udfører projektering, skal han som minimum forestå den overordnede statik, herunder de overordnede stabilitetsforhold. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning, der angiver hvad den anerkendte statiker som minimum skal være involveret i såvel i rollen som projekterende som i rollen som kontrollant. Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning for indhold af statikererklæringer samt paradigmer knyttet hertil. 18/27

21 9. Funktionskrav til anerkendte statikere De anerkendte statikere skal være generalister, dvs. konstruktionsingeniører med en bred viden inden for konstruktionsområdet. Hvorvidt statikerordningen også skal rumme specialister, vurderes ikke at være aktuelt her og nu, men kan senere tages op for en nærmere vurdering, når de i denne rapport beskrevne tiltag fungerer i praksis. At være kandidat til at blive anerkendt statiker bør som minimum kræve, at aspiranten har mindst 4 års relevant praktisk erfaring med projektering af konstruktioner. Disse krav kan i øvrigt suppleres og nuanceres af Statiker Anerkendelses Udvalget. Som angivet tidligere, har den anerkendte statiker to primære roller, nemlig dels at være projekterende og dels at være kontrollant. For projekterende er det vigtigt at være opmærksom på, at projektering er meget fragmenteret, dvs. der er en del bygningsafsnitsprojekterende involveret, hvorfor den bygværksprojekterendes rolle ofte primært er at styre den overordnede statik, herunder grænsefladerne. Et andet væsentligt forhold er, at mange beregninger i dag udføres via it-programmer, der ofte er store og komplicerede. Derfor er det vigtigt, at den projekterende er i stand til at vurdere rigtigheden af såvel input som output. En kontrol skal ideelt set sikre, at noget er rigtigt, dvs. at alt væsentligt er medtaget, at intet er overset, og at der er valgt forsvarlige løsninger blandt de muligheder, der er til rådighed, samt at løsningerne er korrekte, dvs. at der ikke optræder mangler, fejl etc. En kortere og mere præcis beskrivelse er, at en kontrol (granskning) skal sikre, at udfaldskravene er opfyldt. Et hovedprincip for en uafhængig kontrol er, at det er vigtigt, at der ses på materialet med friske øjne. Kontrollanten, der ikke har deltaget i udarbejdelsen af materialet, har en anden tilgang til materialet end forfatterne, og denne opbygger under kontrollen et nyt uafhængigt tankesæt i forhold til materialet. Enhver byggesag er en unik opgave, dvs. at forholdene ikke er de samme fra byggesag til byggesag. Ofte tager en kontrol sit udgangspunkt i, at aktiviteterne er planlagte og organiserede, dvs. der benyttes paradigmer og checklister mm., der sikrer, at det, som det ifølge erfaringen er vigtigt at huske, også bliver husket. Dette er naturligvis et godt udgangspunkt for en kontrol, men det kan ikke stå alene. En systematisk brug af gør som vi plejer og opsamlede erfaringer kan føre til, at kontrollanten ikke ud af sin egen kreative hjerne tænker over det aktuelle materiale og de specielle forhold, der er knyttet hertil. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt kontrolopgave ses som en ny opgave, og at kontrollanten ud fra materialet danner sit eget overblik over, hvor fokus bør være. Erfaringen viser, at det ofte ikke er forudsigeligt, hvor det vil gå galt. Dette betyder, at en slavisk anvendelse af paradigmer, checklister etc. ikke garanterer afdækning af væsentlige fejl, f.eks. udtrykt ved en systematisk gennemgang af statiske beregninger, side for side. 19/27

22 Da de funktionskrav, der er alment beskrevet for en kontrollant, ikke afviger væsentligt fra de evner, en projekterende bør besidde, så kan sammenfattende følgende krav til anerkendte statikeres kvalifikationer opstilles: Konstruktiv forståelse, dvs. evnen til o o o o at kunne overskue statiske systemer at kunne vurdere, hvorvidt en statisk model reflekterer et bygværks virkemåde at kunne vurdere om fornøden stabilitet, robusthed etc. er til stede på overslagsform at kunne vurdere, hvorvidt snitkræfter, deformationer etc. har den rigtige størrelsesorden Fornøden evne til at kunne vurdere, hvorvidt relevante lastkombinationer er taget i betragtning, og hvorvidt de kritiske lasttilfælde er betragtet. Fornødent fagligt indblik i og konstruktiv forståelse af vigtige faglige emner som f.eks. statik, svingninger, fundering, beton, stål, træ, murværk etc. til at kunne vurdere, hvorvidt noget kan være behæftet med fejl. Fornøden erfaring til umiddelbart at kunne vurdere, hvorvidt noget virker fornuftigt og rimeligt uden at gå i detaljer, f.eks. i forhold til input og output data fra beregningsprogrammer. Evnen til overblik, dvs. at kunne se tingene i en større sammenhæng. Evnen til at kende egne begrænsninger og dermed kunne trække på fornødne faglige ekspertiser. Evnen til at udpege væsentlige fokusområder, der bør undersøges nærmere. Evnen til at kunne undres, hvis noget virker sært. For at sikre et ensartet og styret kvalifikationsniveau skal anerkendelsen opnås ved en prøve mundtlig eller skriftlig. Som inspiration kan nævnes, at denne fremgangsmåde anvendes i England, jf. Det er vigtigt med et ensartet niveau, således at det ikke er et diskussionsemne, hvorvidt en anerkendt statiker er kvalificeret til at løse en opgave. Før der afholdes prøve, skal aspiranterne gennemgå et kursusforløb. Dette kursusforløb baseres på, at aspiranterne dels har gennemgået en relevant ingeniøruddannelse, og dels at de har mindst 4 års erfaring fra praksis. Fokus i kursusforløbet skal således være på de ovenfor opstillede kvalifikationskrav. Det vil f.eks. sige, at formler, beregningsudtryk etc. er begrænset til et minimum, og at fokus er lagt på den konstruktive forståelse med hensyn til den almene statik og virkemåden af de relevante materialer. 20/27

23 De, der har opnået anerkendelsen under den gamle ordning, overføres uden videre til den reviderede ordning. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller de krav, der skal være opfyldt for at kunne aspirere til at være anerkendt statiker. Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller krav til kursusindhold og prøveform for opnåelse af anerkendelsen. 21/27

24 10. Statiker Anerkendelses Udvalget Statiker Anerkendelses Udvalget sammensættes på følgende måde, idet de angivne institutioner har indstillingsretten: FRI : 3 Dansk Byggeri : 2 KL : 2 Relevante ingeniørskoler og forskningsinstitutioner : 2 Anerkendte statikere : 1 Anerkendte statikere dækker over gruppen af anerkendte statikere, dvs. disse vælger en person, der repræsenterer dem. Der udarbejdes et kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. FRI, DB og KL forestår udarbejdelsen af kommissoriet. Sekretariatsfunktionen for Statiker Anerkendelses Udvalget er i dag placeret under IDA. Interessenterne (FRI, DB og KL) er af den opfattelse, at ordningen fortsat kan være placeret under IDA, men at det forudsætter, at der ikke er krav om at medlemmerne af Statiker Anerkendelses Udvalget skal henholdsvis være medlemmer af IDA og godkendes af IDA. Alternativt bør sekretariatsfunktionen placeres et andet sted, f.eks. hos SBi. Statiker Anerkendelses Udvalget skal koncentrere sig om de overordnede opgaver, dvs. tildeling, fornyelse og fratagelse af anerkendelser, behandling af klagesager, sikring af kvalitetsniveauet for anerkendte statikere, definition af de anerkendte statikeres arbejdsopgaver, udarbejdelse og opdatering af diverse vejledninger, paradigmer mv. - f.eks. statikererklæring. Alt efter behov kan nedsættes arbejdsgrupper, hyres konsulenter etc. Med udgangspunkt i, at interessenterne er repræsenteret i udvalget, og at disse repræsentanter varetager interessenternes interesser, vil alle forhold knyttet til anerkendelsesordningen kunne varetages direkte af Statiker Anerkendelses Udvalget. Anerkendelsesordningen skal økonomisk hvile i sig selv via gebyrer for f.eks. at blive anerkendt statiker, at være på listen over anerkendte statikere og at få fornyet anerkendelsen. Som angivet i kapitel 9 er betingelserne for erhvervelsen af anerkendelsen, at der følges et kursusforløb, der afsluttes med en prøve. Afholdelse af kursus og prøver kan med fordel outsources til en eller flere ingeniørskoler, eventuelt i et samarbejde med Dansk Konstruktions- og Betoninstitut, der har erfaring i efteruddannelse af ingeniører inden for konstruktionsområdet. Det er vigtigt, at de praktiske aspekter er i højsædet. Det skal dog understreges, at det er Statiker Anerkendelses Udvalget, der opstiller de overordnede krav til kursusindhold, prøver mm., og at Statiker Anerkendelses Udvalget skal sikre, at de opstillede krav følges. 22/27

25 Tiltag FRI, DB og KL udarbejder kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. Outsourcing af kursusvirksomhed og afholdelse af prøver for opnåelse af anerkendelsen. 23/27

26 11. Bygningsmyndighederne, byggesagsbehandling mm. For at undgå en unødvendig efterspørgsel på de anerkendte statikere, skal det indskærpes, at anerkendte statikere alene indgår på niveau svarende til de bygværksprojekterende. anerkendte statikere anvendes for projekter eller dele af projekter -, hvor projektkontrollen er henført til særligt alvorlig kontrol, skærpet kontrol og når særlige forhold taler herfor, normal kontrol. Der bør af bygningsmyndighederne udformes en anvisning, der redegør for, hvor og i hvilket omfang man ønsker den anerkendte statiker involveret i byggeprocessen. Anvisningen kan f.eks. være opbygget med en række modeller, der kan vælges imellem. Den anerkendte statiker kan f.eks. være involveret i følgende tilfælde: Statisk projekteringsrapport Statisk dokumentation, konstruktionstegninger og arbejdsbeskrivelser Udførelse Anvisningen bør også indeholde en liste over de dokumenter, bygningsmyndighederne ønsker samt disses form, herunder hvorledes projektændringer håndteres i myndighedsmæssig sammenhæng. Det er vigtigt, at bygningsmyndighederne allerede ved et byggeprojekts start gør det klart, hvad deres krav til anvendelse af de anerkendte statikere er, således at dette kan indgå i de ydelsesaftaler, der er knyttet til projektet. Der bør udarbejdes en anvisning, der angiver, hvilke modeller der kan vælges mellem, og hvilken betydning disse modeller har for byggesagsbehandlingen. Bygningsmyndighederne opstiller kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport. Tiltag Bygningsmyndighederne definerer kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport. Udarbejdelse af anvisning, der angiver modeller for byggesagsbehandlingen, samt for hvilke krav der skal være opfyldt. 24/27

27 12. Bygningsreglementet Når de i denne rapport angivne tiltag er udformet, justeres Bygningsreglementet, så det er i overensstemmelse med resultaterne af de i denne rapport angivne tiltag. I forbindelse med udviklingen af ovennævnte tiltag skal der løbende være kontakt til EBST, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem tiltagene og bygningsreglementet. Tiltag Justering af Bygningsreglementet i forhold til de gjorte tiltag. 25/27

Håndbog for anerkendelsesordning for statikere. Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke.

Håndbog for anerkendelsesordning for statikere. Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke. Håndbog for anerkendelsesordning for statikere Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke. Dokument: 100.102 Udgave: B.3 Revision: Udarbejdelse: Niels-Jørgen Aagaard Kontrol: Jeppe Jønsson Bent

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Hvad betyder de nye krav til statisk dokumentation i praksis? v/ Jesper Frøbert Jensen

Hvad betyder de nye krav til statisk dokumentation i praksis? v/ Jesper Frøbert Jensen Hvad betyder de nye krav til statisk dokumentation i praksis? v/ Jesper Frøbert Jensen BR. Kap. 1.3.3 Stk. 3 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: - - -

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Bygherre: AAB HORSENS Projekt navn: Dato: 2015-12-17 STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Status: Projektnavn:

Læs mere

BLIV ANERKENDT STATIKER EN GOD IDÉ SÅDAN GØR DU

BLIV ANERKENDT STATIKER EN GOD IDÉ SÅDAN GØR DU BLIV ANERKENDT STATIKER EN GOD IDÉ SÅDAN GØR DU DERFOR ER DET EN GOD IDÉ Statikeranerkendelsesordningen har siden 1958 medvirket til at sikre kvaliteten af bygværkers bærende konstruktioner. Når bygværker,

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Anerkendelse af statikere

Anerkendelse af statikere Bilag 3 Anerkendelse af statikere A. Anerkendelse af statikere Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) bemyndiges af Trafik- og Byggestyrelsen til at anerkende statikere inden for følgende rammer: 1 Gyldighed

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

3. parts kontrol / Validering

3. parts kontrol / Validering 3. parts kontrol / Validering Carsten Steen Sørensen, 1 Indhold 3. parts kontrol Validering Normer 2 3. parts kontrol Forankret i Byggelovgivning 3. parts kontrol kræves ved CC3 Anerkendt statiker Anerkendte

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

B1: Statisk projekteringsrapport

B1: Statisk projekteringsrapport OBH Rådg. Ingeniører A/S Region Fyn Agerhatten 25 5220 Odense SØ Tlf. 70 21 72 40 Fax 70 21 72 41 obh@obh-gruppen.dk www.obh-gruppen.dk B1: Statisk projekteringsrapport Sag: Familie- og ungdomsboliger

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere

Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere Forslag til principper for opnåelse og administration af statikeranerkendelse samt krav til den anerkendte statikers virke. Forord... 2 1. Baggrund...

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Checkliste Bygbarhed

Checkliste Bygbarhed Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01

Læs mere

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Maj 2016 BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind B1 Statisk projekteringsrapport PROJEKT Bygn. A, B, C - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Bind B1, Statisk projekteringsrapport Projekt

Læs mere

Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet I medfør af 15 B, og 30, stk. 2, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016,

Læs mere

DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER UDARBEJDELSE OG KONTROL AF STATISK DOKUMENTATION SBI-ANVISNING 223 2. UDGAVE 2016 Dokumentation af

Læs mere

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Bygherreforeningen Borgergade 111 1300 København K Henrik L. Bang Mobil 4042 5575 hlb@bygherreforeningen.dk

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne. Temamøde i Bygherreforeningen den 24. november 2009

Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne. Temamøde i Bygherreforeningen den 24. november 2009 Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne Temamøde i Bygherreforeningen den Om revisionsarbejdet Udvikling af ydelsesbeskrivelserne Den aktuelle ajourføring 2009 YB som ramme for organisering Planlagt

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Temamøde 9. december 2010. Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Sag: Slagelse Gymnasium Sag nr.: Dato: Entreprise: STÅLARBEJDET Side: 1 af 9

Sag: Slagelse Gymnasium Sag nr.: Dato: Entreprise: STÅLARBEJDET Side: 1 af 9 Entreprise: STÅLARBEJDET Side: 1 af 9 Indholdsfortegnelse OMFANG 2 Generelt...2 Normer og forskrifter...2 Arbejdets omfang...2 Bygningsdele...4 Projektering...4 Byggeplads...4 Indretning og drift...4 Vejrligsforanstaltninger...4

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

A113. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. byggeri. informationsteknologi

A113. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. byggeri. informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton A113 Publikation A113 Januar 2005 Fordeling

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget Fredag den 22. marts 2013, kl. 09:30-15:00 17. juni 2013

Læs mere

REFERAT af møde i Statikeranerkendelsesudvalget Tirsdag den 8. juni 2010 kl i Ingeniørhuset i København. 4. oktober 2010/JA.

REFERAT af møde i Statikeranerkendelsesudvalget Tirsdag den 8. juni 2010 kl i Ingeniørhuset i København. 4. oktober 2010/JA. REFERAT af møde i Statikeranerkendelsesudvalget Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 14-17.15 i Ingeniørhuset i København 4. oktober 2010/JA Til stede: Fraværende: Bjarne Chr. Jensen (BCJ) (formand), Bent Feddersen

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Tilbudsliste med beskrivelse

Tilbudsliste med beskrivelse Tilbudsliste med besivelse side 1 af 10 Sagsnr. 675805A Dato 18.05.2015 Initialer PRT/THB/TEK/JRD Summationsark Pos. Emne 1. Beton Kloak og murerarbejder 2. Tømrerarbejder 3. Maler 4. Gulvbelægning 5.

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverence

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverence Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverence Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.3 Projektering... 3 2.4 Byggeplads...

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Onsdag 3. december 2014, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Onsdag 3. december 2014, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Onsdag 3. december 2014, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET. Principper og rammer for implementering

CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET. Principper og rammer for implementering CERTIFICERINGSORDNING FOR TEKNISK DOKUMENTATION I BYGGERIET Principper og rammer for implementering v. Martin Barnkob Lindgreen, vicedirektør i Trafik- og Byggestyrelsen oktober 2016 Formålet med certificeringsordningen

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Bilag 1 Eksempel på grænsefladeskema for lys/klima 2 Eksempel på snitflader ved Projek tering og montage af betonelementer Eksempel 1 grænsefladeskema for lys/klima Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Indholdsfortegnelse Struktur

Indholdsfortegnelse Struktur Indholdsfortegnelse Struktur 1. Forord... 3 2. Introduktion... 4 3. Byggesagers organisering... 5 4. Dokumenter knyttet til udførelse... 6 5. Beskrivelsers opbygning... 8 5.1...9 5.2 Projektspecifik beskrivelse...10

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget

Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget Ingeniørforeningen i Danmark Anerkendelsesordning for Statikere Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget Indledning Denne vejledning

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse Malerentreprise Sagsnr. : 314.001 Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 9 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Omfang...2 2.1 Generelt...2 2.2 Bygningsdele...2 2.3 Projektering...2 2.4 Byggeplads...2

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL 22. oktober 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Kontrolordningens navn er Gulvbranchens Vådrumskontrol, GVK. Kontrolordningen har hjemsted i Københavns Kommune.

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Nye konstruktions- og brandklasser Overførsel af driftsmæssige bestemmelser for hoteller mv., plejeinstitutioner,

Nye konstruktions- og brandklasser Overførsel af driftsmæssige bestemmelser for hoteller mv., plejeinstitutioner, Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 04-05-2017 Til høringsparterne Høring over udkast til bygningsreglement 2018 og bekendtgørelse om certificeringsordning

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar. De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt

Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar. De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt 01.01.2017 Det kan altid betale sig at få et godt råd, inden en byggesag

Læs mere

Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger

Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger Dansk standard DS 3090 1. udgave 2014-02-27 Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger The commissioning process in buildings Installation services in new buildings

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Søren Ginnerup Rådgiver SBi-anvisning 216 til BR08 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på www.sbi.dk

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar. De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt

Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar. De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt 01.01.2010 Vejledende opgørelse over honorar for arkitektydelser i

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Ydelsesbeskrivelse for som udført Aftalegrundlag Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I som udført F.R.I/PAR Ydelsesbeskrivelse for som udført Februar 2000

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger 2012-2014. Totalrådgivningen skal udføres i henhold til denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS Kvalitetshåndbog for Houe Smed & VVS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere